Trafikanters hastighedsadfærd
|
|
- Frida Stine Olsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Trafikanters hastighedsadfærd Af civ. ing. Ph.d. Lene Herrstedt, Atkins - grundlæggende principper Trafikanters adfærd i trafikken bestemmes i meget høj grad af den information, de modtager fra det omliggende trafikmiljø. Det er vigtigt, at vejene udformes på en sådan måde, at trafikanterne kan komme sikkert, trygt og behageligt frem til bestemmelsesstederne. En forudsætning for at kunne gøre det er at vide noget om, hvordan vi som mennesker oplever verdenen omkring os. For bedre at kunne forstå, hvorfor vi handler, som vi gør i trafikken, behøver vi som udgangspunkt en tankemodel eller en forståelsesramme. Det naturvidenskabelige verdensbillede De forklaringer, vi i dag ofte møder på vores adfærd og oplevelser, er baseret på et naturvidenskabeligt verdensbillede, som voksede frem i 1600-tallet med fysikkens og naturlovenes gennembrud. Dette tekniske verdensbillede kan vi bruge til at beskrive og forstå naturkræfter, masse, afstande, hastighed osv. Vi kan beskrive de fysiske kørselsdynamiske forhold i trafikken som f.eks. de fysiske bremselængder, friktioner, sideaccelerationer, sigtlængder m.v. Men det giver os ikke et tilstrækkeligt godt begrebsværktøj til at forstå videnskaben om vores adfærd og oplevelser. Det kan illustreres ved at relatere den tekniske tankemodel (figur 1) til nogle udvalgte eksempler fra trafikken. Når vi udvikler bilen, så den får bedre køreegenskaber, drager vi straks den (indlysende) konklusion, at risikoen for at komme i uheld bliver mindre. (Argumenterne høres ofte i den trafikpolitiske debat). Men der er mange eksempler på, at undersøgelser, der er udført med det formål at få bekræftet en trafiksikkerhedsmæssig forbedring, i stedet har vist det modsatte resultat. Et eksempel er de metodisk veludførte vurderinger af ABSbremser, der har vist, at ulykkesrisikoen sammenlignet med de konventionelle bremser i stedet for øges. Et andet eksempel er, at vi (indlysende) forventer, at vi bliver bedre til at klare de vanskelige situationer i trafikken efter at have fået køreundervisning, og at ulykkesrisikoen derfor mindskes. Men velgennemførte undersøgelser kan dokumentere, at særlig køreundervisning i nogle tilfælde kan føre til det stik modsatte. Det har således været tilfældet i forbindelse med særlig køreuddannelse til motorcyklister og kørekortsaspiranter samt grupper af redningsmandskab. Et nyt adfærdsorienteret verdensbillede Med J.J. Gibson s nye teorier i starten af 1900-tallet udvikles et nyt adfærdsorienteret verdensbillede som supplement til det teknisk naturvidenskabelige verdensbillede. Figur 1. Den tekniske tankemodel. Hans teori bygger på en videreudvikling af Darwins grundide om survival of the fittest altså at det er de stærkeste, der overlever i menneskets økologiske niche. Det helt grundlæggende motiv i menneskers adfærd er overlevelse. Som mennesker kan vi med øjet opfatte lys og fokusere reflekteret lys. Lyset indeholder nødvendige informationer, der gør at vi kan se. Et godt øje giver derfor bedre muligheder for at overleve. Vore sanser og hjerne er udviklet i et samspil med omgivelserne. Gibson gjorde op med den gamle opfattelse af, at øjet fungerer som et kamera og DANSK VEJTIDSSKRIFT
2 hjernen som en dataprocessor. Gibson s teori indebærer, at al optisk information om vore omgivelser ligger indbygget i det mønster, som skabes af det reflekterende lys øjnene modtager. Vores effektive øjehjerne - system registrerer og aflæser direkte og lynhurtigt informationen i lyset fra omgivelserne. Jo rigere informationen er, jo hurtigere går det. Vi processer og tolker kun, hvis informationen fra omgivelserne er utilstrækkelige. Alle vore sanser spiller sammen, og derigennem får vi en umiddelbar helhedsoplevelse af omgivelserne. En anden grundtanke hos Gibson er, at mennesket hele tiden forsøger at være rationel. Det indebærer, at vi prøver at nå vore mål med mindst mulig anstrengelse (omkostning) og med størst mulig velbefindende (nytte). Brugen af J.J. Gibson s nye tanker og teorier kan blive de første skridt på vejen til en bedre forståelse af, hvordan vi som mennesker generelt bevæger os i omverdenen, og specielt hvordan vi opfører os i trafikken. Derfor bruges J.J. Gibson som en vigtig kilde af vor tids trafikpsykologer. Når vi ser, får vi straks en umiddelbar oplevelse Når vi færdes i trafikmiljøet, registrerer vi den information, som ligger derude i det tredimensionale rum, og vi får straks en umiddelbar oplevelse på det ubevidste plan. Vi processer ikke, med mindre informationen opleves som utilstrækkelig. Streger opfattes umiddelbart og bliver til perspektiv. Genstande, der er tæt på os, opleves som større end de, der er længere væk også selv om de ikke er det og det giver os en umiddelbar opfattelse af afstand. Når vi færdes som bilister, er synssansen den vigtigste, bl.a. fordi vi lukker af for andre sanseindtryk, som f.eks. lyd og lugt. Derfor er det vigtigt, at den visuelle udformning af vejmiljøet udføres med den største omhu. Bevægelse og hastighedsoplevelse (Hastighedsperception) Oplevelsen af egen kørehastighed er først og fremmest bestemt af bevægelsen i forhold til omgivelserne. Derfor vil to bilister, der vinkelret nærmer sig det samme kryds med samme hastighed, opleve de to biler som stillestående i forhold til hinanden. Når man bevæger sig fremad med blikket rettet i kørselsretningen, vil billedet af det optiske fokuspunkt være i ro på nethinden, mens afbildningen af alle andre genstande i synsfeltet vil bevæge sig ud fra dette punkt samtidig med, at størrelsen af dem vokser, efterhånden som de kommer nærmere. Jo større hastigheden er, jo hurtigere er denne ekspansionsbevægelse. Det kaldes for optisk ekspansion. Vi kender det fra trafiksituationen, hvor en forankørende bil bremser ned. Billedet af bilen vil vokse på nethinden hos den bagvedkørende trafikant. Denne hastigheds-oplevelse er vigtig for vores tilpasning af afstand og for vurdering af hastigheden hos modkørende trafikanter. Når vi bevæger os, opleves hastigheden større i forhold til de genstande, som er tæt på os, mens genstande langt ude i horisonten synes at stå stille eller bevæge sig meget langsomt. Den relative bevægelse i forhold til nære og fjerne objekter kaldes bevægelsesparallakse. Det er det, der gør, at påkørselsvenlig beplantning langs med vejene i åbent land kan medvirke til at skabe en stærkere relativ bevægelse i forhold til fjernere genstande og dermed påvirke hastighedsoplevelsen. Tilsvarende kan markeringer af indsnævret kørefelt og smalle gaderum påvirke oplevelsen af hastighed i byerne. Teksturen dvs. strukturen for objekterne og sammensætningen har også betydning for hastighedsoplevelsen. Kører man eksempelvis forbi en række træer, der står med korte mellemrum vil ændringerne i lysindfaldet give en flimmereffekt, der kan være mere eller mindre intens for hastighedsoplevelsen. Trafikanters valg af hastighed er således stærkt påvirket af den visuelle oplevelse af det omgivende trafikmiljø. Men hastighedsvalget afhænger også af den oplevede fare, oplevelse af mental belastning, fysisk ubehag (f.eks. i form af vibrationer og støj), uspecificeret ubehag og vane (en ubevidst hastighedstilpasning). En ubevidst hastighedstilpasning kendes også under betegnelsen Speed generalization. Det kommer fra USA, hvor man i forbindelse med øget fartgrænse og deraf følgende øget hastighedsniveau for visse dele af vejnettet samtidig kunne konstatere en generel stigning i hastighederne på det omkringliggende vejnet. En anden form, som mange af os har oplevet, er den gradvise tilvænning og tilpasning til et højere hastighedsniveau, når man kører fra Danmark og ned gennem Tyskland på motorvejsnettet, hvor det generelle hastighedsniveau er højere end på det danske motorvejsnet. Flere undersøgelser har påvist, at der er en klar generel tendens til, at bilister undervurderer egen hastighed. Noget tyder på, at denne underestimering er størst ved de lave hastigheder. Det kan delvist skyldes, at støj og vibration (akustisk information) bidrager til en forstærket hastighedsoplevelse ved høje hastigheder. Ved design af nye moderne biler gør man meget for at nedbringe støjen og spørgsmålet er, om det fører til en øget undervurdering af egen hastighed. Ud fra den viden, vi i dag har om måden, hvorpå vi oplever hastighed, må det formodes, at både hastighedsvalget og graden af underestimering af egen kørehastighed kan påvirkes ved brug af visuelle forhold ved vejudformningen og vejens omgivelser samt akustiske informationer. Højde kontra hastighed Vi har en naturlig respekt for højde. Derfor er vi helt spontant meget forsigtige, når vi befinder os på kanten af stejle skråninger og lignende. Vi har ikke samme respekt for at miste vejgrebet, når vi kører bil f.eks. hvis det er glat føre. Vi oplever en passende hastighed ud fra vejens geometri og ser ikke altid den fare, der ligger i at kunne miste vejgrebet. Hvorfor? Gabriel Helmers [1] giver denne mulige forklaring med udgangspunkt i J.J. Gibson s teori om vores økologiske niche: Det har altid været farligt for os at færdes i højderne med risiko for at falde ned men det er først i nyere tid vi har haft mulighed for at færdes på jordoverfladen med hastigheder, der indebærer risiko mod vores overlevelse. Tilmed kan det være en mulig forklaring, at det visuelle flow, vi opleve,r når vi færdes på en sti i skoven (urskoven i vores økologiske niche), ikke opleves mindre kompliceret af vores øje-hjerne -system end det, vi oplever, når vi i dag færdes i bil på en landevej med normal hastighed. Situationen er opskaleret, men er visuelt den samme. Det, vi ikke har lært os at håndtere i vores økologiske niche, er en korrekt oplevet størrelse af den bevægelsesenergi, som vi skal kunne håndtere som bilist ved normale hastigheder i tilfælde af, at vi mister kontrollen over køretøjet. Trafikanterne fremskriver sin kommende oplevelse i trafikken Når vi færdes i trafikken, fremskriver vi vores kommende oplevelse ud fra forventninger, der bygger på vores erfaringer. Når vi for eksempel ser, at en fodgænger krydser vejen, har vi en forventning om, at fodgængeren fortsætter over vejen. Det har vi set så mange gange før, og derfor forventer vi, at fodgængeren fortsætter over vejen. Vi har helt ubevidst opbygget et erfaringsskema, vi har med os og bruger, når vi færdes og oplever trafikmiljøet omkring os. Vi forventer, at vejen er uændret at den er som den hele tiden har været og det færdes vi efter, så langt vi overhovedet kan. Derfor er vi ikke altid opmærksomme på ændringer. I visse tilfælde kan forventningerne være så stærke, at vi ikke ser det, der ligger lige foran os. Derfor er det f.eks. vigtigt, at man er omhyggelig med afmærkning af vejarbejde, så trafikanterne i god tid kan indstille sig på, at vejen måske ikke ser ud, helt som man ellers ville forvente. Når vi kører på en vej for første gang, er vi nysgerrige og opmærksomme. Jo flere gange vi kører på den, jo bedre kommer vi til at kende den vi får den programmeret ind i hukommelsen og vi ved efterhånd DANSK VEJTIDSSKRIFT 15
3 en ret præcist, hvordan vi skal køre og tilpasse hastigheden efter vejens forskellige afsnit. Kørslen bliver mere eller mindre automatisk vi kører på autopiloten, og vi læser ikke længere vejens form og fremtræden på samme opmærksomme måde, som første gang vi var der. Vi har i vores økologiske niche tillært os, at verden omkring os ikke forandres specielt hurtigt, men tværtimod forekommer ret stabil. Det er derfor helt rationelt for os som udgangspunkt at forvente, at vejen ser ud præcis på samme måde, som sidst vi var der. Det kan ind imellem føre til nogle uhensigtsmæssige overraskelser, når vejen skal ombygges, og trafikanterne opdager ændringen for sent. I den sammenhæng er det vigtigt, at vejingeniøren er opmærksom på det forhold og sørger for at vejen et stykke før selve ombygningen fremtræder med et nyt udseende, så trafikanterne når at koble autopiloten fra. Mental belastning Mental belastning kan ikke måles direkte, men det kan registreres ved indikatorer som puls, elektrisk modstand i huden, muskelspændinger m.v. Den mentale belastning for bilisten må hverken være for lille eller for stor. En høj mental belastning kan medføre, at man nedsætter hastigheden som en slags kompensation. Mental underernæring kan omvendt medføre, at bilisten øger hastigheden. Opmærksomheden skal vækkes Bilisten skal opleve, at vejen er afvekslende og interessant. Hvis vejen er ensformig og dermed opleves som kedelig eksempelvis en vej gennem en tunnel, en lang vej gennem en skov eller et dige omgivet af høje støjvolde vil bilisten være tilbøjelig til at øge hastigheden for at bryde monotonien. På samme måde kan en meget lige og plan vej med lang sigt til alle sider virke kedelig og fremprovokere en højere fart. Situationen vil ofte indebære en lav mental belastning, hvor bilisten har tendens til at fokusere på et fjernt punkt i horisonten, hvor vejen forsvinder, og øge hastigheden for så hurtigt som muligt at nå derud. Man kan sige, at bilisten i den situation har slået autopiloten til. For at bryde monotonien så autopiloten kobles fra skal trafikantens opmærksomhed vækkes. Mennesket er udstyret med en naturlig nysgerrighed, et behov for at undersøge de nærmeste omgivelser. Vores orienteringsre- spons at se os omkring, når vi kommer ind i et nyt rum sker helt automatisk og ubevidst. Vores opmærksomhed kan relateres direkte til vores behov for kontrol. Vi skal vide, hvor vi er, hvordan omgivelserne ser ud, og hvad der sker omkring os. Det er først, når vi stilles overfor et valg eller et krav om tilpasning i et miljø eller en ny situation, vi ikke umiddelbart genkender (fordi vore forventninger ikke umiddelbart opfyldes), at bevidstheden kobles ind. Et varierende og interessant vejforløb stimulerer hjernen, også selv om bilisten tænker på noget andet eller samtaler med en passager. Stimulering af hjernen gør, at bilistens opmærksom er vakt. Vejen bør derfor bestå af en serie afgrænsede vejrum med begrænset sigtlængde. Ved at begrænse sigtlængden i vejrummet og lukke nye vejrum op kan trafikantens opmærksomhed vækkes. Oversigtslængden for de enkelte vejrum må tilpasses niveauet for den ønskede hastighed, hvilket indebærer, at der ved lave hastigheder skal være korte vejrum og ved høje hastigheder længere vejrum. Stopsigt skal dog altid være til stede. På den måde tilbydes bilisten en behagelig rytme.(g. Helmers). Figur 2. Vi har en naturlig respekt for højde men ikke samme fornemmelse for hastighed. Når bilisten kører ind i et nyt vejrum, orienterer han sig i det nye rum både med hensyn til selve vejen og medtrafikanterne og vejens omgivelser med bebyggelse og landskab. Når bilisten nærmer sig vejens sigtminimum ved vejrummets afslutning, fokuserer bilisten på vejen for at have fuld kontrol over situationen. Når bilisten kommer ind i det næste vejrum og udsigten åbner sig igen, gentages mønstret. De forskellige vejrum med de forskellige udsigter indebærer desuden, at bilisten, som kender vejen, hele tiden ved præcist, hvor han befinder sig. For bilisten, der er i nye omgivelser, indebærer det, at han hurtigt lærer vejen at kende. Der findes i dag ikke belæg for at angive præcise længder for de skiftende vejrum, men det forhindrer ikke at gøre brug af princippet ved planlægning og design af vejnettet både i byer og i åbent land. Et konkret eksempel kan være, at vejrummet skifter karakter efter en rundkørsel. Det handler om at skabe veje med tilpas variation, så trafikmiljøet og vejens omgivelser virker stimulerende på trafikanternes nysgerrighed og opmærksomhed men samtidig undgå uventede overraskelser, der kan føre til uhensigtsmæssig og farlig adfærd. Der skal være både rytme og balance i den mentale belastning. Genkendelsen har betydning for adfærden Genkendelsen betyder meget for de erfaringsskemaer, vi har med os, når vi færdes i trafikken. Derfor er det vigtigt med konsistens i vejdesign. Konsistent vejdesign betyder, at vejens geometri og afmærkning er i overensstemmelse med trafikanternes forventninger om vejens forløb, og hvilket hastighedsniveau som er passende. Hastighedstilpasningen til en kurve afhænger af den givne kurves visuelle fremtræden og fysiske udformning, men ikke mindst af de forventninger og erfaringer, som trafikanten har med fra tidligere gennemkørsler af kurver på strækningen eller andre steder. Det betyder for eksempel, at kurvaturen for kurver på samme strækning ikke må variere for meget. Vejkurver, som fremtræder mindre skrappe end de faktisk er, fører ofte til for høje hastigheder. Det er derfor vigtigt, at der er konsistens i den samlede fremtræden m.h.t. afmærkning og geometri for vejkurverne, så trafikanten erfarer, at vejkurver der fremstår ens også opleves ens ved gennemkørsel, hvorved trafikan DANSK VEJTIDSSKRIFT
4 ter bliver bedre i stand til at afpasse hastigheden til kurvernes forløb. Helt generelt vil konsistens for de enkelte vejelementer m.h.t. geometri og afmærkning betyde, at der skabes bedre overensstemmelse mellem trafikantens forventninger og oplevelse. Det er vigtigt at være opmærksom på denne sammenhæng og betydningen af genkendelighed i forbindelse med udformningen af vejnettet. Vejingeniørens udfordring Vejingeniøren skal stræbe efter at skabe et trafikmiljø, der giver den bedst mulige rytme og balance i trafikanternes mentale belastning. Det indebærer, at genkendeligheden i elementerne og i de enkelte dele af vejnettet skal bruges konstruktivt i opbygning af et variabelt forløb, men genkendeligt uden hovsa -overraskelser så monotoni og kedsomhed undgås, og trafikanterne dermed oplever vejen og dens omgivelser som afvekslende og interessant på en sådan måde, at den mentale belastning hverken bliver for stor eller for lille. Et grundlæggende princip må være, at vejen udformes på en sådan måde, at trafikanten møder én krævende opgave af gangen. Når trafikanten har klaret opgaven f.eks. passeret igennem et større vejkryds skal vejen umiddelbart derefter i nogle sekunder stille relativt lave krav til trafikanten og dermed give tid og mulighed for, at trafikanten kan komme sig og orientere sig i den nye trafiksituation efter krydsningen. Det giver en god rytme. Eksempelvis skal man ikke forvente, at en bilist kan aflæse og gøre brug af skiltning eller vejafmærkning, som er placeret lige efter et kryds, fordi bilisten i krydsningsmanøvren har nok at gøre med at koncentrere sig om de andre trafikanter og få bilen sikkert igennem krydset. Selektiv degradering af synsfunktion i mørke Rumlig orientering fungerer relativt godt også i dårlig belysning. Men når vi skal identificere objekter, er vi afhængige af en god belysning. Når vi oplever noget ukendt, leder vi straks efter noget genkendeligt i det, vi ser. Hvis vi ikke tydeligt kan se og genkende genstande i mørket, kan det føre til mistolkning og uhensigtsmæssig adfærd. Af den grund er det vigtigt med en god og synlig markering af vejforløbet og tilslutningerne samt de forskellige elementer også i mørketrafik. Det gælder også, selv om en bedre visuel ledning af vejforløbet i mørke f.eks. ved brug af reflekterende kantstolper langs med vejen erfaringsmæssigt medfører en højere hastighed. Til den visuelle ledning af vejforløbet medvirker både vejafmærkning, belysning, beplantning og vejens omgivelser i øvrigt især i forbindelse med tilslutninger og vejkurver. Oplyste landmarks og punktbelysning i vejkrydsenes valgpunkter, gør det lettere for bilister at orientere sig i mørke. Følelserne har også betydning for vores adfærd Adfærden er ikke alene bestemt af det, vi ser. Vore følelser har også betydning for vores adfærd. Man kan sige, at følelserne udgør en slags 4. dimension i vores oplevelse af omverdenen. Det er det følelsesmæssige, der muliggør, at vi som mennesker kan vælge mellem forskellige handlingsalternativer. Det kan ikke gøres rationelt uden indkobling af det følelsesmæssige i vores system. Vi vælger det alternativ, som følelsesmæssigt forekommer mest attraktivt. Vi bruger alle vore sanser og oplever umiddelbart på det ubevidste plan. Det er vores følelser, der får os til at opleve ubehag. Vi har en indbygget regulator. Det gør, at vi bruger en kropslig oplevelse i vores adfærd. Følelserne er en del af den risiko, der er i livets natur (Truls Vaa). Følelserne er en del af den samlede kropslige erfaring vi bærer med os overalt hvor vi færdes også i trafikken. Perceptuelle illusioner Som trafikanter udsættes vi ind imellem for perceptuelle illusioner. De forekommer både utilsigtet og tilsigtet i vejmiljøet. Utilsigtede perceptuelle illusioner kan være farlige og bør i så fald søges elimineret. Det gælder eksempelvis for overgangskurver, der er udformet, så de får vejkurver til at fremstå som mindre skrappe, end de rent faktisk er. Tilsigtede perceptuelle illusioner kan i forskellige sammenhænge med fordel indlægges i udformningen af vejnettet. Men snyd skal bruges med den største forsigtighed og omtanke og bør i det hele taget begrænses. Det hænger sammen med det forhold, at vi har erfaringsskemaer med os, når vi færdes i trafikken. Vi lærer og gemmer. Ud fra vore erfaringer skaber vi forventninger, som har stor betydning for vores adfærd. Derfor er det vigtigt, at trafikanterne får en feed back, der opleves ærlig, og som kan bruges af trafikanten. Snyd opdages og læres hurtigt. Med snyd risikerer vi at give fejlagtig feed back til trafikanterne og dermed nedbryde den sunde brugbare erfaringsoplæring hos trafikanterne. Det kan virke utroværdigt og skabe modvilje i stedet for accept og forståelse hos trafikanterne. Direkte sproglig kommunikation med trafikanterne Til brug for hastighedstilpasning indgår også direkte sproglig kommunikation med trafikanterne, f.eks. ved skiltning af anbefalet hastighed og hastighedsgrænser. Hastighedsgrænserne og vejens standard skal gerne stemme overens. Men sammenhængen mellem hastighedsvalg, hastighedsgrænse og vejens udformning er meget kompleks. Skilte med anbefalede hastigheder kan give trafikanter et hint om at reducere hastigheden, men på den anden side kan anbefalet hastighed som fast skilt virke negativt under dårlige vejrforhold såfremt bilisten faktisk øger hastigheden. Brug af variable skilte (VMS) giver mulighed for at give forskellige budskaber og tilpasse budskabet bedre til de aktuelle trafikale forhold. Budskaberne har dog kun værdi for trafikanterne, såfremt de skal reagere på dem. Også elektroniske skilte med din fart xx og lignende giver bilisterne et aktuelt budskab, som bilisterne kan vælge at reagere på. Erfaringerne siger, at en stor del af bilisterne faktisk reagerer positivt på budskaberne med at nedsætte hastigheden. Nogle psykologer mener, at budskaber formuleret med positivt indhold som f.eks. Drivers not speeding: 85% kan virke bedre end budskaber formuleret med negativt indhold som f.eks.: du kører for stærkt. Virkningen af en sådan direkte sproglig kommunikation til trafikanterne handler nok mere om motivation end perception og umiddelbar oplevelse af omgivelserne. Motivationen varierer både fra trafikant til trafikant og over tid for den enkelte trafikant. Spørgsmålet er, om der kan findes en vigtig nøgle til påvirkning af trafikanternes hastighedsvalg ved at bruge mulighederne for at stimulere trafikanternes umiddelbare oplevelse af omgivelserne på det ubevidste plan som supplement til den direkte sproglige kommunikation med trafikanterne, og hvordan kan vi få mere styr på at håndtere det på en målrettet måde. Referencer: [1] Helmers, Gabriel (2002): Basdokument framtaget i samband med seminaret. [2] Hastighetsanpassning vâgutformning, Vejdirektoratet, København, [3] Sagberg, Fridulv: Seminarnoter baseret på udkast til Påvirkning av bilførere gjennom utformningen av vegsystemet Vegutformning og kjørehastighet. [4] Truls Vaa: Damasio og følelsenes betydning for informasjonsbearbeiding og beslutningstaking, arbeidsdokument av TÖI. [5] Truls vaa: Driver behaviour models and monitoring of risk: Damasio and the role of emotions, TÖI, VTI-Conference Traffic Safety on Three Continents, Moscow sept DANSK VEJTIDSSKRIFT
5 NCC DANMARK 1/1 4F 17
Trafikanters hastighedsadfærd grundlæggende principper
Trafikanters hastighedsadfærd grundlæggende principper Igennem de seneste 25 år er der udarbejdet en række vejledninger, håndbøger og Idekataloger med vejledning i anvendelse og udformning af hastighedsdæmpende
Læs mereNordic Human Factors Guideline Case Study nr. 1 Exit rampe ved Gardermoen
Nordic Human Factors Guideline Case Study nr. 1 Exit rampe ved Gardermoen Lene Herrstedt 24. Oktober 2011 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Introduktion... 3 Lokaliteten... 4
Læs mereGeneralforsamling i AVFfonden og Dansk Vejtidsskrift
Dagsorden: Generalforsamling i AVFfonden og Dansk Vejtidsskrift Der inviteres hermed til generalforsamling i AVF-fonden og Dansk Vejtidsskrift. Velkomst v. fmd. Jasper Kyndi 1. Valg af dirigent Mandag
Læs mereVejenes betydning for bilisternes valg af hastighed. Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet
Vejenes betydning for bilisternes valg af hastighed Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet Vejregel for udformning af veje og stier i åbent land Grundlag
Læs mereHastighedstilpasning. Evaluering af forsøg med brug af VMS- tavler. 20. december 2006. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund
Hastighedstilpasning Evaluering af forsøg med brug af VMS- tavler 20. december 2006 Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereHASTIGHEDSKAMPAGNE 2003
HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk
Læs mereTrafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning
Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Test 2008 DEL II Lene Herrstedt Puk Andersson 10. marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning...5
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereNordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 1
Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 1 Rundkørsel i Bredsten Lene Herrstedt Gabriel Helmers 8.august 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Indledning...
Læs mereGrænseegnens Touring Club
Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det
Læs mereKværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted
Banedanmark Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Trafiksikkerhedsrevision trin 2 version 2 Udgivelsesdato : September 2013 Projekt : 22.4008.01 Udarbejdet : Thomas Rud, trafiksikkerhedsrevisor
Læs mereNordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 2
Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 2 Rundkørsel ved Kolding Vest Lene Herrstedt 20. juli 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Indledning... 3 2. Lokaliteten...
Læs mereHastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010
Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3
Læs mereHASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune
Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune
Læs mereBallerup Kommune Søndergård Passage Trafiknotat
Søndergård Passage Trafiknotat NOTAT 5. juli 2016 mkk 1 Baggrund og konklusion GHB Landskabsarkitekter har udarbejdet et dispositionsforslag med titlen Fra shared space til safe space omfattende trafikale
Læs mereKørsel på vej. Øvelseshæfte
EasyDrive.dk Administration: Tranegilde Bygade 13, 2635 Ishøj Tlf. 24 25 42 00 e-mail info@easydrive.dk Kørsel på vej Øvelseshæfte Mål med øvelserne på vej Formålet med undervisningen er at give dig færdighed
Læs mereAABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND
Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af
Læs mereMotorcykelulykker. Velkommen
Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereFEJLKATALOG Praktisk prøve
2. udgave FEJLKATALOG Praktisk prøve Kategori AM (lille) Bedømmelse af fejl Formålet med den praktiske prøve er, at den censor skal bedømme, om den enkelte elev har tilegnet sig de kundskaber og den adfærd,
Læs mereKNALLERT - SIKKERT AF STED
KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere
Læs mereBallerup Kommune. Beskrivelse af vejbump
Ballerup Kommune Beskrivelse af vejbump Center for Miljø og Teknik - Vejteamet 2015 Indhold Vejbump... 3 Godkendte vejbump... 3 Permanente bump... 4 Cirkelformede bump... 4 Kombibump... 5 Kuppelformede
Læs merevisualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n
Læs mereTest af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus
Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten
Læs merePiTmark Vejafmærkning Public Infrastructure Technology Roadmarking
PiTmark Vejafmærkning Public Infrastructure Technology Roadmarking PiTmark adfærdsstyrende vejafmærkning bygger på viden, dels omkring blikkets 'rute', ved mødet med forskellige linietyper og figurer,
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Besøgsgård på Ndr. Dragørvej Trafikale konsekvenser NOTAT 22. september 2016 SB/AHA
UDKAST Besøgsgård på Ndr. Dragørvej Trafikale konsekvenser NOTAT 22. september 2016 SB/AHA 1 Indledning... 2 2 Nuværende trafik... 3 3 Fremtidig trafik... 4 4 Krydset Ndr. Dragørvej/Hartkornsvej... 5 4.1
Læs mereVISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.
VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,
Læs mereHavarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter
Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet
Læs mereDato: Udarbejdet af: Jette Schmidt, Skanderborg Kommune
Projekt: Evaluering af 40 km/t zone på Vestermøllevej gennem Fruering. Dato: 09-01-2019 Udarbejdet af: Jette Schmidt, Skanderborg Kommune 1. Evaluering af 40 km/t zone på Vestermøllevej gennem Fruering.
Læs mereHÅNDBOG OM STIKRYDS OG HÅNDBOG OM KRYDSNINGER MELLEM STIER OG VEJE
HØRINGSBOG BYERNES TRAFIKAREALER HÅNDBOG OM STIKRYDS OG HÅNDBOG OM KRYDSNINGER MELLEM STIER OG VEJE April 2016 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Høringsparter...
Læs mereEvaluering af forsøg med stationær ATK
Evaluering af forsøg med stationær ATK Stationær ATK s virkning på trafikkens hastighed Civilingeniør Henning Sørensen, Vejdirektoratet, has@vd.dk Forsøg med stationær og ubemandet ATK blev vedtaget af
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY
TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY Luxenburger Trafiksikkerhed & Vejteknik Side 1 af 10 Alskovvej 21, 7470 Karup J Tlf. 2295 7797, jan@luxenburger.dk www.luxenburger.dk CVR-nr.
Læs mereSynsfelt øje og hjerne
60 m 36 m 12 m f i G U R 1 f i G U R Kikkertsyn kun centrum af synsfeltet er bevaret Synsfelt øje og hjerne Computerstyret synsfeltundersøgelse gør det muligt for øjenlægen at opdage sygdomme i øje og
Læs mereFærre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen?
Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen? Rie Hultqvist Visby, Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling Vejforum 2016 Færdselssikkerhedskommissionen Kommissionen er sammensat
Læs mereKokain ændrer din hjerne
Formidlingstekst Ph.d. Cup 2018 Kokain ændrer din hjerne kun første gang kan DU sige nej Har du nogensinde tænkt over hvad der driver dig? til at tømme slikskålen, dyrke sex eller bruge tid med dine gode
Læs mereDybdeanalyse af trafikulykkers hændelsesforløb Videoregistrerede ulykker på motorveje med vejarbejde
Dybdeanalyse af trafikulykkers hændelsesforløb Videoregistrerede ulykker på motorveje med vejarbejde Vejforum 6. december 2018 - Thomas Skallebæk Buch & Puk Kristine Andersson, Trafitec Disposition Baggrund
Læs mereMetodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene
Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Anne Eriksson, Civ. Ing, Trafikal Drift, Vejdirektoratet, age@vd.dk Oktober 2004 Artiklen fortæller kort om en ny vejledning, hvis formål er at støtte
Læs mereVejtavleskrift Retro-refleksion Z 93 Gult blinksignal Synlighed af afmærkning
Vejtavleskrift Retro-refleksion Z 93 Gult blinksignal Synlighed af afmærkning Tilbagelagt afstand under læsning af tavler Trafikantens 1 hastighed V p information 2 informationer 3 informationer 4 informationer
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereSkolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone
Skolen på Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone Indledning Løsningsforslagene på de følgende sider tager afsæt i de problematikker, som er blevet udpeget i forbindelse med skolevejsanalysen
Læs mereVelkommen. Hvad er forandring?
Velkommen. Jeg håber du bliver glad for denne lille bog. I den, vil jeg fortælle dig lidt om hvad forandring er for en størrelse, hvorfor det kan være så pokkers svært og hvordan det kan blive temmelig
Læs mereDriveteam s lille teoribog
Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål
Læs mereRundkørsel ved Øster Lindet Placeringsrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt
Rundkørsel ved Øster Lindet Placeringsrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt Forside foto: Rute 25, Vej nummer H321 ved Øster Lindet i sydlig retning Projekttitel Projekttype Forfatter Rundkørsel ved Øster
Læs mereFormålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.
NOTAT Projekt Evaluering af 2 minus 1 vej på Stumpedyssevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-12-20 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann Kopi til Charlotte Skov 1. Evaluering af 2 minus
Læs mereReklamer og trafikfare. Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning
Reklamer og trafikfare Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning Reklamer og trafikfare Dette hæfte henvender sig til kommuner og politi og indeholder gode råd
Læs mereTrafikstrategi for Nr. Herlev
Trafikstrategi for Nr. Herlev Beskrivelse af problemer Forslag til ændringer/forbedringer Ophævelsen af 40 km/t zonen ved indkørslen til Strædet er et eksempel på uheldig skilteplacering Udarbejdet i marts
Læs mereSkitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev
Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse
Læs mereRigspolitiet LÆRERVEJLEDNING OM KØREUDDANNELSEN TIL KATEGORI C. Version 3.07
Rigspolitiet LÆRERVEJLEDNING OM KØREUDDANNELSEN TIL KATEGORI C Denne lærervejledning er udarbejdet i tilknytning til Færdselsstyrelsens bekendtgørelse af 11. juni 1996 om undervisningsplan for køreuddannelsen
Læs mereFuckr din hjrne md dig?
Fuckr din hjrne md dig? Du behøver ikke en psykopat, en stresset leder eller en Jan Hillingsøe til at fucke med din hjerne. Det klarer den helt fint selv. Bagefter fuckr den så med dig og dit liv. Og du
Læs mereA11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt
A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.
Læs mereAttente visuel. HVAD ER ProPILOT? FORDELE FOR FØRERNE
NISSAN ProPILOT HVAD ER ProPILOT? ProPILOT er et avanceret førerassistentsystem. Det hjælper føreren under acceleration, opbremsning og med styring under kørsel i en vognbane på motorvej. ProPILOT er en
Læs mereLektionsplan kategori B for:
Navn: Lektionsplan kategori B for: Adresse: Postnr: By Mobilnr: Email Start dato Slut dato Kørelærer 1 Per Egekjær Disagervej 9 4200 Slagelse tlf. 21 79 05 75 egekjaer@me.com Kørelærer 2 Anders Støvring
Læs mereHåndbog om supercykelstier
Håndbog om supercykelstier Henrik Grell, COWIs projektleder 1 Introduktion 2 Introduktion Baggrund og formål Supercykelstier har medvind lige nu => Vigtigt at smede mens jernet er varmt Men hvad er supercykelstier?
Læs mereKan en rundkørsel dæmpe støjen?
Kan en rundkørsel dæmpe støjen? Gilles Pigasse, projektleder, Ph.D., gip@vd.dk Hans Bendtsen, seniorforsker Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Denmark Trafikdage på Aalborg
Læs mereUheldsrapport Rebild Kommune
Uheldsrapport Rebild Kommune For perioden 2011 2015 December 2016 [Skriv her] Rebild Kommune 1 Uheldsanalyse [Skriv her] Rebild Kommune 2 Uheldsanalyse Uheldsrapporten skal anvendes til at få kendskab
Læs mereUDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.
UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.
Læs mereSanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup
Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte
Læs mereFaktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1
Faktorer Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) har på 15
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs mereVariabelt 40 km/t skilt på Usserød Kongevej. - Evalueringsrapport
- Evalueringsrapport Teknik og Miljø; Vej- og Parkafdelingen Thomas Meier juni 2004 Sammenfatning På den stærkt befærdede Usserød Kongevej, er der i et samarbejde imellem og Usserød Skole opstillet variable
Læs mereVognbaneskift ved vejarbejde
Lene Herrstedt, Direktør, Civilingeniør Ph.D. Trafitec lh@trafitec.dk VEJFORUM 2007-11-07 Vognbaneskift ved vejarbejde Undersøgelse af trafikanters adfærd med hensyn til vognbaneskift i forbindelse med
Læs mereKlar til skolestart. Træn trafik med dit barn
Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør
Læs mereTypiske ulykker med ældre bilister
Typiske ulykker med ældre bilister 15 2 Typiske ulykker med ældre bilister De almindeligste ulykkesårsager i trafikken er kørsel med høj hastighed og kørsel med sprit eller narkotika i blodet. Ældre bilister
Læs mereVejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.
Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden
Læs mereReaktioner på forandringer
Reaktioner på forandringer Det er helt naturligt at reagere, når der sker en forandring, men ved at kende de mentale processer, der sker i forbindelse med en forandring, kan man omstille sig hurtigere.
Læs mereCyklistforbundet Guldborgsund.
Cyklistforbundet Guldborgsund. Vores forslag til at optimere forholdene er, at forløbet for cyklister der passere Vandmøllepladsen synliggøres bedre. Dette ved enten at optegne makering i begge sider af
Læs mereTrafiksikkerhed og lysreklamer
Trafiksikkerhed og lysreklamer Offentliggørelse af hjælpeværktøj Carsten Henning Bitsch, Vejdirektoratet Charlotte Damén Schultz-Nielsen, Vejdirektoratet Problemet vokser Vi er Vejmyndighed for de overordnede
Læs mereProcedure for behandling af Farlig skolevej
2. UDKAST Procedure for behandling af Farlig skolevej Vejcenter Syddanmark UUUUUUUuu Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Lov- og regelgrundlag... 5 4. Procedure for behandling
Læs mereUlykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister
HVU Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har dybdeanalyseret 25 højresvingsulykker. Alle ulykkerne kunne være undgået, hvis chaufførerne
Læs mereAnalyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt
Analyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved AAU AVF-seminar, Vejle Onsdag den 2. nov. 2005 Side
Læs mereFår man uheld eller skal stoppe: ADVAR typisk ved at råbe defekt - træk langsomt ud af rækken og stop herefter (ræk evt. en arm i vejret).
Målet med denne folder er at give nye ryttere lidt basis viden omkring det at cykle i større eller mindre grupper. D.v.s. at vi fokuserer først og fremmest på at køre samlet uden at vælte hinanden. Inden
Læs merePsykologi på staldgangen
25. oktober 2017 Herning Psykologi på staldgangen Vibeke Fladkjær Nielsen, SEGES Lidt teori om hvordan, vores hjernen fungerer Hvorfor det er svært at skabe forandringer i hverdagen Hvad skal der til for
Læs mereMotivation, værdier og optimisme
Motivation, værdier og optimisme AS3 2 Man kan definere ordet motivation som den mentale proces, der aktiverer vores handlinger, og som derfor har direkte indflydelse på vores resultater. Med andre ord
Læs mereTema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17
30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld
Læs mereHer finder du Torben Wiese s præsentation fra:
Her finder du Torben Wiese s præsentation fra: Yderligere information, foredrag, uddannelser nyhedsbreve, bøger m.m. finder du på: www.habitmanager.com www.brydvanen.dk Bryd vanerne, og bliv en bedre sælger
Læs mereNotat om trafikale tiltag for realisering af Politik for Skanderborg Midtby
Notat om trafikale tiltag for realisering af Politik for Skanderborg Midtby Som led i en realisering af Politik for Skanderborg Midtby, er der igangsat forprojektering af trafikomlægninger i midtbyen.
Læs mereInnovation afhænger af vaner
Innovation afhænger af vaner - Bryd vanen og nå dine mål! 21. 22. september 2005 Det er ikke den stærkeste eller mest intelligente der overlever, men den der er mest forandringsvillig Charles Darwin Program
Læs mereEt sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2
Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle dødelige arbejdsulykker sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil. Kører
Læs mereNoter: 2
1 Noter: 2 Noter: 3 Vi har hver især nogle måder at håndtere problemer i tilværelsen på, som vi foretrækker. På samme måde som en tennisspiller har nogle favoritslag eller vinderslag. Ligesom en tennisspiller,
Læs mereCoaching og beskrivende kommentarer
Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,
Læs mereFuresø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR
Farum bymidteanalyse Strategi NOTAT 20. juni 2011 RAR 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 1.1 Strategi... 2 1.1.1 Vejklassificering... 3 2 Frederiksborgvej... 4 2.1 Tværsnit af Frederiksborgvej...
Læs mereADFÆRDSDESIGN MOTIONSCYKLIS ME. Mikkel Holm Sørensen. Lasse Emil Frost. Sebastian Borum Olsen
ADFÆRDSDESIGN MOTIONSCYKLIS ME Mikkel Holm Sørensen Lasse Emil Frost Sebastian Borum Olsen KATALOG OVER LØSNINGER PÅ MOTIONISTERNES ADFÆRD PÅ VEJENE FAIR BIKING -FIDUSBAMSE Beskrivelse: En fidusbamse uddeles
Læs mereAt passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013
+ At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013 + Kan I se lyset som TR i forandringer for bare træer? + Program Forandringer i arbejdslivet Hvad berører os? Hvordan
Læs mere[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?
[Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke
Læs merevisualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er
Læs mereLektionsplan (Logbog)
Jernbanegade 5 B, 4000 Roskilde Lektionsplan (Logbog) Eleveksemplar Undervisereksemplar * *Navn Underskrives efter hvert undervisningsmodul af kørelærer og elev. Kørelærerens eksemplar medbringes ved alle
Læs mereKom sikkert og trygt rundt i trafikken
1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;
Læs mereSKRIFTLIG FORPRØVE TIL KØRELÆRERKATEGORI B
SKRIFTLIG FORPRØVE TIL KØRELÆRERKATEGORI B Som hjælpemiddel må anvendes: Undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B Lærervejledning til undervisningsplanen Prøvebesvarelsen skal foretages på
Læs mereDer bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.
Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:
Læs mereTrafikulykker om natten. Mette Fynbo Formand for Havarikommissionen
Trafikulykker om natten Mette Fynbo Formand for Havarikommissionen 1 Baggrund for undersøgelsen Flere tilskadekomne per ulykke Overrepræsentation af dødsulykker om natten 3 Metode Indsamling af ulykkesmateriale
Læs mereViborg Ingeniørerne. 1 Indledning. Dobbeltrettet cykelsti mellem Rødding og Vammen Trafiksikkerhedsrevision trin 1. Indhold. 1.
Dobbeltrettet cykelsti mellem Rødding og Vammen Trafiksikkerhedsrevision trin 1 9. juli 2010 TVO/sb Indhold 1 Indledning... 1 1.1 Baggrund... 1 1.2 Revisionsprocessen... 2 1.3 Revisionsgrundlaget... 2
Læs mereEt sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2
Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle arbejdsulykker med døden til følge sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil.
Læs mereEt sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2
Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle arbejdsulykker med døden til følge sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil.
Læs mere1 Baggrund. 2 Hvidbrovej. Albertslund kommune Genopretning - Hvidbrovej Vejbump. Notat
30. oktober 2018 Notat Albertslund kommune Genopretning - Hvidbrovej Vejbump Projekt nr.: 10400746 Dokument nr.: 1230125828 Version 1 Udarbejdet af MARF Kontrolleret af ACH Godkendt af BRH 1 Baggrund Nærværende
Læs mereHUSKESEDDEL. Vinderslev og Omegns Lokalråd. Til Silkeborg Kommune. Vinderslev og Omegns Lokalråd Formand Jane Vibjerg, jane@vibjerg.
Vinderslev og Omegns Lokalråd Dato : 31.05.2012 Til Silkeborg Kommune HUSKESEDDEL Vinderslev og Omegns Lokalråd Formand Jane Vibjerg, jane@vibjerg.com 1 Vinderslev og Omegns Lokalråd ønsker følgende emner
Læs mereTrafik på Halsskov. Trafik-problemerne er opstillet nedenfor i prioriteret orden
Trafik på Halsskov Trafik-problemerne er opstillet nedenfor i prioriteret orden 1 1 Svinget Revvej- Skovbrynet Fra begge sider er svinget farligt og uoverskueligt. Der bør derfor opsættes en tavle A 41.1
Læs mereFB01 FRITRUMSBESKÆRING LANGS FÆRDSELSAREALER
FB01 FRITRUMSBESKÆRING LANGS FÆRDSELSAREALER Fritrumsbeskæring langs færdselsarealer udføres så vejen til enhver tid opfylder kravane til trafiksikkerhed og gennemførelse af vejens drift. udseende: Figur
Læs mereEt sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken
03/17 Et sikkert arbejdsmiljø også i trafikken er udviklet i samarbejde med Byggeriets Arbejdsmiljøbus Folderens fakta er bl.a. baseret på Havarikommissionens, Arbejdstilsynets og Vejdirektoratets undersøgelser
Læs mereCity køreskolens lille teoribog
City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle
Læs mere