Samling af alle eksisterende anlægsforslag

Transkript

1 ØU 100 IT anlægsudgifter Økonomiske konsekvenser i Budget 2012 og overslagsårene priser Udgifter Netto Øget digitalisering af Furesø kommunes arbejdsgange og services er en forudsætning for at kommunen kan drives effektivt. Borgerne forventer i højere og højere grad let tilgængelige services, som kan tilgås digitalt. Og medarbejderne forventer, at kommunen råder over den digitale understøttelse af arbejdsgangene, som er forudsætningen for hurtige og smidige sagsforløb. For at kunne leve op til disse krav er det nødvendigt, at Furesø Kommune investerer i modernisering og udvikling af vores IT systemer. Der blev derfor i forbindelse med Budget afsat midler til anlægsudgifter på IT området. Konkret blev der afsat midler til: 1. Investering i øget digital selvbetjening 2. Investering i digitale work flow systemer Det samlede investeringsbehov er angivet i tabel 1 og uddybes i det følgende. Tabel 1. Oversigt over IT anlæg Initiativer Investeringer i øget digital selvbetjening Investering i digitale work flow systemer, herunder udgifter til udbud Samlede udgifter Investering i øget digital selvbetjening Furesø Kommune vil på en række område styrke mulighederne for digital selvbetjening og digital service i forhold til kommunens borgere. Borgerne kan derfor enten direkte på kommunens hjemmeside eller via den fællesoffentlige platform borger.dk bruge kommunens selvbetjeningsløsninger. Der er forsat behov for at udvikle kommunens eksisterende digitale selvbetjningsløsninger samt etablere nye. Endvidere vil der fortsat være behov for uddannelse af medarbejdere som digitale ambassadører og for kampagner for digital selvbetjening overfor borgerne. I tabel 2 er oplistet de forventede investeringer i selvbetjeningsløsninger i og overslagsårene.

2 Tabel 2: Initiativer vedr. øget digital selvbetjening (beløb i 1000 kr.) Initiativ 2012 Nye digitale selvbetjeningsløsninger Der er løbende behov for at investere i nye digitale selvbetjeningsløsninger. En del af disse løsninger udvikles i et tværkommunalt samarbejde (Umbrella), hvor kommuner går sammen om at bære udviklingsomkostningerne. Uddannelse og kampagne Der behov for en øget indsat til uddannelse af medarbejderne som digitale ambassadører, som kan hjælpe borgerne med i højere grad at benytte digital selvbetjening. Der er endvidere behov for en massig markedsføring af de digitale selvbetjeningsløsninger, som kommunen tilbyder borgerne Samlede udgifter Investering i digitale work flow systemer Furesø Kommune skal sikre at alle arbejdsprocesser understøttes digitalt, så sagsbehandling kan foregå så effektivt og smidigt som muligt. Der kommer løbende nye muligheder for at investere i digitale workflowsystemer, som kan effektivisere arbejdsgangene i kommunen. For at sikre at kommunen kontinuerligt kan investere i systemer, som skaber effektiviseringer foreslås det, at der afsættes 1,2 mio. kr. årligt fra til. Midlerne afsættes som en pulje, som de enkelte fagcentre kan søge mod fremvisning af en business case, som viser et positivt afkast på investeringen. Udgifter i forbindelse med udbud En række af de løsninger, som Furesø satte i drift i forbindelse med kommunalreformen, er nu ved at passere 4 års driftsperiode. Hvis ikke andet er aftalt, er 4 år normalt den periode, som kontraktsummen beregnes over. Under hensyntagen til de skærpede kontroller mv. fra Konkurrencestyrelsen skal vi gennemføre flere udbud, end hvad der hidtil har været praksis. Der er derfor skønsmæssigt afsat beløb til gennemførelse af udbud på kr. årligt fra -. Tabel 3: Initiativer vedr. øget digital selvbetjening (beløb i 1000 kr.) Initiativ Investeringer i digitale workflow systemer Udgifter i forbindelse med udbud Samlede udgifter Der blev i forbindelse med vedtagelse af budget afsat penge til afledte driftsudgifter fra anlægsinvesteringer i it.

3 Alle aktiviteter indebærer ændrede forretningsgange. Der er i aktiviteterne indbygget forøget selvbetjening for borgere og digital kommunikation mellem kommune og borgere og virksomheder. En stor del af aktiviteterne indebærer besparelser på personalesiden. Disse vil blive synliggjort ved udarbejdelse af business-cases på de enkelte aktiviteter. 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Ingen Nogle af aktiviteterne udspringer af økonomiaftalerne og offentlige initiativer. Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af Tidligere fremsat Nej Ulrich Schmidt-Hansen Ulrich Schmidt-Hansen

4 ØU 101 Sikring af kommunale ejendomme Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene 2010-priser Udgifter Netto Afledte driftsudgifter I det oprindelige budget 2010-, som blev vedtaget i forbindelse med budgetforliget 2010, blev der bevilget 3,5 mio. kr. i hvert af årene til en udbygget sikring af kommunens ejendomme. Ved budgettilpasningen i 2010 blev 2,0 mio. kr. flyttet fra 2010 til 2011, da udgifterne kunne udskydes til Ved kommunesammenlægningen overgik kommunen til at være selvforsikret og fik herved frigivet en væsentlig del af det tidligere forsikringsbudget på 10 mio. De frigivne midler blev reserveret til en selvforsikringspulje. Kommunen er derfor i dag kun forsikret overfor brand-, storm- og motoransvarsskader med en selvrisiko på kr. I fremtiden vil forsikringsselskaberne kun forsikre kommunens bygninger mod brandskader, såfremt der er lavet en forsvarlig adgangs- og brandsikring af bygningen, og såfremt kommunen har en organisation udover brandvæsenet, som løbende forebygger og risikovurderer adfærden i kommunen. For at leve op til forsikringsselskabernes øgede krav på dette område, er det nødvendigt, at der afsættes 2,7 mio. kr. årligt i 5 år til etablering af automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA), tyverisikringsanlæg (AIA) og adgangskontrol (ADK). Målet er, at kommunen online kan sikre og overvåge anvendelsen af alle betydende kommunale bygninger. Det omkostningstunge område er således brandsikringen. Brandsikring af en bygning koster ca. 125 kr. pr. kvm. Det kan nævnes, at ud af kommunens 8 skoler mangler i dag 4 skoler (Solvangskolen, dele af Søndersøskolen, Ll. Værløse skole og Egeskolen) brandsikring. Lyngholmskolen har fået nyt ABA anlæg i 2010, Syvstjerneskolen i og ABA på Solvangskolen er under opførelse. De seneste par år er nøglesystemer udskiftet fra traditionelle metalnøgler til offline elektroniske nøgler/nøglekort i mange af kommunens bygninger. Dette har bevirket, at brugerne ikke har haft samme ansvarsfølelse overfor at lukke og låse døre og vinduer efter sig. De tror, at det klarer systemet, hvilket har bevirket, at kommunens bygninger i nogle tilfælde har stået åbne. For at imødegå uønskede gæster er det nødvendigt at etablere mobilt-online låsesystemer suppleret med tyverialarmer i bygningerne. Udbud af tyverialarmer finder sted i sommeren 2012, og opbygningen af det udbudsvindende system påregnes opsat løbende i overslagsårene.

5 Da disse anlæg i dag ikke kan kommunikere online, er en udskiftning til online-anlæg en nødvendighed for at kunne opretholde sikringen af bygningerne. Der skal afsættes 0,8 mio. til kvalitetssikring. Som konsekvens af overgangen til selvforsikring og herved centraliseringen af risikovurderingen i kommunen forventer forsikringsselskaberne, at kommunen har en kompetent vagthavende funktion uden for normal arbejdstid, en risikokoordinatorfunktion, som analyserer forholdene, og et afhjælpende niveau. Den kommunale risikokoordinatorfunktion og den kommunale servicevagt samarbejder målrettet om at identificere, forebygge og udbedre huller i sikkerhedsniveauet ved anvendelse af kommunens forsikringsmæglers kvalitetsstyringssystem (Willis Blue), som kommunens forsikringsmægleren Willis anvender ved forsikringsudbud. Der vil også blive etableret lynsikring, Tv-overvågning, rottesikring, og vandstopper på et større antal af kommunens ejendomme med de forsikringsmæssige fordele, som dette indebærer. For at opretholde det nødvendige sikkerhedsniveau i kommunens ejendomme. vil der i de kommende år skulle ske en række ny-investeringer. Hermed sikres en løbende fornyelse og teknologisk opgradering af diverse anlæg. Brandalarmeringsanlæg og tyverisikringsanlæg er en effektiv hindring for, at uønskede personer skaffer sig adgang til kommunens bygninger og gennemfører væsentlige forringelse af bygningerne, herunder brandstiftelse. Reaktionstiden for kvalificeret indsats er i dag afhængig af tilfældige meldinger fra forbipasserende. Et højt sikringsniveau af kommunens ejendomme er en vigtig forudsætning for, at Kommunale Ejendomme kan gennemføre de budgetlagte optimeringer af driften. 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Ingen Ingen. Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Tidligere fremsat Behandlet i fagudvalget den August 2010 Administrativt ansvar Center for drift- og teknik Skema udarbejdet af Morten Jessen

6 KFI Pulje til vedligehold m.m. af idrætsanlæg (inventar og udstyr) Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene priser Udgifter Netto Afledte driftsudgifter Puljen anvendes til vedligehold og fornyelse af inventar og udstyr, som er en forudsætning for de idrætsaktiviteter, som kommunen ønsker fremmet. Som eksempler på udstyr kan nævnes basketnet og fodboldmål. Drift og fornyelse af de bygningsmæssige rammer er placeret under MTE. Puljen giver KFIU mulighed for at støtte foreningsaktiviteter og selvorganiseringer med det nødvendige inventar og udstyr med særlig vægt på aktiviteter for børn og unge. Ingen. 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Ingen. Folkeoplysningsloven, Sundhedspolitikken og Idræts- og fritidspolitikken Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke 15. juni 2010 Omfattet af Kvalitetsfonden Ja Behandlet i fagudvalget den 18. august 2010 Administrativt ansvar PRO Skema udarbejdet af ABN

7 KFI 101 Renovering af idrætsfaciliteter Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene priser Udgifter Netto Afledte driftsudgifter Videreførelse af eksisterende anlæg, hvor der i 2012 blev afsat en samlet anlægsramme på 5,0 mio. kr. i 2012 og kr. de efterfølgende år til opkvalificering af kommunens idræts- kultur og fritidsfaciliteter. Puljen er tiltænkt en opkvalificering af kommunens boldbaner, idrætsanlæg, fritidsanlæg spejderhytter, biografer m.v.. Det forudsættes, at der i hvert enkelt tilfælde opstilles en business case på opkvalificeringen. I de tilfælde, hvor anlægget også anvendes af en privat part, skal der træffes aftale om tilbagebetaling eller forøget leje i de efterfølgende år. Samlet set skal det ved investeringerne kunne sandsynliggøres, at der kommer større indtjening og større kommunal nytteværdi ud af investeringen. Projekterne vil blive tilrettelagt og udført i samarbejde eller i partnerskab med områdets interessenter herunder Folkeoplysningsudvalget og Idrætsrådet. Disse midler er omfattet af kvalitetsfondsreglerne. En opkvalificering vil kunne give flere eller bedre faciliteter til kommunens brugere af kultur-, idræts og fritidsarealerne. Ingen. 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Afhænger af en endelig projektvedtagelse. Furesø Kommunes Idræt og Fritidspolitik Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv 8. september 2011

8 hvilken) Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af PRO PRO

9 SSU Nyt plejecenter, genoptræning mv. Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene priser Udgifter - Flytninger og indretning Netto Afledte driftsudgifter Opførelsen af nyt plejecenter, genoptræning og bofællesskab for udviklingshæmmede i Farum Midtpunkt medfører nogle afledte anlægsudgifter. Det drejer sig om midler til flytning og indretning af de nye faciliteter. Flytteomkostninger: Flytning af genoptræningscenteret: Flytning af beboere fra Søndersø Plejehjem: Flytning af rehabiliteringsafdelingen: Flytning af beboere fra Bybækterrasserne: I alt Ombygninger og indretninger: Ombygninger på Lillevang ifbm. at rehabilteringsafdelingen flytter: Møblering/indretning af servicearealer ifbm. 35 plejehjemspladser: Kaldeanlæg til beboere i plejeboliger, loftslifte, skyl og tør toiletter: Møblering/indretning af genoptræningscenteret: Møblering/indretning af bofællesskabet for udviklingshæmmede: I alt Samlede anlægsudgifter: 0,150 mio. kr. 0,185 mio kr. 0,145 mio.kr. 0,075 mio.kr. 0,555 mio.kr. 0,73 mio. kr. 0,92 mio. kr. 1,40 mio.kr. 1,50 mio.kr. 0,57 mio.kr. 5,12 mio.kr. 5,675 mio.kr. Herudover er der finansieringsomkostninger til deponering på ca. 28 mio.kr. Der forventes en indtægt på salg af Søndersø Plejehjem på ca. 15 mio. kr. Disse midler er omfattet af kvalitetsfondsreglerne. Projektet indebærer, at vi fortsat kan opfylde plejeboliggarantien. Herudover skabes der rammer for at genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen kan videreudvikles og skabe synergi til såvel plejecenter som botilbud.

10 Personalet fra Søndersø Plejehjem, Personalet fra Rehabiliteringsafdelingen på Lillevang og personalet fra Genoptræningscenter Skovgården flytter med til Farum Midtpunkt. Der skal ansættes nyt personale på Lillevang. 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Ingen bemærkninger. Ingen bemærkninger. Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af JA ajs Kpm

11 MTE Bæredygtighed og Klima Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene priser Udgifter Netto Afledte driftsudgifter Note: -(minus) = indtægt eller mindre udgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt. Furesø Kommune har siden vedtagelsen af Agenda 21 handlingsplan 2009 og Klimaplan gennemført en række initiativer, der bringer kommunen i en mere bæredygtig retning. Via bl.a. miljø- og klimaambassadørordningen og bygningsforbedringer har den kommunale virksomhed nedbragt sit energiforbrug, og bekæmpelse af bjørneklo og gyldenris har forbedret naturkvaliteten. Boligejere og virksomheder tager i stor stil taget imod den vejledning, som kommunen tilbyder, og kommunen har desuden vedtaget en strategi for grøn mobilitet. Fra skal der skal sættes nye mål for kommunens arbejde med Agenda 21 og klima. Som følge af MTE og ØU s ønske om, at integrere Agenda 21- og klimaindsatserne, er områderne pr behandlet samlet under overskriften Bæredygtighed og Klima med én samlet handlingsplan og ét budget. Til realisering af Agenda 21- og Klimaplaner er der fra 2012 afsat ca. 3 mio. kr. årligt. (I 2010 og 2011 opdelt på to budgetter.) Agenda 21 arbejdet og klimaarbejdet evalueres hvert år, hvorefter det kommende års indsats detailplanlægges og budgetlægges. Effekten af indsatsen er en reduceret miljø- og klimabelastning. For den kommunale organisation har indsatsen betydet en markant nedgang i energiforbruget i perioden Resultaterne af klimaindsatsen bliver for en stor del afspejlet i kommunens CO 2 -regnskaber. Mindre miljø- og klimabelastning medfører i mange tilfælde også økonomiske driftsbesparelser, eksempelvis energibesparelser og vandbesparelser. Der er fra budget 2010 indregnet en driftsbesparelse på 0,2 mio. kr. i kommunens energiforbrug som følge af initiativet til at udpege miljø- og klimaambassadører på de kommunale arbejdspladser, stigende til 0,4 mio. kr. fra og med For kommunen som helhed har effekten af indsatsen givet en forbedret natur, bl.a. med færre invasive planter. Endvidere bliver der med indsatsen sikret en god platform for vidensdeling og dialog med borgere, erhvervsliv og foreninger, der får inspiration og viden til at mindske deres miljø- og klimapåvirkning. For erhvervslivet har indsatsen givet mulighed for at etablere et netværk for energibesparelse, som allerede i første år har givet flere virksomheder betydelige energibesparelser.

12 Der vil ske en fortløbende forbedring i serviceniveauet i form forskellige tilbud til borgere, foreninger og erhvervsliv, som sikrer, at Furesø Kommune er en attraktiv kommune på bæredygtigheds- og klimaområdet. Dette omfatter bl.a. energirådgivning, udvikling af metoder, der gør det attraktivt for borgerne at renovere deres ejendomme, vedvarende energi, fokus på reduktion af energi- og vandforbrug i kommunale bygninger ved adfærdsændringer via miljø- og klimaambassadørordningen, dialog og formidling af viden på et kvalificeret grundlag. m.v. Fortsat ansættelse af en projektleder for klimaindsatsen og et årsværk til at koordinerer miljø- og klimaambassadørordningen på kommunens arbejdspladser. 4. Miljø-, klima- og CO 2 -mæssige konsekvenser: Indsatsen skal medvirke til en bæredygtig og klimavenlig udvikling. Det vil sige en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Konsekvensen af indsatsen vil være et reduceret energiforbrug, reduceret CO2-emission, forbedret indeklima og en forbedret økonomi i driften af de kommunale bygninger. Endvidere reduceret energiforbrug hos virksomheder og borgere. Der udarbejdes hvert år et CO2-regnskab for kommunen som virksomhed samt med jævne mellemrum et CO2-regnskab for kommunen som geografisk område til dokumentation af indsatsens CO2-reducerende effekt. Endvidere vurderes andre parametre i de årlige effektvurderinger af indsatsen. Indsatsen for bæredygtighed og klima understøtter kommunens Plan- og Agenda 21 strategi 2012, som er udarbejdet på baggrund af krav i planloven, samt kommunens erhvervspolitik, sundhedspolitik og trafik- og mobilitetspolitik. Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af Tidligere fremsat og implementeret Nej Center for By, Miljø og Erhverv SKNI

13 MTE 101 Farum Nordby Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene priser Udgifter Netto Afledte driftsudgifter Der er godt gang i udbygningen af Farum Nordby, med midler fra det oprindelige budget Kommunen færdiggør områdets infrastruktur og de kommunale grønne arealer parallelt med byggeriet fra NCC, Arkitektgruppen og AAB. Der er derfor med dette budgetforslag gjort status over de resterende anlægsarbejder og den hermed forbundne økonomi. Anlægsopgavernes udførsel afhænger meget af byggeriets udvikling og dermed behovet for udvidelse af infrastrukturen. ets udgifter omfatter blandt andet: Fortov og cykelsti langs Garnisonsvej nord for Kompagnivej Istandsættelse af Hovedvagtsbygning Gang- og cykelsti fra Regimentsvej til Vanddamsvej Anlæg af Brigadevej Stiforbindelse mellem Kasernen og Rørmosegård Udvidelse af Vanddamsvej og Trevangsvej (2. etape) Ekstrafundering af Hjortefarmen Indkøb af byudstyr Området færdiggøres til glæde for de nuværende og kommende beboere. Ingen bemærkninger 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger

14 Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af Tidligere fremsat Nej Center for Drift- og Teknik Kje og bip

15 MTE Klimatilpasning lokal håndtering af regnvand Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene priser Udgifter Netto Afledte driftsudgifter I 2010 vedtog byrådet en regnvandsstrategi for håndtering af de øgede regnvandsmængder, som klimaforandringerne medfører. I strategien er der lagt stor vægt på at holde regnvandet så lokalt som muligt, og gerne indarbejde vandet som en del af bymiljøet. Det foreslås, at der afsættes midler til at afskære tag- og overfladevand fra udvalgte kommunale bygninger og veje, og håndtere vandet lokalt, sådan som anført i strategien. Dette vil samtidig kunne betyde et serviceløft for de borgere, som ellers oplever oversvømmelser af deres huse eller grunde. I 2012 blev der afsat kr., til gennemførelse af projekter der tilbageholder regnvand i søer og drøfter i Hareskoven og Galaksen, for at reducere belastningen af kloakkerne. Dette arbejde ønskes fortsat i. Det foreslås at fordoble bevillingen, da det giver mulighed for at gennemføre større projekter. Det er bl.a. opsamling af tagvand på Driftgården, til genbrug i toiletter/tøjvask og til bilvask. Derudover giver det mulighed for at indtænke og gennemføre omlægning af regnvandssystemet i bygninger/veje, der skal renoveres i de næste par år, og hvor kortlægningen viser, at det har en positiv effekt at afskære regnvandet fra kloaksystemet. Derved sker omlægningerne så omkostningseffektivt som muligt. Regnvandstilpasning er ofte mere omfattende end almindelig vedligehold, og derfor er der behov for ekstra midler, hvis de ønskes gennemført. Sideløbende kan der gennemføres mindre pilotprojekter, som f.eks. illustrationsprojekter i kommunens institutioner, nye typer permeable belægninger og etablering af regnbede. Disse projekter demonstrerer, hvordan man kan håndtere regnvand på forskellige alternative måder. Formålet er at inspirere borgerne til selv at tilbageholde regnvandet på egen grund. Som reglerne er i dag, er det frivilligt om borgerne vil afkoble deres regnvand fra kloaksystemet. Klimatilpasning involverer både borgere og kommunen. Derfor er det vigtigt at kommunen går foran og viser forskellige muligheder for håndtering af regnvand lokalt. Det er en langsigtet proces, men de afsatte midler vil kunne synliggøre nogle regnvandsprojekter, og give kommunen nogle erfaringer med omlægning af regnvandssystemet, til brug i fremtidige projekter. Der sigtes mod, at regnvandet, der afskæres fra kloaksystemet, bidrager til at skabe større rekreativeog/eller naturmæssige oplevelser for borgerne/brugerne i nærområdet. Udformningen af projekterne vil afhænge af de lokale forhold.

16 I starten vil effekten af afkoblingerne af regnvand være begrænset til, men efterhånden som større og større mængder regnvand afskæres, reduceres risikoen for oversvømmelser og opstuvning af kloakvand. Samtidig mindskes behovet for udbygning af kloaksystemet. På sigt vil risikoen for oversvømmelser af offentlige og private arealer blive mindre. Ingen 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Klimaforandringerne medfører øgede nedbørsmængder, som skal håndteres. Ved at afskære regnvandet og holde det lokalt, reduceres belastningen af kloaksystemet, og dermed risikoen for opstuvning af kloakvand og oversvømmelser. De lokale regnvandsløsninger er ofte mere stabile og en mere bæredygtige måde at håndtere regnvand på, i forhold til kloaksystemet. Ofte er de lokale løsninger også mere økonomisk fordelagtige. Af Kommuneplan 2009 fremgår det, at tag- og overfladevand så vidt muligt bør ledes ud på jorden eller nedsives. Dette er videreført og konkretiseret i kommunens regnvandsstrategi, hvor byrådet har opstillet mål om at bl.a. tagvand fra kommunale bygninger skal afkobles kloaksystemet og at veje og pladser skal indrettes, så der tages højde for klimaforandringerne. Projekterne vil være en udmøntning af kommunens regnvandsstrategi. Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af Center for By, Miljø og Erhverv Dorthe Tirsgaard

17 MTE Implementering af vand- og naturplaner Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene priser Udgifter 0 Netto 0 Afledte driftsudgifter Note: -(minus) = indtægt eller mindre udgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt. Vand- og naturplanerne blev udsendt af staten i december 2011 med 2 års forsinkelse. Furesø Kommune skal implementere mål og indsatser i statens planer og udarbejde handleplaner, som nærmere beskriver hvilke indsatser der vil blive udført i Furesø Kommune. Handleplanerne skal foreligge senest i december Der har i budget 2012 for overslagsåret været afsat kr. til disse forventede, lovbundne udgifter. KL og staten har i juni 2012 afsluttet forhandlingerne om finansiering af indsatsen. Kommunen vil blive kompenseret via bloktilskuddet fra - for de nye opgaver. Derfor foreslås det at dette anlægsforslag udgår. Handleplanerne udarbejdes af medarbejdere i natur- og miljøafdelingen 4. Miljø-, klima- og CO 2 -mæssige konsekvenser: Indsatsen skal medvirke til at forbedre vandmiljøet og sikre værdifuld natur Miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009) Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af Tidligere fremsat og implementeret Nej Center for By, Miljø og Erhverv SKNI

18 MTE 104 Broer, bygværker og signalanlæg Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene priser Udgifter Netto Afledte driftsudgifter Det er afgørende for trafiksikkerheden og fremkommeligheden på vejnettet, at signalanlæggene fungerer optimalt. Det er derfor nødvendigt at udskifte anlæggenes styresystemer i takt med at de forældes og nedslides. I forbindelse med udførelse af reparationsarbejder og renoveringer udskiftes lyskilderne til LED-lys, der er strømbesparende og dermed CO 2 reducerende. Stibroerne over Kollekollevej og Bundsvej trænger til en gennemgribende renovering, så de ikke går til af rust. Efter at motorvejsbroerne over Hillerødmotorvejen blev hævet, er det af sikkerhedsmæssige årsager hensigtsmæssigt også at hæve de to stibroer, så påkørsel undgås. Renovering og hævning af stibroen over Bundsvej pågår i indeværende år. Det foreslås, at renoveringen og hævningen af stibroen over Kollekollevej, der er kalkuleret til ca. 3 mio. kr., udføres i. Puljen skal endvidere dække omkostningerne til renovering af og vedligehold af de kommunale bygværker. Ud fra det samlede kendte renoveringsbehov forslås, at der i budget - afsættes 3,2 mio. kr. og i årene - 2,0 mio. kr. Velfungerende signalanlæg sikrer fremkommeligheden og øger trafiksikkerheden. Renovering af kommunens broer og bygværker sikrer færdslen i kommunen. Ingen bemærkninger 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: God fremkommelighed og udskiftning af lyskilder i signalanlæggene til LED-lys mindsker udslippet af CO 2 Ingen bemærkninger

19 Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af Tidligere fremsat nej Center for Drift- og Teknik jowi

20 MTE 105 Dæmpning af Trafikstøj Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene priser Udgifter Netto Afledte driftsudgifter Miljø-, Teknik- og Flyvestationsudvalget godkendte i juni 2009 en støjhandlingsplan for Furesø Kommune. Planen siger, at ca boliger (svarende til 21 % af samtlige boliger) er belastet af vejstøj, som ligger over den vejledende grænseværdi på 58 db. I planen er foreslået forskellige tiltag for at nedbringe antallet af støjbelastede boliger, nemlig: Støjreducerende tyndlagsbelægninger Hastighedsreduktion Etablering af støjskærme Forøgelse af støjvolde Støjdæmpning af boliger Det er ikke muligt at bringe alle boliger ned under den vejledende grænseværdi, men i planen vurderes det, at med de nævnte tiltag vil ca af de 3400 kunne bringes under grænseværdien. Flere af projekterne er investeringstunge og er samlet kalkuleret til ca. 53 mio. kr., men planen opererer med muligheden for privat medfinansiering, så det kommunale investeringsbehov bliver mindre. Reduktionen af trafikstøj vil øge livskvaliteten og sundheden for de berørte borgere. Ingen bemærkninger. 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Støjforureningen reduceres, og hastighedsreduktioner kan reducere udledningen af CO 2. Ingen bemærkninger.

21 Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Omfattet af kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af Tidligere fremsat Nej Center for Drift- og Teknik KJE

22 MTE 106 Genplantning af kommunale vejtræer Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene priser Udgifter Netto Afledte driftsudgifter Furesø Kommune har over 2000 vejtræer, og der er et stærkt stigende behov for en overordnet strategi for disse træer. Der udarbejdes i 2012 i en udskiftningsplan for kommunens vejtræer. Planen kræver en registrering af træernes tilstand langs kommunevejene. På baggrund af planen prioriteres træernes løbende udskiftning og udførsel af planen sker kontinuerligt. Planen udarbejdes inden for den nuværende budgetramme. I budget var der afsat 0,35 mio. kr. i hvert af årene til genplantning af kommunale vejtræer. Det foreslås, at der i budget og overslagsårene igen afsættes 0,35 mio. kr. Kommunens vejtræer kræver løbende udskiftning, da træer i bymiljøer hurtigere når en kritisk alder, hvor de svækkes af sygdomme, end træer på naturlige voksesteder. Det skyldes, at bytræerne har dårligere vækstvilkår, idet de ofte udsættes for tørke, salt, utilstrækkelige plantehuller samt fysiske skader. Der kan også være andre årsager til, at behovet for udskiftning af træer opstår. Blandt andet kan der være steder, hvor man har valgt en træart, der bliver for stor til omgivelserne eller træer, der er plantet for tæt på vejbanen, så belægningen på stier og veje ødelægges. Udskiftningen eller fjernelsen af vejtræer er tidligere foregået løbende over driften, når ressourcerne har været til stede og ofte i tæt samarbejde med lokale grundejerforeninger. Enten er der sket fjernelse af de døde vejtræer uden genplantning eller også er genplantningen sket i det omfang, der har været budgetmæssig mulighed for. I nogle områder er genplantning sket i kraft af en stor frivillig indsats fra grundejerforeningerne. Som eksempel kan nævnes Nørreskov Park. Behovet for udskiftning eller sikring af vejtræer er stærkt voksende, da størstedelen af træerne er plantet i 70 erne eller tidligere og nu enten er ved at død pga. ringe vækstforhold eller udgør et problem for omgivelserne i kraft af ødelagte belægninger eller kraftig skyggevirkning på omgivelserne. Det har samtidig vist sig, at de tidligere plantninger er sket under ringe vækstforhold og genplanting derfor er umulig uden større ændringer af de fysiske forhold. Ved udskiftning af træerne vil plantehullerne blive forbedret og valget af træart i højere grad blive afpasset efter vækstforholdene, så træernes levealder forlænges og dermed udsætte behovet for udskiftning af træerne.

23 Den afledte drift for et bytræ er i etableringsfasen (første 3år) alt andet lige ca kr/træ/år. Den efterfølgende årlige drift er meget varierende afhængig af træart, plantested mv., men alt andet lige vil der skulle afsættes kr. i årlig afledt drift. Grønnere byrum Ingen 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Træerne er med til at opsuge vand fra jorden og afgive det igen ved fordampning til luften. Hermed mindskes vandafstrømningen. Desuden skaber de læ, mikroklimaet forbedres, CO2 omdannes til ilt og luften renses ved at binde støvpartikler, bl.a. fra bilers udstødning. Kommuneplan Lokalplan Klima Kommune Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af Tidligere fremsat Nej Center for Drift- og Teknik pvj

24 MTE Pulje til forbedring af fortove og cykelstier Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - -priser Udgifter Netto Afledte driftsudgifter Arbejdet med den grønne mobilitet skal fremme borgernes muligheder for at komme frem hurtigere, smartere, sundere, sjovere, billigere og mere klimaeffektivt. Dette gøres især ved at fremme mulighederne for at kombinere flere forskellige rejseformer, dvs. bus/tog/cykel/bil. En nøgle til dette er at sikre, at omstigningspunkterne er placeret rigtigt, er effektive, indbydende og hurtige at benytte. Det betyder, at adgangsforholdene skal være optimale, både for gående, handikappede og cyklende, at mulighederne for at komme til med cykel og parkere cyklen skal være gode. Cykelparkeringspladserne skal forefindes i tilstrækkeligt antal, om mulig være overdækkede, med lys om aftenen, og med gode muligheder for at låse cyklen fast. Endvidere, at mulighederne for at afsætte passagerer fra en bil overvejes, til fremme af kombinationsmuligheden mellem bil og bus/tog. Parkering af bilen (park & ride) bør udnyttes, hvor det er hensigtsmæssigt. Kommunens fortove og cykelstier trænger til et løft, hvis Furesø Kommune skal være kendt for gode og trafiksikre forhold for cyklister og gående. Da der gennem flere år har været hårdt brug for vejrenoveringspengene til udlægning af slidlag på kørebanerne, trænger mange fortove og cykelstier i dag til en mere gennemgående opgradering. Mange fortove har knækkede fliser og ujævnheder, som i værste tilfælde gør kommunen erstatningspligtig, hvis en borger falder over et fliseopspring. For cykelstierne, der oftest er asfaltbelagt, gælder, at mange er krakelerede og revnede og kun nødtørftigt vedligeholdt med lapning. Det betyder ujævnheder og nedsat komfort for cyklisterne. Det er muligt via kommunens digitale kort at indmelde huller og uhensigtsmæssigheder og der er i efteråret 2011 gennemført en cykelkortlægning, hvor borgerne bl.a. er kommet med en række forslag til forbedringer af cykelstinettet. Puljen skal forbedre forholdene generelt for de svage trafikanter og ikke mindst at fremme cyklismen og dermed nedbringelsen af CO 2 udledningen. Det foreslås, at der og de følgende år afsættes et tilsvarende beløb. Højnelse af komforten og fremkommeligheden for de svage trafikanter. Ingen bemærkninger.

25 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Nedbringer udledningen af CO 2. Forbedringen af forholdene for cyklisterne vil få flere til at cykle, hvilke understøtter kommunens sundhedspolitik Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Eksisterende forslag Omfattet af Kvalitetsfonden Nej Behandlet i fagudvalget den 17.august 2010 Administrativt ansvar Center for Drift- og Teknik Skema udarbejdet af KJE

26 MTE 108 Rekreative stier i det åbne land Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene priser Udgifter Netto Afledte driftsudgifter Kommuneplan 2009 indeholder et forslag til udbygning af stinettet i kommunen. Netop tilgængeligheden til naturen og mellem bydelene har været i fokus, når borgerne svarer i undersøgelser og ved høringer. Midlerne anvendes dels til udarbejdelse af planer og projekter og til realisering af de konkrete stiforslag. Der forventes, at der i udarbejdes en ny plan for, hvilke stier der tænkes realiseret i budgetperioden. I det oprindelige budget 2010-, som blev godkendt i forbindelse med budget 2010, blev der bevilget 0,3 mio. kr. i hvert af årene. Det foreslås, at der i budget afsættes 0,3 mio. kr. i og i hvert af overslagsårene. Etablering af stierne vil give borgerne bedre adgang til naturoplevelser og til de rekreative muligheder i det åbne land. Ingen. 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Ingen. Vejloven. Kommuneplanen. Landskabs- og naturfredninger. Etableringen af stierne understøtter desuden kommunens sundhedspolitik. Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af Nej Center for Drift- og Teknik pvj

27 MTE 109 Forbedring af forholdene for de svage trafikanter langs Lillevangsvej Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - -priser Udgifter Netto Afledte driftsudgifter Der er i kommuneplanen lagt op til, at der kan etableres cykelstier langs Lillevangsvej fra Slangerupvej frem til Ryttergårdsvej. Behovet for stierne har bl.a. baggrund i, at indflytningerne på Farum Kaserne startede i 2006, og ved fuld udbygning vil der være ca. 850 boliger her. Med Rørmosegård, Hjortefarmen og Trevangsområdet forventes der i alt at blive ca boliger i Farum Nordby. Lillevangsvej forventes at blive en vigtig vej- og stiforbindelse mellem Farum Kaserne, Akacietorvet, Farum Hovedgade og stationen. Første del af projektet som omfatter anlæg af separeret fortov og cykelsti i begge sider fra Ryttergårdsvej/ Ganløsevej til Lillevangsstien udføres i indeværende år den visuel opstramning af krydset Lillevangsvej/Ryttergårdsvej/Ganløsevej blev udført i Den sidste etape som er dobbeltrettet sti i nordøstlig side af vejen til Slangerupvej udføres. Projektet vil kræve ekspropriation af landbrugsjord. Der er valgt den nordøstlige side, da vejbelysningen er placeret her, terrænreguleringen vil være væsentlig mindre og man kommer ikke i berøring med fredsskoven. Den samlede etableringsomkostninger er vurderet til 5 mio. kr. kroner. Der blev ved byrådets møde i juni måned 2011 besluttet at opgradere cykelforbindelserne fra Farum Nord til Solvangskolen og institutioner for 1 mio. kr. Dette arbejde er udført og udgør en forbedring for de svage trafikanter på eksisterende veje og stier og vedrører således ikke den kommende sti langs Lillevangsvej. Stien vil forbedre trafiksikkerheden for cyklister og forgængere der færdes langs Lillevangsvej. Ingen 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Udbygning af cykelstinettet har erfaringsmæssigt en positiv effekt på antallet af cyklister Stien er en del af kommuneplanen og er i god overensstemmelse med ønsket om forbedrede forhold for cyklister i vej og trafikplanen og Agenda 21 planen

28 Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af Nyt Center for drift og teknik JOWI

29 MTE 110 Tilgængelighed for handicappede Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene priser Udgifter Netto Afledte driftsudgifter Furesø Kommune har som den første kommune i landet foretaget en systematisk gennemgang af tilgængeligheden til de mest besøgte kommunale ejendomme. Der er anvendt en metodik, som allerede anvendes af turist-, restaurations- og hotelbranchen og som derfor er velkendt for brugerne. Der er tale om en mærkningsordning, som karakteriserer forholdene på en kort og klar måde, som nu er opsat på alle bygningerne. Kortlægningen af den nuværende tilgængelighed har vist, hvor der er behov for forbedringer i tilgængeligheden. Der er efterfølgende sket en prioritering af behovene med henblik på at opnå den størst mulige effekt per investeret krone. Ved større ombygninger eller ændret anvendelse af en kommunal ejendom vurderes det, om tilgængeligheden kan øges i den forbindelse. Siden budgetåret 2009 har der været bevilget 0,5 mio. kr. årligt til forbedring af tilgængeligheden i de kommunale bygninger. Der udarbejdes årligt en plan for udførelse af projekter for tilgængelighed. Planen udarbejdes i tæt samarbejde med Furesø Handicaporganisation. Tilgængelighedsarbejdet tilgodeser de 15% af danskere, som har en funktionsnedsættelse indenfor følgende syv grupper af handicappede: Kørestolsbrugere Gang-, arm og håndhandicappede Synshandicappede Hørehandicappede Personer med astma og allergi Udviklingshandicappede Personer med læsevanskeligheder Synliggørelse af de enkelte ejendommes tilgængelighed og en målrettet indsats for at øge tilgængeligheden vil bredt give en forbedret service for alle brugere.

30 Ingen 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Ingen Arbejdet med forbedret tilgængelighed for handicappede udspringer af kommunens handicappolitik. Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af Tidligere fremsat Nej Center Drift- og Teknik CLG

31 MTE 111 Trafiksikkerhedsindsats i henhold til Vej- og Trafikplan Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene priser Udgifter Netto Afledte driftsudgifter Den nuværende Vej og Trafikplan , som er en delvis opdatering af Farum Kommunes Trafikplan og Værløse Kommunes handlingsplan for trafik og miljø fra 1997, har siden udarbejdelsen i 2008 været grundlaget for at forbedre trafiksikkerheden og trygheden på vejnettet i kommunen. Planen er nu evalueret, og arbejdet med at udarbejde en ny er igangsat i Den nye plan bliver en samlet trafikplan for alle trafiktyper, idet trafikken spiller en vigtig rolle for at opfylde kommunens værdigrundlag om, at sikre en bæredygtig udvikling, det være sig både miljømæssigt, sundhedsmæssigt, socialt og økonomisk. Der vil i planen være fokus på sundhedsfremme og forebyggelse, en kønnere og grønnere kommune, kvalitetsudvikling og bæredygtighed. Alt dette skal understøttes af en trafikplan, der målrettet forsøger at forbedre forholdene for især fodgængere, cyklende og den kollektive transport. Planen tager udgangspunkt i nedenstående fem temaer. Teamerne skal indtænkes i den daglige drift og vedligeholdelse af vejnettet, så økonomien på området optimeres 1. Tryghed og sikkerhed 2. Grøn Mobilitet 3. Byrum 4. Fremkommelighed 5. Støj Der vil i de kommende år stadig være behov for, at der i budgettet afsættes midler til trafiksikkerhedsmæssige tiltag således, at Furesø Kommune kan fortsætte den målrettede indsats med nedbringelse af uheld og utryghed på kommunens veje. Der har i 2011 og 2012 været afsat 3,0 mio. kr. årligt til dette formål. Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Ingen bemærkninger

32 Ingen bemærkninger Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af Tidliger fremsat Center for Drift og Teknik JOWI

33 MTE Vejrenovering Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - -priser Udgifter Netto Afledte driftsudgifter Nærværende budget skal bruges til at holde kommunens vejnet i alt ca. 160 km offentlige veje i brugbar stand. Beregninger i Vejman, Vejdirektoratets vejoptimeringsprogram, viser, at der skal bruges ca. 5 mio. kr. årligt til renovering for at bevare vejenes kapitalværdi. Beregningerne sker med baggrund i data for de enkelte vejes tilstand. Behovet for renovering af en vej afhænger især af trafikmængden, vejens bæreevne og det sidst udlagte slidlags alder, herunder krakeleringer og revnedannelser i overfladen. Specielt lange vintre med skiftende frost- og tøvejr er med til at nedbryde vejene, når vand trænger ned i revnerne og fryser til is. Som i tidligere år er der i driftsbudgettet medtaget 1 mio. kr. til vejrenovering, som sammen med dette forslag vil bringe den samlede udbudssum for vejrenovering op på ca. 5 mio. kr. årligt. Behovet for midler til renovering og opretning af fortove og cykelstier er udskilt i egen pulje Pulje til forbedring af fortove og cykelstier. Der sikres en rimelig komfort for de vejfarende, og støjgenerne for vejenes naboer reduceres. Ingen bemærkninger. 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Mindre trafikstøj. Ingen bemærkninger. Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Tidligere fremsat Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af Nej Center for Drift- og Teknik KJE

34 MTE 113 Energirenovering af kommunens bygninger Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene priser Udgifter Netto Afledte driftsudgifter I det oprindelige budget 2010-, som blev godkendt i forbindelse med budget 2010, blev der bevilget 5 mio. kr. årligt til energibesparende investeringer i de kommunale ejendomme. Det er forudsat, at der for hver investeret 5 mio. kr. indregnes en årlig driftsbesparelse på energibudgettet på 1 mio. kr. i de efterfølgende år. Dette forslag skal ses som en videreførelse af denne indsats. Energirenoveringen udgør et centralt element i Furesø Kommunes klimaindsats og er grundlaget for, at det politisk vedtagne reduktionsmål på 2 % af kommunens CO 2 -udledning kan nås. Projekterne planlægges og styres af Kommunale Ejendomme, men udføres fortrinsvis af private operatører. Kommunen har mulighed for at lånefinansiere investeringen i energirenovering. I den vedtagne investeringsplan for er der afsat 5,0 mio. kr. i hvert af årene -. Ved energirenovering sker der ofte også en forbedring af indeklimaet. Ingen 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Investeringerne er målrettet mod en reduktion af kommunens CO 2 -udledning Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af Tidligere fremsat JA Center for Drift- og Teknik MPJ og HDK

35 MTE Etablering af vedvarende energianlæg på/i kommunens bygninger Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene priser Udgifter Netto Afledte driftsudgifter Der blev i budget 2012 afsat 1,0 mio. kr. årligt i 2012 og til at opsætte solceller og solfangere på kommunens bygninger. Opsætningen er et led i realiseringen af kommunens klimaplan og vil fungere som demonstrationsanlæg for interesserede borgere og virksomheder og indgå i undervisningen på skolerne. Som følge af den teknologiske udvikling og de stadig stigende energipriser er der nu en realiserbar grund til etablering af vedvarende energianlæg som f.eks. solceller. Dette er hovedsagelig på baggrund af den faldende pris solceller, samtidig med at anlæggende teknisk er blevet betydeligt mere effektive. I Furesø Kommune har flere bygninger med store tagflader eller sydvendte facader, der umiddelbart vurderes egnede til etablering af anlæg med solceller eller solfangere, og hvor miljø- og klimaambassadøren er interesseret i at få sådanne anlæg til deres arbejdsplads. Første del af projektet, etablering af mindre solcelleranlæg på en række skoler (Lyngholmskolen, Lille Værløse Skole, Syvstjerneskolen og Stavnsholtskolen), er igangsat her i Dette arbejde ønskes videreført i, hvor bl.a Solvangsskolen og Satelitten forventes at stå for tur. Såvel skolerne som Satelitten forventes inden for de kommende år at skulle gennemgå større renoveringer, og I den forbindelse vil det være interessant at sammentænke disse arbejder med etablering af solceller eller lignende. Det skal bemærkes, at koblingen mellem de planlagte større renoveringsarbejder og de vedvarende energianlæg er en forudsætning for det opstillede budget. Vælger man derimod at udføre de vedvarende energianlæg uden en samtidig tag- eller facaderenovering, må der forventes afledte udgifter til forstærkning og/eller renovering af det underliggende tag/facader, samt højere udgifter til projektering, byggeledelse osv. Midlerne foreslås afsat som en puljebevilling, hvorfra der kan frigives penge til konkrete projekter. Forvaltningen vil efter nærmere undersøgelser pege på, hvor det vil være teknisk og formidlingsmæssigt optimalt at placere anlæggene. Det anslås, at kommunen for det ansøgte beløb - og ud fra nuværende prisniveau - kan få en samlet mængde solceller og/eller solfangere på ca m 2 i alt.

36 Borgere i Furesø Kommune vil kunne se, at der følges op med handling på kommunens klimastrategi. Der forventes endvidere etableret skærme/displays på de pågældende ejendomme, så de besøgende har mulighed for at aflæse og dermed følge lidt med i, hvor godt det går med at spare på energien. De vedvarende energianlæg forventes etableret og drevet som en integreret helhedsløsning i den kommunale bygningsservice og vil ikke kræve yderligere personaleressourcer 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Konsekvensen af indsatsen vil være en reduceret CO 2 -emission, forbedret indeklima og en forbedret økonomi i driften af de kommunale bygninger på grund af reducerede energiudgifter. Anlæggenes energiproduktion vil blive registreret i kommunens energiovervågningssystem, og der udarbejdes CO 2 -regnskaber, som ligeledes vil synliggøre og dokumentere besparelsen. Den forventede årlige besparelse på strømforbruget, fraregnet udgifter til service mv. er indregning som negativ driftsudgift i overslagsårene. Forslaget har sammenhæng med Furesø Kommunes Plan- og Agendastrategi, Furesø Kommunes klimaplan og Furesø Kommunes Agenda21 handlingsplan Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af Tidligere fremsat JA Center for drift og teknik Skc/hels/moj

37 MTE 115 Genopretning af kommunens bygninger Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene priser Udgifter Netto Afledte driftsudgifter Kommunen råder i dag over ca. 170 bygninger som henholdsvis ejer og lejer. Der er i alt tale om m 2 offentlig ejendom, hvor kommunen har vedligeholdelsesforpligtigelsen. Behovet for vedligeholdelse af bygningerne opgøres løbende. Trods en øget indsats frem til 2009 kan der konstateres et stigende efterslæb. I dag er der et ekstraordinært vedligeholdelsesbehov på ca. 67 mio. kr. Det betyder, at hvis der i dag blev investeret 67 mio. kr. i ekstra ordinær vedligeholdelse (genopretning), ville kommunen fremadrettet kunne vedligeholde bygningerne for de årlige beløb, der er afsat i budgettet. I opgørelsen indgår udgifter til udearealer, dvs. primært befæstede arealer, ikke i fuldt omfang. I det oprindelige budget 2010-, som blev godkendt i forbindelse med budget 2010, blev der bevilget 2,5 mio. kr. i 2010 og 5,0 mio. kr. i til genopretning af kommunens bygninger. Det foreslås, at der i afsættes 8,0 mio. kr. og 6,0 mio. kr. i. I årene og afsættes der 10,0 mio.kr. i hvert af årene, hvilket vil muliggøre en genopretning af ejendommene over ca. 10 år. Midlerne skal dels anvendes til genopretning af skader på bygninger og til at sikre, at der i forbindelse med energirenoveringen af en ejendom sker en helhedsvurdering, og at mindre vedligeholdelses arbejder, der falder i naturlig forlængelse af energirenoveringen, kan realiseres. Disse midler er omfattet af kvalitetsfondsreglerne. Satellitten er ikke medtaget her i se separat forslag 212. Ejendommenes vedligeholdelsesstand har betydning for, om kommunens ejendomskapital bevares eller ej. Herudover har standen betydning for indeklimaet og for brugernes oplevelse af kommunens kvalitetsniveau. Ingen bemærkninger. 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: