29/08/2016. Sprogin. Sprogdidaktik - hvordan inddrager og delagtiggør man effektivt sprogarbejdet i hverdagen? - Hvad skal man være opmærksom på?

Transkript

1 Sprogin - hvordan inddrager og delagtiggør man effektivt sprogarbejdet i hverdagen? - Hvad skal man være opmærksom på? Tale-høre- & læselærer, MA i sprogtilegnelse, Lektor i logopædi Helle Iben Bylander helle@sprogin.dk Facebook: Blog: Hjemmeside: Sprogin tilbyder kurser inden for alle aspekter af sproget PD-inspirerede kurser Sprogpædagogik i praksis Tidlig indsats Literacy Sprog i samspil, Mere end ABC, Teachers Talk (Hanen) 2 Præsentation Helle Iben Bylander Bidrag i 2012 Uddannelse Lektor Master i sprogtilegnelse, SDU Hørelærer 2002, DPU Talelærer 2001, DPU Eksamineret speciallærer i læsning 2002, DPU Speciallærer, DPU 2000 Pædagog, Roskilde 1990 ECERS & ITERS, certificeret 2016 Hanen Teacher Talk, certificeret 2015 Hanen ABC and Beyond, certificeret, 2015 Hanen SPARK, certificeret, 2014 Hanen Learning Language & Loving it, certificeret 2013 Hanen It Takes Two to Talk, vært, 2012 Beskæftigelse - udvalgt Lektor ved Sprogin Lektor ved UCC PPR Bestyrelsesmedlem i Audiologopædisk Forening Forfatter, oversætter og redaktør enkelt udvalgte titler: Sprog og leg, 2008 NRDLS - test, 2015 Implementering af evidensbaseret praksis i det logopædiske arbejdsfelt Sprogudvikling og sprogforstyrrelse hos børn I Sprogudvikling og sprogforstyrrelse hos børn II Sprogtilegnelse i et inkluderende perspektiv Sprogets milepæle Dit barns sprog Reynell 2009 Medredaktør På vej GrUS - GrUD 2014 På vej På vej Sprogvurdering af 2-årige App In press

2 Tidlig indsats = god investering Investeringsafkast i menneskelig kapital $ Afkast pr. 1 dollar (6.61,- kr.) investeret = 12 $ retur i vuggestuen/7 $ i børnehaven. Investeringsafkast v/ menneskelig kapital i forskellige aldre Strategier målrettet de tidligste år 0 3 år Strategier målrettet børnehaver 4 5 år Skole 6 16 år Afkast ift. omkostning Job kurser efter endt skolegang 0 Alder Tidlig indsats fx i form af uddannelse er en effektiv investering for udvikling både økonomisk og arbejdsmæssigt. Jo tidligere investering, desto større er afkastet af investeringen. James J. Heckman (2008) Schools, Skills and Synapses. Economic Inquiry 46: Nobelprisvinder i økonomi, Tidlig indsats = sprogdidaktik? Investering i tidlig indsats for dårligt stillede børn fra fødsel til 5 årsalderen er med til at reducere et præstationsproblem, mindske behovet for specialundervisning, øge sandsynligheden for en sundere livsstil, sænke kriminaliteten, og reducere de samlede sociale omkostninger. Faktisk hver dollar der bliver investeret i høj kvalitet på dagtilbudsområdet før skolestart er med til at producere et investeringsafkast på 7 til 10 procent om året. (Heckman, James. The Economics of Inequality, The Value of Early Childhood Education, American Educator, 2011) Hvad skal vi være opmærksom på? Grundlæggende sprog- og kommunikationsevner dannes under barnets første tre leve år Sprog erfaring før tre årsalderen er en stærk indikator for læsefærdigheder i tredje klasse Efter tre års-alderen, er det vanskeligere at rette op på forskelle i de tidligste erfaringer Melson, C. (2000): Graph courtesyof the Center on the DevelopingChild at Harvard University Vidste du? Διδακτικός didaktikos er et græsk ord, der betyder; dygtig til at lære - og tilføj gerne, fra sig. Sprogtilegnelse i et didaktisk perspektiv skal ses ud fra forskellige forskningsfelter og vidensområder, fx læreplaner, pædagogik, psykologi og sprogindlæringsteori. Sprogpædagogik omhandler problemstillinger, metoder og materialer, herunder også særlige forhold, som knytter sig til børns sprogtilegnelse i en pædagogisk kontekst. er et begreb, som er med til at skabe fokus på sprogtilegnelse i alle kontekster. 2

3 i hverdagen, er en måde at tænke sprog og udvikling ind i alle aktiviteter og rutiner. Med afsæt i vores nye bog Sprogpædagogik vil vi præsentere nogle af de faktorer, som skal være tilstede, for at styrke sprogstimuleringen i hverdagen. Herunder hvad der skal til for at stimulere barnets udvikling. Foto Bogen KAPITEL 1 SPROGSYN OG PRAKSISFORMER: Det funktionalistiske sprogsyn, Det strukturalistiske sprogsyn, et helhedssyn på sprog og interaktion, sprogets delelementer påvirker hinanden KAPITEL 2 HUKOMMELSES BETYDNING FOR SPROGLIG OG SOCIAL UDVIKLING: Hvad er egentlig hukommelse? Korttidshukommelsen, den visuelle spatiale hukommelse, sensorisk hukommelse, arbejdshukommelsen, distraktorer, instruktioner, bundtning, arbejdshukommelsen hos børn, langtidshukommelse, procedural hukommelse, episodisk hukommelse, semantisk hukommelse, selvbiografisk hukommelse, spejlneuroner, theory of mind og styrk (arbejds)hukommelsen KAPITEL 3 MULTIMODAL LÆRING - SANSER, SPROG OG BEVÆGELSE: Multimodalitet, motorik og sprog, sang og bevægelse, sanser og sprog, koncentration, pressede børn, individuel sansning og rum og retning KAPITEL 4 ORGANISERING AF HVERDAGEN: Balance mellem styrede aktiviteter og fri udforskning, sprogstimulering, at sætte ord på, disciplinering, klar til skole, alle tidspunkter er gode tidspunkter til sprogstimulering og indflydelse på eget arbejde KAPITEL 5 VOKSNES ROLLE I BØRNS LEG: Karakteristika ved leg, voksenpositioner i leg, legen styrker fantasien, forskellige lege fremmer forskellige roller hos børn og voksne og når det er svært for børn at lege Bogen Kapitel 4: Organisering af hverdagen KAPITEL 6 PLANLAGT TEMATISK SPROGARBEJDE: Styrker ved tematisk sprogarbejde, en systematisk tilgang, når systematikken bliver en barriere, et tematiske sproghjul, ordforråd, narrative færdigheder, grammatiske færdigheder, kommunikative færdigheder, lydelig opmærksomhed, bogstaver og tal, skriftsproglige begreber/bogkoncepter, forforståelse og sådan kan du arbejde med sproghjulet KAPITEL 7 ELEKTRONIK OG PÆDAGOGIK: En endimensionel verden supplement til hverdagens aktiviteter, at stille sig kritisk an over for apps, ipad en som ramme om historiefortælling, brug teknikken til at vise, hvor fantastisk verden er og andre gode aktiviteter med teknik KAPITEL 8 MUSIK OG RYTMIK, BEVÆGELSE OG LÆRING: Musik styrker forudsætninger for sprog og adgang til musik hver eneste dag KAPITEL 9 KREA: Krea som redskab til udforskning, adgang til materialer og kreativ leg og klodser KAPITEL 10 TIDLIG LITERACY: Tidlig literacy, tale og tidlig literacy, lytte og tidlig literacy, læse og literacy, målord, at rette barnets opmærksomhed mod historien, forfatter og illustrator, mindst tre læsninger og dramatisering af historien KAPITEL 11 NUMERACY, SCIENCE OG NATUR: Tal, leg med tal, tilgængelige matematiske redskaber, tal og krop og science KAPITEL 12 RAMMER FOR DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE: Støj og akustik, luft, lys, møbler, hygiejne og plads til at lege Udenlandske forskere som eksempelvis Sylva et al. (2013) har påvist en klar sammenhæng mellem kvaliteten af et dagstilbud og et barns præstationer i skolen. Det betyder, at et godt dagtilbud kan vaccinere et barn mod følgerne af en dårlig skole, hvorimod det er vanskeligere for en god skole at kompensere for følgerne af et dårligt dagtilbud. Organisering af personalets ressourcer er alfa omega i denne sammenhæng, ligesom de fysiske rammer spiller en meget stor rolle for, de muligheder pædagogerne har for at udfolde deres pædagogik. I takt med at dagtilbuddet bliver større og større er behovet for samtidig at kunne skabe intime rum i dagtilbuddet tilsvarende vokset, ligesom det er nødvendigt at arkitekturen og kulturen understøtter et godt kvalitetsarbejde. Det har stor betydning, at det er defineret og klart, hvad der er evidens for er god kvalitet, så man kan tilrettelægge sin hverdag i forhold til det. 3

4 Organisering af fri leg en balance En hverdag, som er organiseret med høj kvalitet for børnenes trivsel og læring, er organiseret i en vekselvirkning mellem voksenstyrede aktiviteter og fri leg (Harms, Clifford, & Cryer, 2015). Det er begrundet i at børns læring og leg styrkes ved udforskning, og voksenstyrede aktiviteter tilbyder ikke nødvendigvis plads til at børnene udforsker verden, ligesom det kan være vanskeligt for de voksne at tage afsæt i børnenes interesser i aktiviteter, som de har besluttet på børnenes vegne. Eksempel Organisering af fri leg stil spørgsmål? Gør jeg det jeg tror jeg gør? Morgensamling ved ni-tiden, herefter opdeles børnene i grupper, og der aftales hvad de skal lave og med hvem i den næste time. Enkelte børn opfordres til at kigge i bøger, og herefter skal der spises frokost. Dette dagtilbud har aktiviteter og emner, hvor pædagogerne er placeret, så børnene kan komme til dem. Samlingen er ofte voksenstyret behøver den at være det? Hvornår opsøger de voksne børnene hvor de er, leger og snakker med? Der er mange aktiviteter så som læsning, krea eller musik - men hvem har valgt det? Hvor står legetøjet? Det bliver let problematisk, hvis man har en kultur, hvor børnene bliver styret meget inden for, og til gengæld skal kigge langt efter en voksen uden for. Hvornår er der tid til samtaler? Udendørstid er meget velegnet til udforskning og opdagelse af vejrfænomener og naturen, foruden at mange rollelege med lidt støtte fra godt legetøj og en voksen også kan udfolde sig under åben himmel. Ofte er der kun få voksne på legepladsen og endnu færre i fordybende samtale med børn. Foto Sprogpædagogik Når man arbejder sprogpædagogisk har det stor betydning, at man bruger sig selv som det primære redskab til at etablere og udvikle relationer, leg og sprog i en hver situation i løbet af hverdagen. I Sprogpædagogik giver vi ideer til, hvordan man som voksne kan arbejde med sin egne rolle som deltager og facilitator af børns leg og samtalepartner. Hvordan håndterer du konflikthåndtering? Tager du 4 børn til side en gang om ugen mellem kl. 10:00 og 11:00? Hvorfor håndterer mange sprogarbejde og stimulering i bestemte tidsrum? Skab plads ved rutinerne til samtale: Af- og påklædning, spisning, ved udeleg, evt. bleskift mv. Hvordan prioriteres rim og remser i sprogarbejdet? Det stimulerer den sproglige bevidsthed med fokus på lyd, men som sprogudviklingsindsats er det, som en dråbe i havet (Tuomela, 2014). Hvordan kan vi få sproget ind i de daglige aktiviteter? Hvad skal vi som professionelle være opmærksomme på før aktiviteter igangsættes? Rammerne: Få voksne mange børn, økonomi. Hvordan er din konversationsstil, hvilke sprogstrategier bruger du? Hvordan er indretningen? Hvilke materialer er der til rådighed? Hvordan forstås fri leg? Læringsforudsætninger: ZNU, sprogligt niveau og sproglig socialisering som læringsafsæt. Mål: Ift. det enkelte barns sprogudvikling, læringsforudsætninger og alder (jf. kronologisk + udviklingsalder). Hvordan ser barren ud? Indhold: Mål og indhold er nært forbundne, vær obs. på lovgivning inkl. kommunale krav, når indholdsplaner skrives. Er der god brede? Læringsprocessen: Er afhængig af bl.a. hvilket lærings- og dannelsessyn, sprogsyn og ikke mindst viden om sprogudvikling Sprogets milepæle den enkelte pædagog er i besiddelse af. Evaluering: Omfatter alle elementer herover og forventes at udsige noget om såvel den pædagogiske proces som resultaterne af processen. (Hiim & Hippe, Didaktisk relationsmodel) 16 4

5 Når du arbejder med sprogdidaktik Er det godt at sætte fokus på, om der arbejdes med en snæver og en bred didaktik-opfattelse. Den snævre opfattelse er en opfattelse, som især fokuserer på mål og indhold. De bredere didaktikopfattelser prøver at inddrage flere parametre. Fx barnets forudsætninger, kontekst, dagtilbuddet, organisering mv. Foto Kulturelt og sprogligt passende didaktiske materialer Med hensyn til sprogtilegnelse, glemmes indimellem, at det er lettere at lære blandt kendte materialer, noget som barnet kan genkende sig i. Flere steder mangler der fokus på materiale, der afspejler børnenes faktiske erfaringer og deres hverdag i deres familie. Mange børn møder materialer, der repræsenterer majoritetskulturen. Ønsker man at fremme børns læring er det en god ide, at tænke børnenes verdensbillede med ind i hverdagen. Et refleksions spørgsmål i en personalegruppe kunne være: Hvad ville du overveje som kulturelt og sprogligt passende didaktiske materialer? Når nye børn starter, hvor kommer de fra? Børn der er vokset op i et flersproget miljø, men af forskellige årsager ikke bruger andet end et sprog til kommunikation, taler ofte først mere når omgivelserne er trygge. Derfor er det en god ide, at bringe forskellige elementer fra andre kulturer og sprog ind i dagtilbuddet. Hollandsk forskning viser, at børn der mødes med genkendeligt legetøj og bøger føler sig hurtigere tilpas og forældrene viser begejstring og de er tilmed imponerede over, at det er muligt at se forskellig sprog på skrift og bøger som viser en anden kultur. Didaktik og materialer - Spørgsmål Hvor mange har forskellige racer af dukker på stuen? (fx asiatisk, afrikansk, europæisk udseende mv.) Dukker med handicap? bøger på forskellige sprog? billeder og plakater, som repræsenterer forskellige kulturer musikoplevelser fra forskellige lande der spilles og synges jævnligt på stuen? legetøjsmad fra forskellige lande på stuen? (fx italiensk, mexicansk, japansk mv. ) udklædningstøj, der repræsenterer specifikke kulturer, der er på stuen? Hvordan bliver inklusion en naturlig del af hverdagen? 5

6 kræver fokus og forberedelse Består dagen af relevante ord og sproglige strukturer, som er egnede til den alder og kognitive udvikling, som børnene på stuen har? Hvordan ved du det? Tak fordi I lyttede! Har dit dagtilbud skabt et sprogdidaktisk koncept, hvor alle dele i de pædagogiske læreplaner har sprogtilegnelse som omdrejningspunkt? Hvordan er der organisatorisk skabt plads til at udvikle sproglige øjeblikke i hverdagen ved rutiner og i både store og små grupper i dit dagtilbud? Hvor mange antal samtaler prioriteres? Er antallet højre til udsatte børn? Hvordan skabes der dagstypiske scenerier, som giver mulighed for samtale om verden omkring børnene? Er der tid til at stimulere ved at vise, lege og tale med børnene? Trine Kjær Krogh & Helle Iben Bylander trine@sprogin.dk / helle@sprogin.dk Tlf.: /