Varmeforsyning i nyt område

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Varmeforsyning i nyt område"

Transkript

1 Varmeforsyning i nyt område Bachelorprojekt efterår 2013 Casper Sørensen d

2 Titelblad: Forfatter: Casper Sørensen Studienummer: V09874 Klasse: Klasse A. 6 semester Skole: Aarhus Maskinmesterskole Uddannelse: Professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift Vejleder: POH Dato for aflevering: 16/12-13 Omfang for rapport: 67 sider Normalsider: 32,6 Anslag: Bilag: Vedlagt på CD-ROM 2

3 Abstract: Focus today on taking advantage of the renewable resources available in Denmark is increasing. Both in the general use of energy such as transport, but in particular energy used for heating buildings and institutions. This project discusses the heat supply of a new urban area located in the southern part of the city of Viborg. The project will take aim in finding the best solution of meeting the heat supply in the precise area. The new urban area is by the structure plan designated to include 1400 units. This includes single-family houses, storey buildings and institutions. The new strict rules regarding the insulation in the building regulations 2010 will be included in the assessment. The project starts with a brief walkthrough in energy usage in general, and a description of the new urban area. An analysis of some chosen solutions, as establishing a district heating system, individual biomass systems and heat pump solutions will be carried out. This analysis is visualized in a model which shows the price trends in a period. The prices include investment, fuel and maintenance. My assessment will not only include the economical aspect of the issue, but also the operational issues of the supply. The best solution for the urban area is district heating due to the existing grid in Viborg, and the fact that biomass legally can be integrated to the grid, gives the existing users of the district heating an economical advantage. The transmission line at the heating plant Gyldenrisvej, has dimensions which can handle the increased heat demand. The location of the boiler plant is optimal at the industrial area north of Holstebrovej. The chosen boiler solution is a type where wood chips are the fuel material. 3

4 Indholdsfortegnelse: Forord:... 6 Præsentation af Energi Viborg:... 6 Læsevejledning:... 8 Metode... 8 Indsamling af empiri:... 8 Anvendelse af empiri:... 9 Formål:... 9 Indledning: Beskrivelse af projekt: Problemformulering: Afgrænsning: Introduktion til energiforbrug og varmeproduktion: Energifordeling i Viborg: Lokalplan: Krav til nybyggeri: Årsvarmebehov og tilslutningseffekt: Beskrivelse og beregninger: Oliefyr: Beregning: Investering: El-varme: Forbud mod elvarme: Beregning: Investering: Forsyningssikkerhed: Varmepumpe: Luft til luft: Luft til vand: Væske til vand: Investering: Udnyttelse af varierende el-priser: Individuelt gasfyr: Kollektiv varmeforsyning: Om fjernvarme: Tilslutningspligt: Beregning: Individuel biomasse: Forsyningssikkerhedsafgift: Beregning: Investering: Rens og drift af pillefyr: Forsyningssikkerhed: Sammenligning af løsninger til opvarmning af parcelhuse: Evaluering af varmeforsyningsløsninger: El-varme:

5 Vurdering: Individuel biomasse: Vurdering: Jordvarme: Vurdering: Fjernvarme: Vurdering: Delkonklusion: Analyse af fjernvarmeløsning: Beskrivelse af transmissionsnettet i Viborg: Kortlægning af rørdimensioner i transmissionsnettet: Indledende varmebehov: Varmebehov i fremtiden: Beregning: Placering af Varmecentral: Gyldenrisvej: Industriområde nord for Holstebrovej: Området omkring Arnbjerg: Vurdering af placering: Valg af fyringsmateriale og kedel: Halm: Flis: Træpiller: Driften af Varmeforsyningen: Vurdering af biomasseanlæg løsninger: Konklusion: Perspektivering: Litteraturliste: Kildekritik:

6 Forord: Denne rapport er skrevet som en afslutning på min uddannelse som maskinmester. Jeg har i min bachelorpraktik, op til projektskrivningen været i praktik på Viborg Kraftvarme. På Viborg kraftvarme har jeg tilegnet mig en viden omkring hvordan varmetransmission og distribution fungerer, samt hvordan varmen hovedsageligt bliver produceret i området omkring Viborg. Jeg har valgt emnet omkring etableringen af ny varmeforsyning da det var et aktuelt projekt. Desuden er min interesse for varmeproduktionen vokset i takt med at min praktikperiode er skredet frem. Jeg synes derfor det kunne være spændene at sætte mig ind i emner omkring varmeproduktion generelt, og dermed helt fra bunden af, få overblik over nogle af de processer man kommer igennem. Rapporten er ment som et værktøj, der af byrådet kan bruges i beslutningsprocessen med hensyn til varmeforsyningen i det nye boligområde. Jeg vil gerne takke medarbejdere på Viborg Kraftvarme, for deres hjælp med hensyn til tilgang af materiale i forbindelse med projektet. Desuden skal der lyde tak til Eurotherm, for information i forbindelse med biomasse fyrede fjernvarmekedler. Præsentation af Energi Viborg: Energi Viborg som er et overordnet selskab som både varetager el, vand, spildevand og varme. Viborg kraftvarme A/S er et datterselskab af Energi Viborg. Viborg kraftvarme råder over det store decentrale kraftvarmeværk, og flere kedel- og vekslercentraler fordelt rundt i Viborg by. Viborg kraftvarme varetager transmissionen af fjernvarme. 6

7 Brændslet er hovedsageligt naturgas dog med en undtagelse af en lille biogaskedel. De fleste af varmtvandskedlerne rundt i byen er nyere kondenserende kedler hvor virkningsgraden er god. Viborg kraftvarmes forsyningsområde kan beskrives med en øst, og en vest side hvor de forskellige kedel- og vekslercentraler er placeret. Nogle af kedelcentralerne kan både levere og modtage fra transmissionsnettet og andre kan kun modtage fra, eller tilføje til nettet. Fjernvarmen bliver distribueret af Viborg fjernvarme. Viborg kraftvarme varetager altså alt på den varmeproducerende del af varmeveksleren, og Viborg fjernvarme resten på den varmemodtagende del af veksleren. Selve kraftvarmeværket er opført i 1996, og består af en naturgasfyret gasturbine, som via et reduktionsgear driver en generator. Røggassen fra gasturbinen bliver udnyttet af en kedel, der laver damp til dampturbinen som via reduktionsgear er sammenkoblet med generatoren. Værket har en samlet effekt på 57MW el og 57MW varme. Kraftvarmeværkets driftstider er udelukkende afgjort af elpriserne. De har en marginalpris som elprisen skal over, før det kan betale sig at køre kraftvarmeproduktion. Er elprisen lavere end marginalprisen holdes kraftvarmeværket i standby, og varmen bliver lavet på de mindre naturgaskedler rundt i byen. Kedelcentralerne er dimensioneret så de kan matche forbruget, også om vinteren. Dog er det af driftsmæssige hensyn optimalt altid, at have en reserveforsyning af varme stående i den store akkumuleringstank på værket. I den senere tid hvor vindkraften er blevet øget meget, er prisen på el også faldet. Dette har gjort, at kraftvarmeværkets driftstid er blevet reduceret, hvilket har betydet at de har måttet flytte mere af varmeproduktionen ud på de mindre kedler rundt i byen. På nuværende tidspunkt modtager kraftvarmeværket et grundbeløb, som gør, at det stadigvæk er rentabelt at have drift på gasturbinen. Grundbeløbet kræver at værket ligger klar til at kunne producere strøm inden for kort tid. Dette grundbeløb frafalder i I den daglige drift på kraftvarmeværket er der 10 medarbejdere heraf 4 maskinmestre, 2 ingeniører, en elektriker, en smed samt to kontorpersonale. Det er driftslederen der har overordnede ansvar for driften på kraftvarmeværket og de tilhørende kedler. Maskinmestrene på værket har hver især deres områder på kraftværket, som de har 7

8 ansvaret for. De har også en vagtordning, som sikrer varmeproduktionen uden for normal arbejdstid. Læsevejledning: Denne rapport er opbygget så den skal læses fra ende til anden. Derudover er der ilagt referencer til bilag. Bilag forefindes nummereret på vedlagt CD-ROM. Bilagene er hver påhæftet et nummer, som passer til referencen i rapporten. Rapporten er forsøgt skrevet i et sprog, hvor størstedelen kan forstås uden teknisk baggrund. En grundviden omkring emnet er dog en fordel. Alle kilder er nævnt i rapporten med numre, og selve kilden er nærmere beskrevet i afsnittet kilder sidst i rapporten. Udregninger som er foretaget i forbindelse med projektet er delvist medtaget direkte i rapporten. Programmet Mathcad er blevet brugt til udregninger. Derfor er der lavet definitioner af værdier, som er benyttet i beregningerne. Definitionerne findes over selve udregningen. Kurver og diagrammer er udført i Excel, og talværdierne brugt til disse er medtaget i bilag. Der foreligger henvisninger til bilag hvor talværdier kan aflæses, ved alle kurver og diagrammer. Metode Indsamling af empiri: Denne rapport er udarbejdet på baggrund af information som i høj grad er blevet tilgået via internettet og udvalgte fagbøger. Disse informationer er så vidt muligt forsøgt suppleret op fra forskellige kilder. Indsamling af information til rapporten er udført både ved den kvalitative og kvantitative metode. 8

9 Rapporten er ligeledes baseret på erfaringsmæssige viden jeg har tilegnet mig i min praktikperiode på Viborg Kraftvarme. Desuden var der mulighed for at tilegne yderligere viden, ved dialog med Viborg Kraftvarme igennem projektet. Anvendelse af empiri: Empirien skal verificeres. Dette har jeg i rapporten gjort ved at finde supplerende kilder for at være sikker på at min opsamlede viden er sand. Jeg har sammenlignet min empiri med det supplerende materiale. Formål: Formålet med denne rapport er, at dokumentere et bachelorprojekt så det opfylder kravene der er beskrevet i modul 31 i undervisningsplanen stiller til projektdelen af bachelor semestret. Modul 31 i undervisningen opgiver følgende krav: Den studerende skal lære at arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et projekt. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaring, praktiske færdigheder og teoretisk viden kunne identificere og analysere problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen som maskinmester. Den studerende skal tilegne sig en særlig indsigt i et emne, område eller problem og skal gennem projektarbejdet lære systematisk problemformulering og problembehandling samt indsamling og analyse af datamateriale, herunder relevante resultater fra forskning og udvikling 9

10 Indledning: Arnbjerg er en del af et boligprojekt, Viborg syd, som i alt vil komme til at bestå af 1400 husstande. Det er en betingelse for det nye boligområde i Arnbjerg, at dette skal være et bæredygtigt og energirigtigt boligområde. I Arnbjerg er det planen at bebyggelsen skal være tættere end normalt, bl.a. ved etageejendomme op til 6 etager. Desuden fokuseres der også på at skabe gode stisystemer så cykelforholdene bliver optimale. Der fokuseres på at kunne tiltrække nye indbyggere til Viborg. Når det er et mål at hele området på mange forskellige punkter skal være bæredygtigt, er det selvfølgelig også vigtigt at fokusere på at finde en både miljøvenlig og rentabel løsning på at sikre det fremtidige varmebehov. [1. Arnbjerg. Dom.viborg.dk] Figur 1: Oversigt over Arnbjerg bebyggelse. dom.viborg.dk [1] 10

11 Beskrivelse af projekt: Projektet omkring etablering af varmeforsyningen i det nye boligområde i Viborg, er et aktuelt projekt, som jeg fik fremlagt i slutningen af min praktikperiode. I Viborg er der blevet planlagt et nyt område som skal hedde Arnbjerg. De nye boliger skal sikres varmeforsyning, jeg vil i min rapport vende forskellige løsningsmodeller. Meningen med dette projekt er, at udarbejde et værktøj som Energi Viborg og kommunalbestyrelsen kan benytte, som hjælp med projekteringen af varmeforsyningen til det nye boligområde. Både med hensyn til, om forsyningen skal udlægges til hver enkelt bygherre, eller om det er nødvendigt at etablere fjernvarme i området. Rapporten vil ikke indeholde direkte dimensionering af anlægget. Problemformulering: Grunden til valg af emne? Jeg har på baggrund af det projektmateriale jeg har fået udleveret, udarbejdet en problemformulering, som jeg i min rapport vil prøve at få behandlet: Hvilken varmeforsyningsløsning vil være den optimale til at efterkomme varmebehovet i det nye boligområde? Hvordan vil jeg besvare spørgsmålet: Ved at undersøge mulighederne inden for følgende: - Elvarme - Gas - Fjernvarme - Individuel biomasse 11

12 Der vil blive regnet driftsomkostninger, og grundlæggende beregninger på etableringsomkostninger på de forskellige opvarmningsformer. Afgrænsning: Jeg vil i min behandling af emnet ikke gå i dybden med love og bekendtgørelser. Desuden vil jeg afgrænse mine udregninger omkring effektforbrug, og årlige omkostninger til varme i den første del af rapporten, til udelukkende at være baseret på værdier for almindelige parcelhuse. I mine beregninger vil jeg ikke medtage ekstra udgifter i forbindelse med etablering af eventuelt fyrrum og skorsten. Økonomisk set vil jeg ikke medtage afskrivninger og renter på investeringer. 12

13 Introduktion til energiforbrug og varmeproduktion: Som cirkeldiagrammet her under illustrerer, bliver en stor del af Danmarks samlede energiforbrug brugt på husholdning. Husholdning omfatter bl.a. opvarmning og brugsvand. Det største energiforbrug under husholdningsposten er opvarmning af boliger. Før i tiden blev mange hjem varmet op ved afbrænding af olie, men i dag er der afskaffet mange af både de individuelle oliefyr samt de større oliekedler til produktion af fjernvarme. Ofte er de større oliekedler, der er placeret rundt omkring i landet udelukkende til nød brug, hvis forsyningen af hovedbrændslet skulle svigte. Grunden til, at oliekedlerne er blevet udfaset er hovedsageligt at olieprisen er blevet så høj, at det er meget dyrt at opvarme ved brug af olie. Der er altså et stort område at spare på Figur 2: Samlet energiforbrug i Danmark. systime.dk [2] 13

14 Energifordeling i Viborg: Herunder ses et diagram over fordelingen af energiforbruget til opvarmning. På diagrammet kan man se, at opvarmningen i Viborg hovedsageligt sker med fjernvarme (gas) og individuelle gasfyr. I Viborg er der et omfattende gasnet, hvorpå husstandenes individuelle gasfyr er tilkoblet, og i store dele af disse områder er der for nybyggeri også tilslutningspligt til gasnettet. Det samme gælder for fjernvarmenettet. Omfanget af gas og fjernvarmenettet kan ses på bilag 1. Det gule område er gasområde, og det blå er fjernvarmeområde. De skraverede områder, er område med tilslutningspligt til den i området tilgængelige varmeforsyning. Figur 3: Energiregnskab. kommune.viborg.dk [3] 14

15 Lokalplan: En lokalplan fastlægger hvordan udviklingen skal være for et område. Dette kan både være et større område, men der kan også foreligge en lokalplan for enkelte ejendomme. En lokalplan bestemmer altså over hvad et givent område skal benyttes til. Lokalplanen er udarbejdet af kommunalbestyrelsen. For området Arnbjerg ved Viborg, er der endnu ikke offentliggjort nogen lokalplan. Derimod foreligger der en strukturplan for området, som beskriver hvilken slags bebyggelse området indeholder, samt placering af denne. Lokalplanen kan være med til at fastlægge et områdes varmeforsyning. Da der endnu ingen lokalplan foreligger for Arnbjerg området, vil jeg i rapporten behandle forskellige muligheder, der ville kunne sørge for varmeforsyningen i den nye bebyggelse. Hvis der i lokalplanen, ikke er pålagt krav omkring tilslutning til f.eks. fjernvarme eller gasnet, er det op til den enkelte bygherre at sørge for at etablere varmeforsyning til byggeriet. Krav til nybyggeri: Nybyggeri skal i dag skal ske i henhold til det gældende bygningsreglement. Det gældende bygningsreglement er Bygningsreglementet 2010 (BR10). Et bygningsreglement er et regelsæt, der opstiller krav til byggeriet. Bygningsreglementet sikrer at byggeriet bliver udført korrekt, både håndværksmæssigt og sikkerhedsmæssigt. Der er i bygningsreglementet opstillet en energiramme, som sikrer at det årlige energiforbrug i den enkelte bolig ikke overstiger en vis grænse. De seneste år er denne energiramme blevet skærpet meget, så de huse der i dag bliver opført er meget energieffektive. Det gældende bygningsreglement har også en lavenergi boligkategori, kaldet Lavenergiklasse 2015 (LE2015). Denne lavenergi kategori bliver lovkrav når det nye bygningsreglement bliver gældende i 2015 [1. Bygningsreglement BR10. bygningsreglementet.dk ] 15

16 Årsvarmebehov og tilslutningseffekt: I en analyse af varmebehov, kan man kigge på to forskellige effekter. Tilslutningseffekten er den effekt, som den enkelte varmeforbruger maksimalt kan aftage. Tilslutningseffekten skal have en størrelse så den både kan dække energiforbruget til varme, og til varmt brugsvand. Max. effektforbruget for en bolig vil ligge om vinteren hvor der i boligen er største opvarmningsbehov. Årsvarmebehovet er den samlede effekt der bliver aftaget i boligen over et helt år. Jeg benytter erfaringsmæssige data for både årsvarmebehov samt tilslutningseffekt. [5. Fig Varmeståbi 6. udgave] Beskrivelse og beregninger: I dette afsnit vil jeg forsøge at beskrive forskellige varmeforsyningsmuligheder. Dette indebærer en direkte beskrivelse af systemerne, samt en økonomisk beregning og betragtning. I den økonomiske betragtning vil der både indgå omkostninger med hensyn til investering og årsforbrug. Mine beregninger vil tage udgangspunkt i opgivne standardværdier for parcelhuse. Jeg mener at varmepriserne for parcelhusejere er de mest sammenlignelige, og dermed vil give det bedste billede af hvad der ville være den bedste løsning på varmeforsyningen. Da opvarmning med oliefyr ofte er en god løsning at sammenligne og sætte andre muligheder op imod, vil jeg også udregne omkostningerne til etablering og drift af dette. Desuden for at kunne sammenligne de forskellige opvarmningsformer, vil jeg medtage i min beregning en samlet etableringspris for de forskellige varmeanlæg. Priser for installation af selve varmeforsyningsenheden er dog ikke medregnet. Udregningerne vil baseres på opvarmning med radiatorer, selvom gulvvarme ofte foretrækkes i nyere og bedre isolerede huse. Dertil kommer en udregning af evt. tilhørende centralvarmesystem inkl. montering af dette. Der vil også blive medregnet årlig serviceudgifter på anlæggene. Afskrivninger vil ikke blive medtaget i udregninger. 16

17 Til sidst når varmeforsyningsmulighederne er gennemgået, vil der blive foretaget en analyse af de enkelte forslag, samt fordele og ulemper. Oliefyr: Et oliefyr består af en kedel og en brænder. Ældre oliekedler har brænderen siddende uden på kedlen, mens nyere har brænderen indbygget i kedlen. Opbygningen af oliefyret har meget at sige for virkningsgraden og dermed udnyttelsen af olien. I dag findes kondenserende oliefyr, som har en virkningsgrad på over 1. Dette må siges at være langt bedre end de gamle kedler med virkningsgrader på ned under 0,8 for et 20 år gammelt fyr. Der er dog fra i år (2013) blevet forbudt at etablere varmeforsyning med oliekedel i nybyggeri, da det generelt er en dyr og forurenende måde at opvarme sin bolig. [6. Oliefyr i nybyggeri. energibolig.dk] Beregning: 17

18 Investering: Oliekedel: Prisen på oliekedlen er med i mit prisoverslag på centralvarmesystemet, da denne indgår i de prislister der har været tilgængelige. Centralvarmesystem: Foruden oliekedlen skal der etableres et centralvarmesystem til, at fordele varmen fra oliekedlen rundt i huset. I denne beregning tages der udgangspunkt i priser fra V&S prisdata kataloget (bilag 2) Da priskataloget er 2009 priser, vil der blive lagt 10 % oven i prisen. Dette grundet at prisindekset er steget siden [10. Simon Sørensen, bygningskonstruktør] 18

19 El-varme: El-varme har i lang tid været en af de umiddelbart dyreste opvarmningsformer, da elpriserne er relativt høje på grund af afgifter. Grundet dette er el-varme hovedsageligt brugt til opvarmning af fritidshuse, da disse ofte ligger uden for området med fjernvarme eller fælles gasforsyning. Der findes dog også helårsboliger som i dag er opvarmet med el. Ved elvarme forstås opvarmning med elradiatorer eller elgulvvarme, og desuden opvarmning af brugsvand i en varmtvandsbeholder. Under elvarme hører også varmepumper, emnet omkring disse vil jeg behandle i et senere afsnit. Grunden til at jeg her i rapporten vil undersøge løsningen med opvarmning af el, er at området udelukkende vil være nybyggeri som er meget energi effektiv, samt at der netop er vedtaget en lempelse af afgifterne på elopvarmning i finansloven Denne lempelse i afgiften gælder for opvarmning med et forbrug der overstiger 4000 kwh årligt kwh årligt svarer til et forbrug i en almindelig husholdning. Opvarmning med el-varme fra el-radiatorer er en relativt lille investering, sammenlignet med de centralvarmesystemer og varmepumper. Desuden er der ved opvarmning med elradiatorer heller ingen vedligeholdelse. El-radiatorers levetid er ca. 20 år [11. Levetider. skatlink.dk] Forbud mod elvarme: Der blev d. 6. maj 1994 pålagt samtlige kommunalbestyrelser at forbyde elvarme. Dette forbud gælder dog kun hvis husene er eller vil blive forsynet med enten naturgas eller fjernvarme. [12. Elvarmeforbud. ens.dk] 19

20 Beregning: Samlet årsvarmebehov i Parcelhus ifølge BR10: 9.0 MWh [5. Fig 8.19 Varmeståbi 6. udgave] Prisen på elvarme: 1.68 kr/kwh [13. Elvarme og varmepumper. bolius.dk] Da jeg forventer at boligen kommer til at aftage ca kwh til forbrug andet end elvarme, regner jeg hele varmebehovet ud fra den opgivne pris på elvarme. Investering: Radiatorer: Antager en samlet etableringspris på da almindelige elradiatorer har en begrænset investeringspris. Forsyningssikkerhed: Forsyningssikkerheden ved elvarme med elradiatorer må siges at være rigtig høj. Den eneste faktor der kan sætte varmeforsyningen ud, er altså en strømafbrydelse. En strømafbrydelse er i dag sjælden, og skulle der være udfald på nettet så er strømmen oftest tilbage i løbet af ganske kort tid. 20

21 Varmepumpe: Under elvarme har jeg også valgt at kigge på løsningen med en varmepumpe. Varmepumpen er ligesom direkte elvarme også blevet billigere, den går nemlig også ind under den nye lempelse af energiafgiften på elektricitet. Varmepumpen er dog mest effektiv til brug i forbindelse med gulvvarme, da fremløbstemperaturen her ikke behøver at være høj. Varmepumpens effektivitet falder, i takt med en højere fremløbstemperatur. Man definerer en varmepumpes effektivitet med en COP faktor, som beskriver forholdet mellem den varme man får, i forhold til den optagne el-effekt. En COP faktor på 3 giver f.eks. 3 gange så meget varme som den optager i el effekt. Luft til luft: En varmepumpe er et lille køleanlæg, som fås i forskellige variationer. Typen luft til luft bruges ofte til opvarmning af sommerhus, eller som bidrag i et i forvejen elopvarmet hus. En luft til luft varmepumpe har en begrænset mulighed for at kunne fordele varmen ligeligt rundt i en større bolig. Denne slags varmepumpe kan ikke opfylde det behov som kræves af et standard parcelhus. Luft til vand: Skal en større bolig opvarmes med en varmepumpe, er en luft/vand varmepumpe løsningen. En luft til vand varmepumpe tilkobles husets centralvarmesystem, og dermed leverer den det varme vand rundt i huset. En ulempe ved luft/vand varmepumpen er dog at den støjer. Dermed kan det være svært i tætte bebyggelser, at opstille disse på grund af skrappe støjkrav i BR10. Lydkrav maks. 35db fra tekniske installationer, ifølge Dansk standard 490. Dette krav mere eller mindre udelukker denne slags opvarmning i parcelhusområdet omkring Arnbjerg 21

22 Væske til vand: En anden mulighed, som er mere effektiv end luft/vand varmepumpen, er en væske/vand varmepumpe som kombineres med jordvarme. Her er det i stedet for luft, vand man trækker energien ud af. Det frostsikrede vand cirkulerer i rør nede i jorden og bliver dermed varmet op. Vandet cirkulerer op forbi køleanlæggets fordamper, som trækker varmen ud af vandet. En væske/vand varmepumpe løsning med jordvarme er en fornuftig løsning ved nybyggeri, da rørene kan lægges inden der anlægges fundament og have. Den tekniske levetid på et jordvarmeanlæg med varmepumpe, ligger på ca. 20 år [14. Den lille blå om varmepumper kap 4.1] Jeg vælger at regne et økonomisk overslag med en væske/vand varmepumpe, med en COP faktor på 3. Dertil kommer dog årlige vedligeholdelses og eftersyns omkostninger. Selve jordslangekredsen kræver ifølge lovgivningen et eftersyn årligt. Desuden kræver selve varmepumpen hvis fyldningen af kølemiddel er over 1 kg ligeledes et årligt eftersyn. [14. Den lille blå om varmepumper kap 4.1] 22

23 Investering: En typisk varmepumpe løsning med jordvarme ligger for et standardanlæg (5-15kW) på ca kr. inkl. moms. [14. Den lille blå om varmepumper kap 4.1] Centralvarmesystem: Foruden selve varmepumpen, ligger der også en investering i etableringen af centralvarmesystem. Til beregning af etableringsprisen på centralvarmesystemet til brug sammen med varmepumpen, benytter jeg samme tal som til beregning af centralvarmesystemet til oliekedlen. Da priserne er inkl. Kedel trækkes denne fra i den endelige pris. Jeg antager at prisen på centralvarmesystemet bliver den samme som ved oliekedlen, selvom dette nok ikke helt er tilfældet da varmepumpen har lavere fremløbstemperatur, og dermed kræver større radiatorer. [16. Luft-vand-varmepumpe. energitjenesten.dk] Priserne fra prisindekset er dog inkl. kedel. Så kedel prisen ( ) (bilag 3) trækkes fra det endelige beløb. 23

24 Udnyttelse af varierende el-priser: I dag koster en kwh i de fleste tilfælde det samme for forbrugeren uanset tidspunktet den bliver brugt på. Kraftværkerne derimod mærker at elpriserne falder om natten til nærmest ingenting, da forbruget er så lavt at vindmøllerne kan producere effekt nok til at dække behovet. Normalt er elproduktionen på vindmøller om natten nok til at dække forbruget, og derfor eksporteres resterende el fra vindmøllerne til udlandet. Kunne forbrugeren udnytte disse lave elpriser om natten, kunne løsninger med el-varme blive billigere. Man kunne for eksempel kigge på løsningen med at implementere en akkumuleringstank, som i løbet af natten kunne blive opvarmet med el patroner, eller elvarmepumper som altså er timet til at udnytte de lavere elpriser. Dette elopvarmnings aggregatet kunne så være timet, så den prioriterede kørsel når elprisen er under et vist niveau. Det er dog nødvendigt at have i mente at store dele af priserne på el, i Danmark er afgifter. Disse afgifter er faste uanset elpriser fra energiselskabet. Så det er uvist om en løsning med elopvarmning ved brug af billig el er nogen god løsning. Der er allerede nogle som har mulighed for at udnytte den billigere strøm om natten, det er forbrugere som har en spotaftale med deres forsyningsselskab. På nuværende tidspunkt er der dog ikke voldsomt meget at hente på denne måde. I takt med at der bliver oprettet mere og mere vindkraft, vil overskuddet af el produktion om natten også stige. Dermed kunne en løsning med udnyttelse af denne energi måske i fremtiden blive rentabel. [17. Billig strøm om natten. ing.dk] Forsyningssikkerhed: Forsyningssikkerheden med en varmepumpe er ligesom med el-radiatorer rigtig høj. Faktoren med at varmen bliver flyttet med vand gør dog forsyningssikkerheden en smule mindre. Der kan forekomme fejl på centralvarmesystemet som f.eks. utætheder eller problemer med cirkulationspumpen. 24

25 Individuelt gasfyr: Et gasfyr er i dag meget effektivt, og det udnytter energien i gassen rigtig godt. Nyere gasfyr kan have en virkningsgrad på over 1 ved de rigtige driftsomstændigheder. Grunden til at virkningsgraden kan komme over 1, er at man kondenserer vanddampen i røggassen. En virkningsgrad for en kedel er opgivet ud fra brændslets nedre brændværdi. Det vil altså sige, at i princippet hvis kedlen udnytter brændslet 100 %, så tillægges varmeudnyttelsen fra kondenseringen af vanddampen i røggassen. Dermed kan en kedel opnå højere virkningsgrad end 1. Samme princip gælder for andre kedler hvor virkningsgraden bliver anført til at værende over 1. [18. Gasfyr med 109 % virkningsgrad. ing.dk] Skulle der etableres en gas varmeforsyning i det nye område, ville dette kræve en udbygning af det eksisterende gasnet i Viborg. I loven om varmeforsyning, er det også planen at udfase produktionen af varme med naturgas som brændsel. [19. Lov om ændring af varmeforsyning. retsinformation.dk] På baggrund af mine tanker omkring omkostningerne ved etableringen af et helt nyt gas forsyningsområde, samt taget lovændringen i betragtning vil jeg ikke behandle løsningen med opvarmning ved hjælp af individuelle gasfyr yderligere. 25

26 Kollektiv varmeforsyning: Med kollektiv varmeforsyning menes der varmeforsyning fra et centralt værk distribueret ud til forbrugerne. Kollektiv varmeforsyning er en anden betegnelse for fjernvarme. I nye bebyggelsesområder er kommunalbestyrelsen der fastlægger hvordan området skal opvarmes. Dette sker i dialog med forsyningsselskaber som er tilknyttet kommunen. Om fjernvarme: Fjernvarme er en vigtig del af Danmarks energiproduktion, og udnyttelse af samme. Dele af Danmarks fjernvarmeproduktion i dag, er baseret på spildvarme. Hvis der ikke var et udbredt fjernvarmenet, så ville denne spildvarme ikke blive udnyttet. Fjernvarmenettet hjælper med at udnytte spildvarmen ved el produktion, og sende denne varmeeffekt ud til forbrugerne som kan udnytte den til opvarmning. Spildvarmen ved elproduktion, uden fjernvarme til at aftage effekten fra kondensatet til noget nyttigt er meget stor, dette giver i sidste ende en dårlig anlægsvirkningsgrad, og altså ringe udnyttelse af brændslet. Uden et fjernvarmenet ville det heller ikke være muligt, at udnytte den varme der kommer ved affaldsforbrænding som vi har en del af i Danmark. Desuden kan større industrivirksomheder have store mængder spildvarme, som kan leveres til opvarmning af boliger ved hjælp af fjernvarmenettet. Der er stor fokus på udnyttelse af spildvarme i disse tider hvor energipriserne stiger. Kraftværker og virksomheder investerer i varmepumper, som kan udnytte spildvarme ved lave temperaturer og billigt booste denne energi op så den kan bruges på et fjernvarmenet, eller til anden opvarmning. [20. Klima og miljø. dr.dk] Tilslutningspligt: Kommunalbestyrelsen kan pålægge et nyt eller eksisterende område, at boligerne i området skal have tilslutningspligt til et eksisterende fjernvarmedistributionsnet. Det vil altså sige, at kommunen kan tvinge boligejere til at blive tilsluttet fjernvarmenettet. 26

27 Desuden kan kommunen ligeledes også tvinge boligejere som i forvejen er tilsluttet til fjernvarmenettet at forblive tilsluttet, dette kaldes forblivelsespligt. Skal der oprettes fjernvarmeanlæg til forsyning af nye boligområder, kan man derfor sikre indtægten ved de faste omkostninger. Tilslutningspligten sikrer altså de faste driftsomkostningerne på varmeværket. Tilslutningspligten kræver dog ikke at den tilsluttede forbruger aftager varme fra fjernvarmenettet, og opvarmning kan derfor ske ved brug af alternative opvarmningskilder. Beregning: I min beregning omkring fjernvarme i det nye område, vil jeg benytte aktuelle priser opgivet af Viborg fjernvarme. Denne antagelse forudsætter altså, at et eventuelt fjernvarmenet i Arnbjerg skal tilsluttes til det det eksisterende fjernvarmenet. Denne forudsætning vil senere i rapporten blive behandlet, hvis fjernvarme viser sig, at være den optimale løsning på varmeforsyningen i det nye område. Denne forudsætning tager jeg da fjernvarmeprisen ikke vil ændre sig voldsomt, selvom der skal etableres nye områder og ny varmeproduktion. Ifølge varmeudgiftsberegneren (bilag 4) fra Viborg fjernvarme, lyder den årlige omkostning på fjernvarme i tilfældet med et parcelhus på 140m2 opført efter BR10 på: Årlig varmeudgift inkl. moms: ,00 kr. 27

28 Centralvarmesystem: Stikledning: Udover omkostningerne til etableringen af centralvarmesystemet er stikledningen også en del af omkostningerne i forbindelse med en tilslutning til et fjernvarmenet. Stikledningen er den ledning der går fra fjernvarmens hovedledning ude ved vejen, og ind til huset. Derfor vil denne pris altså variere alt efter hvordan boligen er placeret i forhold til en hovedledning. Prisen på en stikledning kan som en tommelfingerregel sættes til at være pr. meter. [10. Simon Sørensen - bygningskonstruktør] Jeg antager en længde på 15 meter. 28

29 Individuel biomasse: En individuel biomasse kedel kan være fyret med forskellige slags brændsel. Herunder træpiller, som er den løsning jeg vil lave en betragtning af i dette afsnit. Individuelle biomassekedler er en løsning, der tit ses i yderområder uden for kollektiv varmeforsyning. Selve træpillerne består af sammenpresset træ. Dette træ kunne f.eks. være savaffald fra møbel produktion. I Danmark er der en grænse på 1 % for hvor mange andre materialer der må være i pillerne end træ, det er altså rent træ der forefindes i pillerne. [21. Træpiller. træe.dk] Individuelle pillefyr af den moderne type udnytter den energi der måtte være i træpillerne rigtig godt. Inden for de sidste 10 år, er forbruget af træpiller i Danmark vokset voldsomt. Forbruget er firdoblet sammenlignet med for 10 år siden. Den største del af forbruget i Danmark er forsynet af import fra udlandet. En stor del af dette forbrug (ca. halvdelen) er kraftværker, som af hensyn til miljøet fyrer med biomasse, i stedet for eksempelvis kul. Et pillefyr er i dag fuldautomatisk og nyere fyr er ofte udstyret med iltstyring. Denne iltstyring sikrer at fyret kan køre modulerende, og dermed tilpasse forbrændingen nøjagtigt i forhold til forbruget. Fyret tilpasser altså nøjagtigt mængden af luft, til den mængde brændsel sneglen har tilført forbrændingskammeret. Mange pillefyr er selvrensende, så der er minimal manuel rensning af fyret. Fyret udnytter brændslet så godt, at der kun kommer en lille mængde aske (selvfølgelig alt efter pillekvaliteten). 29

30 Forsyningssikkerhedsafgift: Forsyningssikkerhedsafgiften er en del af den seneste energiaftale. Denne afgift omfatter biomasse. Indtil videre er der planlagt en stigning i afgiften på biomasse indtil år Stigningen kommer i etaper hvert år gældende fra Jan [22. Forsyningssikkerhedsafgift. byggetilbud.dk] Stigningen vil blive som vist i grafen (tal og udregninger på bilag 6) herunder. Det skal dog siges, at der i denne kurve udelukkende tages udgangspunkt i den stigende afgift. Selve brændsels prisen har jeg regnet som konstant, selvom dette sandsynligvis ikke 100 % vil være tilfældet. [23. Forsyningssikkerhedsafgift. fjernvarmen.dk] Samlet pris pr. ton Samlet pris pr. ton Figur 4: Træpiller pris. Bilag 6 30

31 Beregning: Beregning af årlige driftsomkostninger ved pillefyr: Investering: Pillefyr: Et pillefyr af Vølund Pellux 100 typen har en pris på kr. [26. Pellux 100. bioeksperten.dk] Centralvarme: Prisen på centralvarmesystemet er samme som ved varmepumpe: Centralvarmesystem: kr. 31

32 Rens og drift af pillefyr: Et pillefyr kræver i forhold til andre opvarmningskilder nævnt i denne rapport, en del tid til bl.a. rengøring. Alt efter varmeforbruget og størrelse af den pillebeholder, der er sat op i forbindelse med kedlen, skal der fyldes piller på tanken. Dimensionering af pillebeholderen til pillefyret kan ske i henhold til forbruget og ønsket om hvor tit tanken behøver at blive fyldt. Rens af pillefyret skal for at sikre, at fyret brænder korrekt ske jævnligt. Ca. en gang om ugen. Rens af fyret omfatter at tømme askeskuffer og rens af røgrør samt diverse. Desuden vil der forekomme støv og smuld i poserne med træpiller, denne støv samles i bunden af sneglen og skal tømmes ud engang imellem. Ved etablering af pillefyr skal man være klar over at det er en opvarmningsform som kræver lidt tid. Forsyningssikkerhed: Driften af nyere pillefyr sker generelt uden udfald. Er fyret helt korrekt sat op og serviceret korrekt, vil det også køre uden problemer. Dermed kan man sige at driftsikkerheden er udmærket. Som med andre opvarmningsformer med centralvarmesystemer kan der forekomme utætheder eller udfald på pumpen, men disse fejltyper må anses at være yderst sjældne, og ses ikke i nyere systemer. 32

33 Sammenligning af løsninger til opvarmning af parcelhuse: I dette afsnit vil jeg rent økonomisk set prøve, at sammenligne de mulige løsninger jeg i foregående afsnit har udarbejdet. Løsningsforslagene på investering og drift er herunder indtegnet i et diagram, (tal og udregninger i bilag 5) hvor man kan følge den samlede pris efter max 25 år. Diagrammets tal er ikke udregnet efter afskrivningsmetoden. Figur 5: Samlet varmepris. Bilag 5 Løsningsforslaget er udarbejdet med de priser jeg har kunnet finde på nuværende tidspunkt. Det vil altså sige, at der ikke er taget højde på nogen form for prisændringer. Denne antagelse er en nødvendighed, da det ikke er muligt at forudsige prisudviklingen på de forskellige brændsler. Den nye forsyningsafgift på biomasse, som er beskrevet tidligere i rapporten er ligeledes heller ikke taget med i udregningerne, da andre brændsels midler ellers ville have en fordel grundet at jeg ikke har nogen form for forudsigelser for disse priser i fremtiden. 33

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Innovative Løsninger til Landsbyer

Innovative Løsninger til Landsbyer Innovative Løsninger til Landsbyer Martin Vesterbæk Projektleder/Maskinmester Mail: mave@trefor.dk 28-11-2014 Tlf:28357339 Hvem er TREFOR 627 engagerede medarbejdere pr. 1. nov 2014 Multiforsyningsselskab

Læs mere

Program for ny varmekilde

Program for ny varmekilde Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Muligheder i et nyt varmeanlæg Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11

Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11 Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11 Agenda 23/11 2015. Hvad er Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Tilbud om fjernvarme til Norring & Foldby. Er fjernvarme noget for mig? Beslutningsgrundlag

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt Indhold Varmeplanen... 3 Hovedprincipper for tilslutningspligt... 3 Tilslutningspligt og forblivelsespligt...

Læs mere

Energi i Hjarbæk. Rapport

Energi i Hjarbæk. Rapport Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

Modul 5: Varmepumper

Modul 5: Varmepumper Modul 5: Hvilke typer varmepumper findes der, hvornår er de oplagte og samspil med andre energikilder...2 Samspil med varmefordelingsanlæg...5 Samspil med det omgivende energisystem...6 Hvad kræver varmepumpen

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2015

Fjernvarmeprisen 2015 Fjernvarmeprisen 2015 6. oktober 2015 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet betydeligt

Læs mere

Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme

Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. februar 2012 Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet, at din ejendom skal fritages for tilslutningspligt

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den

Læs mere

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser på! Alle energibesparelser

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø

Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø Odense Kommune: Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø 14. April 2010 Hillerød Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi

Læs mere

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Strategi og politik for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Indhold Indholdsfortegnelse Indhold...2 Indledning...3 Kommunens varmeplanlægning...3 Lovgrundlaget for varmeplanlægning...5 Planloven...6

Læs mere

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder:

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder: SAG: Faxe Kommune SAG NR.: 08350 Vej og park, Haslev VEDR.: Alternativ energi DATO: 2009.06.28 INIT.: CHL Indledning Nærværende notat er udarbejdet i forlængelse af tidligere notater samt drøftelser i

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Mikkel Sørensen Udfordring Varmepumper er allerede i dag i mange tilfælde den samfundsøkonomisk billigste opvarmningsform udenfor fjernvarmeområder Privatøkonomisk

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Jordvarme Væske/Vand DVI VV45/60/85 kw - endnu lavere energiforbrug DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Intelligent & fleksibelt system Kaskadekobling Produktserien VV45-85 er udviklet med henblik på kaskadekoblig

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

FJERNVARME I FREMTIDEN?

FJERNVARME I FREMTIDEN? Fjernvarmens rolle i Smart Grid FJERNVARME I FREMTIDEN? V/ CARSTEN BOJESEN AALBORG UNIVERSITET 09.09.2013 1 Seminar om fjernvarmens rolle i Smart Energy indhold: Baggrund for 4DH Hvad er 4DH? 4DH WP (Work

Læs mere

N O T AT 2. marts 2012. Alternativer til oliefyr

N O T AT 2. marts 2012. Alternativer til oliefyr N O T AT 2. marts 2012 J.nr. 3401/1001-3967 Ref. trh Alternativer til oliefyr I et typisk enfamiliehus på 130 m² vil et nyt kondenserende oliefyr koste ca. 45.000 kr. i investering og medføre en årlig

Læs mere

Vinge - Varmeforsyning af Deltakvarteret INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1

Vinge - Varmeforsyning af Deltakvarteret INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1 FREDERIKSSUND KOMMUNE Vinge - Varmeforsyning af Deltakvarteret ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SAMMENFATNING INDHOLD 1 Baggrund 1

Læs mere

Faret vild i varmen? Din guide til den rigtige varmeløsning

Faret vild i varmen? Din guide til den rigtige varmeløsning Faret vild i varmen? Din guide til den rigtige varmeløsning 2 Indhold Side 04 Oliefyr Reducér dit olieforbrug og udnyt energien optimalt. Side 11 Jordvarmepumpe Med en jordvarmeløsning kan du halvere din

Læs mere

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg.

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Kold fjernvarme og varmepumper i Mariager Fjord Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Barmarksværker

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Lavenergi og fjernvarme

Lavenergi og fjernvarme Lavenergi og fjernvarme Hvorfor fjernvarme til lavenergibyggeri Hvad skal der til? Hvad betyder det for ejer? Hvad kan AVA/Århus Kommune gøre? Lavenergi og fjernvarme Lovgivning Paradokser Byggeteknik

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser Version: 5.1 Gyldig fra: 02.02.2016 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdfortegnelse

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2016

Fjernvarmeprisen 2016 Fjernvarmeprisen 2016 12. oktober 2016 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion A conto fjernvarmeprisen for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet i 2016

Læs mere

Behagelig og billig varme. med træpiller og træflis

Behagelig og billig varme. med træpiller og træflis Behagelig og billig varme med træpiller og træflis CO 2 Neutral Varme Stigende priser på fossile brændsler, såsom olie og gas kræver alternative og bæredygtige varmeløsninger til decentrale opvarmning.

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling

Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling Termisk Smart Grid Et system med individuel OG kollektiv forsyning Baseret på kendt teknologi: varmepumper og geotermisk energi Individuelle varmepumper i bygningerne,

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Træpillefyr. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?

Træpillefyr. Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Træpillefyr Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Her kan træpillefyr være en god idé Du bor i et område uden fjernvarme eller naturgas Hvis der er fjernvarme eller naturgas i dit område, er det oftest et

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Energy Services Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Et samarbejde mellem Insero Energy, Brædstrup Fjernvarme, Exergi Partners, Energy Services og Niras, med støtte fra Energistyrelsen.

Læs mere

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Fjernvarme fra SK Varme A/S GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN www.skovsoeparken.dk bestyrelsen@skovsoeparken.dk Dato: 18. april 2011 Fjernvarme fra SK Varme A/S På sidste års generalforsamling blev omlægning til mere miljøvenlige

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle Motor og generator Der er indlysende fordele ved at producere decentral kraftvarme. Hvis vi kun producerede varme eller hvis vi kun producerede elektricitet ville virkningsgraden hver især ligge på ca.:

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere