Innovationsfremmende naturfagsundervisning to udfordringer for vores felt
|
|
- Elisabeth Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 56 AKTUEL ANALYSE Innovationsfremmende naturfagsundervisning to udfordringer for vores felt Jan Alexis Nielsen, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Indledning: Hvorfor innovation? De seneste år har en række indflydelsesrige interessenter i ind- og udland i stigende grad udpeget innovation som nøglen til bæredygtig økonomisk velstand. Fx ser både EU-Kommissionen (2010) og USA s regering (White House, 2011) fremelskningen af innovation som et af tidens vigtigste indsatspunkter. Samtidig er mange væsentlige aktører fx OECD (2010) enige om at satsningen på at fremme innovation nødvendigvis kræver en række indsatser i uddannelsessystemet. (Tilpasning af) uddannelsessystemet er altså den primære vej til at fremtidens borgere bliver mere innovative. Jeg tror ikke at snakken om innovation er en døgnflue. I Danmark har man siden 1995 på skiftende måder talt om at gøre innovation til mål for undervisning (Undervisningsministeriet, 1995a). I 1990 erne var tanken at underskuddet på betalingsbalancen kunne udbedres ved at skolen begynder at dyrke iværksætteri og lysten til at starte egen lille eller mellemstor virksomhed der skulle, med undervisningsminister Ole Vig Jensens ord, Gang i butikken (Undervisningsministeriet, 1995b), og innovation blev i denne sammenhæng betragtet som et arketypisk mindset eller måde at arbejde på for iværksætteren. I 2002 kom regeringen Anders Fogh Rasmussen med sin uddannelsespolitiske handleplan Bedre uddannelser (regeringen, 2002). Heri blev det blandt andet slået fast at i den globale økonomi er produktion og anvendelse af ny viden nøglen til øget vækst, øget beskæftigelse og større velfærd (ibid., s. 10), og da erhvervslivet og arbejdsmarkedet er de instanser der skal levere denne nøgle, må uddannelsessystemet i højere grad end før tilpasse sig erhvervslivets kompetencekrav herunder fokusere mere end før på at fremme elevers innovative evner. Dette blev understreget flere gange hen over de efterfølgende år fx: Et vigtigt
2 AKTUEL ANALYSE Innovationsfremmende naturfagsundervisning 57 indsatsområde er at sikre, at uddannelsessystemet kan udvikle nye iværksættere og kommende generationer med de innovative kompetencer, som en god placering på det globale marked kræver (Undervisningsministeriet, 2004, s. 5). Så i 2000 erne var innovationsfremmende undervisning et middel til at Danmark klarede sig bedre i den globaliserede verden. I 2008 rammer krisen så, og siden 2009 har regeringen Helle Thorning-Schmidt (regeringen, 2012) og andre aktører (Dansk Industri, 2009; Mandag Morgen, 2012) primært snakket om innovation som en vej ud af krisen. Således har vi de sidste 18 år været vidne til tre forskellige begrundelser for at fremme fremtidige borgeres innovationskompetence. På tværs af disse begrundelser ligger dog en gennemgående forhåbning om at vores vækst og velstand kan bibeholdes eller måske forøges gennem en satsning om at øge borgeres innovationskompetence. Eller, som Steen Nepper Larsen lakonisk har beskrevet det: Innovation ser ud til at være blevet en total national forløsning (2012, s. 97). En af de måder innovationsdiskursen har manifesteret sig på helt konkret i uddannelsessystemet er i STX-bekendtgørelsen: Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans (Undervisningsministeriet, 2013, 1, stk. 4) Men også i folkeskolen finder vi målsætninger om innovation. Under slutmålene efter 9. klassetrin i emnet Uddannelses-, erhvervs-, og arbejdsmarkedsorientering forventes det at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at [ ] diskutere [ ] [og] forholde sig til innovation og iværksætteri (Undervisningsministeriet, 2009a, bilag 28). Dette uddybes i undervisningsvejledningen til emnet hvor det stipuleres at eleverne skal igennem deres skoleforløb styrkes til at tænke kreativt, handle innovativt og udvikle mange facetter af deres personlighed, og at for at fremme iværksætter- og innovationskulturen er det vigtigt at arbejde med dette emne i undervisningen i hele uddannelsessystemet (Undervisningsministeriet, 2009b, s. 26). Det ser ud til at innovationsdiskursen (på godt og, fra nogles perspektiv, ondt) er kommet for at blive. Jeg vil i denne analyse derfor ikke diskutere i hvilken grad det er meningsfuldt eller frugtbart at tænke på innovationskompetence som mål for naturfagsundervisningen. En kritisk diskussion af dette spørgsmål kan man finde i en fin antologi der blev udgivet for nylig (Paulsen & Klausen, 2012). Derimod mener jeg det er vigtigt for os der arbejder med undervisning på den ene eller anden måde, at vi begynder at arbejde strategisk for at få det bedste ud af de
3 58 Jan Alexis Nielsen AKTUEL ANALYSE bølger af innovationsfremmende tiltag jeg spår kommer til at præge vores arbejdsliv de næste mange år. Frem for alt vil jeg argumentere for at vi der arbejder med naturfagsundervisning, bør arbejde strategisk med i hvert fald to udfordringer som jeg vil nå frem til i det nedenstående. (Jeg vil således heller ikke direkte diskutere hvad god innovationsfremmende undervisning kunne være. Som jeg ser det, er det et spørgsmål der må komme efter de udfordringer og spørgsmål jeg rejser i denne analyse). De to udfordringer jeg peger på i denne analyse, handler om at gøre os klart hvordan vi i naturfagsundervisningsfeltet vil forstå innovation, og hvilke kriterier vi vil vælge at vurdere innovationskompetence ud fra i forbindelse med naturfagsundervisningen. I den forbindelse vil jeg præsentere et første bud på hvordan man kunne vurdere innovationskompetence. Dette bud oprinder i min egen forskning hvor jeg har arbejdet med danske gymnasielærere om hvad man som underviser kan kigge efter hos sine elever for at vurdere udviklingen af deres innovationskompetence. Udfordring 1: Vi bør finde en naturfagsspecifik forståelse af innovation Både nu og i historiens løb har der været adskillige forskellige forståelser af hvad innovation er. Innovation er i den grad et uldent begreb (Fagerberg, 2006). Denne begrebslige uklarhed gør det selvfølgelig svært at blive klar på hvordan naturfags- Tekstboks 1 eksempler på innovationsforståelser Eksempel 1: Innovation er processen forbundet med at forandre noget etableret ved at introducere noget nyt som giver værdi for kunder (O Sullivan & Dooley, 2009, s. 4, min oversættelse). Eksempel 2: Innovation er at se muligheder og at være i stand til at føre disse muligheder ud i livet på en værdiskabende måde (Darsø, 2011, s. 13). Eksempel 3: Innovationsprocesser involverer udforskningen og udnyttelsen af muligheder for nye og forbedrede produkter, processer eller ydelser (Pavitt, 2006, s. 88, min oversættelse). Eksempel 4: Innovation betegner det at nytænke og forbedre (altså ikke blot forandre) en eksisterende praksis i verden på etisk forsvarlig måde sammen med aktører berørt af og agerende i denne praksis på baggrund af relevant viden (Hobel & Christensen, 2012, s. 57).
4 AKTUEL ANALYSE Innovationsfremmende naturfagsundervisning 59 undervisningen kan bidrage til at udvikle elevers innovationskompetencer. Når de overordnede politiske ambitioner skal oversættes til uddannelsesområdet, har det en betydning hvad vi lægger i ordet innovation. I tekstboks 1 er der fire eksempler der gengiver noget af den begrebslige variation der foreligger i litteraturen. Det sidste eksempel er umiddelbart det der virker mest rettet mod den danske gymnasiale kontekst denne definition opstod da også i forbindelse med evalueringen af det gymnasiale udviklingsprojekt Innovation og Entreprenørskab. En anden fordel ved det sidste eksempel, fra mit perspektiv, er at denne definition gør noget eksplicit som ligger mere eller mindre implicit i mange andre definitioner: at innovation på én eller anden måde kombinerer (domænespecifik) viden og værdier. Det at forbedre (altså at skabe noget der i nogles øjne er mere værdifuldt end) en eksisterende praksis må nødvendigvis kræve indsigt i den type praksis der er tale om. Fx ville man for at kunne forbedre cyklers fremdrift blandt andet skulle vide noget om mekanikken i eksisterende løsninger og trække på denne viden i et forsøg på at formulere et forslag til en ny løsning der af nogle vil blive betragtet som en bedre løsning (vi lader det for lethedens skyld i første omgang være ubesvaret hvem disse nogle kunne være). Men inden vi forhaster os, er det vigtigt at lægge mærke til at de fire eksempler giver et relativt godt billede af at der for tiden foregår en form for definitionskamp: Nogle understeger innovationen kommercielle eller teknologiske aspekt og forstår den som enten iværksætteri eller ingeniørkunst. Andre forstår innovation som en mere generel evne til nytænkning eller ser den som tæt forbundet med kunstnerisk kreativitet, kritisk sans eller frigørelse (Klausen & Paulsen, 2012, s. 5) Med andre ord er der, som Michael Paulsen har fastslået, to rationaler, der aktuelt strides om eleverne i gymnasiet en teknokapitalistisk og en frigørende innovationsforståelse (Paulsen, 2012, s. 13). Der er en slet skjult værdisætning på spil her. Det kan nemlig hurtigt virke som om den frigørende innovationsforståelse fremstår renere og mere uskyldig og dermed bedre tilpasset undervisningsområdet end den opportunistiske profitdrevne teknokapitalistiske ditto. Men netop for de naturvidenskabelige fag kan modsætningen teknokapitalisme versus frigørelse være misvisende. Hvis elever i bioteknologi arbejder på at idégenerere omkring bioteknologiske forbedringer, behøver dette arbejde vel ikke være kommercielt drevet eller profitorienteret? På den baggrund mener jeg at den første vigtige udfordring for vores felt er denne: Vi bør finde en naturfagsspecifik innovationsforståelse som giver bedst mulig mening når vi skal planlægge, implementere og evaluere innovationsfremmende naturfagsundervisning.
5 60 Jan Alexis Nielsen AKTUEL ANALYSE Udfordring 2: Vi bør finde nogle naturfagsspecifikke vurderingskriterier for innovationskompetence Der findes efterhånden en række forskellige redskaber som er designet til at guide vurderingen af en persons innovationskompetence. Men jeg vil argumentere for at der stadig er et stykke vej inden vi står med en vurderingsramme som let kan bruges i undervisningen til såvel formativ som summativ evaluering af elevers innovationskompetence. Frem for alt foreligger der en hel del selvrapporterings-instrumenter. Det vil sige at eleven selv svarer på en række spørgsmål, og at elevens samlede svar giver et billede af personens evne til at være innovativ. Et af de mere gennemarbejdede eksempler herpå er et instrument som den engelske fond NESTA har lavet med henblik på at måle innovative karakteristika hos unge mennesker inden for fem færdighedsområder (Chell & Athayde, 2009, s. 1). 1 Her er et udpluk af spørgsmål fra instrumentet (ibid., s. 38, mine oversættelser): Kreativitet: Jeg kunne godt tænke mig at mine undervisningstimer involverer en masse forskellige kreative aktiviteter Jeg har valgt fag på skolen/universitetet der giver mig frihed til at udtrykke mine egen idéer. Lederskab: Jeg kan virkelig godt lide at være lederen i en gruppe. Mine venner følger mine forslag når de ikke kan beslutte sig. Energi: Jeg føler mig virkelig motiveret når jeg frembringer noget som ingen andre har frembragt. Når jeg gør noget, kan jeg godt lide at føle at det har et formål eller mål. Tro på egen formåen: Når jeg begynder på noget, kan jeg godt lide at gøre det færdigt. Jeg bliver ikke let påvirket af andres meninger, men gør derimod hvad jeg synes er bedst. Tilbøjelighed til risici: Når jeg træffer valg, vil jeg gerne være så sikker som mulig på hvad de fremtidige konsekvenser bliver. 1 NESTAs instrument er tilgængeligt på Har man interesse i sådanne instrumenter, er et andet eksempel, fra en uafhængig canadisk rådgivningsorganisation, tilgængeligt på
6 AKTUEL ANALYSE Innovationsfremmende naturfagsundervisning 61 Jeg vil ikke udelukke at sådanne spørgsmål kunne være relevante at spørge elever om. Men jeg forestiller mig at det er svært at oversætte sådanne spørgsmål til et redskab som man, som underviser, kan bruge til at foretage formativ og summativ evaluering af elevers innovationskompetence i et af de eksisterende fag. Jeg forestiller mig også at der er spørgsmål som ikke alle undervisere vil finde relevante. Herhjemme har Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise (FFE-YE) for nylig udviklet en progressionsmodel der kan eksplicitere innovation og entreprenørskab som læringsmål på forskellige niveauer i uddannelsessystemet (Rasmussen & Nybye, 2013, s. 3). 2 Denne model består i første omgang af fire dimensioner: handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling. Hver af disse dimensioner er beskrevet gennem tre til fire evner, og disse evner udgør så et kontinuum mellem to ekstremer. Fx er evnen iværksættelse én af de evner der beskriver dimensionen handling, og evnen iværksættelse udspænder et kontinuum fra med støtte og vejledning fra læreren kan elever iværksætte mindre projekter og aktiviteter til de studerende kan selv iværksætte over en længere periode, og på baggrund af modne refleksioner skabe økonomisk, social eller kulturel værdi (ibid., s. 9). Idéen er så at man som underviser kan vurdere omtrent hvor på dette kontinuum ens elever ligger. Det er ikke tilfældigt at kontinuet spænder fra elever til studerende, da tanken bag progressionsmodellen er at den kan repræsentere spændet fra ABC til ph.d. (ibid., s. 3). Der er ingen tvivl om at redskaber af den type som FFE-YE har designet, er mere brugbare for undervisere end diverse selvrapporteringsinstrumenter. Alene dét at progressionsmodellen modellerer en progression, er et kærkomment tiltag inden for tilgange til at vurdere innovationskompetence. Endvidere har folkene bag instrumentet gjort et stort arbejde for at begrunde de fire dimensioner i relevant forskning fra forskellige områder. Så dimensionerne fremstår forholdsvis valide (modellen ser med andre ord ud til at repræsentere det den foregiver at repræsentere). Men det er ikke altid helt klart hvad FFE-YEs model gerne vil repræsentere innovation, entreprenørskab eller begge dele. Modellen bruger som sådan ikke ordene innovation og entreprenørskab synonymt (se fx ibid., s. 8), men de to ord bruges næsten altid i samme sætning, og det bliver aldrig helt klart hvad forskellen er. Et andet ankepunkt man kunne have til en model af denne type, er at de kontinuer der præsenteres, er for grovkornede til at være reelt vejledende for undervisere. Igen er der brug for en vis mængde oversættelse fra modellen til undervisningspraksis inden en underviser i fx biologi B på gymnasieområdet kan bruge modellen til reelt at evaluere sine elever formativt og summativt. 2 Modellen er tilgængelig i sin helhed på og_innovationsundervisning.pdf.
7 62 Jan Alexis Nielsen AKTUEL ANALYSE I min egen forskning på dette område har jeg blandt andet optaget og analyseret diskussioner blandt gymnasielærere der til daglig fokuserer meget af deres undervisning på innovation (Nielsen, under fagfællebedømmelse). Igennem dette arbejde har det været muligt at formulere en liste over vurderingskriterier (se figur 1 til figur 5) som kan bruges både når man skal evaluere udviklingen af en elevs innovationskompetence, men i høj grad også når man planlægger sin undervisning. Disse vurderingskriterier er kategoriseret under fem underkompetencer til den overordnede innovationskompetence: kreativ kompetence, samarbejds-, navigations-, handle- og formidlingskompetence. Eleven har en selvstændig tilgang til problemstillinger. identificere problemstillinger i den lokale og globale dagligdag fortolke givne problemstillinger på en ny/selvstændig måde. Kreativ kompetence Eleven kan individuelt eller i fællesskab generere ideer. generere nye/selvstændige ideer og løsningsforslag generere flere forskellige ideer og løsningsforslag. være åben og anerkendende overfor alternative måder at løse en given opgave på. Eleven kan bearbejde og kritisk vurdere ideer. lade være med at at lægge sig for tidligt fast på én ide eller ét étløsningsforslag foretage en sortering blandt forskellige ideer og løsningsforslag udvikle og forbedre egne og andres ideer og løsningsforslag. Figur 1. En oversigt over vurderingskriterier angående kreativ kompetence identificeret af gymnasielærere (redigeret gengivelse fra Nielsen, under fagfællebedømmelse). Samarbejdskompetence Eleven kan tage ansvar for og bidrage til, at et samarbejde opfylder de satte mål og opgaver være bevidst om gruppedynamikken i en gruppe bidrage til et konstruktivt arbejdsmiljø bidrage til at planlægge og koordinere en arbejdsproces. Eleven kan være inkluderende og fleksibel i samarbejdssituationer.... være inkluderende overfor andre.... identificere hvordan samarbejdspartnere komplementerer elevens egne kompetencer... arbejde sammen med forskellige personer... påtage sig forskellige roller i et samarbejde. Figur 2. En oversigt over vurderingskriterier angående samarbejdskompetence identificeret af gymnasielærere (redigeret gengivelse fra Nielsen, under fagfællebedømmelse).
8 AKTUEL ANALYSE Innovationsfremmende naturfagsundervisning 63 Navigationskompetence Eleven kan håndtere viden og informationer på en funktionel måde. arbejde i sammenhænge med mange informationer identificere hvilket fagligt indhold er relevant for løsningen af en given opgave, herunder også hvilken viden eleven mangler sortere, strukturere og prioritere viden og informationer. fordybe sig og være bevidst om hvornår og indenfor hvad en opgave kalder på fordybelse. Eleven kan mestre komplekse arbejdsprocesser. Dette kan komme til udtryk ved, at eleven er i stand til at bruge forskellige metoder til at skabe overblik over og strukturere en arbejdsproces vurdere hvordan givne ressourcer bruges bedst være med til at træffe beslutninger om en arbejdsproces. Eleven kan nå til en faglig forståelse af opgaver og problemstillinger. Dette kan komme til udtryk ved, at eleven er i stand til at (fagligt) afkode en (eventuelt implicit) problemstilling i en given opgave. Figur 3. En oversigt over vurderingskriterier angående navigationskompetence identificeret af gymnasielærere (redigeret gengivelse fra Nielsen, under fagfællebedømmelse). Eleven kan være risikovillig og sætte sig selv og andre i spil. Dette kan komme til udtryk ved, at eleven er i stand til at føre sine ideer/løsningsforslag ud i livet eventuelt uden for klasserummet motivere andre til at handle bidrage til at koordinere og uddelegere opgaver i en arbejdsproces agere i sammenhænge, der er præget af usikkerhed, og hvor der er risiko for at lave fejl. Handlekompetence Eleven kan foretage informerede valg af handlinger. Dette kan komme til udtryk ved at eleven er i stand til at træffe informerede beslutninger om hvad der skal gøres i arbejdet på at løse en opgave identificere det væsentligste i en given problemstilling vurdere konsekvensen af en given handling vurdere om en idé/løsningsforslag er realiserbart og/eller nyttigt. Eleven kan søge information og viden, også udenfor klasserummet. Dette kan komme til udtryk ved, at eleven er i stand til at danne og trække på netværk opsøge information de steder hvor den er bedst tilgængelig ikke at lade sig hæmme af hvis informationer skal søges udenfor klasserummet. Figur 4. En oversigt over vurderingskriterier angående handlekompetence identificeret af gymnasielærere (redigeret gengivelse fra Nielsen, under fagfællebedømmelse).
9 64 Jan Alexis Nielsen AKTUEL ANALYSE Formidlingskompetence Eleven kan foretage en kommunikationsanalyse og træffe kommunikationsmæssige valg. analysere en given kommunikationssituation træffe informerede valg omkring hvordan et givet budskab bedst kommunikeres til en given modtager/målgruppe planlægge en kommunikationsstrategi. Eleven kan mestre alsidige kommunikationsteknikker. bruge en række forskellige medier til formidling være bevidst om forskellige metoder og redskaber til formidling bruge utraditionelle formidlingsformer. Eleven kan kommunikere engagerende og overbevisende. formidle sine ideer/løsningsforslag på en forståelig måde motivere og engagere andre bruge retoriske greb i sin formidling overbevise andre igennem sin formidling. Figur 5. En oversigt over vurderingskriterier angående formidlingskompetence identificeret af gymnasielærere (redigeret gengivelse fra Nielsen, under fagfællebedømmelse). Jeg tror at denne liste har den fordel at den giver os et rigtig detaljeret bottom-up-blik på hvordan udviklingen af innovationskompetence kunne se ud i konteksten af dansk undervisningspraksis. Men det er vigtigt at understrege at listen endnu er ufærdig. Mit eget arbejde hen over de næste to år bliver således at viderebearbejde listen så den på et tidspunkt fremstår som et reelt praktisk brugbart vurderingsværktøj. For det første betegner kriterierne på listen det vi nok ville kalde slutmål. I dens nuværende form mangler listen derfor progressionsaspektet. I sin endelige form vil vurderingsværktøjet ideelt beskrive forskellige taksonomiske trin. For det andet skal det endelige vurderingsværktøj også rumme perspektiver fra andre interessenter end gymnasielærere. For mig var det interessant at lægge mærke til at de lærere jeg arbejdede med, fokuserede mere på at de idéer, løsninger eller produkter som eleverne når frem til, er realiserbare eller nyttige, end at de virkelig er nye eller nyskabende inden for et domæne. Dette giver egentlig ret god mening for os som undervisere det er muligvis lettere at vurdere en elevs idé ud fra hvor realiserbar den er i et domæne, end ud fra hvor nyskabende den er. Ud over det ville nogle sikkert også argumentere at det er for stor en forventning at have at elever reelt set skal være i stand til virkelig at forbedre eksisterende praksisser. På denne måde kunne man diskutere om de innovationskompetencer og -færdigheder der kan vurderes i gymnasiet, er proksimale innovationskompetencer og -færdigheder. Med andre ord er spørgsmålet om målet med innovationsfremmende undervisning er at vi lægger os fast på en række kompetencer og færdigheder som vi tror på i længden samlet set fremmer Danmarks innovative potentiale. Men inden vi beslutter os for hvor højt vi sætter overliggeren
10 AKTUEL ANALYSE Innovationsfremmende naturfagsundervisning 65 for eleverne, er det en god idé at undersøge hvad andre interessenter ser som væsentlige kriterier i forbindelse med vurderingen af elevers innovationskompetence. For det tredje (og vigtigst af alt) ser man tydeligt at de fleste kriterier som de pågældende lærere formulerede, betegner generelle kompetencer og færdigheder (meningen med diskussionerne var da også at lærere på tværs af fag skulle blive enige om hvilke kriterier de skulle tage udgangspunkt i). Der foreligger derfor stadig et arbejde med at eksplicitere de domæne- eller fagspecifikke kriterier som er relevante for fx naturfagene. Jeg ser det som helt centralt at naturfagsundervisere og -didaktikere i løbet af de næste år kommer med klare retningslinjer for hvordan innovationskompetencer kan og bør blive udviklet i rammen af naturfaglig undervisning. På den baggrund mener jeg at en anden vigtig udfordring for vores felt er denne: Vi bør finde et naturfagsspecifikt bud på hvordan og på hvilke kriterier innovationskompetence evalueres formativt og summativt i naturfagsundervisningen. Frem for alt må vi arbejde på at definere hvilke kriterier der er mest relevante inden for de enkelte naturvidenskabelige fag. Sammenfatning Der er ingen tvivl om at de næste år kommer til at være præget af generelle innovationsdidaktiske tiltag og udviklingsarbejder. Men som jeg har argumenteret i denne analyse, tror jeg det er vigtigt at vi der arbejder med naturfagsundervisning, indadtil i vores felt starter en diskussion om hvordan vi helst ser de generelle politiske ambitioner udfoldet i rammen af naturfagsundervisningen i folkeskolen, i gymnasiet og på universitetet. Referencer Chell, E., & Athayde, R. (2009). The Identification and Measurement of Innovative Characteristics of Young People. Development of the Youth Innovation Skills Measurement Tool. London: NESTA. Dansk Industri. (2009). Styrket ud af krisen. 24 konkrete forslag. København: Dansk Industri. Darsø, L. (2011). Innovationspædagogik. København: Samfundslitteratur. EU-Kommissionen. (2010). Europe 2020: A Strategy For Smart, Sustainable and Inclusive Growth. Lokaliseret på: IN:EN:PDF. Fagerberg, J. (2006). Innovation: A Guide to the Literature. I: J. Fagerberg, D.C. Mowery & R.R. Nelson (red.), The Oxford Handbook of Innovation (s. 1 26). Oxford: Oxford University Press. Hobel, P. & Christensen, T.S. (2012). Innovative evner og de gymnasiale uddannelser. I: M. Paulsen & S.H. Klausen (red.), Innovation og læring (s ). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Klausen, S.H. & Paulsen, M. (2012). Indledning: Innovation og læring. I: M. Paulsen & S.H. Klausen (red.), Innovation og læring (s. 5 11). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.
11 66 Jan Alexis Nielsen AKTUEL ANALYSE Mandag Morgen. (2012). Danmark som innovativ frontløber. København: Mandag Morgen. Nielsen, J.A. (under fagfællebedømmelse). Assessment of Innovation Competency: A Thematic Analysis of Upper Secondary School Teachers Talk. Nepper Larsen, S. (2012). Innovation som total national forløsning. I: M. Paulsen & S.H. Klausen (red.), Innovation og læring [Innovation and Teaching] (s ). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. O Sullivan, D. & Dooley, L. (2009). Applying Innovation. London: Sage Publications Ltd. OECD. (2010). The OECD Innovation Strategy: Getting a Head Start on Tomorrow. Paris: OECD Publishing. Paulsen, M. (2012). Innovationsbegrebets dialektik i en uddannelseskontekst en strid mellem forskellige innovationsforståelser. I: M. Paulsen & S.H. Klausen (red.), Innovation og Læring (s ). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Paulsen, M. & Klausen, S.H. (red.). (2012). Innovation og læring. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Pavitt, K. (2006). Innovation Process. I: J. Fagerberg, D.C. Mowery & R.R. Nelson (red.), The Oxford Handbook of Innovation (s ). Oxford: Oxford University Press. Rasmussen, A. & Nybye, N. (2013). Entrepreneurship Education: Progression Model. Odense: Young Enterprise Denmark. Lokaliseret på dansk den 25. oktober 2013 på ffe-ye.dk/media/256158/print._progressionsmodel_-_entrepren_rskabs-_og_innovationsundervisning.pdf Regeringen. (2002). Bedre uddannelser. København: regeringen. Regeringen. (2012). Danmark løsningernes land. Styrket samarbejde og bedre rammer for innovation i virksomhederne. København: regeringen. Undervisningsministeriet. (1995a). En samlet uddannelsesstrategi på iværksætterområdet. København: Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet. (1995b, 6/ ). Gang i butikken. Lokaliseret den 16. oktober 2013 på Undervisningsministeriet. (2004). Til udvikling af innovation og iværksætterkultur i det danske uddannelsessystem. København: Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet. (2009a). Bekendtgørelse om formål, trin- og slutmål for folkeskolens fag og emner. BEK nr. 748 af 13. juli Undervisningsministeriet. (2009b). Fælles Ma l 2009 Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Faghæfte 22. Undervisningsministeriets ha ndbogsserie nr. 24. København: Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet. (2013). Stx-bekendtgørelsen. BEK nr. 776 af 26. juni White House. (2011). A Strategy for American Innovation, Securing our Economic Growth and Prosperity. Washington, D.C.: The National Economic Council, Council of Economic Advisors, and Office of Science and Tech nology Policy.
Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra
Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013
Læs mereInstitut for Naturfagenes Didaktik. Program. Aktivitet. Oplæg. Diskussion
Program Aktivitet Oplæg Diskussion Hvad er innovation? Brug jeres smartphone, tablet eller computer: m.socrative.com Room: 510552 Skriv hvad du forstår ved innovation Vurdering af innovationskompetence
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereInnovation i musikfaget. -Innovation i fagene
Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne
Læs mereForbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2
Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse
Læs mereINNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017
INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017 MAGNUS RIISAGER HANSEN NYBORG GYMNASIUM HVORFOR ARBEJDE MED INNOVATION I PSYKOLOGI? UDOVER
Læs mereInnovativ Skole. i Helsingør. Fra Byråd til elever til Byråd. V/Skoleleder Tanja Steffe Nøhr og Skoleleder Kari Jørgensen
Innovativ Skole i Helsingør Fra Byråd til elever til Byråd V/Skoleleder Tanja Steffe Nøhr og Skoleleder Kari Jørgensen BOOST Innovativ skole i Helsingør Mål: at styrke elevernes innovative kompetencer,
Læs mereIntro til Design to Improve Life
Intro til Design to Improve Life Søren Peter Dalby Andersen Erfaring Folkeskolelærer i 10 år Naturfagligkonsulent i Hvidovre Kommune Projektleder på ScienceTalenter i Sorø Projektleder i Jet-Net Medstifter
Læs mereInnovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.
Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. september 2013 Disposition Hvad er innovation? begreb, didaktik og faglige dimensioner
Læs mereDe fem understøttende Innovationskompetencer
Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på
Læs mereInnovation i det almene gymnasium. Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet
Innovation i det almene gymnasium Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Agenda I. Hvad betyder innovation? II. III. Hvorfor er innovation
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereHistorie og innovation
Historie og innovation Efteråret 2009 besluttede regeringen at sætte fokus på innovation og entreprenørskab for ad den vej at sætte rammer og målsætning for udvikling af innovative kompetencer hos de unge
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs merePræsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet
Af rektor Jens Elsig, Struer Statsgymnasium, jel@stgym.dk) Projektet er et udviklingsprojekt mellem 7 gymnasiale uddannelser i Region Midt og en række lokale/regionale private og offentlige virksomheder
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereInnovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef
Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereKatrine Oxenbøll, Favrskov Gymnasium
Hvorfor innovation? Innovation definition Innovation i gymnasiet Innovative processer Hvorfor innovation? Formålsparagraffen 1 stk. 4 Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes
Læs mereUdvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer
Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereInnovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE
Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling
Læs mereErhvervsrettet innovation
Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem
Læs mereFagligt samspil og innovation. FIP 3 Odense d september Htx/hhx
Fagligt samspil og innovation FIP 3 Odense d. 29.- 30. september Htx/hhx Hvem er vi? Anne Øhrstrøm Maybrit Christensen Vi er begge fra Knord i Lyngby Deltaget i Gymnasiet tænkt forfra Udviklet kurser for
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereFærdiggør dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 5
Færdiggør dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 5 Læringsmål At deltagerne reflekterer over egne afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i
Læs mereWorkshop plan for Next Step foråret 2017
Workshop plan for Next Step foråret 2017 Læringsmål Der arbejdes gennem forløbet med fire overordnede dimensioner:,, og (Fonden for Entreprenørskab, 2015). Disse kan ses i til formålene samt i forhold
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs mereFormgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4
Formgiv dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 4 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i formgiv fasen At deltagerne fortsætter deres planlægning af
Læs mereSkolens evaluering af den samlede undervisning
Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens
Læs mereLæseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse
Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mereMODUL Studieplan for didaktisk design/ format
Kort om konteksten for modulet (Årgang, sammenhæng med fagområdet, andre fagområder på årgangen, udvalgte kvalitetskriterier som afsæt for det didaktiske design/ format, andet) Hvorfor er det vigtigt med
Læs merePisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat
Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereKategoriseringsmodel
Kategoriseringsmodel Kategoriseringsmodellen er udarbejdet og udgivet af: Fonden for Entreprenørskab Ejlskovgade 3D 5000 Odense C Mail: post@ffe-ye.dk 2018 Indhold Introduktion... 5 Fagligt indhold...
Læs mereDigitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016
Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse
Læs mereBygaden Linjevalg 2018/19
Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereIntrodag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1
Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereInnovation og læreprocesser Adjunktforløb marts Gunnar Näsman Anne Marie Mathiasen
Innovation og læreprocesser Adjunktforløb marts 2016 Gunnar Näsman Anne Marie Mathiasen Dagens program Velkommen Afsættet Diaktikske overvejelser Innovation Frokost De studerendes kompetencer Vurdering
Læs mereProjektoplæg: Branche og innovation - eux, ernæringsassistent
Projektoplæg: Branche og innovation - eux, ernæringsassistent Dansk madkultur, egnsretter, årtier, sæson, bæredygtighed, udvalgte råvare i nye kontekster, tendenser og trends, udvikling vs. innovation,
Læs mereInnovation, AT. og de klassiske fag. 04/03/15 Fagkonsulent Jens Refslund Poulsen Side 1
Innovation, AT og de klassiske fag Side 1 DISPOSITION Innovationspolitik Innovation i stx i AT og i fagene Innovationsforståelse Humaniora og innovation: 1) Udfordringerne Humaniora og innovation: 2) Mulighederne
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship
STUDIEORDNING for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Revideret 3. juli 2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4
Læs mereVurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring
Oktober 2018 Vurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring 2 Indhold Introduktion... 3 Konkret eksempel på en faglig vurdering... 4 Kompetenceniveauer
Læs mereOm erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereRe-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier
Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Birgitte Lund Nielsen, Lise Augustesen & Allan Sørensen (2014): Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier
Læs mereUndervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereSvendborg HandelsGymnasium
Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye
Læs mereModul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1
Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående
Læs mereAt udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Læs mereInnovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk
Innovation og læring Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring - vores fælles projekt til udforskning! Hvordan skaber vi læring
Læs mereForstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3
Forstå dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 3 Læringsmål At deltagerne reflekterer over og videndeler omkring afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og
Læs mereWorkshop plan for Next Step, Spor 2 foråret 2019
Workshop plan for, Spor 2 foråret 2019 Læringsmål Der arbejdes gennem forløbet med fire overordnede dimensioner: Handling, Kreativitet, Omverdensrelation og Personlig indstilling (Fonden for Entreprenørskab,
Læs mereNår to bliver til flere : om udfordringerne for innovationsdidaktikken i naturfagsundervisningen
88 KOMMENTARER Når to bliver til flere : om udfordringerne for innovationsdidaktikken i naturfagsundervisningen Rikke Magnussen, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet København Morten Misfeldt,
Læs mereRefleksion på baggrund af feedback i præsentationsgrupper
Refleksion på baggrund af feedback i præsentationsgrupper Hvilke to-tre feedbackpunkter har I særligt taget til jer? Og hvordan kan de bruges i det videre arbejde med at justere/tilpasse jeres undervisningsdesigns?
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereTEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn?
TEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn? INDHOLD 3 Forord 5 Ambitioner 7 Hvordan kommer dit barns skolegang til at se ud med Teknologi og Innovation? 9 Teknologi og Innovation
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereInnovationsnetværk for VUC 2013-2014
Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer
Læs mereResume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.
Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status
Læs mereVÆKST OG INNOVATION - STRATEGI
VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader
Læs mereFagbeskrivelse for Krea
Fagbeskrivelse for Krea Formålet med faget krea på Vejrumbro Fri er at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende billedsprog i deres hverdag. Faget skal give eleverne lyst til at udtrykke sig gennem
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereEleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.
Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.
Læs mereMARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
18. 19. MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE- SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe.
Læs mereInnovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen
Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,
Læs mereScience Future Camp: Smart Factory
Science Future Camp: Smart Factory Smart Factory Projektet er et samarbejde mellem Mads Clausen Instituttet og en række små og mellemstore virksomheder (SMV er) i Sønderborgområdet virksomhederne er en
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereIntrodag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1
Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne
Læs mereUddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing
Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereLÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser
LÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser HVAD ER SKOLE- VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE? Skole-virksomhedssamarbejde er en del af Åben Skole. Skoler og virksomheder arbejder sammen
Læs mereKonferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense
Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereDanish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde
1 Danish Science Factory 10. april 2014 Titel ISI 2015 er et samarbejde mellem Industriens Fond, Odense Kommune og Danish Science Factory Fem skoler deltager med den årgang, som startede i 6. klasse i
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereProgressionsplan og evaluering af innovation i AT. Jens Harrits, Odder Gymnasium
Progressionsplan og evaluering af innovation i AT Jens Harrits, Odder Gymnasium Lad erfaringerne tale sammen Hvordan opleves forholdet mellem proces og produkt? innovation og faglighed? elevers usynlige
Læs mereGG strategi 27. juli Forord
GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge
Læs mereLærervejledning Læringsuge skoleåret UDSKOLING
Lærervejledning Læringsuge skoleåret 2017-2018 UDSKOLING Verdensmålene for bæredygtig udvikling Side 1 af 11 INDHOLD Introduktion... 2 UNESCO Learning City Sønderborg... 2 Valg af Verdensmål kaldet SDG
Læs mereFRA TRUMMERUM TIL NYTÆNKNING I DAGLIGDAGEN. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet,
FRA TRUMMERUM TIL NYTÆNKNING I DAGLIGDAGEN Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, lenet@hum.aau.dk Kreativitet er ikke længere en luksus for de få, men nødvendigt
Læs mere- 1. Der var ved modulets start klare og anvendelige mål for læringsudbytter i den kliniske undervisning
F12S EVALUERING AF KLINISK UNDERVISNING MODUL 9 SVARPROCENT 30,4 Praktiksted A. Spørgsmål til læringsmiljøet (12 spørgsmål) I hvilken grad vurderer du følgende: - 1. Der var ved modulets start klare og
Læs mere