Nabovarme. - en orientering for igangsættere. Videncenter for Halm- og Flisfyring. af Mogens G. Larsen og Lars Nikolaisen
|
|
- Kristian Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nabovarme - en orientering for igangsættere af Mogens G. Larsen og Lars Nikolaisen Videncenter for Halm- og Flisfyring Marts 2000
2 Indholdsfortegnelse Hvad er nabovarme?...2 Hvorfor nabovarme?...3 Kedelinstallationen...4 Gårdbiogasanlæg...5 Forsyningsnettet...5 Husinstallationer...6 Hvad koster et nabovarmeanlæg?...6 Nødvendige godkendelser...8 Tilskud...8 Restfinansiering...10 Regnskab...10 Skattemæssige forhold...10 Forbrugervarmepris...11 Forsynings- og aftagelsespligt...11 Sådan kommer du i gang...12 Her kan du få mere at vide...12 Nyttige pjecer og publikationer...13 Adresser på idriftsatte nabovarmeanlæg...15 Hvad er nabovarme? Ved et nabovarmeanlæg forstås et gård- eller institutionsfyr, der ud over at levere varme til gårdens eget forbrug også leverer varme til en eller flere naboejendomme. Anlægget består af en centralvarmekedel, der fyres med biobrændsel, d.v.s. halm eller træ, eller eventuelt med biogas fra et biogasanlæg. Fra centralvarmekedlen fordeles varmeenergien i form af grader varmt vand til forbrugerne via en dobbelt rørledning, nemlig en fremløbs- og en returledning. Forbrugerne tilsluttes med en såkaldt fjernvarmeunit eller anden form for husinstallation, der omsætter fjernvarmevandet, dels til varme i radiatorerne, dels til opvarmning af vand til varmtvandsforbrug. Nabovarmeanlægget kan også forsynes fra et gårdbiogasanlæg, hvor man udnytter varmeoverskud fra gasmotoren. For at sikre varmeforsyningen i tilfælde af driftsstop på biobrændselskedlen har man ofte en oliefyret kedel, der kan indsættes som reserve. Oliefyret kan tillige anvendes som supplerende varmekilde, når forbrugernes varmebehov er størst. I modsætning til egentlige fjernvarmeanlæg, der i de fleste tilfælde er andelsselskaber, der ejes af forbrugere eller brændselsleverandører (A.m.b.A. er), vil et nabovarmeanlæg oftest være organiseret som en privat virksomhed eller evt. som et interessentskab (I/S) med personlig hæftelse.
3 Nabovarmeanlæg med en effekt over 0,25 MW (250 kw) er omfattet af 2, stk. 4 i Lov om Varmeforsyning, der omhandler blokvarmecentraler. Dette medfører bl.a. en forpligtelse til at indberette varmepriser og andre leveringsbetingelser til Gas- og Varmeprisudvalget under Konkurrencestyrelsen. Kedelinstallationer med en effekt under 0,25 MW (250 kw) er omfattet af bygningsreglementerne, af bestemmelserne vedrørende skorstenssyn og skorstensfejning, samt af bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen og miljølovgivningen. For at sikre en sund økonomi i varmeforsyningen er der visse grundlæggende forudsætninger, der skal være opfyldt: For at begrænse anlægsudgiften til rørledningerne til forsynede bygninger, skal disse ligge inden for en afstand, så rørinvestering og varmetab giver et fornuftigt forhold mellem omkostninger og varmesalg. Det betyder i praksis, at de tilsluttede boliger skal ligge ligeså tæt som i egentlig bymæssige bebyggelse. Der skal inden for varmecentralens forsyningsområde kunne tilsluttes et antal opvarmede bygninger med et samlet varmebehov, der svarer til kedelanlæggets kapacitet. Varmesalget skal være stort nok til at sikre en sund driftsøkonomi. Forbrugernes varmepris ved nabovarme skal være konkurrencedygtig i forhold til omkostningen ved individuel oliefyring i startåret. Derefter skal betalingen for varmen være bestemt af anlæggets driftsomkostninger. Findes der inden for forsyningsområdet en eller flere store varmeforbrugere, f.eks. plejehjem, skole eller andre offentlige bygninger, er det en stor fordel at få disse tilsluttet. Anlægsejeren er forpligtet til at levere varme i form af varmt vand, ligesom forbrugerne forpligtes til at anvende nabovarmesystemet som deres primære forsyning. Forbrugernes ret til at anvende brændeovne, solvarmepaneler og andre supplerende varmeforsyninger bør fastlægges i leveringsaftalerne. Hvorfor nabovarme? I det åbne land, hvor der ikke findes andre kollektive varmesystemer, kan det i mange tilfælde være en fordel at etablere et nabovarmesystem. I stedet for, at hver forbruger skal sørge for sin egen varmeforsyning, f.eks. med et oliefyret centralvarmeanlæg, produceres og leveres varmen fra en fælles varmecentral ligesom ved fjernvarme. Det betyder mindre samlet tidsforbrug og mindre luftforurening. Ved omlægning fra fyringsolie til biobrændsler vil der i reglen også være en mærkbar besparelse i brændselsomkostningen, således at investeringen kan tilbagebetales over en forholdsvis kort årrække. 3
4 For anlægsejeren betyder det desuden et nyt forretningsområde baseret på en økonomisk udnyttelse af varmeoverskud fra lokale energiressourcer, f.eks. halm, flis, energiafgrøder og træpiller, samt for biogasanlæggenes vedkommende fra husdyrgødning eller andet biologisk affald. Kedelinstallationen En kedelinstallation til et nabovarmeanlæg består af et brændselslager, et indfyringssystem og en varmtvandskedel med tilhørende askehåndterings- og røgrensningssystemer. Dertil kommer pumper, målere, ventiler o.s.v., der hører til selve fjernvarmeforsyningen. Biobrændselskedlen dimensioneres, så den kan levere 70-80% af den varmemængde, der kræves til den koldeste vinterperiode. Derved opnås den bedst mulige fyringsøkonomi, både i vinterperioden og om sommeren, hvor der kun skal produceres varme til varmtvandsforbrug og nettab. Til den koldeste vinterperiode suppleres med en oliefyret reservekedel, der samtidig kan levere varme, hvis biobrændselskedlen får et driftsstop. Som brændsel kan anvendes halm, træflis, træpiller eller andre biobrændsler. Kedler til halmfyring fås såvel manuelt (portionsfyrede) som automatisk fyrede. I automatisk fyrede halmkedler snittes eller oprives halmballerne før indfyringen. Såvel halmkedler som kedler til træflis og træpiller har indfyringssystemer, der styres af forbrændingens kvalitet via en iltmåling af røggassen. Brændselslageret består ved halmfyrede anlæg af en halmlade. Flisfyrede anlæg anlægges ofte med en plansilo, d.v.s. et fladt gulv, hvorfra brændslet ved hjælp af skrabere og stokersnegle transporteres ind i kedlen. Principdiagram for en automatisk fyret halmkedel 4
5 Gårdbiogasanlæg Gårdbiogasanlæg er anlæg, som etableres på de enkelte husdyrbrug. Gårdbiogasanlæg omsætter husdyrgødning og andet organisk affald til biogas, der kan bruges som drivmiddel i en gasmotor, som driver en elgenerator. Generatoren producerer el, der sælges til nettet. Varmen fra gasmotorens kølesystem udnyttes til opvarmning af fjernvarmevand, som distribueres til forbrugerne. Fjernvarmevandet kan også opvarmes ved afbrænding af biogassen i en kedel uden samtidig elproduktion. Der er betydelig variation med hensyn til anlæggenes udformning og størrelse. Nogle består af vandretliggende stålreaktorer med langsomtgående omrøring. Andre er forsynet med lodretstående stålreaktorer med pumpeomrøring eller propelomrøring. For at opnå den fornødne gasproduktion er det en fordel at supplere husdyrgødningen med andet organisk affald, f.eks. fra fiskeindustri eller slagterier. Den nye ellov, der trådte i kraft ved årsskiftet 1999/2000, har medført ændrede afregningsbetingelser for el produceret på nyetablerede gårdbiogasanlæg. Prisen for strøm fra biogasanlæg vil i en overgangsperiode frem til 2002 være 50 øre plus 10 øre pr. kwh. Efter at markedet for VE-beviser er fuldt indført i 2002, vil prisen være 50 øre/kwh plus prisen for VE-beviset, der kan variere mellem 10 og 27 øre/kwh. Prisen vil være sikret i en tiårig periode, hvorefter der skal sælges el til markedspris plus værdien af VE-beviset. Treleds-tariffen for nye anlæg afskaffes måske. Forsyningsnettet På varmecentralen sørger en pumpe for, at det varme vand sendes rundt i forsyningsnettet. Rørsystemet består at to rørstrenge: et til fremløb og et til retur. Begge rør er isolerede for at reducere tabet af varme (nettabet) til den omgivende jord mest muligt. Ved at anvende ekstra isolerede rør (plus- eller plus/plus-isolering) og ved at undgå for høje vandtemperaturer i rørledningerne, kan dette nettab dog reduceres. En standardisolering af 100 meter dobbeltrør på 48,3 mm i diameter (DN 40) vil medføre et årligt varmetab på kwh. En plus-isolering på begge rør reducerer varmetabet til kwh. Omregnet til halmmængder skal der i første tilfælde bruges 6,1 tons halm/år og i det andet tilfælde 5,2 tons halm/år for at dække varmetabet i 100 meter DN 40-ledning. Nettab skal altid beregnes på det planlagte net. Det vil normalt mindst være på 30% af varmeproduktionen i et år med gennemsnitligt antal graddage. Fra varmecentralen fører en hovedledning det varme vand gennem det boligområde, der skal forsynes. De tilsluttede boliger forbindes med hovedledningen med en (dobbelt) stikledning, der føres inden for husets sokkel. Her anbringes et par hovedstopventiler. Fremløbsvandets temperatur er om vinteren omkring 80 C, om sommeren noget lavere. Afkølingen, d.v.s. temperaturforskellen mellem fremløb og retur hos forbrugerne, bør være på mindst 35 C og gerne større, hvilket giver den bedste virkningsgrad for systemet. Hovedledningen dimensioneres efter den energi, den skal kunne levere. Ved et nabovarmesystem, hvor der f.eks. er til 5
6 sluttet parcelhusboliger, skal hovedledningen kunne levere en effekt på ca. 120 kw. Rørdiameter skal være 48,3 mm (DN 40). Energitætheden (varmesalg pr. km hovedledning) betyder meget for økonomien i et nabovarmeprojekt. For at sikre et tilstrækkeligt stort varmesalg i forhold til rørnettets udstrækning og pris skal de tilsluttede boliger ligge forholdsvis tæt, d.v.s. i gennemsnit med én tilslutning pr. ca. 30 meter hovedledning. Dette svarer til en nedre grænse for varmesalget på 600 MWh/km hovedledning. Er der tale om en institution med et varmeforbrug, der er større end et almindeligt parcelhus ( liter olie pr. år), kan afstanden være tilsvarende længere. Til sammenligning er energitætheden i eksisterende fjernvarmebyer på husstande mellem 900 og MWh/km hovedledning. Husinstallationer Hus- eller tilslutningsinstallationen begynder ved hovedstophanerne. Herfra går vandet til en fjernvarmeunit, der leverer varme til husets radiatorer, evt. gulvvarme og varmt vand til køkken, bad m.m. En energimåler registrerer varmeforbruget. I huse, hvor der i forvejen er installeret centralvarme, er ændringen forholdsvis enkel. Det eneste, der ændres i husets varmeinstallation, er selve varmeforsyningen. Fjernvarmeuniten erstatter den oliefyrede centralvarmekedel, der fjernes. Rørforbindelser og radiatorer bibeholdes. Derfor er det sjældent nødvendigt at foretage større bygningsmæssige ændringer. Husets olietank, der jo ikke længere skal bruges, graves op eller sløjfes efter kommunens bestemmelser. For et enfamilieshus med centralvarme vil tilslutningsinstallationen inkl. fjernvarmeuniten koste kr. inkl. moms. Desuden kan der evt. komme udgifter til fornyelse af enkelte radiatorer. I huse med elvarme skal der installeres radiatorer m.m. Konvertering fra elvarme til fjernvarme vil i et enfamilieshus med 7-11 radiatorer koste kr. Der findes dog visse tilskudsmuligheder i forbindelse med omstilling fra elvarme til biomassebaseret fjernvarme, se under afsnittet Tilskud. Hvad koster et nabovarmeanlæg? De samlede omkostninger ved etablering af et nabovarmeanlæg afhænger bl.a. af kedelinstallationens ydeevne, af rørledningens længde, antallet af tilsluttede forbrugere samt af en række bygningsmæssige forhold. 6
7 Det samlede anlægsbudget omfatter følgende enkeltposter: Brændselslager Kedelhus Indfyringssystem Kedelinstallation med askehåndtering, røgrensning og skorsten Akkumuleringstank, pumper Hovedledning og stikledninger, inkl. rør, nedlægning og retablering Tilslutningsinstallationer og energimåler Projektering og tilsyn Finansieringsomkostninger Uforudsete omkostninger Findes der egnede bygninger, der kan anvendes som hhv. brændselslager og kedelhus, kan byggesummen reduceres tilsvarende. Man skal dog regne med omkostninger til ændring af bygningerne, så de opfylder brandbestemmelser m.v. Et automatisk halmfyret anlæg vil på grund af behovet for halmlager og transportsystem som hovedregel være lidt dyrere end et tilsvarende flisfyret anlæg. Til gengæld er brændslet billigere. I den oversigt over typegodkendte og tilskudsberettigede biobrændselskedler, som Energistyrelsen udsender, kan man bl.a. finde de af fabrikanterne opgivne listepriser på kedler til halm, flis, korn og træpiller. Investering ekskl. moms 100 kw 200 kw 400 kw 800 kw Kedelanlæg kr Kedelhus kr Halmlager kr kr. pr. m 2 Hovedledning kr kr. pr. meter Stikledning kr kr. pr. forbruger Husinstallation kr kr. pr. forbruger Ovenstående priser skal betragtes som retningsgivende for et halmfyret anlæg i 4 forskellige størrelser, og der bør i hvert enkelt tilfælde indhentes tilbud fra leverandører. Ved de største anlæg vil udgifter til pumper og vandbehandling være stigende. Omkostninger til brændselslager vil være mindre for flisfyrede anlæg og endnu mindre for pillefyrede anlæg. Videncenter for Halm- og Flisfyring kan eventuelt bistå med gennemgang af et konkret projekt, herunder vurdering af anlægsbudget samt opstilling af selskabsøkonomisk driftsbudget. 7
8 Nødvendige godkendelser Anlæg over 250 kw skal godkendes efter Varmeforsyningsloven (lov nr. 382 af 13. juni 1990) og den tilhørende bekendtgørelse nr. 139 af 5. marts Væsentlige ændringer i brændselsvalg skal også godkendes. Hvis anlægget er under 250 kw, skal hovedledningsnettet godkendes. Ansøgningen indsendes til kommunen. I løbet af 2000 vedtages der en ny varmeforsyningslov. Anlæg over kw (1 MW) skal miljøgodkendes ifølge Miljøbeskyttelsesloven, kapitel 5. Se bekendtgørelse nr. 794 af 9. december Tilskud For at fremme anvendelsen af biobrændsler og reducere udledningen af CO 2 er der indført forskellige støtteordninger. Nogle af disse kan også omfatte nabovarmeanlæg. Det er en god ide at rådføre sig med hjemmesiden hvor der kan findes ansøgningsskemaer, vejledning m.v. Statstilskud til fremme af decentral kraftvarme og udnyttelse af biobrændsler (værkpuljen) Nabovarmeanlæg over 250 kw er ifølge Varmeforsyningsloven fjernvarmeanlæg. Hvis anlægget er andelsejet, kommunalt, elværksejet o.l., vil der kunne søges tilskud til anlægsomkostninger fra Energistyrelsens såkaldte værkpulje. Da det ikke er den normale ejerform ved nabovarme, vil det ikke være den almindelige støtteordning. Der kan søges tilskud til produktionsanlæg, herunder akkumuleringstanke, forsyningsnet og stikledninger, men ikke til husinstallationer. Tilskud gives ikke efter en fast procent, men beregnes efter den samfundsøkonomiske værdi ved at erstatte forbruget af fyringsolie med biobrændsel (bekendtgørelse nr. 276 af 21. april 1994). Udnyttelse af Vedvarende Energikilder (UVE) Efter disse regler kan der ydes tilskud til projekter med henblik på at fremme udnyttelsen af vedvarende energikilder, såsom biomasse, herunder f.eks. demonstrationsprojekter, der understøtter opnåelsen af de mål, der er fastsat i regeringens energihandlingsplan, Energi 21. I praksis gives der støtte fra denne ordning til nabovarmeprojekter over 250 kw. Støtten beregnes individuelt på baggrund af en ansøgning. 8
9 Tilskud til erhvervslivet (CO 2 -tilskud) Ordningen er under omlægning, så det anbefales at se på EnergiOplysningens hjemmeside. Standardtilskud til typegodkendte biobrændselsanlæg under 250 kw Typegodkendte biobrændselsanlæg kan opnå standardtilskud, jf. Energistyrelsens tilskudsordning for mindre biobrændselskedler. Tilskudsprocenten fastsættes ud fra anlæggets energi- og miljømæssige egenskaber, dog således at tilskuddet ikke kan overstige 21% af de dokumenterede og godkendte anlægsomkostninger. Der ydes tilskud til komplette fyringsanlæg samt forfyr og separate indfyringsenheder, der anvendes i forbindelse med eksisterende kedler. Anlæggets ydelse må dog ikke være over 250 kw for kontinuert fyrede kedler og 400 kw for halmkedler til hele baller. Dog kan en erhvervsvirksomhed, f.eks. et varmeforsyningsselskab, opnå tilskud til større anlæg (bekendtgørelse nr. 180 af 5. marts 1997). Der kan ligeledes søges tilskud til etablering af biogasanlæg efter tilsvarende retningslinier. Her udgør tilskudsprocenten maksimalt 30% af de dokumenterede og godkendte anlægsomkostninger, dog maks. 1 mio. kr. Tilskud til omstilling af elopvarmede bygninger i det åbne land I områder, hvor der ikke findes fjernvarme eller naturgasforsyning, og som ikke er udlagt til kollektiv varmeforsyning (fjernvarme) i den kommunale planlægning, kan der til elopvarmede bygninger søges tilskud til centralvarmeanlægget i bygningen inkl. installationer til fremføring af varmt brugsvand, men ekskl. det tilhørende opvarmningsanlæg. Det betyder, at der ikke kan søges tilskud til selve fjernvarmeuniten. Nabovarmeanlæg, d.v.s. små fællesanlæg med central varmeforsyning til flere husstande, regnes ikke som kollektiv varmeforsyning og er derfor omfattet af denne tilskudsform. Energi- og Miljøkontorerne kan vejlede om tilskudsmuligheder og ansøgning. Dette tilskud kan suppleres med det ovennævnte standardtilskud (bekendtgørelse nr af 22. december 1995). Tilskud til omstilling af elopvarmede bygninger til fjernvarmeforsyning Der kan gives statstilskud til installation af centralvarmeanlæg i elopvarmede bygninger, som er beliggende i områder, hvor der findes fjernvarme, eller som i den kommunale planlægning er udlagt til fjernvarmeforsyning. Det er en betingelse for tilskud, at fjernvarmeforsyningen yder et rimeligt økonomisk bidrag til omstillingen, f.eks. nedsat tilslutningspris, rabat på varmeprisen eller lignende. Det er ligeledes en betingelse, at der ikke ydes tilskud efter andre tilskudsordninger. Tilskud til omstilling til fjernvarme administreres af Elsparefonden (bekendtgørelse nr. 548 af 26. juni1997). 9
10 Restfinansiering Ud over tilskud og eventuel selvfinansiering skal anlægssummen finansieres med almindelige realkreditlån eller banklån. Lånemarkedet ændrer sig hurtigt, hvorfor man bør rådføre sig med sine økonomiske rådgivere. Regnskab For at opnå et forenklet regnskabssystem vil det være en fordel at betragte nabovarmeanlægget som en selvstændig virksomhed. Derved blive det lettere at håndtere f.eks. anlægsværtens eget køb af varme i varmeforsyningsselskabet, salg af brændsel o.s.v. Et nabovarmeanlæg, der etableres i tilknytning til en erhvervsvirksomhed, f.eks. land- eller skovbrug, kan regnskabsmæssigt betragtes som en tilknyttet virksomhed med selvstændigt regnskab. Landboorganisationernes økonomisystem, Ø 90, har vist sig velegnet til at håndtere nabovarmeanlæg såvel som andre energianlæg, f.eks. virksomhed i forbindelse med vindmøller. I Ø90 kan man få udarbejdet et selvstændigt driftsøkonomisk resultat for varmeforsyningsselskabet. Ø90 kan håndtere private overførsler, så man kan se, hvor stor en andel af varmeproduktionen, der bliver anvendt af ejeren, og hvor meget der sælges til naboer. Skattemæssige forhold I Ø90 kan man få udarbejdet et skatteregnskab, hvori nabovarmeanlægget fremstår som en selvstændig virksomhed i det samlede regnskab. Herved vil de relevante tal blive overført til ejerens selvangivelse. For fyringsanlæg, der indgår i en selvstændig erhvervsvirksomhed, er der fuld fradragsret for vedligeholdelses- og brændselsudgifter. Forholdene vedrørende afskrivning på fyringsanlæg, herunder nabovarmeanlæg, afhænger af, hvordan anlægget er organiseret. Med virkning fra og med indkomståret 1999 er der kommet en ny afskrivningslov. Reglerne i denne foreskriver, at anlægget enten skal afskrives efter reglerne for bygningsafskrivninger eller som installation. Hvilke afskrivningsprocenter, der gælder, afhænger bl.a. af, om anlægget anvendes helt eller kun delvis erhvervsmæssigt, samt hvorvidt det betjener såvel afskrivningsberettigede som ikke-afskrivningsberettigede bygninger. Der gælder også særlige regler for afskrivning, hvis de forsynede boliger er en del af ejerens ejendom, f.eks. boliger, der er udlejet til medarbejdere eller andre. Da reglerne er ret komplekse, gør man klogt i hos sin revisor eller regnskabskonsulent at undersøge hvilke regler, der gælder i det konkrete tilfælde. 10
11 Forbrugervarmepris En afgørende betingelse for, at deltagelse i et nabovarmeprojekt kan være interessant, er, at forbrugernes varmeomkostning i startåret i forhold til oliefyring falder - eller i hvert fald ikke stiger. Derfor er det vigtigt, at de forudgående beregninger baseret på anlægs- og driftsbudgetter er så sikre, at den udmeldte forbrugervarmepris kan holde stik. Senere ændringer i omkostningsniveauet kan naturligvis medføre justeringer af varmeprisen. Nabovarmeanlæg over 250 kw er kollektive forsyningsanlæg og er derfor underlagt Varmeforsyningslovens bestemmelser. Det betyder bl.a., at der er fastsat regler for, hvilke omkostninger der må indregnes i forbrugervarmeprisen, og at denne skal indberettes og godkendes af Gas- og Varmeprisudvalget under Konkurrencestyrelsen. I praksis medfører denne bestemmelse, at varmeforsyningsselskabet reelt er et ikke-overskudsgivende selskab. Varmeprisen skal betales efter en tarif, der er i overensstemmelse med anlæggets faktiske udgiftsfordeling mellem faste og variable omkostninger. De faste omkostninger er renter, afskrivninger, administration og eventuelt vedligehold. De variable omkostninger er indkøb af brændsel, elektricitet, vand og kemikalier samt eventuelt vedligehold. Tariffen kan f.eks. være: Forbrugsbetaling: 400 kr./mwh Abbonnementsbidrag: kr./forbruger Effektbidrag, private: 30 kr./m 2 Effektbidrag, erhverv: 30 kr./m 2 Dertil skal lægges moms. For en privatforbruger i et hus på m 2 med et gennemsnitsforbrug på 17,5 MWh ( kwh) vil det give en årlig opvarmningsudgift på kr Denne udgift skal sammenlignes med udgiften ved fortsat oliefyring, som med en kedelvirkningsgrad på 75% og en oliepris på 5,25 kr./liter er i alt kr. fordelt på: Oliekøb: kr. Årligt eftersyn: kr. Skorstensfejer: 800 kr. Afskrivning o/15 år: kr. Forsynings- og aftagelsespligt Mellem varmeforsyningsselskabet og den enkelte forbruger oprettes der en aftale, der dels forpligter selskabet til at levere varme i form af varmt vand ved en vis minimumstemperatur, dels forpligter forbrugeren til at anvende nabovarmen som primær varmekilde. Hvorvidt forbrugeren skal have mulighed for at supplere med f.eks. brændeovn, solvarme m.v. må ligele- 11
12 des fastslås i aftalen. Aftalen bør være åremålsbestemt og indeholde bestemmelser vedrørende opsigelse. For at bevare sin gyldighed, f.eks. i tilfælde af ejerskifte, bør aftalens forsyningsog aftagelsespligt tinglyses på ejendommene. Sådan kommer du i gang Undersøg om naboerne er interesserede i nabovarme. Kontakt kommunens tekniske forvaltning. Undersøg hvilken status området har i kommunens varmeplan, samt hvilke godkendelser der kræves. Kontakt det regionale Energi- og Miljøkontor om muligheder og betingelser for at lave nabovarme. Kontakt ejeren af et idriftsat nabovarmeværk og få et par gode råd. Kontakt kedelfabrikanter. Her kan du få mere at vide Energi- og Miljøkontorerne Vejleder om tilskudsmuligheder, leverandører o.s.v. Viden om gårdbiogasanlæg og andre vedvarende energiformer. Her kan man også rekvirere informationspjecer m.v. Samvirkende Energi- og Miljøkontor (formidler kontakt til øvrige regionale Energi- og Miljøkontorer) Preislers Plads 1 telefon: Viborg telefax: e-post : sek@sek.dk EnergiOplysningen Hos EnergiOplysningen kan du få information om vedvarende energi, energistatistik, publikationer om energi, tilskud og meget mere. EnergiOplysningen telefon: Teknikerbyen 45 telefax: Virum e-post: energioplysningen@ens.dk 12
13 Videncenter for Halm- og Flisfyring Yder igangsætningsbistand, f.eks. vedrørende forslag til tekniske løsninger, vurdering af anlægs- og driftsøkonomi, påpegning af økonomiske faldgruber, kontraktforhold, kontakt til leverandører o.s.v. Viden om biobrændselsfyrede kedelanlæg, forsyningsnet o.s.v. Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Energi telefon: Kongsvang Allé 29 telefax: Århus C e-post: biomass@teknologisk.dk Videncenter for Halm- og Flisfyring dk-teknik ENERGI & MILJØ telefon: Gladsaxe Møllevej 15 telefax: Søborg e-post: viden@dk-teknik.dk Bygnings- og Maskinkontoret for Sydjylland og Fyn Forslag til tekniske løsninger, vurdering af anlægs- og driftsøkonomi. telefon: Niels Finsensvej 20 telefax: Vejle e-post: HBN@lro.dk Gårdbiogasanlæg Gårdbiogasgruppens sekretariat Energistyrelsen, 8. kontor telefon: Amaliegade 44 telefax: København K e-post: ens@ens.dk Nyttige pjecer og publikationer Statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger. Energistyrelsen 1997 Standardtilskud til mindre biobrændselsanlæg. Energistyrelsen Listen over tilskudsberettigede anlæg ajourføres løbende. Kan rekvireres hos EnergiOplysningen eller findes på Gårdbiogas. Energistyrelsens arbejdsgruppe for gårdbiogas, 1998 Særnummer om biogas. Gårdbiogasgruppen/Dansk BioEnergi, juni 1999 Halm til Energiformål. Videncenter for Halm- og Flisfyring, 1998 Træ til Energiformål. Videncenter for Halm- og Flisfyring,
14 Biobrændselsfyrede nabovarmeanlæg er omfattet af bl.a. følgende bestemmelser: Bygningsreglement 1995, kapitel 10, og Bygningsreglement for småhuse 1998, kapitel 8. Arbejdstilsynets forskrifter for fyrede varmtvandsanlæg (centralvarmeanlæg med kedler) nr. 42/1980. Fås på Arbejdstilsynets regionalkontorer. Bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler (Maskindirektivet). Brandteknisk vejledning nr. 22 vedrørende halmfyringsanlæg eller Brandteknisk vejledning nr. 32 vedrørende biobrændselsfyrede cantralvarmekedler. Begge fås ved Dansk Brandteknisk Institut, tlf Miljøbeskyttelsesloven (lov nr. 358 af 6. juni 1991) 32 om kommunale påbud over for forurening fra private energianlæg. Ved anlæg over kw skal anlægget miljøgodkendes (bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991). Bekendtgørelse nr. 581 om bortskaffelse af affald og bekendtgørelse nr. 638 om anvendelse af biomassereststoffer som brændsel. Lov om Varmeforsyning (lov nr. 382 af 13. juni 1990) samt den tilhørende bekendtgørelse nr. 139 af 5. marts 1991 vedrørende godkendelse af projekter. 14
15 Adresser på idriftsatte nabovarmeanlæg Nordsjællands Miljø- & Energikontor, Hågendrupvej 6, Torup, 3390 Hundested, tlf Træpilleanlæg på 13 kw og 43 kw fra Primdal & Haugesen, der opvarmer Miljø- & Energikontoret, Torup Forsamlingshus samt økologisk landsbys stuehus og børnehave. Henry Toft, Kirkebyvej 25, Sdr. Nissum, 6990 Ulfborg. Lin-ka halmkedel på 800 kw, idriftsat august Folke Dreyer, Nybyvej 29, 4390 Vipperød. Lin-ka halmkedel på 400 kw, idriftsat december Peter Palle, Ellehavegårdsvej 2, Horreby, 4800 Nykøbing F. Lin-ka halmkedel på 700 kw, idriftsat januar John Rasmussen, Vestre Landevej 227, 4952 Stokkemarke. Lin-ka halmkedel på 800 kw, idriftsat juni Frede Nielsen, Bjergsmøllevej 6, Hårup, 8740 Brædstrup. Lin-ka halmkedel på 200 kw, idriftsat juli Ernst Jessen, Ho Bugtvej 9, Tarp, 6852 Billum. Lin-ka halmkedel på 200 kw, idriftsat november Carl Bruun, Frederiksværksvej 11C, Esbønderup, 3230 Græsted. Lin-ka halmkedel på 200 kw, idriftsat september
Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus
Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Kedelanlægget installeres på Den Lille Maskinstation, der bygges en ny lade til
Læs mereNotat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup
Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet
Læs mereInformationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd
Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund
Læs mereTEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND
LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug
Læs mereNotat. : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster,
Notat Til Kopi til : Garry Keyes, Ørslev Kloster : Karl Krogshede, Skive Kommune Dato : 26. marts 2013 Udarbejdet af : Finn Yde Vedrørende : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster,
Læs mereHejrevangens Boligselskab
Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag
Læs mereProjektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a
Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum
Læs mereEnergiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Favrskov Kommunes afgørelse af 8. juli 2015.
Til: [XXX] Favrskov Kommune Hinnerup Fjernvarme Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Sendes pr.
Læs mereFjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5
Med 5. udgave af Sydvarmenyt fra Sydfalster Varmeværk ønsker vi denne gang at orientere om følgende punkter: 1. Billigere fjernvarme igen i år. 2. Varmeværket har en sund økonomi. 3. Din varmeregning er
Læs mereSlagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015. Velkommen til Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015
Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015 Velkommen til Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015 1 Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens
Læs mereIndsæt intro-billede
Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og
Læs mereBilag 5 - Økonomiberegninger for fjernvarmeforsyning Resultater
Resultater Investering mio. kr 0,0 Samfundsøkonomiske omkostninger over 20 år mio. kr 77,8 Selskabsøkonomiske omkostninger over 20 år *) mio. kr 197,4 Balanceret varmepris an forbruger kr./gj 205 Emissioner
Læs mereDet brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler
Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften
Læs mereRingsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole
Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler
Læs mereKonvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret
Læs merePROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM
Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28
Læs mereVarmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.
Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering
Læs mereFjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11
Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11 Agenda 23/11 2015. Hvad er Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Tilbud om fjernvarme til Norring & Foldby. Er fjernvarme noget for mig? Beslutningsgrundlag
Læs merePrefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune
Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde
Læs mereHåstrup Udviklingsråd. Fjernvarme i Håstrup. Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger FEBRUARY 27, 2013 COWI POWERPOINT PRESENTATION
Håstrup Udviklingsråd Fjernvarme i Håstrup Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger 1 Forsyningsområdet for Håstrup Fjernvarme 2 Ledningsnettet og forbrugerne 3 Placering af varmecentralen som fyres med træpiller
Læs mere10. Bestemmelse af kedelstørrelse
. Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger
Læs mereFÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07
FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet
Læs mereGodkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.
Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af
Læs mereEjendomme som i forvejen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning kan pålægges forblivelsespligt efter tilslutningsbekendtgørelsen.
Notat Center Plan Byg og Vej Journalnr: 13.03.20-P19-1-16 Ref.: Mikael Jensen Dato: 05-01-2017 Lovgrundlag Forblivelsespligt og fritagelsesmulighed Ejendomme som i forvejen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning
Læs mereProjektforslag Metso m.fl.
Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...
Læs mereFjernvarme fra SK Varme A/S
GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN www.skovsoeparken.dk bestyrelsen@skovsoeparken.dk Dato: 18. april 2011 Fjernvarme fra SK Varme A/S På sidste års generalforsamling blev omlægning til mere miljøvenlige
Læs mere2. Markedet for træpiller
2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet
Læs mereEvaluering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars
Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge 14. januar 2010 Evaluering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars Vedlagt fremsendes notat
Læs mereHalmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov
Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type
Læs mereAfgørelsen offentliggøres i anonymiseret form. Klage over tilslutningspligt til Aars Fjernvarmeforsyning
Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Klage over tilslutningspligt til Aars Fjernvarmeforsyning Energiklagenævnet modtog ved brev af 6. september 2002 fra Tilsynsrådet fra Nordjyllands Amt kopi
Læs mereNotat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006
Notat 16. oktober 26 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 26 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne generelt er steget i
Læs mereBekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg
Uddrag af tilslutningsbekendtgørelsen, planloven og bygningsreglementet Center Plan Byg og Vej Journalnr: 13.03.20-P00-1-17 Ref.: Mikael Jensen Dato: 04-05-2017 Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive
Læs mereEnergi i Gullev. Rapport
Energi i Gullev Rapport Den 1. maj 2015. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Projektet er gennemført i regi af LAG-Viborg
Læs mereHejnsvig Varmeværk A.m.b.A
Side 1 af 6 Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Projektforslag for udvidelse af solvarmeanlæg, etape 2. April 2013 Formål. På vegne af bygherren, Hejnsvig Varmeværk, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag
Læs mereSTØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.
Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG
Læs mereCvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Læs mere1. Introduktion Roskilde Kommune
Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion
Læs mereVarmeforsyningsplanlægning
Varmeforsyningsplanlægning Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved specialistadvokat Agnete Nordentoft og advokat Kristian R. Larsen Disposition 1. Kommunal varmeforsyningsplanlægning generelt
Læs mereNævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & Ph.D. Birgitte Egelund Olsen Direktør, cand.oecon. Niels Jørgen Ravn Sørensen
(Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Naturgas Fyn Distribution A/S OVER
Læs mere[...] over Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne forblivelsespligt til Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk
(Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form [...] over Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne forblivelsespligt til Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk Formand, professor, cand.jur.
Læs mereHejrevangens Boligselskab
Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 31-03-2009 rev. B 13-05-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax
Læs merePrefeasibility undersøgelse Etablering af kollektiv varme i Rørvig Analyse af forskellige muligheder
Prefeasibility undersøgelse Etablering af kollektiv varme i Rørvig Analyse af forskellige muligheder Regin Gaarsmand og Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 18. april
Læs mereKonvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret kedel.
Læs mereProjektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S
Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Etablering af fjernvarmeforsyning i lokalplanområde 4-703 Forsker- og Videnpark 30. marts 2011 1/38 1 Indhold Afsnit 2: Stamoplysninger s. 3 Afsnit 3: Læsevejledning
Læs mereSelskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup
Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.
Læs mereI/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme
I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag
Læs mereViborg Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af nyt boligområde ved Kærvej i Viborg - lokalplan 357 Marts 2011
Viborg Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af nyt boligområde ved Kærvej i Viborg - lokalplan 357 Marts 2011 2 Bilagsliste... 3 3 4 3.1 4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6 4.7 4.8 4.9 4.10 Indledning...
Læs mereVelkommen til informationsmøde
Velkommen til informationsmøde Fjernvarme til Dråby Dagsorden 1. Velkommen 2. Ebeltoft Fjernvarme 3. Hvad er fjernvarme 4. Hvorfor vælge fjernvarme 5. Pause 6. Hvad koster det 7. Tidsplan 8. Evt. 1. Informationsmøde
Læs mereAf chefkonsulent John Tang
Af chefkonsulent John Tang En konkurrencedygtig varmepris = 17.000 kr./år standardhus Alle prise incl. moms Brændsels pris Energipris Opvarmning Drift og vedlige Levetid Årlig Total årlig Investering Virkningsgrad
Læs mereKonvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret
Læs mereTilbud. Vare Antal Enhedspris Beløb Moms Beløb i alt
Ebeltoft Fjernvarmeværk a.m.b.a. Hans Winthers Vej 9 8400 Ebeltoft CVR 22 70 37 14 Carl Th. Dreyers Vej 0 8400 Ebeltoft Ebeltoft, 09-06-2017 Tilbud Forbrugernr.: 82083 Vedr. ejendommen: Carl Th. Dreyers
Læs mereSkal fjernvarmen til Bred? Ved Allan Stihøj, Kundecenterchef
Skal fjernvarmen til Bred? Ved Allan Stihøj, Kundecenterchef Hvor er det muligt at få fjernvarme i Bred? Fjernvarme Fyn generelt Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns
Læs mereKlage over Odder Kommunes afgørelse af 17. november 2008 om tilslutnings- og forblivelsespligt til Hundslund-Oldrup Kraftvarmeværk a.m.b.a.
[...] Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Klage over Odder Kommunes afgørelse af 17. november 2008
Læs mereVelkommen til Fjernvarme Fyn KOM IND I VARMEN
Velkommen til Fjernvarme Fyn KOM IND I VARMEN Fjernvarme Fyns produktionsanlæg Fjernvarme Fyn overtog produktionsanlæggene på Havnegade i 2015, og hovedopgaven på anlæggene er i dag varmeproduktion med
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereTemamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014
Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune
Læs mereIndsæt intro-billede
Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og
Læs mereOplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.
Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...
Læs mereNye forsyningsområder og etablering af fliskedelcentral i Hobro
Nye forsyningsområder og etablering af fliskedelcentral i Hobro Januar 2011 Nye forsyningsområder og etablering af fliskedelcentral i Hobro Januar 2011 Dokument nr. P-74508-A-3 Revision nr. 1 Udgivelsesdato
Læs mereProjektforslag for etablering af en ny halmfyret fjernvarmecentral
Projektforslag for etablering af en ny halmfyret fjernvarmecentral April 2010 Projektforslag for etablering af en ny halmfyret fjernvarmecentral April 2010 Dokument nr P-66272 Revision nr 0 Udgivelsesdato
Læs mereOversigt over støtteregler mv. for biogas
NOTAT Kontor/afdeling FOR Dato Marts 2017 Oversigt over støtteregler mv. for biogas Dette notat indeholder en beskrivelse af de nuværende støtteregler for biogas. Afregningsreglerne i dette notat er angivet
Læs mereInformationsmøde om udrulningen af fjernvarmen
Informationsmøde om udrulningen af fjernvarmen Selskabsform og ejerforhold Fjernvarme Horsens A.m.b.a. er ejet af forbrugerne Som ny forbruger bliver man andelshaver Fjernvarme er non profit Overskud betales
Læs mereKlage over Næstved Kommunes afgørelse af 6. april 2011 om afslag på dispensation fra forblivelsespligt til Næstved Varmeværk A.m.b.A.
[XXX] Afgørelsen offentliggøres I anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Klage over
Læs mereProgram for ny varmekilde
Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt
Læs mereFJERNVARME. Hvad er det?
1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME
Læs mereProjektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark
skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget
Læs mereVelkommen til Fjernvarme Fyn KOM IND I VARMEN
Velkommen til Fjernvarme Fyn KOM IND I VARMEN Fjernvarme Fyns produktionsanlæg Fjernvarme Fyn overtog produktionsanlæggene på Havnegade i 2015, og hovedopgaven på anlæggene er i dag varmeproduktion med
Læs mereSøren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge
Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30
Læs mereFritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme
#cpr# xxxx xxxx xx xxx x. februar 2012 Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet, at din ejendom skal fritages for tilslutningspligt
Læs mereENERGIKLAGENÆVNET AFGØRELSE. (varmeforsyning) Pandalus A/S, Hanstholm
ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Den 29. august 2001 J.nr. 97-2311-0052 /JDA AFGØRELSE (varmeforsyning) Klage fra over afgørelse
Læs mereProjektforslag. Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg. E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015
Projektforslag Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015 Industrivarme A/S Landholmvej 12 9280 Storvorde Tlf.: 98 31 62 44 E-mail: info@industrivarme.dk
Læs mereMuligheder i et nyt varmeanlæg
Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme
Læs mereOrehoved: Fjernvarme, forventede priser og besparelser på varmeregningen
Feasibility undersøgelse Orehoved: Fjernvarme, forventede priser og besparelser på varmeregningen Analyse af mulighederne Regin Gaarsmand og Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet
Læs mereRørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se
Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6
Læs mereGrevinge varmeværk. Informationsmøde d. 28. oktober 2015
Grevinge varmeværk Informationsmøde d. 28. oktober 2015 Velkommen! Ved bestyrelsesformand Vagn Ytte Larsen Formål med mødet: Information og dialog Dagsorden Dagsorden Kl. 19.00 Velkommen - Bestyrelsesformand
Læs mereGLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE.
GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE. GLAMSBJERG FJERNVARME, HAARBY KRAFTVARME. Andelsselskaber med begrænset ansvar. 2 Generalforsamlinger. 2 Bestyrelser. 2 Formænd.
Læs mereProjektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark
Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere
Læs mereDer er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:
Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.
Læs mereVelkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN
Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN Fynsværket Fynsværket blev bygget i 1953. I 2015 blev det overtaget af Fjernvarme Fyn, og hovedopgaven er i dag varmeproduktion med el som biprodukt. Fynsværket
Læs mereFjernvarmeprisen November 2017
Fjernvarmeprisen 217 November 217 Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet en smule i 217 i forhold til 216. Fjernvarmeprisen er 12.732 kr./år
Læs mereKold Fjernvarme. Temadag om præisolerede fjernvarmerør - Den 6. og 7. december 2017 Søren Junge Bak Silkeborg Forsyning A/S
Kold Fjernvarme Temadag om præisolerede fjernvarmerør - Den 6. og 7. december 2017 Søren Junge Bak Silkeborg Forsyning A/S Agenda Fjernvarmeforsyning med Kold Fjernvarme Planlægning ift. nybyggeri inden-
Læs mereBeretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk
Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft
Læs mereNaturgas Midt-Nord, Viborg Energistyrelsen af 7. juni 2002 Dispensation til etablering af biobrændselanlæg
(Varmeforsyning) Naturgas Midt-Nord, Viborg Energistyrelsen af 7. juni 2002 Dispensation til etablering af biobrændselanlæg Nævnsformand, cand.jur. Jørgen Nørgaard Professor, dr.jur. Jens Fejø Direktør,
Læs mereInitiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk
Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning
Læs mereEnergi i Hjarbæk. Rapport
Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45
Læs mereVarmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav
N O T AT 20. februar 2014 Ref. rvn/fbe Forsyning Side 1/5 Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav 1. Definition af et kollektivt varmeforsyningsanlæg Varmeforsyningsloven (VFL) regulerer
Læs mereBeretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk
Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Prisen Vi har haft et varmesalg på i alt 12.197 MW mod 11.024 MW i det foregående år. Forbruget har dermed været godt 10 % højere end i 2011/12. De fleste kan
Læs mereTilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5
Tilslutningsprojekt vedrørende udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND
Læs mereTræpillefyr. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?
Træpillefyr Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Her kan træpillefyr være en god idé Du bor i et område uden fjernvarme eller naturgas Hvis der er fjernvarme eller naturgas i dit område, er det oftest et
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Bestyrelsen for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 16-11-2010 Dato: 03-11-2010 Sag nr.: KB 233 Sagsbehandler: Jens Harald Munk Pedersen
Læs mereVelkommen til Fjernvarme Fyn
Velkommen til Fjernvarme Fyn Hvem er Fjernvarme Fyn Kort om Fjernvarme Fyn Vi forsyner mere end 90.000 boliger, industrivirksomheder, gartnerier og institutioner med varme og varmt vand. Det samlede fjernvarmenet
Læs mereVARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN
KOM GODT I GANG VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG i
Læs mereProjektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk
Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj 2005 Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj
Læs mereVejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg
Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt Indhold Varmeplanen... 3 Hovedprincipper for tilslutningspligt... 3 Tilslutningspligt og forblivelsespligt...
Læs mereTAKSTREGULATIV. HOLTE FJERNVARME A.M.B.A. Skovlytoften 7, 2840 Holte Telefon 4542 0002 - Telefax 4542 1626 e-mail: Til@holte-fjernvarme.
TAKSTREGULATIV HOLTE FJERNVARME A.M.B.A. Skovlytoften 7, 2840 Holte Telefon 4542 0002 - Telefax 4542 1626 e-mail: Til@holte-fjernvarme.dk Side 2 Takstregulativ for Holte Fjernvarme a.m.b.a Dette takstregulativ
Læs mereProjektforslag Ny træpillekedel
Projektforslag Ny træpillekedel Udarbejdet for Rønde Fjernvarme a.m.b.a. af Plan & Projekt A/S 13. maj 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Projektets baggrund... 3 1.2
Læs mereBeretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014.
Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Emnerne: Det forløbne år Forsyningsområde og dækningsgrad Driftsøkonomi og brændselsomkostninger Varmepris og takstpolitik Drift
Læs mere9. Fyringsteknik 9.1 Kompaktkedler
9. Fyringsteknik Mindre træpillefyringsanlæg kan groft opdeles i følgende hovedtyper: Kompaktkedler, hvor brændselsmagasin, fyringssystem og kedel udgør en sammenbygget enhed Løse stokere med integreret
Læs mereGauerslund Fjernvarme Industrivej 2 C 7080 Børkop. Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form
Gauerslund Fjernvarme Industrivej 2 C 7080 Børkop Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Klage over dispensation for tilslutningspligt til fjernvarme Børkop Kommune fremsendte den 1. juli 2002 en
Læs mereEfterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede
Læs mere