Orientering Hvad er problemet? Problemet bliver adresseret til lederne der ikke har været i stand til at give deres medarbejdere

Transkript

1 as Orientering I DETTE NUMMER - Hvad skete der lige med arbejdsglæden? 1 - Det frivillige arbejde udvikler nye kompetencer 3 - Det er fedt at være der for andre 5 - Hvis jeg ikke gør det, bli r det ikke gjort 6 - Er det etisk at tjene penge på virksomhedens sociale ansvar? 7 HVAD SKETE DER LIGE MED ARBEJDSGLÆDEN? Aldrig har så mange danskere følt sig kaldet til frivilligt arbejde eller at være aktive medborgere. Samtidig viser en undersøgelse af medarbejdertilfredshed, at arbejdsglæden og dermed motivationen blandt medarbejderne i private og offentlige danske virksomheder er faldet drastisk. Danskernes glæde ved at tage på arbejde er historisk lav og afløst af lede ved grådige topchefers håndtering af krisen og deres rekruttering af mellemledere uden menneskelige kundskaber, skriver Børsen fredag den 29. april i en foromtale af den internationale undersøgelse af medarbejdertilfredshed, konsulenthuset Ennova har udført og som blev offentliggjort den 3. maj. Lidt baggrund Hvert år bliver tilfredsheden blandt medarbejderne i private og offentlige virksomheder i 23 lande herunder Danmark, målt. Det danske konsulenthus Ennova har indsamlet besvarelser fra medarbejdere i 23 lande, heraf i Danmark. Danske virksomheder bryster sig af at have den bedste ledelsesstil i verden, men faldet i arbejdsglæden har haft den konsekvens at produktiviteten er faldet til den laveste blandt OECD landene, og EU-kommisionen mener at Danmarks vækst i innovation er stort set lig nul. Ifølge Ennovas undersøgelse er det galt med arbejdsglæden og motivationen på både det private og offentlige arbejdsmarked, og i en klumme i Weekendavisen uge 16, 2011 skriver Johanne Mygind under overskriften Sjæle i flammer at danskerne har mistet passionen og ikke elsker deres arbejde mere. Hvad er problemet? Problemet bliver adresseret til lederne der ikke har været i stand til at give deres medarbejdere tryghed i ansættelsen. Virksomhederne har under krisen ikke investeret i medarbejdernes faglige og personlige udvikling, og mange Danskerne har mistet passionen og elsker ikke mere deres arbejde... medarbejdere, i både offentlige og private virksomheder, føler ikke de bliver værdsat af deres nærmeste leder. De får ikke feedback på udførte opgaver, ligesom de har en opfattelse af at deres nærmeste leder aldrig skulle have haft et job som leder, fordi de mangler basale ledelseskompetencer, men har sublime faglige kompetencer og derfor burde være blevet ved deres læst. Velkommen Kære læser, I dette nummer af Orientering er temaet arbejdsglæde og fastholdelse af medarbejdere. Mange virksomheder har i de senere år oplevet at det kan være vanskeligt at fastholde medarbejdere. Konsulenthuset Ennova har netop offentliggjort en undersøgelse af medarbejdertilfredshed i 23 lande. Den bliver omtalt i artiklen Hvad skete der lige med arbejdsglæden? Artiklen og undersøgelsen må give stof til eftertanke på direktionsgangene og i HR afdelingerne i enhver virksomhed. Bliver der ikke taget aktion, bliver det vanskeligt at fastholde medarbejderne, og virksomhederne vil i løbet af kort tid opleve en eksplosion i jobskifter. For både private og offentlige virksomheder og deres medarbejdere kan et engagement i frivilligt socialt arbejde udvikle arbejdsglæde og nye kompetencer. Derfor kan virksomhedernes ønsker om at fastholde medarbejdere, skabe motivation og øget produktivitet passende gå hånd i hånd med at virksomheder indtænker et engagement i frivilligt socialt arbejde i deres CSR-politik. Emnet bliver behandlet i artiklen Det frivillige arbejde udvikler nye kompetencer og arbejdsglæde. I artiklen giver Generalsekretær i Diakonissestiftelsen, Hanne Thomsen, sit bud på hvordan og hvorfor private og offentlige virksomheder skal involvere sig i aktivt medborgerskab. Artiklen bliver fulgt op af nogle konkrete erfaringer fra frivilligt arbejde hvor det der driver værket for de der er aktive medborgere, bliver belyst. Spørgsmålet om det i det hele taget er etisk forsvarligt når virksomheder tjener penge på social ansvarlighed bliver behandlet i den sidste artikel i dette nummer. God inspirations- og læselyst Carsten Høi Partner

2 Ennovas undersøgelse afdækker at toplederne i deres iver efter at skabe resultater her og nu, under krisen, har satset benhårdt på at deres mellemledere skulle få styr på omkostningerne, hvilket har medført, at medarbejdernes faglige og personlige udvikling er sparket til hjørne. Ifølge undersøgelsen er medarbejdernes faglig og personlig udvikling blandt de faktorer, der har størst betydning for medarbejdernes arbejdsglæde og loyalitet over for deres Eksplosion i antallet af jobskifter Til Børsen siger adm. direktør i Ennova Henrik D. Sørensen at regnskabets time er nær fordi de utilfredse medarbejdere vil medføre en eksplosion i antallet af jobskifter i den kommende tid. Og det bliver dyrt, meget dyrt for virksomhederne. Lederne har i en undersøgelse spurgt ca af deres medlemmer om de søger nyt job eller forventer at gøre det inden for den nærmeste fremtid, og hver anden af dem siger at de sidder på spring til De utilfredse medarbejdere vil medføre en eksplosion i antallet af jobskifter. Og det bli r dyrt, meget dyrt... til virksomhedens kultur er et aktiv det er værds at satse på når virksomheden ønsker at fastholde sine dygtige og motiverede medarbejdere. Det er ikke noget problem at finde f.eks. en fagligt dygtig regnskabschef eller en ingeniør med speciale i nanoteknologi. Det vanskelige består i at finde den regnskabschef eller ingeniør der passer til virksomhedens kultur og derfor falder hurtigt til i denne. Derfor kan det være en fordel at bruge en ekstern konsulent som f.eks. et rekrutteringsfirma når virksomhederne skal ansætte nye medarbejdere. En af Høi & Thomassen A/S spidskompetencer er netop at tiltrække de medarbejdere 2 arbejdsplads. De faglige og personlige kompetencer bliver styrket gennem deltagelse i frivilligt arbejde Når medarbejderne i flere danske virksomheder deltager i frivilligt socialt arbejde i større omfang end nogensinde tidligere, kan årsagen blandt andet være at de i det frivillige arbejde føler sig mere værdsat det gør en forskel om de er der eller ej. Gennem det frivillige arbejde bliver de påskønnet, kombineret med at de deltager i et fællesskab om at skabe noget der er større end sig selv, og de får nogle kompetencer virksomhederne ellers ikke selv ville kunne give deres medarbejdere. at få et nyt job. Når en leder både er faglig kompetent og har lederegenskaber, vil medarbejdernes arbejdsglæde blomstre... Der vil således være udsigt til en betydelig vækst i personaleomkostningerne som følge af at der skal ansættes nye medarbejdere i stedet for de der rejser. Fastholdelse af medarbejdere Ifølge Børsen viser Ennovas undersøgelse, at når en leder både er faglig kompetent og har lederegenskaber, vil medarbejdernes arbejdsglæde blomstre, mens begejstringen daler når lederen er fagligt dygtig, men ikke besidder de lederegenskaber der skal til. Når virksomhederne bl.a. skal rekruttere ledere gælder det derfor om at de kan tiltrække dem der passer til deres kultur og kunne fastholde dem. Ledere der passer der matcher virksomhedens kultur. Når vi påtager os opgaven med at finde nye medarbejdere på direktions- og funktionschefniveau, mellemleder-, specialist- eller generalistniveau eller som administrative medarbejdere, sparer vi virksomhederne for mange penge. De får tid til at koncentrere sig om deres kerneydelser, udvikle deres forretning og tjene penge. De får motiverede og loyale medarbejdere, og de undgår udgifterne ved fejlansættelser. undersøgelsen kan hentes:

3 DET FRIVILLIGE ARBEJDE UDVIK- LER NYE KOMPETENCER OG AR- BEJDSGLÆDE 3 Den øgede interesse for at deltage i frivilligt arbejde skyldes at vi i vor moderne zapperkultur savner det oprindelige værdiskabende fællesskab. Drivkraften for mange i frivilligt socialt arbejde er et ønske om sammen med andre at skabe noget der er større end en selv. I dele af erhvervslivet har man også fået øje på betydningen af det frivillige sociale arbejde. Flere virksomheder er således begyndt at give deres ansatte mulighed for at de kan arbejde som frivillige i de frivillige organisationer - på virksomhedens regning. Der er en tendens til at virksomhedernes Corporate Social Responsibility (CSR) Virksomhedernes sociale ansvar - bliver udvidet til også at omfatte at medarbejdernes engagement i frivilligt socialt arbejde kan foregå i dele af arbejdstiden. I pensionsselskabet Skandia kan medarbejderne f.eks. i to timer om måneden udføre opgaver for en række frivillige organisationer, blandt andre Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors, Børns Vilkår og Kræftens Bekæmpelse. I disse organisationer giver halvdelen af Skandias medarbejdere en hånd med. Ud over at være hjælp til udsatte grupper, betragter Skandia det at kunne deltage i frivilligt socialt arbejde som et særligt personalegode. Vi går ikke blåøjet ud og påstår, at det kun er for samfundets skyld. Det giver også mere tilfredse medarbejdere og et godt omdømme som virksomhed. Derfor er det en win-win-situation, siger projektleder i Skandia, Vibeke Molin i en artikel i gratisavisen Urban. At virksomhederne får tilfredse medarbejdere og et godt omdømme som virksomhed, er formentlig årsagen til at Brancheorganisationen Dansk Erhverv har gjort det frivillige sociale arbejde og organisationerne bag til et fokusområde. Fra hattedamefilosofi til aktivt medborgerskab Vi har spurgt Generalsekretær i Diakonissestiftelsen, Hanne Thomsen, hvordan hun ser på erhvervslivets stigende interesse for det frivillige sociale arbejde. Hanne Thomsen, Generalsekretær i Diakonissestiftelsen i København Hanne Thomsen har flere års erfaring med organisering af frivilligt socialt arbejde bl.a. som leder af missionen blandt hjemløse, hvor hun har været opsøgende gadeplanmedarbejder og involveret i Mændenes Hjem på Vesterbro i København, fra Boligforeningen 3B hvor hun var projektleder på bl.a. byudviklingsprojektet i Urbanplanen og som generalsekretær i Diakonissestiftelsen. Det frivillige sociale arbejde var oprindelig båret af en hattedamefilosofi, og mange af erhvervslivets fremmeste mænd har da også ydet store kontante bidrag til det sociale arbejde rundt omkring gennem mange, mange år, siger Hanne Thomsen. Der foretrækker at se frivilligt socialt arbejde, ja alle former for frivilligt arbejde som et udtryk for aktivt medborgerskab. Det kan man ikke betale sig fra, da det aktive engagement af den enkelte borger er forudsætningen. Hanne Thomsen ser aktivet medborgerskab som et udtryk for: samfundet vi, i stedet for: samfundet de, og det er en af årsagerne til at der er sket et væsentligt skred væk fra at opfatte bl.a. erhvervslivets støtte til det frivillige arbejde som udtryk for en hattedamefilosofi. Hanne Thomsen ser det som noget uhyre positivt og vigtigt at interessen for det frivillige sociale arbejde bliver en del af virksomhedernes CSR og at alle frivilligorganisationer og -institutioner skal være åbne overfor for dette. De frivillige organisationer og institutioner kan derfor i samarbejde med erhvervsvirksomhederne udvikle projekter som virksomhederne og deres medarbejdere kan støtte, i stedet for primært at rette deres indsats mod allerede etablerede projekter og frivilligorganisationer ved at give dem kontante bidrag eller at stille deres medarbejdere til rådighed for projekterne. Frivilligorganisationerne og erhvervsvirksomhederne skal udvikle nye frivilligprojekter i fællesskab, siger Hanne Thomsen og giver et par eksempler. En finansiel virksomhed kunne f.eks. sammen med en almen boligorganisation involvere sig i gældsrådgivning for de beboere der har store økonomiske problemer. Ved at stille sin professionelle ekspertise til rådighed for beboerne får boligorganisationen og dens beboere løst et fælles problem: Boligorganisationen undgår tab på lejere der f.eks. er kommet i restance med at betale husleje og beboere med ondt i økonomien

4 Om Diakonissestiftelsen Diakonissestiftelsen er en diakonal selvejende organisation, der bygger på folkekirkeligt grundlag og danner ramme om Diakonifællesskabet for diakoner og diakonisser. Diakonissestiftelsen er en værdibaseret aktør i kirke og samfund, og lægger vægt på faglig-hed, nærvær og gæstfrihed. Diakonissestiftelsen bringer håb til mennesker i udsatte situationer gennem holdning, handling og udvikling. Om Hanne Thomsen Hanne Thomsen er født og vokset op i Vodskov i Nordjylland. Hun har en matematisk/fysisk studentereksamen fra Aalborg Katedralskole og har i tre år læst teologi på Københavns Universitet. Seks års studiejob på Frøken Josephine Schneiders Børnehjem resulterede i et uddannelsesskift og Hanne Thomsen blev i 1987 uddannet som socialpædagog. får opstillet en gældsafviklingsplan. Dette er allerede sket gennem en aftale Finansforbundet og en række pengeinstitutter har lavet med Mødrehjælpen, hvor medarbejderne fra pengeinstitutterne hjælper med at udarbejde gældssaneringsplaner for Mødrehjælpens brugere. Et andet eksempel kunne være at f.eks. en persontransportvirksomhed involverer sig i et projekt sammen med en handicapidrætsorganisation hvor virksomheden stille busser og medarbejdere til rådighed for idrætsforeningen, så dens medlemmer kan få mulighed for at deltage i deres idræt rundt om i landet. Når man er i en social udsat position, er det vigtigt at man får mulighed for at få adgang til mennesker der har en position. Den har såvel medarbejdere som virksomhederne i de nævnte eksempler. Det kunne sagtens være projekter som en virksomhed og dens medarbejdere udviklede i samarbejde med frivilligorganisationer og -institutioner, siger Hanne Thomsen. Udvikling af kompetencer og arbejdsglæde Danskernes glæde ved at tage på arbejde er på et historisk lavt niveau, viser den undersøgelse af medarbejdertilfredshed det danske konsulenthus Ennova har lavet og som blev offentliggjort den 3. maj Den er omtalt i Børsen den 29. april 2011 under over- Henrik D. Sørensen, Ennova til Børsen i en kommentar til undersøgelsen hans firma har lavet. I Weekendavisen uge 16, 2011 kommenterer Johanne Mygind i en klumme under overskriften Sjæle i Flammer på den manglende glæde og entusiasme mange danskere føler ved at gå på arbejde. Hanne Thomsen giver et par gode råd til virksomhederne. Se det aktive medborgerskab som en udvikling af kompetencer medarbejderne ellers ikke ville få udviklet, og det ganske gratis. Virksomheder der har et aktivt medborgerskab som en del af deres CSR, skaber på denne måde motivation og arbejdsglæde, der er med til at fastholde deres medarbejdere. Det er Hanne Thomsens erfaring fra forskellige projekter, hun i sit arbejdsliv selv har været med til at organisere, og bygget op omkring frivilligt arbejde. Dansk erhvervsliv skal forstå at det at deres medarbejdere er involveret i et aktivt medborgerskab, er en udvikling af kompetencer som virksomhederne også kan få brug for i det arbejde de tjener penge på, siger Hanne Thomsen. Her i det europæiske frivillighedsår har hun taget initiativ til at Diakonissestiftelsen støtter deres medarbejdere og studerende i at udvikle et aktivt medborgerskab. Socialpædagoguddannelsen er sidenhen blevet suppleret med en række faglige kurser, projektlederuddannelse og senest kursus i offentlig ledelse, KIOL, i Som 27-årig fik Hanne Thomsen sit første lederjob i Missionen blandt Hjemløse. I denne periode blev hun aktiv i byfornyelsen på Vesterbro, var medstifter af og blev sekretær for den europæiske hjælpeorganisation Feantsa. I 1993 blev hun stabsmedarbejder i Fællesadministrationen 3B, hvor hun fungerede som informationssekretær, boligsocial koordinator og udviklingskonsulent. I samme periode blev hun bestyrelsesmedlem i Socialdemokratiet, medlem af BR og socialudvalgsformand for Valby Bydelsråd samt påtog sig hvervet som formand for Mændenes Hjem og næstformand for Missionen blandt Hjemløse. I 2003 blev Hanne Thomsen projektleder i Byudvikling i Partnerskaber, hvor hun arbejdede med at udvikle livs- og boligkvalitet i Urbanplanen på Amager. Hanne Thomsen er på denne baggrund kendt som en eftertragtet oplægsholder i boligsektoren. Efter jobbet i 3B kom Hanne Thomsen til generalsekretærstillingen på Diakonissestiftelsen i I dag er Hanne Thomsen formand for Missionen blandt Hjemløse, medlem af FU for Socialpolitisk Forening og medlem af Rådet for Socialt Udsatte. skriften: Dansk arbejdsglæde bombet ti år tilbage og i artiklen Hvad sket der lige med arbejdsglæden i dette nummer af Orientering. Medarbejderne skriger efter faglig og personlig udvikling, som er den faktor, der betyder mest for deres selvværd, deres arbejdsglæde og loyalitet overfor deres arbejdsplads, siger adm. direktør Hun tror at Diakonissestiftelsen på den måde får tilfredse og loyale medarbejder. Inden for sit ansvarsområde på Diakonissestiftelsen lægge Hanne Thomsen da også vægt på at medarbejdernes aktive engagement som borgere indgår i deres karriere- og kompetenceudviklingsplaner som ansatte på Diakonissestiftelsen.

5 DET ER FEDT AT VÆRE DER FOR ANDRE Næsten alle organisationer og institutioner der beskæftiger sig med frivilligt socialt arbejde har i de seneste par år oplevet en massiv tilgang af frivillige. De frivillige er ofte folk der er gået på efterløn eller på anden måde har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Også aktive på arbejdsmarkedet og unge melder sig nu som frivillige. se fjernsyn sammen med. 5 Diakonissestiftelsen ligger vis a vis den tidligere Kgl. Porcelænsfabrik på Frederiksberg i et prægtigt bygningskompleks fra 1800 tallet. Diakonissestiftelsen er arbejdsplads for ca. 550 mennesker og herudover deltager ca. 240 personer i en række af de frivilligprojekter Diakonissestiftelsen selv har etableret eller er partner i sammen med andre organisationer der organiserer frivilligt socialt arbejde. Herudover er der studerende på Diakonissestiftelsen. Orientering har talt med John Svane, 24 år og sociologistuderende på Københavns Universitet og Mette Mortensen, 30 år, og som studerer dansk og statskundskab på Københavns Universitet, om det at være frivillig. John er frivillig på det Hospice Diakonissestiftelsen driver, og Mette er frivillig på et herberg for hjemløse kvinder som Diakonissestiftelsen driver sammen med Kirkens Korshær. Mette Mortensen er en af mange frivillige, der gør en forskel. Jeg er her ikke for min egen skyld, men for projektet Min interesse for frivilligt socialt arbejde opstod da jeg skulle skrive en opgave om aktiv dødshjælp i forbindelse med mit studie, fortæller John. Da jeg undersøgte begrebet aktiv dødshjælp, analyserede jeg også hvad Hospice-tanken går ud på, og jeg opfatter Hospice som et værdigt alternativ til aktiv dødshjælp. Det er derfor jeg har meldt mig som frivillig på Diakonissestiftelsens Hospice. Mette meldte sig først som frivillig lektiehjælper i Dansk Flygtningehjælp. Jeg troede det ville se godt ud på mit CV, siger hun. Da hun havde arbejdet der ½ år, stoppede hun fordi jeg gjorde det for min egen skyld og ikke for nogle andre Efter yderligere et ½ år så Mette en annonce i Hus Forbi hvor man søgte frivillige til et kvindenødherberg på Vesterbro i København, og det søgte hun. John og Mette mener der er forskel på at arbejde som frivillig i projekter hvor man har at gøre med mennesker som f.eks. er i en udsat social position eller som kan have behov for personligt nærvær, i forhold til at arbejde som frivillig i organisationer hvor man f.eks. samler penge ind til støtte for organisationens arbejde. Jeg har en helt klar opfattelse af at jeg er med til at gøre en forskel for de kvinder der benytter herberget, siger Mette. Hvis vi bliver nødt til at lukke en enkelt nat, fordi vi ikke kan skaffe frivillige nok, føler vores brugere at vi svigter dem. Jeg er der altså for deres skyld og ikke for min egen. For John er det projektet tankegangen bag hospice der betyder noget for hans arbejde som frivillig, selvom han også får meget ud af kontakten med de professionelle medarbejdere (sygeplejersker og sosuassistenter), som at tage sig af patienternes personlige og medicinske pleje og med patienterne. Som frivillig er han med til at tage del i den menneskelige kontakt til patienterne, dvs. sørger for at der er kaffe, at blomsterne bliver vandet, at der er aviser, at patienterne f.eks. har nogen at John Svane vil ikke undvære det frivillige arbejde på Diakonissestiftelsens hospice. Mette har vagt ca. hver anden uge fra kl. 21 aften til 9 næste morgen sammen med en anden frivillig. John har vagt på Hospicet i ca. 6 timer en gang månedlig. På hospice kan det, på grund af den store interesse for at være frivillig der, være svært at få en vagt mere på hverdage hvis man ønsker det. Man kan for det meste altid få en vagt i weekenden. Problemet er at finde en vagt som passer med ens eget skema. Helt fyldt op er der ikke, siger John. På herberget har det været anderledes. Her har man nogle gange måtte holde lukket fordi en af de frivillige var syg, og man ikke kunne skaffe en anden, men sådan er det ikke mere. Mette og John fortæller at de fleste at de frivillige på Hospice og i Herberget er efterlønnere eller personer med en professionel baggrund inden for social- og sundhedsområdet, der er gået på pension, og at der ikke er ret mange unge frivillige i deres projekter. Zapperkulturen har ikke betydning for valg af frivilligt arbejde Hvis jeg skulle være frivillig i et andet projekt, ville det helt sikkert have noget med socialt arbejde at gøre, siger Mette. Det kan være rigtig livsbekræftende at

6 arbejde med døende og det har været med til at sætte problemstillingen om aktiv dødshjælp i perspektiv for mig, jeg ville helt klart vælge at blive frivillig på et Hospice igen, hvis jeg ikke kunne være her længere, siger John. Vigtigt at virksomheder bliver involverede i frivillige sociale projekter Virksomheder der interesserer sig for om deres medarbejdere deltagere i frivilligt socialt arbejde, sender et vigtigt signal som kan være med til at rekrutte- ringsbasen til det frivillige arbejde bliver bredere, så det ikke kun er dem med de videregående eller mellemlange uddannelser der er frivillige. Det er klart at man får nogle kompetencer som frivillig, man kan bruge i sit arbejdsliv, jeg ved blot ikke om arbejdsgiverne lægger vægt på det når de ansætter medarbejdere eller i forbindelse med karriereudviklingen internt i virksomhederne, siger Mette. Hvis medarbejdere i en virksomhed skal deltage i frivilligt arbejde, er det vigtigt at det sker på deres egne præmisser og ikke på virksomhedens, siger John og tilføjer: Det frivillige sociale arbejde mister sin særegenhed når det bliver pålagt en ude fra. Det er problematisk at en virksomhed prøver at udnytte det uegoistiske stykke arbejde, som de frivillige gør til egen fordel ved at profilere sig selv som en virksomhed, der tager socialt ansvar.. 6 HVIS JEG IKKE GØR DET, BLI R DET IKKE GJORT Steen Christiansen, 43 år, ildsjæl i den lokale idrætsklub, gift med Dorte, far til 3 børn i alderen 4-12 år, bor i parcelhus i landsby på Midtsjælland, arbejder i København som partner i IT-virksomheden SeaPay, og er involveret i stort set alle aktiviteter der har med skole, fritid og landsbyens ve og vel at gøre. Steen Christiansen har fart på, lange arbejdsdage med jævnlige opgaver i udlandet, fra Tyskland til Singapore. Alligevel har han overskud nok til at engagere sig i sine børns fritidsaktiviteter og i landsbyens ve og vel. Vores samfund har udviklet sig sådan, at vi kan vælge at engagere os i det nære det lokale eller vi kan vælge at engagere os i husalteret (Tv et!). Jeg har valgt det første: det nære det lokale. Af flere grunde: Min datter og søn er blevet rigtig glade for at spille floorball (Ishockey uden skøjter) i den lokale idrætsforening. Sportsgrenen er relativ ny i byen, der ellers er domineret af fodbold, håndbold og badminton, så vi starter sådan set fra scrach med pigeholdet. Jeg fungerer som holdleder og ildsjæl ved siden af mit bestyrelsesarbejde. I al beskedenhed, har vi (træneren og jeg), fået udviklet holdet så meget i løbet af denne sæson, at pigerne er begyndt at gøre sig gældende og spiller rigtig godt mod nogle af drengeholdene fra Benløse (en af de helt store klubber i DK). To af pigerne skal til august til talentudvikling i Sverige et af de absolutte topnationer i floorball. Hvorfor gør du det? Hvis ikke jeg gjorde det gjorde ingen det og holdet ville sandsynligvis blive Steen Christiansen er en af de få frivillige i lokalsamfundet, der gør en forskel på, om børnene kan dyrke sport. opløst og gå til grunde. Og hvad skal min børn så lave? Det er vigtigt at de har noget at se frem til efter skoletid. I en landsby som denne, kommer bussen 3-4 gange i løbet af døgnet, så der sker absolut ingenting med mindre vi selv gør noget ved det. Og det er der desværre de færreste der gider. Det er blevet meget moderne, at forældre afleverer deres børn til træning og kamp men glemmer at det er frivillige ledere og ildsjæle der ofrer noget for at deres børn kan dyrke noget de kan lide. Nogle forældre ser det faktisk som en udvidet SFO. På dette hold er vi heldige. Det er lykkedes at motivere et par forældre der hjælper med at stille bil til rådighed når vi spiller på udebane. Ellers kunne det slet ikke lade sig gøre. Men jeg må også understrege, at det er Tordenskjolds soldater: Det er de samme forældre der lægger bil til, og de samme forældre der gør, at tingene overhovedet kan lade sig gøre. Gør du det for din egen skyld eller er det for børnenes skyld? Både og. Som sagt sker der ikke meget i denne by vi skal selv få tingene til at ske. Men jeg er faktisk selv blevet rigtig glad for at spille floorball og spiller selv et par gange om ugen. Men jeg kan da godt være usikker på, om jeg fortsætter som holdleder, hvis børnene vælger noget andet. Jeg bruger trods alt mellem 6-10 timer på holdet om ugen. Hvad giver det dig, Steen? Glæden ved at give føles meget større end taknemligheden ved at modtage. Altså, når vi vinder en kamp ved et stævne. At se den glæde og stolthed børnene fyldes med, når de sidst på dagen får medaljer og bliver fotograferet af deres forældre og bedsteforældre, så glemmer jeg lidt at dagen startede søndag morgen kl. 7 med at samle børn op, at få koordineret transport med andre forældre, for der er altid nogle forældre der melder sig syge lørdag aften, få omklædt, snørret børnenes sko, gjort

7 klar til kamp, sørge for at alle får noget at drikke og spise (sundt!), hjælpe dem med at finde forsvundne mobiltelefoner, låne dem shampoo, dæmpe en ophidset forælder der brokker sig over dommeren, fordele spillertøj til vask osv. Skulle jeg koge det ned til én sætning, så er det vel, at det gør en forskel om jeg er med eller ej. Hvor finder du overskuddet? Det er også svært indimellem. Men jeg kan bare ikke skuffe de børn. De har glædet sig hele ugen til kamp i weekenden. Men overskuddet, siger du. Hmm, jeg ser ikke så meget fjernsyn, er god til at multitaske. Og kan arbejde næsten overalt. Jeg er god til at planlægge og styre min tid. Men når jeg kigger tilbage i kalenderen, så kan jeg se, at jo mere travlt jeg har på jobbet jo mere overskud har jeg til at involvere mig i floorball-klubben (Falcons FC). Nu har jeg heldigvis en bedre halvdel som også interesserer sig for, at vores børn trives, så hun er lige så meget med i det som jeg er bare ikke officielt. Vi har lige været hele familien til landsstævne i floorball i Frederikshavn fra fredag til søndag. Det koster jo lidt hjemme i haven, men så må vi bare tage et par aftener til hjælp i løbet af ugen, så vi kan få styr på ukrudtet og klippet plænen. Nåja, så skal huset også snart males det er et svensk træhus, så der skal jo hænges en hel del maling til tørre! Er der noget læring som holdleder du kan tage med på jobbet? Næhh, det er faktisk omvendt. Det kræver sin mand (eller kvinde) at holde styr på 8-9 unger til stævner med mange mennesker. Overblik, timing med forplejning, have styr på hvilke baner og klokkeslæt vi skal spille på, være konfliktløser mellem børnene, tale med forældre der ikke forstår hvorfor deres pode ikke spiller hele tiden, sørge for at børnene er klar når vi skal spille osv. Det er kompetencer jeg har med mig fra jobbet. Men du er også aktiv i andre dele af byens aktiviteter? Ja, jeg deltager til generalforsamlingerne i byens vandforsyning og i lokalrådet. Især mht. lokalrådet ærgrer det mig, at så få borgere i lokalområdet støtter op om rådets aktiviteter. Det er træls med de små fremmøder. Sagen er, at jo mindre vi råber politikerne op, jo mindre bliver vores behov herude taget alvorligt, og vi bliver glemt og nedprioriteret. Så enkelt er det. Ja, så er jeg selvfølgelig med i grundejerforeningens aktiviteter. Også her er det begyndt at halte med beboernes lyst til at deltage i fælles aktiviteter. Hvad skal der til for at få flere ildsjæle som dig, Steen? Godt spørgsmål. Vi skal måske vænne hinanden til at være mindre forvænte og lære hinanden at hvis du vil forandringer, så skal du involvere det ansigt du møder, når du kigger dig i spejlet. 7 ER DET ETISK AT TJENE PENGE PÅ VIRKSOMHE- DENS SOCIALE ANSVAR- LIGHED? Store danske virksomheder har sat deres sociale ansvarlighed (Coorporative Social Responsibility) i system og den skal kunne aflæses på bundlinien. Derfor støtter man kun socialt, etisk eller miljøforsvarlige projekter når der er penge i det. I de senere år er der dukket stadig flere historier op om virksomheder der har en stærk social, etisk og miljømæssig profil, men den smukke moral blegner, når det kommer til at efterleve det man skriver i sin CSR politik. DR har i dokumentarudsendelser vist hvordan store skandinaviske virksomheder, herunder også danske, har bidraget til at f.eks. latinamerikanske landarbejdere er blevet syge af sprøjtegifte produceret i Danmark. Hvordan kinesiske arbejdere er blevet budt uhyrlige løn- og arbejdsvilkår, selv efter kinesiske forhold, af en stort amerikansk IT-virksomhed. Mange danskere fik aftenkaffen galt i halsen da de på TV så gæs i Ungarn blive plukket levende for at levere dun til dyner. Eller den evigt tilbagevendende historie om at danske minkavleres evne til konstant at komme i offentlighedens gabestok fordi de mishandler deres mink. Revisionsfirmaet Deloitte har for nyligt offentliggjort en undersøgelse, der viser at danske virksomheder over en bred kam tilsyneladende er dårlige til at implementere deres CSR i en overordnet politik. Corporate Social Responsibility Virksomhedernes sociale ansvar, CSR, er en bred betegnelse for tiltag, hvor virksomheden tager særlige hensyn til miljøet og arbejdsvilkårene for sine ansatte i et omfang, der rækker udover de lovgivningsmæssige krav. Der er typisk tale om virksomheder, der opererer internationalt og derfor arbejder med ansvarlig leverandørstyring. Begrebet opstod i USA i begyndelsen af 1900-tallet, men blev for alvor udbredt i 1980erne og 1990erne i takt med globaliseringen. I Danmark kom CSR på dagsordenen i løbet af 00erne. Siden 2008 har det været et lovkrav, at alle virksomheder med over 250 ansatte og en omsætning på 286 millioner kr. skal redegøre for, om de har en CSR-politik i deres årsrapport. Kritikere har argumenteret med, at CSR blot er en måde for virksomhederne til at undgå kritik, og at der ikke er dokumentation for, at særlige CSR-aktiviteter er med til at forbedre den måde, virksomhederne driver deres forretning på.

8 Afhænger ansvarligheden af brandingudbyttet? Desværre er der noget der tyder på, at nogle virksomheder i højere grad vægter det positive spin-off i deres branding højere end et reelt ønske om at støtte f.eks. sociale projekter. Når man støtter et socialt projekt eller skal vise fortalte nu afdøde skipper Mogens Frohn-Nielsen fra Fulton-stiftelsen at han havde søgt om penge hos et par af de store producenter af motorer til skibe, så motoren på Fulton kunne blive udskiftet. Producenterne ville gerne sponsere en ny hovedmaskine til Fulton hvis det kom til at fremgå af stiftelsens Op til 2 års garanti Hos høi & thomassen as er det muligt at opnå helt op til to års garanti på rekrutteringsløsninger. deres fabrikker. Det ønskede ingen af producenterne. Den tidligere Gobi købmand i Valby i København greb spørgsmålet om social ansvarlighed helt anderledes an da han for år tilbage indledte et samarbejde med kommunen om unge utilpassede kunne komme i praktik i hans forretninger og hvor han efter endt praktikophold garanterede at han ville give de unge enten et job eller en uddannelse som butiksassistent. sin ansvarlighed i miljøspørgsmål, bliver det kun støttet hvis der er penge i det. Det er på den måde CSR bliver en del af forretningen og skal kunne aflæses på bundlinien, siger Preben Sørensen, leder af Deloittes CSR-rådgivning til Business.dk. CSR er ikke noget nyt Under et foredrag i midten af 1970 erne høi & thomassen as tilbyder vores kunder HR ydelser hvor man ikke ønsker at gøre brug af vores samlede rekrutteringsydelse: Udarbejde job- og personprofil Udarbejde og indrykke stillingsannoncer på Internettet eller andre medier Screening af kandidater Samtaler med kandidater Kandidatvurdering markedsføringsmateriale, at producenten af motoren havde betalt og installeret den nye hovedmaskine i skibet, frit og kvit. Problemet for Mogens Frohn var at han hellere ville have pengene end motoren, eller alternativt at de to motorproducenter ville ansætte nogle af eleverne på Fulton som lærlinge på Gobi-købmanden forlangte ikke at kommunen skulle reklamere for at den havde indgået en aftale med ham. Han viste blot sin sociale ansvarlighed (uden at den i øvrigt var en nedskrevet politik). Du kan lige så godt komme i gang! Preben Sørensen fra Deloitte mener, som mange andre eksperter med indsigt i CSR-rådgivning, at virksomhederne ligeså godt kan komme i gang med at få udviklet og implementeret en CSRpolitik. Kravene om at virksomhederne udviser reel social ansvarlighed vil vokse i de kommende år, og CSR vil blive en ligeså naturlig del af en virksomheds politik, som at alkohol på arbejdspladserne er bandlyst, og at rygning ikke bare er forbudt i kantiner og tilladt i særlige rygerum, men er bandlyst på hele virksomhedens område. Personprofilanalyser, inkl. tilbagemelding til kunde og kandidat Referencetagning Individuel kompetencevurdering Vil du vil vide mere om CSR, kan du se det på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside hvor du også kan finde værktøjet, CSR-kompasset. høi & thomassen as: København: Stakkesund 1, 2100 København Ø - Sjælland: Jens Hansensvej 7, 4100 Ringsted - Jylland: Gludvej 13, 7130 Juelsminde 8 tlf info@ht-rekruttering.dk