Befolkningsprognose Befolkningsprognose

Transkript

1 Befolkningsprognose

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Modellen Boligbyggeri Demografiske bevægelser i kommunen Fødselshyppighed (fertilitet) Dødeligheden Befolkningsfremskrivning : Resultater Konsekvenser for Høje-Taastrup Kommune...27 Bilag. Bilag 1. Modelopbygning Bilag 2. Husstandsstørrelser pr i eksisterende boliger Bilag 3. Boligbyggeprognose pr. april 2008 Bilag 4. Befolkningsudviklingen fordelt på aldersklasser og distrikter Bilag 5. Befolkningens bevægelser i 2007 fordelt på distrikter Dokument nr

3 1. Indledning Formålet med at lave en langsigtet prognose for befolkningsudviklingen i Høje-Taastrup Kommune er at skabe et grundlag for kommunens langsigtede planlægning inden for de enkelte sektorer samt kommunens overordnede økonomiske og fysiske planlægning. Prognoserne kan ikke med sikkerhed forudsige, hvordan befolkningsudviklingen vil forløbe i de kommende år. Befolkningsprognoserne bør betragtes som et kvalificeret skøn for den fremtidige befolkningsudvikling baseret på en række forudsætninger. For at prognosen på det helt korte sigt kommer så tæt på den faktiske udvikling som muligt, er der taget udgangspunkt i den faktiske opgørelse af befolkningen pr. 1. januar Prognosen bliver rutinemæssigt genberegnet i løbet af året til brug for bl.a. udarbejdelse af kommunens budget. Således er befolkningsprognosen også anvendt som udgangspunkt for Høje-Taastrup Kommunes demografiske korrektioner til budget Befolkningsprognosen er den faktiske befolkningsudvikling i de seneste, historiske år korrigeret med forventninger om de kommende års udvikling for: Boligbyggeri Flyttemønster Fødselshyppighed Dødshyppighed I den sammenhæng kan specielt fødselshyppighed og flytninger udvise store udsving fra år til år, hvilket gør det vanskeligt præcist at forudsige det faktiske forløb. Denne usikkerhed øges betydeligt, når prognosen bevæger sig fra Høje-Taastrup Kommune total til planområder i kommunen, eksempelvis skoledistrikter. Byggeboligprognosen udarbejdes løbende af Teknik og Miljøcentret i samråd med Udviklingsafdelingen og består af to dele: 1. Forventede udvidelser af boligmassen, der er politisk vedtaget og fremgår af kommunens lokalplaner. 2. Boligbyggerier der endnu ikke er politisk vedtaget og dermed endnu har karakter af fremtidige visioner, der kan blive en realitet inden for en nær fremtid. Den forventede befolkningsudvikling vil i det følgende blive præsenteret som resultater af et beregnet hovedforløb indeholdende de politisk vedtagne boligbyggerier. Derudover præsenteres et scenario med den fulde udbygning af Hedehusene Sydøst (Gammelsø), idet der henvises til bilag 2 Boligbyggeprognose. 3

4 Rapporten er opbygget som følger: I kapitel 2 beskrives den anvendte beregningsmodel KMD Opus Simulering Befolkning og dermed de centrale beregningsforudsætninger. Kapitel 3 beskriver de mest centrale demografiske forhold: 3.1 Udviklingen i boligbyggeriet. 3.2 Befolkningens bevægelser (herunder flyttemønstret), 3.3. fødselshyppigheden (fertilitet), og 3.4 dødeligheden. I kapitel 4 præsenteres resultaterne af årets befolkningsfremskrivning og i kapitel 5 bliver de budgetmæssige konsekvenser kort præsenteret. 4

5 2. Modellen Høje-Taastrup Kommune har i år anvendt en nyudvikling af KMD s befolkningsprognosemodel Jeppe, som fremover har fået et mere moderne navn: KMD Opus Simulering Befolkning. Principperne i Jeppemodellen er uændrede. Modellen er beskrevet i nærmere detaljer i bilag 1. Modellens resultater bygger på en række bagvedliggende beregningsprincipper. De mest centrale af disse omfatter: Nedbrydningsprincippet Nedbrydningsprincippet består i, at der bliver lagt et loft over befolkningsudviklingen (Danmarks Statistiks befolkningsprognose), som kan beregnes med større sikkerhed end befolkningen inden for den enkelte kommune. Dermed sikres konsistens mellem kommunens totale befolkning og befolkningsudviklingen i kommunens delområder. Sammenhæng ml. befolkningsudviklingen i Høje-Taastrup Kommune og de omkringliggende kommuner Modellen tager højde for det forhold, at der er en betydelig sammenhæng mellem den enkelte kommunes befolkningsudvikling og befolkningsudviklingen den region, kommunen ligger i. Beregningsgrundlaget omfatter dermed ikke kun demografiske data fra Høje-Taastrup Kommune, men også demografiske data fra de omkringliggende kommuner (det såkaldte arbejdskraftopland ). Der indregnes dermed en indbyrdes demografisk afhængighed inden for regionen og dermed også et element af konkurrence om regionens borgere. Sammenhæng mellem distrikterne inden for kommunen Ligesom der er en indbyrdes afhængighed mellem Høje-Taastrup Kommune og de omkringliggende kommuner, er der en indbyrdes afhængighed mellem f.eks. skoledistrikterne inden for kommunen. Det er således vigtigt bl.a. planlægningsøjemed at følge dels den demografiske udvikling på skoledistriktsniveau, dels befolkningens interne bevægelser på tværs af skoledistriktsgrænserne. Indregning af forventet boligbyggeri En central egenskab ved den anvendte model er, at der tages højde for den forventede boligudvikling både internt i Høje-Taastrup Kommune og mellem kommunens planområder, og i de omkringliggende kommuner. Udvidelser af boligmassen i en kommune kan have betydelig indflydelse på befolkningens bevægelser. Modellen giver endvidere mulighed for at skelne mellem forskellige boligtyper, idet de enkelte boligtyper afhængig af størrelse tiltrækker forskellige aldersgrupper. Den forventede boligudvikling bygger dels på historiske data, dels på Høje-Taastrup Kommunes egen boligbyggeprognose. Modelberegningerne tager endvidere udgangspunkt i den faktiske befolkningsudvikling i de seneste år korrigeret med forventninger om de kommende års udvikling indenfor: boligbyggeri, befolkningens bevægelser, fødselshyppighed og dødelighed. Hver af de fire komponenter indgår i beregningsmodellen og bliver gennemgået i det efterfølgende. 5

6 3.1 Boligbyggeri Et af de væsentligste input til befolkningsprognosen er kommunens boligbyggeprognose. Befolkningsudviklingen er i høj grad afhængig af boligudviklingen både inden for kommunen og i kommunens arbejdskraftopland. Boligbyggeprognosen for er vedlagt i bilag 3. Boligbyggeriet bidrager til befolkningens bevægelighed i form af flytninger såvel inden for kommunen som på tværs af kommunegrænsen. Boligbyggeriet på de enkelte skoledistrikter udgør en væsentlig faktor for de interne flytninger i kommunen. Befolkningsprognosens evne til at forudsige den faktiske befolkningsudvikling er dermed afhængig af i hvor høj grad de forventede byggerier realiseres, samt forudsætninger om hvorvidt nybyggeriet vil blive beboet af børnefamilier eller ældre, husstandsstørrelse, m.v. Det skal bemærkes, at udover boligbyggeriet vil en række andre forhold have betydning for mobiliteten i befolkningen. Helt overordnet kan nævnes de aktuelle økonomiske konjunkturer samt udbygning af infrastruktur m.v. mens det mere lokalt kan handle om f.eks. placering af børneinstitutioner. Høje-Taastrup Kommunes boligbyggeprognose, april I kommunens aktuelle boligbyggeprognose er der indarbejdet boligudbygningsplaner på i alt 504 boliger i perioden Tabel 1. Boligbyggeprognose, hovedforløb, april 2008, Høje-Taastrup Kommune Byområde Total Hedehusene_Fløng Høje-Taastrup Reerslev_Stærkende Sengeløse Taastrup Hovedtotal Derudover er der foretaget beregninger på potentielle udbygninger af boligmassen på i alt boliger i perioden , hvoraf størstedelen boliger vedrørende Hedehusene Sydøst (Gammelsø). Det skal bemærkes at starttidspunktet for Hedehusene Sydøst er flyttet frem til 2009, mod sidste års senarieprognose, hvor starten lå allerede i 2007 med 360 boliger. Tabel 2. Boligbyggeprognose, scenario, april 2008, Høje-Taastrup Kommune Byområde Total Hedehusene_Fløng Høje-Taastrup Reerslev_Stærkende Sengeløse Taastrup Hovedtotal En detaljeret oversigt over kommunens boligudbygningsplaner fremgår af bilag 3. 6

7 Boligbestand I det omfang de vedtagne boligbyggerier gennemføres som forventet, vil udviklingen i boligbestanden få et forløb, som beskrevet i tabel 3 og 4. Der vil være en forholdsmæssig stor udbygning af etageboliger i perioden, hvorfor denne boligtype fortsat vil være den mest udbredte boligform i kommunen. Tabel 3. Boligbestand i hovedforløb Boligtype Boligart Etage Eksiste rende Etage Nye Tæt/lav Eksiste rende Tæt/lav Nye Uoplyst Eksiste rende Uoplyst Nye Uoplyst Særlige Åben Eksiste rende Åben Nye Resultat Kilde: BBR-cpr om boligbestand samt boligprogram-fremskrivning. Hvis man vælger at udbygge de potentielle byggerier herunder bl.a. Hedehusene sydøst (Gammelsø) vil boligbestanden udvikle sig som vist i tabel 4. Pct. Tabel 4. Boligbestand i Senario Boligtype Boligart Eksiste Etage rende Etage Nye Eksiste Tæt/lav rende Tæt/lav Nye Eksiste Uoplyst rende Uoplyst Nye Særlig Uoplyst e Eksiste Åben rende Ændri ng fra Pct. Ændring fra Åben Nye Resultat Kilde: BBR-cpr om boligbestand samt boligprogram-fremskrivning. Gennemsnitlig husstandsstørrelse Befolkningsprognosens resultater er følsomme over for forudsætninger vedr. den gennemsnitlige husstandsstørrelse. 7

8 Boligbestanden opgjort på gennemsnitlige husstandsstørrelser fremgår af tabel 5. Tabel 5. Husstandsstørrelse efter boligtype og boligart, Boligtype Boligart Personer Boliger Personer Boliger Husstandsstørrelse Husstandsstørrelse Etage Eksisterende , ,8 Etage Nye , ,2 Tæt/lav Eksisterende , ,4 Tæt/lav Nye , ,0 Uoplyst Eksisterende , ,9 Uoplyst Nye 5 2 2, ,5 Uoplyst Særlige Uoplyst Uoplyst 773 X 817 X Åben Eksisterende , ,8 Åben Nye , ,4 Resultat , ,3 Kilde: BBR-P-data over Husstandsstørrelser Der er interessant at følge om der sker ændring i husstandsstørrelsen i de nye boliger, som kommunen bygger, idet der kan kvalificere valgt af parametre i forhold til de standardparametre som befolkningsprognosemodellen indeholder. Netto er der ikke sket nogen ændring i den gennemsnitlige husstandsstørrelse. 8

9 3.2 Demografiske bevægelser i kommunen Befolkningens bevægelser Tabel 1 sammenfatter befolkningens bevægelser i perioden 2000 til og med Det kan fremhæves at fødselsoverskuddet er steget 8 pct. i perioden, tilflytninger til kommunen er faldet med 42 pct. Hvilket skal ses i lyset af de sidste års store tilflytninger. Antallet af nettotilflyttede er dog positiv og det skyldes et store procentandel af vandringer fra udlandet. Netto er befolkningstilvæksten kun 1 procent mod sidste år 2 procent. Tabel 1. Befolkningens bevægelser i (Befolkningsregnskabet) Ændring (%) Befolkning primo perioden % Levendefødte % Døde % Fødselsoverskud % Tilflytning fra kommuner % Fraflytning til kommuner % Nettotilflytning fra kommuner % Vandringer fra udlandet % Vandringer til udlandet % Nettovandringer fra udlandet % Nettotilflyttede i alt % Vækst (incl. korrektioner) % Befolkning ultimo perioden % Kilde:DST tabel BEV107 Flyttemønstret i Høje-Taastrup Kommune deles op på interne flytninger og flytninger ind og ud af kommunen, jf. tabel 2. Fra 2004 til 2007 er nettotilgangen til kommunen steget med 71 personer. Antallet af flytninger indenfor kommunen er faldet fra i 2006 til i 2007 (-305 flytninger). Flytninger til andre kommuner er faldet fra i 2006 til i 2007 (-408 flytninger). Flytninger fra andre kommuner er ligeledes faldet fra i 2006 til i 2007 (317 flytninger) Der er sket en stigning i antallet af indvandrer fra 327 i 2006 til 440 i

10 Tabel 2. Flytninger samt ind- og udvandring Ændring fra % Flytninger indenfor kommunen Flytninger til kommuner Inden for amtet/region Uden for amtet/region Flytning fra kommuner Inden for amtet/region Uden for amtet/region Indvandrede Udvandrede Nettotilgang til kommunen Kilde: DST tabel van211,222,fly33,fly66 Boligbevægelser I 2007 blev 265 nye boliger taget i brug, hvoraf 92 var parcelhuse (åben), 82 rækkehuse (tæt/lav), 89 etageboliger og 2 uoplyst. En ny bolig defineres derfor som en bolig, der enten er nyopført eller blot ikke tidligere anvendt som bolig, mens en eksisterende bolig er defineret som en bolig, der tidligere har været beboet. Befolkningens (brutto) bevægelser i 2007 er beskrevet i tabel 3. De største bruttobevægelser sker inden for aldersgruppen 1-5 årige, hvor der er vækst med 3,1% og i aldersgruppen årige, hvor der er en vækst på 5,2%. Den forholdsmæssigt største indflytning i nye boliger sker i aldersgrupperne årige og årige med hhv. 183 og 174 indflytninger i ny bolig. Tabel 3. Befolkningsbevægelser i Hele kommunen Primo befolkning Tilflyttede Fraflyttede Fødte Døde Ultimo befolkning Vækst i år - 0 år ,9% 1 år - 5 år ,1% 6 år - 16 år ,2% 17 år - 24 år ,6% 25 år - 39 år ,2% 40 år - 64 år ,4% 65 år - 99 år ,2% 0 år - 99 år ,0% Kilde: BBR/Pdata befolkningsbevægelser Befolkningens flyttemønster fordelt på skoledistrikter er sammenfattet i bilag 5. Her fremgår det, at Torstorp (6%) og Gadehave (5%) skoledistrikter har den forholdsmæssige største befolkningstilvækst, mens øvrige skoledistrikter har ingen eller en negativ befolkningstilvækst på ca. 1 procent. Beboede boliger Pr. 1. januar 2007 var der i alt beboede boliger i Høje-Taastrup Kommune, hvoraf var ejerboliger og var lejeboliger, samt 609 uoplyst, jf. tabel 4. Ejerboligerne fordeler sig i 2006 på parcelhuse (5.241), rækkehuse/dobbelthuse (2.944) og lejligheder (2.670), mens langt størstedelen (74 pct.) af lejeboligerne er lejligheder (6.495). 10

11 Tabel 4. Beboede boliger efter område, udlejningsforhold, boligtype og tid Beboet af ejer Lejer af bolig Uoplyst Stuehuse til landbrugsejendomme Parcelhuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Kollegier Døgninstitutioner Anden helårsbeboelse Uoplyst Beboede fritidshuse (2005-) Hovedtotal Kilde: DST tabel BOL44 11

12 3.3 Fødselshyppighed (fertilitet) I prognosens generelle forudsætninger for fertiliteten i Danmark forventes en stigning til 1,846 i På længere sigt forudsættes fertiliteten at stige til 1,90 i år 2030, hvorefter den holdes konstant i resten af fremskrivningsperioden. Antallet af fødsler i prognosen er bestemt af den forventede udvikling i antallet af kvinder i den fødedygtige alder og udviklingen i fertiliteten blandt disse kvinder. Fertiliteten i Høje-Taastrup Kommune er steget det seneste år, jf. figur 1. Figur 1. Fertilitet i Høje-Taastrup kommune sammenlignet med hele landet ( ). 2150,0 2100,0 2105, ,0 2050,0 2000,0 1950,0 1900,0 1945,7 Samlet fertilitet Hele landet Samlet fertilitet Høje Taastrup 1874,8 1877,6 1850,0 1845,7 1850,0 1846,4 1800,0 1750,0 1772,0 1747,0 1787,7 1758,0 1778,0 1802,0 1724,0 1700, Siden slutningen af 1980 erne har der været tale om relativt store årgange såvel på landsplan som i Høje-Taastrup Kommune. Fødselstallet i Høje-Taastrup Kommune har fra 1980 til 2007 ligget på gennemsnitlig 600 børn årligt. Antallet af 0 årige pr. 1. januar 2006 var 633 og 631 pr. 1. januar 2007, hvilket tyder på nogen grad af stabilitet. Fordeling på skoledistrikter Som det fremgår af figur 2.1 er der stor forskel på fertiliteten i de enkelte skoledistrikter. Selv om der kan være betydelige udsving i enkelte år, er det typisk de samme områder, der er karakteriseret ved forholdsvis høje og hhv. lave fødselshyppigheder hen over årene. 12

13 Hovedforløb Figur 2.1 Antal 0-årige pr kvinder i den fødedygtige alder (15-49 år) fordelt på skoledistrikt, Antal 0-årige pr kvinder år Fløng skole Hedehusene skole Parkskolen Rønnevangsskolen Reerslev skole Borgerskolen Grønhøjskolen Selsmoseskolen Sengeløse skole Gadehaveskolen Charlotteskolen Torstorp skole Fertiliteten er stærkt stigende i Reerslev distriktet, og der er en mindre stigning i Fløng, Park, Borger, Grønhøj og Charlotte distrikterne. Der er fald i Hedehusene, Rønnevang, Selsmose, Gadehave og Torstop distrikter. Scenario Figur 2.2 Antal 0-årige pr kvinder i den fødedygtige alder (15-49 år) fordelt på skoledistrikt, Antal 0-årige pr kvinder år Fløng skole Hedehusene skole Parkskolen Rønnevangsskolen Reerslev skole Borgerskolen Grønhøjskolen Selsmoseskolen Sengeløse skole Gadehaveskolen Charlotteskolen Torstorp Skole 13

14 Fertiliteten er stort set uændret fra den ene prognose til den anden. For at mindske betydningen af tilfældige udsving i enkelte år, tager prognosen udgangspunkt i et gennemsnit af fødselshyppigheden for de seneste tre år. Samtidig tages der højde for forventningen om en fortsat svagt faldende fødselshyppighed, som også kommer til udtryk i prognoserne på landsplan fra Danmarks Statistik. I prognosen forudsættes det derfor, at fertiliteten i de kommende år bliver en smule lavere end det har været tilfældet i de senere år. Dette betyder ikke nødvendigvis, at udviklingen i antallet af nyfødte vil følge samme udvikling, idet fødselstallet også afhænger af udviklingen i antallet af kvinder i den fødedygtige alder. Udvikling i antallet af årige kvinder i Høje-Taastrup Kommune Hovedforløb Figur 3.1 Antal årige kvinder i Høje-Taastrup Kommune fordelt på skoledistrikter, Fløng skole Hedehusene skole Parkskolen Rønnevangsskolen Reerslev skole Borgerskolen Grønhøjskolen Selsmoseskolen Sengeløse skole Gadehaveskolen Charlotteskolen Torstorp Skole Figur 3.1 viser et minimal stigende i antal kvinder i Rønnevang og Reerslev områderne samt et faldende antal kvinder i næsten alle øvrige distrikter. 14

15 Scenario Figur 3.2 Antal årige kvinder i Høje-Taastrup Kommune fordelt på skoledistrikter, Fløng skole Hedehusene skole Parkskolen Rønnevangsskolen Reerslev skole Borgerskolen Grønhøjskolen Selsmoseskolen Sengeløse skole Gadehaveskolen Charlotteskolen Torstorp skole Der er stadig en minimal stigning i Rønnevangskolens distrikt, og nu også en markant stigning i Charlotteskolens distrikt. Tallene viser, at der i Høje-Taastrup Kommune totalt set kan forventes et fald i antallet af kvinder i den fødedygtige alder fra år 2008 til I hovedforløbet forventes et samlet fald på 14 pct., mens der i scenariet kun forventes et fald på 5 pct. I hovedforløbet udgør andelen af årige 24% og de årige 76% i år 2008 og i år 2020 er der 28% i årgang årige og 72% for de årige. Det vil sige, at der er en aldersforskydning hen imod flere yngre fødedygtige og færre ældre. I Scenariet vil der i 2020 være 27% i aldersgruppen årige og 73 % i aldersgruppen årige. I 2008 er den procentvise fordeling af fødedygtige kvinder ens i hovedforløb og senario. 15

16 Hovedforløb 4.1 Kvinder i den Fødedygtige alder årige fordelt på aldersgrupper ( ) årige årige årige årige I scenariet er det samlede antal kvinder i den fødedygtige alder stigende og der er generelt en fladere udvikling end i hovedforløbet. Scenario 4.2 Kvinder i den Fødedygtige alder årige fordelt på aldersgrupper ( ) årige årige årige årige

17 3.4 Dødeligheden Dødelighedsforudsætningerne i prognosen tager udgangspunkt i overlevelsestavlen for årene 2004/2005. Der forudsætter, at middellevetiden for mænd er 76 år og 80 år for kvinder. Det forudsættes at dødeligheden falder gennem hele perioden , således at middellevetiden ved fremskrivningens sluttidspunkt er på 83 år for mænd og 86 år for kvinder. Der har i de seneste år været en tendens til, at de ældre lever længere end tidligere. Samtidig er årgangene af de ældste relativt små, og der kan derfor være betydelige udsving fra år til år. I prognosen for de 66-årige og herover er anvendt dødeligheden, som Danmarks Statistik har beregnet på landsplan. Dette giver en forventning om en fortsat stigning i gennemsnitslevealderen i de kommende år. Tabel 1. Antal døde i Høje-Taastrup Kommune Høje Taastrup Mænd Kvinder Indeks Mænd Kvinder Kilde: dst. Fod207 Billedet af den ældre generation viser en stor stigning i årige frem til 2011 og derefter et fald. De årige er jævnt stigende frem til 2014, hvorefter der er en noget kraftigere stigning. Der er jævn stigning i de ældre årgange. Hovedforløb Figur 1 Den ældre generation - Hovedforløb årige årige årige årige

18 Scenario Den ældre generation - senarie årige årige årige årige I scenariet er det samlede antal ældre stigende, men tendensen for de enkelte aldersgrupper er meget ens med hovedforløbet. Hvis man kigger på dødsårsag har Danmarks statistik oplysninger på amtsniveau og nedenfor vises de 10 hyppigste dødsårsag i Københavns amt. Årsag 2005 Iskæmiske hjertesygdomme 665 Karsygdomme i hjerne 533 Ond. svulst i anden lokalisation 522 Andre hjertesygdomme 503 Ond.svulst (strube/lunge/luftrør m.v.) 428 Bronkitis, udvidede lunger, astma 331 Mentale lidelser 287 Lungebetændelse 238 Ond. svulst, tarme ex endetarm 199 Sympt/mangelfuldt def. tilstande

19 4. Befolkningsfremskrivning : Resultater Dette års befolkningsfremskrivning dækker perioden Hovedforløbet (stiplet grøn) viser, at den samlede befolkning forventes at stige frem til 2008, hvorefter den vil falde til under 2005-niveau i 2016, jf. figur 1. Scenariet (stiplet rød) inkl. Hedehusene Sydøst (Gammelsø) ligger forskudt af sidste års scenario, idet starten af projektet er udskudt til Figur 1: Udviklingen i de seneste års prognoser for hele kommunen Grundsenarie 2007 Senarieprognose 2007 Senarieprognose Grundsenarie Hovedforløb I perioden 2009 til 2020 er et fald på fra borgere til borgere, svarende til et samlet fald på ca. 7 pct. Scenario Fra forventes befolkningen at stige med i alt personer, svarende til 3%. Fra 2009 til 2015 forventes befolkningen at stige med indbyggere fra borgere til borgere. Dette svarer til en forholdsmæssig stigning på 7 pct., der skal ses i sammenhæng med boligudbygningsplanerne omkring Hedehusene Sydøst (Gammelsø). I perioden 2016 til 2020 er et fald på fra borgere til borgere, svarende til et samlet fald på 3 pct. 19

20 Aldersklasser Hovedforløb Fordelt på aldersklasser er der stor variation på befolkningsudviklingen, jf. tabel 1.1 Tabel 1.1. Udvikling med befolkningstilbagegang i 2008 til 2020 Alder Afvigelse % % samlet vækst 0-5 årige ,8% 21% 6-16 årige ,0% 19% årige ,5% -3% årige ,8% 68% årige ,3% 58% 65+ årige ,8% -62% Hovedtotal ,9% 100% Der er et samlet fald i hele perioden på 6,9 %. Fra 2008 til 2020 er der kun stigning i aldersgruppen 65+ årige med 32,8 pct. Antallet af borgere i de øvrige aldersgrupper falder 9-23 pct. i perioden. Der er dog en lille stigning i antallet af årige svarende til 2,5 pct. Af den samlede befolkningstilbagegang er det aldersgruppen årige som har størst tilbagegang med hele 68 pct. af den samlede vækst. Men også aldersgruppen årige har stor tilbagegang med hele 58 pct. Scenario Fordelt på aldersklasser er der stor variation på befolkningsudviklingen, jf. tabel 2.1 Tabel 2.1 Udvikling med befolkningsfremgang i 2009 til 2015 Alder Afvigelse % % samlet vækst 0-5 årige % 1% 6-16 årige % 12% årige % 18% årige % -1% årige % 1% 65+ årige % 69% Hovedtotal % 100% Der er en samlet befolkningsfremgang på 7 pct. i perioden. Fra 2009 til 2015 stiger befolkningen fortrinsvis i aldersklassen 65+ årige (34 pct.), hvilket svarer til en andel af den samlede befolkningstilvækst på 69 pct. For de 0-16 årige er der en samlet stigning på 7 pct. svarende til en andel af den samlede befolkningstilvækst på 13 pct. mens aldersgruppen årige forventes en stigning på 14 pct. svarende til en andel af den samlede befolkningstilvækst på 18 pct. Der er et minimalt fald i aldersgruppen årige på 1 pct. svarende til en andel af den samlede befolkningstilvækst på -1 pct. og stort set ingen forandring i aldersgruppen årige. 20

21 Tabel 2.2 Udvikling med befolkningstilbagegang i 2016 til 2020 Alder Afvigelse % % samlet vækst 0-5 årige % 16% 6-16 årige % 10% årige % 16% årige % 48% årige % 23% 65+ årige % -13% Hovedtotal % 100% For resten af analyseperioden, er der et samlet fald på 3 pct. Der er fald i alle aldersgrupper fra 2-8 pct. i perioden undtagen for de 65+ årige som stiger 2 pct. i perioden. Aldersstrukturen Nedenfor ses de demografiske forskydninger mellem aldersgrupperne, jr. tabel 3. Hovedforløb Tabel 3. Ændring i aldersstrukturen, Alder Ændring (pct) 0-5 årige 8,2% 7,2% -0,8% 6-16 årige 14,3% 14,0% -0,8% årige 8,9% 9,8% 1,1% årige 35,2% 16,9% -3,7% årige 35,4% 33,6% -2,0% 65+ årige 13,0% 18,5% 6,3% Hovedtotal 100,0% 100,0% 0,0% Konkret er der tale om, at andelen af 65+ årige i 2020 forventes at udgøre 18,5 pct. af befolkningen fra i 2007 at udgøre 13 pct. Dette svarer til en stigning på 6,3 pct. Andelen af befolkningen i alderen år forventes at stige 1,1 pct. i perioden fra 8,9 pct. til 9,8 pct. Alle øvrige aldersgrupper forventes at ville udgøre en forholdsmæssig mindre andel af befolkningen i 2020 end i Scenario Tabel 4. Ændring i aldersstrukturen, Alder Ændring (pct) 0-5 årige 8,2% 7,4% -0,8% 6-16 årige 14,3% 14,3% 0,0% årige 8,9% 9,5% 0,6% årige 20,4% 17,3% -3,1% årige 35,2% 33,1% -2,2% 65+ årige 13,0% 18,5% 5,5% Hovedtotal 100,0% 100,0% 0,0% Der er ikke de store afvigelser i aldersstrukturen fra hovedforløb til scenariet. 21

22 Ændringerne i aldersstrukturen er endvidere illustreret i figur 2, hvor det bl.a. fremgår, at det faktiske befolkningstal for 2007 ligger tæt op af udgangspunktet for prognosens start år, som er Det fremgår også, at slutresultatet for prognoserne er forskellige alt efter, om man vælger hovedforløbet eller scenariet med Hedehusene Sydøst, idet befolkningsudviklingen vil være mere jævn ved valg af scenariet. Det skal dog bemærkes, at aldersgruppen 65+ årige er stigende under alle omstændigheder. Figur 2 : "Befolkningspyramiden", årige Senarie årige årige Grund årige 6-16 årige 0-5 årige

23 Befolkningsfremskrivning på skoledistrikter Nedenfor beskrives befolkningsudviklingen på skoledistrikter, jf. tabel 5. Hovedforløb Tabel 5 Befolkningsudviklingen fordelt på skoledistrikter ( ) Skoledistrikter Ændring fra % 01 Fløng skole % 03 Hedehusene skole % 04 Parkskolen % 05 Rønnevangsskolen % 06 Reerslev skole % 07 Borgerskolen % 08 Grønhøjskolen % 09 Selsmoseskolen % 10 Sengeløse skole % 11 Gadehaveskolen % 13 Charlotteskolen % 19 Torstorp Skole % Hovedtotal % Befolkningsudviklingen i hovedforløbet er faldende i hele perioden. På skoledistriktsniveau er der imidlertid stor variation. I det samlede prognoseforløb er det kun i Reerslev skoledistrikt, hvor der sker en større befolkningstilvækst fra 2008 til 2020 på 17 pct. Torstorp skoledistrikt har en lille vækst på 4 pct. mens øvrige områder har negativ vækst fra -3 til -16 pct. Scenario Tabel 6 Befolkningsudviklingen fordelt på skoledistrikter ( ) Ændring fra Skoledistrikter % Ændring fra % 01 Fløng skole % % 03 Hedehusene skole % % 04 Parkskolen % % 05 Rønnevangsskolen % % 06 Reerslev skole % % 07 Borgerskolen % % 08 Grønhøjskolen % % 09 Selsmoseskolen % % 10 Sengeløse skole % % 11 Gadehaveskolen % % 13 Charlotteskolen % % 19 Torstorp skole % % Hovedtotal % % Befolkningsudviklingen i scenariet er positiv i perioden , derefter er befolkningstallet faldende. På skoledistriktsniveau er der imidlertid stor variation. I det samlede prognoseforløb er der størst befolkningstilvækst i Charlotteskolens distrikt, hvor der også er indregnet en stor boligudbygning af hele 23

24 Hedehusene Sydøst (Gammelsø). Men også Torstorp og Reerslev skoledistrikter har tilvækst, mens øvrige distrikter har negativ tilvækst på mellem 4-15 pct. Befolkningsfremskrivning på aldersgrupper i skoledistrikter I figurerne nedenfor er befolkningsudviklingen analyseret i forhold til det år, hvor væksten i aldersgruppen når sit maksimum. Det er 2008 for 0-5 årige i hovedforløbet og 2011 i scenariet. For de 6-16 årige er det 2008 i hovedforløbet og 2016 i scenariet. Det er i disse år, at der skal være maksimal kapacitet på hhv. børnepasningsområdet og skoleområdet. 0-5 årige Udviklingen af 0-5 årige, der repræsenterer den del af befolkningen, der trækker på kommunens daginstitutionstilbud (vuggestuer/dagpleje og børnehaver) varierer ligeledes mellem skoledistrikter. Figur 3: Skoledistrikter, 0-5 årige (max population) max. grund 2008 max. senarie Fløng skole Hedehusene skole Parkskolen Rønnevangsskolen Reerslev skole Borgerskolen Grønhøjskolen Selsmoseskolen Sengeløse skole Gadehaveskolen Charlotteskolen Torstorp Skole I hovedforløbet vil der være minimale stigninger i Hedehusene og Torstorp skoledistrikter, mens øvrige oplever fald. I scenariet er det især Charlotteskolen og Torstorp skoledistrikter, som har markante stigninger i forhold til niveauet i Se også bilag 5. 24

25 6-16 årige Udviklingen af 6-16 årige, dvs. børn i skolealderen, varierer ligeledes mellem skoledistrikter. Figur 4: Skoledistrikter, 6-16 årige (max. population) max. grund 2008 max. senarie Fløng skole Hedehusene skole Parkskolen Rønnevangsskolen Reerslev skole Borgerskolen Grønhøjskolen Selsmoseskolen Sengeløse skole Gadehaveskolen Charlotteskolen Torstorp Skole I hovedforløbet forventes der være stigninger i Hedehusene, Sengeløse, Gadehave og Torstorp skoledistrikter. I scenariet med Hedehusene Sydøst er det netop i Hedehusene, Charlotteskolen og Torstorp, der forventes markante stigninger i forhold til niveauet i Se også bilag 4, hvor befolkningsudviklingen er fordelt på aldersklasser i distrikter. Erhvervsaktiv kontra udgiftskrævende grupper De mest udgiftskrævende befolkningsgrupper er de 0-16 årige og de 65+ årige, og den mest erhvervsaktive befolkningsgruppe er i gennemsnit i alderen år. Hovedforløb For Høje-Taastrup Kommune som helhed vil antallet af udgiftskrævende personer pr erhvervsaktive stige fra 775 i 2006 til 981 i Tabel 7 viser udviklingen i de mest udgiftskrævende grupper i forhold til udviklingen i den erhvervsaktive aldersgruppe. For udgiftskrævende aldersgrupper ser situationen således ud: For de 0-5 årige vil der være et fald fra 2012 pr erhvervsaktive. For 6-16 årige er der en stigning frem til 2016, hvorefter niveauet er stabilt. For de årige vil der være tale om en stigning frem til 2015, hvorefter niveauet er stabilt. I den ældre del af befolkningen forventes en jævnt stigning i de udgiftskrævende grupper i hele perioden. 25

26 Tabel 7. Beregning af personer i de udgiftskrævende grupper pr erhvervsaktive (25-64 år)) HTK år år år I alt børn og unge I alt ældre I alt Scenariet Tabel 8. Beregning af personer i de udgiftskrævende grupper pr erhvervsaktive (25-64 år) år år år I alt børn og unge I alt ældre I alt Tallet viser, at niveauet i scenariet for antal personer i de udgiftskrævende pr erhvervsaktive er jævnt stigende i hele perioden både for børn og unge og for den ældre del af befolkningen. 26

27 5. Konsekvenser for Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommunes befolkningsprognose danner grundlag for fremskrivning af ressourcetildeling for især børn, unge og ældreområdet. I nedennævnte tabel 1 kan man se betydningen af de kapacitetsfremskrivninger, som der er foretaget til og med 5. budgetprognose for Tabel 1: Kapacitetsomkostninger i budget Mio. kr. 08-pl Daginstitutionsområdet 10,0 13,3 11,6 3,2 Klubområdet Skoleområdet Ældreområdet 1,5-0,7-2,3 Samlet marginalændring 11,5 12,6 9,3 3,2 Kilde: 5. budgetprognose for Der forventes en stigning i antallet af 0-5-årige, hvilket resulterer i en marginaløkonomisk effekt på 10 mio. kr. på daginstitutionsområdet i Stigningen vedrører særligt de 0-2-årige børn, og berører dermed antallet af pladser i dagpleje og vuggestue. Sammenholdt med prognosen fra sidste år, forventes med den seneste prognose 75 flere 0-2-årige i 2009 og årige i Stigningen må primært forklares med en øget tilflytning af småbørnsfamilier til Høje-Taastrup, men kan også skyldes en øget fødselsfrekvens i kommunen. For de 6-16-årige børn er der stort set ingen ændringer i antallet, og de marginaløkonomiske konsekvenser er derfor sat til 0 for skoleområdet og klubområdet. Den samlede marginaløkonomiske effekt af den demografiske udvikling er merudgifter for 11,5 mio. kr. Den demografiske udvikling har betydning for udviklingen i kommunens udgifter og de kommunale serviceområder og derfor er prioriteringen af kommunens boligudvikling et vigtigt parameter til at flytte på den forventede befolkningsudvikling. 27