Tonal analyse. l. Indledende bemærkninger GUNNER RISCHEL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tonal analyse. l. Indledende bemærkninger GUNNER RISCHEL"

Transkript

1 Tonal analyse GUNNER RISCHEL l. Indledende bemærkninger I det korte, men betydningsfulde arbejdspapir»funktionslæren - Problemer og praksis«fra 1969, som offentliggøres i dette bind af Musik & Forskning, drager Povl Hamburger konklusionen af en livslang beskæftigelse med harmonisk analyse, udmøntet dels i undervisning ved dette institut, dels i flere udgivelser. 1 Det er bemærkelsesværdigt, at Hamburgers konklusion er en»kategorisk afvisning ikke blot af den rent Riemann'ske funktionslære, men også af forsøgene på at»redde«, hvad man formodede fremdeles kunne betragtes som værende af pædagogisk værdi«. Bemærkelsesværdigt, og tankevækkende, i betragtning af, at det nu er tyve år, siden Povl Hamburger efterlyste en»skitse til en relevant harmonisk analysemetode«. Hamburger skriver:»... fagets lærere vil formentlig være enige med mig i, at diskussionen vedrørende dette for harmonilære-undervisningen så betydningsfulde problem ikke bør betragtes som afsluttet med det afholdte møde«. Mødet fandt sted i december 1969, og det må desværre konstateres, at den efterlyste fortsættelse af debatten stort set ikke er kommet. Et forsøg i den retning var min artikel i nærværende skriftrækkes bind 9,»Subdominant eller dominant?«, som behandler en række metodiske problemer ved den praktiske anvendelse af funktionslæren. 2 Spørgsmålet om analysens nomenklatur hænger nøje sammen med spørgsmålet, hvordan analysen som sprogligt udsagn forholder sig til den i egentlig forstand musikalske begrebsdannelse, og dermed også til musikalske bevidsthedsfænomener (dvs. musik). Det er let at fremsætte programerklæringer, her er en: For mig er det en selvfølge, at den musikalske analyse skal forholde sig direkte til den musikalske oplevelse. - Ja, vil man måske straks sige, men kan den det? - og i givet fal, hvorledes? -»Oplevelse og analyse«er titlen på en artikel i Musik & Forskning bind 13 af Hanne Tofte Jespersen. 3 Her omtales bl.a. barrieren mellem sprogets entydige og musikkens flertydige semantiske udsang; musik kan ikke oversættes til sprog. (Hanne Tofte Jespersen søger en komplementaritet mellem oplevelse og analyse, og henviser til det såkaldte»nye paradigme«). Nærværende artikel handler tilsyneladende om noget andet, om den musikalske analyses værktøj. Men netop værktøjet, de analytiske be-

2 greber og metoder, må dog være af afgørende betydning for, hvorledes analysen forholder sig til de i egentlig forstand musikalske bevidsthedsfænomener: et værktøj skal ganske enkelt passe til det, som det skal anvendes på. Det mener jeg, som Hamburger, at funktionsanalysen ikke gør. Det som jeg skal udrede i det følgende må her til en begyndelse stå som en påstand: Funktionslæren giver et inadækvat og fordrejet billede af det som er den europæiske musiks grundsubstans, og dermed også de musikalske bevidsthedsfænomeners grundsubstans, nemlig det diatoniske system med dets syv toner og deres vidt forgrenede indbyrdes relationer. Men, hvis funktionslæren ikke er et hensigtsmæssigt redskab, hvorfor bruges den så? Hvordan kan den fungere (eller synes at fungere) så godt, både pædagogisk og videnskabeligt? Der må gives ikke et, men mange svar herpå, det handler nemlig både om visse elementer i selve teori systemet, om den pædagogiske og videnskabelige traditions inerti, om de omstændigheder hvorunder teorien anvendes i praksis, og om begrebsdannelsens psykologiske mekanisme. - Jeg skal allerede her foregribe nogle af svarene, og uddybe de for min fremstilling væsentligste punkter senere: Funktionsteorien lokker ved første blik med et umiddelbart anskueligt,»symmetrisk«billede, Subdominant, Tonika, Dominant, de tre såkaldte hovedfunktioner. At denne symmetri kun er tilsyneladende, og at teorien om tre»hovedfunktioner«er misvisende, hvilket viser sig, lige så snart man skrider til at indordne alle toner og akkorder og tonaliteter under de påståede hovedfunktioner, forhindrer ikke at teorien akcepteres af eleven - dels fordi det er hvad der bydes, dels fordi der sker en umiddelbar opfyldelse af et behov for en faglig terminologi. Den i musikkens verden videbegærlige søger navne på sine i forvejen tilstedeværende, men unavngivne, musikalske bevidsthedsstrukturer. Og navne får man jo! De efterhånden opdykkende inkonsekvenser vil hos den studerende enten føre til den ydmyge erkendelse, at der endnu er lang vej til at forstå hele musikteorien, eller måske føre til en vis fremmedgørelse overfor»teori«. Den manglende overensstemmelse mellem teori og musik kan dog også have en tilsyneladende positiv pædagogisk effekt, nemlig en, slet ikke ubegrundet, respekt for den imponerende tankebygning. Denne bæres oppe af den analyserendes dobbelte tilskyndelse, både til intensiv beskæftigelse med musik og til abstrakt tænkning. At de til tider uhyre spidsfindige problemer som er forbundet med at få teori og praksis til at passe sammen ofte kan true med at stjæle billedet fra det egentlige konkret musikalske analysearbejde, kan ofte ikke erkendes på nært hold. - At uoverensstemmelsen mellem teorien og musikken ikke - hos den lærelystne - fører til udtalt uvilje mod»musikteori«, skyldes de omstændighe-

3 der hvorunder teorien anvendes i praksis: Både elever og lærer beskæftiger sig med musik, og de bruger deres ører! I samme grad som de gør det, vil de i egentlig forstand musikalske begreber også kunne være det bestandige korrektiv til den teoretiske indlæring, og der vil i den enkeltes bevidsthed ske en, mere eller mindre vellykket, kobling mellem de to områder. Her er vi kommet tilbage til navngivningen. Med navngivningen får et bevidsthedsfænomen identitet. Selve navngivningen har en næsten magisk virkning. Opmærksomheden er ikke i første række rettet mod den mere eller mindre rimelige forklaring på navnet, men på den til navngivningen knyttede mulighed for at identificere fænomenet og meddele sig om det til andre. Tingene skal jo hedde noget! - Det er, så vidt jeg kan se, ofte på disse præmisser funktionslæren bruges; musikunderviseren vil - trods en sikkert udbredt fornemmelse af at systemet knirker - være tilbøjelig til at videregive det han selv har lært; om ikke andet, så bruge terminologien. Funktionslæren findes, som bekendt, i mange forskellige udgaver med tilhørende afvigelser i terminologi. Systemet kan fremtræde i stærkt forenklet form, eller særdeles kompliceret. Dette afspejler ikke nødvendigvis forskellige»niveauer«, fra det elementære til det avancerede, men kan dække over ret forskellige tilgange til analysen. Det principielle grundlag er dog stadig læren om tre hovedfunktioner, at hvilke alt andet afledes. - Jeg skal her betone det forbehold jeg tidligere har antydet: Analysearbejde er noget andet og mere end det man ville kunne forvente blot ved at betragte værktøjet. Ja, ofte er de allermest relevante og læseværdige elementer i en analysetekst ikke direkte afhængige af den teoridannelse der hævdes som analysens grundlag. Denne betragtning er dog næsten en generalisering. Det problematiske træder for alvor frem, når analysearbejdet så at sige må foregå på trods af systemet! Det, mener jeg, er stort set funktionsanalysens vilkår. Det ofte skarpsindige og fascinerende analysearbejde havde været bedre tjent med et enkelt, diatonisk orienteret fundament. De mange funktionsbetegnelser er ikke blot (unødigt) komplicerede, men gør det også vanskeligt at orientere sig tonalt, fordi de enkelte akkorders identitet - som trin - ikke fastholdes. Før jeg går videre i min fremstilling, vil jeg med udgangspunkt i Hamburgers arbejdspapir præcisere min kritik af funktionslæren. Af funktionslærens lærestof finder jeg følgende begreber relevante og praktisk anvendelige: Tonika- og dominant-begreberne, endvidere det udvidede dominantbegreb: de sekundære dominanter, eller bidominanter. Jeg må derimod forkaste: Placeringen af subdominanten som»hovedfunktion«, parallel- og ledetonevekselklang-teorierne, læren om den»tilføjede 1 1 "l

4 sekst«. Disse er allerede omtalt af Hamburger. Endvidere den manglende erkendelse af, at der er syv diatoniske akkorder, selvom kun de seks af dem, dur- og mol-akkorderne, kan etableres direkte som tonika i en nærtbeslægtet toneart. Funktionslæren anerkender ikke de formindskede akkorder på durs VII trin, og på mols II trin,4 til trods for at de stemmeføringsmæssigt følger samme mønster som andre akkorder, og har grundtone, terts, kvint, evt. septim. II trin i mol er allerede opslugt som»tilføjet sekst«. De formindskede VIIakkorder kaldes»ufuldkomne dominantakkorder«, og i mange fremstillinger føres forvridningen så langt, at akkordtonerne benævnes udfra V trin: grundtonen kaldes terts, tertsen kvint, kvinten septim (!), og septimen kaldes none, helt i strid med den stemmeføringsmæssigt regulære dissonansbehandling. Velkendt er betegnelsen»ufuldkommen dominantnoneakkord«for formindsket septimakkord. De to udsagn i betegnelsen betinger hinanden; men de er begge uholdbare. Akkorden er ikke ufuldkommen, og den er absolut ikke nogen noneakkord. 5 Den grundlæggende fejltagelse er de tre»hovedfunktioner«, af hvilke alt andet skal afledes. Idet jeg tager Hamburgers udfordring op, må jeg også formulere grundlaget for en mulig udformning af»en relevant harmonisk analyse-metode«, herunder også tage stilling til Hamburgers udsagn»... hvor det drejer sig om musik på dur-mol-tonalt grundlag, har det ingen mening at ville eliminere det harmoniske funktions begreb som sådant... «. Heri kunne jeg være enig med Hamburger, hvis ikke netop ordet»funktion«havde fået den specielle betydning, som funktions læren har givet det. Som overordnet analysebegreb sætter jeg Tonal analyse, som det fremgår af overskriften. 2. Melodi og akkordsats. Trin og funktion Som udgangspunkt har jeg opstillet en model, Eks. l. Det er velkendt, at det vi kalder akkordsats er opstået af melodiske strukturer i forbindelse med udviklingen af flerstemmigheden. Dette er her vist i skematisk form. r o

5 n'.,j f --I r~r i--f r.:e-!j~h'jt'-r. r. ~.J l ':J. F'S r:-r. r ~ ~ 11 Jn )- l-j l I 8 9 I f I I r l j I r I Jeg har valgt en trinvis faldende hovedmelodi, hvortil der føjes parallel førte stemmer i sekstforhold og tertsforhold, koblet sammen i fig. 3 til»fauxbourdon-sats«; dette forløb har imellem de to grundakkorder tre sekstakkorder, som i trinsymboler ville være C:II6 16 VII6. I fig. 4 har de to overstemmer byttet plads, og da der derved opstår parallelle kvinter, må satsen figureres med synkopedissonanser, som danner en forudholdskæde. De dissonerende toner må opfattes som akkordfremmede. I fig. 5 tilføjes endnu en stemme i terts eller sekstforhold ; dette kræver i klassisk sats yderligere figurering med forslagsfigurer i tenoren. I fig. 6 er forslaget»frosset fast«til antecipation; nu er det nærliggende at sige, at de tre sekstakkorder har delt sig i seks septimakkorder. Disse er i fig. 7 ved udlægning af bassen blevet til grundakkorder, så vi har en kvintrundgang, angivet i trinanalyse C: I IV7 VII IV7 117 V7 I. - Endelig har jeg i fig. 8 og 9 vist to kromatiseringsmønstre. Som det ses, kan Eks. l give anledning til overvejelser over akkordbegrebet; det er dog ikke min hensigt at anfægte begrebet i den forstand, at det skulle være en analytisk nødvendighed at føre et akkordforløb tilbage til en»drlinie«(schenker), men at en sådan betragtningsmåde må stå som en mulighed, og som et korrektiv til en endimensional akkordopfattelse. - Jeg skal imidlertid nu forsøge at anvende funktionslærens termer i forbindelse med Eks. l. (Man kunne måske her indvende, at det er en urimelig fremgangsmåde at konstruere et musikalsk forløb, for derudfra at vise et analysesystems mangler. Dertil vil jeg bemærke, at alle de viste akkordstrukturer og akkordforbindelser forekommer særdeles ofte i musikalsk praksis, hvad enhver kan forvisse sig om ved nøjere undersøgelse). Ad fig. 3: For akkord nr. 2 er funktionsanalysens almindelige betegnelse»~«,»ufuldstændig subdominant«eller»subdominant med sekst i stedet for

6 kvint«, for akkord nr. 4»ufuldkommen dominant«,»17)«. Ofte afstår man dog fra at bruge sådanne betegnelser om akkorder i en sekstakkordkæde, dvs. man afstår fra at give dem funktionstegn, og bruger evt. trinangivelser. - Er forklaringen simpelthen den, at forløbet er så enkelt, at funktionsangivelserne umiddelbart må forekomme unødvendigt komplicerede? Man kan møde den forklaring, at den harmoniske funktion ikke er særlig stærk i en sekstakkordkæde, hvortil man må svare, at den tonale betydning er ganske klar. (Og, for at forestille sig et lidt mere differentieret satsbillede, jeg vil hævde, at 2. akkords identitet (eller»funktion«) som andet trins sekstakkord ville være uændret med tilføjelse af en baslinie c-f-g-g-c til fig. 3!). Fig. 4 og 5 tror jeg heller ikke funktionsanalysen kan stille så meget op med; der er stadig, mellem begyndelses- og slutakkord, tale om tre figurerede sekstakkorder. I fig. 6 har vi otte akkorder, som jeg nu skal forsøge at analysere med funktionsbegreber: C: T S7 17)9 Dp7 Tp7 S6 D7 T. (Jeg har ikke medtaget angivelser af omvendinger).»dp7 Tp7«vil formentlig blive forkastet af nogle funktionsteoretikere, som blot en registrering, men ingen analyse. Funktionsanalysen kræver nemlig efter en dominant en»tonikal«funktionsangivelse. Kan det (da Em7-akkorden jo kommer efter en»ufuldstændig dominantnoneakkord«) siges at være en tonikasekstakkord, først med septim- og none-forudhold, som opløses til tonikasekstakkord med tilføjet sekst? - Eller skal man vælge at beskrive dette akkordpar som et sekvensled uden klar tonal funktion? - Jeg tager tilflugten til den allerede for fig. 7 givne trinanalyse. I fig. 7 vil funktionsanalysen stå overfor et problem ved 3. akkord; den kan ikke længere betegnes som»ufuldkommen dominantnoneakkord«, ikke fordi tonen f mangler (for det er en stemmeføringsmæssig tilfældighed), men fordi det er en formindsket akkord i grundform, som tilmed videreføres med kvintfald (det er C: VII7 1117). Havde der blot været gis i næste akkord, altså Hm75b E7 Am, så kunne denne 3. akkord i fig. 7 analyseres som»(bi) subdominant med tilføjet sekst i bassen«, funktionslærens navn for mols 117. I fig. 8 ville der ikke være tvivl om de to bidominanter, H7 og A7, men derimod om, hvordan man skal betegne de akkorder de er dominanter til, det er nemlig igen halvformindskede akkorder. I en trinanalyse vil jeg her både angive trinfunktionen - den er uændret - og den akkordstruktur som det altererede trin har fået: VII har fået dominantseptimakkordstruktur, og er CV7) til den efterfølgende III -akkord; denne har fået struktur som mols 117, som (på VI) videreføres regelret til samme»lånte«moltonalitets V7, således at dette næstsidste akkord par sekventisk foregriber sidste akkord par.

7 I fig. 9, endelig, kan funktions analysen vise: T S (D7)(D7)(D7) DD7 D7 T. - Ja; jeg ville blot stadig angive også de oprindelige trin sammen med angivelsen af CV7)-betydningen, da jeg anser denne for at være en klanglig udsmykning af et i sin grundbetydning uændret tonalt forløb. Trinanalysen kunne udformes således: CV7) CV7) CV7) CV7) C-dur: IV7 VII III VI II V7 I. Det er vigtigt for mig at slå fast, at ovenstående procedure ikke er, og heller ikke kan være et billede af, hvordan funktionsanalysen udnyttes i praksis, f.eks. i diverse publicerede analysearbejder, j fr. mine bemærkninger i indledningen om forholdet mellem værktøj og arbejde. Min hensigt er alene ud fra nogle meget enkle akkordforbindelser at vise, hvor intrikat forholdet er mellem funktionslærens mekanismer og musikkens diatoniske sammenhæng. Kvint-rundgangen i eks. 1 fig. 7 er en fuldstændig tonal kadence. I næste afsnit vil jeg belyse funktionslærens forhold til det elementære kadencebegreb og subdominantens placering. 3. Subdominantens placering Funktionslæren bygger på den letfattelige kendsgerning, at dur-tonaliteten har tre i kvintrække på hinanden følgende durakkorder, af hvilke den midterste er tonika. Det slås uden videre fast, at disse akkorder er de tre hovedfunktioner. Billedet kan også synes symmetrisk: Underdominant - tonika - overdominant ; denne symmetri er imidlertid fiktiv, hvilket viser sig på flere måder, lige så snart perskeptivet udvides. I bevægelse, i et musikalsk forløb, grupperer de sig som en toleddet sekvens, kaldet den»tonale kadence«: T - S, D - T. Nu følger forklaringen om hullet i midten, den kontrære forbindelse S-D. Det fastholdes stadig, at der er tre hovedfunktioner - vi har jo heller ikke mødt andre akkorder endnu. - (Når man præcis på dette sted i indlærings processen»tilføjer en sekst«til subdominantakkorden - med tilhørende forklaring om, at den stadig er en subdominant, men at kvinten dissonerer (?!), etc. - ja, så gør man sig skyldig i det falskneri, som Hamburger beskriver således:»hvor... ~ akkorden forbindes med V, forstod allerede Rameau, at den måtte opfattes som omvending af 117, og anderledes kan vi da heller ikke forstå det, hvis vi da ikke forholder os spekulativt-abstrakt til tingene, men musikalsk - konkret... «). -

8 117 Lad os fylde»hullet«mellem S og D ud: Resultatet er den tonale rundgang (svarende til Eks. 1, fig. 7): I IV VII III VI II V I (akkorder i C-dur: C, F, HmSb, Em, Am, Dm, G, C). Nu ses subdominanten placeret i et helt andet perspektiv, nemlig seks kvinter (hvoriblandt en formindsket!) fra tonika. Til videre belysning af subdominantens rolle vil jeg gå ud fra en skematisk opstilling af de syv diatoniske treklange i seks rene kvintskridt, tre dur- og tre molakkorder og en formindsket treklang: F C G d a e hsb. Nederst i rækken ligger F-dur, dur-tonaliteten s subdominant. Hvorfor er F ikke tonika? Der kan gives flere svar, som er forskellige sider af samme sagsforhold. Melodisk har vi brug for ren kvart over grundtonen, c-d-e-f; harmonisk har vi brug for et hvilepunkt, som spændingsrnæssigt ligger under tonika. Tovey kalder i sin bog»beethoven«6 subdominanten»a region of repose and retirement«, og gør videre opmærksom på, at den mest karakteristiske brug af subdominanten er den plagale kadence, som kommer efter at den almindelige helslutning har afsluttet historien. Skematisk fremstillet: '" II V I. IV I. - Foran dominanten i kadencen dominerer II. trins-akkorden (sammen med diverse alterationer af II og IV, som af funktionslæren klassificeres under vekseldominantbegrebet, altså faktisk henføres til II). Dette betyder naturligvis ikke, at T S D T formlen ikke bruges; det gør den som bekendt ofte i meget enkel harmonisk sats. I, IVog V kan også på markant måde definere tonearten, men det kan ske på mange andre måder. Det giver god mening at tale om»subdominantretning«og»dominantretning«; det betyder simpelthen det samme som b-retning og #-retning, regnet fra tonika. - Dur-mol-tonaliteten kan, især i 19. årh., vise en tendens til moldur-blanding, således at tonikas tonekøn kan oscillere mellem mol og dur, medens subdominanten foretrækker molklangen, og dominanten durklangen. Denne tendens er imidlertid rent melodisk genereret: en forening af de mest karakteristiske tonale egenskaber fra hvert af de to tonekøn, halvtonetrinet ned fra 6. til 5. i mol, og halvtonetrinet op fra ledetone til grundtone i dur. Disse egenskaber findes allerede i mol-tonaliteten. - Det er på dette sted påkrævet at gå over til en mere generel fremstilling af det diatoniske system og dur-moltonali teten. 4. Det diatoniske system. Nærtbeslægtede tonearter Det diatoniske system er symmetrisk omkring tonen d. Over denne centraltone grupperer sig tre toner som nås ved stigende rene kvinter, og under d finder vi

9 118 tre toner som nås gennem faldende rene kvinter. De yderste toner i dette spand af seks rene kvinter har indbyrdes intervalforholdet formindsket kvint: f-c-g-da-e-h. Denne kvintrække kan også betegnes den diatoniske kvintcirkel. Det diatoniske systems toner har en tonal beslægtethed, gradueret efter afstanden i kvinter. De har også en tonal betydning; denne er bevidsthedsmæssigt knyttet til hver enkelt tone som sådan, og betydningens indhold er bestemt af den struktur som omgiver tonen, og af den melodiske bevægelsesretning. Dette kan vises skematisk, når kvintrækken omkring d erstattes af en trinvis diatonisk tonerække. De yderste toner, f og h, bytter plads, og kvintrækken vil fremtræde som en kvartrække. Det mest interessante er imidlertid firtonegruppernes, tetrachordernes, struktur: 7! 1 1!ll l!l l!l Il! Il! h c d e. e f g a. a h c d. d e f g. g a h c. c d e f. <---- ) ( o ) ( ----> På grund af halvtonetrinets placering har de to tetraachorder omkring d ingen latent bevægelsesretning, de er i balance. De to tetrachorder til højre i figuren har stigende tendens, ledetone, altså den i foregående afsnit omtalte grundtendens i dur-tonaliteten. De to tetrachorder til venstre i figuren har faldende tendens, den omtalte grundtendens i moltonaliteten. Det syvende tetrachord er ikke kommet med i det gode selskab, det er tritonus-tetrachordet,»diabolus in musica«, med strukturen 1 1 1, omgivet af halvtonetrin. De syv skalamønstre som kan dannes af samstillede tetrachorder er som bekendt forskellige, nøje gradueret i forhold til deres plads i kvintrækken. De tre nederste er duragtige, F-, C-, og G-rækkerne (lydisk, jonisk og mixolydisk); de tre næste er molagtige, D-, A- og E-rækkerne (dorisk, æolisk og frygisk); det øverste har formindsket kvint over grundtonen, og kommer derfor (normalt) ikke i betragtning som toneart. - At det kirketonale system afløses af dur-mol-systemet er i en vis forstand naturligvis rigtigt. Det er væsentligt at gøre sig klart, at det også i høj grad drejer sig om en praktisk, notationsmæssig kompromisløsning, idet C-dur og a-mol skalaerne er mellemproportionaler af henholdsvis de tre dur-rækker og de tre mol-rækker. Frygisk skiller sig ganske vist ud på grund af sit særpræg, som hænger sammen med, at den er den yderste brugelige skalamulighed; men dette særpræg, den lille sekund over grundtonen, findes også i moltonaliteten, mest karakteristisk i den Neapolitanske sekstakkord, bil. Det modale mønster er ikke forsvundet i dur-mol-systemet; alle syv skalamuligheder er til stede i det diatoniske materiale, selvom

10 119 dette udstyres med kromatiske bitaner - således at en modulation fra C-dur til e-mol også vil implicere e-mols frygiske oprindelse. I det utransponerede system danner tonearterne F-dur, C-dur, G-dur, d mol, a-mol og e-mol kredsen af nærtbeslægtede tonearter, som altså kan defineres ved, at deres tonika-akkord findes som diatonisk treklang i udgangstonearten, altså a-mol eller C-dur. A-mol har således følgende nærtbeslægtede tonearter: F-dur, C-dur, G-dur, d-mol, e-mol. - Det er vigtigt at klargøre sig, at der er syv diatoniske akkorder, men seks nærtbeslægtede tonearter. Jeg skal blandt utallige muligheder blot nævne to eksempler på anvendelsen af den diatoniske kreds af akkorder og/eller tonearter. I Beethovens klaversonate op. 14 nr. 2 viser Andante-temaet af 2. sats, i C dur, alle durtonalitetens med bidominanter forstærkede trin (kun i takt 8 stadfæstes G-dur som midlertidig tonalitet). I løbet aftemaets 16 takter præsenteres den diatoniske kreds af dur- og mol-treklange hver med sin bidorninant; til sidst mangler kun den sjældneste, medianten e-mol, men den bringes i den både rytmisk og harmonisk spøgfulde codetta. - Rækken, F C G d a e, er udfra E-dur: A E H fig cis gis, netop de tonearter som gennemløbes efter tur og orden i l. satsen af Bach's E-dur violinkoncert (med en ekstra udflugt gennem h): E H E. cis H A h fis H E gis. E H E. Også her kommer medianten, gis-mol, sidst. Det må være på sin plads her at anføre de (herhjemme efterhånden næsten forkætrede) internationalt brugte navne på akkorder og nærtbeslægtede tonearter. De har den fordel fremfor funktionslærens betegnelser, at de ikke betyder noget særligt, eller i hvert fald ikke noget som strider mod den almindelige hørernåde (idet de ikke, som parallellerne, vender hver sin vej i dur og mol). Fælles for dur og mol er, i tertsorden fra subdominanten: IV subdominant, VI submediant, I tonika, III mediant, V dominant. Omkring tonika ligger i dur: VII ledetoneakkord, og II supertanika. I mol hedder det lave, ualtererede VII trin subtonika. II trin hedder blot II. Da flere af mols toner har både en altereret og en ualtereret form, kan først og fremmest Vag VII, men også II, III, IV og VI have forskellige strukturer. Dette behandles nærmere i næste afsnit. 5. Moltonaliteten. Altererede akkorder Moltonaliteten er et konglomerat af de tre molmodaliteter og den fra dur lånte ledetone. Netop på grund af de mange forskellige akkordformer er det vigtigt

11 at fastholde den rene mol som basis, først og fremmest at fastholde moltoneartens moldominant som den diatoniske norm, fordi den er tonika i overkvinttonearten (dominanttonearten). Trinbeteggnelserne i mol, I, II, III, IV, V, VI, VII, bør derfor betyde, udfra c-mol: c, dsb, Es, f, g, As, B (med navne: Tonika, II trin, mediant, subdominant, moldominant, submediant, subtonika). Andre former end disse må så angives ved tilføjelser til de primære symboler, således at mols durdominant f. eks. betegnes V dur eller V +. (Funktionsanalysens almindelige tegn, D, for durdominanten i mol, kan risikere at give et fortegnet billede af en modulations betydning. En egentlig modulation til»d«, durdominanttonearten i mol, vil normalt overraske, netop ved tonekønnet, men symbolets signal er: Norm!.8 Modsat angives det der er norm, modulatorisk, som afvigelse»od«). Modaltonalitetens II, d-f-as i c-mol, anvendes meget ofte som sekstakkord (som andre formindskede treklange); som grundakkord er den normalt firklang, d-f-as-c, 117 (eller liø,»ø«= halvformindsket), altså funktionslærens»s6«. Dens kvint kan hæves, så den bliver molakkord (Ilmol), og den kan ved sænkning af grundtonen blive durakkord, bil, som neapolitansk sekstakkord evt. betenet N6. (De lige anvendte toner, a og des i c-mol, kan evt. betrages som lån fra dorisk og frygisk). Den hævede sekst i mol kan også ændre IV til durakkord, endvidere kan den blive grundtone i en formindsket treklang, hvis fremtrædelsesformer svarer til de under II angivne; de er begge ret almindelige.»#viø«optræder f.eks. i Tristan-forspillet takt 89 (i d-mol) fulgt af forstørret sekstakkord og dominantseptimakkord (funktionsanalysen ville her igen være henvist til begrebet»bisubdominant m. tilføjet sekst i bassen,<). Det hævede 7. trin, ledetonen, bærer som bekendt som grundtone en formindsket treklang, der oftest optræder som sekstakkord, funktionslærens»ufuldkomne dominant«, og firklangen, den allerede meget omtalte formindskede septimakkord,»#vllo«(el. #Vlldim). (Det skal lige indskydes, at det ved angivelse af bidominanter kan være praktisk at forudsætte ledetonen i tegnene (V) og (VII». Moltonaliteten har endnu en karakteristisk altereret akkord, den forstørrede sekstakkord, Aug6 eller A6. Dens grundform er den såkaldte italienske sekstakkord, i c-mol as-e-fis; den»tyske«tilføjer hertil tonen es, den»franske«tonen d (disse toner er oprindelig melodisk genereret). - Der kan gives mange mærkelige teoretiske forklaringer på den forstørrede sekstakkord (»ufuldkommen vekseldominantakkord med sænket kvint«); den musikalske (og musikhistoriske) kendsgerning er, at den er en skærpelse ved ledetone, hævet 4. trin, af 120

12 moltonalitetens stærkeste virkemiddel, halvtonetrinnet fra 6. trin ned til 5., dvs. det er mols subdominant-sekstakkord, as-e-f, som altereres til as-e-fis. (Den kan således også betegnes som hørende til gruppen af»#iv-akkorder«). Den formindskede septimakkord, den neapolitanske sekstakkord, og den forstørrede sekstakkord kan betegnes som de tre»karakteristiske alterationer«. De har helt specifikke tonale betydninger, og har, hver på sin vis, den effekt at skabe dramatisk forventning. Desuden er de eminent egnede til modulation, ofte enharmonisk. De har alle hjemsted i mol, idet de alle indeholder mols lave 6. trin. Ved at låne sig ind i mol kan durtonearten udnytte de tre karakteristiske alterationer. 6. Dur-mol blanding. Modulation. Medianter. Stedfortrædere Det lige omtalte forhold, at durtonearten kan låne sig ind i mol, altså bruge sin varianttonearts karakteristiske træk, betyder ikke i sig selv modulation. Indenfor en fælles tonal (tonikai) ramme udnyttes de to tonekøns fælles ressourcer, især de af halvtonetrin betingede stigende eller faldende melodiske bevægelsestendenser. Dette kan virke stærkt tonalt stabiliserende. De to varianttonearter har på en gang fælles hjemsted og hver sin forskellige række af nærtbeslægtede tonearter (f.eks. D-dur: G D A e h fis; d-mol: B F C g d a). Disse to forskellige diatoniske kredse har delvist modstridende modulatoriske tendenser, som derfor er i stand til at»holde hinanden i skak«. Et stærkt sammenhængende og mod slutkadeneen til stadighed tenderende forløb i D-dur med kraftigt indslag af d-mol ses i cembalo-soloen i l. sats af Bach's 5. Brandenburg-koncert. En anden brug af dur-mol blanding ses ofte i den klassiske symfonis langsomme indledning; her tjener den både til at iscenesætte durtonikas tilsynekomst med satsens hovedtema og til at forhindre modulatoriske tendenser i utide. Den mest karakteristiske brug af teknikken findes i adskillige klassiske sonateformrepriser ; her kan molvarianten bruges som psykologisk signal: Modulationen til durdominanten (som i ekspositionen) er gjort umulig, eller i hvert fald usandsynlig. At overgang mellem dur og mol på den anden side kan bruges til modulation, er velkendt. Hermed udvides kredsen af modulationsmuligheder - ved gentagelse af proceduren er alle tonearter indenfor rækkevidde. - Ved modulation, etablering af et nyt tonalt centrum, omtydes en tone, to toner, eller flere

13 122 toner som tilsammen danner en akkord, således at tonen eller akkorden får en ny tonal betydning. Den nye toneart vil, hvis ikke det modulatoriske forløb er meget hastigt, straks implicere sin egen diatoniske kreds. Det er klart, at jo fjernere akkordforbindelser analysen vil beskrive, jo flere led må forklaringen indeholde. Dette ses f.eks. ved beskrivelse af forskellige former for tertsbeslægtethed. Jeg anfører dem her, regnet fra C-dur som akkord og som toneart: Nærmest ligger de direkte beslægtede, A-mol, VI, submedianten (evt. tonikas stedfortræder), og E-mol, III, medianten. Næst i beslægtethed ligger to akkordpar, dels A-dur, VI +, submediantvarianten, og E dur, 111+, mediantvarianten, dels As-dur, b VI, moltonikas submediant (el. stedfortræder), og Es-dur, bill, moltonikas mediant. Fjernest ligger As-mol, bvi-, moltonikas submediantvariant, og Es-mol, biii-, mol-tonikas mediantvariant. - Disse betegnelser er præcise og umiddelbart forståelige, i modsætning til funktionslærens kombinationer af de letforståelige variant- og stedfortræderbegreber med de problematiske parallel- og ledetoneveksel- (eller Gegenklang-) begreber (som naturligvis er helt logiske ud fra funktionslæren). Jeg skal ikke gennemgå dem her, men gøre opmærksom på, at når uoverskueligheden bliver så stor, skyldes det, at mediantakkorderne ikke blot kan beskrives som afledt af tonika, men også udfra subdominant eller dominant. Det allerede omtalte stedfortræderbegreb har, i modsætning til parallel- og ledetonevekselbegreberne, sin oprindelse i musikalsk praksis, i den såkaldte skuffende kadence, V-VI. Denne betragtningsmåde, at en akkord er trådt i stedet for en anden akkord, overføres imidlertid (i nogle teorisystemer) til en mængde andre akkordforbindelser, resulterende i endnu en række akkordbetegneiser. At den store mængde af komplicerede navne fører til en akkordernes»identitetskrise«har jeg allerede nævnt i indledningen. Her fører dette hovedproblem ind i et forsøg på konklusion. 7. Konklusion Det er min overbevisning, at der er en basal overensstemmelse i vores individuelle oplevelse af musikkens diatoniske grundstruktur, af den udfra denne struktur forståede melodiske bevægelse, af de heraf resulterende akkorder, etc. En analyse som vil beskrive akkorders forhold til hinanden, må gøre dette i en klar terminologi. Som eksempel vil jeg tage et overført stedfortræderbegreb,

14 termen»maskeret tonika«for en subdominant som optræder efter en dominant - hvor man som oftest vil møde tonika. Kalder vi dominanten A, tonika B, og subdominanten C, kan følgende model opstilles:»a følges normalt af B. Hvis A følges af C (som indeholder et B-element), skal C ændre navn og betegnes udfra B«. - N ej! Vi ved, at C indeholder et B-element; vi kan høre, at tonikatonen findes som subdominantens kvint. Forholdet mellem akkorderne anfægter ikke deres identitet som akkorder, men består i bevægelsen mellem dem, først og fremmest at ledetonen føres hjem til tonikatonen, og dette er en melodisk foreteelse. At beskrive dette primært melodisk betingede forhold ved at ændre den ene akkords navn, forekommer mig bagvendt; jeg vil endog tillade mig at påstå, at det er en maskering af sagsforholdet. Pointen er jo, at det netop er C, vi møder, og ikke B! Jeg tror der er to mekanismer, som fører til en betegnelse som»maskeret tonika«. Den ene er af psykologisk art: Betegnelsen demonstrerer (omend på paradoksal vis) en melodisk-tonal høremåde. Den anden ligger i teorisystemets maxime, at alle akkordbevægelser på en eller anden måde er udtryk for kvintforhold. Da dette ikke stemmer med de faktiske forhold, bliver analysen præskriptiv fremfor deskriptiv. Det er vores elementært diatoniske, melodiske høremåde Wagner bygger på i de første takter af Tristan-forspillet, hvor a-mol tonaliteten meddeles helt uforveksleligt ved tonika, tonen a, fulgt af moltonalitetens stærkeste kendemærke, halvtonetrinet fra 6. tils. trin, f-e, dette f-e gentaget i bassen, forstærket af akkordforbindelsen forstørret sekstakkord - dominantseptimakkord, medens overstemmens melodi kromatisk udfylder intervallet mellem dominantens terts og kvint. - Der gives, når det kommer til stykket, ingen»relevant harmonisk analyse«. Det er klart, at man har brug for at analysere afgrænsede delelementer. Hertil har man bl.a. brug for en hensigtsmæssig akkordanalyse, men denne giver først mening, når den kombineres med, ja, underordnes det melodiske, i en tonal analyse. - Hertil kommer, at hvert enkelt musikværk kræver ikke mindre end fuld indlevelse på sine egne betingelser. En relevant analyse af et kunstværk må forholde sig til det som kunstværk, som meddelelse. Dette stiller et dobbelt krav: At man tør forholde sig til det, på egen risiko, og at man dog gør dette på musikkens egne præmisser. Idet jeg i sidste afsnit bringer en analyse af Chopin s Prelude op. 4S, skal jeg ikke hævde, at jeg kan leve op til disse ideale fordringer. Mit hovedformål er i denne sammenhæng at vise, hvorledes en tonal analyse, som den jeg har forsøgt at skitsere, kan fungere i praksis. 123

15 Analyse af Chopins Prelude op. 45 i cis-mol Det musikalske stof fremtræder på flere planer. I forgrunden står i det meste af forløbet den melodiførende overstemme; den er udpræget arios, udtryksfuldt deklamerende. Den bæres af et akkompagnement som er typisk klavermæssigt, brede akkordbrydningsmønstre, som dog ikke danner en ubrudt strøm; den stigende bevægelse indeholder for hver oktaven lille melodisk kurve nedad, som afspejler stykkets hovedmotiv, den sukkende forslagsfigur (som første gang høres i takt 5 m. optakt). Hver gang en ny frase sætter ind i melodistemmen, sker dette som båret på toppen af akkompagnementsfiguren, som samtidig omdannes til egentlig melodisk modstemme. I samme øjeblik sætter en ny akkompagnementsfigur i gang (se takt 7). Igennem hele satsens hovedforløb går dette akkompagnement som et langt rullende bølgeslag; samtidig er det i ret bogstavelig forstand musikkens åndedræt, nemlig ved at frembære melodistemmens fraser. Udenfor dette, før musikkens aktive bevægelse går i gang, står indledningens blidt faldende sekstakkorder, præget af de»frygiske«faldende halvtonetrin som er indplantet i de tre tetraehorder: eis-h-a-gis, h-a-g-fis, og fis-e-d-cis, de to sidste også med ledetone og dermed den»neapolitanske«melodiske bevægelse b2-1-7, g-fis-eis, d-eis-his. Denne indledning, som bevæger sig på det ikke udtaltes plan, nemlig i et i forvejen kendt, forsåvidt anonymt grundmønster, hvis emotionelle betydning, sorg eller smerte, er understreget med de nævnte midler, denne indledning afløses, idet den efter en hel oktavs fald munder ud i kadeneeforløbet t. 4-5, i takt 5 af det fra dybet i en vældig bølge stigende arpeggio, hvis tonikaie ro udløser det første suk, forslagsfiguren t. 5, som derefter forplanter sig videre som små krusninger på arpeggiofigurens bølge; og endelig, båret frem på denne arpeggiobølge, bryder den indtil nu tilbageholdte anråbelse frem, først som i enstavelsesord, melodistemmen t. 6-7 (udløsende samtidig en langt udholdt sukkende udånding, modstemmen discis t. 7), derefter i klart musikalsk sprog, individualiseret, melodisk og rytmisk profileret sang: melodistemmens frase t. 8-9, som ytrer sig i selve sukkets bevægelsesmønster. Først her, med den første klare frases aktive tale, begynder også den harmoniske aktivitet (den tonika le ro varede næsten fire fulde takter): To kvintfald ledsager melodistemmens frase, Cis m-fis7-h (i H-dur II V7 I, i cis-mol, og det er det, I IV = (V7)VII). Med elision, det samme sammenfald af slutning og begyndelse som vi hørte i t. 5, sekvenseres nu forløbet t. 5-9 i t. 9-13, akkorder: H Hm E7 A. Klangligt hæfter man sig t. lo-ll ved»farveskiftet«fra dur

16 til mol. (De funktionsanalytiske betegnelser ville være for H-dur»(mol)dominantparallellen«og for H-mol»(mol)dominantparallelvarianten«). H-dur akkorden er cis mols VII; ændringen til mol sker for at sekvensmønstret, dur: II V7 I, kan bevares uændret, nu udfra A-dur, som altså kun er den lokale toneart, idet A-dur akkorden i den større tonale sammenhæng er cis-mols VI. Denne større tonale sammenhæng leder os tilbage til takt l. Her er forløbet t forudformet ; dette forløb udbygger de tre i heltonetrin faldende sekstakkorder til en kvintskridtssekvens, altså en teknik som ligner den tidligere i Eks. l demonstrerede. Takt l: Cis-mol: 16 VIl-6 VI6 ekspanderes til: I (V7)VIl VII- (V7)VI i takt Udfra dette kan vi begrunde hvad der herefter sker. Flere samvirkende elementer, melodistemmen, sekvensmønstret, og den tonale udvikling, skifter mønster. Melodistemmen fortsætter efter sekvenseringen af den korte, i to ytringer opdelte frase, med en meget længere, mere differentieret og veltalende frase (14-19). H vad med sekvensmønstret? Det er nødt til at brydes, af tonale grunde. Næste trin efter de to I1-V-I figurer som bragte os fra cis gennem h til A, ville have været Am D7 G, hvilket ville betyde en fortsat overordnet bevægelse i heltoniskridt. G nås ikke på denne måde - men det svarer igen til indledningen (se 6. akkord). D-dur akkord og G-dur akkord får vi t , vel at mærke efter den tonale opbremsning og stabilisering t. 14, som er foregrebet i indledningens 4. og 8. akkord med omgivende akkorder. - Hele musikkens bevægelsesenergi tager nu af; D-dur akkorden ligger i to takter, og vender tilbage efter G-dur akkorden t. 17, hvorefter vi får fis-mol t. 19. Den tendens mod fis-mol, som ligger i indledningens første ni akkorder, føres nu ud i livet som en egentlig modulatorisk bevægelse. I takt 19 begynder nu en gentagelse, udfra fis-mol, af forløbet fra takt 5, dog med ændret retning efter otte takter. Men lige et øjeblik tilbage til t. 18: Hvorfor D-dur akkord mellem G-dur og fis-mol? - Alternativet havde været den akkord som kan udbygge bevægelsen G-dur - fis-mol til to kvintskridt, dvs. Cis7, og bevægelsen fra G, fis-mols bil eller»neapolitaner«, til Cis, dominanten, ville være en formindsket kvint. En sådan kadence, bil i grundform V7 I, har en markant tonalitetsbekræftende effekt (som i slutningen afchopons»lille«c-mol Præludium), som bevidst undgås her. Chopin udnytter den med så meget større effekt i stykkets slutning t Her, t , skaber omgåelsen af autentisk kadence betingelsen for, at fis-mol fortsat, men nu i en større dimension, kan have dobbelt funktion som (midlertidig) tonalitet og, samtidig, trin, IV, i cis-mol. Nu er der tale om en understøttelse af formopfattelsen, eller rettere formfornemmelsen: Det, at der ikke sættes punktum t , stemmer overens med, at det fortsatte forløb består i en eller anden variation af det 125

17 allerede præsenterede stof, nemlig sekvensering fra det nye udgangspunkt af forløbet fra t. s. Nu til denne fortsættelse: Sekvenseringen fraviges i niende takt med skuffende kadence (t , A7 B) til D-durs moltonikas stedfortræder, bvi, som straks omtydes til tonika i B-dur. Herfra sekvenseres mønstret V bvi = I, dvs. stor terts ned, før D til B, nu B til Ges, i hvilken toneart der bringes en kraftfuld kadence, dominantorgelpunkt under kvintgangen VI II V I, forstærket ved VI = CV7). Under akkompagnement af dette gentages melodistemmens»anråbelse«, stærkt intensiveret ved sammenkædning af anden frases slutning med tredie frases begyndelse (t. 27). Denne heftighed, at melodistemmen iler ind i næste frase, fører frem til det udtryksmæssige gennembrud t. 31: Den»overtalende«frase fremføres i Ges-dur, forte, og i et stort, båret legato, hvis ro er kendetegnet ved talestrømmens dybe åbdedrag: Her er metret bredt ud til 2/2. Afsnittet fra t. 36 til 59 (eller 63) har formalt dobbelt funktion, er både fortsættelse af første led og samtidig formal midterdel, som fører tilbage til reprise. Gennemføringspræg finder vi i den nu mere analogiserende og stiliserende sekvensdannelse af første helfrase; fortsættelse finder vi deri, at frasedannelsen til sidst samler sig i en gentagelse af højdepunktet (t ), som nu slutter med det store tertsfald A-dur - F-dur. - Modulationsgangen fra Ges til A: Ges-durs tonika (t ) udbygges i t. 37 til Ces-durs dominant-nonakkord; dennes tre øverste toner fes-as-des bliver stående og omtydes til As-dur/ as-mols mol subdominant, som i slutningen af t. 38 altereres til forstørret sekstakkord, førende til dominanten t. 39, der endelig i t. 43 går til As-durs tonika. Dette forløb, t. 36 med optakt til t. 43, gentages sekvenseret, men ændret t : F-durs I omtydes til A-durs bvl. Herfra reproduceres forløbet t en halv tone lavere, sluttende, som allerede omtalt, i F-dur t. 59. De formale og tonale hovedtræk i resten af forløbet er skitseret i det allerede sagte, og jeg skal kun kommentere to passager, overgangen til reprisen, t , og den indskudte Cadenza t. 80. Overgangen til reprisen: F -dur akkorden t. 59 omgives i de følgende takter af et molfarvet, tilsidst tydeligt»frygisk«mønster: tonen ges t. 62, omnoteret til fis i t. 64. Nu høres F som V +, dur-dominant i b-mol. Hermed er vi i Des-durs diatoniske kreds. Selve akkordskiftet t kan forekomme kompliceret; det kan forklares (udfra b-mol) som en afledning af dominantakkord fulgt af den forstørrede sekstakkords omvending, formindsket tertsakkord. Enhver kan imidlertid høre, hvad der sker, nemlig udfra en melodisk-tonal høremåde, som måske klargøres, hvis man hører basstemme og overstemme t : Dette er 126

18 en variation af et III IV II V I-forløb, i hvilket man vel kunne hævde, at IV står stedfortrædende for VI; dette ville dog snarest lede bort fra hvad der høres t , et kromatisk skred, hvor overstemmerne føres i modbevægelse til bassen. Molfarvningen t viser, også ved forløbets faldende bevægelsesretning, tilbage til indledningen, og hermed forberedes reprisens - helt stabile - cis-mol tonalitet psykologisk, først og fremmest som modsætning til de to tidligere i stærkt markeret durtonalitet (Ges og F) kulminerende forløb. At overgangen til reprisen munder ud, ikke i Des-dur, men i dennes enharmonisk omnoterede variant cis-mol, er ventet udfra en overordnet formfornemmelse, men forberedes også lokalt ved tonerne e og a i t Cadenza'en gennemløber ganske vist, lokalt hørt, otte forskellige moltonearter i kromatisk fald, men er ikke desto mindre, som navnet angiver, fast forankret som indskud i cis-mol kadencen. Den tager sit udgangspunkt i den forstørrede sekstakkord t , og slutter med en anden med denne nærtbeslægtet»#iv-akkord«, den formindskede septimakkord hvis grundtone er ledetone til dominanten, der i t. 81 indføres som kadence-kvartsekstakkord. Første halvdel afcadenza'en er bygget udfra følgende mønstre i mol: Omtydninger: A6 = V+7, V+ = VI, herefter sekvensmønster: VI 117 V+, atter omtydning: V + = VI, igen sekvensmønstret etc. - Anden halvdel bygger udelukkende på akkordstrukturen formindsket septimakkord. Teoretisk, enharmonisk betragtet, er der tre forskellige formindskede septimakkorder; her gennemløber akkordstrukturen en kromatisk stigning i tretten led. - Man kan, med nogen ret, sige, at den forstørrede sekstakkord i t kommer igen i t. 86, enharmonisk omtyder til CV7) til bil. Som det altid er tilfældet, når der foregår melodiske bevægelser medens akkorden fastholdes, afsløres imidlertid akkordernes tonale betydning også her af den omgivende diatoniske tonestruktur. Tonen dis i t. 78 og 79 kan ikke anbringes i anden halvdel af t. 86, uden at den tonale syntaks anfægtes. (T. 79 er den ikke vekseldominantgrundtone, men melodisk forslag til cis).

19 128 Noter 1. Povl Hamburger & H. Godske-Nielsen: Hamwnilære, Kbh. 1939, 2. udg Povl Hamburger: Hannonisk Ana(yse, Kbh. 1950, Povl Hamburger: Subdominante und Wechseldominante, Kbh. Wiesbaden Gunner Rischel: Subdominant eller dominant? i Musik & Forskning 9, Kbh Hanne Tofte Jespersen: Oplevelse og ana (yse i Musik & Forskning 13, Kbh Dog anvender Finn Høffding begrebet»trintonusakkord«, se Hannonilære AI og HI, Kbh Dette anerkendes af Diether de la Motte i Hamwnielehre, Barenreiter, Kasse! Akkordsymbolerne er imidlertid komplicerede, da de afledes af akkordens»dobbeltfunktion«. 6. Donals Francis Tovey: Beeth(YlJen, Oxford U.P., London Se: Peder Gram: Ana(ytisk hannonilære, Kbh Se: Jan Maegaard: Indføring i Romantisk hamwnik 2. Analyser, Kbh. 1986, s. 10, 4. linie. En fremstilling af funktionslæren i stærkt udbygget form findes i Teresa Waskowska Larsen & Jan Maegaard: Indføring i Romantisk hannonik 1. Tekstdel, Kbh Blandt mange engelske og amerikanske fremstillinger af harmonilæren skal jeg nævne Allen Forte: Tonal Hannony in Concept and Practice, Holt, Rinehart & Winston, New York 1962, og LeonardG. Ratner: Hannony, Structure and Style, McGraw-Hill, New York En kortfattet, elementær indføring i harmonilære findes i Otto Kårolyi: M usikkunnskap v. Idar Karevold, Norsk Musikforlag, Oslo Herfra har jeg lånt symbolerne»a6«og»n6«. Zusammenfassung Dieser Artikel geht von Dr. phil. Povl Hamburgers Ablehnung der Riemannschen Funktionslehre und seiner Aufforderung, eine musikalisch relevante harmonische Analyse zu finden, aus. (P. H.s Arbeitspapier»Funktionslæren. Problemer og praksis«, 1969, wird in diesem Band ver6ffentlicht). Povl Hamburger behauptet die Unm6g1ichkeit, nach Ablehnung der dualen Moll-Theorie, Parallel- und LeinonwechselkHinge als relevante Begriffe aufrechtzuerhalten, und zeigt, das s Riernanns»S6«(eine Verfålschung von Rameau's»sixte ajoutee«) schon, durch die implizierte starkere Funktion der wahren II Stufe gegeniiber der IV, die Theorie der drei Hauptfunktionen widerlegt. - Hierzu wird gefiigt, das s Akkorde mit verminderter Quinte, II in MoU, VII in Dur u.a., von der Funktionsanalyse nicht als eigentliche Akkorde anerkannt werden. Das fiihrt oft eine falsche Dissonanzbetrachtung mit sich, und macht eine einfache Beschreibung von basalen Akkordverbindungen unm6glich. Die

20 Ableitung aller anderen Akkorde aus I, IV und V fiihrt zu einer komplizierten Terminologie, die die Erkenntnis der Akkordidentitaten gefåhrdet. Die Funktionslehre gib t ein verzerrtes Bild von dem diatonischen Struktur, an welchem unser musikalisches Bewusstsein gebunden ist. Dass die Funktionslehre trotzdem so weitverbreitet ist, wird aus zwei Verhaltnissen erklart, der Inertie der padagogischen und wissenschaftlichen Tradition, und der Benutzung der Funktionstermen als bios ser Namen. - Als praktisch anwendbar werden von den Funktionsbegriffen, ausser der Tonika, nur Dominante und Zwischendominanten anerkannt. Der spekulativ-abstrakten Funktionsanalyse wird eine musikalisch konkrete Stufenanalyse gegeniibergestellt, die mit dem diatonischen, modalen Grundstruktur der europaischen Musik iibereinstimmt. - Das modale System ist noch in der Dur-Moll-Tonalitat erhalten. Dur ist Notationskompromiss zwischen den drei Durmodalitaten, Moll zwischen den drei Mollmodalitaten; Phrygisch erscheint z.b. in dem Neapolitanischen Sextakkord. Dieser Akkord, der verminderte Septakkord und der iibermassige Sextakkord sind charakteristische Alterationen, die auch in Dur ausgeniitzt werden. Die Diatonik hat sieben Akkorde und sechs Tonarten, die den diatonischen Kreis bilden. Dieser erscheint in Moll in den nicht alterierten Stufen, die deshalb als die systematische Norm der Analyse angesehen werden miissen. Die harmonische Analyse muss, um musikalisch relevant zu sein, dem melodisch-tonalen Horen untergeordnet werden. Eine solche Analyse wird im letzten Abschnitt durch eine Analyse von Chopin's Prelude Op. 4S demonstriert. 129

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave Kompendium efter Leif Thybo 6. udgave 1998 2 Harmonilære Indhold Intervallæren............................................................... 3 Komplementære intervaller.................................................

Læs mere

1. Forstærkning af melodien

1. Forstærkning af melodien http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,

Læs mere

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603

Læs mere

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet... 6 1. Tonesystemet... 6 1.1 Stamtonerne... 6 1.2 Orientering af dybe og høje toner... 6 1.3 Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver...

Læs mere

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige

Læs mere

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Når skalaen ligger fast har man materialet til melodisk og harmonisk stof i skalaens toneart Vi spiller Lille Peter Edderkop i C dur og kan derfor betjene

Læs mere

Herefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen.

Herefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen. 32 32 Værktøj til valg af improvisationsskala Værktøj til bestemmelse af skala til improvisation over akkorderne i den harmoniserede skala, bidominanter, tritonussubstitutionsakkorder, altererede akkorder

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk.

Læs mere

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen Akkordsamling til guitar René B. Christensen Akkordsamling til guitar c René B. Christensen, 0 Du er velkommen til at dele dette dokument - helt eller delvist - med andre, sålænge du henviser til det originale

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur Funktionsharmonik I durtonearterne har vi: rin 1 2 3 4 5 6 7 Funktion Sp Dp S D p - Harmo- C Dm Em F G Am Hdim nier i C- dur Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: 1) "Let it be": G D Em C G D C G

Læs mere

Kort indføringi funktionsharmonisk sats

Kort indføringi funktionsharmonisk sats 1 Kort indføringi funktionsharmonisk sats vend Hvidtfelt Nielsen 1999-2006 Akkordrepertoiret fra barok til romantik er sådan set det samme. Man kan sige, at klassikkens komponister skar ned i antallet

Læs mere

Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser

Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser e fire kadenceformer 5/4 Kadenceforlængelser Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser time med tonikaafledning A B C med tonikaafledning og Romantisk harmonik 00 vend Hvidtfelt Nielsen /4 med tonikaafledning

Læs mere

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden.

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Akkord Oversigt Oversigt Næste C -dur Cm C7 C6 Cm7 C ø Cm7b5 C9 Cm7b9 C11 C13 Cdim C+ Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Du kan

Læs mere

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det

Læs mere

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone: Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt

Læs mere

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner

Læs mere

FORORD: God fornøjelse med opgaverne.

FORORD: God fornøjelse med opgaverne. Klavervant opgaver for dig, der vil være hjemme på klaveret Klaverpædagogisk projekt af Niels Chr. Hansen, Bacheloreksamen ved DJM, maj 2007 Forord FORORD: Når man er hjemmevant, føler man sig hjemme dér,

Læs mere

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes

Læs mere

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1 1. lektion side 1 I musiklokalet bruger vi de almindelige "musik" ord: noder, toner, melodi, frase, tema, interval, akkord, rundgang, intro = indledning = forspil, A og B-stk, vers og omkvæd, bro, C-stk,

Læs mere

~:: ~!;:.~!ae:;'~~~~:~d7: :!':~;: II!:';: ~!!t:!;~

~:: ~!;:.~!ae:;'~~~~:~d7: :!':~;: II!:';: ~!!t:!;~ 142 Subdominant eller dominant? Af Gunner Risehel Overskriften hentyder til et problem jeg stødte på for flere år siden i forbindelse med undervisning i harmonisk analyse. I A. P. Berggreens udsættelse

Læs mere

Optagelsesprøve til Musikvidenskab

Optagelsesprøve til Musikvidenskab Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet

Læs mere

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed

Læs mere

Funktionstonal harmonisering

Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering TH 2016 Denne lille manual er rettet mod løsningen af de simple harmoniseringsopgaver man finder i M1 opgave 3. Det supplerende stof s. 9-11 er

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse

Læs mere

Dim-akkorder og sange på swingrundgang.

Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Indledning om dim-akkorder....3 Vores tonerække kort fortalt...3 Dim-akkordens bestanddele...4 Hvorfor en dim-akkord kan gå for 4...5 Et par ekstra kommentarer...6

Læs mere

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Jazzvokal Gert Uttenthal Jensen Flydestemme og akkorder 1. Typer af flydestemmer Flydestemmer er den 4-stemmige vokale satsteknik, der primært skrives over temaets akkorder. Flydestemmens funktion er dels

Læs mere

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion Chromatic staff Af Peter Hass Introduktion Der har været musik, længe inden der var nodesystemer. Inden man indførte nodelinier, forsøgte man at notere musik ved hjælp af neumer som blot var upræcise angivelser

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - brudte akkorder - Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver. Fra den frivillige musikundervisning

Læs mere

Udvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer Akkordudvidelser - Jazzharmonik

Udvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer Akkordudvidelser - Jazzharmonik Akkordudvidelser - Jazzharmonik Jazzharmonik er bl.a. karakteriseret ved brug af mangetonige akkorder inden for såvel funktionel som modal harmonik - fra firtonige til op til ottetonige. Dissonansbehandling

Læs mere

Rytmer. Skalaer i dur og mol

Rytmer. Skalaer i dur og mol Rytmer Treklange og D7 akkorder Nodelæsning Intervaller Skalaer i dur og mol Taktering 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk

Læs mere

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Jazzvokal. Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Grundlæggende teori Akkorder & becifring: 1. Dur-treklange Vi beskriver tonerne ud fra en dur-skala. Tonerne har fået navn efter C-dur-skalaen

Læs mere

Kort indføring i Barokkontrapunkt

Kort indføring i Barokkontrapunkt Kort indføring i Barokkontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 200204 Så godt som alle de regler, man kan stille op for at karakterisere Palestrinas musik, gælder også i karakteriseringen af Bachs musik. Dissonanserne

Læs mere

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme

Læs mere

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied "In der Fremde", op.39 nr.1

Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied In der Fremde, op.39 nr.1 Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied "In der Fremde", op.39 nr.1 Schumann's "Liederkreis" op.39 til tekster af Eichendorff rummer nogle af komponistens mest uovertrufne sange (f.eks. "Mondnacht",

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende

Læs mere

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006 OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement September 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Niels Brynjolf og Kristian Larsen 1 Indledning I 2010 forfattede

Læs mere

TONALITET. Maj 2007/MW

TONALITET. Maj 2007/MW INDLEDNING Indledning s. 2 Tonalitet s. 3 Form s. 4 Melodi s. 5-7 Rytme s. 8 Karakter s. 9 3 eksempler på analyser: Den danske sang s. 10 Svantes lykkelige dag s. 11 Yesterday s. 12 Liste over fagudtryk

Læs mere

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i BEHRINGER BT108 BASSPACK i brugermanualen (information, specifikationer,

Læs mere

3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden

3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Dette er den tredje af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Lad os begynde

Læs mere

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 INDHOLD Præambel... 2 Kompetencemål... 3 Kompetenceområder... 3 Progressionsinddeling... 4 Fag... 4 Læsevejledning... 5 Forslag til læreplaner for musikskoler... 6 Overordnede

Læs mere

Harmonilære. Kompendium efter Leif Thybo

Harmonilære. Kompendium efter Leif Thybo Harmonilære Kompendium efter Leif Thybo 5. udgave 1996 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Intervallæren... 5 Komplementære intervaller... 5 Forstørrede og formindskede intervaller...

Læs mere

Funktionstonal harmonisering

Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering At harmonisere er at sætte akkorder til en melodi. Som regel vil man tilstræbe at en melodis toner passer sammen med tonerne i de akkorder man sætter til en melodi, fx: Det

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Harmonisk analyse af det 19. århundredes musik

Harmonisk analyse af det 19. århundredes musik 79 Harmonisk analyse af det 19. århundredes musik En teoretisk overvejelse J AN MAEGAARD Indledning Det er kendetegnende for det 19. århundredes musik, at harmonikken tager til i betydning, og at dens

Læs mere

Jan Maegaard. FORSPILLET TIL TRIST AN UND ISOLDE: Tonalitet på skillevejen

Jan Maegaard. FORSPILLET TIL TRIST AN UND ISOLDE: Tonalitet på skillevejen 24 FORSPILLET TIL TRIST AN UND ISOLDE: Tonalitet på skillevejen Jan Maegaard Da Ernst Kurth kort efter den første verdenskrig udgav sit epokegørende værk om den romantiske harmonik, l tildelte han Tristan

Læs mere

Ren versus ligesvævende stemning

Ren versus ligesvævende stemning Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440

Læs mere

Supplerende bemærkninger til Jörgen Jersilds Positionsteori

Supplerende bemærkninger til Jörgen Jersilds Positionsteori Svend Hvidtfelt Nielsen Supplerende bemærkninger til Jörgen Jersilds Positionsteori Indledning Inden for den klassiske musikvidenskab, nærmere bestemt den systematiske, den der holder sig strikt til den

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - swingbas - melodi og akkord i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Oktober 2008 / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt

Læs mere

Mads Pagsberg composer & conductor

Mads Pagsberg composer & conductor M Mads Pagsberg composer & conductor copyright Mads J. Pagsberg If you wish to copy this score please contact Mads J. Pagsberg, Svinget 5 st. tv. 2300 Cph. S, Denmark Phone: + 45 28448807 / + 45 32571175

Læs mere

Af Per Nørgård. 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning

Af Per Nørgård. 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning H I M M E L K I M ( 2 0 0 3 ) 2 M E L O D I E R, 3 KO R S T Y K K E R, 4 S AT S E R : 1 V Æ R K LY T T E Ø V E L S E R ( 2 0 0 3 ) Af Per Nørgård Indledende note. Teksten er et oplæg til under visningstime(r)

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t Respect Skrevet af Otis Redding. Indspillet af Aretha Franklin i 1967. Analyse: Gert Uttenthal Jensen FORM: Intro 1. omkv 2. omkv 3. omkv Kontrast- 4. Omkv Break Outro (omkv) vers vers vers stykke vers

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

BASPAKKENS INDHOLD Førsteklases el-bas Polstret taske Førsteklasses tilslutningskabel (ca. 3 m) Justerbar guitarrem 3 plektre Begynderbog til el-bas 2 INDHOLDSFORTEGNELSE EL-BASSENS DELE... 4 INTRODUKTION...

Læs mere

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) FEM KORTEKNIKKER - baseret på flydekor Solist 4 4 C No G wom- an no cry, Am F C no F wom- an no cry C G 1 4 S A T 2 4 S A T 3 4 S A T 4 4 S A T 5 4 S A T 1)

Læs mere

Groove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo

Groove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo Groove på et ark Vælg et groove til hvert af de to stykker i din opgave (variér gerne, men lad være med i første omgang at nødvendigvis finde på noget helt nyt). De to groves skal komme fra hver sin gruppe

Læs mere

ø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star

ø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star 13 ASNIT 2 Akkord og melodi i hjre hånd Når man spiller med akkord og melodi i hjre hånd, er der nogle generelle regler: Melodistemmen skal ligge verst: en skal spilles lidt kraftigere end de underliggende

Læs mere

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... 28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER

Læs mere

Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum

Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum Jørgen Erichsen Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum I artikelserien Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN kommer jeg bl.a. ind på begrebet

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Nodelæsning. Guitarister

Nodelæsning. Guitarister Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:

Læs mere

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Fagkonsulent Claus Levinsen I. De skriftlige censorers

Læs mere

Italesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller

Italesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Baggrund lærer MUSIK Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Toner er musikkens byggesten. Toner er frekvenser og de måles i hertz. Intervaller er afstanden mellem to toner.

Læs mere

Grundbegreber & Satslære

Grundbegreber & Satslære Grundbegreber & Satslære 5-ugers kursus E09 Grunduddannelse 1.årstrin v/ Anders Müller Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Afdeling for Musikvidenskab Københavns Universitet I. DEL - Lektion 1-5 I.

Læs mere

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - -

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - - Mødet med det fremm Lærerstuderende fra Århus i Ungarn - - var dels tale om deciderede Kodályskoler 1, som kan sammenlignes med det, vi her- en helt normal skole. Det er i mødet med det fremmede, man får

Læs mere

I, IV og V trinsakkorderne

I, IV og V trinsakkorderne 14 ASNT 2, og trinsakkorderne e næste melodier bruger foruden og trinsakkorderne som du kender, også trinsakkorden. isse tre akkorder er de vigtigste når man skal becifre en durmelodi. ind, og trinsakkorderne

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj I. Censorernes kommentarer til årets opgavesæt og til besvarelserne

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj I. Censorernes kommentarer til årets opgavesæt og til besvarelserne Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2009 September / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt og

Læs mere

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning.

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning. Page 1 of 5 Kapitel 3: Resonans Øvelse: En spiralfjeder holdes udspændt. Sendes en bugt på fjeder hen langs spiral-fjederen (blå linie på figur 3.1), så vil den når den rammer hånden som holder fjederen,

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

OVERGANGS- OG OPBYGNINGSEFFEKTER

OVERGANGS- OG OPBYGNINGSEFFEKTER OVERGANGS- OG OPBYGNINGSEFFEKTER Kan PowerPoint ikke animere, kan programmet i stedet lave overgangs- og opbygningseffekter. Ikke mindst opbygningseffekter giver rige muligheder, for at lave særdeles avancerede

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel.

Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Meningen med dette foredrag er at tage dig med på en

Læs mere

Jazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her.

Jazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jazzarrangement Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jakob Jensen Indhold Indhold...1 Jazzarrangement, generelt...1 Two-beat...2

Læs mere

To sange af Thomas Laub

To sange af Thomas Laub To sange af Thomas Laub Ai Af JENS BRINCKER I Povl Hamburgers biografi»thomas Laub, hans liv og gerning«geming«nrevnes nævnes Laubs forkærlighed forkrerlighed for at glæde glrede»slægt»slregt og venner«med»fs!!dselsdagsdigte»fødselsdagsdigte

Læs mere

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til

Læs mere

Musik, matematik og forholdsregler

Musik, matematik og forholdsregler MATEMATIK Baggrund lærer Hvis du skærer rør (tæppe-/nedløbs- eller et andet rør) i tre forskellige længder, f.eks. 1 meter, 66,6 cm og 1/2 m, vil du få tre forskellige toner: en grundtone (1m) oktaven

Læs mere

Flere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer.

Flere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer. Tegn-, ord- og begrebsforklaring Flere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer. SPECIALTEGN ~ + & / liggende s betyder svarer

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Mark Jeays simple solution to the Rubik s cube oversat og redigeret af Jess Bonde. -

Mark Jeays simple solution to the Rubik s cube oversat og redigeret af Jess Bonde. - Mark Jeays simple solution to the Rubik s cube oversat og redigeret af Jess Bonde. jess@rubiks.dk - http://www.rubiks.dk Trin 0 Introduktion & notation Trin 1 De tre øverste sidestykker Trin 2 Hjørner

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Tristanforspillets form, tonalitet og indhold.

Tristanforspillets form, tonalitet og indhold. Tristanforspillets form, tonalitet og indhold. af Peter Wang "Noch einmal", kunne man fristes til at sige, "som om der ikke er skrevet nok om det emne", for alene p1\ dansk er der i de senere 1\r fremkommet

Læs mere