Flere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer.

Transkript

1 Tegn-, ord- og begrebsforklaring Flere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer. SPECIALTEGN ~ + & / liggende s betyder svarer til eller cirka lig med samt eller og ; ikke at forveksle med specialtegnet for aug og ; indgår i og-eller betydning eller ; indgår i og-eller betydning AKKORD- OG BECIFRINGSKODER maj7 + C O C O C dom dom7 aug dim dim7 halvformindsket akkord akkord med stor septim (durseptim) i modsætning til dominantseptim, der er lille trekantsymbolet er en alternativ kode for en maj7 akkord; f.eks. står C for Cmaj7 dominant eller dominantisk se D herunder dominantseptim af engelsk augmented; treklang med to store tertser i tertsstablen alternativt becifringstegn for aug f.eks. +G eller G+ af engelsk diminuended; becifringskode for treklang med to små tertser i stablen eller kode for akkord med ene små tertser i stablen af engelsk diminuended; becifringskode for firklang med tre små tertser i stablen eller kode for akkord med ene små tertser i stablen løftet bolle; alternativ becifringskode for dim og dim7, som regel dim7; f.eks. Cdim7 mol7b5, mol septimakkord med lille septim og med to små tertser i bunden, dvs. molterts og formindsket kvint løftet og gennemstreget bolle; alternativ kode for halvformindsket akkord; f.eks. Cmol7b5 INTERVALKODER interval prim sekund terts kvart kvint sekst septim oktav af latin mellem volde ; afstanden mellem to toner i en akkord eller skala i akustik; et interval defineres som afstanden mellem to toner udtrykt ved forholdet mellem deres frekvenser; f.eks. er intervallet mellem C 1 med en frekvens på 264 Hz og oktaven C 2 med en frekvens på 528 Hz = 528/264 = 2:1 i musik; et diatonisk interval er afstanden mellem to toner i den diatoniske skala, begge toner iberegnet; afstanden regnes som summen af antal linier og mellemrum mellem de to toner; en kvints diatoniske interval til grundtonen er 5 i musik; et kromatisk interval er afstanden mellem to toner regnet i halvtonetrin; en kvints kromatiske interval over grundtonen er 7 (halvtonetrin) den første to eller den anden tre eller den tredje fire eller den fjerde fem eller den femte seks eller den sjette syv eller den syvende otte eller den ottende xi

2 none decim undecim duodecim tredecim tritonusinterval norminterval T D S DD SS (D) Xp Xv Sn ni eller den niende 10 eller den tiende 11 eller den ellevte 12 eller den tolvte 13 eller den trettende et af den rytmiske musiks vigtigste intervaller; betegnelse for et interval, der består af 6 halvtone- eller 3 heltonetrin; heraf navnet idet tritonus betyder tre toner ; indgår i en dom7 akkord som intervallet mellem den store terts og den lille septim, i en G7 akkord mellem tonerne H og F; tritonusintervallet ~ en formindsket kvint eller en forstørret kvart eller normalinterval; betegner de (standard-)intervaller der er forbundet med intervalkoderne 5, 7, 9, 11 og 13; af historiske og anvendelsestekniske årsager er der forskel på definitionen af koderne for normintervaller iht. becifringssystemet og systemet til angivelse af alternative intervalbetegnelser; se om becifringssystemet i afsnit 16 og om alternative intervalangivelser i 13.3 iht. becifringssystemet er de standardintervaller, der er forbundet med intervalkoderne 5, 7, 9, 11 og 13, følgende: ren kvint, lille septim, stor none ~ stor sekund, ren undecim ~ ren kvart hhv. stor tredecim ~ stor sekst; eks. en C13 har stor terts E (durtertsen), ren kvint G, lille septim Bb, stor none D, ren undecim F og stor tredecim A; en stor septim kodes ved maj, ma eller MA ; eks. Cmaj7 for C dur m. stor 7; en molterts kodes ved m, mi eller min ; eks. Cm for C mol iht. systemet for alternative intervalangivelser er de standardintervaller, der er forbundet med intervalkoderne 5, 7, 9, 11 og 13, følgende: ren kvint, stor septim, stor none ~ stor sekund, ren undecim ~ ren kvart og stor tredecim ~ stor sekst; eks. en C13 kodes ved: R (grundtone - rod ell. root) b ; en stor septim kodes ved tallet 7 og en molterts ved koden b3 AKKORDFUNKTIONER OG FUNKTIONSKODER (UDVALG) for tonika; italiensk af græsk trykstærk, betonet afledt af tónos tone ; grundtonen i en toneart for dominant; betyder den styrende eller den herskende ; af latin dominus, der betyder herre ; den femte tone, kvinten, i en skala, som i harmonier er mest fremtrædende efter grundtonen, eller akkorden med den femte tone som grundtone for subdominant; betyder under dominanten ; den fjerde tone, kvarten, i en skala, eller akkorden med den fjerde tone som grundtone for dominantens dominant eller vekseldominant; dur- eller dominantseptimakkord på trin II i dur og mol, hvor der kun forekommer en durakkord, der er dannet ved dominantisering (se dette) subdominantens subdominant; i C dur en Bb durakkord bidominant (se afsnit 21) parallelakkord; en af ovennævnte koder med vedføjelsen p betyder parallel til ; f.eks. er en A mol akkord på trin vi i C dur Tp dvs. tonikaparallel, altså molparallellen til tonika C dur akkorden variant; en af ovennævnte koder med vedføjelsen v betyder variant af i betydningen molvariant; f.eks. er en Cm akkord på trin i i C dur Tv dvs. tonikavariant, altså molvarianten af tonika C dur akkorden neapolitansk subdominant; durakkord på trin bii der substituerer subdominanten; i C dur substituerer akkorden Db dur på trin bii subdominanten F dur på trin IV xii

3 D(Sn) 3ts D7 > ANDRE BEGREBER OG BETEGNELSER affinitet alteration alterere ambitus amplitude amplitudevibrato barré capotasto dominantisering frase frekvens frekvensvibrato Hz idiomatisk kammertonen dominant til den neapolitanske subdominant; durakkord på trin bvi der substituerer dominantseptimakkorden på trin V; i C dur substituerer akkorden As dur på trin bvi dominanten G7 på trin V tritonussubstitutionsakkord (koden 3ts anvendes kun i GuitarGuide) gennemstreget funktionskode betyder ufuldkommen, dvs. at den akkord, som funktionskoden refererer, mangler grundtonen; eks. Hdim7 modsvarer en G7b9 akkord uden grundtone; funktionskoden D7 modsvarer en G7b9 akkord uden grundtone i C dur dette tegn efterstilles en funktionskode for en akkord hvis kvint og/eller none er altereret; f.eks. D9> angiver at dominantnonens kvint og/eller none eller begge er altereret af latin: forbindelse, slægtskab, samhørighed; nær forbindelse el. overensstemmelse mellem forskellige ting vil sige at ændre en nodeværdi vha. løse fortegn: fortegnet # (kryds) for en node hæver tonen ½ tone; fortegnet b sænker tonen ½ tone; fortegnet (opløsningstegn) hæver virkningen af tidligere satte eller faste fortegn toneomfang dvs. spændvidden mellem en melodis, et instruments el. en stemmes højeste og dybeste toner betegner afstanden fra midtpunktstillingen til yderstillingen i en svingningsbevægelse; for toner er amplituden, dvs. strengens maksimale udsving fra nulstillingen, et mål for lydtyrken eller lydstyrkevibrato; vibrere en tone ved hastige ændringer af dens lydstyrke; nogle sangere mestrer denne teknik af latin fra (måske) gallisk/keltisk betyder stang ; på guitaren en stang der lægges over alle 6 strenge for at ændre tonehøjden for hele systemet; baréen kan være en eller flere fingre eller en capotasto; betegnelsen bruges oftest om greb hvor fingre er barréen italiensk; en metal- el. træliste til at spænde fast på gribebrættet så samtlige strenge afkortes og tonehøjden ændres; letter spil med løse strenge i visse tonearter at ændre en akkords toner med løse fortegn så akkorden bliver en dur- eller dominantseptimakkord i betydningen musikalsk periode eller musikalsk sætning; de enkelte frasers (sætningers) udformning til intensive melodiske helheder og deres gensidige afbalancering gennem artikulation (toneansats og tonefastholdelse), dynamik (tonestyrke og dens vekslen) og agogik (tempoet i foredraget, fremførelsen) benævnes f; en tones svingningstal f angives ved antal svingninger pr. sekund og benævnes Hz (med dimensionen sek -1 ); efter den tyske fysiker Heinrich Hertz vibrere en tone ved hastige ændringer af dens tonehøjde dvs. frekvens; det er normalt det sangere gør og det vibratoarmen på en el-guitar gør forkortelse af Hertz, der er betegnelse for svingningsfrekvens, der måles i svingninger pr. sekund fra græsk idiöma egen, særegenhed, og suffiksen -isk fra græsk i forb. m. fremmedord; betegnelse for bestemte udtryk eller vendinger, der er særegne for f.eks. et bestemt sprog eller en bestemt dialekt - eller her for et bestemt musikinstrument, musikkreds, stil eller genre; eller en musikers særegne spillestil kammertonen A er = 440 Hz. Standard for det vesteuropæiske tonesystems referencetonehøjde hvorefter alle andre toner bestemmes og intoneres; har tidligere været andre svingningstal xiii

4 licks mensur riffs sustain ufuldkommen ufuldstændig vamp vibrato af engelsk: slikke, slikke på; i den vesteuropæiske rytmiske musiktradition betegner licks en række stiltypiske og/eller idiomatiske (se dette) faste musikalske - ofte melodiske - figurer, der f.eks. kan udgøre en musikers indøvede grundlag for en improvisation kommer af latin: at noget måles eller er målbart; et udtryk for visse mål på musikinstrumenter, f.eks. om afstanden mellem tonehullerne på et blæseinstrument el. strengenes længde på et strengeinstrument af engelsk: riff; menes dannet af ordet refrain; et rytmisk præget motiv som til stadighed repeteres, f.eks. medens en solist improviserer, hvis det da ikke ligefrem er solisten, der improviserer riffet af engelsk betyder vedholdenhed, holde gående; en guitars evne til at holde en tone; jo længere en tone holdes - dvs. jo længere tonens udklingningstid er - des bedre er guitarens sustain betegnelse for en akkord hvori grundtonen mangler eller er udeladt betegnelse for en akkord hvori en eller flere toner er udeladt, ofte kvinten afledt af engelsk: om at flikke noget sammen; improviseret akkompagnement eller akkordrundgang; især inden for rytmisk musik en betegnelse for en gentaget harmonisk kadencefigur, der ofte anvendes som harmonisk udfyldning; mange slagere og såkaldte standards bygger på sådanne akkordrundgange i en betydelig del af deres harmonik. Eksempel på akkordrundgang: : C Am7 Dm7 G7 : af italiensk at vibrere; små svingninger i en tone som gør tonen mere levende og klangfuld; der skelnes mellem frekvensvibrato og amplitudevibrato; se ovenfor xiv

5 oversigt over indhold FØRSTE DEL INSTRUMENTLÆRE OG MUSIKLÆRE GUITAREN GUITAREN OG DENS TONESYSTEM DEN SVINGENDE STRENG OG NATURTONERÆKKEN BEREGNING AF FLAGEOLETPUNKTER STEMNING AF GUITAREN SUPERPOSITIONSSYSTEMET TONESYSTEMER, SKALAER OG DET MODALE PRINCIP TONESYSTEMER OG MATERIALESKALA TONALITET OG BRUGSSKALAER INTERVALLER DET MODALE PRINCIP OG MODALSKALAER HARMONI, AKKORD OG AKKORDDANNELSE HARMONI OG AKKORD AKKORDSTRUKTURER BECIFRINGSSYSTEMET OG KLASSIFIKATION AF AKKORDER AKKORDDANNELSE HARMONISKE FORLØB I DUR/MOL TONAL MUSIK HARMONISKE FORLØB I DUR/MOL TONAL MUSIK OG DEN TONALE KADENCE HARMONISEREDE SKALAER OG BIDOMINANTER JAZZ-KADENCEN OG MODAL MUSIK TRITONUSSUBSTITUTION OG ANDRE AKKORDSUBSTITUTIONER INTRODUKTION TIL AVANCEREDE MUSIKBEGREBER ANDEN DEL VÆRKTØJER PÅ GRIBEBRÆTTET FLAGEOLETSPIL OG SKALAER PÅ BRÆTTET FLAGEOLETSPIL OG FLAGEOLETPUNKTERNE PÅ STRENGENE SKALAER PÅ BRÆTTET I DE 5 SUPERPOSITIONER NABOTONEARTER PÅ BRÆTTET IMPROVISATION, HARMONISK AKKOMPAGNEMENT OG ARPEGGIO MELODISK IMPROVISATION OG BESTEMMELSE AF IMPROVISATIONSSKALAER VÆRKTØJ TIL VALG AF IMPROVISATIONSSKALA ALTEREREDE TONEGRUPPER (TONE CLUSTERS) FASTE STRUKTURER OG CIRKLER HARMONISK AKKOMPAGNEMENT OG IMPROVISATION SAMT ARPEGGIO GREB SMARTFINDER OG GREBSAMLING GREB SMART FINDER: BYG DINE EGNE GUITARGREB GREBSAMLING

6 Indholdsfortegnelse 0 Tegn-, ord- og begrebsforklaring xi GUITARGUIDE FØRSTE DEL GUITAREN OG DENS TONESYSTEM 8 1 Guitaren Typer Byggeprincipper Akustisk guitar Elektrisk guitar Konstruktionsbetragtninger Pickup ens placering Halsens fastgørelse til kroppen Guitarens klang Klangkassen Strengens bevægelsesmønster Plektrets betydning for klangen Naturens tonesystem Den svingende streng Naturtonerækken Naturtonerækkens overtoner - flageolettoner Den 'uharmoniske' streng Guitarens tonesystem Gribebrættet Tonenavnene i båndene Kvintcirklen på guitaren Notation, tonehøjde og tonespændvidde (ambitus) Beregning af flageoletpunkternes position på gribebrættet Stemning af guitaren Stemningsteori Stemmemetoder Gehør stemning bånd stemning Oktav stemning Flageolet stemning Forslag til tempereret stemning af guitaren Stemning ved svævning Svævning Stemning Åben stemning Superpositionssystemet i

7 6.1 Superpositioner Udlægning af skalaer og greb i superpositionssystemet Udlægning af skalaer Udlægning af greb Kombination af superpositioner MUSIKKENS TONESYSTEMER, SKALAER OG DET MODALE PRINCIP 7 Musikkens tonesystem Identitetsinterval Materialeskala Tonalitet Psykologisk plan Musikfaglig synsvinkel Tonalitet forstået som trinfølgemønstre Diatonisk trinfølgemønster Dur og mol tonalitet Durtonalitet og skala Moltonalitet og skala Klassiske brugsskalaer Durskala Molskalaer Ren mol Melodisk mol Harmonisk mol Sigøjnermol Kromatisk skala Pentaton skala Pentaton durskala Pentaton molskala Pentaton dur plus mol skala Blues og bluesskalaerne Blues Bluesskalaen Udvidet bluesskala Bluesgenrer Nyere brugsskalaer Heltoneskalaen Ottetoneskalaen (eller dim skalaen) Altereret skala eller den super lokriske skala eller den formindskede heltoneskala Lydiskb7 skala eller lydisk dominantisk skala eller overtoneskala Mangfoldige skalaer - sammenfatning Toneart Kirketonearterne ii

8 11.2 Dur og mol tonearterne Det modale princip og modalskalaer Modal praksis i nutidig musikalsk sammenhæng Tilgang til modale skalaer Navngivning af modale molskalaer Durskalaens måder - modalskalaerne i dur Modalskalaer af samme skala Modalskalaer med samme grundtone Molskalaernes måder Ren mol Melodisk mol Melodisk mol modalskalaer af samme skala Melodisk mol modalskalaer med samme grundtone Harmonisk mol Harmonisk mol modalskalaer af samme skala Harmonisk mol modalskalaer med samme grundtone Den pentatone skalas måder Bluesskalaens måder Intervaller Oversigt Tritonusintervallet Alternative intervalangivelser HARMONI, AKKORD OG AKKORDDANNELSE 14 Harmoni og akkord Historie Akkord Akkorders egenskaber Akkorddannelse Højere opbyggede akkorder med alteration Begrebet skalaegen Akkordstrukturer og akkorders placering Akkorders råmateriale: Tertsstablen Tertsstablen Tertsens størrelse Treklange - kvintakkorder Placering Omvending Stilling Struktur Yderligere alteration af kvinten Firklange - septimakkorder Femklange - noneakkorder Firklange i femklange og ufuldkomne akkorder iii

9 15.6 Akkorder med højere opbygning og alteration Seks- og syvklange (11 re og 13 ere) Altererede 11 re og 13 ere Akkorder med andre intervaller Sekund og none Kvart og undecim Sekst og tredecim Kvartstabler Becifringssystemet - kodning af akkordstruktur Becifring Becifringsregler illustreret ved eksempler Becifringskoder i partiturer Akkordopbygning i praksis Akkordafslutning Toneklynger Ideal og praktiske muligheder Akkordens tonefølge Udeladelse af toner i højere opbyggede akkorder Den musikpraktiske kontekst Klassifikation af akkorder og greb Akkorddannelse Syvklange i dur og mol skala Syvklange i melodisk mol skala Syvklange i harmonisk mol skala Seks- til otteklange i heltoneskalaen og ottetoneskalaens 1. og 8. måde Fastlæggelse af akkordforråd Akkorddannelse i ottetoneskalaen Akkorder med flygtigt tonalt centrum og terstidentitet Den ufuldkomne Akkorddannelse i sigøjnermol HARMONISKE FORLØB I DUR/MOL TONAL MUSIK 19 Den harmoniserede skala Opbygning Harmoniseret durskala Harmoniseret molskala Harmonisering af molskalaer Ren mol Harmonisk mol Karakteristiske akkorder og slægtskab mellem akkorderne Karakteristiske akkorder i den harmoniserede skala Tonika - T Dominant - D og dominantseptimakkord - D Subdominant - S iv

10 Slægtskab mellem akkorderne i den harmoniserede skala Den tonale kadence Den tonale kadence i musik i dur Dominant- og subdominantkæder Den tonale kadence i musik i mol Ren mol Mol med durdominant Melodisk og harmonisk mol Den tonale kadence i blues Blues i dur Blues i mol Bluesgenrer Klassisk blues Rock-blues Jazz-blues Dominantisering og bidominanter Bidominanter Dominantisering i dur Dominantisering i Mol Dominantisering i ren mol Dominantisering i mol med durdominant Særlige bidominanter Jazzkadencen og ii - V7 - I progressionen Jazzkadencen ii - V7 - I sekvensen Første trin Grebstrukturer Akkordsubstitution Tritonussubstitution Tritonusintervallet Tritonussubstitution Alle dominantseptimakkorder kan Dobbeltaltereret vekseldominant Altererede tritonussubstitutionsakkorder Neapolitansk subdominant - durakkord på trin bii Durakkord på trin bvi Oversigt over substitutionsakkorder Molakkorder på uvante trin i dur Modal musik Modal jazz Det lydisk-kromatiske koncept Akkorders funktion i dur/mol tonal musik Funktionsbegrebet Akkordfunktioner v

11 25.3 Sammenfatning af akkordfunktioner Akkorder i den harmoniserede skala Dominantiserede skala og bidominanter Substitutionsakkorder Molakkorder på uvante trin i dur Altererede akkorder Den halvformindskede og formindskede akkord Grundtoneændring eller Det funktionsharmoniske hjul Det harmoniske hjul i dur Det harmoniske hjul i mol Eksempel på anvendelse af det funktionsharmoniske hjul Introduktion til avancerede musikbegreber Enharmonik og enharmonisk omtydning Modulation Transposition Musikalsk analyse Hjælpemiddel til intervalbestemmelse GUITARGUIDE ANDEN DEL FLAGEOLETSPIL OG SKALAER PÅ BRÆTTET 27 Flageoletspil (overtonespil) på guitaren Flageoletspil på løse strenge Flageoletspil på nedtrykkede strenge Flageolere en kvart - og alle andre intervaller Skalaer på brættet System til skalaudlægning De klassiske brugsskalaer på gribebrættet Dur skala Fast position - vertikalt forløb Flydende position - horisontalt forløb Ren mol skala Melodisk mol skala Harmonisk mol Kromatisk skala Pentaton skala Pentaton dur Pentaton mol Identitet i form mellem pentaton dur og mol Blues skalaen Den klassiske bluesskala Den udvidede bluesskala vi

12 Horisontal forbindelse mellem positioner i blues Tonal og formmæssig identitet mellem blues og pentaton mol Måder i pentaton dur og mol samt blues Nyere brugsskalaer på brættet Heltoneskalaen Ottetoneskalaen Den altererede skala eller super lokrisk skala eller den formindskede heltoneskala Lydiskb7 skala eller lydisk dominantisk skala eller overtoneskalaen Samlet præsentation af brugsskalaerne Nabotonearters positioner på gribebrættet IMPROVISATION, HARMONISK AKKOMPAGNEMENT OG ARPEGGIOSPIL 30 Melodisk improvisation Improvisationskategori Improvisatorisk stil Improvisation ved eksempel Metode Metodegrundlag Anvisning Værktøjer til valg af improvisationsskala Bestemmelse af improvisationsskala Improvisation over bidominanter og øvrige akkorder i den dominantiserede skala Bidominanterne I dur I ren mol I mol med durdominant Valg af improvisationsskala i dur Bidominanterne (D7) på trin III, VI og VII Tonika bidominantseptimakkorden (D7) på trin I Subdominantseptimakkorden S7 på trin IV Subdominantens subdominantseptimakkord SS7 på trin bvii Vekseldominanten DD7 på trin II Valg af Improvisationsskala i mol Improvisation over tritonussubstitutionsakkorder Analyse Anvendelse af melodisk mol skala Anvendelse af ottetoneskalaen Tritonussubstitution på andre trin end V Altererede tritonussubstitutionsakkorder Improvisation over molakkorder på uvante trin i dur Tonika molakkord i dur vii

13 Mol subdominant i dur Moldominant i dur Molakkord på trin vii i dur Improvisation over formindskede akkorder Værktøj til valg af improvisationsskala Værktøjernes opbygning og anvendelse Værktøjernes indhold Værktøjernes anvendelse Eksempler på anvendelse af værktøjerne Improvisation i dur Improvisation i mol Værktøj til valg af improvisationsskala i dur Værktøj til valg af improvisationsskala i mol Improvisation med heltoneskalaen Improvisation med ottetoneskalaen dim7 akkorden Altererede dominantseptimakkorder Over andre akkorder Improvisation i jazz og blues Improvisation over akkorderne i jazzkadencen ii - V7 - I Improvisation med pentaton skala i dur og mol Improvisation i blues Gennemgangs- og hviletoner og avoid notes samt forbindelser Gennemgangs- og hviletoner og avoid notes Forbindelser Analyseeksempler og anvendelse af værktøjerne Hymn to freedom Præsentation Analyse The Girl from Ipanema Præsentation Analyse Toneart og modulation Harmonisk analyse Valg af improvisationsskalaer Lineær algebra eller kunst? Tonegrupper Cirkler Faste strukturer Improvisation og hyppige akkordskift Harmonisk akkompagnement Rytmisk slagguitar og blokakkordspil Arpeggio Arpeggiospil viii

14 Eksempler Hvordan kommer man videre med arpeggioøvelser Melodiske mønstre omkring arpeggioskalaer Akkompagnement i blues GREB SMARTFINDER OG GREBSAMLING 40 GuitarGuide greb SmartFinder SmartFinderens opbygning Valg af akkorder i forbindelse med anvendelse af greb SmartFinderen Grebsamling Klassifikation af greb Udvælgelseskriterier og begrænsninger Grebdiagram Oversigt over samtlige greb i grebsamlingen udskrevet i akkordform med C som grundtone GREBSAMLING Spanske greb spanske greb C spanske greb D spanske greb E spanske greb F spanske greb G spanske greb A spanske greb H Transponérbare greb - treklange treklange grundform treklange sekstakkord treklange kvartsekstakkord Transponérbare greb - barrégreb Toklange og sus-akkorder power sus sus sus4#5addb Durakkorder dur duradd dur dur6add maj maj7# maj7b maj7# maj7b ix

15 maj maj7add# maj9# maj13# Molakkorder mol mol add mol mol6add molmaj molmaj mol mol mol mol Dominantseptimakkorder dom dom7sus dom dom9sus dom dom dom13sus dom7# dom7b dom7#5b dom7# dom7b dom7b9sus dom7#5# dom7#5b dom7b5# dom7b5b dom7add# dom7#9# dom7b9# dom9# dom9b dom9# dom13b9omit# dom13# Halvformindskede, formindskede og forstørrede akkorder mol7b dim aug Litteraturhenvisning x