Langtidsledigheden er faldet

Transkript

1 23. SEPTEMBER 2004 LEDIGHED Stik imod, hvad en analyse fra A- kasserne viste for få dage siden, viser en ny og mere omfattede analyse fra DA, at der er blevet færre med de længste ledighedsforløb bag sig. Langtidsledigheden er faldet Gennem de sidste tre år er langtidsledigheden faldet - ikke steget, som det tidligere på ugen blev fortalt i mange medier. DA har netop afsluttet en analyse af udviklingen i det danske ledighedsbillede gennem de seneste tre år. Og konklusionen er klar: Selv om ledigheden i Danmark samlet set steg i fra begyndelsen af 2001 til udgangen af 2003, er der blevet færre, der hænger længe fast på offentlig forsørgelse som ledige eller aktiverede. Til gengæld er der blevet flere, der i kortere perioder har haft brug for dagpenge eller kontanthjælp. Økonomiprofessor ved Handelshøjskolen i Århus, Niels Westergaard-Nielsen, siger: De to forskellige resultater skyldes, at der er brugt forskellige metoder. Det her viser meget tydeligt, at der er behov for at skabe et ordentligt ledighedsmål, der giver et bedre udtryk for Flere er ledige i kort tid - færre er ledige i lang tid Ledige og aktiverede fordelt efter korr. ledighedsgrad seneste tre år ,0-0,1 0,1-0,2 0,2-0,3 0,3-0,4 0,4-0,5 0,5-0,6 0,6-0,7 0,7-0,8 0,8-0,9 0,9-1,0 15 den samlede ledighed - og derfor er bedre til at vejlede både politikere og befolkning. Et af problemerne er, at aktivering ikke indgår i den ene metode, men i den anden, og der er ikke tvivl om, at aktivering bør indgå i en opgørelse af den enkeltes ledighedsperiode. Derfor bør det vel også indgå i den samlede ledighed. Et andet problem er, om man opgør ledigheden som afsluttede perioder eller ledighedsgrader inden for samme år. DA s analyse bygger på Arbejdsmarkedsstyrelsens Dream-register, der viser borgernes træk på offentlige ydelser. Modsat konklusion DA s analyse når frem til en helt anden konklusion end den analyse fra A-kassernes Samvirke (AS), der først i denne uge fik stor omtale, fordi den angiveligt viste, at der over de sidste tre år er blevet 50 pct. flere langtidsledige. Der er flere forskelle på de to analyser, men den vigtigste er, at analysen fra AS ser helt bort fra perioder med aktivering, når ledigheden måles - på trods af, at det i særdeleshed er langtidsledige, der bliver aktiveret. Langtidsledighed måles typisk ved at se på, hvor mange der har været ledige i 80 pct. af tiden det sidste år eller de sidste tre år. Ser man i det regnestykke bort fra perioder, hvor ledige har været i aktivering, bliver konklusionen skæv. Anm: Den anvendte korrigerede ledighedsgrad medregner aktivering og orlov fra ledighed i den ledighedsperiode, der opgøres tre år tilbage i tiden. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-register. Figuren viser, at der gennem de seneste tre år er blevet færre ledige, der har værer meget længe på offentlig forsørgelse, mens der er blevet flere korttidsledige. Lavkonjunktur og mindre aktivering I det tidsrum DA s og AS analyser dækker, er der to vigtige ændringer, der på- DAGPENGE Kun 3,5 promille af de ledige på dagpenge falder ud af systemet efter fire års ydelse. Side 3 Én kommune sender 70 pct. direkte på førtidspension - en anden sender kun 15 pct. Side 4 Psykisk syge udgør en voksende del af dem, der får tilkendt førtidspension. Side 6

2 23. SEPTEMBER 2004 SIDE 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen Redaktion: Uffe Kristensen Rasmus Reeh Pedersen Administration: Birgit Rasmussen agenda@da.dk Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag: ISSN: virker en måling af langtidsledigheden: Dels var der lavkonjunktur i Danmark med stigende ledighed - og dermed også risiko for vækst i langtidsledigheden. Dels mindskede man bevidst brugen af aktivering med et bredt forlig mellem S, R, V, K og DF. Mindre brug af aktivering vil pr. definition få det officielle ledighedstal til at stige, fordi aktiverede ikke tælles med som ledige. Det er en del af årsagen til, at A-kassernes Samvirke finder en stor stigning i antallet af langtidsledige. En anden årsag er, at AS ikke medregner perioder i aktivering, når den enkeltes ledighedsgrad gøres op. I modsætning hertil tæller DA s analyse også aktivering med som ledighed - så forskydninger mellem passiv og aktiv ledighed ikke forstyrrer. Man er arbejdsløs uanset, hvilken af kasserne man er i. Flere på forsørgelse i kortere tid Som vist i figuren er langtidsledigheden - målt med DA s metode - faldet for alle de grupper med de længste forløb på offentlig forsørgelse bag sig målt over sidste tre år. Der er blevet færre af den allertungeste gruppe af ledige, der har pendlet frem og tilbage mellem ledighed og aktivering i pct. af tiden de sidste tre år. Og der er blevet færre, hvor ledighed og aktivering har fyldt 60, 70 og 80 pct. af tiden de sidste tre år. Der er ikke tale om styrtdyk i nogle af disse grupper, men det er bemærkelsesværdigt, at der under en lavkonjunktur er sket et fald i antallet af personer med meget lange ledighedsperioder bag sig. Den stigning i den samlede ledighed, lavkonjunkturen har givet Danmark, er i stedet sket i de grupper, der har været ledige eller i aktiving i en mindre del af tiden de seneste tre år. - fla Kommunerne overhører Folketingets krav A RBEJDSMARKEDS L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Lønmodtagere, der er løbet ind i sygdom og deraf følgende langt fravær, skal ikke bare kasseres fra arbejdsmarkedet. Enhver mulighed for at føre lønmodtageren tilbage til arbejdsmarkedet gennem revalidering eller fleksjob skal afprøves, inden der skrides til at tildele førtidspension, som i praksis betyder, at den enkelte herefter er dømt borte fra det ordinære arbejdsmarked. Sådan har et stort flertal i Folketinget villet det. At det også kan lade sig gøre i praksis, er de kommuner, der gør mest for at bringe deres borgere tilbage til arbejdsmarkedet, et fint bevis på. Desværre er gennemgangen af kommunernes indsats i dette nummer af ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda også et bevis på, at et alt for stort antal kommuner er meget langt fra at leve op til lovgivningen. Kravet fra politikerne er ganske klart: Ingen må sendes ud af arbejdsmarkedet på førtidspension, før der er gennemført forebyggende ARBEJDS RBEJDSMARKEDS F A K T A Om DA s nye analyse Analysen opgør den korrigerede ledighedsgrad for alle ledige og aktiverede medio kvartalet i perioden 1. kvartal 2001 til 4. kvartal Den korrigerede ledighedsgrad medregner perioder med aktivering og uddannelsesorlov fra ledighed i den samlede ledighedsperiode. foranstaltninger som f.eks. arbejdsprøvning eller revalidering, medmindre arbejdsevnen helt klart er ubetydelig. Formålet med førtidspensionsreformen var at nedbringe antallet af personer, som kommer på permanent offentlig forsørgelse, fordi det menneskeligt og samfundsøkonomisk er helt forkert. Det skulle være slut med, at det var den enkeltes bopæl, som afgjorde, om man kunne få tildelt førtidspension, og derfor blev det besluttet at indføre en ny sagsbehandlingsmetode og et arbejdsevnekriterie, som skulle sikre, at alle ansøgere om førtidspension havde fået afprøvet, om de havde en varig nedsat arbejdsevne. Det er i det lys helt utilfredsstillende, at så mange kommuner ikke lever op til lovens krav, og at mange borgere dermed udstødes af arbejdsmarkedet, uden at der er gjort, hvad der er muligt for at fastholde dem.

3 23. SEPTEMBER 2004 SIDE 3 DAGPENGE Mange af de - meget få - der falder ud af dagpengesystemet, klarer sig efterfølgende fint på arbejdsmarkedet, viser en ny overraskende undersøgelse. 3,5 promille faldt ud af dagpengesystemet Kun en ekstremt lille del af de ledige på dagpenge når at opbruge deres ret til at få dagpenge i op til fire år. Og en stor del af de få, der faktisk falder ud af dagpengesystemet, bliver hurtigt selvforsørgende eller genvinder retten til dagpenge. Det viser en ny undersøgelse, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har foretaget sammen med AF Storkøbenhavn. For første gang klarlægger undersøgelsen, hvad der bliver af dem, der falder ud af dagpengesystemet, fordi de har opbrugt retten. I 2003 mistede personer retten til dagpenge, fordi de havde opbrugt den maksimale ydelsesperiode på fire år. Året før mistede personer dagpengene af samme grund. Det svarer til 3,5 promille af de i alt personer, der i 2002 modtog dagpenge en større eller mindre del af året. Næranalyse af de udfaldne fra tallet er først opgjort inden for den seneste uge - og derfor er det 2002-tallene, der er anvendt i styrelsens undersøgelse af, hvad der bliver af dem, der falder ud af dagpengesystemet. Den viser, at kun 270 ud af de 1.680, der mistede dagpengene, var på kontanthjælp et halvt år efter, og andre 55 var i revalidering. Samtidig var 608 blevet selvforsørgende, dvs. var kommet i arbejde eller blev forsørget af ægtefælle, og andre 503 var tilbage på dagpenge, viste undersøgelsen. Resten var begyndt på en uddannelse, var gået på efterløn eller sygedagpenge. AMS: Mere positivt end ventet Kontorchef Jens Hørby Jørgensen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen siger: Tallene viser et noget mere positivt billede, end vi havde turde håbe på. Ud af personer, der fik dagpenge, måtte færre end 300 overgå til kontanthjælp efter udløb af dagpengeperioden. I stedet blev mange hurtigt selvforsørgende eller fik ret til dagpenge igen efter en ny periode med arbejde. Mange klarer sig godt Udfaldne, status 26 uger efter, pct. Kontanthjælp Revalidering Uddannelse Sygedagpenge Andet Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen. Dagpenge Ingen forsørgelse (arbejde mv). Jens Hørby Jørgensen understreger, at en mindre del af de 608, der blev selvforsørgende, stadig kan være arbejdsløse. Det kan fx skyldes, at ægtefællen tjener for meget til, at de kan få kontanthjælp. 180 af de 608 var personligt tilmeldte hos AF, viste styrelsens undersøgelse. Til det siger Jens Hørby Jørgensen: Der kan godt være ledige imellem, ligesom der kan være beskæftigede med et korttidsjob, der håber på at finde et bedre job gennem AF. Langt de fleste af de selvforsørgende, vurderer vi dog, er kommet i arbejde. Vel at mærke kun et halvt år efter, at de havde opbrugt fire år på dagpenge. Four more years 503 af dem, der faldt ud af dagpengesystemet, var et halvt år efter tilbage i dagpengesystemet som ledige eller aktiverede. Det lader sig gøre, fordi der gælder en særlig regel for dem, der mister dagpengeretten. De kan erhverve retten til fire år mere i dagpengesystemet, hvis de har haft 26 uger med arbejde målt over de seneste tre år. Har de fx haft 24 ugers arbejde, inden de mistede dagpengeretten, kan de med to ugers beskæftigelse i løbet af et halvt år sikre sig fire år mere. For at komme ind i dagpengesystemet første gang skal man have haft 52 ugers arbejde inden for tre år. Når først man er faldet ud og vil tilbage, er der imidlertid rabat, så man med 26 ugers arbejde på tre år igen får ret til dagpenge. - fla

4 23. SEPTEMBER 2004 SIDE 4 Mange kommuner lever ikke op til intentionerne i reform fra I nogle kommuner sendes syv ud af ti direkte på førtidspension. Læserne af ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda kan for første gang kigge deres kommune i kortene. Mange direkte på livsvarig forsørgelse Der er meget store forskelle på, hvor meget landets enkelte kommuner har gjort for at fastholde folk på arbejdsmarkedet og dermed undgå passiv parkering på førtidspension. I én kommune har kun 30 pct. været igennem en arbejdsprøvning eller lignende, før de tildeles førtidspension. I en anden er det 85 pct. Det viser en ny særkørsel fra Den Sociale Ankestyrelse, som ArbejdsMarkeds- Politisk Agenda har fået foretaget. Signalet fra et stort flertal i Folketinget var ellers ikke til at misforstå, da den storstilede reform af førtidspensionssystemet blev sat i kraft 1. januar De store forskelle mellem landets kommuner i tildelingen af førtidspension skulle fjernes ved hjælp af en standardiseret sagsbehanlingsmetode. Samtidig skulle færre danskere ryge helt ud af arbejdsmarkedet og på førtidspension. Tal fra Den Sociale Ankestyrelse viser, at de forventede resultater er udeblevet. Som omtalt i Agenda nr. 13 resulterede de nye regler ikke i det forventede fald fra ca nye tilkendelser af førtidspension pr. år til ca I 2003 fik Danmark nye førtidspensionister. Og de helt nye tal fra Den Sociale Ankestyrelse viser, at der stadig er meget store forskelle i sagsbehandlingen i de Intet mønster i kommunernes tildeling af førtidspension Andel direkte tilkendelser af førtidspension og afvigelse fra landsgnst. Vejen 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: Særkørsel Den Sociale Ankestyrelse Fredensborg-Humlebæk Spredehagl. Diagrammet viser billedet for de 100 danske kommuner med flest tilkendelser af førtidspension efter de nye regler. Kommunerne i toppen af skemaet sender flest (op til 70 pct.) direkte på førtidspension uden at tilbyde et arbejdsmarkedsrettet tiltag. Kommuner til højre i skemaet har flere tilkendelser end landsgennemsnittet - målt som antallet af nye førtidspensionister pr årige (op til næsten 4 flere end forventeligt). Tallet er korrigeret for kommunernes rammevilkår af Socialforskningsinstituttet. ARBEJDS RBEJDSMARKEDS F A K T A Tjek din kommunes praksis Se hvordan de enkelte kommuner håndterer tildelingen af førtidspension. Find alle tallene på under Nyheder og analyser / ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda/Baggrundsmateriale/Kommunerne og førtidspensionen. enkelte kommuner. Tallene afslører samtidig, at der er langt fra lovgivningens ord til virkeligheden i mange af landets kommuner. På trods af, at politikerne på Christiansborg slog fast, at alle muligheder for at få folk tilbage på arbejdsmarkedet skal være afprøvet uden held, før man giver førtidspension, viser Ankestyrelsens særkørsel for ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda noget andet. Ankestyrelsen har på magasinets vegne kigget kommunerne over skulderen og giver for første gang et billede af de enkelte kommuners opfyldelse af Folketingets ønsker. Som diagrammet på næste side viser, er der meget store forskelle i, hvorvidt kommunerne har gennemført såkaldt arbejdsmarkedsrettede foranstaltninger for den enkelte ansøger til førtidspension. Altså om alle muligheder for at fastholde folk på arbejdsmarkedet har været afprøvet, før de blev parkeret på passiv forsørgelse. Andelen af personer, der i 2003 blev sendt direkte på førtidspension, varierer fra 15 pct. til 70 pct. Kommunerne kan ifølge lovgivningen kun undlade at tilbyde arbejdsmarkedsrettede tiltag såsom arbejdsprøvning, jobtræning eller fleksjob, hvis det er åbentlyst formålsløst - eksempelvis ved meget alvorlig fysisk eller psykisk sygdom. Plads til forbedring I Socialministeriet er man overrasket over tallene: Det er en bemærkelsesværdigt stor variation, der er mellem kommunerne, siger Bent Nielsen, som er souschef i det kontor, der holder øje med førtidspensi-

5 23. SEPTEMBER 2004 SIDE 5 onsområdet. Han tilføjer: Det understreger behovet for den øvelse, vi er i gang med, for at få en mere ensartet kommunal sagsbehandling på det her område. Han advarer mod at konkludere for hårdt omkring enkeltkommuner, selv om nogle tilsyneladende sender syv ud af ti direkte på førtidspension uden arbejdsmarkedsrettede tiltag i de seneste fem år. Normalt er der ganske mange stationer, før man når til det stadie, hvor man overvejer at give førtidspension. Så når man alene kigger på tallene for tilkendelser, så kan høje tal skyldes, at kommunen har været god til opfølgning tidligere i forløbet. I det tilfælde kan restgruppen, hvor man overvejer førtidspension, være personer, der objektivt set har det meget dårligt. Bent Nielsen konkluderer dog, at kommunerne samlet set skal stramme op, når landsgennemsnittet for tildeling af førtidspension efter de nye regler i 2003 viser, at 42 pct. ryger direkte på passiv forsørgelse. Der er plads til forbedring, som han formulerer det. En af de kommuner, der kunne føle sig ramt, er Fredensborg-Humlebæk Kommune i Nordsjælland. Her giver man førtidspension til 70 pct., uden at der har været gennemført arbejdsmarkedsrettede tiltag. Samtidig ligger man væsentligt over landsgennemsnittet for tildelinger (se diagrammet). Socialdirektør Mette Plovsing har kigget på tallene fra Ankestyrelsen: Vi har bestemt noget, vi skal have kigget nærmere på. Ud af de 37 tilkendelser, der ligger bag ved Styrelsens tal, er 25 personer så alvorligt psykisk eller fysisk syge, at det ikke giver mening at forsøge at få dem i arbejde. Men det forklarer ikke de sidste 12. Hun vil derfor blandt andet tage kontakt til Karlebo, som er en kommune, Fredensborg-Humlebæk normalt sammenligner sig med. Og de har bedre resultater i denne sammenhæng (43 pct. får tilbudt et arbejdsmarkedsrettet tiltag før førtidspension, red.). Måske vi kan lære noget af, hvad de har gjort. På den måde er det godt at få nogle pejlemærker, siger Mette Plovsing. Vejen Kommune ligger i den anden ende af landet og i den anden ende af skalaen. Her har 83 pct. af de nye førtidspensionister været forsøgt fastholdt inden tildelingen. Kommunen ligger samtidig pænt under landsgennemsnittet for tildelinger (se diagrammet). Men det betyder ikke, at man læner sig tilbage. Afdelingsleder Bodil Nicolaisen fra rådgivningsafdelingen, der står for Vejen Kommunes tildeling af førtidspensioner, siger: Vi er fortsat meget fokuseret på at fastholde folk på arbejdsmarkedet. Hun peger på, at kommunen sammen med syv andre var de første i Socialministeriets projekt med en mere standardiseret sagsbehandling, der sikrer, at alle muligheder er udtømt, før pension tildeles. Vi har desuden benyttet os meget af revalidering - især virksomhedsrevalidering, og det fungerer, siger afdelingslederen og nævner også et projektsamarbejde med AF, A-kasserne og de faglige organistationer som en væsentlig faktor. Endelig sørger vi også for, at det er den samme sagsbehandler, der følger en sag hele vejen, så der ikke opstår spildtid, som kan være med til at holde folk væk fra arbejdsmarkedet længere end højst nødvendigt, siger Bodil Nicolaisen. - ufk

6 23. SEPTEMBER 2004 SIDE Psykisk sygdom bag flest førtidspensioner Mere end hver tredje nye førtidspensionist i 2003 har fået diagnosen psykisk lidelse. Det viser den nye særkørsel, som Den Sociale Ankestyrelse har udarbejdet for ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda. Sammenligner man med de tilsvarende tal tilbage fra 1998 viser det, at der ligger psykiske lidelser bag en stigende andel af de førtidspensioner, der bliver tilkendt. I dag er psykiske lidelser klart den største diagnosegruppe, hvor bevægeapparatssygdomme og psykiske lidelser tilbage i 1998 lå side om side, og hver tegnede sig for ca. en fjerdedel af de nye pensioner. I dag er det kun ca. hver femte modtagere af førtidspension efter de nye regler fra 2003, der har fået diagnosen bevægeapparatssygdom. De to diagnosegrupper tegner sig stadig for mere end halvdelen af tilkendelserne, men det indbyrdes forhold er forrykket markant på de fem år (se figur). Hver tredje direkte på pension Samtidig viser 2003-tallene, at førtidspensionister med diagnosen psykiske lidelser i 35 pct. af tilfældene ikke er for- Førtidspensioner fordelt på diagnose Diagnoser, pct. af nye pensioner 1998 og Psykiske lidelser Sygdomme på bevægeapparat Hjerte- og karsygdomme Anm: 2003-tallene er afgørelser efter de nye regler. Kilde: Særkørsel Den Sociale Ankestyrelse. Fra 1998 til 2003 er der sket en betydelig ændring i billedet af, hvilke diagnoser der fører til førtidspension. Kræftsygdomme Ulykker og vold mv Øvrige For fem år siden fik lige mange førtidspension på grund af hhv, en psykisk lidelse og en sygdom på bevægeapparatet - i dag er en psykisk lidelse den mest udbredte årsag til, at der tilkendes en førtidspension. ARBEJDS RBEJDSMARKEDS F A K T A Hvem får typisk førtidspension? Den gennemsnitlige førtidspensionist er en kvinde på 51 år med en folkeskoleuddannelse som baggrund. Hun har typisk modtaget sygedagpenge eller kontanthjælp i perioden op til overgangen til førtidspension. Kilde: SFI. søgt fastholdt på arbejdsmarkedet gennem arbejdsmarkedsrettede tiltag. For bevægeapparatssygdommene er det tilsvarende tal 29 pct. Således vokser andelen af psykisk syge på førtidspension, samtidig med at relativt færre af dem bliver tilbudt arbejdsmarkedsrettede foranstaltninger i forhold til den anden store diagnosegruppe. For de øvrige diagnosegrupper er der ikke de store udsving mellem 1998 og De fleste får kun et enkelt tilbud Undersøgelsen fra Den sociale Ankestyrelse viser også, hvor mange forskellige typer af arbejdsmarkedsrettede tilbud, de nye førtidspensionister har fået - når de altså har fået nogle overhovedet. 66 pct. af de nye førtidspensionister, som kommunerne har forsøgt at fastholde på arbejdsmarkedet gennem revalidering, arbejdsprøvning eller andet, har kun fået en enkelt type af disse tilbud inden for de sidste fem år, inden de får tilkendt pensionen. En person kan godt være arbejdsprøvet fx to gange, men bliver så kun registreret for én type tilbud. Det hører med andre ord til undtagelserne, at kommunerne prøver med revalidering efter først at have testet en persons arbejdsevne i arbejdsprøvning. 24 pct. af de nye førtidspensionister har fået to forskellige typer af tilbud, inden for de sidste fem år - mens ca. 10 pct. har været igennem tre eller flere typer af arbejdmarkedsrettede tiltag. - ufk

7 23. SEPTEMBER 2004 SIDE 7 NOTA BENE EU satser på arbejdsmarkedets parter Arbejdsmarkedets parter får en nøglerolle i EU s handlingsplan for arbejdsmarkedet. Generaldirektøren for EU-kommissionens direktorat for beskæftigelse og sociale forhold, Odile Quintin, foreslår, at parterne selv løser problemerne på arbejdsmarkedet og kun, hvor de ikke kan blive enige, skal Kommissionen komme med forslag til regler. På et pressemøde støttede hun de europæiske arbejdsgivere i UNICE s anbefaling om mindst mulig lovgivning og, at aftaler om f.eks. arbejdstid kan indgås på de enkelte arbejdspladser, så længe de er inden for aftalte rammer. Danskere flytter over Øresund danskere flytter hvert år over Øresundsbroen. Antallet er firedoblet i perioden pct. af dem, der flytter, beholder deres job i Danmark og pendler over broen. Antallet af personer, der flytter den anden vej, har ligget stabilt på ca. 800 personer årligt, og 63 pct. af dem er danskere, der flytter tilbage efter en tid i Sverige. Omvendt er det kun tre procent af de svenskere, der flytter til København, der pendler dagligt til Sverige. Det viser en undersøgelse fra Øresundskomiteen, der også peger på, at lavere leveomkostninger er det primære motiv til at flytte til Sverige, mens det er arbejde, studier og storbystemning, der driver svensken tilbage til deres tidligere hovedstad på den anden side af broen. Mange holder længere barselsorlov En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at antallet af forældre, der modtager dagpenge under den nye barselsorlovsordning, er steget med 12 pct. Virkningen af den nye barselsorlov betyder, at danske forældre i gennemsnit forlader arbejdsmarkedet i 342 dage pr. barn, og dermed er det samlede antal dagpengeuger steget med 41 pct. i Kvinder bærer den største del af forældrebyrden og er i gennemsnit på barsel i 326 dage, mens mænd går hjemme 16 dage. Islændinge mest arbejdsomme Islændinge arbejder mere end borgerne i de andre europæiske lande. 85 pct. af de årige islændinge er i beskæftigelse, og det samme gælder hele 87 pct. af de årige i landet. Til sammenligning er den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens i EU-25 på 63 pct. for de årige og 40 pct. for årige. -rrp