Bilag. Evalueringer af Beskæftigelses- og Socialforvaltningens frikommuneforsøg. - Genberegning af brugertakster

Transkript

1 Bilag Evalueringer af Beskæftigelses- og Socialforvaltningens frikommuneforsøg - Genberegning af brugertakster - Fritagelse for varighedsregler - Dispensation ift. forholdstallet i virksomhedspraktik og løntilskud - Arbejdsdusør - Fritagelse fra regler om tilbud ret og pligt - Kontaktforløb

2 Frikommuneforsøget Evaluering af frikommuneforsøget: Genberegning af brugertakster hvert 3. år. Odense Kommune Marts 2016 Forsøgsansvarlig: Lisbeth Wind Spenner

3 1. SAMMENFATNING Målet med forsøget er, at afprøve antagelsen om: Ved at kunne nøjes med at genberegne brugertaksterne hvert 3. år, frigøres der årligt i de mellemliggende år minimum et ressourceforbrug svarende til én måneds lønforbrug for en økonomisk konsulent. Erfaringerne fra de år, hvor brugertaksterne logi, kost og vask er blevet beregnet for de midlertidige ophold i boformer efter 107,109 og 110 i lov om social service har vist, at beregningen er en kompliceret og meget tidskrævende øvelse. Det vurderes, at for en økonomisk konsulent, som har sat sig ind beregningsmodellen med alle dens antagelser og forudsætninger, vil det årligt kræve godt og vel en måneds arbejdsindsats for at foretage beregningen af alle brugertaksterne for de ovennævnte boformer. Frikommuneforsøget har vist, for de mellemliggende år, hvor brugertaksterne kun skal beregnes ved en plfremskrivning af brugertaksterne fra året før, at antagelsen om at kunne frigøre administrative ressource årligt svarende til minimum én måneds lønforbrug for en økonomisk konsulent holder stik. 2. BESKRIVELSE AF FORSØGET Betaling for midlertidige ophold i kommunale boformer efter 107, 109 og 110 i lov om social service fremgår af BEK nr.1387 af 12/12/2006 (Gældende). I denne bekendtgørelse fremgår det af 2., at Kommunalbestyrelsen fastsætter betaling for opholdet i botilbuddet, herunder el og varme. Kommunalbestyrelsen fastsætter endvidere betaling for kost og for andre ydelser, herunder vask, som er en integreret del af opholdet efter lov om sociale service. I stk. 2. under denne, står der, at Boligbetalingen for ophold i botilbud efter 109 og 110 fastsættes en gang om året ud fra niveauet for boligudgifter for lignende boformer i lokalområdet. Det var denne forholdsvise uklare lovgivning Odense Kommune havde at gøre godt med til beregning af brugertaksterne efter overtagelse af ovennævnte boformer fra Amtet. I selve vejledningen til bekendtgørelsen var der heller ikke meget hjælp at hente, idet denne i det store hele blot refererede til selv samme bekendtgørelse vedr. borgernes opholdsbetaling. I et samarbejde med revisionsselskabet KPMG blev det vurderet, at som følge af bekendtgørelsens manglende specifikation på, hvordan brugertaksterne skulle beregnes, så skulle disse beregnes som omkostningsbestemte takster. Dette betød, at taksterne skulle beregnes efter principperne i Vejledning om omkostningskalkulationer i Budget- og regnskabssystemet kapitel 9 for kommuner. Denne vejledning bygger på princippet om opgørelse af de langsigtede gennemsnitsomkostninger. Dog skal alle udgifter i omkostningsberegningsgrundlaget til beregning af brugertaksterne if. KPMG være inklusiv købsmoms, der hvor købemomsen optræder. Og if. KPMG skal brugertaksterne afspejle det serviceniveau borgeren får på den enkelte institution. Med disse skrappe restriktioner i mente, er det alligevel lykkedes, at finde en model med KPMG s godkendelse, som gør det muligt at beregne brugertaksterne på ovennævnte boformer. De takster som skal beregnes årligt for ovennævnte boformer, er er en døgntakst for logi, kost og vask. Til trods for KPMG s godkendelse af vores beregningsmodel, så kræver den årlige beregning af taksterne med denne model et stort træk på administrative ressourcer. Det kan forklares ud fra følgende forhold/restriktioner, der komplicerer beregningerne af taksterne for boformerne: Typisk er der ingen bimålere/fordelingsmålere på institutionerne til måling af beboernes forbrug af el, vand og varme på beboerværelserne til brug for beregning af logitaksten. Mangel på bimålere/fordelingsmålere gør sig også gældende for køkkenet og vaskerummet. Det betyder, at for at kunne beregne beboernes forbrug af disse forbrugsafgifter, som skal indgå i beregningsgrundlaget for

4 beregning af taksterne logi, kost og vask, skal der anvendes mange og forholdsvis komplekse fordelingsnøgler. Disse fordelingsnøgler sammenholdt med antallet af boformer, hvor taksten for logi, kost og vask skal foreligge, øger tidsforbruget for beregningen af taksterne. Typisk foregår madlavningen/produktionen af mad til beboerne i fælleskøkkener. Maden er typisk ikke kun forbeholdt beboerne, men kan også købes af medarbejdere og evt. gæster. Det fordrer udarbejdelse af endnu en fordelingsnøgle for at kunne beregne beboernes andel af de omkostninger, der medgår til produktionen af maden. Fordelingsnøglen laves årligt ud fra en registrering af, hvor mange beboere, medarbejdere og gæster, der i en given måned har spist morgenmad, middagsmad og aftensmad. Ud over tidsbruget ved selve registreringen, som i selv sinker beregningsprocessen, så kompliceres beregninger af taksten for kosten yderligere af den ekstra fordelingsnøgle. Det er et faktum, at kontoplanerne for de midlertidige ophold i kommunale boformer efter 107, 109 og 110 i serviceloven, ikke ligefrem er udarbejdet for at understøtte beregningerne af brugertaksterne. Det betyder også, at i mange tilfælde har det været nødvendigt at gå ned på fakturaniveau og dissekere denne for at kunne opstille det rigtige beregningsgrundlag for beregning af taksterne. Dette forhold sinker også processen unødigt. Derudover er det årligt nødvendigt, at stille institutionslederne for de enkelte boformer en række spørgsmål. Spørgsmål som skal afklare hvor stor en andel af det tekniske personalets tid bliver brugt til direkte beboerrelateret arbejde og til hvad. Eksempelvis kan en køkkenassistent godt kun bruge halvdelen af sin arbejdstid i køkkenet og bruge den resterende tid til hhv. rengøring af beboerværelser og vask af boernes sengetøj. Lige netop i dette tilfælde skal køkkenassistentens løn deles op i tre andele, hvor en andel vil gå til beregningsgrundlaget for kosttaksten og de resterende andele i beregningsgrundlaget for hhv. logi- og vasktaksten. Som følge af ovenævnte forhold og det forhold, at beregning af brugertaksterne for midlertidige ophold i borformer efter 107, 109 og 110 i lov om social service bare er en kompliceret øvelse, så bliver den årlige beregningen af brugertaksterne en meget tidskrævende proces. Formålet med frikommuneforsøget om at kun skulle foretage beregningen af brugertakster hvert 3. år er, at derved kunne frigøres en del administrative ressourcer i de mellemliggende år, så forholdet mellem mål og midler afstemmes bedre. 3. EVALUERINGSMETODE 4. RESULTATER AF FORSØGET Frikommuneforsøget har vist, for de mellemliggende år, hvor brugertaksterne kun skal beregnes ved en plfremskrivning af brugertaksterne fra året før, at antagelsen om at kunne frigøre administrative ressource årligt svarende til minimum én måneds lønforbrug for en økonomisk konsulent holder stik.

5 Frikommuneforsøget Evaluering af frikommuneforsøget: Fritagelse for varighedsregler Odense Kommune Marts, 2016 Forsøgsansvarlig: Peter Valentin

6 1. SAMMENFATNING Odense Byråd godkendte 31/ frikommuneforsøget med fritagelse af varighedsregler. Med forsøget blev det muligt at tilbyde ledige mere end 4 ugers virksomhedspraktik og mere end 6 uger vejledning/opkvalificering. Målet med forsøget er, at afprøve antagelsen om: Ved at kunne give mere end 6 uger vejledning/opkvalificering samt mere end 4 uger virksomhedspraktik, så forventes der at blive en bedre sammenhæng mellem det individuelt kontaktforløb og iværksættelse af tilbud til den ledige, der vil medføre til at den ledige hurtigere opnår varig beskæftigelse. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen anbefaler en lovændring, således at ordningen kan fortsætte efter juni 2017 på baggrund af: 1. Mere end 4 ugers virksomhedspraktik er en god mulighed for de ledige, der er længere væk fra arbejdsmarkedet og som har brug for den opkvalificering, der ligger i en periode med virksomhedspraktik. Det er med til at få foden indenfor. A-kasserne har her haft indflydelse på, hvilke kriterier, der kunne lægges til grund for at tilbyde forsikrede ledige mere end 4 ugers virksomhedspraktik ift. offentlige virksomheder. 2. Mere end 4 uger virksomhedspraktik har ligeledes været positiv for virksomhederne, der får længere glæde af den tid de ligger i oplæringen og indkøringen af arbejdsopgaver. 3. Mere end 6 ugers vejledning/opkvalificering i 1. ledighedsperiode har vist sig gavnlig i visse tilfælde det gælder de situationer, hvor det kan være en direkte vej til jobbet. 2. BESKRIVELSE AF FORSØGET Baggrunden for forsøget er et ønske om at forbedre sammenhængen mellem individuelt kontaktforløb og iværksættelse af tilbud til den ledige; helt konkret udmøntes dette ved dels at kunne give mere end 6 ugers vejledning og opkvalificering i 1. ledighedsperiode, dels ved at give mulighed for at udstrække til den ledige og virksomhederne, at virksomhedspraktik kan overstige en varighed på 4 uger faktisk kan virksomhedspraktik forlænges op til i alt 13 uger. Fritagelse af varighedsregler giver Arbejdsmarkedscentret mulighed for at tilrettelægge en mere individuel indsats uafhængig af lovregler. Iværksættelsen af tilbud er ikke længere bundet af varighedsregler, og den ledige kan således tilbydes et længere forløb, såfremt der er behov herfor. Forsøget åbner mulighed for at skabe sammenhæng mellem det individuelle kontaktforløb og iværksættelsen af tilbud for borgeren, hvilket er det primære formål. Forsøget er kun relevant for a- dagpengemodtagere, idet de lovgivningsmæssigt har været begrænset af varighedsregler. Fleksibiliteten med tilbud tilrettelæggelsen forventes at øge chancerne for at den ledige kommer i job eller uddannelse.

7 Forandringsteori AKTIVITETER I FORSØGET Der er implementeret mulighed for at give mere end dels 6 ugers vejledning og opkvalificering i 1. ledighedsperiode og dels 4 uger i virksomhedspraktik op til 13 uger. Tilbuddet gives til ledige, der vurderes til at være i risiko for langtidsledighed (ved 1. samtale), brancheskift, nyuddannede, ingen arbejdserfaring etc. 3. EVALUERINGSMETODE De opnåede resultatmål på både kort sigt og langt sigt er målinger på målgruppen, samt målinger alene på de borgere, der har været berørt af dette frikommuneforsøg. Konklusioner om effekt på baggrund af frikommuneforsøgets tiltag skal tages med forbehold, idet der oftest ikke kan siges at være en direkte sammenhæng mellem det implementerede tiltag og de opnåede resultater som fx reduktion af den gennemsnitlig varighed for målgruppen. Faktorer uden for frikommuneforsøgets rammer såsom økonomiske konjunkturer eller prioriteringer intern i Odense kommune mm. vil uundgåeligt have en påvirkning på målgruppen og dermed de målinger, der er foretaget. Målingerne skal derfor alene læses som en status, der i kombination med den faglige vurdering kan give en formodning omkring effekt af frikommuneforsøget. Evalueringen tager datamæssigt udgangspunkt i Jobindsats.dk-tal, hvor der blot trækkes på målgruppen pr. år for kommune Odense, samt Odense kommunes eget fagsystem (Fasit). I Odenses eget fagsystem fremgår de borgere som har været placeret i Vejledning og Opkvalificering samt Virksomhedspraktik med start- og slutdatoer. Disse datoer benyttes til at beregne varigheden af den givne placering i dage, og 4 uger er således 28 dage og 6 uger, 42 dage. Til den gennemsnitlige varighed er benyttet data som på ugebasis angiver at borgeren har været forsikret ledig. Ved at opdele en borgers evt. flere omgange på A-dagpenge, er udregningen dermed baseret på forløb. Dette vil sige at en borger i ex kan have et langt forløb på dagpenge og et kort forløb (måske en enkelt uge), og dermed vil indgå med 2 tal til den

8 gennemsnitlige varighed for Forløb der går igennem årsskiftet vil blive delt, således at en del vil gå til 2014 og en anden til Pga. ny data og dennes tilrettelæggelse i Odense kommunes datavarehus, er det ikke muligt at finde sammenlignelige tal for Desuden er benyttet KL s kvartalvise rapport/benchmark af kommuner hvorfra andel fuldtidsmodtagere er hentet. 4. RESULTATER AF FORSØGET FORSØGETS RESULTATER ER VURDERET PÅ FØLGENDE VIS: 1. Mere end 6 ugers vejledning og opkvalificering i 1. ledighedsperiode har været en gevinst for mange overordnet betragtet. Det gælder især i situationer, hvor arbejdsgiver har underskrevet erklæring om ansættelse efter gennemført kursus, der har en varighed, der overstiger 6 uger, hvor der i bygge & anlægsområdet kan der være behov for tidligt at opkvalificere med grundførløb (typisk uger) med henblik på at blive fx voksenlærling. 2. Mere end 4 ugers virksomhedspraktik betragtes som en succes især for gruppen af langtidsledige og de, der er i risiko for langtidsledighed, idet de har brug for at komme i kontakt med arbejdsmarkedet via virksomhedspraktik. Virksomhederne har også været positiv over for de længere forløb, især nystartede virksomheder, hvor der er tale om det rigtige match, der evt. kan blive til virkelighed i form af ordinær ansættelse efterfølgende. Generelt har brugen af virksomhedspraktik i mere end 4 uger været brugt flittigt, hvilket er kommet de ledige og arbejdsgivere til gode. Dette antages at have resulteret i en nedgang af brugen af løntilskudsjob primært. A-kasserne har her haft indflydelse på, hvilke kriterier, der kunne lægges til grund for at tilbyde forsikrede ledige mere end 4 ugers virksomhedspraktik ift. offentlige virksomheder. 3. Udover at udvide varigheden på ovenstående tilbud, er der blev tilknyttet et jobsøgningsforløb. Jobsøgningsforløbet er undervejs i frikommuneperioden blevet tilpasset således at der tilbyde 1-4 ugers jobsøgningsforløb. A-dagpengemodtagere viser følgende udvikling: Målinger: Målgruppe A-dagpengemodtagere Målgruppens størrelse (CPR) Antal, der har haft mere end 6-ugers vejledning og opkvalificering Antal, der har haft mere end 4-ugers virksomhedspraktik Andel fuldtidsmodtagere ift. befolkning (2. kvartal) Gennemsnitlig varighed hele målgruppen (uger) Gennemsnitlig varighed borgere under frikommune (uger) Datakilder: Jobindsats.dk, Fasit/egne data, KL ,7 2,9 2,8 17,1 16,7 15,8 N/A 19,9 19,3 Den gennemsnitlig varighed blandt a-dagpengemodtagere, der har deltaget i frikommuneforsøget ligger over niveauet for gennemsnitlig varighed for den samlede målgruppe. Resultatet skal dog vurderes ud fra, at den samlede målgruppe også omfatter de a-dagpenge modtagere, der umiddelbart kommer i job,

9 og derfor sænker den gennemsnitlig varighed. Den faglige vurdering er, at ordningen har været til gavn for de ledige, der er blevet tilbudt ordningen. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Det vurderes ikke umiddelbart, at forsøget har medført nogen tidsbesparelse, snarere det omvendte i form af ekstra arbejde af administrativ karakter i forbindelse med hhv. udarbejdelse og revision af jobplan for den ledige, samt udarbejdelse af særligt skema vedrørende forlængelse af virksomhedspraktik udover 4 uger op til 13 uger. Dette skema skulle både udfyldes af jobkonsulent og virksomhedskonsulent og endelig journaliseres på den lediges sag. ØVRIGE VIRKNINGER POSITIVE ELLER NEGATIVE Af afledte effekter kan nævnes, at opfølgningen ift. den ledige og virksomheden blev bedre vedrørende virksomhedspraktik i mere end 4 uger. Dette skyldes blandt andet, at man har anvendt et skema, der dels udfyldes af jobkonsulenten og dels udfyldelse af virksomhedskonsulenten. Oplysningerne i skema et har efterfølgende været brugt i opfølgningssamtalen med borgeren. Omvendt har det også været en administrativ tung opgave med udfyldelse af virksomhedspraktik skemaet i kraft af, at opgaven har været delt op. Denne opgave har taget en del tid vedrørende den administrative proces med henblik på dokumentation. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Der er ingen tvivl om, at det anskues som en succes fra virksomhedernes side, at det i visse tilfælde er muligt at aftale mere end 4 ugers virksomhedspraktik med jobcentret ift. en konkret ledig. Det er også at betragte som en succes for visse ledige, at der er denne mulighed vedrørende virksomhedspraktik i mere end 4 uger, idet de kriterier, der er lagt til grund for ordningen gavner brancheskiftere og nyledige samt de, der vurderes til at være i risiko for langtidsledighed. Det skema, der har været brugt ift. mere end 4 ugers virksomhedspraktik, kan ses herunder; VIRKSOMHEDSPRAKTIK I MERE END 4 UGER OG MAKSIMALT 13 UGER Navn: CPR-nr.: Virksomhed: Ny virksomhedspraktik på mere end 4 uger eller 13 uger for ledige der modtager AMY (sæt kryds husk AB131) Forlængelse af igangværende (sæt kryds) (AB131 skal ikke udfyldes igen) Formål (udfyldes af ArbejdsmarkedsCentret) Brancheskift Begrundelse (skal udfyldes)

10 Nyuddannet Ingen arbejdserfaring Andet Lærings- og udviklingsmål (udfyldes af ArbejdsmarkedsCentret) Sociale og/eller faglige og/eller sproglige mål Beskrivelse (skal udfyldes) Evaluering af praktikanten (udfyldes af virksomheden med udgangspunkt i formål med praktikken og i samarbejde med den ledige) Hvad er praktikantens styrker Hvad er praktikantens udfordringer Hvilke kompetencer er opnået Virksomhedens anbefalinger til praktikantens videre job

11 Frikommuneforsøget Evaluering af frikommuneforsøget: Dispensation ift. forholdstallet i virksomhedspraktik og løntilskud Odense Kommune Marts 2016 Forsøgsansvarlig: Jakob Gudbrand

12 1. SAMMENFATNING Målet med forsøget er, at afprøve antagelsen om: Ved at øge adgangen til at komme i virksomhedspraktik eller løntilskud i frivillige foreninger giver det mulighed for, at ledige kan afprøve, udvikle og vedligeholde kompetencer og i forlængelse heraf forbedre muligheden for at opnå ordinær beskæftigelse. Forsøgets målsætning omkring at skabe mulighed for at ledige kunne afprøve, udvikle og vedligeholde deres kompetencer vurderes at være opfyldt. Forsøget er primært blevet tilbudt ledige, der er længere væk fra arbejdsmarked, hvilket skal medtages i vurderingen af effektmålet, der ligger under niveauet for selvforsørgelse efter endt aktivering for den samlede målgruppe. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen anbefaler en lovændring, således at ordningen kan fortsætte efter juni 2017 på baggrund af: 1. Forsøget bidrager til, at de ledige som er længst væk fra arbejdsmarkedet får afprøvet en dagligdag med et arbejde. 2. Forsøget har haft en stor deltagelsesprocent. 3. Forsøget har haft et tilfredsstillende effektresultat ift. selvforsørgelsesgrad. 4. Forsøget har medført positive tilbagemeldinger fra de frivillige foreninger. De frivillige foreninger haft glæde af den ekstra ressource, som de ellers ikke havde haft mulighed for at drage nytte af. 5. Ordningen vurderes ikke at være konkurrenceforvridende. 2. BESKRIVELSE AF FORSØGET Frikommuneforsøget giver dispensation for forholdstallet mellem ansatte i ordinær beskæftigelse kontra virksomhedspraktik eller løntilskud hos de frivillige foreninger. Følgende målgrupper er relevante ift. forsøget: 1. Modtagere af kontanthjælp 2. Modtagere af uddannelseshjælp 3. A-dagpengemodtagere 4. Modtagere af ledighedsydelse Med forsøget øges udbuddet af praktik- og løntilskudspladser, og på kort sigt forventes derfor større brug af praktik- og løntilskudspladser i de frivillige foreninger. Øget brug af praktik- og løntilskudspladser bidrager til oplæring af praktiske kompetencer samt opbygning af den lediges netværk. Forsøget forventes at resultere i, at de ledige der har været en del af forsøget hurtigere vil komme i ordinær beskæftigelse. AKTIVITETER I FORSØGET Forsøget er afgrænset til frivillige foreninger, idet der blandt de frivillige foreninger ofte ingen ordinært ansatte er, og derfor kan det være en hindring for at etablere løntilskudspladser og virksomhedspraktikker. I praksis har forvaltning kørt en oplysningskampagne ud til de frivillige foreninger om muligheden for at få en ledig i virksomhedspraktik eller løntilskud samt præmisserne for ordningerne.

13 Ordningen er primært blevet tilbudt borgere længere væk fra arbejdsmarked ud af den samlede målgruppe. Frivillige foreninger har et stærkt fokus på deres formål, hvilket som ofte ikke er kommercielt. Derfor er de ofte mere rummelige for de svagere borgere. Frikommuneforsøget har således givet mulighed for at tilbyde de svagere borgere jobtræning, og derfor har forsøget primært været anvendt på denne gruppe ledige. Forandringsteori: 3. EVALUERINGSMETODE De opnåede resultatmål på både kort sigt og langt sigt er målinger på målgruppen, samt målinger alene på de borgere, der har været berørt af dette frikommuneforsøg. Konklusioner om effekt på baggrund af frikommuneforsøgets tiltag skal tages med forbehold, idet der oftest ikke kan siges at være en direkte sammenhæng mellem det implementerede tiltag og de opnåede resultater som fx reduktion af den gennemsnitlig varighed for målgruppen. Faktorer uden for frikommuneforsøgets rammer såsom økonomiske konjunkturer eller prioriteringer intern i Odense kommune mm. vil uundgåeligt have en påvirkning på målgruppen og dermed de målinger, der er foretaget. Målingerne skal derfor alene læses som en status, der i kombination med den faglige vurdering kan give en formodning omkring effekt af frikommuneforsøget. Evalueringen tager datamæssigt udgangspunkt i Odense kommunes eget fagsystem (Fasit), hvor der kan analyseres på de borgere der har været placeret i det der kaldes Foreninger, organisationer og selvejende institutioner. Desuden benyttes STARs Dream-data. I Odenses eget fagsystem fremgår de foreninger, hvor der helt konkret har været borgere placeret ligesom varighed med start- og slutdatoer fremgår. Ved optælling af foreninger eller borgerplaceringer tælles der altså foreninger/borgere der i hh. 2013, 2014 og 2015 har fået en borger placeret i Virksomhedspraktik eller Løntilskud. Det vil være startdatoen der er udgangspunkt for placeringen. Et forløb der starter i december 2013 med varighed ind i 2014 vil dermed tælle med i begge år. Dvs. foreningen er benyttet i både 2013 og 2014, og borgeren har været placeret i både 2013 og Dream-data er benyttet til at se på det indkomstgrundlag borgere i Virksomhedspraktik eller Løntilskud er endt på ca. 6 måneder (180 dage) efter afslutning på det givne forløb. Her er udgangspunktet året for placeringens start og derpå 180 dage efter placeringens afslutning hvad er borgerens indkomstgrundlag så? I tilfælde af at borgeren har været i Løntilskud eller Virksomhedspraktik flere

14 gange, da vil udgangspunktet være det seneste forløb. Da placeringer sent i 2015 ikke nødvendigvis er afsluttede eller de 180 dage ikke er forløbet, vil tallet for 2015 derfor være et foreløbigt tal. 4. RESULTATER AF FORSØGET Frikommuneforsøget har været anvendt blandt en del af de frivillige foreninger i Odense Kommune. Det giver de frivillige foreninger en mulighed for en ekstra arbejdsressource, som de ellers ikke havde. I 2013 deltog 118 borgere stigende til 255 borgere i 2015 i ordningen, hvor de i kortere perioder har haft mulighed for at bevare deres kontakt til arbejdsmarked og for nogens vedkommende haft mulighed for at afprøve nye arbejdsfunktioner som følge af frikommuneforsøget. Foreningerne: B1909, B67, Boldklubben Chang, Boldklubben Marienlyst, Dalum IF, Frelsens Hær, Fyns Rideklub, Multikulturel Kvindeforening, Næsby Boldklub og Dansk Røde Kors har fungeret som virksomhedscentre, dvs. at vi har haft en fast aftale med stedet, og x antal pladser til virksomhedspraktikker for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. De nævnte foreninger har i alt haft ca. 62 borgere i praktik i Generelt set er der meget højt til loftet og næsten alle borgere i målgruppen har mindst en eller flere problematikker, der gør at de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Med andre ord - de er ikke en trussel for borgere, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette vurderes at retfærdiggøre, at der ses bort fra forholdstalskravet. Foreningerne er med til at få folk på kanten af arbejdsmarkedet i gang enten igen eller for første gang nogensinde. Tilbuddet om virksomhedspraktik hos frivillige foreninger er for mange, det indledende forløb før en mere virksomhedsrelateret praktik. Mange foreninger kan tage de lidt skæve hensyn som ift. misbrug, specielle personligheder og forskelligartede psykiske og fysiske hensyn, idet lidt hjælp for mange foreninger er bedre end ingen hjælp. Dispensation ift. forholdstallet i virksomhedspraktik og løntilskud Frivillige foreninger der har haft borgere i løntilskud eller virksomhedspraktik Antal borgere der har været i løntilskud eller virksomhedspraktik hos en frivillig forening Selvforsørgelsesgrad 6 mdr. efter løntilskud A-dagp. 48,1 (samlede målgruppe) AP KTH, 54,0 N/A N/A Selvforsørgelsesgrad 6 mdr. efter A-dagp. 35,6 Virksomhedspraktik (samlede målgruppe) AP KTH, 9,6 N/A N/A Kilde: Egne data samt Jobindsats.dk Anm.: Jobindsats leverer ikke tal for selvforsørgelsesgraden vedr. uddannelseshjælp og Ledighedsydelse. AP KTH = aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og A-dagp. = modtagere af A-dagpenge. *Foreløbigt tal for placeringer frem til medio Forsøget har primært været tilbudt til borgere, der vurderes at være længere væk fra arbejdsmarked. Dette bør inddrages i vurderingen af effekten af forsøget. Effekten måles ved andelen af borgere der efterfølgende 6. mdr. ikke længere er på offentlig forsørgelse. Effekttallene påviser ikke forbedret selvforsørgelsesgrad ift. den samlede målgruppe, men igen skal dette vurderes ift. den gruppe af borgere, der er blevet tilbudt virksomhedspraktik eller lønstilskud hos frivillige foreninger. Ambitionsniveau for borgere i selvforsørgelse efter endt aktivering vurderes at være tilfredsstillende som følge af den udvalgte gruppe af borgere, der er blevet berørt af forsøget. De frivillige foreninger har generelt været meget glade for tilbuddet og indsat nedenfor findes uddrag fra deres tilbagemeldinger omkring frikommuneforsøget:

15 Frelsens Hær: ledige hjælper med daglig drift i forhold til organisationsarbejde Ledige opnår opbygning af selvværd og selvtillid opnår socialt samvær og får en oplevelse af at være til gavn Multikulturel kvindeforening: Ledige i praktik hjælper med indkøring af integrationsprogram, rollemodel samt vedligeholdelse af hverdagen Ledige opnår at få det bedre psykisk, større selvtillid og selvværd, udvikling af sociale og personlige kompetencer Dalum IF: Praktikanterne udfører i dagligdagen ad hoc opgaver som normalt enten ville vente med at blive udført eller ville blive udført af andre. Generelt udfører de opgaver af lettere karakter alt efter deres formåen Vi tilbyder de ledige trygge rammer således de langsomt, men sikkert, oplever at være en del af et fællesskab, hvor at møde ind dagligt bliver en del af deres hverdag. På denne måde klargøres de ledige til arbejdsmarked med øgning af indsats og arbejdstid Via Dalum IFs netværk har vi også mulighed for at finde det rigtige job på sigt til de enkelte Boldklubben B67 og Boldklubben Marienlyst Stor gavn af de ledige, hvis de er motiveret og stabile Noget at stå op til og mulighed for at skabe sociale relationer ØKONOMISKE KONSEKVENSER Forsøget har ikke medført administrative merudgifter.

16 Frikommuneforsøget Evaluering af frikommuneforsøget: Arbejdsdusør Odense Kommune Marts, 2016 Forsøgsansvarlig: Bolette Rose Rasmussen

17 INDHOLD 1. SAMMENFATNING Målet med forsøget er, at afprøve antagelsen om: Ved at give svage borgere en dusør/penge som motivation for, at deltage i tilbud så vil de i højere grad fremmøde i tilbuddet. I forhold til vores formål om, at afprøve antagelse om at penge motivere til, at deltage i tilbud så er der ikke tvivl om, at de få borgere der mødte op på netværket udelukkende kom fordi de fik arbejdsdusør for at komme. De fleste er borgere som ikke tidligere har deltaget i Beskæftigelsescenterets tilbud. Desværre mødte alt for få op til forsøget, og de der mødte op kom på grund af arbejdsdusøren, men er ikke efterfølgende endt i fast beskæftigelse, hvorfor forsøget ikke kan anbefales. 2. BESKRIVELSE AF FORSØGET Arbejdsdusør åbner mulighed for, at der kan tilrettelægges en individuel behovsbestemt indsats baseret på individuelle konkrete vurderinger af hvilket forløb og virkemidler, der bedst sikrer den enkelte borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet. Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen søgte på denne baggrund om, at der blev givet tilladelse til at supplere kontanthjælpen med udbetaling af en daglig kontant arbejdsdusør for særlige målgrupper. Det fremgår af lov om ændringer af lov om frikommuner og lov om naturbeskyttelse af 19. december b, at LAB 83 ikke kun omfatter anslåede udgifter ved at deltage i tilbud, men tillige omfatter udbetaling af en arbejdsdusør til eksempelvis misbrugere der møder frem og udviser engagement og levere en arbejdsindsats. Arbejdsdusøren vil kunne fastsættes til op mod 25. kr. i timen, dog kan der maksimalt udbetales arbejdsdusør for 160 timer om mdr. Arbejdsdusøren modregnes ikke i den udmålte kontanthjælp. Af loven fremgår, at målgruppen er en gruppe særligt udsatte kontanthjælpsmodtagere. Af bemærkninger til loven er det præciseret, at målgruppen primært omfatter match 3 som følge af svære misbrugsproblemer og sociale problemer. Ordlyden i loven åbner op for, at en noget bredere målgruppe end den Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen søgte om i første omgang, kan modtage arbejdsdusør. I februar 2013 blev der i SAF nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra Jobrehabiliteringscentret, Arbejdsmarkedscentret og Socialcentret. Arbejdsgruppens opgave var, at definere målgruppen for forsøget og i forlængelse heraf udarbejde en politik for hvad forsøgets skulle indehold. Målgruppen for forsøget var misbrugere der har været i stabil behandling i min. 6 mdr. og særlig udsatte misbrugende unge, der søger motivation for at gå i gang med uddannelse/arbejde. Forsøget skulle omfattet op til 100 borgere i både Jobrehabiliteringscentret og Arbejdsmarkedscentret.

18 3. EVALUERINGSMETODE OG RESULTATER AF FORSØGET Forsøget trådte i kraft 1. november 2013 og løb frem til 1. juli De første borgere var til samtale ved myndighedssagsbehandlerne i december måned, hvor de blev vurderet omfattet af forsøget og henvist til en netværksgruppe. Der blev i starten af januar 2014 oprettet den første netværksgruppe og tilknyttet netværkstovholder. Grundet opstartsfasen med et lille indflow og forsøgets korte forsøgsperiode, nåede forsøget aldrig rigtig i gang før det blev afsluttet. Det er derfor svært, at fremvise resultater, da målgruppen for forsøget var svage borgere som ikke rykkes fra dag til dag. Der har været henvist op til 20 borgere til forsøget, men det var ikke alle der fast dukkede op på netværksholdene. Ud af de 20 borgere var der fast 6-7 borgere der dukkede op. For at forsøget skulle kunne lykkes var der behov for en længere forsøgsperiode, således at alle de praktiske ting, f.eks. etablering af netværk, orientering til borgerne om forsøget, møder med samarbejdspartnere osv. kunne komme på plads inden man begyndte at henvise borgere. Det var ikke muligt, at få alt dette på plads grundet den korte forsøgsperiode, og fordi der ikke var fokus på forsøget. Forsøget har båret præg af, at borgerne ikke var ordentlig informeret om forsøget. Erfaringerne fra forsøget har vist, at skulle man lave et lignede forsøg, så vil det være en fordel af afgrænse målgruppen yderligere da målgruppen var for bred, og borgerne i målgruppen for dårlige til at få gavn af forsøget. Det vil også være en fordel med et bedre samarbejde mellem behandlingscenteret og beskæftigelsescenteret. Det kunne f.eks. være en idé at sagsbehandler, misbrugsbehandler, netværkstovholder og borgerene havde en forsamtale hvor der blev informeret om forsøget og lavede en forventningsafstemning. Der kunne ligeledes med fordel være afholdt månedlige møder mellem netværkstovholder og misbrugsbehandler, hvor man kunne drøfte forløbene således at man havde en fælles plan for borgeren. Overstående nåede ikke at blive etableret i forsøget. Borgerne gav udtryk for, at de syntes godt om forsøget, og de kunne godt lide at mødes på netværksholdene. Enkelte gav også udtryk for, at de godt kunne tænke sig at komme i job eller uddannelse og en enkelt søgte ind på uddannelse. Netværkstovholderne gav udtryk for, at det var en spændende opgave at arbejde med disse borgere, men også en svær opgave da borgerne er meget dårlige i forhold til dem de plejer, at arbejde med. Enkelte borgere havde været i langvarig behandling på behandlingscentret og det var svært at hjælpe og motivere dem til at komme i job, mens de unge deltagere var mere motiveret for job og uddannelse.

19 Frikommuneforsøget Evaluering af frikommuneforsøget: Fritagelse fra regler om tilbud ret og pligt Odense Kommune Marts, 2016 Kontaktperson: Peter Valentin

20 1. SAMMENFATNING Frikommuneforsøget af Ret og Pligt handler primært om, at der skabes overensstemmelse mellem den lediges behov ift. tilbud og kombinere dette med en optimal ressourceanvendelse ift. målgruppen som helhed betragtet. Dermed er det givtigt at have muligheden for at fravige reglerne om ret & pligt samt varighed af tilbud. Derimod kan det ikke konstateres, ud fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningens erfaringer, at frikommuneforsøget har været fuldstændig hensigtsmæssig i forhold til de ledige.. Konklusionen af de erfaringerne som der er meldt tilbage fra fagafsnittene er, at udbyttet af ordningen har været for lav. Samlet set kan forsøget ikke, på baggrund af ordningen og forløbet i Odense Kommune, anbefales. 2. BESKRIVELSE AF FORSØGET Baggrunden for forsøget har været et ønske om at differentiere tilgangen til de ledige ud fra et udgangspunkt, der handler om, at de ledige, der kan selv, skal selv. Det har udmøntet sig i en fælles forståelse af, at Odense Kommune selv fastsætter 1. hvilke ledige, der skal være kontakt til og hvordan kontakten skal foregå samt indhold af kontakt 2. hvilke ledige, der skal have tilbud hvornår samt varigheden af tilbuddet Overordnet set handler det om at skabe overensstemmelse mellem den lediges behov ift. tilbud og kombinere dette med en optimal ressourceanvendelse ift. målgruppen som helhed betragtet. Således stoppes der med at give tilbud af fast forløbsvarighed og standard. Det er forventningen, at det vil sikre en optimeret ressourceanvendelse for målgruppen samlet set samt give mulighed for at kunne prioritere et fokus på langtidsledige uden at det forringer tilbudsforløb til ledige med mindre behov. Med frikommuneforsøget forventes større borgerinddragelse i tilbudsforløbet og dermed færre udeblivelser fra tilbud, samt større effekt. På langt sigt forventes forsøget at bidrage til at ledige hurtigere kommer i job eller uddannelse, og at antallet af langtidsledige reduceres. Forsøget omfatter følgende målgrupper: 1. A-dagpengemodtagere 2. Kontanthjælp, aktivitetsparate fyldt 30 år 3. Uddannelseshjælp, uddannelses- og aktivitetsparate I praksis har forsøget kun været anvendt i begrænset omfang vedrørende de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år. Der vurderes derfor ikke at være et tilstrækkeligt evalueringsgrundlag for denne målgruppe.

21 Forandringsteori AKTIVITETER I FORSØGET Overordnet har ordningen medført, at tilbud skulle afspejle den lediges behov i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov og ikke gives ud fra en automatisk lovbestemt tilskyndelse. Formålsparagraffen i LAB har hele vejen igennem været styrende for frikommuneforsøgene. Nedenfor findes hovedbudskaberne fra hvert afsnit/målgruppe i bilag findes deres respektive evalueringer. Målgruppe Forsikrede ledige Aktiviteter Forsøget indebærer en tidligere aktivering end bestemt i lovgivningen, hvor fokus har ligget på den differentierede tilgang til den konkrete ledige Hvad angår kurser og uddannelse, så har frikommuneforsøget betydet, at det har været muligt at tilbyde visse ledige kurser/uddannelse, der overstiger lovgivningsbestemte muligheder vedr. 1. ledighedsperiode Når det drejer sig om fritagelse for regler om tilbud, dvs. ret & pligt samt forløb med en varighed på minimum 2 uger, så har det været tilstræbt at implementere fritagelse ud fra en konkret individuel vurdering dog ud fra devisen, at det først og fremmest ske ift. ledige med længere ledighed end for eksempel nyledige. Modtager af uddannelseshjælp (uddannelsesparate) 1. Åbenlyst uddannelsesparate (ÅU) indleder forløb med 1-3 dage i en Uddannelsescafé, hvor der ydes hjælp til CV mv. Borgere der ikke selv finder uddannelse/læreplads Nytteaktiveres.

22 2. Uddannelsesparate Straksaktiveres i Uddannelsescafé i 1-3 uger. Varighed tilrettelægges efter borgerens behov (hjælp-til-selvhjælp eller vejledning og opbakning). Tæt samarbejde med Myndighedsrådgiverne gør at der hurtigere findes frem til den, for borgeren, rigtige indsats. 3. EVALUERINGSMETODE De opnåede resultatmål på både kort sigt og langt sigt er målinger på målgruppen. Konklusioner om effekt på baggrund af frikommuneforsøgets tiltag skal tages med forbehold, idet der oftest ikke kan siges at være en direkte sammenhæng mellem de implementerede tiltag og de opnåede resultater som fx reduktion af antallet af langtidsledige for den samlede målgruppe. Faktorer uden for frikommuneforsøgets rammer såsom økonomiske konjunkturer eller prioriteringer intern i Odense kommune mm. vil uundgåeligt have en påvirkning på målgruppen og dermed de målinger, der er foretaget. Målingerne skal derfor alene læses som en status, der i kombination med den faglige vurdering kan give en formodning omkring effekt af frikommuneforsøget. Evalueringen tager datamæssigt udgangspunkt i Jobindsats.dk-tal, hvor der blot trækkes på målgruppen pr. år for kommune Odense, data fra KL i form af en benchmark af kommuner samt Odense kommunes egne data. Da det er alle borgere i de relevante målgrupper, der har skullet gennemgå de nye foranstaltninger, er det ikke muligt at lave en sammenligning mellem en delmængde af målgruppen og hele population, fordi de er identiske. Tal for langtidsledige er lavet på bagrund af tal fra Dream. Der ses på i hvilken udstrækning borgere i Odense modtager offentlige ydelser. I fald borgeren ikke modtager ydelser anses borgeren for selvforsørgende. I nogle tilfælde kan borgeren dog godt stå uden reel indtægt, men pga. lovgivning være påkrævet at tære på egen opsparing. Læseren bør være opmærksom på, at der er en naturlig begrænsning i hvor lang tid ledigheden kan måles over. Tal for ex 2015, er naturligvis begrænset af at målingen er foretaget forholdsvist kort inde i Der er visse begrænsninger i data, især omkring Uddannelseshjælp (bemærk desuden at ydelsen er indført 1. januar 2014). I KL s benchmark er ydelsen slået sammen med Kontanthjælp, mens rapporterne ikke specifikt måler på Ledighedsydelse. 4. RESULTATER AF FORSØGET Erfaringerne har været forskellig mellem de enkelte målgrupper. Overordnet er den faglige vurdering, at udbyttet for de ledige har været for lavt. Målgruppe Forsikrede ledige Modtager af uddannelseshjælp (uddannelsesparate) Erfaringer Hvad angår hensigtserklæringen om at tilpasse den lediges behov i tilrettelæggelsen af tilbud, må det konstateres, at udbyttet for de ledige har været for lavt, når der kigges på 1. ledighedsperiode og jobsøgning og vejledning i eget regi, hvor oplægget til de ledige om at tage ansvar for egen situation og tilegne sig det nødvendige værktøj ikke har båret frugt i det omfang, det var forventet. Det er gennemgående tvivlsomt om udbyttet for de ledige står mål med de anvendte ressourcer. Hvad angår 2. ledighedsperiode, så har der her været en større differentiering i myndighedens valg af tilbud, hvilket derfor alt andet lige må betragtes som værende mere udbytterigt, men dog med en længere horisont i forhold til, at de ledige kommer i job. Det vurderes, at der som følge af forsøget er en større andel i målgruppen der overgår til uddannelse, men det er dog ikke muligt at vurdere på, hvor mange der rent faktisk gennemfører en uddannelse. Det vurderes, at forsøget har en gavnlig effekt ift. at kunne graduere indsatser og tilpasse

23 det den enkelte borger. Det ses at have effekt med et tæt samspil mellem sagsbehandlingen og tilbud Uddannelsesrådgivningen har god erfaring med et tæt samspil mellem sagsbehandlingen og tilbud (unge som følger et konkret tilbud, har samme rådgiver). Målinger: Målgruppens størrelse (CPR) A-dagpenge Kontanthjælp Udd.hjælp* N/A Antal langtidsledige** <1år 1-4 år <1år 1-4 år <1år 1-4 år Andel fuldtidsmodtagere ift. befolkning (2. kvartal) Datakilde: Jobindsats.dk, KMD Aktiv/egne data, Dream, KL * Uddannelseshjælp er indført i **Målt i oktober for hvert af årene ,7 2,9 2, ,2 5,4** 5,6** *** Tallet er fra KL s benchmark af kommuner, som har puljet Kontanthjælp og Uddannelseshjælp N/A N/A N/A 946 N/A Se kontanthjælp Se kontanthjælp ØKONOMISKE KONSEKVENSER Forsøget har ikke haft direkte konsekvenser for administrative udgifter. Der kan ikke påvises en direkte sammenhæng mellem forsøget og ændringer i beskæftigelsestallene ovenfor, og derfor heller ikke på evt. ændringer der har været på økonomien til overførelsesudgifterne. ØVRIGE VIRKNINGER POSITIVE ELLER NEGATIVE Ingen yderligere bemærkninger.

24 Frikommuneforsøget Evaluering af frikommuneforsøget: Kontaktforløb Odense Kommune Marts, 2016 Forsøgsansvarlig: Peter Valentin

25 1. SAMMENFATNING Frikommuneudgaven af kontaktforløbet handler primært om, at der iværksættes en forebyggende, målrettet og differentieret indsats, der forventes at medføre en besparelse i forhold til de offentlige forsørgelsesudgifter. Frikommuneforsøget vurderes at have en overvejende positiv effekt på sagsbehandlingen og samarbejdet med borgeren, men erfaringerne med forsøget viser, at ordningen ikke har været implementeret efter hensigten. Ordningen giver mulighed for kontakt, opfølgning og indsats, målrettet og individualiseret ud fra den enkelte borgers situation og sted i forløbet. Med andre ord, vil frikommuneordningen være medvirkende til, at fremme den beskæftigelsesrettede indsats, og indsætte indsatsen på det tidspunkt, hvor der er mulighed for progression og udvikling. På baggrund af de erfaringer Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har haft med forsøget på de forskellige borgergrupper, så anbefales det, at man åbner op for muligheden til at tage individuelle hensyn i tilrettelæggelsen af kontaktforløb, specielt hvad angår borgere, der er i risiko for langtidsledighed samt sygdagpengemodtagere. Omvendt så må det konstateres, at det også er hensigtsmæssigt med et system, så et vist minimum sikres af hensyn til borgerens retssikkerhed. 2. BESKRIVELSE AF FORSØGET Formålet med forsøget er at tilrettelægge et individuelt og tilpasset kontaktforløb, der tager hensyn til borgerens situation og ledighedsforløb. Forsøget betyder, at der med den enkelte borger aftales et kontaktforløb, der giver mening for både borger og sagsbehandler i forhold til at sikre ønskede progression. Således fritages kommunen for gældende regler om minimumskrav til kontaktforløb af borgeren for så vidt angår hyppighed, kontaktform og indhold i samtalerne. Frikommuneforsøget er gældende for følgende målgrupper: 1. A-dagpengemodtagere 2. Kontanthjælp, job- og aktivitetsparate fyldt 30 år 3. Uddannelseshjælpsmodtagere 4. Ledighedsydelsesmodtagere 5. Sygedagpengemodtagere 6. Integration Med frikommuneforsøget forventes der et større ejerskab af kontaktforløbet og dermed færre udeblivelser fra samtaler. Endvidere forventes der større effekt af samtalerne målt ved progression mellem samtalerne. Tilsvarende forventes der færre samtaler til de mest selvhjulpne, hvilket giver mulighed for at afholde individuelle kontaktforløb, der hvor behovet er størst. På langt sigt forventes forsøget at bidrage til at ledige hurtigere kommer i job eller uddannelse, og at antallet af langtidsledige reduceres.

26 Forandringsteori: AKTIVITETER I FORSØGET Kontaktforløbet er blevet tilrettelagt individuelt ud fra en screening foretaget ved første møde med borgeren. Frikommuneforsøget har medført forskellige krav/ønsker til indhold og form i kontakten med borgeren differentieret efter målgruppe. Der har undervejs i forløbet været ændringer og tilpasninger som følge af organisationsændring. Samtidig er der ved enkelte målgrupper sket en tilpasning undervejs i frikommuneperioden. Nedenfor findes hovedbudskaberne fra hvert afsnit/målgrupper. Målgruppe Aktiviteter Kontaktforløb Forsikrede ledige Kontaktforløbet skal tilrettelægges, med fokus på at skabe progression hos den ledige. Ved første kontakt (senest 13 uger) foretages en individuel vurdering ift.: 1. Selvhjulpne Ledige, der evt. når 39 ugers sammenlagt ledighed (langtidsledig), indkaldes ved 39 ugers ledighed til en ny personlig jobsamtale. 2. Selvhjulpne, men behov for indsats For denne gruppe ledige er der en kontakt med beskæftigelsescentret via tilbuddet "Min vej videre" mellem 13. og 39. ledighedsuge. 3. Ikke selvhjulpne Sagsbehandlerne følger op i forhold til den lediges progression og i forhold til hvad der aftales fra gang til gang mellem sagsbehandleren og den ledige. Dog minimum og senest hver 13. uge. Hver jobsamtale med den ledige skal indeholde følgende: - Drøftelse af CV - Drøftelse af jobsøgning og opfølgning på jobsøgning siden sidste samtale - Opfølgning på indgåede aftaler - Aftale om hvad der skal arbejdes videre med, f.eks. om der skal iværksættes relevant tilbud - Aftale om hvornår og hvordan næste kontakt sker

27 Modtager af uddannelseshjælp (uddannelsesparate) Jobparate kontanthjælps modtager Aktivitetsparate kontanthjælps modtager Modtager af sygedagpenge Indkaldelse til efterfølgende samtaler sker med udgangspunkt i hvad der aftales til samtalen, dog senest 8 uger efter den første samtale er afholdt. Der gennemføres ledelsestilsyn ift. Krav til indhold i samtalerne. De uddannelsesparate indleder, med uddannelsespålæg, et forløb på Uddannelsescafeen hvor vægten er lagt på uddannelsesvejledning, afklaring, kompetenceafklaring/test og arbejde med uddannelsesplanen som grundlag for uddannelsespålægget. Efter endt forløb i Uddannelsescafeen vil det være afgjort om den unge er uddannelsesparate tilhører gruppen: Selvhjulpne Hjælp til selvhjælp Vejledning og opbakning Kontaktforløb tilrettelægges således, at sagsbehandleren ved hver jobsamtale vurderer, hvornår borgeren skal til jobsamtale næste gang. Kontaktforløb tilrettelægges således, at sagsbehandleren ved hver jobsamtale vurderer, hvornår borgeren skal til jobsamtale næste gang. Med Frikommuneforsøget er der udarbejdet opfølgningsskabeloner som sagsbehandlerne har brugt som journalføringsredskab og som led i den aftalte beskæftigelsesindsats plan, udarbejdet og udleveret til borgeren. Forsøget fastholder den lovmæssige screening ift. sygedagpengekategori 1-3 Kategori 1: Forventet rask inden 4 uger Kontaktforløbet skal sikre uddannelsesfokus og fremdrift ift. arbejdet med uddannelsespålægget. Efter 3 måneder er formkravene til kontaktsamtalen følgende: Opfølgning på det aktuelle trin i Uddannelsespålægget Mulighed for tilbud, der sikrer fremdrift i uddannelsesmålet Det videre forløb aftales, herunder frister for aktiviteter. Der skal altid være en aftale/og eller afgørelse i sagen for næste kontakt. Tidspunkt og sted for næste kontakt og aftale om kontaktformen. Vi har anvendt forsøget på den måde, at vi ved jobsamtaler med borgeren aftaler hvornår næste jobsamtale skal afholdes ud fra borgerens individuelle behov. Der aftales hvornår samtalen skal afholdes, hvordan (form) og hvorfor. Kontaktforløb: a) Første samtale inden for en måned, og der aftales tidspunkt for næste kontakt. Der tages kontakt til alle borgere minimum hver 12. måned. b) Der tages ekstra kontakt ved advis fra samarbejdspartner c) Foretagelse af RBS-score (minimum hver 12. måned) samt løbende vurdering af indsatsmål og borgerens udvikling Kontaktformer: Myndighedssagsbehandler har mulighed for at benytte sig af en række forskellige kontaktformer som f.eks. telefonisk kontakt, personlig kontakt, møder ude af huset, Sikker mail korrespondance, gruppemøder o. lign. Kontaktforløb starter med en opfølgningssamtale (senest 8. uge), her tages der stilling til det individuelle forløb opfølgningsindsats, form, hyppighed mv. Der kan således bortses fra kravet om 4-ugers samtaler. Første samtale skal altid holdes personligt, med mindre der er tale om delvis raskmelding, igangværende indsats stand by sag, eller hvis borgeren

28 Kategori 2: Opfølgningsindsats Kategori 3: Tværfaglig og helhedsorienteret indsats Loven fastlægger samtaler mindst hver 4. uge, men i henhold til frikommuneforsøget, kan Odense Kommune sammen med den sygemeldte fastlægge rammer for opfølgningen, herunder form og hyppighed. er forhindret i at møde til personlig samtale på grund af f.eks. pga. indlæggelse. Som minimum skal der afholdes personlige opfølgningssamtaler med borgeren mindst 2 gange i perioden fra 8. til 22. uge det vil sige ved første samtale og inden revurderingstidspunktet, senest 2 uger før. Modtager af ledighedsydelse Med frikommuneforsøget kan myndighedssagsbehandler vurdere behov for indkaldelse til samtale samt samtalens varighed for hver enkelte borger. Myndighedssagsbehandleren har mulighed for at benytte sig af en række forskellige kontaktformer som f.eks. telefonisk kontakt, personlig kontakt, møder ude af huset. Andre samtaler kan foregå både telefonisk og personligt eller på anden vis under hensyntagen til borgerens situations. Den sidste samtale inden revurderingstidspunktet skal foregå personligt senest 2 uger før RV indtræffer. Det skal sikres, at borgeren er orienteret om processen enten i forhold til forlængelse af sygedagpenge eller til overgang til Jobafklaringsforløb, og det skal fremgå af journalen. Forsøget er blevet anvendt på den måde, at sagsbehandleren og borgeren ved jobsamtale aftaler hvornår næste jobsamtale skal afholdes ud fra borgerens individuelle behov. Der aftales hvornår samtalen skal afholdes, hvordan (form) og hvorfor. Integration Kontaktforløb tilrettelægges således, at sagsbehandleren ved hver jobsamtale vurderer, hvornår borgeren skal til jobsamtale næste gang. Frikommuneforsøget anvendes ikke længere hos flygtninge/familiesammenførte, her holdes jobsamtale minimum hver 3. måned. Borgerne screenes alt efter om de er selvforsørgende, idet disse borgere fortsat er omfattet af frikommuneforsøget Kontaktforløbet hos de selvforsørgede De fritages for samtale de første 6 mdr., da de har brug for tid til at lære dansk og tilpasse sig livet i DK. Der er i denne periode ikke brug for kontakt med kommunen. De har ofte en reesource stærk ægtefælle i DK, som støtter dem. Nogen bliver også fritaget for samtale i 1 år alt efter vurdering.