Læring og kompetenceudvikling i palliation

Transkript

1 Læring og kompetenceudvikling i palliation 20. April 2010 Helle Schimmell lektor cand teol ph.d.

2 Fredens: Hvordan kan vi lettet fremme læring og kompetenceudvikling? Ved gensidigt at anerkende vores egen og hinandens forskellige typologiske forudsætninger

3 Pointen i forhold til læring og kompetenceudvikling er: Det vi rettes mod -og det vi rettes af er afhængig af typologi

4 Typologien. Har sine rødder hos C.G. Jung Brugt og misbrugt i testredskaber: Amt Region mv. Er et refleksionsredskab brugbart til kortlægning af: Læringsstil Foretrukne mestringsstrategier Rettethed hvilken form for kompetenceudvikling er jeg draget af Formulering af problemer/udfordringer Rummer en implicit: forklaringskraft i forhold til velkendte irritationsmomenter formaning om ydmyghed og forsigtighed ifht. monopolisering af egen indstilling

5 Hvad er det? sansning Hvad er værdien i det? Er det godt? følen Udadvendt eller Indadvendt tænkning Hvad betyder det Hvordan hænger det sammen? intuition Hvilke muligheder rummer det? Retter sig mod muligheder bagom det, der er i objektet eller situationen

6 Pointen er ingen kommer med alt alle kommer med noget Den organisatoriske udvikling skabes af en balance af typologiske forskelle: Tradition og fornyelse Struktur og proces Hurtige overfladiske og det fordybede langsomme Detaljen og overblikket Delen og helheden Det abstrakte og det konkrete Det subjektive og det objektive

7 Der er forskellige stole at sætte sig på Hovedfunktion Anden hjælpefunktion Første hjælpefunktion Den mindreværdige funktion

8 Findes længdeog breddegrader? Findes det mon?.

9 Indadvendt Det indadvendte menneske forholder sig ikke primært til det, som kommer til ham fra det ydre, men i højere grad til det som det ydre indtryk skaber i ham.

10 Lige et øjeblik Indadvendt Obj. Denne indstilling er, når den er normal, karakteriseret af et tøvende, refleksivt, tilbagetrukket væsen, der ikke udfolder sig let, som viger tilbage for objekter, altid befinder sig i defensiven og gerne skjuler sig bag skeptisk iagttagelse (C.G. Jung)

11 indadvendt Det vigtigste er indeni Man er mere inde i sig selv end man er ude ved tingene Man kan fremstå som om man har sin egen dagsorden kan være svær at rive med Kan virke u-timet Den indadvendtes reaktioner kan opleves som forsinkede Træffer nødigt hurtige beslutninger indre bestyrelsesmøder Er mindre spontan og umiddelbar i sine reaktioner og kan derfor være sværere at læse Øh øjeblik Jeg skal lige tænke, mærke, vurdere så er jeg der hvis I så altså stadig er interesserede.

12 Udadvendt Hvis et menneske tænker, føler og handler sådan, at han er i umiddelbar overensstemmelse med de objektive forhold og disses krav, kalder man ham udadvendt

13 Udadvendt Obj. Kompetenceideologiens prototype Denne indstilling karakteriseres, når den er normal af et mødekommende, tilsyneladende åbent og beredvilligt væsen, der let finder sig tilrette i den givne situation, hurtigt knytter forbindelser og ofte ubesværet og tillidsfuldt vover sig ud i ukendte situationer, under tilsidesættelse af eventuelle mulige betænkeligheder. (C.G. Jung)

14 Udadvendt sansning Sansetypens liv er fortrinsvis bestemt af objektet. De objekter der udløser den stærkeste sansning er udslagsgivende for individets psykologi

15 Udadvendt sansning Sanser verden som den foreligger ikkevurderende Den mest objektive type fakta mål vægt antal mv. Sans for detaljer bevægelse fra del til helhed Praktisk i ordets egentlige betydning konkret og jordbundet Det konkret sansebare er det virkelige Sans for håndværk og værktøj

16 Sansningens svaghed. Da sansning ikke er styret, sanser den i lige grad det det væsentlige og det tilfældige Det er ikke alle sider ved tilværelsen, der er konkrete, eller som der er en praktisk løsning på

17 Udadvendt intuition Har intuitionen primatet, så fremtræder alle sædvanlige livssituationer som om de var lukkede rum, som intuitionen skulle åbne. Den søger bestandigt nye udveje og nye muligheder for liv. (C.G. Jung)

18 Hvis der er en lås er der også en nøgle et sted Udadvendt intuition Idemager Projektorienteret Altid på jagt efter muligheder bagom det sansede Kvæles at gentagelse og rutine Kan ikke gøre rede for sin vej til erkendelse Tanker tænker sig selv Har næse for spirende fremtidsmuligheder Men ikke nødvendigvis for at følge dem til dørs Vil erobre ikke fastholde Nye erkendelse fødes i et stykke Erobrertrang - men ingen særlig trang til besiddelser

19 Hvor søren kom den ide fra??? Øh hvad skal jeg sige til ham det er jo ikke blevet til en tanke endnu Nu har jeg det Varm luft Han er en fantast Ide Erkendelse forståelse Sig frem.. Det ubevidste Den udadvendt intuitive en gåde for sig selv og andre

20 Pointen er: Polarisering mellem Drift/innovation Sansefunktion/intuition Vi mistror/er misundelige på den modstillede funktion Vi står altid et sted når vi skal lære noget nyt

21 Udadvendt følen Personernes følelser er bestemt af det p.t. mest dominerende objekt og dets værdi.

22 Udadvendt følen X X X Vurderende: A) godt/ondt og B) lyst/ulyst X X Stærk moralsk sans Er rettet mod følelser og stemninger i omgivelserne og agerer i forhold til dem Stærk fornemmelse af hvad der er passende normalt timet Fornemmelse for det sociale liv, spil, uskrevne regler i nye kontekster God til at skabe stemning ha-det-godt-hed, socialt fællesskab Kan bevæge sig ubesværet i mange sammenhænge Kan skabe vi-følelse Potentielt den fødte diplomat, manøvredygtige politiker, brobygger Kan læse sammenhænge og mennesker mhp. styrke og svaghed (udnyttes til egen eller andres fordel)

23 Udadvendt følen på godt og ondt Fanger straks lugten i bageriet Kan skifte til den fremtræden der er passende i sammenhængen Kan også hyle med de ulve han/hun er iblandt (inkonsekvens) Kan fange og formulere Kollektivets tanker og følelser (demagog) Hans tænkning fejler ikke noget - Han kan bare ikke tænke hvad han ikke kan føle

24 Følen - svagheder Der er ting der ikke skal vurderes, men tages til efterretning. Føletypen har svært ved bare at sige NÅ! Føletypen kan opleves som en vendekåbe

25 Udadvendt tænkning Udadvendt tænkning: Stræber efter at bringe alle livsytringer i overensstemmelse med objektivt sande kendsgerninger, principper eller almengyldige ideer

26 Udadvendt tænkning Søger sandhed Søger det generelle abstrakte ved situationer Rationelt logisk tænkende Motiveres til handling gennem logiske slutninger Har en teori om verden Objektiv indtil det kyniske Har ikke ansvar for sin logik den er blot logisk Næsten rørende tillid til argumentet Det personlige formuleres i abstraktioner Følelseslivet er underlagt fornuften

27 Jeg kan ikke lide det. Lad os lige mærke efter om Hvis (.) Så (..) Altså må vi ( ) Følefunktion Det er typisk Lad os mærke om = 8 Udadvendt tænkning Hvis P så Q

28 Tænketypen - svagheder Det er ikke fordi tænketypen ikke kan føle, men: Han vil nødigt føle noget han ikke tænker Hans følelser kan forvirre ham og bringe ham i vanskeligheder Når han støder på noget irrationelt som han ikke kan tale til fornuft giver han op

29 Typologiens rolle i kompetenceudvikling Spørgsmål/opgaver/visioner/kompetencekrav taler altid fra et bestemt typologisk verdenshjørne Det samme gør prioriteringer af indsatsområder og af medarbejderressourcer. Vi forudsætter vores egen psyke hos de andre det gælder også ledere, der vælger til og fra mht. opgaver og personer Vi vinder mest nyt land ved at operere fra vores eget velkendte.