Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Danish Society of Obstetrics and Gynaecology

Transkript

1 København d. 26. november 2006 Til Eva Hammershøj, kontorchef, overlæge Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Høringssvar i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik Generelle kommentarer Bestyrelsen for Dansk Selskab for Obstetrik & Gynækologi (DSOG) og for Foreningen af yngre gynækologer & obstetrikere (FYGO) har med stor interesse gennemgået Sundhedsstyrelsens udsendte materiale i forbindelse med høringsrunden forud for udarbejdelsen af dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen i perioden DSOG kan konstatere, at data i det udsendte materiale overordnet set er i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgik af Lægeprognose - udbudet af læger (Sundhedsstyrelsen, april 2003) og med specialets egen Prognoserapport fra DSOG må således atter konstatere, at gynækologi og obstetrik vil være et af de specialer, der frem mod år 2025 vil opleve et markant fald i antallet af speciallæger såfremt uddannelseskapaciteten fastholdes på det aktuelle niveau med 26 årlige hoveduddannelsesforløb (obs. beregningerne er baseret på 25 årlige hoveduddannelsesforløb). Antallet af erhvervsaktive gynækologer vil ifølge prognosen falde med ca. 20 % fra 509 i år 2004 til 409 i år 2025 (jvf. fig. 7). I den forbindelse er det vigtigt at påpege, at det estimerede behov for speciallæger inden for gynækologi og obstetrik i en årrække har ligget på 500 årsværk. For at sikre at det samlede gynækologisk-obstetriske speciale også i fremtiden skal kunne yde den danske befolkning behandling og forebyggelse vil DSOG og FYGO anbefale, at antallet af årlige hoveduddannelsesforløb øges fra 26 til 33 i perioden En anbefaling der er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens lægeprognose - udbudet af

2 læger (2003, jvf. tabel 16 side 28). Det er muligt, at man efter 2012 kan reducere antallet af årlige hoveduddannelsesforløb til 29. For at sikre rekrutteringen til hoveduddannelsen anbefales det at bevare antallet af introduktionsstillinger (52 stillinger pr. år). Data fra Lægeprognosen 2003 Praktiske muligheder for at øge uddannelseskapaciteten i Gynækologi & Obstetrik Ansøgere til hoveduddannelsesforløb? Inden for gynækologi og obstetrik er ventetiden før tildeling af hoveduddannelsesforløb langsomt faldende fra en kandidatalder på cirka 10 år i 2004 mod nu cirka 8 år, men fortsat uacceptabel lang. Etableres flere hoveduddannelsesforløb vil der fortsat være kvalificerede ansøgere til stillingerne idet der typisk i dag er 3 ansøgere til hver stilling, dog med store regionale forskelle med færrest ansøgere i region Syd. Det er desuden erfaringen at der er i øvrigt kvalificerede kandidater, der efter endt introduktionsuddannelse, opgiver at forsætte i specialet, alene pga. af den skarpe konkurrence.

3 Mulighed for supervision og læring? En forudsætning for at kunne udvide uddannelseskapaciteten er, at der er det nødvendige antal speciallæger tilstede til at varetage supervision/uddannelse. Som det fremgår af prognoserne indenfor Gynækologi & Obstetrik er det nu, der er erfarne og kompetente speciallæger tilbage i faget. Speciallæger, der om bare 5-8 år for en stor dels vedkommende vil være pensionerede! Det nødvendige antal patientforløb inden for specialet er til stede, men det vil blive nødvendigt at inddrage de praktiserende speciallæger i uddannelsen for at sikre kvaliteten, hvis kapaciteten øges. En opgave som specialet vil se frem til at løfte i samarbejde med regionerne og sygesikringen. Økonomiske ressourcer? En øget uddannelseskapacitet vil nødvendigvis kræve, at de afdelinger og speciallægepraksis, der uddanner flere speciallæger sikres de økonomiske ressourcer til at leve op til målbeskrivelsens krav. DSOG har tidligere dokumenteret, at et hoveduddannelsesforløb kræver 1/3 speciallæge årsværk til supervision, læring og evaluering (jvf. DSOG rapport om ressourcer til speciallægeuddannelsen, 2004). DSOG ser i den forbindelse frem til en konstruktiv dialog i regionerne mellem sygehusejerne, sygesikringen, de postgraduate kliniske lektorer og de enkelte uddannelsessteder. Specifikke kommentarer til spørgsmålene Spørgsmål 1: Er der bemærkninger til de angivne oplysninger om alders og kønsfordeling? Som for alle andre specialer er der stor usikkerhed om, hvornår fremtidens læger går på pension. Højreforskydning af aldersprofilen i gynækologi og obstetrik gør, at der de næste 10 år sker en stor afgang af speciallæger netop på grund af pensionering. Specielt gælder det at speciallæger ansat i Region Syd og i speciallægepraksis er ældre end landsgennemsnittet, hvorfor det bliver nødvendigt med en særlig indsats på disse områder. Om bare 5 år vil ca. 50 % have forladt speciallægepraksis til fordel for pensionering. Der er stor usikkerhed om betydningen af den ændrede kønsprofil i lægeverdenen. Generelt forventes det, at der fra 2018 vil være flere kvinder end mænd blandt danske læger. I 2003 var 38 % af speciallægerne i gynækologi og obstetrik kvinder, men andelen af kvindelige læger vil stige markant. Ca. 80 % af hene blev besat med kvinder i perioden 2001 til Kvindelige lægers erhvervsaktivitet målt i antal arbejdstimer per år og deres pensionsalder ligger fortsat lavere end mændenes. Den ændrede kønsprofil i specialet vil

4 medføre, at behovet for speciallæger øges yderligere. Herudover udtrykker flere kvindelige speciallæger i gynækologi og obstetrik ønske om deltidsansættelser og efterløn. Disse forhold er ikke medregnet i det talmateriale, der ligger til grund for Fig. 5 og 6. Procent erhvervsaktive blandt årige mandlige og kvindelige læger (tal fra 1999) Alder Mænd Kvinder 60 86,8 78, ,4 51, ,1 66,8 Spørgsmål 2 Giver de anførte tal for erhvervsaktivitet inden for de enkelte brancher et retvisende billede af den aktuelle fordeling? 1) Antallet af ansatte speciallæger i sygehussektoren er korrekt. Det undrer DSOG, at der ikke er blevet flere faste speciallægestillinger idet vi i 2001 kunne konstatere, at der i region Syd og Øst fortsat ikke var konverteret i bund sv. til faststillingsreformen. Estimeres det reelle antal speciallæger for 2006 ud fra data i tabel 1 og 2 når vi frem til at der er behov for 525 (antal i alt) + 34 ubesatte stillinger, dvs. i alt 559 speciallæger. Bemærkninger: Det fremgår af tabel 1 at der i Frederiksborg Amt skulle være 11 ubesatte stillinger. DSOG har kontrolleret denne oplysning og det viser sig at der på det givne tidspunkt kun var 2 ubesatte stillinger. Det undrer i øvrigt at der ikke er registreret speciallægestillinger på Bornholm, Færøerne og Grønland. 2) Praktiserende speciallæger: Antallet af praktiserende speciallæger er sat for højt. I 2001 var de korrekte tal: 74 fuldtidspraksis (svarende til 65 fuldtids + 17 deltidspraktiserende læger). I 2006 er der ifølge speciallægefortegnelsen 87 speciallæger der praktiserer for sygesikringen, heraf 70 i fuldtidspraksis. Kommentar [MLe1]: Spørgsmål 3 Er der bemærkninger til fremskrivningen af udbudet af læger? Figur 7 illustrerer udbudet af speciallæger i gynækologi & obstetrik frem til år 2025 baseret på en uddannelseskapacitet på 25 hoveduddannelsesforløb pr år. Antallet af

5 erhvervsaktive gynækologer vil ifølge prognosen falde med ca. 20 % fra 509 i 2004 til 409 i 2025 (jvf. fig. 7). DSOG vil gerne takke SST for, at den i perioden fra 2000 har været med til at øge uddannelseskapaciteten fra 18 til 26 årlige hoveduddannelsesforløb således, at estimatetfra år 2000 om blot 356 speciallæger i gynækologi & obstetrik fra SST s lægeprognose har kunnet forbedres. DSOG vil gerne pointere, at det aktuelle behov for speciallæger indenfor specialet er på ca. 500, et tal som Sundhedsstyrelsen i alle tidligere udmeldinger har været enige med DSOG om. Det er derfor meget bekymrende, at vi i 2025 kan se frem til at hver 5. speciallæge-stilling vil være vakant. Spørgsmål 4 Giver data (tabel 2) om stillinger, vakancer et retvisende billede af den aktuelle efterspørgsel efter speciallæger i specialet? Ved tidligere sammenligninger af tal fra ESVAT og forespørgsel på de gynækologiske afdelinger har data vedr. vakante stillinger indenfor specialet været overensstemmende. I 2001 var der normeret 406 speciallægestillinger indenfor Gynækologi & Obstetrik i sygehussektoren, heraf var 366 stillinger besatte og 40 svarende til ca. 10 % ubesatte stillinger. Tallene fra 2006 er 451 normerede stillinger og 43 ubesatte, svarende til 9 % vakante stillinger. Fremskrives tallene i tabel 1 til 2006 niveau er der i dag et samlet behov for speciallæger i gynækologi og obstetrik på 586 (451 (data fra tabel ) (data fra tabel )).. Det må bemærkes at den kommende regionsdannelse kan ændre speciallæge-behovet, da det bl.a. fortsat er uklart, hvordan vagtstrukturen og akutberedskabet organiseres. Spørgsmål 5 Vurderes udviklingen i efterspørgsel de kommende 5-10 år at værre a) større b) uændret eller c) mindre end den skitserede gennemsnitsudvikling?

6 Overordnet kommentar til data: Sammenstilles tabel 1 og 2 ses det at antallet af ansatte speciallæger i sygehusvæsnet er øget fra 365 i år 2000 til 409 i år 2006 dvs. en stigning på 12 % over en 6-årig periode svarende til en gennemsnitlig vækstrate på 2 % og ikke som angivet 2,7 %. DSOG er af den mening at man mest sandsynligt vil opleve et større behov for speciallæger begrundet i bl.a. sikring af vagtberedskaber med speciallæger i bunden vagt, flere subspecialiserede funktioner, rekrutteringsproblemer i almen praksis der medfører større arbejdspres for speciallægerne. Samt et stigende ønske/krav fra danske kvinder om at modtage specialist-behandling. Spørgsmål 6; Hvilke faktorer forventes at påvirke behovet for læger i specialet fremover? (listning af faktorer) Demografi: ændringer i fødselstal flere overvægtige og fede med øget behandlingsbehov, både pga. infertilitet, komplicerede graviditets- og fødselsforløb og senere øget antal livmoderkræft og nedsynkningsproblemer mmm flere ældre førstegangsfødende - flere ældre kvinder med øget efterspørgsel af speciallægeydelser i forbindelse med f.eks. vandladnings- og nedsynkningsproblemer Ændret sygdomsmønster: flere infertile par et stigende antal kejsersnit et generelt stigendeet behov for obstetrisk speciallæge-service Teknologisk udvikling: fosterdiagnostik, et område i rivende udvikling såvel forskningssom proceduremæssigt. Kombinationen af ultralyd og serologiske markører for føtale kromosomanomalier og misdannelser tilbydes nu som prænatal risikovurdering og diagnostik til alle gravide. Det betyder både et større ressourcetræk til at gennemføre denne screening og diagnostik, herunder et væsentligt træk til adækvat information af parrene. - Minimal kirurgisk teknik (kræver bedre og mere erfarne operatører). - Krav om større patientsikkerhed. - Bedre gynækologisk ultralydsservice Fokus & indsatsområder: kræftbehandling fødsels- og svangreomsorg urogynækologi fertilitetsbehandling- gynækologisk ultralyd Strukturændringer: Færre læger i almen praksis vil medføre et øget pres på gynækologisk speciallægepraksis. Man kan formodentlig forvente at fremtidens kvinder i højere grad vil kræve speciallægebehandling. Regionsdannelsen er en indtil videre usikker

7 faktor. Dog vil der sikkert komme ændringer i både antal og størrelse af afdelingerne. Hvis der kommer færre og dermed større enheder vil det være nødvendigt med flere speciallæger i bunden vagt for at sikre behandlingens kvalitet. DSOG mener ikke, at man kan forvente, at behovet for speciallæger vil falde som følge af strukturændringerne i forbindelse med regionsdannelsen.. Etablering af flere fagområder/ekspertområder subspecialisering kan øge behovet for speciallæger såfremt man fremover skal sikre generationsskifte og udvikling af faget. Andet: Efterspørgslen og udbudet af speciallæger påvirkes af en række faktorer, der alle hver for sig kan få betydning fremover. DSOG finder det ikke muligt fuldt ud at forudsigeudviklingen. Sundhedsstyrelsen peger på en række forhold og DSOG har i deres egen Prognoserapport 2002** analyseret forhold indenfor det gynækologisk-obstetriske speciale, som vil have indflydelse på udviklingen. Disse forhold sammenstilles nedenfor. Efterspørgslen på speciallæger afhænger bl.a. af Strukturændringer i sundhedsvæsnet Ændringer i den lægelige stabsstruktur -nedlæggelse af akutte vagt beredskaber -funktionel samordning Effektivisering af arbejdstilrettelæggelsen Opgaveglidning (fra speciallæge til ikke speciallæge og til andre faggrupper) Patienternes krav om behandling på højt niveau Reduktion i antal almene medicinere medfører negativ job-glidning Udbud af speciallæger afhænger bl.a. af Pensionsalderen; kun 23 % af speciallæger ansat på Centralsygehuse forventer at arbejde til de er 65 år mod 40 % af speciallæger ansat på Universitets Sygehusene** Arbejdstiden for den enkelte speciallæge Uddannelseskapaciteten for speciallæger En evt. reduktion i varigheden af hoveduddannelsen Antal uddannede læger; en øget kapacitet på lægestudiet giver først effekt efter år. I 2002 blev der optaget 1100 studerende hvoraf75 % forventes at fuldføre studiet. Indvandring af speciallæger Udvandring af danskuddannede norske og svenske yngre læger Ansættelse af læger uden for sundhedssektoren Orlov og andre årsager til fravær end pension (1999; 1,41 % af mænd og 6,78 % af kvinder)

8 Deltidsbeskæftigelse; ca. 45 % af speciallæger indenfor Gynækologi og obstetrik kunne tænke sig at gå på deltid** Lysten til at gå på efterløn; Blandt speciallæger i Gyn & Obs. overvejer 22 % af kvinderne og 11 % af mændene at gå på efterløn. I Region Øst overvejer 10 %, i region Nord og Syd ca. 20 % at gå på efterløn**! Pensionering; om 8 år vil ca. 50 % af læger i speciallægepraksis have forladt specialet pga. pensionering** ** DSOG s prognose rapport fra 2002 baseret på data fra 2001 Spørgsmål 7 Hvilke afsmittende effekter forudses der at komme fra beslægtede specialer/hjælpespecialer/tværgående specialer? Umiddelbart er det ikke DSOG s vurdering, at specialet kommer til at afgive eller overtage områder fra andre specialer. Flere af specialets fagområder er dog inde i en udvikling, hvor vi selv overtager større dele af diagnostikken, som tidligere er blevet udført af hjælpeafdelinger, f.eks. ultralydsdiagnostik ved graviditet og ved kræft i underlivet. Med venlig hilsen Helle Meinertz Formand for DSOG Overlæge dr. med. Fertilitetsklinikken ved Hvidovre Hospital Helle.meinertz@dadlnet.dk Tel