Indstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

Transkript

1 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. februar 2014 Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet 1. Resume Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling I forlængelse af budgetvedtagelsen for 2014 fastlægges med denne indstilling de konkrete fremtidige rammer for placering af overskudslikviditet. Den konkrete fremtidige ramme for placering af overskudslikviditet fastlægges til, at minimum 75 pct. Skal placeres i Danske obligationer og samlet set op til 20 pct. kan placeres i andre aktiver som Aktier og Globale obligationer. Således er der i rammen taget hensyn til at sikre en balance mellem højere risiko og et højere forventet afkast. Det sker ved, at kun en mindre andel af overskudslikviditeten kan placeres i aktivklasser, der især på kort sigt er mere risikobetonede, selvom det forventede afkast også er højere. Jævnfør placeringsreglerne på området skal placering i Globale obligationer og Aktier ske via udbyttegivende investeringsforeninger. Etiske krav til placeringerne. Konkret skal det sikres, at kommunens finansielle dispositioner ikke krænker bredt anerkendte internationale konventioner og normer. Det er porteføljeforvalternes ansvar at sikre, at kommunens placeringer opfylder de etiske retningslinjer. Porteføljeforvalterne har således også ansvaret for de konkrete besvarelser af eventuelle spørgsmål vedrørende etiske forhold omkring kommunens placeringer. MBA-Økonomistyring og finans 8100 Aarhus C Sagsnr. 12/ Sagsbeh. Thomas Stilling Andersen Telefon Direkte telefon tsa@aarhus.dk Lixtal: 45 Den fremtidige ramme for placering af overskudslikviditet er en del af den samlede fremtidige finansielle strategi, der fremlægges sammen med den økonomiske politik, der forventes forelagt byrådet inden sommeren Beslutningspunkt At 1) Byrådet tiltræder den fremtidige ramme for placering af overskudslikviditeten som beskrevet i indstillingen og i bilag 1 Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet

2 At 2) Borgmesterens afdeling bemyndiges til at kunne udmønte placeringsrammen som beskrevet i indstillingen og i bilag 1 3. Baggrund Det fremgår af budgetforliget vedrørende budget 2014 at; Forligsparterne noterer med tilfredshed, at likviditetssituationen er forbedret. Det giver også en anden situation i forhold til placeringen af kommunens likviditet, som nu kan placeres mere langsigtet, så den giver det størst mulige afkast, samtidig med at risikoen kan ses i et lidt mere langsigtet perspektiv. Konkret lægges der op til at ændre de eksisterende porteføljeplejeaftaler, så 20 % af indeståendet kan placeres i investeringsforeninger, der bl.a. kan investere i aktier, Emerging Market obligationer osv. Det giver ifølge vurderingen i markedet en forventning om et årligt merafkast på 1 %, svarende til ca. 10 mio. kr. Herudover lægges der op til at udvide porteføljeplejeaftalerne med mio. kr. Samlet budgetteres der derfor med, at det forventede afkast forøges med 12 mio. kr. årligt. En omlægning indebærer, at risikoen for kortsigtede udsving vil blive forøget, men i et længere tidsperspektiv vil de kortsigtede udsving udjævne sig, og der vil kunne forventes et bedre afkast. Forligsparterne lægger vægt på, at der sker en etisk screening i forhold til de placeringer, som de udvidede mandater kan give anledning til. Borg-mesterens Afdeling udarbejder en indstilling til Byrådet om de fremtidige rammer for likviditetsplaceringen. Med denne indstilling fastlægges de konkrete fremtidige rammer for placering af overskudslikviditet. Samtidig gives der bemyndigelse til at Borgmesterens afdeling kan udmønte placeringsrammen. 4. Den forventede effekt Øget risiko især på kort sigt og højere afkast på langt sigt Jævnfør styrelsesloven 44 er overskudslikviditeten midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant. Det vil sige den likviditet, der ligger ud over, hvad der vurderes som nødvendig for kommunen at have til den daglige drift, og forudsættes at være til rådighed i en flerårig periode. For denne likviditet, kan placeringer i flere forskellige aktivtyper ud over danske obligationer muliggøre et højere forventet afkast, dog samtidig med en større risiko. Især på den korte bane vil der være en øget risiko. På den lange bane vil Side 2 af 777

3 spredningen af placeringerne være med til at sikre en sammenhæng mellem afkast og risiko. Den øgede risiko består blandt andet af, at kurserne på papirerne bevæger sig op og ned, hvorved værdien hele tiden ændrer sig. Der er således en generel øget risiko ved en realisering af placeringen. Hertil er der en øget risiko såfremt der viser sig et behov for en ikke planlagt førtidig realisering af placeringen, Den øgede risiko skyldes blandet andet, at enkelte virksomheder i investeringsforeningerne kan gå konkurs. En placering i andre aktiver vil også medføre en valutarisiko. Forskellige aktivtyper har forskellige kursudsving, både i forhold til størrelse og hyppighed som følge af forskellige niveauer af risiko. Den samlede risiko søges begrænset ved at placere mindre i de aktivtyper der forventes at have de største udsving baseret på historiske udsving. På det længere tidsperspektiv vil de kortsigtede udsving formentligt udjævne sig, og der vil kunne forventes et bedre gennemsnitligt afkast af placeringen. Etik Udover de økonomiske aspekter som afkast og risici, stilles der også krav i forhold til etikken i placeringerne. Konkret skal det sikres, at kommunens finansielle dispositioner ikke krænker bredt anerkendte internationale konventioner og normer. Herunder at placeringer screenes ud fra FNs principper om ansvarlige placeringer (UN-PRI). De etiske retningslinjer skal kun sortere virksomheder, der ikke lever op til de etiske krav, fra. Det er ikke meningen, at de etiske retningslinjer skal bruges til en etisk rangordning af virksomheder for på den måde at opprioritere de etisk mest korrekte placeringer De etiske retningslinjer for placering i statsobligationer har som konsekvens, at der ikke kan placeres midler i statsobligationer i udviklingslande, da der ikke foretages den forudsatte screening på landeniveau. 5. De planlagte ydelser Lovgivning på området Overskudslikviditeten placeres efter den til enhver tid gældende lovgivning samt tilhørende fortolkninger og udtalelser fra Indenrigsministeriet. Lovgivningen på området omfatter blandt andet Side 3 af 777

4 styrelseslovens 44 og anbringelsesbekendtgørelsen 1. Det fremgår således af styrelsesloven 44, at; Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes. Reglerne i anbringelsesbekendtgørelsen er med til at sikre, at der er en bred spredning af midlerne. Formålet med lovgivningen er således overordnet at sikre en bred spredning af midlerne. Blandt andet kan der kun placeres i aktier og globale obligationer via investeringsforeninger. Kravet om en bred spredning er også med til at sikre at der ikke direkte kan investeres i specifikke områder eller konkrete virksomheder. Den fremtidige placeringsramme Den konkrete fremtidige ramme for placering af overskudslikviditet er som vist i tabellen nedenfor. Det vil sige, minimum 75 pct. skal placeres i Danske obligationer og samlet set op til 20 pct. kan placeres i andre aktiver, som Aktier og Globale obligationer. Således er der i rammen taget hensyn til at sikre en balance mellem risiko og et højere forventet afkast. Aktivklasse Minimum Maksimum Danske Stats- & Realkreditobligationer 75 pct. 100 pct. Globale obligationer* 0 pct. 20 pct. Aktier* 0 pct. 20 pct. Kontant 0 pct. 5 pct. *Placering i Globale obligationer og Aktier skal ske via udbyttegivende investeringsforeninger og i henhold til kommunens etiske målsætning. Endvidere kan der sammenlagt maksimalt placeres op til 20 pct. i globale obligationer og aktier. Danske obligationer: Danske obligationer dækker over to typer af danske obligationer. Danske statsobligationer og danske realkreditobligationer. Lovgivningen giver mulighed for, at kommuner kan placere direkte i disse papirer. Danske obligationer svarer overordnet til den placeringsramme vi har i dag. Aktier og Globale obligationer: Globale obligationer dækker bredt over forskellige typer af obligationer. Det vil sige dels Investment Grade obligationer, som eksempelvis virksomhedsobligationer der er udstedt 1 Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler; BEK nr 957 af 10/07/2013 Side 4 af 777

5 af virksomheder, som af internationale kreditvurderingsbureauer vurderes at have en meget lille sandsynlighed for at misligholde deres gældsforpligtelser. Og dels obligationer der har en lavere kreditvurdering og dermed indebærer en højere kreditrisiko. Det vil sige en risiko for, at udstederen ikke overholder sine betalingsforpligtelser. Aktier dækker over aktier i virksomheder fra hele verden. Etik Kommunens porteføljeforvaltere skal sikre sig, at kommunens placeringer overholder kommunens krav til etiske placeringer. Denne sikkerhed opnås ved, at porteføljeforvalterne fra uafhængige screeningsbureauer får lister med selskaber, der ikke lever op til generelle etiske retningslinjer. Inden porteføljeforvalterne placerer kommunens midler i en investeringsforening sikrer de sig via screeningsbureauernes lister, at investeringsforeningen ikke har placeret midler i selskaber, der ikke lever op til de etiske retningslinjer. Da kommunens placering i aktier i henhold til lovgivningen skal ske via investeringsforeninger, er det ikke porteføljeforvalteren selv der bestemmer hvilke konkrete virksomheder kommunen investerer i. Da investeringsforeningerne løbende skifter ud i de selskaber der indgår i investeringsforeningen, og selskaberne løbende udvikler sig, kan det ikke afvises, at der på et eller andet tidspunkt kan være et selskab i investeringsforeningen, som vil betragtes som uetisk. Afvikling af kommunens placering i en investeringsforening hvori der indgår et ikke etisk selskab kan foretages i det øjeblik det vurderes som økonomisk forsvarligt 2. Porteføljeforvalterne har ansvaret for at vurdere, hvornår det vil være økonomisk forsvarligt at afvikle en ikke etisk investering. Det er porteføljeforvalternes ansvar at sikre, at de etiske retningslinjer er opfyldt. Porteføljeforvalterne har således ansvaret for de konkrete besvarelser af eventuelle spørgsmål vedrørende etiske forhold omkring kommunens placeringer. Dette fordi de som udgangspunkt har en dybere dag-til-dag information omkring kommunens placeringer i de enkelte investeringsforeninger og dermed de enkelte selskaber der er i investeringsforeningen på et givet tidspunkt. 2 Baggrunden herfor er, at kursen på investeringsbeviser i en investeringsforening siden kommunens placering af midler heri kan være faldet til et kursniveau, hvor det ikke vil være en forsvarlig økonomisk forvaltning af kommunens midler at sælge investeringsbeviserne. Side 5 af 777

6 6. Organisering af indsatsen Borgmesterens Afdeling indgår forvaltningsaftaler med eksterne porteføljeforvaltere om administration af kommunens overskudslikviditet. Porteføljeforvalternes administration skal ske indenfor den til enhver tid gældende placeringsramme og etiske ramme, samt naturligvis indenfor gældende lovgivning. I første omgang vil kommunens nuværende porteføljeforvalteres mandat blive ændret i overensstemmelse med de nye udvidede placeringsmuligheder i henhold til den fremtidige placeringsramme. Når der senere gennemføres et udbud af porteføljeplejeaftalerne vil det være indenfor de nye rammer. Afrapportering i forhold til området vil indtil videre være uændret. Det vil sige at Byrådet fortsat vil få afrapportering i forbindelse med forventet regnskab og regnskabet. 7. Konsekvenser for ressourcer Ved en udvidelse af placeringsrammen for kommunens overskudslikviditet forventes der et absolut afkast af overskudslikviditeten svarende til nationalbankens indskudsbevisrente med et tillæg på 2 procentpoint, opgjort som et gennemsnit over en periode på 6 år. Dette afkastmål er efter omkostninger. Generelt vil tilvalget af flere aktivtyper være forbundet med flere omkostninger end tilfældet er i dag med den nuværende placeringsramme, idet det generelt er mere omkostningsfuldt at handle i aktier og globale obligationer. Det er relevant at se denne udvidelse af placeringsrammen i en sammenhæng med den samlede finansielle strategi for Aarhus Kommune. En finansiel strategi opstiller de overordnede rammer og handlemuligheder der skal medvirke til at sikre, at der er tilstrækkelig finansiering til de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter. Den finansielle strategi har en væsentlig og direkte sammenhæng til kommunens økonomiske politik samt de mål kommunen styrer efter. Det er den økonomiske politik og målene heri, der sætter rammerne for den finansielle strategi. Den samlede finansielle strategi vil blive forelagt byrådet sammen med den Økonomiske politik der forventes fremlagt byrådet inden sommeren Jacob Bundsgaard Side 6 af 777

7 / Niels Højberg Bilag Bilag 1: Placeringsramme & etiske retningslinjer Tidligere beslutninger Generel bemyndigelse til at foretage låneomlægninger og indgå swap-forretninger (Byrådet ) Generel bemyndigelse til at foretage omlægninger mellem den langfristede gæld og likvide aktiver (Byrådet ) Bemyndigelse til optagelse af lån samt indgåelse af Portefølje Management- og rådgivningsaftaler (Byrådet ) Side 7 af 777