Innovation i oplevelses- virksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovation i oplevelses- virksomheder"

Transkript

1 Lars Fuglsang, Jeppe Højland, Jon Sundbo og Flemming Sørensen Innovation i oplevelses- virksomheder Resultater fra en survey CEUS RUC Centre for Leisure Management Research Center for oplevelsesforskning 2008 ISBN:

2 Indholdsfortegnelse Tabelfortegnelse...iii Resumé..... v 1. Indledning Metode Population og svarprocent Bortfaldsanalyse Dataanalyse Innovation i oplevelsesvirksomheder sammenlignet med andre undersøgelser Eksisterende innovationsstatistik Sammenligning af innovationsniveau Hvem innoverer? Sammenfatning Innovationseffekter og -barrierer Internationalisering Anvendelse af informations og kommunikationsteknologi (IKT) Appropriabilitet Barrierer for innovation Ledelse af kreative Sammenfatning Sammenligning af Guldborgsund/Lolland-Falster og resten af landet Introduktion Innovationsgrad Innovationsdeterminanter Innovationernes karakter og betydning Sammenfatning Konklusion Litteratur Bilag A Spørgeskemaet med svarfordelinger Bilag B Brancheoversigt for oplevelsessektoren Bilag C Brancheoversigt for analysen i kapitel ii

3 Tabelfortegnelse 2.1 Population, stikprøve, analyseudvalg og svarprocent Analyseudvalg og population fordelt efter branche Analyseudvalg og population fordelt efter virksomhedens størrelse Analyseudvalg og population fordelt efter virksomhedens beliggenhed Formål og afgrænsning af analyseudvalg i kapitel Andel af virksomheder med innovation, Andel af virksomheder som har introduceret innovation, Danmark, Sammenligning af andel virksomheder med innovation i forskellige undersøgelser Geografi og innovation Størrelse og innovation Primær udvikler af produktinnovationerne Primær udvikler af procesinnovationerne Innovationskilder Innovationsaktivitet Innovationsbarrierer Produktmarked og innovation IKT og innovation Branchegruppe og udvikling i omsætning Geografi og produktinnovationseffekt Produktmarked og produktinnovationseffekt Branchegruppe og manglende finansieringsmulighed Branchegruppe og mangel på kvalificeret personale Væsentligste del af ledelsesopgaven Innovation efter område Innovation efter område i forhold til antal ansatte Innovationernes oprindelse i Guldborgsund Kommune Ledelsens betydning for innovation efter område De ansattes betydning for innovation efter område Kundernes betydning for innovation efter område Andre virksomheders betydning for innovation efter område iii

4 5.8 Leverandørernes betydning for innovation efter område Brancheorganisationers betydning for innovation efter område Uddannelses- og forskningsinstitutioners betydning for innovation efter område Betydningen af sæsonudsving efter område Betydningen af sæsonudsving i forhold til primære kundegruppe, Guldborgsund Kommune Betydningen af sæsonudsving i forhold til primære marked, Danmark Graden af innovation med henblik på at mindske sæsonudsving, fordelt efter område Graden af innovation med henblik på at skabe oplevelser, Guldborgsund Kommune Innovationernes påvirkning af kundernes oplevelse, Danmark Graden af innovation med henblik på at differentiere virksomhedernes produkter fra andre lokale producenters produkter, fordelt efter område Graden af innovation med henblik på at differentiere virksomhedernes produkter fra producenters produkter i andre områder, fordelt efter område Graden af innovation med henblik på at skabe lokaltypiske produkter, fordelt ef ter område iv

5 Resumé I denne rapport analyseres forskellige aspekter af innovation i danske oplevelsesvirksomheder. Oplevelsessektoren indeholder forskellige typer af virksomheder, der kan opdeles i fire hovedgrupper: turisme (f.eks. hoteller og restauranter), kunst og kultur (f.eks. teatre og forlag), underholdning og fritid (f.eks. forlystelsesparker og idrætsklubber) og formgivning, image og branding (f.eks. arkitektvirksomheder og reklamebureauer). Spørgeskemabesvarelser fra 1315 ledere fra danske oplevelsesvirksomheder danner basis for rapportens analyser. I den første del af analysen (kapitel 3) sammenlignes undersøgelsens resultater vedrørende innovation i oplevelsesvirksomheder med undersøgelser af innovation i industri- og servicesektorerne. Det viser sig, at innovationsniveauet i oplevelsessektoren er højere end i de andre sektorer, og at innovationen i højere grad foregår sammen med andre virksomheder. Det er de samme barrierer for innovation, der opleves som væsentlige, i oplevelsessektoren som i de øvrige sektorer, men oplevelsesvirksomhederne oplever disse stærkere. Det drejer sig især om for høje omkostninger, manglende finansieringsmuligheder og mangel på kvalificeret personale. I kapitel 4 analyseres hvilke typer af oplevelsesvirksomheder, der er særligt innovative. Der ses på, hvorvidt virksomhedernes innovationer giver økonomiske gevinster (appropriabilitet). Store virksomheder, virksomheder med et internationalt marked og virksomheder, der i høj grad anvender informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er de mest innovative. Størrelse og IKT-anvendelse har ikke betydning for appropriabiliteten, hvorimod virksomheder med et internationalt marked approprierer bedre. I kapitel 5 analyseres oplevelsessektoren på Lolland-Falster i forhold til resten af landet. Surveyen og analysen er en del af et projekt om leisure management, der har haft som delmål at belyse, hvorledes oplevelsesinnovation foregår i Lolland-Falster regionen. Oplevelsesvirksomheder på Lolland-Falster er innovative, men innovationen er i ringe grad udtryk for systematiserede processer. Virksomhederne på Lolland-Falster inddrager desuden i mindre grad ansatte, kunder og leverandører i innovationsprocesserne. Undersøgelsen viser, at oplevelsesvirksomheder generelt er innovative, og at organiseringen af innovationsprocesserne på mange måder ligner den fra servicesektorerne. Samarbejde med andre virksomheder er vigtig for innovationen og de væsentligste barrierer har at gøre med omkostninger, finansiering og kompetencer. v

6 Kapitel 1: Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne fra en survey til danske oplevelsesvirksomheder om deres innovationsaktiviteter. Innovation er et økonomisk aspekt, der er meget fokus på for tiden. Der er også meget fokus på oplevelsessektoren som en kraftig vækstsektor. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvor meget oplevelsesvirksomhederne innoverer. Det er også vigtigt at klarlægge hvilke mønstre, der er i deres innovationsadfærd og hvilke forklaringer, der er på forskelle i innovationsadfærd. En sådan statistisk opgørelse har ikke, så vidt vides, været lavet noget steds i verden. Der foreligger derfor en ny form for materiale. Surveyen er designet sådan at resultaterne kan sammenlignes med innovationsadfærden i industri- og servicesektorerne i Danmark og Europa. En række spørgsmål er nemlig taget fra den fælleseuropæiske innovationssurvey, som Eurostat gentager med års mellemrum (European Commission 2004). Dataene er indsamlet i efteråret Resultaterne giver et repræsentativt billede af innovationstilstanden i danske oplevelsesvirksomheder anno Resultaterne fra den Europæiske og danske innovationssurvey offentliggøres med nogle års forsinkelse. Derfor bliver sammenligningen med andre sektorer mindre korrekt, fordi resultaterne fra de andre sektorer stammer fra år tilbage. Dette skal man have i erindring, når resultaterne læses. Det har imidlertid ikke kunnet lade sig gøre at lave analysen på anden måde. Surveyen og analysen er et led i et projekt om leisure management, som er finansieret af EU's socialfond. Projektet udføres af Centre for Leisure Management Research på CEUS i Nykøbing F. i samarbejde med Roskilde Universitetscenter. Analysen har derfor haft det delmål at belyse, hvorledes oplevelsesinnovation foregår i Lolland-Falster regionen sammenlignet med resten af landet. Derudover kan undersøgelsen belyse oplevelsesinnovation i hele Danmark. Rapporten præsenterer både en beskrivelse af oplevelsesvirksomhedernes innovationsadfærd og analyser af udvalgte områder. De områder, der er udvalgt til analyser, er bestemt af antagelser eller hypoteser, som er fundet i projektets øvrige analyser af oplevelsessektoren. Eller det er markante fund fra undersøgelser af innovation i service, hvor hensigten er at undersøge om oplevelsesvirksomheder opfører sig på samme måde som industri- og servicevirksomheder. Et særligt analyseområde er som nævnt at undersøge hvorledes oplevelsesvirksomheder i et udkantsområde som Lolland-Falster innoverer sammenlignet med det øvrige Danmark. 1

7 Kapitel 2: Metode Denne rapport bygger på data fra en spørgeskemaundersøgelse gennemført i efteråret 2007 blandt ledere af danske oplevelsesvirksomheder. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om virksomhedernes innovationsaktiviteter, produktkarakteristika, markeder, brug af informations- og kommunikationsteknologi (IKT), innovationsformål, innovationseffekter, innovationskilder og barrierer for innovation (se bilag A for spørgeskema og besvarelser). Undersøgelsens data er indsamlet ved hjælp af et web-baseret spørgeskema. Respondenterne fik tilsendt en med information om undersøgelsen og indeholdende et unikt link til spørgeskemaet. Det var kun muligt for respondenterne at besvare spørgeskemaet én gang. For at opnå den højest mulige svarprocent blev der udsendt to påmindelser til de respondenter, der ikke besvarede spørgeskemaet, og der blev trukket lod om tyve gavekort á tre flasker vin blandt besvarelserne. 2.1 Population og svarprocent Undersøgelsens population (målgruppe) er ledere i danske oplevelsesvirksomheder med mindst en ansat. Afgrænsningen af danske oplevelsesvirksomheder er baseret på Rambøll Management (2005) og ECON Analyse (2006) og indeholder 61 forskellige branchekoder, der kan samles i fire hovedbrancher: turisme, kunst og kultur, underholdning og fritid og formgivning, image og branding (se bilag B for brancheoversigt). Populationen indeholder virksomheder 1 og heraf udtrækkes en stikprøve, der indeholder samtlige virksomheder i populationen med tilgængelig -adresse. Det optimale ville være en tilfældig stikprøve blandt samtlige virksomheder eller en totaltælling, men da undersøgelsen er baseret på udsendelse af s, er tilgængelig adresse en nødvendig betingelse. Problemet kan være, at virksomheder uden tilgængelig adresse adskiller sig fra virksomheder med tilgængelig adresse på en række variable, og at man derfor ikke får et dækkende billede af innovation i danske oplevelsesvirksomheder. Det skal dog understreges, at langt de fleste af virksomhederne uden tilgængelig adresse formentlig har en adresse, men da det ikke er lovpligtigt at oplyse denne, er det ikke alle der har gjort det. Det er derfor ikke vores opfattelse, at billedet skævvrides væsentligt af forskelle mellem de to gruppe, men at større virksomheder og visse brancher vil være overrepræsenterede (se bortfaldsanalysen nedenfor). Tabel 2.1: Population, stikprøve, analyseudvalg og svarprocent. Population Bruttostikprøve 5290 Fejlmails -792 Nettostikprøve 4498 Ubesvarede Ubrugelige partielle besvarelser -330 Nægtere -27 Analyseudvalg 1315 Svarprocent 29 1 Købmandsstandens oplysningsforbund (KOB-databasen) den 17/

8 Bruttostikprøven udgør 5290 virksomheder. Heraf viser det sig, at 792 virksomheder har fejlbehæftede adresser og disse virksomheder fjernes derfor fra stikprøven, så vi står tilbage med en nettostikprøve på 4498 virksomheder. Heraf mangler der svar fra 2826, der er 330 virksomheder, som kun besvarer en mindre andel af spørgsmålene og der er 27 nægtere. Det giver et samlet bortfald på 3183 virksomheder og et analyseudvalg 2 på 1315 virksomheder. Svarprocenten bliver på 1315/4498=29 %, hvilket ikke er prangende men med virksomhedsledere som respondenter er det ikke overraskende, og vi anser det for et acceptabelt udgangspunkt for videre analyser. Det er dog ikke kun svarprocenten, der er afgørende for undersøgelsens repræsentativitet, men også bortfaldets sammensætning. Derfor foretages i det følgende en analyse af bortfaldet i undersøgelsen. 2.2 Bortfaldsanalyse I de fleste bortfaldsanalyser sammenlignes stikprøven med analyseudvalget, for at se, om der er signifikante forskelle på kendte variable. Det afgørende er dog, om analyseudvalget ligner populationen, da den er den man gerne vil sige noget om, og da vi i denne undersøgelse kender populationens fordeling på relevante variable vælges det at sammenligne population og analyseudvalg jf. (Hansen & Andersen 2000). Da stikprøven ikke er fundet ved simpel tilfældig udvælgelse, men ved at medtage samtlige virksomheder i populationen med en tilgængelig adresse, er det i højere grad væsentligt at bruge populationen som sammenligningsgrundlag, da det ikke kan formodes at være tilfældigt, hvilke virksomheder, der har opgivet en -adresse. Ved at sammenligne analyseudvalget med hele populationen tages der altså højde for eventuelle skævheder i sammensætningen af stikprøven. Analyseudvalget sammenlignes med stikprøven med hensyn til branche, størrelse og geografi jf. tabellerne 2.2, 2.3 og 2.4 nedenfor. Hvad angår sammenligning på brancher, så er der nogle tydelige forskelle mellem analyseudvalg og population. Den brede kategori turisme er markant underrepræsenteret i analyseudvalget. Ser man på de enkelte branchekoder, så drejer det sig om restauranter ( ), cafeterier, pølsevogne mv. ( ), værtshuse, bodegaer mv. ( ), diskoteker og natklubber ( ) og caféer og kaffebarer mv. ( ). Til gengæld er f.eks. hoteller ( ) og rejsebureauer ( ) en anelse overrepræsenterede. Virksomheder indenfor kunst og kultur og underholdning og fritid er en anelse overrepræsenterede i analyseudvalget, mens virksomheder indenfor formgivning, image og branding er klart overrepræsenterede (se tabel 2.2). Tabel 2.2: Analyseudvalg og population fordelt efter branche. Procentfordeling. Branche Analyseudvalg Population Turisme Kunst og kultur Underholdning og fritid Formgivning, image og branding I alt Procentbasis Chi-Square=163,43 P<0, De elementer fra stikprøven, der leverer data til undersøgelsen. 3

9 Virksomheder med under 5 ansatte er underrepræsenterede i analyseudvalget. Større virksomheder er overrepræsenterede. Virksomheder med 1-4 ansatte udgør 68 % af populationen, men kun 50 % af analyseudvalget (se tabel 2.3). Tabel 2.3: Analyseudvalg og population fordelt efter virksomhedens størrelse. Procentfordeling. Antal ansatte Analyseudvalg Population I alt Procentbasis Chi-Square=200,42 P< 0,0001 Sammenligningerne viser, at der ikke er signifikante forskelle mellem analyseudvalg og population, hvad angår geografi (se tabel 2.4). Tabel 2.4: Analyseudvalg og population fordelt efter virksomhedens beliggenhed. Procentfordeling. Beliggenhed Analyseudvalg Population Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland I alt Procentbasis Chi-Square=1,53 P= 0,8214 Der kan drages to hovedkonklusioner i forhold til resultaternes generaliserbarhed. For det første må der, hvor det skønnes nødvendigt, tages højde for, at små virksomheder målt på antallet af ansatte er underrepræsenterede i undersøgelsen. For det andet må der, hvor det skønnes nødvendigt, tages højde for, at virksomheder indenfor turisme nærmere bestemt restauranter, cafeterier, caféer, værtshuse og diskoteker er underrepræsenterede i undersøgelsen. 2.3 Dataanalyse Analyserne i kapitlerne 3, 4 og 5 bygger på forskellige dele af analyseudvalget. Kapitel 3 indeholder en sammenligning af resultater fra denne undersøgelse med resultater fra CISundersøgelserne om innovation i industri- og servicesektorerne. Da disse undersøgelser kun medtager virksomheder med mindst to ansatte, har vi valgt at fjerne virksomheder med en ansat fra vores analyseudvalg for at opnå det mest præcise sammenligningsgrundlag. I kapitel 4 analyseres forskellige aspekter af innovation i oplevelsesvirksomheder baseret på resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, så her bruges hele analyseudvalget på 1315 virksomheder. Kapitel 5 indeholder en sammenlignende analyse af innovation i oplevelsesvirksomheder på Lolland-Falster med innovation i oplevelsesvirksomheder i resten af landet. Her bruges en undersøgelse udarbejdet af Centre for Leisure Management Research, der medtager den del af 4

10 oplevelsessektoren, man kan kalde fritids- og turismevirksomheder. Derfor er de tilsvarende typer af virksomheder blevet udskilt fra denne undersøgelse før analysen blev foretaget (se bilag C for den præcise afgrænsning af analyseudvalget i kapitel 5). I tabel 2.5 nedenfor er der en oversigt over afgrænsningerne af analyseudvalget i de tre kapitler. Tabel 2.5: Formål og afgrænsning af analyseudvalg i kapitel 3-5. Kapitel Formål Afgrænsning N Kapitel 3 Sammenligning med CIS Virksomheder med mindst to ansatte 1050 Kapitel 4 Generel analyse Hele analyseudvalget 1315 Kapitel 5 Sammenligning med Lolland-Falster Turisme- og fritidsvirksomheder 532 5

11 Kapitel 3: Innovation i oplevelsesvirksomheder sammenlignet med andre undersøgelser Formålet med dette kapitel er at sammenligne innovationsaktiviteter i oplevelsesvirksomheder med innovationsaktiviteter i andre virksomheder i Danmark som helhed. For at forstå hvordan innovationsevnen kan styrkes i oplevelsesvirksomheder, er det en central opgave at undersøge niveauet for, og karakteren af, innovation i denne sektor. Vi skal derfor forsøge at belyse, dels hvad niveauet for innovation er i sammenligning med andre virksomheder, dels hvem der innoverer i oplevelsesvirksomhederne sammenlignet med andre virksomheder i Danmark. Vi skal forsøge at sammenligne tal fra vores egen spørgeskemaundersøgelse til oplevelsesvirksomheder med tal fra tidligere undersøgelser af innovation Eksisterende innovationsstatistik Vi har valgt at bruge tallene fra EU's Community Innovation Survey (CIS-undersøgelserne), som vi sammenligner med nogle af vores egne tal fra spørgeskemaundersøgelsen. CISundersøgelserne repræsenterer en bredt anerkendt måde at indsamle statistik om innovation på. CIS-statistikken er indsamlet på grundlag af den såkaldte Oslo manual (sidst revideret i 2005), som også er inspirationskilde til vores spørgeskemaundersøgelse. De to undersøgelser hviler dog ikke på et fuldstændigt ensartet grundlag. Innovation defineres i den seneste danske CIS-undersøgelse på følgende måde: En innovation er introduktionen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse), en ny eller væsentlig forbedret proces eller markedsføringsmetode eller en væsentlig organisatorisk ændring. En innovation er resultatet af aktiviteter, der bevidst er rettet mod at forbedre virksomhedens produkter, processer, afsætning og/eller forretningsgange. Bemærk at virksomhedens forsknings- og udviklingsarbejde altid skal regnes med til innovationsaktiviteterne. Her skelnes altså mellem fire former for innovation: produktinnovation, procesinnovation, markedsføringsinnovation og organisatorisk innovation. I vores analyse af oplevelsesvirksomheder har vi imidlertid kun undersøgt produkt- og procesinnovation. CIS-statistikken omfatter innovation i både varer og tjenester i overensstemmelse med vores analyse. Desuden defineres innovation som en bevidst, intentionel handling. Om denne definition er særlig hensigtsmæssig kan der sættes spørgsmålstegn ved. Forskere, der beskæftiger sig med casestudier af innovation, har påvist, at det giver mening at tale om både intentionelle og ikke intentionelle innovationer (se for eksempel Toivonen, Touminen and Brax 2007). Det intentionelle aspekt er ikke indarbejdet i vores undersøgelse, og dette kan have påvirket undersøgelsens resultat. CIS-statistikken indsamles i de 27 EU-medlemslande, 3 EFTA-lande og EU-kandidat landene. Tallene indsamles hvert fjerde år. Arbejdet hermed er koordineret af Eurostat. Statistikken indsamles konkret af statistiske kontorer i de enkelte lande på grundlag af en kerne af stan- 6

12 dardspørgsmål, således at det er muligt at sammenligne de indsamlede mikro-data på tværs af landene. De seneste tal er indsamlet af Dansk Center for Forskningsanalyse, men opgaven er pr. januar 2008 overgået til af Danmarks Statistik. Den første CIS statistik blev indsamlet i 1993 som en pilot-test. Den seneste analyse er den såkaldte CIS4, som dækker perioden En tidligere undersøgelse, CIS3, dækker perioden Denne er på nuværende tidspunkt opgjort både på europæisk og på lande-niveau. Vi bruger mest CIS4-analysen i det følgende. I løbet af 2008 publiceres den senest indsamlede statistik, CIS2006. Denne er i modsætning til CIS4 stratificeret på regioner. 3.2 Sammenligning af innovationsniveau I Tabel 3.1 er gengivet en række tal fra CIS3 analysen om innovation på europæisk og nationalt niveau: Tabel 3.1: Andel af virksomheder med innovation, CIS3 Europa CIS3 DK CIS3 Europa industri CIS3 DK industri CIS3 Europa services CIS3 DK services Virksomheder med innovations-aktivitet Succesfulde innovatorer Kun produkt innovation Kun proces innovation Produkt og proces innovation Kilde: European Commission, CIS3 Tabellen illustrerer, hvordan innovationsaktiviteter kan opgøres. Tabellen viser, hvor stor en andel af de adspurgte virksomheder der svarer, de har haft innovation i perioden Der skelnes mellem fem forskellige kategorier af innovation. Kategorien virksomheder med innovationsaktiviteter dækker over virksomheder med alle former for innovation, også igangværende innovationsaktiviteter og innovationsaktiviteter, der er blevet opgivet af virksomheden i perioden. Virksomheder med succesfulde innovationer er opdelt i tre kategorier: virksomheder, der kun har haft produktinnovation, virksomheder, der kun har haft procesinnovation, og virksomheder, der har haft både produkt- og procesinnovation. For at finde tallet for andelen af virksomheder med produktinnovation (eller procesinnovation) må man altså addere andelen af virksomheder, der kun har haft produktinnovation (eller procesinnovation) med andelen af virksomheder, der har haft både produkt- og procesinnovation. Tabel 3.2 viser andelen af virksomheder med innovation i Danmark i perioden Tallene er taget fra den seneste CIS4-undersøgelse. Sammenligner vi CIS3 og CIS4 for Danmark, tegner der sig altså et billede af, at innovationsniveauet samlet set ligger rimelig stabilt i perioden, dog med udsving i modsat retning inden for hver af kategorierne produkt- og procesinnovation. Vi kan for eksempel sammenligne andelen af virksomheder fra de to tabeller som har produkt-innovation i de to perioder. Dette tal er 37 % (16+21) i Tabel 3.1 og 31 % i Tabel 3.2. Andelen af virksomheder med procesinnovation er 26 % (21+5) i Tabel 3.1 og 30 % i Tabel 7

13 3.2. Tallet for produktinnovation er altså ifølge disse tal faldet med 6 % og for procesinnovation steget med 4 % Tabel 3.2: Andel af virksomheder som har introduceret innovation, Danmark, Produkt- og/eller procesinnovation Mindst én af de fire typer innovation Produktinnovation Procesinnovation Organisatorisk innovation Markedsføringsinnovation Fremstillingsindustri Højteknologisk Mellemteknologisk Lavteknologisk Handel Videnservice Den finansielle sektor Øvrige erhverv Ialt Kilde : CFA, CIS4 Tabel 3.3 sammenligner tal fra de to CIS-undersøgelser med tal fra vores spørgeskemaundersøgelse til oplevelsesvirksomheder i Danmark. Af hensyn til sammenligneligheden med CISundersøgelserne har vi i denne og de efterfølgende tabeller kun medregnet virksomheder med mere end 1 ansat. Tabel 3.3. Sammenligning af andel virksomheder med innovation i forskellige undersøgelser CIS CIS CIS4 Højteknologi Oplevelsesvirksomheder Produktinnovation Procesinnovation Produkt og/eller procesinnovation Produkt og procesinnovation Kilder: European Commission, CIS3; CFA, CIS4; egen undersøgelse. Tabel 3.3 viser, at oplevelsesvirksomhederne i højere grad er innovative end gennemsnittet af alle danske virksomheder som opgjort i både CIS3 og CIS4. Oplevelsesvirksomhederne er endda i højere grad innovative end de højteknologiske virksomheder fra CIS4-undersøgelsen. Dette er umiddelbart et markant resultat. Resultatet er tillige noget overraskende. Tidligere undersøgelser af innovation inden for turisme har således peget på, at innovationsevnen her er relativt lav (Jensen et al 2001). Eftersom turisme vejer tungt inden for oplevelsessektoren (ifølge tal fra Vækstfonden 2007 mere end 40 % af omsætningen og mere end 49 % af beskæftigelsen), kunne dette pege på, at innovationsevnen også burde være lav inden for oplevelsessektoren mere generelt. Men dette synes altså ikke at være tilfældet at dømme ud fra ovenstående tal. Det skal siges, at disse tal ikke siger noget om, hvor meget innovation betyder for virksomheden, for eksempel opgjort på hvor stor en del af omsætningen, der stammer fra innovation, eller på innovationsudgifternes andel af omsætningen. Dette har vi ikke tal for i vores undersøgelse. 8

14 Tallene ovenfor fortæller derfor overordnet noget om, hvor mange virksomheder, der i perioden, har beskæftiget sig (lidt eller meget) med innovation, og omvendt hvor mange, der slet ikke har. Vores vurdering er, at dette er en god indikator for innovationsevnen på brancheniveau. 3.3 Hvem innoverer? Vi kan herefter forsøge at belyse, hvem det er, der innoverer inden for oplevelsessektoren. En opdeling på regioner af oplevelsesvirksomhederne, som indgår i vores egen undersøgelse (tabel 3.4), viser, at Region Sjælland har en lavere andel af virksomheder med innovation end de øvrige regioner. Det stemmer overens med en ny undersøgelse, der sammenligner CIS-tallene for region Sjælland med Danmark som helhed (Fuglsang 2008). Denne undersøgelse viser desuden, at væksten i beskæftigelse og væksten i BNP pr. indbygger opgjort på arbejdssted er lavere i Region Sjælland end i de øvrige regioner. Forklaringen på de lave tal for vækst opgjort på arbejdssted kan være den store pendling til København især fra det tidligere Vestsjælland Amt. Men vi må konstatere, at innovationsgraden også er lav, og videnskabelige undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem innovation og vækst (se bl.a. Pianta 1995). Tabel 3.4: Geografi og innovation. Virksomheder med forskellig beliggenhed fordelt efter om de har innoveret i perioden Procentfordeling. I alt Innovation Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Nej Ja I alt Procentbasis Chi-Square=8,61 P= 0,0715 Tabel 3.5 viser, at størrelsen af virksomhederne har betydning for innovation. Jo større virksomheden er, jo større er sandsynligheden for at virksomheden har haft innovation i perioden. Tabel 3.5: Størrelse og innovation. Virksomheder med forskelligt antal ansatte fordelt efter om de har innoveret i perioden Procentfordeling. Antal ansatte I alt Innovation 2-9 ansatte ansatte 50+ ansatte Nej Ja I alt Procentbasis Chi-Square=11,02 P= 0,0040 På den måde kan vi konkludere, at store oplevelsesvirksomheder er nøgleaktører for innovation i oplevelsessektoren. Det er imidlertid ikke særligt overraskende, at større virksomheder er 9

15 mere innovative end små virksomheder. Men det er værd at bemærke, at det formentlig er vigtigt at kunne mobilisere de største og mest slagkraftige oplevelsesvirksomheder, hvis man ønsker at styrke innovationsevnen generelt i oplevelsessektoren. Samarbejde med andre virksomheder har også betydning for innovation. Af tabel 3.6 ses det, at oplevelsesvirksomheder i højere grad end virksomhederne i CIS4-populationen er afhængige af andre virksomheders innovationsaktiviteter i forbindelse med produktinnovation. Tabel 3.6: Primær udvikler af produktinnovationerne. CIS og oplevelsessektoren fordelt efter primær udvikler af produktinnovationerne. Procentfordeling. Primær udvikler af CIS Oplevelsessektoren produktinnovationerne Primært virksomheden Primært virksomheden i samarbejde med andre virksomheder eller institutioner Primært andre virksomheder eller institutioner 5 4 I alt Tabel 3.7 viser, at der ikke er den samme forskel i tilknytning til procesinnovation. På dette område virker det dog som om at oplevelsesvirksomhederne er dårligere end andre virksomheder til at benytte sig af procesinnovationer fra andre virksomheder og institutioner (tredjepart). Forskellene på tallene er dog så små, at de skal vurderes med stor forsigtighed. Tabel 3.7: Primær udvikler af procesinnovationerne. CIS og oplevelsessektoren fordelt efter primær udvikler af procesinnovationerne. Procentfordeling. Primær udvikler af CIS Oplevelsessektoren procesinnovationerne Primært virksomheden Primært virksomheden i samarbejde med andre virksomheder eller institutioner Primært andre virksomheder eller institutioner 10 4 I alt Vi tolker tallene sådan, at oplevelsesvirksomheder generelt er mere afhængige af andre virksomheder end gennemsnittet af danske virksomheder fra CIS4-undersøgelsen i forbindelse med udvikling af innovation. Årsagen hertil kan være, at der er et mindre spillerum for innovation, fordi oplevelsesvirksomhederne i høj grad er afhængige af materialer og teknologier fra leverandører og konkurrenter, selvom de selvstændigt skal finde et udtryk i den måde de kombinerer materialer og kræfter på. Ovenstående bekræftes dog ikke uden videre af tabel 3.8, der viser hvilken betydning forskellige innovationskilder har for virksomhedens innovativaktiviteter. Her viser det sig, at brugere, klienter og kunder spiller nogenlunde samme rolle i CIS4-undersøgelsen som i vores undersøgelse. Dette er forventeligt og skal tolkes sådan, at virksomhederne identificerer problemstillinger hos brugere, klienter og kunder, som virksomhederne selv finder en løsning på. Det er efter alt at dømme yderst sjældent, at brugere, klienter og kunder selv innoverer på virksomhedens vegne. 10

16 Til gengæld spiller andre markedskilder en ringere rolle for oplevelsesvirksomhederne. Dette kan tolkes på to måder: Enten udnytter oplevelsesvirksomhederne ikke andre markedskilder godt nok. Denne tolkning er dog tvivlsom, jævnfør at flere oplevelsesvirksomheder er innovative end i CIS4-undersøgelsen. En alternativ tolkning kunne være, at kilden til innovation i oplevelsessektoren er andetsteds end i mange andre virksomheder. Tallene kunne tolkes sådan, at oplevelsesvirksomheder får idéer til innovationer i et mere lukket kredsløb mellem virksomheden og dens brugere, kunder og klienter. En forklaring kunne være, at oplevelsesproduktet skal have en høj grad af selvstændigt og ægte udtryk for at kunne indgå som en oplevelse for kunden, brugeren eller klienten. Derimod udvikles produktet som anført oven for i et samarbejde med andre markedsaktører. Tabel 3.8: Innovationskilder. CIS og oplevelsessektoren fordelt efter kilder af stor betydning for virksomhedens innovationsaktiviteter. Procentfordeling. Innovationskilder CIS Oplevelsessektoren Brugere Klienter og kunder Andre markedskilder Konkurrenter og andre virksomheder. Konsulenter Leverandører af teknologi og service Offentlige kilder Universiteter og uddannelsesinstitutioner 4 3 Andre kilder Udstillinger, konferencer, tidsskrifter o.l. Erhvervs- og brancheorganisationer Tabel 3.9 viser nogle forskelle i en række forskellige innovationsaktiviteter mellem CIS4- undersøgelsen og vores undersøgelse af oplevelsesvirksomheder. Overordnet har en markant højere andel af oplevelsesvirksomhederne beskæftiget sig med mindst en af de i tabellen nævnte innovationsaktiviteter. Mere præcist har de i markant højere grad beskæftiget sig med køb af maskiner/software, uddannelse/oplæring og markedsintroduktion af innovation. Det er slående, at indkøb af materiel og kompetenceudvikling spiller så vigtig en rolle for oplevelsesvirksomhederne! Men hvad der måske er lige så overraskende i Tabel 3.9 er, at oplevelsesvirksomhederne i næsten lige så høj grad som gennemsnittet af virksomheder fra CIS4-undersøgelsen har beskæftiget sig med egen FoU. Her ligger oplevelsesvirksomhederne på niveau med mellemog lavteknologiske virksomheder fra CIS4-undersøgelsen og betydeligt højere end den finansielle sektor (se Dansk center for forskningsanalyse 2006a: Tabel 15a). Tabel 3.9: Innovationsaktiviteter. CIS og oplevelsessektoren fordelt efter om virksomheden har beskæftiget sig med forskellige innovationsaktiviteter. Procentfordeling. Innovationsaktivitet CIS Oplevelsessektoren Mindst én innovationsaktivitet Køb af maskiner/software Uddannelse/oplæring Markedsintroduktion af innovationer Egen FoU Køb af FoU-tjenester

17 Tabel 3.10 opregner en række barrierer for innovation. Tabellen viser, at en langt større andel af oplevelsesvirksomhederne på tre områder oplever barrierer for innovation: 1) manglende finansiering uden for virksomheden, 2) for høje innovationsudgifter og 3) mangel på kvalificeret personale. På de øvrige parametre er der ikke markante forskelle. Det er et markant resultat, at disse tre barrierer spiller så stor en rolle for virksomhederne, sammenholdt med, at de samlet set er meget mere innovative end CIS4 populationen. Tabel 3.10: Innovationsbarrierer. CIS og oplevelsessektoren fordelt efter innovationsbarrierer med stor betydning for virksomhedens innovationsaktiviteter. Procentfordeling. Omkostningsfaktorer Vidensfaktorer Markedsfaktorer Innovationsbarrierer CIS Oplevelsessektoren Manglende finansieringskilder uden for virksomheden 9 21 For høje innovationsudgifter 8 28 Mangel på kvalificeret personale 5 22 Mangel på informationer om teknologi 3 3 Mangel på informationer om markederne 2 5 Markedet domineret af etablerede virksomheder 8 6 Usikker efterspørgsel efter nye eller væsentligt 9 7 forbedrede varer eller tjenesteydelser Derfor vurderer vi, at det særligt er på disse tre områder, man kan gøre noget for at styrke oplevelsesvirksomhedernes innovationsevne. For et mere differentieret billede af innovationsbarrierer henvises til kapitel Sammenfatning Ud fra ovenstående kan vi konkludere, at antallet af virksomheder med innovation i oplevelsessektoren sammenlignet med andre virksomheder i Danmark og EU ligger markant højere. Jo større oplevelsesvirksomhederne er, jo større er sandsynligheden for at de er innovative. Vil man styrke innovationsevnen i oplevelsesvirksomheder, er det sandsynligvis vigtigt at kunne mobilisere de største af virksomhederne. Oplevelsesvirksomhederne samarbejder i højere grad end andre virksomheder om produktinnovation, men idéerne til innovation opstår i et mere lukket kredsløb omkring virksomhederne, brugere og klienter. Det tilskriver vi det forhold, at oplevelsesvirksomhederne i betydeligt omfang er afhængige af nye teknologier fra andre virksomheder, mens oplevelsesvirksomhederne omvendt skal finde et selvstændigt, ægte udtryk i den måde de kombinerer materialer og kræfter på, for at kunne producere en oplevelse. Oplevelsesvirksomhederne beskæftiger sig også i højere grad end CIS4-virksomhederne med en række udvalgte innovationsaktiviteter og de har i samme grad egne FoU aktiviteter. Oplevelsesvirksomhederne ligger således på niveau med mellem- og lavteknologiske virksomheder med hensyn til egen FoU. FoU kan altså tilskrives en mere vigtig rolle, end man måske normalt forstiller sig. Hvor vidt der er tale om forskningslaboratorier eller innovationsafdelinger kan vi ikke afgøre på grundlag af undersøgelsen. Men en pæn del af virksomhederne synes altså at have udskilt innovation som en systematisk aktivitet og funktion i virksomheden. 12

18 Endelig findes der nogle barrierer for innovation, som spiller en betydeligt større rolle for oplevelsesvirksomheder end for CIS4 virksomhederne, nemlig finansieringskilder, innovationsudgifter og mangel på kvalificeret personale. Samtidig spiller kompetenceudvikling sammen med køb af maskiner og software og markedsintroduktion af innovation en større rolle for oplevelsesvirksomheder end for CIS4 virksomhederne. Oplevelsesvirksomhederne er mere innovative end CIS4 virksomhederne og de tre ovennævnte barrierer ser ud til at spille en større rolle. Vores vurdering er derfor, at det især er på disse tre punkter, man kan gøre noget for styrke oplevelsesvirksomhedernes innovationsevne. 13

19 Kapitel 4: Innovationseffekter og -barrierer I dette afsnit præsenteres en række analyser af faktorer, der fremmer innovation i oplevelsesvirksomheder. Desuden analyseres innovationseffekter og barrierer for innovation. Derved opnår vi en dybere og mere nuanceret indsigt i innovationsprocesserne i oplevelsesvirksomheder. Analyserne laves ud fra nogle forhåndsantagelser, hypoteser om hvad der påvirker innovationsevnen og -viljen i oplevelsesvirksomheder. Nogle forhåndsantagelser eller hypoteser viser sig at holde, andre bliver forkastede. Men selv de antagelser, der bliver forkastede, giver viden. Det statistiske materiale, der ligger bag analyserne, har været behandlet i tabelform med chi-2-test som væsentligste redskab, og der er kontrolleret for relevante baggrundsvariable. Tabellerne gengives, når de viser noget markant. I andre tilfælde vil der blot være en omtale af resultaterne. 4.1 Internationalisering Den første antagelse er, at der er sammenhæng mellem internationalisering og innovation. Hvis oplevelsesvirksomhederne bliver internationale eller får et internationalt marked (hvor kunderne lige så godt kunne købe oplevelsen i et andet land), vil det animere dem til at blive mere innovative fordi konkurrencen bliver større. De kan også lære af andre oplevelsesvirksomheder internationalt, hvilket giver et bredere grundlag for innovation. Antagelsen bygger på, at denne sammenhæng er påvist for servicevirksomheder generelt (SIC 1999: 17, Erhvervsministeriet 2000). Det er derfor nærliggende at antage at det også gælder for oplevelsesvirksomheder. Af tabel 4.1 ses at oplevelsesvirksomhederne er mere innovative hvis deres marked er internationalt end hvis det er nationalt eller lokalt. Sammenhængen er statistisk signifikant og gælder også selv om man kontrollerer for størrelse målt som antal ansatte og omsætning. For store virksomheder betyder internationalisering dog ikke så meget for innovationsgraden som for små virksomheder. Tabel 4.1: Produktmarked og innovation. Virksomheder med forskellige produktmarkeder fordelt efter om de har innoveret i perioden Procentfordeling. Markeder I alt Innovation Lokalt/Nationalt Internationalt Nej Ja I alt Procentbasis Chi-Square=16,71 P<0,0001 Det kan antages at oplevelsesvirksomheder, hvis marked er mere internationalt, har en anden, mere systematisk innovationsproces end nationalt og lokalt orienterede virksomheder, fordi den øgede konkurrence dels tvinger dem til at være mere innovative, dels til at gøre innovationerne mere standardiserede, så de kan masseproduceres. Der viser sig dog ikke nogle signifikante sammenhænge mellem internationalisering og innovationskilder, når størrelse holdes konstant. Internationalisering synes altså ikke at påvirke 14

20 oplevelsesvirksomhedernes måde at innovere på, men udelukkende at animere dem til i højere grad at innovere ved anvendelse af deres normale innovationsprocedurer. Hvis man går ned i detaljen er der enkelte signifikante sammenhænge. Således anvender f.eks. store oplevelsesvirksomheder, der har et internationalt marked, mere universiteter og forskningsinstitutioner i innovationsprocessen end store virksomheder med et nationalt marked. Sammenhængen gælder dog ikke for små virksomheder. Til gengæld gør små oplevelsesvirksomheder med et internationalt marked mere brug af kunder eller brugere og andre virksomheder som innovationskilde end små virksomheder med et nationalt marked. Sammenhængen gælder ikke for store virksomheder. 4.2 Anvendelse af informations og kommunikationsteknologi (IKT) Det kan antages at oplevelsesvirksomheder, som i særlig høj grad bruger IKT er mere innovative end dem, der anvender IKT i mindre grad. Antagelserne bag en sådan hypotese er flere. En antagelse er, at i de tilfælde, hvor oplevelsen produceres og leveres ved hjælp af IKT (f.eks. computerspil og underholdning på mobiltelefon), er oplevelsesvirksomhederne mere internationalt orienterede og dermed orienterede mod hyppigere og mere systematiske innovationsprocesser, jfr. analysen ovenfor. En anden antagelse er at både anvendelse af IKT og innovation karakteriserer særlig fremdriftige oplevelsesvirksomheder, som på alle punkter søger at forny sig. En positiv sammenhæng mellem IKT-anvendelse og innovation er også fundet i service generelt (SIC 1999, Erhvervsministeriet 2000). Af tabel 4.2 fremgår der en klar og signifikant sammenhæng mellem brug af IKT og graden af innovation. Jo mere IKT, jo mere innovative er oplevelsesvirksomhederne. Dette gælder selv om der kontrolleres for internationalisering. Tabel 4.2: IKT og innovation. Virksomheder med forskellige brug af IKT fordelt efter om de har innoveret i perioden Procentfordeling. Brug af IKT I alt Innovation Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Nej Ja I alt Procentbasis Chi-Square=30,89 P<0,0001 Hvis man ser på innovationsprocessen og kilderne til innovation, fremkommer for stort set alle kilder en sammenhæng, der siger at oplevelsesvirksomhederne anvender kilden mere, jo mere IKT de anvender. Det understøtter blot den ovenstående antagelse om, at oplevelsesvirksomheder, der anvender IKT i udstrakt grad, generelt er meget aktive på alle fronter. 4.3 Appropriabilitet Appropriabilitet har at gøre med i hvor høj grad virksomhederne opnår en økonomiske gevinst ved at innovere (Teece, 1986). I det følgende analyseres appropriabilitet ud fra to forskellige indikatorer: innovationens påvirkning af den økonomiske situation i virksomheden og udviklingen i virksomhedens omsætning. 15

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Nordjysk Konjunkturbarometer

Nordjysk Konjunkturbarometer 1 Nordjysk Konjunkturbarometer.RQMXQNWXUDQDO\VHJUXSSHQ,,QVWLWXWIRU(UKYHUYVVWXGLHU$DOERUJ8QLYHUVLWHW Jesper Lindgaard Christensen Bent Dalum Lars Gelsing Carsten Stig Poulsen 1. Baggrund 2. kvartal 1999-3.

Læs mere

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2010 Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2010. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland 10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.

Læs mere

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2011 Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2011.

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2009 Virksomhederne kan lettere rekruttere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2009. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Region Hovedstadens Vækstbarometer

Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Sund, kreativ, grøn og smart vækst Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Iværksætterledere: Gå på mod er afgørende

Iværksætterledere: Gå på mod er afgørende 23. juni 2011 Iværksætterledere: Gå på mod er afgørende Iværksætteri. Gå på mod er et afgørende karaktertræk for iværksættere. Det mener hver fjerde virksomhedsleder i Region Midtjylland, hvis de da ikke

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0

25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0 Medlemsanalyse Af Jonas Kjær & Benedikte Rosenbrinck TEMA: Branchens forventninger til 2009 og 2010 HORESTA har valgt gennem i alt fire analyser at sætte fokus på den aktuelle økonomiske afmatning og konsekvenserne

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer 13. december 2010 4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer Strategisk kompetenceudvikling i virksomheden. 44 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke en strategi

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskningssamarbejde og -kompetence blandt danske virksomheder med biotekforskning Michael Mark Ebbe Krogh Graversen Notat 2002/6 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder

Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder 15. oktober 2011 Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder Forretningsplanen. Hver anden virksomhed i regionen har en nedskrevet forretningsplan, som beskriver alle aspekter af virksomheden.

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Tabelsamling Revideret 2. december 2004 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering 10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje

Læs mere

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet.

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet. 27. april 2016 Kærlighed på jobbet Knap 1 ud af 10 af FOAs medlemmer har selv haft et forhold eller en affære med en kollega, og omkring halvdelen af medlemmerne har oplevet, at en kollega har haft en

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Metoderapport: Større forbrugerundersøgelse Penge- og Pensionspanelet Århusgade 110 2100 København Ø Spørgsmålene i Barometer-undersøgelsen, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet.

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Konjunkturanalyse. Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013

Konjunkturanalyse. Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013 Konjunkturanalyse Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013 Generelt om undersøgelsen Fakta om konjunkturanalysen Gennemført i perioden 23.01 07.02.2013 Målgruppe 432 virksomheder

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech 28. oktober 2010 Hver femte virksomhed kan levere Cleantech Cleantech. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland leverer Cleantechprodukter og - løsninger i form af for eksempel energi fra vedvarende

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

antal % antal % antal % Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark

antal % antal % antal % Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 4. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 2.232 1.707 707 875 1.587

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 2.232 1.707 707 875 1.587 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen.

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen. 8. juli 2016 Arbejdstid 1 ud af 3 af FOAs medlemmer har ikke fast dagarbejde, men arbejder enten med skiftende arbejdstider eller har fast aften- eller natarbejde. Det viser en undersøgelse, som FOA har

Læs mere

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig Vil ledere være e? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå Ledernes Hovedorganisation September 2007 Indledning I august 2007 lancerede regeringen programmet Mod nye mål Danmark 2015. Det

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

En medlemsundersøgelse fra april 2010 viser, at knap hver tredje virksomhed har behov for ekstra likviditet

En medlemsundersøgelse fra april 2010 viser, at knap hver tredje virksomhed har behov for ekstra likviditet Analysenotat Virksomhedernes likviditetssituation En medlemsundersøgelse fra april 2010 viser, at knap hver tredje virksomhed har behov for ekstra likviditet Resumé af undersøgelsens resultater - Knap

Læs mere

Konjunkturanalyse. Randers Erhvervs- & Udviklingsråd

Konjunkturanalyse. Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Konjunkturanalyse Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Februar 2011 Generelt om undersøgelsen Fakta om konjunkturanalysen Gennemført i perioden: 9. 24. februar 2011 Målgruppe: 761 virksomheder i Randers kommune

Læs mere

Business angel survey 2015

Business angel survey 2015 Business angel survey 2015 Introduktion Baggrund og formål: Vækstfonden har i samarbejde med Keystones gennemført en større spørgeskemaundersøgelse blandt danske business angels i juni 2015. Der skal lyde

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

EJERSKIFTEANALYSE 2014. Metode og databeskrivelse

EJERSKIFTEANALYSE 2014. Metode og databeskrivelse EJERSKIFTEANALYSE 2014 Metode og databeskrivelse Metode og databeskrivelse DATAKILDER OG AFGRÆNSNINGER Datamaterialet, som danner grundlag for denne analyse, stammer fra to kilder. Dels anvendes data Vækstfonden

Læs mere

Ny vækst på vej med nye jobs

Ny vækst på vej med nye jobs Ny vækst på vej med nye jobs 11. juni 2010 Erhvervskonjunkturer. Optimismen er på vej tilbage til virksomhederne i Midtjylland. Ikke siden august 2008 har så stor en andel af virksomhederne troet på større

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

33,9 22,5 9,4 12,8 21,4 Hele landet 2.139 7.029 38.878 32,7 25,0 9,4 10,2 22,7 2.167 1.714 714 782 1.652

33,9 22,5 9,4 12,8 21,4 Hele landet 2.139 7.029 38.878 32,7 25,0 9,4 10,2 22,7 2.167 1.714 714 782 1.652 Gazeller i Nordjylland 6. september 29 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 5. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og Soliditet sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé Frederiksberg

Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé Frederiksberg Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé 25 2000 Frederiksberg (+45) 33 86 28 87 Interactivedenmark.dk Cvr nr.: 35180109 Revision 1.0. 8. November 2016 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2008. Undersøgelsens

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS

Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS Analysenotat Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS Dansk Erhverv har i februar 2010 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalpolitikere. Undersøgelsen omhandler blandt

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland 46% flere job i vindmøllebranchen Virksomheder med relation til vindmølleindustrien har været i en markant positiv udvikling i Nordjylland de seneste år. I perioden

Læs mere

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 2.232 1.707 707 875 1.587 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 2.232 1.707 707 875 1.587 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Branchens nøgletal De kreative indholdsbrancher dækker en række virksomheder, der udvikler og sælger

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere