Nabovarme. - en orientering for igangsættere. Videncenter for Halm- og Flisfyring. af Mogens G. Larsen og Lars Nikolaisen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nabovarme. - en orientering for igangsættere. Videncenter for Halm- og Flisfyring. af Mogens G. Larsen og Lars Nikolaisen"

Transkript

1 Nabovarme - en orientering for igangsættere af Mogens G. Larsen og Lars Nikolaisen Videncenter for Halm- og Flisfyring Marts 2000

2 Indholdsfortegnelse Hvad er nabovarme?...2 Hvorfor nabovarme?...3 Kedelinstallationen...4 Gårdbiogasanlæg...5 Forsyningsnettet...5 Husinstallationer...6 Hvad koster et nabovarmeanlæg?...6 Nødvendige godkendelser...8 Tilskud...8 Restfinansiering...10 Regnskab...10 Skattemæssige forhold...10 Forbrugervarmepris...11 Forsynings- og aftagelsespligt...11 Sådan kommer du i gang...12 Her kan du få mere at vide...12 Nyttige pjecer og publikationer...13 Adresser på idriftsatte nabovarmeanlæg...15 Hvad er nabovarme? Ved et nabovarmeanlæg forstås et gård- eller institutionsfyr, der ud over at levere varme til gårdens eget forbrug også leverer varme til en eller flere naboejendomme. Anlægget består af en centralvarmekedel, der fyres med biobrændsel, d.v.s. halm eller træ, eller eventuelt med biogas fra et biogasanlæg. Fra centralvarmekedlen fordeles varmeenergien i form af grader varmt vand til forbrugerne via en dobbelt rørledning, nemlig en fremløbs- og en returledning. Forbrugerne tilsluttes med en såkaldt fjernvarmeunit eller anden form for husinstallation, der omsætter fjernvarmevandet, dels til varme i radiatorerne, dels til opvarmning af vand til varmtvandsforbrug. Nabovarmeanlægget kan også forsynes fra et gårdbiogasanlæg, hvor man udnytter varmeoverskud fra gasmotoren. For at sikre varmeforsyningen i tilfælde af driftsstop på biobrændselskedlen har man ofte en oliefyret kedel, der kan indsættes som reserve. Oliefyret kan tillige anvendes som supplerende varmekilde, når forbrugernes varmebehov er størst. I modsætning til egentlige fjernvarmeanlæg, der i de fleste tilfælde er andelsselskaber, der ejes af forbrugere eller brændselsleverandører (A.m.b.A. er), vil et nabovarmeanlæg oftest være organiseret som en privat virksomhed eller evt. som et interessentskab (I/S) med personlig hæftelse.

3 Nabovarmeanlæg med en effekt over 0,25 MW (250 kw) er omfattet af 2, stk. 4 i Lov om Varmeforsyning, der omhandler blokvarmecentraler. Dette medfører bl.a. en forpligtelse til at indberette varmepriser og andre leveringsbetingelser til Gas- og Varmeprisudvalget under Konkurrencestyrelsen. Kedelinstallationer med en effekt under 0,25 MW (250 kw) er omfattet af bygningsreglementerne, af bestemmelserne vedrørende skorstenssyn og skorstensfejning, samt af bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen og miljølovgivningen. For at sikre en sund økonomi i varmeforsyningen er der visse grundlæggende forudsætninger, der skal være opfyldt: For at begrænse anlægsudgiften til rørledningerne til forsynede bygninger, skal disse ligge inden for en afstand, så rørinvestering og varmetab giver et fornuftigt forhold mellem omkostninger og varmesalg. Det betyder i praksis, at de tilsluttede boliger skal ligge ligeså tæt som i egentlig bymæssige bebyggelse. Der skal inden for varmecentralens forsyningsområde kunne tilsluttes et antal opvarmede bygninger med et samlet varmebehov, der svarer til kedelanlæggets kapacitet. Varmesalget skal være stort nok til at sikre en sund driftsøkonomi. Forbrugernes varmepris ved nabovarme skal være konkurrencedygtig i forhold til omkostningen ved individuel oliefyring i startåret. Derefter skal betalingen for varmen være bestemt af anlæggets driftsomkostninger. Findes der inden for forsyningsområdet en eller flere store varmeforbrugere, f.eks. plejehjem, skole eller andre offentlige bygninger, er det en stor fordel at få disse tilsluttet. Anlægsejeren er forpligtet til at levere varme i form af varmt vand, ligesom forbrugerne forpligtes til at anvende nabovarmesystemet som deres primære forsyning. Forbrugernes ret til at anvende brændeovne, solvarmepaneler og andre supplerende varmeforsyninger bør fastlægges i leveringsaftalerne. Hvorfor nabovarme? I det åbne land, hvor der ikke findes andre kollektive varmesystemer, kan det i mange tilfælde være en fordel at etablere et nabovarmesystem. I stedet for, at hver forbruger skal sørge for sin egen varmeforsyning, f.eks. med et oliefyret centralvarmeanlæg, produceres og leveres varmen fra en fælles varmecentral ligesom ved fjernvarme. Det betyder mindre samlet tidsforbrug og mindre luftforurening. Ved omlægning fra fyringsolie til biobrændsler vil der i reglen også være en mærkbar besparelse i brændselsomkostningen, således at investeringen kan tilbagebetales over en forholdsvis kort årrække. 3

4 For anlægsejeren betyder det desuden et nyt forretningsområde baseret på en økonomisk udnyttelse af varmeoverskud fra lokale energiressourcer, f.eks. halm, flis, energiafgrøder og træpiller, samt for biogasanlæggenes vedkommende fra husdyrgødning eller andet biologisk affald. Kedelinstallationen En kedelinstallation til et nabovarmeanlæg består af et brændselslager, et indfyringssystem og en varmtvandskedel med tilhørende askehåndterings- og røgrensningssystemer. Dertil kommer pumper, målere, ventiler o.s.v., der hører til selve fjernvarmeforsyningen. Biobrændselskedlen dimensioneres, så den kan levere 70-80% af den varmemængde, der kræves til den koldeste vinterperiode. Derved opnås den bedst mulige fyringsøkonomi, både i vinterperioden og om sommeren, hvor der kun skal produceres varme til varmtvandsforbrug og nettab. Til den koldeste vinterperiode suppleres med en oliefyret reservekedel, der samtidig kan levere varme, hvis biobrændselskedlen får et driftsstop. Som brændsel kan anvendes halm, træflis, træpiller eller andre biobrændsler. Kedler til halmfyring fås såvel manuelt (portionsfyrede) som automatisk fyrede. I automatisk fyrede halmkedler snittes eller oprives halmballerne før indfyringen. Såvel halmkedler som kedler til træflis og træpiller har indfyringssystemer, der styres af forbrændingens kvalitet via en iltmåling af røggassen. Brændselslageret består ved halmfyrede anlæg af en halmlade. Flisfyrede anlæg anlægges ofte med en plansilo, d.v.s. et fladt gulv, hvorfra brændslet ved hjælp af skrabere og stokersnegle transporteres ind i kedlen. Principdiagram for en automatisk fyret halmkedel 4

5 Gårdbiogasanlæg Gårdbiogasanlæg er anlæg, som etableres på de enkelte husdyrbrug. Gårdbiogasanlæg omsætter husdyrgødning og andet organisk affald til biogas, der kan bruges som drivmiddel i en gasmotor, som driver en elgenerator. Generatoren producerer el, der sælges til nettet. Varmen fra gasmotorens kølesystem udnyttes til opvarmning af fjernvarmevand, som distribueres til forbrugerne. Fjernvarmevandet kan også opvarmes ved afbrænding af biogassen i en kedel uden samtidig elproduktion. Der er betydelig variation med hensyn til anlæggenes udformning og størrelse. Nogle består af vandretliggende stålreaktorer med langsomtgående omrøring. Andre er forsynet med lodretstående stålreaktorer med pumpeomrøring eller propelomrøring. For at opnå den fornødne gasproduktion er det en fordel at supplere husdyrgødningen med andet organisk affald, f.eks. fra fiskeindustri eller slagterier. Den nye ellov, der trådte i kraft ved årsskiftet 1999/2000, har medført ændrede afregningsbetingelser for el produceret på nyetablerede gårdbiogasanlæg. Prisen for strøm fra biogasanlæg vil i en overgangsperiode frem til 2002 være 50 øre plus 10 øre pr. kwh. Efter at markedet for VE-beviser er fuldt indført i 2002, vil prisen være 50 øre/kwh plus prisen for VE-beviset, der kan variere mellem 10 og 27 øre/kwh. Prisen vil være sikret i en tiårig periode, hvorefter der skal sælges el til markedspris plus værdien af VE-beviset. Treleds-tariffen for nye anlæg afskaffes måske. Forsyningsnettet På varmecentralen sørger en pumpe for, at det varme vand sendes rundt i forsyningsnettet. Rørsystemet består at to rørstrenge: et til fremløb og et til retur. Begge rør er isolerede for at reducere tabet af varme (nettabet) til den omgivende jord mest muligt. Ved at anvende ekstra isolerede rør (plus- eller plus/plus-isolering) og ved at undgå for høje vandtemperaturer i rørledningerne, kan dette nettab dog reduceres. En standardisolering af 100 meter dobbeltrør på 48,3 mm i diameter (DN 40) vil medføre et årligt varmetab på kwh. En plus-isolering på begge rør reducerer varmetabet til kwh. Omregnet til halmmængder skal der i første tilfælde bruges 6,1 tons halm/år og i det andet tilfælde 5,2 tons halm/år for at dække varmetabet i 100 meter DN 40-ledning. Nettab skal altid beregnes på det planlagte net. Det vil normalt mindst være på 30% af varmeproduktionen i et år med gennemsnitligt antal graddage. Fra varmecentralen fører en hovedledning det varme vand gennem det boligområde, der skal forsynes. De tilsluttede boliger forbindes med hovedledningen med en (dobbelt) stikledning, der føres inden for husets sokkel. Her anbringes et par hovedstopventiler. Fremløbsvandets temperatur er om vinteren omkring 80 C, om sommeren noget lavere. Afkølingen, d.v.s. temperaturforskellen mellem fremløb og retur hos forbrugerne, bør være på mindst 35 C og gerne større, hvilket giver den bedste virkningsgrad for systemet. Hovedledningen dimensioneres efter den energi, den skal kunne levere. Ved et nabovarmesystem, hvor der f.eks. er til 5

6 sluttet parcelhusboliger, skal hovedledningen kunne levere en effekt på ca. 120 kw. Rørdiameter skal være 48,3 mm (DN 40). Energitætheden (varmesalg pr. km hovedledning) betyder meget for økonomien i et nabovarmeprojekt. For at sikre et tilstrækkeligt stort varmesalg i forhold til rørnettets udstrækning og pris skal de tilsluttede boliger ligge forholdsvis tæt, d.v.s. i gennemsnit med én tilslutning pr. ca. 30 meter hovedledning. Dette svarer til en nedre grænse for varmesalget på 600 MWh/km hovedledning. Er der tale om en institution med et varmeforbrug, der er større end et almindeligt parcelhus ( liter olie pr. år), kan afstanden være tilsvarende længere. Til sammenligning er energitætheden i eksisterende fjernvarmebyer på husstande mellem 900 og MWh/km hovedledning. Husinstallationer Hus- eller tilslutningsinstallationen begynder ved hovedstophanerne. Herfra går vandet til en fjernvarmeunit, der leverer varme til husets radiatorer, evt. gulvvarme og varmt vand til køkken, bad m.m. En energimåler registrerer varmeforbruget. I huse, hvor der i forvejen er installeret centralvarme, er ændringen forholdsvis enkel. Det eneste, der ændres i husets varmeinstallation, er selve varmeforsyningen. Fjernvarmeuniten erstatter den oliefyrede centralvarmekedel, der fjernes. Rørforbindelser og radiatorer bibeholdes. Derfor er det sjældent nødvendigt at foretage større bygningsmæssige ændringer. Husets olietank, der jo ikke længere skal bruges, graves op eller sløjfes efter kommunens bestemmelser. For et enfamilieshus med centralvarme vil tilslutningsinstallationen inkl. fjernvarmeuniten koste kr. inkl. moms. Desuden kan der evt. komme udgifter til fornyelse af enkelte radiatorer. I huse med elvarme skal der installeres radiatorer m.m. Konvertering fra elvarme til fjernvarme vil i et enfamilieshus med 7-11 radiatorer koste kr. Der findes dog visse tilskudsmuligheder i forbindelse med omstilling fra elvarme til biomassebaseret fjernvarme, se under afsnittet Tilskud. Hvad koster et nabovarmeanlæg? De samlede omkostninger ved etablering af et nabovarmeanlæg afhænger bl.a. af kedelinstallationens ydeevne, af rørledningens længde, antallet af tilsluttede forbrugere samt af en række bygningsmæssige forhold. 6

7 Det samlede anlægsbudget omfatter følgende enkeltposter: Brændselslager Kedelhus Indfyringssystem Kedelinstallation med askehåndtering, røgrensning og skorsten Akkumuleringstank, pumper Hovedledning og stikledninger, inkl. rør, nedlægning og retablering Tilslutningsinstallationer og energimåler Projektering og tilsyn Finansieringsomkostninger Uforudsete omkostninger Findes der egnede bygninger, der kan anvendes som hhv. brændselslager og kedelhus, kan byggesummen reduceres tilsvarende. Man skal dog regne med omkostninger til ændring af bygningerne, så de opfylder brandbestemmelser m.v. Et automatisk halmfyret anlæg vil på grund af behovet for halmlager og transportsystem som hovedregel være lidt dyrere end et tilsvarende flisfyret anlæg. Til gengæld er brændslet billigere. I den oversigt over typegodkendte og tilskudsberettigede biobrændselskedler, som Energistyrelsen udsender, kan man bl.a. finde de af fabrikanterne opgivne listepriser på kedler til halm, flis, korn og træpiller. Investering ekskl. moms 100 kw 200 kw 400 kw 800 kw Kedelanlæg kr Kedelhus kr Halmlager kr kr. pr. m 2 Hovedledning kr kr. pr. meter Stikledning kr kr. pr. forbruger Husinstallation kr kr. pr. forbruger Ovenstående priser skal betragtes som retningsgivende for et halmfyret anlæg i 4 forskellige størrelser, og der bør i hvert enkelt tilfælde indhentes tilbud fra leverandører. Ved de største anlæg vil udgifter til pumper og vandbehandling være stigende. Omkostninger til brændselslager vil være mindre for flisfyrede anlæg og endnu mindre for pillefyrede anlæg. Videncenter for Halm- og Flisfyring kan eventuelt bistå med gennemgang af et konkret projekt, herunder vurdering af anlægsbudget samt opstilling af selskabsøkonomisk driftsbudget. 7

8 Nødvendige godkendelser Anlæg over 250 kw skal godkendes efter Varmeforsyningsloven (lov nr. 382 af 13. juni 1990) og den tilhørende bekendtgørelse nr. 139 af 5. marts Væsentlige ændringer i brændselsvalg skal også godkendes. Hvis anlægget er under 250 kw, skal hovedledningsnettet godkendes. Ansøgningen indsendes til kommunen. I løbet af 2000 vedtages der en ny varmeforsyningslov. Anlæg over kw (1 MW) skal miljøgodkendes ifølge Miljøbeskyttelsesloven, kapitel 5. Se bekendtgørelse nr. 794 af 9. december Tilskud For at fremme anvendelsen af biobrændsler og reducere udledningen af CO 2 er der indført forskellige støtteordninger. Nogle af disse kan også omfatte nabovarmeanlæg. Det er en god ide at rådføre sig med hjemmesiden hvor der kan findes ansøgningsskemaer, vejledning m.v. Statstilskud til fremme af decentral kraftvarme og udnyttelse af biobrændsler (værkpuljen) Nabovarmeanlæg over 250 kw er ifølge Varmeforsyningsloven fjernvarmeanlæg. Hvis anlægget er andelsejet, kommunalt, elværksejet o.l., vil der kunne søges tilskud til anlægsomkostninger fra Energistyrelsens såkaldte værkpulje. Da det ikke er den normale ejerform ved nabovarme, vil det ikke være den almindelige støtteordning. Der kan søges tilskud til produktionsanlæg, herunder akkumuleringstanke, forsyningsnet og stikledninger, men ikke til husinstallationer. Tilskud gives ikke efter en fast procent, men beregnes efter den samfundsøkonomiske værdi ved at erstatte forbruget af fyringsolie med biobrændsel (bekendtgørelse nr. 276 af 21. april 1994). Udnyttelse af Vedvarende Energikilder (UVE) Efter disse regler kan der ydes tilskud til projekter med henblik på at fremme udnyttelsen af vedvarende energikilder, såsom biomasse, herunder f.eks. demonstrationsprojekter, der understøtter opnåelsen af de mål, der er fastsat i regeringens energihandlingsplan, Energi 21. I praksis gives der støtte fra denne ordning til nabovarmeprojekter over 250 kw. Støtten beregnes individuelt på baggrund af en ansøgning. 8

9 Tilskud til erhvervslivet (CO 2 -tilskud) Ordningen er under omlægning, så det anbefales at se på EnergiOplysningens hjemmeside. Standardtilskud til typegodkendte biobrændselsanlæg under 250 kw Typegodkendte biobrændselsanlæg kan opnå standardtilskud, jf. Energistyrelsens tilskudsordning for mindre biobrændselskedler. Tilskudsprocenten fastsættes ud fra anlæggets energi- og miljømæssige egenskaber, dog således at tilskuddet ikke kan overstige 21% af de dokumenterede og godkendte anlægsomkostninger. Der ydes tilskud til komplette fyringsanlæg samt forfyr og separate indfyringsenheder, der anvendes i forbindelse med eksisterende kedler. Anlæggets ydelse må dog ikke være over 250 kw for kontinuert fyrede kedler og 400 kw for halmkedler til hele baller. Dog kan en erhvervsvirksomhed, f.eks. et varmeforsyningsselskab, opnå tilskud til større anlæg (bekendtgørelse nr. 180 af 5. marts 1997). Der kan ligeledes søges tilskud til etablering af biogasanlæg efter tilsvarende retningslinier. Her udgør tilskudsprocenten maksimalt 30% af de dokumenterede og godkendte anlægsomkostninger, dog maks. 1 mio. kr. Tilskud til omstilling af elopvarmede bygninger i det åbne land I områder, hvor der ikke findes fjernvarme eller naturgasforsyning, og som ikke er udlagt til kollektiv varmeforsyning (fjernvarme) i den kommunale planlægning, kan der til elopvarmede bygninger søges tilskud til centralvarmeanlægget i bygningen inkl. installationer til fremføring af varmt brugsvand, men ekskl. det tilhørende opvarmningsanlæg. Det betyder, at der ikke kan søges tilskud til selve fjernvarmeuniten. Nabovarmeanlæg, d.v.s. små fællesanlæg med central varmeforsyning til flere husstande, regnes ikke som kollektiv varmeforsyning og er derfor omfattet af denne tilskudsform. Energi- og Miljøkontorerne kan vejlede om tilskudsmuligheder og ansøgning. Dette tilskud kan suppleres med det ovennævnte standardtilskud (bekendtgørelse nr af 22. december 1995). Tilskud til omstilling af elopvarmede bygninger til fjernvarmeforsyning Der kan gives statstilskud til installation af centralvarmeanlæg i elopvarmede bygninger, som er beliggende i områder, hvor der findes fjernvarme, eller som i den kommunale planlægning er udlagt til fjernvarmeforsyning. Det er en betingelse for tilskud, at fjernvarmeforsyningen yder et rimeligt økonomisk bidrag til omstillingen, f.eks. nedsat tilslutningspris, rabat på varmeprisen eller lignende. Det er ligeledes en betingelse, at der ikke ydes tilskud efter andre tilskudsordninger. Tilskud til omstilling til fjernvarme administreres af Elsparefonden (bekendtgørelse nr. 548 af 26. juni1997). 9

10 Restfinansiering Ud over tilskud og eventuel selvfinansiering skal anlægssummen finansieres med almindelige realkreditlån eller banklån. Lånemarkedet ændrer sig hurtigt, hvorfor man bør rådføre sig med sine økonomiske rådgivere. Regnskab For at opnå et forenklet regnskabssystem vil det være en fordel at betragte nabovarmeanlægget som en selvstændig virksomhed. Derved blive det lettere at håndtere f.eks. anlægsværtens eget køb af varme i varmeforsyningsselskabet, salg af brændsel o.s.v. Et nabovarmeanlæg, der etableres i tilknytning til en erhvervsvirksomhed, f.eks. land- eller skovbrug, kan regnskabsmæssigt betragtes som en tilknyttet virksomhed med selvstændigt regnskab. Landboorganisationernes økonomisystem, Ø 90, har vist sig velegnet til at håndtere nabovarmeanlæg såvel som andre energianlæg, f.eks. virksomhed i forbindelse med vindmøller. I Ø90 kan man få udarbejdet et selvstændigt driftsøkonomisk resultat for varmeforsyningsselskabet. Ø90 kan håndtere private overførsler, så man kan se, hvor stor en andel af varmeproduktionen, der bliver anvendt af ejeren, og hvor meget der sælges til naboer. Skattemæssige forhold I Ø90 kan man få udarbejdet et skatteregnskab, hvori nabovarmeanlægget fremstår som en selvstændig virksomhed i det samlede regnskab. Herved vil de relevante tal blive overført til ejerens selvangivelse. For fyringsanlæg, der indgår i en selvstændig erhvervsvirksomhed, er der fuld fradragsret for vedligeholdelses- og brændselsudgifter. Forholdene vedrørende afskrivning på fyringsanlæg, herunder nabovarmeanlæg, afhænger af, hvordan anlægget er organiseret. Med virkning fra og med indkomståret 1999 er der kommet en ny afskrivningslov. Reglerne i denne foreskriver, at anlægget enten skal afskrives efter reglerne for bygningsafskrivninger eller som installation. Hvilke afskrivningsprocenter, der gælder, afhænger bl.a. af, om anlægget anvendes helt eller kun delvis erhvervsmæssigt, samt hvorvidt det betjener såvel afskrivningsberettigede som ikke-afskrivningsberettigede bygninger. Der gælder også særlige regler for afskrivning, hvis de forsynede boliger er en del af ejerens ejendom, f.eks. boliger, der er udlejet til medarbejdere eller andre. Da reglerne er ret komplekse, gør man klogt i hos sin revisor eller regnskabskonsulent at undersøge hvilke regler, der gælder i det konkrete tilfælde. 10

11 Forbrugervarmepris En afgørende betingelse for, at deltagelse i et nabovarmeprojekt kan være interessant, er, at forbrugernes varmeomkostning i startåret i forhold til oliefyring falder - eller i hvert fald ikke stiger. Derfor er det vigtigt, at de forudgående beregninger baseret på anlægs- og driftsbudgetter er så sikre, at den udmeldte forbrugervarmepris kan holde stik. Senere ændringer i omkostningsniveauet kan naturligvis medføre justeringer af varmeprisen. Nabovarmeanlæg over 250 kw er kollektive forsyningsanlæg og er derfor underlagt Varmeforsyningslovens bestemmelser. Det betyder bl.a., at der er fastsat regler for, hvilke omkostninger der må indregnes i forbrugervarmeprisen, og at denne skal indberettes og godkendes af Gas- og Varmeprisudvalget under Konkurrencestyrelsen. I praksis medfører denne bestemmelse, at varmeforsyningsselskabet reelt er et ikke-overskudsgivende selskab. Varmeprisen skal betales efter en tarif, der er i overensstemmelse med anlæggets faktiske udgiftsfordeling mellem faste og variable omkostninger. De faste omkostninger er renter, afskrivninger, administration og eventuelt vedligehold. De variable omkostninger er indkøb af brændsel, elektricitet, vand og kemikalier samt eventuelt vedligehold. Tariffen kan f.eks. være: Forbrugsbetaling: 400 kr./mwh Abbonnementsbidrag: kr./forbruger Effektbidrag, private: 30 kr./m 2 Effektbidrag, erhverv: 30 kr./m 2 Dertil skal lægges moms. For en privatforbruger i et hus på m 2 med et gennemsnitsforbrug på 17,5 MWh ( kwh) vil det give en årlig opvarmningsudgift på kr Denne udgift skal sammenlignes med udgiften ved fortsat oliefyring, som med en kedelvirkningsgrad på 75% og en oliepris på 5,25 kr./liter er i alt kr. fordelt på: Oliekøb: kr. Årligt eftersyn: kr. Skorstensfejer: 800 kr. Afskrivning o/15 år: kr. Forsynings- og aftagelsespligt Mellem varmeforsyningsselskabet og den enkelte forbruger oprettes der en aftale, der dels forpligter selskabet til at levere varme i form af varmt vand ved en vis minimumstemperatur, dels forpligter forbrugeren til at anvende nabovarmen som primær varmekilde. Hvorvidt forbrugeren skal have mulighed for at supplere med f.eks. brændeovn, solvarme m.v. må ligele- 11

12 des fastslås i aftalen. Aftalen bør være åremålsbestemt og indeholde bestemmelser vedrørende opsigelse. For at bevare sin gyldighed, f.eks. i tilfælde af ejerskifte, bør aftalens forsyningsog aftagelsespligt tinglyses på ejendommene. Sådan kommer du i gang Undersøg om naboerne er interesserede i nabovarme. Kontakt kommunens tekniske forvaltning. Undersøg hvilken status området har i kommunens varmeplan, samt hvilke godkendelser der kræves. Kontakt det regionale Energi- og Miljøkontor om muligheder og betingelser for at lave nabovarme. Kontakt ejeren af et idriftsat nabovarmeværk og få et par gode råd. Kontakt kedelfabrikanter. Her kan du få mere at vide Energi- og Miljøkontorerne Vejleder om tilskudsmuligheder, leverandører o.s.v. Viden om gårdbiogasanlæg og andre vedvarende energiformer. Her kan man også rekvirere informationspjecer m.v. Samvirkende Energi- og Miljøkontor (formidler kontakt til øvrige regionale Energi- og Miljøkontorer) Preislers Plads 1 telefon: Viborg telefax: e-post : EnergiOplysningen Hos EnergiOplysningen kan du få information om vedvarende energi, energistatistik, publikationer om energi, tilskud og meget mere. EnergiOplysningen telefon: Teknikerbyen 45 telefax: Virum e-post: 12

13 Videncenter for Halm- og Flisfyring Yder igangsætningsbistand, f.eks. vedrørende forslag til tekniske løsninger, vurdering af anlægs- og driftsøkonomi, påpegning af økonomiske faldgruber, kontraktforhold, kontakt til leverandører o.s.v. Viden om biobrændselsfyrede kedelanlæg, forsyningsnet o.s.v. Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Energi telefon: Kongsvang Allé 29 telefax: Århus C e-post: Videncenter for Halm- og Flisfyring dk-teknik ENERGI & MILJØ telefon: Gladsaxe Møllevej 15 telefax: Søborg e-post: Bygnings- og Maskinkontoret for Sydjylland og Fyn Forslag til tekniske løsninger, vurdering af anlægs- og driftsøkonomi. telefon: Niels Finsensvej 20 telefax: Vejle e-post: Gårdbiogasanlæg Gårdbiogasgruppens sekretariat Energistyrelsen, 8. kontor telefon: Amaliegade 44 telefax: København K e-post: Nyttige pjecer og publikationer Statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger. Energistyrelsen 1997 Standardtilskud til mindre biobrændselsanlæg. Energistyrelsen Listen over tilskudsberettigede anlæg ajourføres løbende. Kan rekvireres hos EnergiOplysningen eller findes på Gårdbiogas. Energistyrelsens arbejdsgruppe for gårdbiogas, 1998 Særnummer om biogas. Gårdbiogasgruppen/Dansk BioEnergi, juni 1999 Halm til Energiformål. Videncenter for Halm- og Flisfyring, 1998 Træ til Energiformål. Videncenter for Halm- og Flisfyring,

14 Biobrændselsfyrede nabovarmeanlæg er omfattet af bl.a. følgende bestemmelser: Bygningsreglement 1995, kapitel 10, og Bygningsreglement for småhuse 1998, kapitel 8. Arbejdstilsynets forskrifter for fyrede varmtvandsanlæg (centralvarmeanlæg med kedler) nr. 42/1980. Fås på Arbejdstilsynets regionalkontorer. Bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler (Maskindirektivet). Brandteknisk vejledning nr. 22 vedrørende halmfyringsanlæg eller Brandteknisk vejledning nr. 32 vedrørende biobrændselsfyrede cantralvarmekedler. Begge fås ved Dansk Brandteknisk Institut, tlf Miljøbeskyttelsesloven (lov nr. 358 af 6. juni 1991) 32 om kommunale påbud over for forurening fra private energianlæg. Ved anlæg over kw skal anlægget miljøgodkendes (bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991). Bekendtgørelse nr. 581 om bortskaffelse af affald og bekendtgørelse nr. 638 om anvendelse af biomassereststoffer som brændsel. Lov om Varmeforsyning (lov nr. 382 af 13. juni 1990) samt den tilhørende bekendtgørelse nr. 139 af 5. marts 1991 vedrørende godkendelse af projekter. 14

15 Adresser på idriftsatte nabovarmeanlæg Nordsjællands Miljø- & Energikontor, Hågendrupvej 6, Torup, 3390 Hundested, tlf Træpilleanlæg på 13 kw og 43 kw fra Primdal & Haugesen, der opvarmer Miljø- & Energikontoret, Torup Forsamlingshus samt økologisk landsbys stuehus og børnehave. Henry Toft, Kirkebyvej 25, Sdr. Nissum, 6990 Ulfborg. Lin-ka halmkedel på 800 kw, idriftsat august Folke Dreyer, Nybyvej 29, 4390 Vipperød. Lin-ka halmkedel på 400 kw, idriftsat december Peter Palle, Ellehavegårdsvej 2, Horreby, 4800 Nykøbing F. Lin-ka halmkedel på 700 kw, idriftsat januar John Rasmussen, Vestre Landevej 227, 4952 Stokkemarke. Lin-ka halmkedel på 800 kw, idriftsat juni Frede Nielsen, Bjergsmøllevej 6, Hårup, 8740 Brædstrup. Lin-ka halmkedel på 200 kw, idriftsat juli Ernst Jessen, Ho Bugtvej 9, Tarp, 6852 Billum. Lin-ka halmkedel på 200 kw, idriftsat november Carl Bruun, Frederiksværksvej 11C, Esbønderup, 3230 Græsted. Lin-ka halmkedel på 200 kw, idriftsat september

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Kedelanlægget installeres på Den Lille Maskinstation, der bygges en ny lade til

Læs mere

Notat. : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster,

Notat. : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster, Notat Til Kopi til : Garry Keyes, Ørslev Kloster : Karl Krogshede, Skive Kommune Dato : 26. marts 2013 Udarbejdet af : Finn Yde Vedrørende : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster,

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5 Med 5. udgave af Sydvarmenyt fra Sydfalster Varmeværk ønsker vi denne gang at orientere om følgende punkter: 1. Billigere fjernvarme igen i år. 2. Varmeværket har en sund økonomi. 3. Din varmeregning er

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur.

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret kedel.

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Håstrup Udviklingsråd. Fjernvarme i Håstrup. Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger FEBRUARY 27, 2013 COWI POWERPOINT PRESENTATION

Håstrup Udviklingsråd. Fjernvarme i Håstrup. Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger FEBRUARY 27, 2013 COWI POWERPOINT PRESENTATION Håstrup Udviklingsråd Fjernvarme i Håstrup Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger 1 Forsyningsområdet for Håstrup Fjernvarme 2 Ledningsnettet og forbrugerne 3 Placering af varmecentralen som fyres med træpiller

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 101 2009. FarmTest. Nabovarmeanlæg

Maskiner og planteavl nr. 101 2009. FarmTest. Nabovarmeanlæg Maskiner og planteavl nr. 101 2009 FarmTest Nabovarmeanlæg Titel: Nabovarmeanlæg Forfatter: Konsulent Jørgen Pedersen, AgroTech Review: Landskonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech Layout: Gitte Bomholt,

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014.

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Emnerne: Det forløbne år Forsyningsområde og dækningsgrad Driftsøkonomi og brændselsomkostninger Varmepris og takstpolitik Drift

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! 1 2 I det forløbne regnskabsår har vi købt 185.128 MWh hos vore varmeleverandører, fordelt med: ca. 0,9 % fra Vejle Spildevands rensningsanlæg og resten,

Læs mere

Tilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5

Tilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5 Tilslutningsprojekt vedrørende udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND

Læs mere

Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.

Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn. [XXX] Anonymiseret Sendt pr. e-mail til [XXX] og [XXX] Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse

Læs mere

Orientering om Energigruppens arbejde Juli 2013

Orientering om Energigruppens arbejde Juli 2013 Orientering om Energigruppens arbejde Juli 2013 Energigruppen består af frivillige, som brænder for at gøre noget for Sønderho. Noget særligt, som så mange andre gør det i denne specielle og dejlige by.

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Konvertering til fjernvarme. Koldt vand

Konvertering til fjernvarme. Koldt vand Energiløsning UDGIVET MARTS 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til fjernvarme I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk Amba.

Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk Amba. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere FAF, Foreningen Af Fjernvarmeforbrugere LNTV, Landsforeningen Naboer Til Vindmøller Forbrugernes stemme i energidebatten! Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt

Læs mere

Hvorfor Biobrændsler?

Hvorfor Biobrændsler? Hvorfor Biobrændsler? CO2 neutralt brændsel Fornybar ressource Indenlandsk ressource (DK+EU) Billigt brændsel (privatøkonomisk) Billigt brændsel (samfundsøkonomisk) Miljøvenligt ved spild/udslip af brændsel

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning fra

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning)

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning) ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE.

GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE. GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE. GLAMSBJERG FJERNVARME, HAARBY KRAFTVARME. Andelsselskaber med begrænset ansvar. 2 Generalforsamlinger. 2 Bestyrelser. 2 Formænd.

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group Vølund Varmeteknik Spar penge og CO 2 - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag Member of the NIBE Group Tilskud til energiforbedringer Der kan være mange penge

Læs mere

Informationsmøde til kommende potentielle forbrugere

Informationsmøde til kommende potentielle forbrugere Informationsmøde til kommende potentielle forbrugere På Centralhotellet i Løgumkloster d.24/9-2012 kl.19.30 Dagsorden: Orientering om Løgumkloster Fjernvarme Orientering om Løgumgårde-projektet herunder

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Projektforslag Fjernvarmeforsyning af Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Indhold 1. Indledning Side 2 2. Projektansvarlig Side 2 3. Forhold til varmeplanlægningen

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv

Læs mere

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel NOTAT Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel Jens Birch Jensen Nordjylland Tel. +45 9682 0452 Mobil +45 6022 0815 jbj@planenergi.dk 24. marts 2014 Tillæg vedr. vurdering af varmeforsyning

Læs mere

TAKSTREGULATIV. HOLTE FJERNVARME A.M.B.A. Skovlytoften 7, 2840 Holte Telefon 4542 0002 - Telefax 4542 1626 e-mail: Til@holte-fjernvarme.

TAKSTREGULATIV. HOLTE FJERNVARME A.M.B.A. Skovlytoften 7, 2840 Holte Telefon 4542 0002 - Telefax 4542 1626 e-mail: Til@holte-fjernvarme. TAKSTREGULATIV HOLTE FJERNVARME A.M.B.A. Skovlytoften 7, 2840 Holte Telefon 4542 0002 - Telefax 4542 1626 e-mail: Til@holte-fjernvarme.dk Side 2 Takstregulativ for Holte Fjernvarme a.m.b.a Dette takstregulativ

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0021 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning)

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0021 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning) ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0021 JDA AFGØRELSE

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Et lunt tilbud. er på vei. til dig... PIÅ Nordby - Mårup Wft LOKALVARME

Et lunt tilbud. er på vei. til dig... PIÅ Nordby - Mårup Wft LOKALVARME Et lunt tilbud er på vei til dig... w PIÅ Nordby - Mårup Wft ^ T Vil du give 100 kr. for at få uarmen nemmere og billigere P Muligheden er ikke så fjern som den lyder! Vi kalder den... Lokalvarme i Nordby

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Kolben 15 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. januar 2014 Til den 13. januar 2024. Energimærkningsnummer 311033525

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato December 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE Revision V02 Dato 2012-12-12 Udarbejdet af Rasmus

Læs mere

Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme.

Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme. Ledelsesberetning 2011/2012 for Sydlangeland Fjernvarme. Velkommen. Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme. Første punkt på

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmen har i 2009 mistet en smule terræn i konkurrenceforholdet til opvarmning af enfamiliehuse med olie eller naturgas,

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling til luft-vandvarmepumpe. Fordele

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling til luft-vandvarmepumpe. Fordele Energiløsning UDGIVET juni 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller

Læs mere

Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune

Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Nationale, energipolitiske målsætninger...4 Syddjurs Kommunes lokale Agenda 21-strategi...5 Klimastrategi...5 Varmeplan... 6

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Afgørelse klage over pålæg af tilslutningspligt Holger Danskes Vej 23

Afgørelse klage over pålæg af tilslutningspligt Holger Danskes Vej 23 Til: [XXX] Horsens Varmeværk A.m.b.a. Horsens Kommune [XXX] Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785

Læs mere

Referat. Deltagere: 20. oktober 2014, kl. 19.45 i Mødelokale/Bragesvej 18, RF. joda@ringsted.dk. (formand)

Referat. Deltagere: 20. oktober 2014, kl. 19.45 i Mødelokale/Bragesvej 18, RF. joda@ringsted.dk. (formand) Referat 20. oktober 2014, kl. 19.45 i Mødelokale/Bragesvej 18, RF Deltagere: Ringsted Byråd Johnny Dahlgaard (formand) Per Nørhave joda@ringsted.dk hjpen@ringsted.dk Andelsboligforeningen af Solveig Christiansen

Læs mere

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor. Til: advokat Per Bøgh Jensen, j. nr. 09449 Aalborg Kommune, j. nr. 2014-3130/2014-35921 Ulsted Varmeværk A.m.b.a. Sendt pr. e-mail til lo@advokatpbj.dk og mail@advokatpbj.dk og ikke også pr. brev Frederiksborggade

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Klage over Roskilde Kommunes afgørelse af 12. april 2010 om tilslutningspligt til Svogerslev Fjernvarme a.m.b.a.

Klage over Roskilde Kommunes afgørelse af 12. april 2010 om tilslutningspligt til Svogerslev Fjernvarme a.m.b.a. (XXX) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Klage over

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi BILAG 4 Marginal selskabsøkonomi Selskabsøkonomi For at kunne vurdere den økonomiske konsekvens af anlægsbudgettet er der udarbejdet en selskabsøkonomisk marginal betragtning for Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Tariffer og Takster for Sdr. Omme Varmeværk A.m.b.a. gældende fra d. 1-10-2014.

Tariffer og Takster for Sdr. Omme Varmeværk A.m.b.a. gældende fra d. 1-10-2014. Tariffer og Takster for Sdr. Omme Varmeværk A.m.b.a. gældende fra d. 1-10-2014. Side 1 af 3 Fjernvarmetarif. Ekskl. moms kr. Inkl. Moms kr. Forbrugsbidrag pr. MWh. 377,00 471,25 NOX afgift pr. MWh. (Statsafgift)

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

Konvertering til fjernvarme

Konvertering til fjernvarme Energiløsning Konvertering til fjernvarme UDGIVET MARTS 2010 - REV. JUNI 2010 I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Sønderborg Fjernvarme

Sønderborg Fjernvarme Viden der bringer mennesker videre--- Sønderborg Fjernvarme Varmeforsyning af Vollerup Vurdering af drivhusgasemissioner og samfundsøkonomiske konsekvenser ved forsyning af alm. og lavenergiboliger med

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Hillerød Bioforgasning P/S

Hillerød Bioforgasning P/S Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Modul 5: Varmepumper

Modul 5: Varmepumper Modul 5: Hvilke typer varmepumper findes der, hvornår er de oplagte og samspil med andre energikilder...2 Samspil med varmefordelingsanlæg...5 Samspil med det omgivende energisystem...6 Hvad kræver varmepumpen

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a.

Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Februar 2012 Ansøger: Navn: Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Adresse: Strandlystvej 12, 5900 Rudkøbing

Læs mere

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Dato: 23. november 2011 Sagsnr.: 201105138 Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4835 Fax +45 8888 5501 Vicki.schmidt@middelfart.dk

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Læsø Varmeværk (FSL) Indledende diskussion af muligheder for udvidelse. Oplysninger om flispotentiale og langtidsopbevaring

Læsø Varmeværk (FSL) Indledende diskussion af muligheder for udvidelse. Oplysninger om flispotentiale og langtidsopbevaring Bilag 2 Eksempler på igangsætningssager Eksempel 1: Sager i 1998 Som eksempel er der i dette afsnit en kortfattet beskrivelse af igangsætningssagerne gennemført af de tre parter i 1998. Forskningscenter

Læs mere

Spørgsmål og svar om "Pris på afkølingen i Varmeforsyningen" - og meget andet

Spørgsmål og svar om Pris på afkølingen i Varmeforsyningen - og meget andet Spørgsmål og svar om "Pris på afkølingen i Varmeforsyningen" - og meget andet senest opdateret den 23. november 2011. Hvorfor indførtes der pris på afkølingen fra 1. januar 2010?... 2 Hvad er afkøling?...

Læs mere

Alle fortjener fjernvarme...

Alle fortjener fjernvarme... Alle fortjener fjernvarme... 1 Forbrugerne sparer og sparer... I Østerby betyder det 1.018 tons CO 2 mindre om året for 276 husstande Side 2 skift fra naturgas til fjernvarme I Rudersdal spares der tillige

Læs mere