MILJØ, TEKNIK- OG ERHVERVSUDVALGET - Anlæg

Transkript

1 MTE 100 Farum Nordby Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Indtægter Netto Beskrivelse af forslaget: På grund af krisen har udbygningen af Farum Nord ligget stille i en periode, men nu planlægger både Arkitektgruppen og NCC at sætte gang i nybyggeriet i flere af delområderne på Farum Kaserne. Arkitektgruppen og NCC forventer, at kommunen parallelt hermed færdiggør infrastrukturen i området. Der er derfor med dette budgetforslag gjort status over de resterende anlægsarbejder og den hermed forbundne økonomi. ets udgifter omfatter blandt andet: Fortov og cykelsti langs Garnisonsvej nord for Kompagnivej Sti mellem Pionervej og Kompagnivej Gang- og cykelsti fra Regimentsvej til Vanddamsvej Anlæg af Brigadevej Stiforbindelse mellem Kasernen og Rørmosegård Udvidelse af Vanddamsvej og Trevangsvej (2. etape) På indtægtssiden forventes der indtægter for 19,9 mio. kr. i som fordeler sig således: Hjortefarmen med 8,0 mio. kr. Farum Kaserne, delområde 2 B med 8,755 mio. kr. Farum Kaserne, delområde 6 med 3,155 mio. kr. 2. Servicemæssige konsekvenser: Området færdiggøres til glæde for de nuværende og kommende beboere. 3. Personalemæssige konsekvenser: Ingen bemærkninger 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Ingen bemærkninger 5. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Ingen bemærkninger FORSLAG TIL BUDGET 1/32

2 Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Tidligere fremsat Omfattet af Kvalitetsfonden Nej Behandlet i fagudvalget den 17. August 2010 Administrativt ansvar Drifts- og Anlægsafdelingen Skema udarbejdet af KJE FORSLAG TIL BUDGET 2/32

3 MTE 101 Rekreative stier i det åbne land Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Indtægter Netto Beskrivelse af forslaget: Kommuneplan 2009 indeholder et forslag til udbygning af stinettet i kommunen. Netop tilgængeligheden til naturen og mellem bydelene har været i fokus, når borgerne svarer i undersøgelser og ved høringer. Midlerne anvendes dels til udarbejdelse af planer og projekter og til realisering af de konkrete stiforslag. Det forventes, at der i 2011 udarbejdes en plan for, hvilke stier der tænkes realiseret i budgetperioden. I det oprindelige budget 2010-, som blev godkendt i forbindelse med budget 2010, blev der bevilget 0,3 mio. kr. i hvert af årene. Det foreslås, at der i budget 2011 afsættes 0,3 mio. kr. i 2011 og i hvert af overslagsårene. 2. Servicemæssige konsekvenser: Etablering af stierne vil give borgerne bedre adgang til naturoplevelser og til de rekreative muligheder i det åbne land. 3. Personalemæssige konsekvenser: Ingen. 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Ingen. 5. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Vejloven. Kommuneplanen. Etableringen af stierne understøtter desuden kommunens sundhedspolitik Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Tidligere fremsat Omfattet af Kvalitetsfonden Nej Behandlet i fagudvalget den 17. August 2010 Administrativt ansvar Drift- og Teknik Skema udarbejdet af HDK FORSLAG TIL BUDGET 3/32

4 MTE 102 Bæredygtighed og Klima (erstatter tidligere anlæg Agenda 21 og Klimaplan) Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - -priser Udgifter Indtægter Netto Beskrivelse af forslaget: Furesø Kommune vedtog i 2009 kommunes første Agenda 21 handlingsplan. Handlingsplanen indeholder målsætninger og initiativer for årene Mål og indsats bidrager til at sikre en bæredygtig udvikling og gode vilkår for kommende generationer. Furesø Kommune indgik i 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune og reducere sin CO2-udledning med mindst 2 % årligt i perioden Furesø Kommune vedtog herefter i 2010 kommunes første klimaplan. Klimaplanen indeholder målsætninger og initiativer for årene Planerne er redskaber til at opfylde kommunens visioner, bl.a. om at blive baseret på vedvarende energi. Til realisering af den gældende og de kommende Agenda 21 handlingsplaner er der fra 2010 afsat 1,1 mio. kr. årligt.. Til realisering klimaplanens årlige handlingsplaner er der afsat 2,1 mio. kr. årligt. Der er i MTE og ØU ønske om, at klima- og Agenda 21-indsatserne og de tilhørende budgetter fremover integreres helt. Det foreslås derfor, at initiativer og plandokumenter for Agenda 21 og klima fremover behandles samlet under overskriften Bæredygtighed og Klima. For udarbejdes én samlet aktivitetsplan for bæredygtighed og klima. De to budgetter for hhv. Agenda 21 og klimaplan samles som ét samlet budget under samme overskrift. Agenda 21 arbejdet og klimaarbejdet evalueres hvert år, hvorefter det kommende års indsats detailplanlægges og budgetlægges. Med indsatsen bliver Kommunens Agenda 21 handlingsplan og Klimaplan bliver realiseret. Effekten af indsatsen er, reduceret miljø- og klimabelastning, med målbar nedgang i energiforbrug. Effekten er også forbedret kommunal økonomi, forbedret natur med færre invasive planter. Endvidere bliver der med indsatsen sikret en god platform for videndeling og dialog med borgere, erhvervsliv og foreninger, der får inspiration og viden til at mindske deres miljø- og klimapåvirkning. Resultaterne af klimaindsatsen bliver for en stor del afspejlet i kommunens CO 2 -regnskaber. FORSLAG TIL BUDGET 4/32

5 Mindre miljø- og klimabelastning medfører i mange tilfælde økonomiske driftsbesparelser, eksempelvis energibesparelser og vandbesparelser. Der er fra budget 2010 indregnet en driftsbesparelse på 0,2 mio. kr. i kommunens energiforbrug som følge af tiltaget om at udpege miljø- og klimaambassadører på de kommunale arbejdspladser, stigende til 0,4 mio. kr. fra og med. 1. Servicemæssige konsekvenser: Der vil være forbedret service i form forskellige tilbud til borgere, foreninger og erhvervsliv, som sikrer, at Furesø Kommune er en attraktiv kommune på bæredygtigheds- og klimaområdet. Dette omfatter eksempler på vedvarende energianlæg, klimabibliotek med udlån af bøger, dialog og formidling af viden på et kvalificeret grundlag. m.v. 2. Personalemæssige konsekvenser: Fortsat ansættelse af en projektleder for klimaindsatsen og et årsværk til at koordinere miljø- og klimaambassadørordningen på kommunens arbejdspladser og søge ekstern finansiering af miljø- og klimaprojekter med bæredygtig udvikling 3. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Indsatsen skal medvirke til en bæredygtig og klimavenlig udvikling. Det vil sige en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Konsekvensen af indsatsen vil være et reduceret energiforbrug, reduceret CO2-emission, forbedret indeklima og en forbedret økonomi i driften af de kommunale bygninger. Der udarbejdes hvert år et CO2 regnskab for kommunen som virksomhed samt med jævne mellemrun et CO2-regnskab for kommunen som geografisk områdetil dokumentation af indsatsens CO2 reducerende effekt, Endvidere udarbejdes årlige effektvurderinger af indsatsen, hvor andre parametre ogås vurderes. 4. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Planloven er grundlaget for kommunens Agenda 21 strategi. Der tilstræbes en udstrakt sammenhæng mellem Agenda 21 indssatsen, klimaindsatsen og kommunens samlede kompleks af planer og politikker, her især den igangværende revision af Plan- og Agenda 21 strategien, som bl.a. har bæredygtighed som tværgående tema og klima og energi som tema, samt sundhedspolitikken, Kommuneplanen, erhvervspolitikken og trafik- og mobilitetspolitik og -planlægning m.fl., Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af Tidligere fremsat som to budgetforslag Nej Natur og Miljø SKNI FORSLAG TIL BUDGET 5/32

6 MTE Vand og Naturplaner - Implementering af handleplaner Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene Udgifter Indtægter Netto Beskrivelse af forslaget: For at opfylde de kommende vand- og naturplaner skal kommunen formentlig allerede fra 2011 igangsætte en stor indsats, bl.a. for at begrænse næringsstofforureningen og åbne rørlagte vandløbsstrækninger. Vand- og naturplanerne udarbejdes af staten og skal følges op af handleplaner, som udarbejdes af kommunen. Der er på budget 2010 afsat driftsmidler, som kan anvendes til kommunens forarbejder m.m i forbindelse med udarbejdelsen af de kommunale handlingsplaner, men der er ikke afsat midler til at implementere handleplanerne og gennemføre indsatsen. De statslige vand- og naturplaner skulle have været i høring hos kommunerne allerede i oktober 2008, men de er blevet væsentligt forsinket. Kommunen kender derfor ikke på nuværende tidspunkt de kommende krav og ambitionsniveauer, ligesom den tilhørende økonomi er uafklaret. Det kan dog antages at der fra kan komme kommunale udgifter i forbindelse med vandløbsrestaureringer og åbning af rørlagte vandløbsstrækninger Det er aftalt imellem KL og staten, at der via forhandling mellem parterne i efteråret 2010 skal fastlægges en finansieringsmodel. Det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvad den kommunale indsats kommer til at koste og ovenstående budgetoverslag er derfor behæftet med stor usikkerhed. Udgiftsbeløbet er nedjusteret i forhold til det tidligere forventede, da ambitionsniveauet fra statens side er reduceret. Der er kalkuleret med en væsentlig indtægt fra staten, fordi det forventes, at kommunerne vil blive kompenseret over bloktilskuddet, via puljemidler eller på anden måde. 2. Servicemæssige konsekvenser: Ingen 3. Personalemæssige konsekvenser: Ingen 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Forbedret vand- og naturtilstand. 5. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Lov om miljømål. Vandrammedirektiv. EU-regler FORSLAG TIL BUDGET 6/32

7 Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den 17. August 2010 Administrativt ansvar Natur og Miljø Skema udarbejdet af SKNI Tidl. fremsat. Udgiftbeløb er nedjusteret da ambitionsniveauet fra statens side nu er mindre end tidligere forventet. Nej FORSLAG TIL BUDGET 7/32

8 MTE Udarbejdelse af Grøn Plan Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene Udgifter Indtægter Netto Beskrivelse af forslaget: Med vedtagelse af Kommuneplan 2009 er det besluttet, at der i planperioden skal udarbejdes en Grøn Plan for Furesø Kommune. Indhold og mål for den grønne plan er beskrevet i kommuneplanens afsnit om Natur og Landskab. Der vil under planens udarbejdelse være behov for at indsamle grundoplysninger og inddrage eksterne spidskompetencer. Der vil også være udgifter forbundet med at etablere dialog og gennemføre samarbejdsprojekter med interesserede foreninger mv. i relation til planen. 2. Servicemæssige konsekvenser: Den grønne plan skal medvirke til at sikre og øge borgernes adgang til de grønne områder og borgernes muligheder for friluftsliv og rekreation. 3. Personalemæssige konsekvenser: - 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Forbedret vand- og naturtilstand og bedre rekreative muligheder for borgerne. 1. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Kommuneplan Nyt forslag / tidligere fremsendt, men ikke Nyt forslag Omfattet af Kvalitetsfonden Nej Behandlet i fagudvalget den 17. August 2010 Administrativt ansvar Natur og Miljø Skema udarbejdet af Skni FORSLAG TIL BUDGET 8/32

9 MTE Vejrenovering Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Indtægter Netto Beskrivelse af forslaget: Nærværende budget skal bruges til at holde kommunens vejnet i alt ca. 160 km offentlige veje i brugbar stand. Beregninger i Vejman, Vejdirektoratets vejoptimeringsprogram, viser, at der skal bruges ca. 5 mio. kr. årligt til renovering for at bevare vejenes kapitalværdi. Beregningerne sker med baggrund i data for de enkelte vejes tilstand. Behovet for renovering af en vej afhænger især af trafikmængden, vejens bæreevne og det sidst udlagte slidlags alder, herunder krakeleringer og revnedannelser i overfladen. Specielt lange vintre med skiftende frost- og tøvejr er med til at nedbryde vejene, når vand trænger ned i revnerne og fryser til is. Som i tidligere år er der i driftsbudgettet medtaget 1 mio. kr. til vejrenovering, som sammen med dette forslag vil bringe den samlede udbudssum for vejrenovering op på ca. 5 mio. kr. årligt. Behovet for midler til renovering og opretning af fortove og cykelstier er udskilt i egen pulje Pulje til forbedring af fortove og cykelstier. 2. Servicemæssige konsekvenser: Der sikres en rimelig komfort for de vejfarende,og støjgenerne for vejenes naboer reduceres. 3. Personalemæssige konsekvenser: 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Mindre trafikstøj. 5. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af Tidligere fremsat Nej Drift- og Teknik KJE FORSLAG TIL BUDGET 9/32

10 MTE 106 Pulje til forbedring af fortove og cykelstier Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Indtægter Netto Beskrivelse af forslaget: Kommunens fortove og cykelstier trænger til et løft, hvis Furesø Kommune skal være kendt for gode og trafiksikre forhold for cyklister og gående. Da der gennem flere år har været hårdt brug for vejrenoveringspengene til udlægning af slidlag på kørebanerne, trænger mange fortove og cykelstier i dag til en mere gennemgående opgradering. Mange fortove har knækkede fliser og ujævnheder, som i værste tilfælde gør kommunen erstatningspligtig, hvis en borger falder over et fliseopspring. For cykelstierne, der oftest er asfaltbelagt, gælder, at mange er krakelerede og revnede og kun nødtørftigt vedligeholdt med lapning. Det betyder ujævnheder og nedsat komfort for cyklisterne. Det er mulgit via kommunens digitale kort at indmelde huller og uhensigtsmæssigheder og der er i efteråret 2011 gennemført en cykelkortlægning, hvor borgerne bl.a. er kommet med en række forslag til forbedringer af cykelstinettet. For at forbedre forholdene generelt for de svage trafikanter og ikke mindst at fremme cyklismen og dermed nedbringelsen af CO2 udledningen foreslås afsat 2 mio. kr. årligt på budget 2011 og i overslagsårene. 2. Servicemæssige konsekvenser: Højnelse af komforten og fremkommeligheden for de svage trafikanter. 3. Personalemæssige konsekvenser: 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Nedbringer udledningen af CO2. 5. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: FORSLAG TIL BUDGET 10/32

11 Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Eksisterende forslag Omfattet af Kvalitetsfonden Nej Behandlet i fagudvalget den 17. August 2010 Administrativt ansvar Drifts- og Teknik Skema udarbejdet af KJE FORSLAG TIL BUDGET 11/32

12 MTE 107 Tilgængelighed for handicappede Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Indtægter Netto Beskrivelse af forslaget: Furesø Kommune har som den første kommune i landet foretaget en systematisk gennemgang af tilgængeligheden til de mest besøgte kommunale ejendomme. Der er anvendt en metodik, som allerede anvendes af turist-, restaurations- og hotelbranchen og som derfor er velkendt for brugerne. Der er tale om en mærkningsordning, som karakteriserer forholdene på en kort og klar måde. Registreringsarbejdet er udført af foreningen Tilgængelighed for Alle. Furesø Kommunes arbejde med mærkningen indgår nu som et eksempel i foreningens informationskampagne på, hvad kommunerne kan gøre. Mærkningsordningen kan både anvendes til prioritering af kommunens indsats for bedre tilgængelighed og til formidling direkte på bygningen og via Internettet om, hvor tilgængelig bygningen er, herunder om der er særlige forhold, som den handicappede skal iagttage. Mærkningen omfatter tilgængeligheden for 7 grupper af handicappede. Det drejer sig om: Kørestolsbrugere Gang-, arm- og håndhandicappede Synshandicappede Hørehandicappede Personer med astma og allergi Udviklingshandicappede Personer med læsevanskeligheder Der er i kortlægningen og prioriteringen fokuseret på at opnå størst effekt per investeret krone. Mens en række meget omkostningskrævende indsatser ikke er nævnt. Ved større ombygninger eller ændret anvendelse af en ejendom skal det altid vurderes om tilgængeligheden kan øges i den forbindelse. 2. Servicemæssige konsekvenser: Synliggørelse af de enkelte ejendommes tilgængelighed og en målrettet indsats for at øge tilgængeligheden vil bredt give en forbedret service for alle brugere. 3. Personalemæssige konsekvenser: Ingen FORSLAG TIL BUDGET 12/32

13 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Ingen 5. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Arbejdet med forbedret tilgængelighed for handicappede udspringer af kommunens handicappolitik. Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af Tidligere fremsat Nej Drift- og Teknik HDK FORSLAG TIL BUDGET 13/32

14 MTE 108 Broer, bygværker og signalanlæg Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Indtægter Netto Beskrivelse af forslaget: Det er afgørende for trafiksikkerheden og fremkommeligheden på vejnettet, at signalanlæggene fungerer optimalt. Det er derfor nødvendigt at udskifte anlæggenes styresystemer i takt med at de forældes og nedslides. I forbindelse med udførelse af reparationsarbejder og renoveringer udskiftes lyskilderne til LED-lys, der er strømbesparende og dermed CO2 reducerende. Også stibroerne over Kollekollevej og Bundsvej trænger til en gennemgribende renovering, så de ikke går til af rust. Efter at motorvejsbroerne over Hillerødmotorvejen blev hævet, vil det være hensigtsmæssigt også at hæve de to stibroer, så påkørsel undgås. Renovering og hævning af stibroen over Bundsvej var planlagt at skulle ske i 2010 i forbindelse med butiksbyggeriet i Kr. Værløse, men på grund af manglende overførsel fra 2009 til 2010 blev projektet udskudt. Det foreslås, at renoveringen og hævningen af stibroen over Bundsvej, der er kalkuleret til ca. 3 mio. kr., udføres i. Renoveringen og hævningen af stibroen over Kollekollevej foreslås udskudt til. Dette projekt er endnu ikke kalkuleret, men skønsmæssigt vurderes udgiften at være på niveau med stibroen over Bundsvej. Udfra det samlede kendte renoveringsbehov forslås, at der i budget afsættes 3,2 mio. kr. i årene - samt 2,0 mio. kr.. 2. Servicemæssige konsekvenser: Velfungerende signalanlæg sikrer fremkommeligheden og øger trafiksikkerheden. Renovering af kommunens broer og bygværker sikre færdslen i kommunen. 3. Personalemæssige konsekvenser: 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: God fremkommelighed og udskiftning af lyskilder i signalanlæggene til LED-lys mindsker udslippet af CO2. 5. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: FORSLAG TIL BUDGET 14/32

15 Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af Tidligere fremsat Nej Drift- og Teknik KJE FORSLAG TIL BUDGET 15/32

16 MTE 109 Dæmpning af Trafikstøj Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Indtægter Netto Beskrivelse af forslaget: Miljø-, Teknik- og Flyvestationsudvalget godkendte i juni 2009 en støjhandlingsplan for Furesø Kommune. Planen siger, at ca boliger (svarende til 21 % af samtlige boliger) er belastet af vejstøj, som ligger over den vejledende grænseværdi på 58 db. I planen er foreslået forskellige tiltag for at nedbringe antallet af støjbelastede boliger, nemlig: Støjreducerende tyndlagsbelægninger Hastighedsreduktion Etablering af støjskærme Forøgelse af støjvolde Støjdæmpning af boliger Det er ikke muligt at bringe alle boliger ned under den vejledende grænseværdi, men i planen vurderes det, at med de nævnte tiltag vil ca af de 3400 kunne bringes under grænseværdien. Flere af projekterne er investeringstunge og er samlet kalkuleret til ca. 53 mio. kr., men planen opererer med muligheden for privat medfinansiering, så det kommunale investeringsbehov bliver mindre. I det oprindelige budget 2010, som blev godkendt i forbindelse med budget 2010, blev der bevilget 2 mio. kr. i 2010 og 1 mio. kr. i hvert af overslagsårene. Det foreslås, at der i budget 2011 afsættes 2 mio. kr. i 2011 og i hvert af overslagsårene. 2. Servicemæssige konsekvenser: Reduktionen af trafikstøj vil øge livskvaliteten og sundheden for de berørte borgere. 3. Personalemæssige konsekvenser: 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Støjforureningen reduceres, og hastighedsreduktioner kan reducere udledningen af CO2. 5. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: FORSLAG TIL BUDGET 16/32

17 Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Omfattet af kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af Tidligere fremsat Nej Drift- og Teknik KJE FORSLAG TIL BUDGET 17/32

18 MTE 110 Trafiksikkerhedsindsats i henhold til Vej- og Trafikplanen Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Indtægter Netto Beskrivelse af forslaget: I Kommunens Vej- og Trafikplan er målsætningen at nedbringe antallet af politiregistrerede uheld med 40% inden i forhold til niveauet i For at nå målet vil der i planperioden være et investeringsbehov på 61,8 mio. kr., heraf er ca. 12 mio. kr. forudsat brugt til forbedringer af forholdene i uheldsbelastede kryds og strækninger, mens ca. 22,6 mio. kr. er forudsat brugt til at forbedre forholdene for de lette trafikanter og indsatser ved skolerne. Forvaltningen modtager løbende forslag og ønsker fra borgere om forbedringer af trafiksikkerheden og trygheden. Disse samles sammen og indgår sammen med Vej- og Trafikplanens forslag i den samlede prioritering af, hvad der skal bringes til udførelse. I det oprindelige budget 2010-, som blev godkendt i forbindelse med budget 2010, blev der bevilget 3,0 mio. kr. i hvert af årene. Indtil Vej- og Trafikplanen evalueres formentlig i foreslås det, at budgettet for 2011 og overslagsårene forbliver på samme niveau som 2010 budgettet, nemlig 3 mio. kr. årligt. Dette vil muliggøre en fortsat indsats for at forbedre trafiksikkerheden og trygheden og i bedste fald nå målet om 40% færre uheld. 2. Servicemæssige konsekvenser: 3. Personalemæssige konsekvenser: 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: 5. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: FORSLAG TIL BUDGET 18/32

19 Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af Tidligere fremsat Nej Drift- og Teknik KJE FORSLAG TIL BUDGET 19/32

20 MTE Forbedring af forholdene for de svage trafikanter langs Lillevangsvej (cykelsti) Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene Udgifter Indtægter Netto Beskrivelse af forslaget: Der er i kommuneplanen lagt op til, at der kan etableres cykelstier langs Lillevangsvej fra Slangerupvej frem til Ryttergårdsvej. Behovet for stierne har bl.a. baggrund i, at indflytningerne på Farum Kaserne startede i 2006, og ved fuld udbygning vil der være ca. 850 boliger her. Med Rørmosegård, Hjortefarmen og Trevangsområdet forventes der i alt at blive ca boliger i Farum Nordby. Lillevangsvej forventes at blive en vigtig vej- og stiforbindelse mellem Farum Kaserne, Akacietorvet, Farum Hovedgade og stationen. Projektet omfatter anlæg af separeret fortov og cykelsti i begge sider fra Ryttergårdsvej/ Ganløsevej til Lillevangsstien - dobbeltrettet sti i nordøstlige side af vejen til Slangerupvej samt en visuel opstramning af krydset Lillevangsvej/Ryttergårdsvej/Ganløsevej. Projektet vil kræve ekspropriation af landbrugsjord. Der er valgt den nordøstlige side, da vejbelysningen er placeret her, terrænreguleringen vil være væsentlig mindre og man kommer ikke i berøring med fredsskoven. Den samlede etableringsomkostninger er vurderet til 5 mio. kr. kroner. Der blev ved byrådets møde i juni måned besluttet at opgradere cykelforbindelserne fra Farum Nord til Solvangskolen og institutioner for 1 mio. kr. Dette arbejde er igangsat og udgør i øvrigt en forbedring for de svage trafikanter på eksisterende veje og stier og vedrører således ikke den kommende sti langs Lillevangsvej. 8. Servicemæssige konsekvenser: Stien vil forbedre sikkerhedsforholdene for cykister der færdes langs Lillevangsvej. 9. Personalemæssige konsekvenser: ingen 10. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Udbygning af cykelstinettet har erfaringsmæssigt en positiv effekt på antallet af cyklister. FORSLAG TIL BUDGET 20/32

21 11. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Stien er en del af kommuneplanen og er i god overenstemmelse med ønsket om forbedrede forhold for cyklister i vej og trafikplanen og Agenda 21 planen. Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af MTE HDK Nyt FORSLAG TIL BUDGET 21/32

22 MTE 112 Renoveringspulje kommunale bygninger Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Indtægter Netto Beskrivelse af forslaget: Furesø Kommune har ansvaret for vedligeholdelsen af ca. 170 ejendomme med et samlet bygningsareal på ca m2. Værdien af ejendommene udgør ca. 2 mia. kr. Bygningsservice står for vedligeholdelsen af ca m2, mens de resterende m2 omfatter ejendomme, hvor kommunen enten lejer sig ind eller har en servicekontrakt med en privat operatør, der forestår vedligeholdelsen. Det samlede budget for bygningsvedligeholdelse blev i forbindelse med Budget 2010 splittet op mellem anlægsmidler og driftsmidler. På anlægssiden blev der afsat 9 mio. kr. til den almindelige vedligeholdelse inden for alle forvaltningsområder, hvilket foreslås videreført i Budget. Disse midler er omfattet af kvalitetsfondsreglerne. 2. Servicemæssige konsekvenser: 3. Personalemæssige konsekvenser: 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: 5. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af Tidligere fremsat Ja Drift- og Teknik HDK FORSLAG TIL BUDGET 22/32

23 MTE 113 Genopretning af kommunens bygninger Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Indtægter Netto Beskrivelse af forslaget: Kommunen råder i dag over ca. 170 bygninger som henholdsvis ejer og lejer. Der er i alt tale om m2 offentlig ejendom, hvor kommunen har vedligeholdelsesforpligtigelsen. Behovet for vedligeholdelse af bygningerne opgøres løbende. Afsnit opdateresi forhold til den nye viden Trods en øget indsats frem til 2009 kan der konstateres et stigende efterslæb. I dag er der et ekstraordinært vedligeholdelsesbehov på va. 67 mio. kr. Det betyder, at hvis der i dag blev investeret 67 mio. kr. i vedligeholdelsen, ville kommunen fremadrettet kunne vedligeholde bygningerne for de årlige beløb, der er afsat i budgettet. I opgørelsen indgår udgifter til udearealer, dvs. primært befæstede arealer, ikke i fuldt omfang. I det oprindelige budget 2010-, som blev godkendt i forbindelse med buget 2010, blev der bevilget 2,5 mio. kr. i 2010 og 5,0 mio. kr. i til genopretning af kommunens bygninger. Det foreslås, at beløbet fra 2011 hæves til 10 mio. kr. årligt, hvilket vil muliggøre en genopretning af ejendommene over ca. 7 år. Midlerne skal dels anvendes til genopretning af skader på bygninger og til at sikre, at der i forbindelse med energirenoveringen af en ejendom sker en helhedsvurdering, og at mindre vedligeholdelses arbejder, der falder i naturlig forlængelse af energirenoveringen, kan realiseres. 2. Servicemæssige konsekvenser: Ejendommenes vedligeholdelsesstand har betydning for, om kommunens ejendomskapital bevares eller ej. Herudover har standen betydning for indeklimaet og for brugernes oplevelse af kommunens kvalitetsniveau. 3. Personalemæssige konsekvenser: 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Renoveringerne vil både give bedre indeklimaforhold og i visse tilfælde være med til at sikre en lavere CO2 udledning 5. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Ingen bemærkninger FORSLAG TIL BUDGET 23/32

24 Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af Tidligere fremsat Ja Drift- og Teknik HDK FORSLAG TIL BUDGET 24/32

25 MTE 114 Pulje til renovering af legepladser Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Indtægter Netto Beskrivelse af forslaget: Furesø kommune har ansvaret for ca. 80 legepladser placeret ved kommunens institutioner og i parker. En stor del af pladserne er mere end 20 år gamle og trænger til fornyelse. Det er den enkelte institutions ansvar at vedligeholde sin legeplads. Institutionerne har dog ikke budget til at renovere og forny legepladserne. Der har derfor skullet søges anlægsbevilling i hvert enkelt tilfælde. Legepladsernes sikkerhed bliver gennemgået af Bygningsservice ca. hvert 3. år. Der findes pt. ikke en samlet vurdering af det langsigtede renoveringsbehov. En legeplads, som er 20 år gammel, vil dog typisk både vedligeholdelsesmæssigt og pædagogisk have behov for at blive fornyet. Det foreslås, at der afsættes en pulje til renovering af legepladserne på basis af en trangs-rækkefølge. Gennemsnitsprisen for en fornyet legeplads er 0,350 mio. kr. Da der er en stor pukkel af ældre legepladser, og der samtidigt er et behov for en akut indsats på en række pladser, er omkostningerne skønnet til 3 millioner om året i budgetperioden. Når puklen er fjernet, vil det årlige renoveringsbehov være ca. 1,4 mio. kr. Prioriteringen af midlerne og fastlæggelse af et fremtidigt serviceniveau vil ske i tæt samråd med områdeledelsen og de relevante fagudvalg. Det løbende vedligehold og drift vil fortsat påhvile institutionerne. 2. Servicemæssige konsekvenser: Indsatsen vil hæve standarden på de kommunale legepladser i institutioner og skoler. 3. Personalemæssige konsekvenser: Ingen 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Ingen 5. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Ingen FORSLAG TIL BUDGET 25/32

26 Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Omfattet af kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af Tidligere fremsat Ja Drift- og Teknik HDK FORSLAG TIL BUDGET 26/32

27 MTE 115 Energirenovering af kommunens bygninger Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Indtægter Netto Beskrivelse af forslaget: I det oprindelige budget 2010-, som blev godkendt i forbindelse med budget 2010, blev der bevilget 5 mio. kr. årligt til energibesparende investeringer i de kommunale ejendomme. Det er forudsat, at der for hver investeret 5 mio. kr. indregnes en årlig driftsbesparelse på energibudgettet på 1 mio. kr. Dette forslag skal ses som en videreførelse af denne indsats. For at opnå en hurtigere effekt af energibesparelserne foreslås det, at der afsættes yderligere 5 mio. kr. til energirenovering i Energirenoveringen udgør et centralt element i Furesø Kommunes klimaindsats og er grundlaget for, at det politisk vedtagne reduktionsmål på 2% af kommunens CO2-udledning kan nås. Energispareprojekterne strækker sig fra små tiltag i alle ejendomme, som for eksempel udskiftning af glødepærer til lavenergi- eller LED-belysning, til store projekter med renovering af en ejendoms klimaskærm. Indsatsen tilrettelægges således, at de renoveringstiltag, der har den største effekt for hver investeret krone, gennemføres først. Der tilstræbes dog samtidig så helstøbte løsninger som muligt i tæt dialog med ejendommens brugere. Projekterne planlægges og styres af kommunens Bygningsservice, men udføres fortrinsvis af private operatører. Kommunen har mulighed for at lånefinansiere investeringen i energirenovering. 2. Servicemæssige konsekvenser: Ved energirenovering sker der ofte også en forbedring af indeklimaet. 3. Personalemæssige konsekvenser: Ingen 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Investeringerne er målrettet mod en reduktion af kommunens CO2-udledning 5. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Kommunens Agenda 21 handlingsplan og Klimaplan FORSLAG TIL BUDGET 27/32

28 Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af Tidligere fremsat Nej Drift- og Teknik HDK FORSLAG TIL BUDGET 28/32

29 MTE Ombygning af varmtvandsbrugssystem i svømmehallerne for at forebygge legionella i fremtiden Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Indtægter Netto Beskrivelse af forslaget: Efter hændelsen med fund af legionella i det varme brugsvand i Farum Svømmehal i april 2010 er flere initiativer iværksat, således at svømmehallen kunne genåbnes. Siden genåbningen er der foretaget en konstant kloring af vandet i varmtvandsanlægget i Farum Svømmehal for at sikre, at væksten af legionella ikke blomstrer op igen. Indholdet af legionella bakterier bliver løbende overvåget via ugentlige vandprøver. Natur- og Miljøafdelingen, der er myndighed på dette område, har godkendt den nuværende praksis, men har samtidig krævet, at der igangsættes en undersøgelse af varmtvandsanlægget i Farum Svømmehal, mhp. implementering af en mere permanent løsning. Da Værløse Svømmehals varmtvandssystem har samme opbygning som systemet i Farum Svømmehal, foreligger der også her et ønske om, at dette anlæg undersøges. Denne undersøgelse forventes igangsat i august. Omkostningerne ved en ændring af svømmehallernes varmtvandssystem er derfor pt. et estimat, der er beregnet på baggrund af de omkostninger, som Helsingør kommune har oplyst at have haft i et sammenligneligt projekt. På baggrund af ovennævnte undersøgelse vil det være muligt at udarbejde og prisfastsætte et konkret projekt for ændringer af Farum Svømmehals og Værløse Svømmehals varmtvandsanlæg, således at risiko for fremtidige udbrud af legionella minimeres. Det forventes, at et økonomisk overslag på et samlet projekt vil kunne foreligge, således at udgiften til en langsigtet løsning kan indgå i budgetforhandlingerne for Servicemæssige konsekvenser: Såfremt projektet skal gennemføres må det forventes, at svømmehallerne skal lukkes i en længere periode, med aflysning af foreningssvømning og offentlig adgang til følge. Når pris og omfang kendes, bør det overvejes, om en renovering af de to svømmehallers varmtvandsanlæg burde igangsættes i faser, således at minimum én svømmehal hele tiden forbliver åben. 3. Personalemæssige konsekvenser: Ingen. FORSLAG TIL BUDGET 29/32

30 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Minimering af risiko for fremtidig dannelse af Legionella bakterier. 5. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Miljø- og Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999 om vandforsyning mv.: Er vandet sundhedsfarligt, kan kommunalbestyrelsen i henholdt til 62 stk. 2 beslutte, om der bør træffes foranstaltninger efter stk. 2. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg: 19 i denne bekendtgørelse er identisk med 62 i vandforsyningsloven. I 19, stk. 1 er anført: Kommunalbestyrelsen kan give påbud, hvis der efter kommunalbestyrelsens skøn er nærliggende fare for, at vandet i et vandforsyningssystem kan blive sundhedsfarligt. Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af Nyt forslag Ja Drift og Teknik PRO FORSLAG TIL BUDGET 30/32

31 MTE 117 Forstærket erhvervsudviklingsindsats Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter 600 Indtægter Netto Beskrivelse af forslaget: Formålet er at gøre Furesø Kommune til en bedre erhvervskommune. Den kommende erhvervspolitik vil formodentlig indeholde følgende hovedpunkter, som ikke allerede er indeholdt i kommunens ydelser overfor erhvervslivet: Etablering af et servicekoncept, som giver en markant nedbringelse af sagsbehandlingstid ved byggesager og andre erhvervsrettede sagsområder Styrkelse af erhvervskontaktpunkt, herunder nedsættelse af intern gruppe i kommunen med repræsentanter for de afdelinger, som betjener erhvervslivet med henblik på en koordinering af sagsbehandlingen i erhvervssager Tiltrækning af virksomheder til Furesø Kommune/markedsføring af kommunen overfor virksomheder Samarbejde med væsentlige regionale erhvervsfremmeaktører, herunder Copenhagen Capacity, Væksthuset, erhverv.net m.fl. Konkrete erhvervsrettede projekter, herunder det kommende erhvervsområde på flyvestationen og et iværksætterhus/kontorhotel Klimainitiativer på erhvervsområdet, herunder energirådgivning, kurveknækkeraftaler med Center for Energibesparelser og udnyttelse af andre redskaber Bedre kommunikation til og dialog med virksomhederne Et antal initiativer på jobcenterets område For at kunne implementere kommunens erhvervspolitik projektansættes en erhvervskoordinator, som får til opgave at: Tiltrække virksomheder til Furesø Kommune og markedsføre kommunen overfor virksomheder Løbende følge de større virksomheders behov og fremtidsplaner Skabe samarbejde med væsentlige regionale erhvervsfremmeaktører, herunder Copenhagen Capacity og Væksthuset Tiltrække fondsmidler til og udføre konkrete erhvervsrettede projekter, herunder det kommende erhvervsområde på flyvestationen, det kommende iværksætterhus/kontorhotel (kontorhotellet fi- FORSLAG TIL BUDGET 31/32

32 nansieres på privat basis) o.lign. Afholde gå-hjem-møder for erhvervslivet i samarbejde med erhvervsorganisationer Være kommunens kontaktperson til erhverv.net. Være tovholder på et tværgående netværk af erhvervsambassadører i de afdelinger i kommunen, som betjener erhvervslivet Samarbejde proaktivt med jobcenteret og kommunikations og ledelsesafdelingen Samarbejde proaktivt med klimamedarbejderen Forberede og afholde 4 møder i Erhvervskontaktudvalget om året. Løbende at opdatere kommunens hjemmeside med erhvervsrettede information Opbygge og vedligeholde nøgletal/måltal Erhvervskoordinatoren vil bringe en nødvendig kompetence ind i By, Erhverv og Natur på medarbejderniveau, der har den uddannelse og erfaring, som det kræver at gennemføre initiativer på erhvervsområdet. Bevillingen anvendes også til medfølgende udgifter til implementering af initiativerne i politikken, herunder Markedsføring af kommunen Erhvervskonferencer Medlemskab af foreninger, deltagelse i messer o.lign Analyser og nøgletal Hensigten er, at bevillingen er en investering, som betaler sig tilbage i form af, at nye virksomheder flytter til kommunen, og at eksisterende virksomheder og iværksættere får bedre mulighed for vækst. Dermed udbredes skattegrundlaget og der skabes flere arbejdspladser. 2. Servicemæssige konsekvenser: Der skabes en hurtigere, mere smidig og gennemsigtig sagsbehandling for erhvervslivet. 3. Personalemæssige konsekvenser: Byudviklings- og erhvervsafdelingen opnormeres med en medarbejder. 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Erhvervslivet hjælpes til at realisere besparelser på strøm-, energi- og evt. vandforbrug. Hermed bidrager erhvervslivet til at opfylde den del af Klimastrategien, som ikke handler om kommunens egne bygninger. Erhvervslivet hjælpes til at producere klimavenlige produkter og services. 5. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Kommunen får kapaciteten til at implementere sin erhvervspolitik. Lovgrundlaget er Lov om erhvervsfremme. Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af Nyt forslag Niels Thygesen Peter Andreas Norn FORSLAG TIL BUDGET 32/32