GRØNT REGNSKAB Frederikssund Vand A/S og Frederikssund Spildevand A/S

Transkript

1 GRØNT REGNSKAB 2015 Frederikssund Vand A/S og Frederikssund Spildevand A/S Udarbejdet af konsulent Igor Konyk i 2016

2 Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Beskrivelse af virksomheden... 3 Grønne tiltag i Frederikssund Forsyning Grønt regnskab Frederikssund Vand A/S... 7 Fakta om Frederikssund Vand... 8 Forsyningssikkerhed... 9 Indvinding og forbrug Produktionsresultater Vedligeholdelse og renoveringer Vandkvalitet Prisstruktur Produktion på vandværkerne Elforbrug Grønt regnskab Frederikssund Spildevand A/S Belastning af renseanlæggene Rensningseffektivitet Afløbskvalitet Spildevandsafgift Elforbrug Frederikssund Renseanlæg Slamhåndtering Miljøfremmede stoffer i slam Tungmetaller i slam Ordforklaring Konklusion:

3 Indledning Et grønt regnskab er en årlig opgørelse over en virksomheds miljøforhold. Det grønne regnskab er frivilligt, idet Frederikssund Forsyning A/S ikke er omfattet af kravene til lovpligtige grønne regnskaber. I dette regnskab viser vi arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i produktionen de såkaldte indgående stoffer, samt arten og mængden af forurenende stoffer- udgående stoffer. Formålet med det frivillige grønne regnskab er dels at informere bestyrelse, kunder og andre interessenter om miljøbelastning af omgivelserne, og dels til internt brug i organisationen for at fremme en miljørigtig adfærd blandt medarbejderne. Beskrivelse af virksomheden Frederikssund Forsyning A/S (herefter FF) er et selvstændigt aktieselskab, og har eksisteret siden juni 2009, hvor selskabet overtog drift og administration af forsyningen med vand og spildevand fra den kommunale verden ifølge den nye lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. FF er administrativt organiseret i 3 enheder: Vand, Spildevand og Projekt & Administration. Selskabsstrukturen kan ses herunder. 3

4 FF beskæftiger 35 medarbejdere, hvoraf de 13 beskæftiget med kundeservice, økonomi, projekter og renovering. Der er 15 medarbejdere i spildevand og 7 i vandforsyningen. Herudover har FF i samarbejde med Furesø-Egedal og Halsnæs ansat en kontorelev. Alle medarbejdere er ansat i Frederikssund Forsyning A/S. Frederikssund Vand A/S og Frederikssund Spildevand A/S er driftsselskaber uden ansatte. FF s vigtigste opgaver er: at levere rent og velsmagende vand til vores kunder med størst mulig forsyningssikkerhedprofessionelt og bæredygtigt. håndtere og rense det modtagne regn- og spildevand, så vandet bedst muligt og mest bæredygtigt sendes tilbage til naturen. Bestyrelsen består af 7 medlemmer. Fire medlemmer udpeget af byrådet, to forbrugervalgte medlemmer og 1 medarbejderrepræsentant. Direktion: Direktør Arne Kirt Hansen Chefgruppen: Vandforsyning - Driftschef Bruno Nielsen Kloakforsyning - Driftschef Thomas Bergmann Plan- og projektchef - Jørgen Skaarup Kundeservice-Bogholderi - Sekretariatschef - Bodil Bundgaard 4

5 Grønne tiltag i Frederikssund Forsyning. Frederikssund Forsyning har udført en række tiltag for at minimere energiforbruget på Marbækvej 2. Varmen til administrationsbygningen hentes fra renset spildevand. Det rensede spildevand har om vinteren en temperatur på omkring 9 grader. I et udløbsbygværk, er der installeret varmeoptagere og via disse henter en varmepumpe energi til at opvarme administrationsbygningen, samt til produktion af varmt brugsvand. Desuden er der installeret solfanger på administrationsbygningen og fra denne hentes supplerende energi til opvarmning og varmt brugsvand. Billede: Solfanger på administrationsbygningen Marbækvej 2. Varmen til garage/værkstedsbygningen hentes ligeledes fra det rensede spildevand, via en varmeoptager og varme pumpe. Der er etableret varmeslanger i hele bygningen, hvilket medvirker til at give en god fordeling af varmen fra varmepumpen. Værkstedsbygningen er forberedt og godkendt til installation af solfangeranlæg, men p.t. vurderes investeringen ikke at være rentabel. I 2015 blev der skaffet 2 nye hybridbiler, en til driften og en til administration. Driften råder nu over 2 el biler og en hybrid bil. 5

6 Billede: Garage/værkstedsbygningen på Marbækvej 2. Administrationen har valgt at anskaffe en bil på hvide plader, således at flere kan transporteres samtidig til møder med mere. Tidligere rådede administrationen kun over gulplade biler, med plads til max 2 personer. 6

7 Grønt regnskab Frederikssund Vand A/S Stamoplysninger, samt information om Frederikssund Vand A/S vises i tabel 1: Tabel 1: Stamoplysninger af Frederikssund Vand A/S CVR- nummer Beliggenhedsadresse Hovedaktivitet Indvindingstilladelser Vandværker Leder Marbækvej 2, 3600 Frederikssund Oppumpning af ca. 1,4 mill. m3 vand Til indvinding fra 19 boringer 3 beliggende i Hornsherred og 2 i Frederikssund Bruno Nielsen, Driftschef for vand. Billede: Driftsbillede af Ådalens vandværk Billede: Elektronisk vandmåler. 7

8 Fakta om Frederikssund Vand Frederikssund Vand A/S udpumper ca. 1,4 mil. m 3 vand pr. år til ca forbrugere, industri og hospital. Vi behandler vandet på 5 vandværker i vores forsyningsområde, 3 vandværker i Hornsherred og 2 vandværker i Frederikssund, som er illustreret på figur 1: Halsnæs Kommune Hillerød Kommune Kulhuse Skoven Sigerslevvester Vænget Havelse Mølle Kvinderup Græse Bakkeby Græse Hørup JÆGERSPRIS Over Dråby Strand FREDERIKSSUND Sundbylille SLANGERUP Jørlunde Allerød Kommune Gerlev Strandpark Landerslev Gerlev Dalby Huse Kyndby Huse Tørslev Hage Lyngerup Tørslev Kyndby Venslev Huse Holbæk Kommune Venslev Vejleby Ferslev Røgerup Vellerup Sommerby Dalby Skuldelev Strand Onsved Krogstrup Vellerup Sønderby Hagerup Stationsvænget Snostrup Store Rørbæk Lille Rørbæk Skuldelev Hyllingeris Bonderup Old Egedal Kommune Østby SKIBBY Manderup Hellesø Roskilde Kommune Lejre Kommune Figur 1: Vandværker i Frederikssund Kommune. Frederikssund Forsyning indvinder vandet fra 19 boringer i områderne omkring vandværkerne, og vedligeholder i alt 461 km hoved- og stikledninger samt ventiler i vores forsyningsområde. Endvidere vedligeholder vandforsyningen vandmålere fordelt i målerbrønde i sommerhusområderne og indvendige installationer, hos de øvrige forbrugere. Desuden har Frederikssund Vand A/S en højdebeholder på m 3 - som er en form for underjordisk vandtårn. 8

9 For at sikre et ensartet tryk hos forbrugerene, er forsyningsområderne inddelt i trykzoner, da der i forsyningsområdet er en højdeforskel på ca. 46 m fra det laveste forsyningspunkt til det højeste. Trykzonerne er samtidig med til at sikre, at vi bruger mindre energi i vandforsyningen til udpumpning. Der er ansat 6 driftsmedarbejdere og 1 driftschef ved Frederikssund Vand. Oplysninger om vandværker, højdebeholdere og trykforøgere kan ses i tabel 2: Tabel 2: Oplysninger om vandværker, højdebeholdere og trykforøgere. Beliggenhed Anlægsår Indvindingstilladelse, m 3 Vandværker 1. Marbæk vandværk Frederikssund syd Ådalens vandværk Frederikssund centrum Femhøj vandværk Landerslev Dalby vandværk Dalby Skovsognets vandværk Kulhuse Højdebeholdere Danshøj højdebeholder Græse Trykforøgere Kapacitet, m 3 /t 1. Borgmestervænget Frederikssund Højvang Frederikssund Kignæsskrænten Jægerspris Dysagergårdsvej Jægerspris Møllevej Jægerspris Jægerspris slot Jægerspris Forsyningssikkerhed Frederikssund Vand A/S har fokus på at sikre en høj kvalitet og sikkerhed omkring vandforsyningen. Derfor har Frederikssund Vand indført DDS (Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed). 9

10 DDS er en standard, hvor vi sikrer at alle processer i vandforsyningens drift er beskrevet, for at finde de svage punkter og belyse de forskellige risici, der er i en vandforsynings drift. Vi inspicerer løbende anlæggene efter de retningslinjer, der er udstukket igennem DDS, hvilke giver os mulighed for at forebygge problemer i stedet for først at gribe ind, når tingene er gået galt. Skulle der mod forventning opstå forsyningsproblemer, har vi på Frederikssundsiden af fjorden en mulighed for at få leveret vand fra Egedal/Furesø Forsyning. På Hornherred siden har vi et tilsvarende samarbejde med Jægerspris private vandværk, således at vi altid kan forsyne vores forbrugere. Grundvandet er en vigtig ressource og dermed meget vigtigt at beskytte. Det er vores fælles ansvar at passe på vores grundvand, således at vi sikre rent vand til vores børn og børnebørn. Du kan være med til at sikre rent vand i hanen i fremtiden hvis du gør følgende: - Undgå at bruge sprøjtemidler eller pesticider i haven - Undgå at gøde jorden mere end højst nødvendig - Tjek om din olietank er tæt - Tjek om din bil ikke drypper olie eller andre kemikalier på jorden - Undgå at bruge stoffer som kan sive ned i jorden og dermed forurene grundvandet Billede: Trykforøgeranlægget på Strandvangen (er også forberedt for vandforsyning til Vinge). Billede: Renvandspumpe på Ådalen vandværk. 10

11 Indvinding og forbrug Fællesdata og resultater for periode fra 2011 til 2015 kan ses i tabel 3, samt på figur 2: Tabel 3: Fællesdata for hele vandforsyningsområdet. enhed Indvinding m Udpumpet vand m Import Nedr.Dråby målerbrønd(fra Jægerspris vandværk A/S) m Salg af vand m Ledningstab m Ledningstab % 8,99 8,85 5,16 4,92 9,94 EL forbrug, total kwh EL forbrug/indvind. kwh/m 3 0,36 0,38 0,45 0,44 0,42 Billede: Skyllevandspumpe på Femhøj vandværk. 11

12 Produktionsresultater Produktion resultater m kwh Indvinding Udpumpet vand Salg af vand Ledningstab EL forbrug, total Figur 2: Produktion oversigt i Frederikssund Vand A/S fra Af tabel 3 fremgår det, at Frederikssund Vand A/S har indvundet mellem og m 3 af vand og solgt mellem og m 3 vand i perioden fra 2011 til I 2015 blevet indvundet m 3 og solgt m 3, der ses således et lille fald i vandforbruget i forhold til årene før. Til gengæld lå ledningstabet i 2015 noget højere end i forhold til de tidligere år, nemlig på 9,94 %. Kravet er max 10 %, som således er blevet overholdt. Det er derfor en rigtig god ide, at holde øje med sit vandforbrug. Dette kan bl.a. gøres ved, at man aflæser sin vandmåler jævnligt. På den måde kan man se, om der pludselig bliver brugt mere vand end normalt. For sommerhusejerne er det en god ide, at der bliver lukket for vandet og vandmåleren bliver aflæst, når huset lukkes ned for vinteren. Vedligeholdelse og renoveringer Der bruges mange ressourcer på renovering og ny anlæg af forsyningsnettet hvert år. Det sker ud fra følgende parametre: 12

13 1. Konstateret vandtab. 2. Forsyningsledningens materiale. 3. Geografiske etaper. 4. Forsyningsledningens alder. 5. Ny anlæg udføres i forbindelse nye udstykninger i kommunen. Tabel 4: Renovering og ny anlæg i Hovedledning >50mm Renoveret, m Stikledninger <50 mm I alt renoveret, m Hovedledning >50mm Nyanlæg, m Stikledninger <50 mm I alt nyanlæg, m

14 Vandkvalitet Vandkvaliteten beregnet ud fra gennemsnitlige målinger i periode fra 2011 til 2015 og kan ses i tabel 5: Tabel 5: Vandkvaliteten i Frederikssund Vand A/S. Stof Enhed Kvalitetskrav Hårhed dh 21 20,1 22,2 21,2 20,1 Ammonium, NH4 Mg/l 0,05 0,023 0,014 0,018 0,006 0,017 Ph ph 7-8,5 7,7 7,9 8,0 7,9 7,8 Kimtal ved 22 C pr.ml Kimtal ved 37 C pr.ml Jern mg FE/l 0,1 0,02 0,03 0,03 0,03 0,02 Mangan mg ME/l 0,02 0,018 0,001 0,001 0,001 0,001 Chlorid, Cl mg/l Natrium mg/l Kalium mg/l 10 3,5 4,0 3,4 2,3 3,4 Magnesium mg/l 50 11,8 12,2 12, ,3 Fluorid, F mg F/l 1,5 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Nitrat, NO3 mg NO3/l 50 7,3 6,5 11,5 7,7 7,4 Sulfat mg SO4/l Total phosphor,p Mg/l 0,15 0,01 0,01 0,03 0,04 0,08 Af ovenstående tabel fremgår det, at alle krav af vandkvaliteten er overholdt i den angivne periode. Billede: Filtretilløb på Femhøj vandværk. Billede: Filtre på Ådalen vandværk. 14

15 Prisstruktur Prisudvikling af m 3 vand i periode fra 2011 til 2015 kan ses i figur 3: kr. 20,00 18,00 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 Strukturet og udviklingen af vandpris i periode Vandafgift pr. kbm. Statsafgift pr. kbm. Drikkevandsbidrag Selskabsskat Moms Figur 3: Prisudvikling af mᵌ vand. Prisen på en m 3 vand i 2015 (samt i 2014 og 2013) var på kr. 17,67 inkl. moms og af nedenstående figur fremgår det hvordan prisen er fremkommet. Vandafgift inkl. moms, ,67 kr. 0,50 kr. 3,54 kr. 5,86 kr 7,1 kr. Vandpris Statsafgift Drikkevandsbidrag Selskabsskat Moms Figur 4: Prissammensætning af vandafgift i Frederikssund Vand A/S. 15

16 Af figur 4 fremgår det, at det rent faktisk kun er de 7,1 kr. for hver m 3 vand, der betales af den almindelige forbruger, der går direkte til Frederikssund Vand A/S. Resten af vandafgiften på kr. 10,57 er statsafgifter, som består af en statsafgift/m 3 på kr. 5,86 og et drikkevandsbidrag/m 3 på kr. 0,67, samt selskabsskat/m³ på kr. 0,50 og moms på kr. 3,54. Alle disse beløb opkræver Frederikssund Vand på vegne af staten. Billede: Iltningsanlæg på Marbæk vandværk Billede: Beluftning og iltning af vand på Marbæk vandværk. 16

17 Produktion på vandværkerne Produktionsresultater på alle 5 vandværker i perioden fra 2011 til 2015 kan ses på figurer 5-9: Marbæk vandværk M Indvinding m3 Udpumpet+import fra Egedal forsyning m3 El, total kwh Figur 5: Resultater på Marbæk vandværk. M Skovsognets vandværk Indvinding m3 Udpumpet+import fra Femhøj vandværk m3 El, total kwh Figur 6: Resultater på Skovsognets vandværk Ådalens vandværk M Indvinding m3 Udpumpet m3 El, total kwh Figur 7: Resultater på Ådalens vandværk. 17

18 M Dalby vandværk Indvinding m3 Udpumpet m3 El, total kwh Figur 8: Resultater på Dalby vandværk Femhøj vandværk M Indvinding m3 Udpumpet m3 El, total kwh Figur 9: Resultater på Femhøj vandværk. Det skal bemærkes. at en del af vandet fra Femhøj vandværk blev udpumpet til Skovsognets vandværk og beregnet som import fra Femhøj vandværk. Billede: Udpumpningsanlæg på Ådalens vandværk. Billede: Iltningsanlæg på Ådalens vandværk. 18

19 Elforbrug Forbruget af el i forhold til mængde af udpumpet vand kan ses i tabel 6. Tabel 6: Analyse af elforbrug og skyllevand i periode Vandværk El økonomi, Skyllevand, kwh/m 3 m 3 El økonomi, Skyllevand, kwh/m 3 m 3 El økonomi, Skyllevand, kwh/m 3 m 3 El økonomi, Skyllevand, kwh/m 3 m 3 El økonomi, kwh/m 3 Skyllevand, m 3 Gennem snit, Kwh/m 3 Marbæk 0, , , , , ,34 Ådalens 0, , , , , ,50 Skovsognets 0,21 0, , , , ,33 Dalby 0, , , , , ,65 Femhøj 0, , , , , ,55 Af tabel 6 fremgår, at det største elforbrug er på Dalby vandværk. Det gennemsnitlige forbrug i perioden fra 2011 til 2015 var på 0,65 kwh/m 3 i gennemsnit. På Skovsognets vandværk var gennemsnits forbruget i samme periode på 0,33 kwh/m 3 i forhold til m 3 af udpumpede vand. Årsagen til det lave elforbrug skyldes, at en del af vandet bliver produceret på Femhøj Vandværk. 19

20 Grønt regnskab Frederikssund Spildevand A/S Stamoplysninger samt information om Frederikssund Spildevand A/S vises i tabel 1: Tabel 1: Stamoplysninger for Frederikssund Spildevand A/S CVR- nummer Beliggenhedsadresse Hovedaktivitet Udledningstilladelser Marbækvej 2, 3600 Frederikssund Bortledning og rensning af spildevand og regnvand Til udledning af renset spildevand fra renseanlæggene i Frederikssund, Neder Dråby, Vejleby, Tørslev, Hyllingeriis og Slangerup. Til udledning af overløbsvand og regnvand. Recipienter Roskilde fjord og Isefjord, Græse Å. Leder Thomas Bergmann, Driftschef Målet for Frederikssund Spildevand A/S er, at bortlede spildevand for at undgå smitsomme sygdomme samt transportere og rense spildevandet til mindst mulig gene for miljøet. Frederikssund Spildevand A/S ejer og driver 6 rensningsanlæg, der dækker hele kommunen og er illustreret på figur 1: 20

21 Figur 1: Offentlige renseanlæg i Frederikssund Kommune. De 6 renseanlæg, der ejes og drives af Frederikssund Spildevand er: Frederikssund Renseanlæg Tørslev Renseanlæg Slangerup Renseanlæg Neder Dråby Renseanlæg Hyllingeriis Renseanlæg Vejleby Renseanlæg Anlæggene modtager ca. 2 millioner m3 spildevand om året fra forbrugerne, men der udledes ca. 5,5 millioner m3 til vandløb og fjorde. Den ekstra mængde er regnvand og indsivning. Spildevandsnettet strækker sig over ca. 650 km, med ca spildevandstik, der tilsammen betjener ca forbrugere. 21

22 Desuden ligger spildevandsanlæggene meget spredt geografisk. Vi har derfor ca. 200 pumpestationer, som skal hjælpe spildevandet på vej til renseanlæggene. Disse pumpestationer er sårbare over for eksempelvis lynnedslag, men bliver overvåget centralt via et SRO-anlæg. Overvågningen giver stor driftssikkerhed, fordi medarbejderne via en vagtordning (24/7) hurtigt kan rykke ud og rette fejlene. Belastning af renseanlæggene Som det ses i tabel 2, har kravene for udledningen af renset spildevand været overholdt på alle 6 renseanlæg i Frederikssund Forsyning i årene Forureningsbelastningen på alle renseanlæggene har befundet sig en del under anlægskapaciteten. Tabel 2: Belastningstal for Frederikssund Forsyning Forureningsbe Anlægskap År lastning acitet Hydraulisk belastning (BOD)PE (BOD)PE m³/døgn m³/år Hyllingeriis Frederikssund Slangerup Tørslev Neder Dråby Vejleby Hydraulisk kapacitet tørvejr (m³/døgn) På figur 2 ses sammenhængen mellem den samlede vandmængde behandlet på alle 6 renseanlæg og den årlige nedbørsmængde indenfor de sidste 5 år. 22

23 Som det kan ses på figur 2 så har den øgede nedbør naturligvis en stor indflydelse på den mængde spildevand, der bliver behandlet på anlæggene. Det skal bemærkes, at nedbørsmængden er registreret på Frederikssund renseanlæg, og at den kan variere fra nedbørsmængden på de andre renseanlæg. Behandlet vandmængde og nedbør ,00 mm/år ,00 4,00 3,00 mio.m ,00 1, ,00 Nedbør Behandlet vandmængde om året Figur 2: Sammenligning mellem behandlet vandmængde og samlet nedbørsmængde på de seks renseanlæg fra

24 Rensningseffektivitet Billede: Ny ristebygning og sand-fedtfang på Frederikssund renseanlæg. Der skal bemærkes, at alle krav til udledning af spildevand er overholdt i hele periode Den gennemsnitlige rensningsgrad af spildevand på alle 6 renseanlæg kan observeres på figur 3. Organisk stof bliver fjernet med en rensningsgrad på minimum 98 % på alle renseanlæg, hvilket må siges at være meget tilfredsstillende resultater. Fjernelsen af kvælstof ligger også på et højt tilfredsstillende niveau for Hyllingeris og Tørslev renseanlæg med en rensningsgrad henholdsvis på 96 % og 97 %, mens på alle andre renseanlæg ligger niveauet mellem 91% og 95% Fjernelsen af fosfor ligger, bortset fra Frederikssund Renseanlæg, rigtigt pænt på alle renseanlæggene, nemlig mellem %, hvor Tørslev renseanlæg har imponerende 99 % af fjernelsen af fosfor. På Frederikssund Renseanlæg ligger fjernelsesniveauet på 87 %, men da fjernelsen af forfor primært sker uden brug af kemikalier, må det siges også at være rigtigt godt. 24

25 Rensningsgrad (%) Rensningseffektivitet 2015 Hyllingeris Frederikssund Slangerup Tørslev Neder Dråby Vejleby Organisk stof (BOD),kg Kvælstof (total N), kg Fosfor (total P), kg Figur 3: Procentvis fjernelse af organisk stof, fosfor og kvælstof på renseanlæg i Frederikssund Spildevand i Afløbskvalitet Afløbskvalitet af spildevand kan ses på figur 4: mg/l 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Afløbskvalitet 2015 Hyllingeris Frederikssund Slangerup Tørslev Neder Dråby Vejleby Kvælstof (total N), mg/l gennemsnit Max kvælstof Fosfor (total P), mg/l gennemsnit Max fosfor Figur 4: Afløbskvalitet i Frederikssund Spildevand i

26 Selvom alle de forskellige krav af maksimum indhold af kvælstof og fosfor i udløb er overholdt på alle 6 renseanlæg, kan det dog ses på figur 4, at afløbskvaliteten af vandet på Frederikssund renseanlæg er dårligere end på alle andre renseanlæg. Det gennemsnitlige indhold af kvælstof ligger på 2,88 mg/l, og som er meget bedre resultat i forhold til 2014, hvor indholdet lå på 5,16 mg/l. Indholdet af er dog steget en smule. I år ligger indholdet på 1,05 mg/l mod 1,03 mg/l i Ingen af tallene overstiger dog kravværdierne på henholdsvis 6 mg/l (kvælstof) og på 1,5 mg/l (fosfor). Spildevandsafgift Staten har indført en afgift på renseanlæggenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof. Spildevandsafgiften er en statsafgift, der er afhængig af den udledte mængde af de tre stoffer: fosfor, kvælstof og organisk stof. I 2015 udgjorde den samlede spildevandsafgift kr for alle 6 renseanlæg. Dette er vist på figur 5: Spildevandsafgift kr., % % % Organisk stof Kvælstof Fosfor Figur 5: Fordeling af spildevandsafgift mellem fosfor, kvælstof og organisk stof. Det ses tydeligt på figur 5, at spildevandsafgiften primært består af afgifter for udledte mængde af kvælstof og fosfor, nemlig henholdsvis 33 % og 47 % eller henholdsvis kr og kr

27 Fordelingen af den samlede spildevandsafgift i henhold til renseanlæggene kan ses på figur 6: Fordeling af Spildevandsafgift, kr % 7% % % % % Slangerup Frederikssund Hyllingeriis Vejleby Ndr. Dråby Tørslev Figur 6: Fordeling af spildevandsafgift i Som det ses på figur 6, betales den største del af spildevandsafgiften (67 % eller kr ) for Frederikssund renseanlæg. Det skyldes, at langt den største del af mængden af spildevand behandles på Frederikssund Renseanlæg. De resterende 5 renseanlæg betaler tilsammen mindre end 35 % af den samlede spildevandsafgift. Sammenhængen mellem spildevandsafgift og behandlet vandmængde kan ses på figur 7. kr Forhold mellem afgift og behandlet vandmængde 0,8 2,0 0, , ,7 0, Slangerup Frederikssund Hyllingeriis Vejleby Ndr. Dråby Tørslev Spildevandsafgift Vandmængde 1,0 mio. m3 Figur 7: Sammenligning mellem behandlet mængde spildevand og samlet spildevandsafgift for alle 6 renseanlæg i ,5 2,0 1,5 0,5 0,0 27

28 På figur 7 ses det hvordan de 6 renseanlæg ligger i forhold til spildevandsafgiften. Frederikssund renseanlæg er det dyreste renseanlæg med en afgift på 0,32 kr./m 3 og Tørslev er det billigste renseanlæg med en afgift på 0,08 kr./m 3. For de øvrige 4 renseanlæg ligger niveauet mellem 0,14-0,18 kr./m 3. Elforbrug Elforbrug på alle 6 renseanlæg i forhold til den behandlede spildevandsmængde i periode fra 2011 til 2015 kan ses på figur 8: Alle anlæg kwh m3/år Elforbrug, PST Elforbrug Rens Flow Figur 8: Elforbrug på alle 6 anlæg Der skal dog bemærkes, at det elforbrug, der er vist på figur 8, er det totale elforbrug. D.v.s. tallet består både at det elforbrug, der anvendes til rensning (Rens) samt elforbruget til pumpstationerne (PST). Fordeling af elforbruget i henhold til renseanlæggene, samt fælles elforbrug på pumpstationerne i perioden fra 2011 til 2015 kan ses på figur 9: 28

29 kwh Elforbrug Frederikssund RA Slangerup RA Hyllingeriis RA Tørslev RA Neder Dråby RA Vejleby RA Pumpestationer Figur 9: Elforbrug på alle renseanlæg, samt pumpestationer i På figur 9 kan ses, at der bruges en større del af el på Frederikssund RA. Dette falder fint sammen med det faktum, at det er her der renses og behandles den største del af spildevandmængderne. På figur 10 kan tilsvarende forhold ses mellem elforbruget (Rens+PST) og den behandlede spildevandmængde kwh Forhold mellem elforbrug og behandlet vandmængde 2,0 0,8 0,7 0,4 0, , Frederikssund Slangerup Hyllingeriis Tørslev Neder Dråby Vejleby Elforbrug, kwh Behandlet vandmængde, mio. m3 1,5 mio.m3 Figur 10: Sammenligning mellem behandlet mængde spildevand og samlet elforbrug ( Rens+PST) på alle renseanlæg i På figur 10 fremgår det tydeligt, at Hyllingeriis renseanlæg har det største elforbrug i forhold til den behandlede vandmængde. 2,5 2,0 1,0 0,5 0,0 29

30 Faktisk bruges der hele 1,32 kwh/mᵌ (i 2014 var 1,63 kwh/mᵌ), mens der på Tørslev renseanlæg kun bruges 0,63 kwh/mᵌ. Det kan ses i tabel 3: Tabel 3: Elforbrug til behandlet vand i Elforbrug, kwh Behandlet vandmængde, mio. m 3 kwh/m 3 Frederikssund ,0 0,94 Slangerup ,8 0,67 Hyllingeriis ,4 1,32 Tørslev ,7 0,63 Neder Dråby ,4 0,79 Vejleby ,2 0,93 Total ,53 Det skal dog bemærkes, at slamhåndteringen er flyttet fra Vejleby til Hyllingeriis renseanlæg samt at slam fra Neder Dråby renseanlæg behandles på Frederikssund renseanlæg, hvilket giver en del af forklaringen på det større El-forbrug på Hyllingeriis renseanlæg. 30

31 Frederikssund Renseanlæg Billede: Efterklaringstanken på Frederikssund renseanlæg Selve renseanlægget er fra 1974 og ligger på Marbækvej 2, 3600 Frederikssund og drives af Frederikssund Forsyning. Det rensede spildevand løber ud via en lukket ledning til Roskilde Fjord. Af tabel 4 og 5 er vist oversigter over belastningsanalyser, indløb og afløbskontrol. Samtidig vises forholdet mellem behandlet mængde spildevand og udgående stoffer fra Frederikssund renseanlæg på figur

32 Tabel 4: Belastningsanalyse indløb Frederikssund Renseanlæg. Enhed Indløb m 3 /d COD mg/l BOD5 modif mg/l (g/m 3 ) ,7 BOD5 g/d BOD5 målt som personækvivalent PE=60 g BOD/dag Total kvælstof, N mg/l 67,8 57,2 59,4 Total kvælstof, N g/d , , ,86 Kvælstof målt som personækvivalent PE=12g N/dag Total fosfor, P mg/l 9,2 7,7 8,3 Total fosfor, P g/d 46227, , ,3 Fosfor målt som personækvivalent PE=2,7 g P/dag Tabel 5: Afløbskontrol Frederikssund renseanlæg. Stof Enhed Afløbskrav Organisk stof mg BOD/l <15 2,0 2,3 2,1 3,6 3,4 3,40 Organisk stof mg COD/l <75 32,4 28,6 29,9 31,9 33,4 29,14 Kvælstof (total N) mg/l <6 4,65 2,93 2,67 5,13 5,16 2,88 Fosfor (total P) mg/l <1,5 0,36 0,35 0,37 0,73 1,03 0,39 Suspenderet stof mg/l <30 4,2 6,8 3,5 6 9,7 7,70 Som det fremgår af tabel 5, var alle kvalitetskrav for afløbsvand overholdt og vi kan konstatere, at driften af Frederikssund renseanlæg i perioden fra 2010 til 2015 var fuldt ud tilfredsstillende. Afløbsresultat på Frederikssund RA 14,0 2,5 ton/år 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 2,0 1,5 1,0 0,5 mio.m3/år 0, ,0 Vandmængde mio.m3/år Organisk stof ton BOD/år Fosfor ton/år Kvælstof ton/år Figur 11: Forhold mellem behandlet mængde spildevand og undgående stoffer på Frederikssund renseanlæg. 32

33 Billede: Gamle procestanke. I løbet af udføres en større renovering af Frederikssund renseanlæg. Billede: Anlæg af nye procestanke. 33

34 Den største renovering går på, at de gamle procestanke skal erstattes af nye, mere effektive og miljørigtige tanke. Det er i procestankene, at den biologiske rensning af spildevandet finder sted. De nye tanke vil blive anlagt med State of The Art -renseteknologi. Billede: Nye procestanke Dette vil sikre, at Frederikssund renseanlæg i mange år frem i tiden kan rense spildevandet fra Frederikssund og på sigt også den nye bydel Vinge på energi- og miljørigtig vis og med mindst mulig påvirkning af omgivelserne. Anlægsarbejdet forventes at blive afsluttet i løbet af Slamhåndtering Alt slam er klasse A og køres til udbringning på landbrugsjord. Slammet fra Neder Dråby renseanlæg (70 tons i 2015) er blevet kørt til Tørslev renseanlæg og slammet fra Vejleby renseanlæg (31 tons i 2015) er blevet kørt til Hyllingeris renseanlæg til efterfølgende afvanding. Slammet fra Slangerup renseanlæg afvandes på 10 slambede. Bedene har en forventet levetid på ca. 10 år før de skal tømmes og slammet kan køres på landbrugsjord. I 2015 blev bed 5 og 6 tømt og i alt ton slam med et tørstofindhold på 17,5% ( 370 ton ). De slammængder, som er kørt til udbringning på landbrugsjord i perioden fra 2011 til 2015, kan ses i tabel 6. Samtidig vises slammets tørvægt på figur 12: Tabel 6: Slammængder fra renseanlæg

35 Slam (tørvægt), t/år Frederikssund RA spildevandsslam, t. 3515,0 3196,4 3143,3 2857,0 2842,0 tørstof, t 744,8 687,9 628,7 571,4 597,0 Hyllingeris RA spildevandsslam, t. 871,2 598,0 684,0 660,0 948,0 tørstof, t 189,0 119,6 136,8 132,0 199,0 Tørslev RA spildevandsslam, t. 643,5 738,0 882,0 tørstof, t 128,7 147,6 185,0 Slangerup RA spildevandsslam, t. 2329,9 2113,0 2113,0 tørstof, t 548,2 502,0 370,0 Samlet spildevandsslam, t. 4386,2 6124,3 4470,8 6368,0 6785,0 tørstof, t 933,9 1355,7 894,2 1353,0 1351,0 Slam fra renseanlæg ,0 600,0 400,0 200,0 0, Frederikssund RA Hyllingeris RA Tørslev RA Slangerup RA Figur 12: Slam i tørvægt Billede: Slamcentrifuge på Frederikssund renseanlæg 35

36 Miljøfremmede stoffer i slam Ved anvendelse af slam (klasse A) på landbrugsjord, er der nogle grænseværdier for fire grupper af miljøfremmede organiske stoffer, som skal overholdes. Ifølge Slambekendtgørelsen drejer det sig om: DEPH-di(2-ethylhexyl) phtalat; LAS- lineære alkylbenzensulfonater; NPE-nonylphenol (+ethoxylater); PAH- polycykliske, aromatiske hydrocarboner; De gennemsnitlige målte koncentrationer af miljøfremmede stoffer i slam fra Frederikssund, Hyllingeris og Tørslev renseanlæg, samt Slangerup renseanlæg i perioden fra 2011 til 2015 er at finde i tabel 7. Tabel 7: Miljøfremmede stoffer i slam. Stof Enhed Afskærin Frederikssund RA Hyllingeriis RA Tørslev RA Slangerup RA gsværdi DEHP mg/kg TS 50 6,1 6,8 5,1 3,8 1,7 9,0 9,8 10,4 11,0 7,0 9,5 9,0 6,6 3,9 8,4 6,7 LAS mg/kg TS ,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 72,5 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50, NPE mg/kg TS 10 0,7 1,5 1,5 0,7 0,6 1,5 1,5 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 1,7 0,6 0,6 PAH mg/kg TS 3 1,1 1,0 0,4 0,6 0,6 0,4 0,3 0,3 0,3 0,5 0,5 0,7 1,0 0,9 0,6 0,7 Tungmetaller i slam Desuden skal der ifølge Slambekendtgørelsen også overvåges for koncentrationer af en række tungmetaller i slam, som disponeres til udbringning på landbrugsjord. I tabel 8 ses de gennemsnitlige målte koncentrationer på de tre renseanlæg fra 2011 til 2015:Tabel 8: Tungmetaller i slam. 36

37 Stof Enhed Grænseværdi Frederikssund Hyllingeriis Tørslev Slangerup RA Cadmium mg/kg P Kviksølv mg/kg P Bly mg/kg P Nikkel mg/kg P Zink mg/kg TS Kobber mg/kg TS Chrom mg/kg TS Tabel 7 og tabel 8 viser, at alle grænseværdierne for miljøfremmede stoffer og relevante tungmetaller i slammet er overholdt på alle 4 renseanlæg. 37

38 Ordforklaring BOD Biological Oxygen Demand. En målemetode, der angiver hvor meget ilt spildevandets microorganismer forbruger i en 5-dages periode til biokemisk iltning af organisk stof i spildevandet. COD Chemical Oxygen Demand. PE Personækvivalent. Den forureningsmængde, der svarer til, hvad en enkelt person udskiller. Anvendes i forbindelse med f.eks. dimensionering af renseanlæg. Fosfor/kvælstof Fungerer som næringsstof for algerne i åer, vandløb og havet. Hvis næringsstofindholdet i vandet er højt, vil der forekomme algeopblomstring om sommeren. Effekten er, at vandet bliver uklart, og algerne skygger for bundvegetationen, således at bundfaunaen og vegetationen får dårlige livbetingelser. Eksempelvis vil ålegræs kun kunne få lys nok på lavt vand. Når algerne dør, forbruges der ilt til forrådnelse. Iltkoncentrationen falder, og iltsvind kan forekomme med fiskedød og ødelæggelse af bunden i åer, vandløb og havet til følge. Ristestof Det første der fjernes på renseanlægget er ristestof, dvs. klude, vatpinde, toiletpapir og faste ekskrementer. TS Tørstof. 38

39 Konklusion: Dette regnskab viser, at Frederikssund Forsyning A/S forsætter med udføre grønne tiltag for at minimere energiforbruget i både administrationen og i driften. I 2015 blev der skaffet 2 nye hybridbiler, en til driften og en til administration. I alt råder Frederikssund Forsyning A/S nu over 2 el og 2 hybrid biler. På Frederikssund Spildevand A/S har forureningsbelastningen på alle renseanlæg befundet sig, som i årene før, under anlægskapaciteten. Desuden overholdes naturligvist alle de stillede krav til rensning af spildevandet, samt renheden af det udledte spildevand med stor margen. Der er fortsat en større renovering af Frederikssund renseanlæg i gang. Anlægget er det største anlæg under Frederikssund Forsyning A/S, hvorfor det også er her der behandles den største mængde af spildevand. Renoveringen forventes at blive færdigjord i løbet af Det nye anlæg skal være med til at sikre, at vi mange år frem i tiden kan rense spildevandet fra Frederikssund by og på sigt også fra den nye bydel Vinge på energi- og miljørigtig vis og med mindst mulig påvirkning af omgivelserne. Ligeledes er alle grænseværdier for indhold af tungmetaller og miljø-fremmede stoffer overholdt i det slam, som udbringes til landbrugsjord. På Vand A/S er alle indvindingstilladelser er overholdt. Der er stor fokus på at sikre en høj kvalitet og sikkerhed omkring vandforsyningen. Derfor har Frederikssund Vand indført DDS (Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed), samt indgået aftale med Egedal/Furesø Forsyning og Jægerspris private vandværk om at få leveret vand i tilfælde af forsyningsproblemer, så forbrugerne altid kan forsynes med vand. Herudover bruges der mange ressourcer på renovering af forsyningsnettet, som på sigt skal medvirke til at reducere ledningstab. Ledningstabet ligger i 2015 noget højere end i forhold til årene før, men kravet om max 10 % i ledningstab er overholdt. Alle krav til vandkvaliteten er overholdt. Samtidig har vi fokus på at reducere elforbruget både på vandværkerne og pumpestationerne. Trods generelt stigende udgifter lykkedes det at holde prisen på en m³ vand til vores forbrugere i 2015, på samme niveau som i både 2013 og 2014, nemlig på kr. 17,67 pr. m3 incl. alle statsafgifter og moms. 39