Befolkningsprognose Indholdsfortegnelse

Transkript

1 Befolkningsprognose

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modellen Boligbyggeri Demografiske bevægelser i kommunen Fødselshyppighed (fertilitet) Dødeligheden Befolkningsfremskrivning : Resultater Konsekvenser for Høje-Taastrup Kommune 27 Bilag: Bilag 1. Modelopbygning Bilag 2. Husstandsstørrelser pr i eksisterende boliger Bilag 3. Boligbyggeprognose pr. marts 2009 Bilag 4. Befolkningsudviklingen fordelt på aldersklasser og distrikter Bilag 5. Befolkningens bevægelser i 2008 fordelt på distrikter Dok. Nr

3 1. Indledning Formålet med at lave en langsigtet prognose for befolkningsudviklingen i Høje-Taastrup Kommune er at skabe et grundlag for kommunens langsigtede planlægning inden for de enkelte sektorer samt kommunens overordnede økonomiske og fysiske planlægning. Prognoserne kan ikke med sikkerhed forudsige, hvordan befolkningsudviklingen vil forløbe i de kommende år. Befolkningsprognoserne bør betragtes som et kvalificeret skøn for den fremtidige befolkningsudvikling baseret på en række forudsætninger. For at prognosen på det helt korte sigt kommer så tæt på den faktiske udvikling som muligt, er der taget udgangspunkt i den faktiske opgørelse af befolkningen pr. 1. januar Prognosen bliver rutinemæssigt genberegnet i løbet af året til brug for bl.a. udarbejdelse af kommunens budget. Således er befolkningsprognosen også anvendt som udgangspunkt for Høje-Taastrup Kommunes demografiske korrektioner til budget Befolkningsprognosen er den faktiske befolkningsudvikling i de seneste, historiske år korrigeret med forventninger om de kommende års udvikling for: Boligbyggeri Flyttemønster Fødselshyppighed Dødshyppighed I den sammenhæng kan specielt fødselshyppighed og flytninger udvise store udsving fra år til år, hvilket gør det vanskeligt præcist at forudsige det faktiske forløb. Denne usikkerhed øges betydeligt, når prognosen bevæger sig fra Høje-Taastrup Kommune total til planområder i kommunen, eksempelvis skoledistrikter. Byggeboligprognosen udarbejdes løbende af Teknik og Miljøcentret i samråd med Udviklingsafdelingen og består af to dele: 1. Forventede udvidelser af boligmassen, der er politisk vedtaget og fremgår af kommunens lokalplaner. 2. Boligbyggerier der endnu ikke er politisk vedtaget og dermed endnu har karakter af fremtidige visioner, der kan blive en realitet inden for en nær fremtid. Den forventede befolkningsudvikling vil i det følgende blive præsenteret som resultater af et beregnet hovedforløb indeholdende de politisk vedtagne boligbyggerier. Derudover præsenteres et scenario med den fulde udbygning af Hedehusene Sydøst (Gammelsø), idet der henvises til bilag 2 Boligbyggeprognose. 3

4 Rapporten er opbygget som følger: I kapitel 2 beskrives den anvendte beregningsmodel KMD Opus Simulering Befolkning og dermed de centrale beregningsforudsætninger. Kapitel 3 beskriver de mest centrale demografiske forhold: 3.1 Udviklingen i boligbyggeriet. 3.2 Befolkningens bevægelser (herunder flyttemønstret), 3.3. fødselshyppigheden (fertilitet), og 3.4 dødeligheden. I kapitel 4 præsenteres resultaterne af årets befolkningsfremskrivning og i kapitel 5 bliver de budgetmæssige konsekvenser kort præsenteret. 4

5 2. Modellen Høje-Taastrup Kommune har i år anvendt en nyudvikling af KMD s befolkningsprognosemodel Jeppe, som fremover har fået et mere moderne navn: KMD Opus Simulering Befolkning. Principperne i Jeppemodellen er uændrede. Modellen er beskrevet i nærmere detaljer i bilag 1. Modellens resultater bygger på en række bagvedliggende beregningsprincipper. De mest centrale af disse omfatter: Nedbrydningsprincippet Nedbrydningsprincippet består i, at der bliver lagt et loft over befolkningsudviklingen (Danmarks Statistiks befolkningsprognose), som kan beregnes med større sikkerhed end befolkningen inden for den enkelte kommune. Dermed sikres konsistens mellem kommunens totale befolkning og befolkningsudviklingen i kommunens delområder. Sammenhæng ml. befolkningsudviklingen i Høje-Taastrup Kommune og de omkringliggende kommuner Modellen tager højde for det forhold, at der er en betydelig sammenhæng mellem den enkelte kommunes befolkningsudvikling og befolkningsudviklingen den region, kommunen ligger i. Beregningsgrundlaget omfatter dermed ikke kun demografiske data fra Høje-Taastrup Kommune, men også demografiske data fra de omkringliggende kommuner (det såkaldte arbejdskraftopland ). Der indregnes dermed en indbyrdes demografisk afhængighed inden for regionen og dermed også et element af konkurrence om regionens borgere. Sammenhæng mellem distrikterne inden for kommunen Ligesom der er en indbyrdes afhængighed mellem Høje-Taastrup Kommune og de omkringliggende kommuner, er der en indbyrdes afhængighed mellem f.eks. skoledistrikterne inden for kommunen. Det er således vigtigt bl.a. planlægningsøjemed at følge dels den demografiske udvikling på skoledistriktsniveau, dels befolkningens interne bevægelser på tværs af skoledistriktsgrænserne. Indregning af forventet boligbyggeri En central egenskab ved den anvendte model er, at der tages højde for den forventede boligudvikling både internt i Høje-Taastrup Kommune og mellem kommunens planområder, og i de omkringliggende kommuner. Udvidelser af boligmassen i en kommune kan have betydelig indflydelse på befolkningens bevægelser. Modellen giver endvidere mulighed for at skelne mellem forskellige boligtyper, idet de enkelte boligtyper afhængig af størrelse tiltrækker forskellige aldersgrupper. Den forventede boligudvikling bygger dels på historiske data, dels på Høje-Taastrup Kommunes egen boligbyggeprognose. Modelberegningerne tager endvidere udgangspunkt i den faktiske befolkningsudvikling i de seneste år korrigeret med forventninger om de kommende års udvikling indenfor: boligbyggeri, befolkningens bevægelser, fødselshyppighed og dødelighed. Hver af de fire komponenter indgår i beregningsmodellen og bliver gennemgået i det efterfølgende. 5

6 3.1 Boligbyggeri Et af de væsentligste input til befolkningsprognosen er kommunens boligbyggeprognose. Befolkningsudviklingen er i høj grad afhængig af boligudviklingen både inden for kommunen og i kommunens arbejdskraftopland. Boligbyggeprognosen for er vedlagt i bilag 3. Boligbyggeriet bidrager til befolkningens bevægelighed i form af flytninger såvel inden for kommunen som på tværs af kommunegrænsen. Boligbyggeriet på de enkelte skoledistrikter udgør en væsentlig faktor for de interne flytninger i kommunen. Befolkningsprognosens evne til at forudsige den faktiske befolkningsudvikling er dermed afhængig af i hvor høj grad de forventede byggerier realiseres, samt forudsætninger om hvorvidt nybyggeriet vil blive beboet af børnefamilier eller ældre, husstandsstørrelse, m.v. Det skal bemærkes, at udover boligbyggeriet vil en række andre forhold have betydning for mobiliteten i befolkningen. Helt overordnet kan nævnes de aktuelle økonomiske konjunkturer samt udbygning af infrastruktur m.v. mens det mere lokalt kan handle om f.eks. placering af børneinstitutioner. Høje-Taastrup Kommunes boligbyggeprognose, marts 2009 I kommunens aktuelle boligbyggeprognose er der indarbejdet boligudbygningsplaner på i alt 505 boliger i perioden Tabel 1. Boligbyggeprognose, hovedforløb, marts 2009, Høje-Taastrup Kommune By / landsby Total Hedehusene-Fløng Høje-Taastrup Reerslev/Stærkende Sengeløse Taastrup Hovedtotal Derudover er der foretaget beregninger på potentielle udbygninger af boligmassen på i alt boliger i perioden , hvoraf størstedelen boliger vedrørende Hedehusene Sydøst (Gammelsø). Det skal bemærkes at starttidspunktet for Hedehusene Sydøst er flyttet frem til 2010, mod sidste års senarieprognose, hvor starten lå i Tabel 2. Boligbyggeprognose, scenario, marts 2009, Høje-Taastrup Kommune By / landsby Total 2021 Hedehusene Sydøst Hedehusene-Fløng Høje-Taastrup Reerslev/Stærkende Sengeløse Taastrup Hovedtotal En detaljeret oversigt over kommunens boligudbygningsplaner fremgår af bilag 3. 6

7 Boligbestand I det omfang de vedtagne boligbyggerier gennemføres som forventet, vil udviklingen i boligbestanden få et forløb, som beskrevet i tabel 3 og 4. Der vil være en forholdsmæssig stor udbygning af etageboliger i perioden, hvorfor denne boligtype fortsat vil være den mest udbredte boligform i kommunen. Tabel 3. Boligbestand i hovedforløb Boligt ype Boligart Fremskr Fremskr Fremskr Fremskr Fremskr Fremskr Fremskr Ændrin g fra netto Etage Eksistere nde Etage Nye Tæt/la Eksistere v nde Tæt/la Nye v Uoplys Eksistere t nde Uoplys Nye 2 1 t Uoplys Særlige t Åben Eksistere nde Åben Nye Resultat Kilde: BBR-cpr om boligbestand samt boligprogram-fremskrivning. Hvis man vælger at udbygge de potentielle byggerier herunder bl.a. Hedehusene sydøst (Gammelsø) vil boligbestanden udvikle sig som vist i tabel 4. Pct Tabel 4. Boligbestand i Senario Bolig type Boligart Fremskr Fremskr Fremskr Fremskr Fremskr Fremskr Frem- skr Boliger Boliger Boliger Boliger Boliger Boliger Boliger Boliger Boliger Ændring fra Etage Eksister ende Etage Nye Tæt/l Eksister av ende Tæt/l Nye av Uoply Eksister st ende Uoply Nye 2 1 st Uoply Særlige st Åben Eksister ende Åben Nye Resultat Kilde: BBR-cpr om boligbestand samt boligprogram-fremskrivning. Pct. 7

8 Gennemsnitlig husstandsstørrelse Befolkningsprognosens resultater er følsomme over for forudsætninger vedr. den gennemsnitlige husstandsstørrelse. Boligbestanden opgjort på gennemsnitlige husstandsstørrelser fremgår af tabel 5. Tabel 5. Husstandsstørrelse efter boligtype og boligart, Boligtype Boligart Personer Boliger Husstandsstørrelsstørrelse Personer Boliger Husstands- Etage Eksisterende , ,8 Etage Nye , ,1 Tæt/lav Eksisterende , ,4 Tæt/lav Nye , ,3 Uoplyst Eksisterende , ,6 Uoplyst Nye 1 2 0, ,0 Uoplyst Særlige Uoplyst Uoplyst 817 X 801 X Åben Eksisterende , ,8 Åben Nye , ,4 Resultat , ,3 Kilde: BBR-P-data over Husstandsstørrelser Der er interessant at følge om der sker ændring i husstandsstørrelsen i de nye boliger, som kommunen bygger, idet der kan kvalificere valgt af parametre i forhold til de standardparametre som befolkningsprognosemodellen indeholder. Netto er der ikke sket nogen ændring i den gennemsnitlige husstandsstørrelse, i nye tæt/lav boliger er husstandsstørrelsen steget fra 2,0 til 2,3 i gennemsnit. 8

9 3.2 Demografiske bevægelser i kommunen Befolkningens bevægelser Tabel 1 sammenfatter befolkningens bevægelser i perioden 2000 til og med Det kan fremhæves at fødselsoverskuddet er steget 12 pct. i perioden 2007 til 2008, tilflytninger til kommunen er faldet med drastisk fra 2007 til Der er fortsat positiv tilflytning fra udlandet. Netto er befolkningstilvæksten kun 1 procent. Tabel 1. Befolkningens bevægelser i (Befolkningsregnskabet) Ændring (%) Befolkning primo % perioden Levendefødte % Døde % Fødselsoverskud % Tilflytning fra % kommuner Fraflytning til % kommuner Nettotilflytning fra kommuner % Vandringer fra % udlandet Vandringer til % udlandet Nettovandringer fra % udlandet Nettotilflyttede i alt % Vækst (incl % korrektioner) Befolkning ultimo perioden % Kilde:DST tabel BEV107 Flyttemønstret i Høje-Taastrup Kommune deles op på interne flytninger og flytninger ind og ud af kommunen, jf. tabel 2. Fra 2007 til 2008 er nettotilgangen til kommunen faldet med 277 personer. Antallet af flytninger indenfor kommunen er faldet fra i 2007 til i (-319 flytninger). Flytninger til andre kommuner er faldet fra i 2007 til i (-206 flytninger). Flytninger fra andre kommuner er steget fra i 2007 til i 2008 (203 flytninger) Der er sket en stigning i antallet af indvandrer fra 440 i 2007 til 526 i 2008 og antallet af Udvandringer er faldet fra 285 i 2007 til 239 i

10 Tabel 2. Flytninger samt ind- og udvandring Ændring fra % Flytninger indenfor kommunen Flytninger til kommuner Inden for amtet/region Uden for amtet/region Flytning fra kommuner Inden for amtet/region Uden for amtet/region Indvandrede Udvandrede Nettotilgang til kommunen Kilde: DST tabel van211,222,fly33,fly66 Boligbevægelser I 2008 blev netto 215 nye boliger taget i brug, hvoraf 71 var parcelhuse (åben), 75 rækkehuse (tæt/lav), 68 etageboliger og 1 uoplyst. En ny bolig defineres derfor som en bolig, der enten er nyopført eller blot ikke tidligere anvendt som bolig, mens en eksisterende bolig er defineret som en bolig, der tidligere har været beboet. Nye boliger fordelt på fremskrivningsområder er beskrevet i bilag 2. Befolkningens (brutto) bevægelser i 2008 er beskrevet i tabel 3. De største bruttobevægelser sker inden for aldersgruppen årige, hvor der er vækst med 2,6 % og i aldersgruppen årige, hvor der er en vækst på 5,7%. Den forholdsmæssigt største indflytning i nye boliger sker i aldersgrupperne årige samt årige. Tabel 3. Befolkningsbevægelser i Hele kommunen Primo Tilflyttede Fødte Døde Ultimo Vækst i Befolkning Fraflyttede befolkning år - 0 år ,4% 1 år - 5 år ,1% 6 år - 16 år ,1% 17 år - 24 år ,6% 25 år - 39 år ,9% 40 år - 64 år ,0% 65 år - 99 år ,7% 0 år - 99 år ,5% Kilde: BBR/Pdata befolkningsbevægelser Befolkningens flyttemønster fordelt på skoledistrikter er sammenfattet i bilag 5. Her fremgår det, at Torstorp (1,8%) og Gadehave (1,8%) skoledistrikter har den forholdsmæssige største befolkningstilvækst, mens øvrige skoledistrikter har ingen eller en negativ befolkningstilvækst på ca. 1 procent. Beboede boliger 10

11 Pr. 1. januar 2008 var der i alt beboede boliger i Høje-Taastrup Kommune, hvoraf var ejerboliger og var lejeboliger, samt 347 uoplyst, jf. tabel 4. Ejerboligerne fordeler sig i 2008 på parcelhuse (5.351), rækkehuse/dobbelthuse (3.053) og lejligheder (2.801), mens langt størstedelen (74 pct.) af lejeboligerne er lejligheder (6.587). Tabel 4. Beboede boliger efter område, udlejningsforhold, boligtype og tid Beboet af ejer Lejer af bolig Uoplyst Stuehuse til landbrugsejendomme Parcelhuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Kollegier Døgninstitutioner Anden helårsbeboelse Uoplyst Beboede fritidshuse (2005-) Hovedtotal Kilde: DST tabel BOL44 11

12 3.3 Fødselshyppighed (fertilitet) I prognosens generelle forudsætninger for fertiliteten i Danmark forventes en stigning til 1,892 i På længere sigt forudsættes fertiliteten at stige til 1,90 i år 2030, hvorefter den holdes konstant i resten af fremskrivningsperioden. Antallet af fødsler i prognosen er bestemt af den forventede udvikling i antallet af kvinder i den fødedygtige alder og udviklingen i fertiliteten blandt disse kvinder. Fertiliteten i Høje-Taastrup Kommune er steget det seneste år, jf. figur 1. Figur 1. Fertilitet i Høje-Taastrup kommune sammenlignet med hele landet ( ). 2150,0 2128,4 2100,0 2105, ,0 2050,0 2000,0 1950,0 1945,7 Samlet fertilitet Hele landet Samlet fertilitet Høje Taastrup 1900,0 1874,8 1877,6 1892,3 1850,0 1845,7 1850,0 1846,4 1800,0 1750,0 1772,0 1747,0 1787,7 1758,0 1778,0 1802,0 1724,0 1700, Siden slutningen af 1980 erne har der været tale om relativt store årgange såvel på landsplan som i Høje-Taastrup Kommune. Fødselstallet i Høje-Taastrup Kommune har fra 1980 til 2007 ligget på gennemsnitlig 600 børn årligt. Antallet af 0 årige pr. 1. januar 2007 var 637 og 631 pr. 1. januar 2008, hvilket tyder på nogen grad af stabilitet. Fordeling på skoledistrikter Som det fremgår af figur 2.1 er der stor forskel på fertiliteten i de enkelte skoledistrikter. Selv om der kan være betydelige udsving i enkelte år, er det typisk de samme områder, der er karakteriseret ved forholdsvis høje og hhv. lave fødselshyppigheder hen over årene. 12

13 Hovedforløb Figur 2.1 Antal 0-årige pr kvinder i den fødedygtige alder (15-49 år) fordelt på skoledistrikt, Antal 0-årige pr kvinder år Fløngskole Hedehuseneskole Parkskolen Rønnevangsskolen Reerslevskole Borgerskolen Grønhøjskolen Selsmoseskolen Sengeløseskole Gadehaveskolen Charlotteskolen Torstorpskole Fertiliteten er stærkt stigende i Grønhøj og Fløng distrikter, og der er en mindre stigning i Park, Borger og Charlotte distrikterne. Der er fald i Hedehusene, Rønnevang, Reerslev, Selsmose, Gadehave og Torstop distrikter. Scenario Figur 2.2 Antal 0-årige pr kvinder i den fødedygtige alder (15-49 år) fordelt på skoledistrikt, Antal 0-årige pr kvinder år Fløngskole Hedehuseneskole Parkskolen Rønnevangsskolen Reerslevskole Borgerskolen Grønhøjskolen Selsmoseskolen Sengeløseskole Gadehaveskolen Charlotteskolen TorstorpSkole 13

14 Fertiliteten er stort set uændret fra den ene prognose til den anden. For at mindske betydningen af tilfældige udsving i enkelte år, tager prognosen udgangspunkt i et gennemsnit af fødselshyppigheden for de seneste tre år. Samtidig tages der højde for forventningen om en fortsat svagt faldende fødselshyppighed, som også kommer til udtryk i prognoserne på landsplan fra Danmarks Statistik. I prognosen forudsættes det derfor, at fertiliteten i de kommende år bliver en smule lavere end det har været tilfældet i de senere år. Dette betyder ikke nødvendigvis, at udviklingen i antallet af nyfødte vil følge samme udvikling, idet fødselstallet også afhænger af udviklingen i antallet af kvinder i den fødedygtige alder. Udvikling i antallet af årige kvinder i Høje-Taastrup Kommune Figur 3.1 viser et lille fald i antal kvinder i alle distrikter. Hovedforløb Figur 3.1 Antal årige kvinder i Høje-Taastrup Kommune fordelt på skoledistrikter, Fløngskole Hedehuseneskole Parkskolen Rønnevangsskolen Reerslevskole Borgerskolen Grønhøjskolen Selsmoseskolen Sengeløseskole Gadehaveskolen Charlotteskolen TorstorpSkole 14

15 Scenario Figur 3.2 Antal årige kvinder i Høje-Taastrup Kommune fordelt på skoledistrikter, Fløngskole Hedehuseneskole Parkskolen Rønnevangsskolen Reerslevskole Borgerskolen Grønhøjskolen Selsmoseskolen Sengeløseskole Gadehaveskolen Charlotteskolen Torstorpskole Der en markant stigning i Charlotteskolens distrikt og en lille stigning i Torstorp distrikt, mens øvrige distrikter stadig er faldende. Tallene viser, at der i Høje-Taastrup Kommune totalt set kan forventes et fald i antallet af kvinder i den fødedygtige alder fra år 2009 til I hovedforløbet forventes et samlet fald på 14 pct., mens der i scenariet kun forventes et fald på 3 pct. I hovedforløbet udgør andelen af årige 25% og de årige 75% i år 2009 og i år 2021 er der 28% i årgang årige og 72% for de årige. Det vil sige, at der er en aldersforskydning hen imod flere yngre fødedygtige og færre ældre. I Scenariet (figur 3.2) vil der i 2021 være 27% i aldersgruppen årige og 73 % i aldersgruppen årige. I 2008 er den procentvise fordeling af fødedygtige kvinder ens i hovedforløb og senario. 15

16 Hovedforløb 4.1 Kvinder i den Fødedygtige alder årige fordelt på aldersgrupper ( ) årige årige årige årige I scenariet er det samlede antal kvinder i den fødedygtige alder stigende og der er generelt en fladere udvikling end i hovedforløbet. Scenario 4.2 Kvinder i den Fødedygtige alder årige fordelt på aldersgrupper ( ) årige årige årige årige

17 3.4 Dødeligheden Dødelighedsforudsætningerne i prognosen tager udgangspunkt i overlevelsestavlen for årene 2004/2005. Der forudsætter, at middellevetiden for mænd er 76 år og 80 år for kvinder. Det forudsættes at dødeligheden falder gennem hele perioden , således at middellevetiden ved fremskrivningens sluttidspunkt er på 83 år for mænd og 86 år for kvinder. Der har i de seneste år været en tendens til, at de ældre lever længere end tidligere. Samtidig er årgangene af de ældste relativt små, og der kan derfor være betydelige udsving fra år til år. I prognosen for de 66-årige og herover er anvendt dødeligheden, som Danmarks Statistik har beregnet på landsplan. Dette giver en forventning om en fortsat stigning i gennemsnitslevealderen i de kommende år. Tabel 1. Antal døde i Høje-Taastrup Kommune Høje Taastrup Mænd Kvinder Indeks Mænd Kvinder Kilde: dst. Fod207 Billedet af den ældre generation viser en stor stigning i årige frem til 2011 og derefter et fald. De årige er jævnt stigende frem til 2014, hvorefter der er en noget kraftigere stigning. Der er jævn stigning i de ældre årgange. Hovedforløb Figur 1 Den ældre generation - Hovedforløb årige årige årige årige

18 Scenario Den ældre generation - senarie årige årige årige årige I scenariet er det samlede antal ældre stigende, men tendensen for de enkelte aldersgrupper er meget ens med hovedforløbet. Hvis man kigger på dødsårsag har Danmarks statistik oplysninger på amtsniveau og nedenfor vises de 10 hyppigste dødsårsag i Københavns amt. Årsag 2005 Iskæmiske hjertesygdomme 665 Karsygdomme i hjerne 533 Ond. svulst i anden lokalisation 522 Andre hjertesygdomme 503 Ond.svulst (strube/lunge/luftrør m.v.) 428 Bronkitis, udvidede lunger, astma 331 Mentale lidelser 287 Lungebetændelse 238 Ond. svulst, tarme ex endetarm 199 Sympt/mangelfuldt def. tilstande

19 4. Befolkningsfremskrivning : Resultater Dette års befolkningsfremskrivning dækker perioden Hovedforløbet (stiplet grøn) viser, at den samlede befolkning forventes at stige frem til 2011, hvorefter den vil falde til under 2006-niveau i 2016, jf. figur 1. Scenariet (stiplet rød) inkl. Hedehusene Sydøst (Gammelsø) ligger forskudt af sidste års scenario, idet starten af projektet er udskudt til 2010 og byggeriet er udvidet med ca. 600 boliger i forhold til sidste års prognose, dog er byggeriet lagt mere jævnt ind i år end sidst år, hvor byggeperioden var vurderet til 2009 til Figur 1: Udviklingen i de seneste års prognoser for hele kommunen Senarie 2009 Grund 2009 Grund 2008 Senarie Hovedforløb I perioden 2009 til 2021 er et fald på fra borgere til borgere, svarende til et samlet fald på ca. 6 pct. Scenario Fra forventes befolkningen at stige med i alt personer fra borgere til svarende til 5%. Scenariet viser ikke noget fald i perioden, som sidste års prognose, hvor kurven knækkede i

20 Aldersklasser Hovedforløb Fordelt på aldersklasser er der stor variation på befolkningsudviklingen, jf. tabel 1.1 Tabel 1.1. Udvikling med befolkningstilbagegang i 2009 til 2021 Alder Afvigelse % % samlet vækst 0-5 årige ,6% 25% 6-16 årige ,5% 27% årige ,0% 0% årige ,6% 68% årige ,5% 60% 65+ årige ,3% -79% Hovedtotal ,1% 100% Der er et samlet fald i hele perioden på 6,1 %. Fra 2009 til 2021 er der kun stigning i aldersgruppen 65+ årige med 35,3 pct. Antallet af borgere i de øvrige aldersgrupper falder 0-21 pct. i perioden. Af den samlede befolkningstilbagegang er det aldersgruppen årige som har størst tilbagegang med hele 68 pct. af den samlede vækst. Men også aldersgruppen årige har stor tilbagegang med hele 60 pct. Scenario Fordelt på aldersklasser er der stor variation på befolkningsudviklingen, jf. tabel 2.1 Tabel 2.1 Udvikling med befolkningsfremgang i 2009 til 2021 Alder Afvigelse % % samlet vækst 0-5 årige ,3% -9% 6-16 årige ,4% -1% årige ,0% 15% årige ,4% -30% årige ,4% -17% 65+ årige ,6% 142% Hovedtotal ,0% 100% Der er en samlet befolkningsfremgang på 5 pct. i perioden. Fra 2009 til 2021 stiger befolkningen fortrinsvis i aldersklassen 65+ årige (51,6 pct.), hvilket svarer til en andel af den samlede befolkningstilvækst på 142 pct. For de 0-5 årige er der et fald på 5,3 pct. svarende til en andel af den samlede befolkningstilvækst på -9 pct. mens aldersgruppen årige forventes en stigning på 8 pct. svarende til en andel af den samlede befolkningstilvækst på 15 pct. Der forventes et fald i aldersgruppen årige på 7,4 pct. svarende til en andel af den samlede befolkningstilvækst på -30 pct. og et fald i aldersgruppen årige på 2,4% svarende til en andel af den samlede befolkningstilvækst på -17 pct. 20

21 Aldersstrukturen Nedenfor ses de demografiske forskydninger mellem aldersgrupperne, jr. tabel 3. Hovedforløb Tabel 3. Ændring i aldersstrukturen, Alder Ændring (pct) 0-5 årige 8,2% 7,1% -1,1% 6-16 årige 14,2% 13,4% -0,8% årige 9,1% 9,7% 0,6% årige 34,7% 17,0% -17,7% årige 35,4% 33,1% -2,3% 65+ årige 13,7% 19,7% 6,0% Hovedtotal 100,0% 100,0% 0,0% Konkret er der tale om, at andelen af 65+ årige i 2021 forventes at udgøre 19,7 pct. af befolkningen fra i 2009 at udgøre 13,7 pct. Dette svarer til en stigning på 6 pct. Andelen af befolkningen i alderen år forventes at falde fra 34,7 pct. til 17,0 pct. Scenario Tabel 4. Ændring i aldersstrukturen, Alder Ændring (pct) 0-5 årige 8,2% 7,4% -0,8% 6-16 årige 14,2% 13,5% -0,7% årige 9,1% 9,3% 0,3% årige 34,7% 17,7% -17,0% årige 35,4% 32,3% -3,2% 65+ årige 13,7% 19,7% 6,1% Hovedtotal 100,0% 100,0% 0,0% Der er ikke de store afvigelser i aldersstrukturen fra hovedforløb til scenariet. 21

22 Ændringerne i aldersstrukturen er endvidere illustreret i figur 2, hvor det bl.a. fremgår, at det faktiske befolkningstal for 2008 ligger tæt op af udgangspunktet for prognosens start år, som er Det fremgår også, at slutresultatet for prognoserne er forskellige alt efter, om man vælger hovedforløbet eller scenariet med Hedehusene Sydøst, idet befolkningsudviklingen vil være mere jævn ved valg af scenariet. Det skal dog bemærkes, at aldersgruppen 65+ årige er stigende under alle omstændigheder. Figur 2: Befolkningspyramiden, årige årige årige årige Senario Hovedforløb årige 0-5 årige

23 Befolkningsfremskrivning på skoledistrikter Nedenfor beskrives befolkningsudviklingen på skoledistrikter, jf. tabel 5. Hovedforløb Tabel 5 Befolkningsudviklingen fordelt på skoledistrikter ( ) Skoledistrikter Ændring fra % Fløng skole % 03 Hedehusene skole % 04 Parkskolen % 05 Rønnevangsskolen % 06 Reerslev skole % 07 Borgerskolen % 08 Grønhøjskolen % 09 Selsmoseskolen % 10 Sengeløse skole % 11 Gadehaveskolen % 13 Charlotteskolen % 19 Torstorp Skole % Hovedtotal % Befolkningsudviklingen i hovedforløbet er faldende i hele perioden. På skoledistriktsniveau er der imidlertid stor variation. I det samlede prognoseforløb er det kun i Reerslev og Torstorp skoledistrikter, hvor der sker en befolkningstilvækst fra 2009 til 2021 med 10 pct. på Reerslev og 8 pct. på Torstorp skoledistrikt mens øvrige områder har negativ vækst fra -3 til -15 pct. Scenario Tabel 6 Befolkningsudviklingen fordelt på skoledistrikter ( ) Skoledistrikter Ændring fra % Fløng skole % 03 Hedehusene skole % 04 Parkskolen % 05 Rønnevangsskolen % 06 Reerslev skole % 07 Borgerskolen % 08 Grønhøjskolen % 09 Selsmoseskolen % 10 Sengeløse skole % 11 Gadehaveskolen % 13 Charlotteskolen % 19 Torstorp skole % Hovedtotal % Befolkningsudviklingen i scenariet er stigende i hele perioden. På skoledistriktsniveau er der imidlertid stor variation. I det samlede prognoseforløb er der størst befolkningstilvækst i Charlotteskolens distrikt, hvor der også er indregnet en stor boligudbygning af hele 23

24 Hedehusene Sydøst (Gammelsø). Men også Torstorp og Reerslev skoledistrikter har tilvækst, mens øvrige distrikter har negativ tilvækst på mellem 3-16 pct. Befolkningsfremskrivning på aldersgrupper i skoledistrikter I figurerne nedenfor er befolkningsudviklingen analyseret i forhold til det år, hvor væksten i aldersgruppen når sit maksimum. Det er 2011 for 0-5 årige i hovedforløbet og 2011 i scenariet. For de 6-16 årige er det 2008 i hovedforløbet og 2016 i scenariet. Det er i disse år, at der skal være maksimal kapacitet på hhv. børnepasningsområdet og skoleområdet. 0-5 årige Udviklingen af 0-5 årige, der repræsenterer den del af befolkningen, der trækker på kommunens daginstitutionstilbud (vuggestuer/dagpleje og børnehaver) varierer ligeledes mellem skoledistrikter, men der er ikke stor forskel fra hovedforløb til scenario, kun i Charlotteskolens distrikt er der en lille stigning. Figur 3: Skoledistrikter, 0-5 årige (max population) max. grund 2011 max. senarie Fløngskole Hedehuseneskole Parkskolen Rønnevangsskolen Reerslevskole Borgerskolen Grønhøjskolen Selsmoseskolen Sengeløseskole Gadehaveskolen Charlotteskolen TorstorpSkole 6-16 årige Udviklingen af 6-16 årige, dvs. børn i skolealderen, varierer ligeledes mellem skoledistrikter. 24

25 Figur 4: Skoledistrikter, 6-16 årige (max. population) max. grund max. senarie Fløngskole Hedehuseneskole Parkskolen Rønnevangsskolen Reerslevskole Borgerskolen Grønhøjskolen Selsmoseskolen Sengeløseskole Gadehaveskolen Charlotteskolen TorstorpSkole I hovedforløbet forventes der være stigninger i Fløng, Park, Borger, Grønhøj, og Sengeløse, skoledistrikter. I scenariet med Hedehusene Sydøst er det netop i Hedehusene, Charlotteskolen og Gadehaveskolen og Torstorp, der forventes markante stigninger i forhold til niveauet i Se også bilag 4, hvor befolkningsudviklingen er fordelt på aldersklasser i distrikter. Erhvervsaktiv kontra udgiftskrævende grupper De mest udgiftskrævende befolkningsgrupper er de 0-16 årige og de 65+ årige, og den mest erhvervsaktive befolkningsgruppe er i gennemsnit i alderen år. Hovedforløb For Høje-Taastrup Kommune som helhed vil antallet af udgiftskrævende personer pr erhvervsaktive stige fra 783 i 2007 til 996 i Tabel 7 viser udviklingen i de mest udgiftskrævende grupper i forhold til udviklingen i den erhvervsaktive aldersgruppe. For udgiftskrævende aldersgrupper ser situationen således ud: For de 0-5 årige vil der være et fald fra 2013 pr erhvervsaktive. For 6-16 årige er der en stigning frem til 2016, hvorefter niveauet falder lidt. For de årige vil der være tale om en stigning frem til 2015, hvorefter niveauet falder lidt. I den ældre del af befolkningen forventes en jævnt stigning i de udgiftskrævende grupper i hele perioden. 25

26 Tabel 7. Beregning af personer i de udgiftskrævende grupper pr erhvervsaktive (25-64 år)) HTK år år år I alt børn og unge I alt ældre I alt Scenario Tabel 8. Beregning af personer i de udgiftskrævende grupper pr erhvervsaktive (25-64 år) HTK år år år I alt børn og unge I alt ældre I alt Tallet viser, at niveauet i scenariet for antal personer i de udgiftskrævende pr erhvervsaktive er stigende fra 783 i 2007 til 1000 i Der er tale om samme stigningstakster for børn og unge, som i hovedforløbet. Der er en lidt større stigning i de udgiftskrævende ældre i senariet i forhold til i hovedforløbet. 26

27 5. Konsekvenser for Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommunes befolkningsprognose danner grundlag for fremskrivning af ressourcetildeling for især børn, unge og ældreområdet. I nedennævnte tabel 1 kan man se betydningen af de kapacitetsfremskrivninger, som der er foretaget til og med 3. budgetprognose for Tabel 1: Marginaløkonomiske effekter af demografi i 2010 K il d Mio. kr pl e : Daginstitutionsområdet 1,9 5,8 5,1 4,4 3. Klubområdet 3,5 4,3 4,8 4,9 b u d g Skoleområdet N.A. N.A. N.A. N.A. e t Ældreområdet 13,1 13,1 13,1 13,1 p r Samlet marginalændring 18,5 23,2 23,1 22,5 o g n ose for Den samlede økonomiske effekt af den demografiske udvikling er merudgifter for 18,5 mio. kr. i 2010 sammenholdt med befolkningsprognosen for sidste år, stigende til omkring 23 mio. kr. i overslagsårene. Som det fremgår af tabel 1 forventes en forholdsvis beskeden stigning i antallet af 0-5-årige, hvilket resulterer i en marginaløkonomisk effekt på daginstitutionsområdet på 1,9 mio. kr. i Stigningen vedrører de 0-2-årige børn, og berører dermed antallet af pladser i dagpleje og vuggestue. Prognosen for de 3-5-årige børn ( børnehavebørnene ) viser derimod et lille fald sammenholdt med befolkningsprognosen fra sidste år. For de 6-16-årige børn er der marginaløkonomiske udgifter på 3,5 mio. kr. i budget 2010, hvilket dækker over en forventet udgiftsstigning på dagklubber og et mindre fald på aftenklubber. Langt størstedelen af de marginaløkonomiske effekter vedr. demografi vedrører ældreområdet (13,1 mio. kr.). Årsagen til denne forholdsvis store stigning skyldes umiddelbart, at den seneste befolkningsprognose skønner en langt højere stigning i gruppen af +80-årige og især i gruppen af +90- årige end tidligere prognoser har vist. Da disse aldersgrupper er de mest plejekrævende, indebærer prognosen forholdsvis store udgiftsstigninger på ældreområdet. For så vidt angår den demografiske effekt er det fortsat administrationens vurdering, at den samlede marginaløkonomiske effekt vil være 18,5 mio. kr. i Administrationen er dog i gang med en yderligere kvalitetssikring af tallene på skoleområdet og på ældreområdet. Der kan derfor forekomme ændringer i de samlede marginaløkonomiske konsekvenser frem til 4. budgetprognose i juni. 27