JUNI 2016 ROSKILDE KOMMUNE EVALUERING AF BEVÆGELSE PÅ ERHVERVSSKOLER

Transkript

1 JUNI 2016 ROSKILDE KOMMUNE EVALUERING AF BEVÆGELSE PÅ ERHVERVSSKOLER

2 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk JUNI 2016 ROSKILDE KOMMUNE PROJEKT BEVÆGELSE PÅ ERHVERVSSKOLER EVALUERING PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT 1 Juni, 2016 AYOE, HLE, CMMX HLE AYOE

3 EVALUERING AF BEVÆGELSE PÅ ERHVERVSSKOLER INDHOLD 1 Indledning Rapportens opbygning 1 2 Resume 2 3 Baggrund Projektet Bevægelse på erhvervsskoler 7 4 Evalueringens formål og metode Dataindsamlingsmetoder 11 5 Evalueringens resultater Projektets relevans og økonomi Projektimplementeringen Udbyttet for projektets deltagere 31 6 Konklusion og anbefalinger Konklusion Anbefalinger 39 BILAG Bilag A Bevægelsesoversigt 42

4 EVALUERING AF BEVÆGELSE PÅ ERHVERVSSKOLER 1 1 Indledning Indhold Denne rapport indeholder en evaluering af projekt Bevægelse på erhvervsskoler. Projektet Projektet er et af tre delprojekter i breddeidrætsinitiativet Idrætten slår til for alle, som Roskilde Kommune har fået støtte til fra Kulturministeriet og Nordea Fonden i perioden De to øvrige projekter er Foreningslivet ind i Folkeskolen og Idræt til selvorganiserede grupper. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Roskilde Kommune, Roskilde Handelsskoles Grunduddannelse (HG) og Dansk Idrætsforbund (DIF) om at tilbyde eleverne på Handelsskolen idræt i organiserede rammer, hvor foreningslivet vil være den centrale aktør. Projektets formål er dermed at udvikle en realistisk struktur, som gør det muligt for erhvervsskoler at forankre bevægelse som en naturlig del af undervisningsdagen uden at skolen tilføres store økonomiske omkostninger efter projektophør. Med projektet ønskes der at få skabt en model, så andre erhvervsskoler kan implementere de projektmæssige erfaringer. Evalueringens fokus Evalueringen er gennemført af COWI og er primært baseret på desk research, workshop med projektlederne og kvalitative interviews med nøgleaktører. Fokus i evalueringen har været på indsamle erfaringer og læring, som kan være med til at udvikle en model for, hvordan idræt og bevægelse forankres som en naturlig del af skolernes struktur. 1.1 Rapportens opbygning Rapporten indeholder foruden nærværende indledning følgende kapitler: Resume (kapitel 2) Baggrund (kapitel 3) Evalueringens formål og metode (kapitel 4) Evalueringens resultater (kapitel 5) Konklusioner og anbefalinger (kapitel 6).

5 2 EVALUERING AF BEVÆGELSE PÅ ERHVERVSSKOLER 2 Resume Bevægelse på erhvervsskoler er titlen på et delprojekt i breddeidrætsinitiativet Idrætten slår til for alle, som Roskilde Kommune har fået støtte til fra Kulturministeriet og Nordea Fonden i perioden Projektet har haft for øje at gøre bevægelse og idræt til en naturlig del af undervisningen på en erhvervsskole ved at tilbyde eleverne på Roskilde Handelsskole idræt i organiserede rammer, hvor foreningslivet vil være den centrale aktør, samt forsøgsvis ved at integrere bevægelse i læringsrummet. Dette for at introducere flere unge til foreningslivet og for at undersøge om øget bevægelse kan nedsætte frafaldet på erhvervsskolen. Projektets formål er dermed at udvikle en realistisk struktur, som gør det muligt for erhvervsskoler at forankre bevægelse i undervisningsdagen, uden at skolen tilføres store økonomiske omkostninger efter projektophør. COWI har stået for evalueringen af Bevægelse på erhvervsskoler. Evalueringen vurderer implementeringen af projektet med afsæt i den valgte model for at forankre idræt og bevægelse som en naturlig del af skolernes struktur og giver viden om læringen. Herudover vurderer evalueringen målgruppernes udbytte af projektet. Endelig uddrager evalueringen samlede konklusioner og peger på anbefalinger. Projektets resultater Evalueringen af projektet Bevægelse på erhvervsskoler viser, at det i projektperioden er lykkes: at nedbringe antallet af elever, der falder fra deres uddannelse i løbet af det første år blandt de elever, der har deltaget i bevægelsesforløbene. Knap en tredjedel flere elever formår at fastholde studierne set i forhold til kontrolholdene. at motivere til bevægelse samt øge trivslen og sammenholdet blandt de elever, der har deltaget i bevægelsesforløbene. at udvikle og implementere en samarbejdsmodel mellem idrætsforeningerne og erhvervsskolen, som gør det muligt at integrere bevægelse som en obligatorisk del af fagudbuddet. at finde en fast struktur og et indhold i bevægelsesforløbene, som gør forløbene implementerbare og attraktive hos såvel foreningerne som hos lærerne. Konklusioner Evalueringen viser, at projektet med succes har formået at tilbyde idræt i organiserede rammer i samarbejde med foreningslivet. Projektet har dermed modbevist antagelser om, at foreningerne ikke vil være i stand til at åbne dørene for skolerne i dagtimerne. Evalueringen viser, at såfremt bevægelsesforløbene ligger på faste tidspunkter, og dette tidspunkt er kendt i god tid i forvejen, så kan foreningerne sagtens finde ressourcer til at indgå i et samarbejde i dagtimerne. Det der driver foreningerne er primært den anerkendelse, der ligger i at deltage i samarbejdet og den

6 EVALUERING AF BEVÆGELSE PÅ ERHVERVSSKOLER 3 synliggørelse af de enkelte idrætsgrene, som deltagelsen muliggør. Hertil kommer, at deltagelsen i samarbejdet har betydet, at de enkelte idrætsforeninger har fået en mere direkte adgang til Kultur- og Idrætsafdelingen i Roskilde Kommune, og dermed bedre muligheder for løbende at drøfte andre anliggende til gavn for foreningens øvrige medlemmer. Samtidig viser evalueringen, at de større foreninger internt er begyndt at arbejde strategisk på at udvide deres organisatoriske setup for samarbejder med skoler som følge af projektet. Projektet har således sammen med breddeidrætsinitiativets andet delprojekt - Foreningslivet ind i folkeskolen skabt rammerne for, at foreningerne på et tidligt tidspunkt har formået at udnytte de nye muligheder folkeskole- og erhvervsskolereformerne har givet og i den forbindelse påtaget sig nye roller til gavn for både skolerne og foreningerne selv. Sagt med andre ord, så har projekterne været med til at understøtte, at foreningerne hurtigt har set nye muligheder frem for begrænsninger. Når det er lykkes at etablere en velfungerende samarbejdsmodel mellem foreningerne og skolen, så skyldes det, dels at modellen hviler på en win-win situation for begge parter, dels at de indgår som ligeværdige partnere, samt at der er etableret en fast struktur for bevægelsesforløbene, hvad angår tidspunkt og sted. Endelig og ikke mindst understreger skolen og foreningerne, at det har været meget væsentligt for projektets succes, at kommunen har varetaget den overordnede koordinations- og facilitatorrolle indledningsvist, samt at den rolle har været forankret i Kultur- og Idrætsafdelingen, som er foreningernes naturlige ophæng i kommunen. Projektets succes generelt hviler samtidigt på et meget stort engagement hos den projektgruppe, der har stået for projektet sammen med den kommunale projektleder, og på en meget stor vilje og parathed til hele tiden at tilpasse projektet, så den endelige samarbejdsmodel og de endelige bevægelsesforløb bliver så attraktive og levedygtige som muligt. Hvad angår implementeringen af bevægelse i læringsrummet, så har det vist sig sværere end forventet. Barriererne ligger her både hos faglærerne og hos de enkelte elever. Faglærerne er meget optaget af deres fagområde og har svært ved at se, hvordan bevægelse kan integreres direkte i undervisningen, idet de ofte sidestiller bevægelse med at gennemføre konkrete gymnastikøvelser som hop på stedet eller lignende. Faglærerne mangler således både at kunne se relevansen i at integrere bevægelse i læringsrummet og de konkrete redskaber hertil. I forhold til sidstnævnte, så har skolen taget initiativ til afvikling af to forløb med en ekstern konsulent, som skal give lærerne inspiration til, hvordan motion og bevægelse kan integreres som en naturlig del af undervisningen så læring og trivsel styrkes. Anbefalinger Resultaterne af evalueringen giver anledning til en række konkrete anbefalinger vedrørende organiseringen og implementeringen af bevægelsesforløbene.

7 4 EVALUERING AF BEVÆGELSE PÅ ERHVERVSSKOLER Det anbefales, at Roskilde Kommune fortsat varetager en overordnet koordinationsrolle i forhold til eventuelle nye samarbejdsprojekter, samt at denne rolle fortsat forankres i Kultur- og Idrætsafdelingen. Efterhånden som et samarbejde mellem skole og forening er kørt i stilling, kan forvaltningen påtage en mere rådgivende rolle og være en strategisk sparringspartner. Det anbefales, at den lokale koordinator fastholdes som en integreret del af partnerskabet, og at koordinatoren varetager koordinationen med idrætsforeningerne, herunder sikrer at bevægelsesforløbene skemalægges i god tid som en fast del af skemaet det første halve år af studieforløbet. Det anbefales, at ledelsen tager initiativ til, at bevægelseskonceptet udrulles til resten af skolen i forbindelse med forankringen, og at ledelsen og projektgruppen i den forbindelse agerer som ambassadører. Hvad angår selve implementeringen af bevægelsesforløbene, anbefales det, at Handelsskolen overvejer at indlægge transporttid i skemaet og samtidig sikrer, at der sker en tværfaglig skemakoordinering, så de lærere, der skal have eleverne før og efter, er særligt opmærksomme på, at eleverne har den nødvendige tid til transport og spisepause. Det anbefales, at Handelsskolen også fremover sikrer højere grad af struktureret skemalægning og rettidig information til lærerne i forhold til de enkelte aktiviteter. Med det mål at understøtte fastholdelseselementet, som er et af de mest centrale mål med indsatsen, har projektgruppen foreslået, at det fremover er kontaktlærerne, der varetager bevægelsesforløbene. Evaluator støtter dette og anbefaler, at Handelsskolen overvejer at udpege kontaktlærerne til at varetage bevægelsesforløbene. Det anbefales, at Handelsskolen i forbindelse med forankringen overvejer at indføre en fast fraværspolitik, hvad angår deltagelsen i bevægelsestimerne for at cementere forløbets status som et decideret fag.

8 EVALUERING AF BEVÆGELSE PÅ ERHVERVSSKOLER 5 3 Baggrund Status som breddeidrætskommune Som en af landets syv udvalgte breddeidrætskommuner ud af 36 ansøgere, har Roskilde Kommune haft som mål at bringe idrætten ind skolerne på en ny måde 1. Med projekttitlen 'Idrætten slår til - for alle' blev kommunen i 2014 bevilliget kr. i støtte fra Kulturministeriet og Nordea Fonden til tre delprojekter, herunder det nævnte delprojekt 'Bevægelse på erhvervsskoler' samt 'Foreningslivet ind i folkeskolerne' og 'Idræt til selvorganiserede grupper'. Roskilde Kommune har selv budt ind med et tilsvarende beløb, som i alt giver de tre delprojekter en budgetramme på kr. 2 Projekt 'Bevægelse på erhvervsskoler' er det næststørste af de tre breddeidrætsprojekter med et samlet budget på kr., som netop har haft for øje at gøre bevægelse og idræt til en naturlig del af undervisningen på en erhvervsskole. Stort frafald på erhvervsuddannelser Erhvervsskolerne har gennem de senere år oplevet et stort frafald blandt eleverne. Der er tale om en gruppe, der i højere grad end andre ungdomsuddannelser frafalder pga. omvalg, eller som falder helt ud af uddannelsessystemet. Det er desuden Roskilde Kommunes erfaring, at elever på erhvervsskolerne i høj grad er motionsuvante. De fravælger ofte det organiserede foreningsliv og dyrker ikke så meget idræt som fx unge i gymnasieskolen. Baseret på et ønske at bruge bevægelse og sundhed som løftestang til at sikre, at flere unge på erhvervsuddannelserne gennemfører deres uddannelse, har Roskilde Kommune igangsat delprojektet 'Bevægelse på erhvervsskoler' i august Delprojektet bygger på tidligere erfaringer fra kultur- og idrætsprojektet Roskilde2Go, som viser, at et konkret samarbejde med en erhvervsskole om bevægelse skal lægges tæt på skolens kerneydelse. Det er samtidig erfaringen, at bl.a. motion og bevægelse øger trivslen, hvilket igen bidrager til en højere grad af fastholdelse. Derfor bliver trivselsparameteret et centralt tema for fastholdelsesperspektivet, som skal tænkes ind i udmøntningen fra start. Ny erhvervsskolereform I lyset af et stort frafald og for få ansøgninger til erhvervsskolerne besluttede Regeringen sideløbende i løbet af 2014 at lave en ny erhvervsskolereform 3 - "Faglært til Fremtiden - bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser på vej" - med henblik på at løfte uddannelserne og gøre erhvervsskolerne mere attraktive for unge. Målet med reformen var samtidigt at reducere frafaldet fra erhvervsuddannelserne. 1 Breddeidræt i Roskilde Kommune: 2 Projektbeskrivelse: Idrætten slår til for alle, Roskilde Kommune 3 Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 24. februar 2014:

9 6 EVALUERING AF BEVÆGELSE PÅ ERHVERVSSKOLER Den nye reform trådte i kraft den 1. august 2015, og projektet har således været i gang et år inden dens afsæt. Reformens ændringer omfatter bl.a. skærpet adgangskrav, således skal eleverne have mindst 02 i matematik og dansk for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Derudover indebærer reformen en omstrukturering af uddannelsen, så der i stedet for et grundforløb (HG) på to år nu er to forskellige uddannelsesforløb (EUD og EUX) med varierende tidsramme og grundforløb. Reformen lægger også op til flere undervisningstimer, fra hidtil 23 timer til 26 timer i minutters bevægelse om dagen Sidst men ikke mindst er et vigtigt element i reformen at få motion og bevægelse i fokus. Ligesom folkeskolereformen, foreskriver erhvervsskolereformen, at der indlægges bevægelse i undervisningstiden svarende til 45 minutter i snit om dagen. Det kan ske integreret i fag eller som særskilt aktivitet. Særligt sidstnævnte reformkrav kommer i naturlig forlængelse af Roskilde Kommunes delprojekt, som har arbejdet med nye måder at bringe mere bevægelse ind i en erhvervsskole. Kommunens projekt bliver dermed frontløber i forhold den nye reform, som netop lægger op til mere motion. Kommunalpolitisk fokus Det søsatte delprojekt kommer samtidig i forlængelse af Roskilde Kommunes folkeoplysningspolitik Byrådets politiske målsætninger er bl.a. at sætte fokus på at introducere børn og unge til kommunens foreningsliv og motivere dem til et aktivt foreningsliv samt at opfordre til partnerskaber mellem foreninger, folkeskoler og øvrige lokale uddannelsesinstitutioner. Projektets målsætning om at udvikle og fremvise realistiske modeller for at implementere bevægelse stemmer samtidig overens med Kulturministeriet og Nordea Fondens hensigt med breddeidrætsprojekterne. Nordea Fonden og Kulturministeriets ønske er, at kommunernes erfaringer og læring med de nye idrætsinitiativer skal inspirere endnu flere kommuner til at udvikle og fremme borgernes deltagelse i breddeidræt 5. Strukturelle udfordringer For at leve op til projektets egen målsætning, og samtidig understøtte reformens krav, har ideen været at udvikle og teste nye metoder og involvere nye samarbejdspartnere til at implementere bevægelse på skemaet. Gennem aktiv inddragelse af foreningslivet har projektet dermed forsøgt at tilbyde koordinerede idrætsforløb i en fast struktur. Det fordrer vilje og fleksibilitet fra både skolernes og foreningslivet side, eftersom skolerne skal bryde fagskemaet op for at gøre plads til idrætsbåndet, og foreningerne skal indgå samarbejde uden for deres normale åbningstid. Foreninger, der primært baserer deres indsatser på frivillig arbejdskraft, åbner som ofte efter kl. 16, hvor skoledagen sluttes. Begge dele fordrer igen, at parterne kan se relevansen i et øget samarbejde og en ændret organisering. For skolernes side er relevansen givet i kraft af skolere- 4 Folkeoplysningspolitik , Roskilde Kommune, 4. december 2014: 5 Nordea Fonden

10 EVALUERING AF BEVÆGELSE PÅ ERHVERVSSKOLER 7 formen, men implementeringen og særligt succesen hermed forudsætter bl.a., at den enkelte lærer kan se relevansen i forhold til egne fag. For foreningslivets vedkommende hænger relevansen sammen ønsket om at synliggøre den aktivitet, som foreningen omhandler, samt om at øge antallet af medlemmer på den lange bane. 3.1 Projektet Bevægelse på erhvervsskoler Bevægelse på erhvervsskoler Bevægelse på erhvervsskoler er etableret som et toårigt interventionsprojekt, fra , på Roskilde Handelsskole, hvor fire hold førsteårselever er fulgt i deres første år på grunduddannelsen. Fire kontrolklasser er fulgt som sammenligningsgrundlag i forhold til bl.a. at måle frafaldsprocenten. Det har været målsætningen at give hvert hold i gennemsnit fire timers idræt/bevægelse om ugen (mod ingen eller få i kortere perioder hidtil). Eksterne aktører, fx idrætsforeninger, har varetaget halvdelen af de indlagte timer, mens Handelsskolen selv har skullet varetage den anden halvdel. Projektets oprindelige bevægelseskoncept baserer sig dermed på en todelt indsats: Organiserede foreningsaktiviteter. Denne del består af særskilte idrætsbånd i undervisningsdagen bestående af moduler på 2 lektioner om ugen i 10 uger hvert halve år. Disse lektioner er faciliteret af foreninger. Bevægelse i læringsrummet. Denne del har haft for øje at understøtte integration af faglighed og bevægelse. Lærerne er blevet opfordret til at indarbejde bevægelse som en naturlig del af undervisningen ved at anlægge et didaktisk perspektiv på bevægelse integreret i undervisningen, fx grammatik og walk and talk sessioner samt at anvende brain breaks, som er øvelser og afbræk i undervisningen med henblik på at aktivere kroppen. Projektets centrale element har været foreningsaktiviteterne, hvorfor denne evaluering primært fokuserer på denne del. Hovedkræfterne er brugt på at gøde jorden for en organisering og struktur, der muliggør, at foreningsaktiviteter bliver tilgængelige i skolens undervisning gennem et tværgående samarbejde. Det har været tanken bag projektet, at de frivillige fra det lokale kultur-, fritids- og idrætsliv inddrages, så aktiviteterne understøtter skolens arbejde, men samtidig udvider de unges kendskab til lokale fritidsaktiviteter og dermed skaber grundlag for øget synlighed og eventuelt flere medlemmer på den længere bane. Pilotskole Roskilde Handelsskole er udvalgt som pilotskole i kommunens breddeidrætsprojekt. Udvælgelsen baserer sig på en god relation mellem kommunens projektledelse og skolens ledelse, og på at skolen tidligere har samarbejdet med kommunen om andre projekter. Samtidig har Handelsskolen udtrykt stor motivation for at deltage, og de har haft en ledelse, der har prioriteret projektet. Målgrupper Projektets primære målgruppe er som tidligere nævnt en gruppe af unge, der går på Roskilde Handelsskole. Fire klasser på grundforløbet har været udvalgt til at deltage. Argumentet for at følge førsteårselever er, at frafaldet er størst det

11 8 EVALUERING AF BEVÆGELSE PÅ ERHVERVSSKOLER første år, og at erhvervsskoler ofte sammenlægger deres hold på andet år pga. frafald. Det betyder, at eleverne spredes ud på flere hold, hvilket påvirker dokumentationen af de ønskede effekter. Projektets sekundære målgruppe er lærerne på Handelsskolen og instruktører i foreningerne, da de skal rustes til at vedligeholde samarbejdet, så alle stadig oplever en gensidig gevinst efter projektets afslutning. Projektets aktiviteter Projektets hovedaktivitet består i, at eleverne introduceres til en række bevægelsesforløb, der er udviklet og udbudt af foreningerne. Stamklasserne starter hvert halve år med fire forskellige aktiviteter, der hver varer to uger. Efter i alt otte ugers aktiviteter klassevis, får eleverne selv lov til at vælge sig på to aktiviteter, de ønsker at have på tværs af klasserne, som hver varer to uger. Eksempel på denne organisering er illustreret i Bilag A. I bevægelsesforløbene deltager læreren sammen med eleverne, enten som hjælpeinstruktør eller pædagogisk ressourceperson. For at understøtte det sociale element er træningen foregået som holdtræning, hvor alle elever har skullet deltage mere eller mindre obligatorisk. Målsætning og succeskriterier Projektet har haft som mål at teste en konkret og realistisk model for, hvordan bevægelse realistisk kan forankres på erhvervsuddannelser, uden at det er en stor omkostning for den enkelte uddannelsesinstitution. Projektet har tre oprindelige målsætninger, som også har været projektets succeskriterier: At undersøge om øget bevægelse kan nedsætte frafaldet på HG. Herigennem at undersøge, hvilken rolle trivsel og fysisk sundhed spiller heri. At udvikle og fremvise realistiske metoder, som gør det attraktivt for erhvervsskoler strukturelt at implementere og forankre bevægelse, som en del af driften. At flere unge får kontakt med foreningslivet igennem gode oplevelser. Derudover har projektet forsøgsvist opstillet en række effektmål, som de har haft til hensigt at bruge som vejledende indikatorer på målopfyldelse. 1.år: En frafaldsforbedring på 15 % (*1). 2. år: En frafaldsforbedring på 17,5 % (*2). 1-2 år: 10 % mindre fraværsforbedring. 1-2 år: Forbedring af elevernes karakterer. Bedre kondition og muskelstyrke via fysiske test. Social sundhed og øget trivsel. 5 % af de unge i projektet har meldt sig ind i en idrætsforening det første år. Effekterne er beregnet hos de fire projekthold ift. kontrolgruppen (*1): Hvis kontrolgruppen har en frafaldsprocent på 15 %, så skal projektholdets være på 12,75 % (*2): Hvis kontrolgruppen har en frafaldsprocent på 15 %, så skal projektholdets være på 12,38 %. Ændringer i indhold og succeskriterier Som følge af den nye erhvervsskolereform i 2015, blev der i andet projektår foretaget mindre justeringer for at matche reformens struktur i forhold til uddan-

12 EVALUERING AF BEVÆGELSE PÅ ERHVERVSSKOLER 9 nelsesforløbenes opbygning. Ændringen bestod i, at 1. års HG elever blev erstattet af GF 1+2 elever (EUD+EUX). Således har man bevaret volumen med fire klasser på grunduddannelsen. Fordelingen af EUD og EUX klasser har været afhængig af tilmeldingerne til Handelsskolen. I projektopstarten forsøgte man sig med en model, der indebar, at fire aktiviteter blev iværksat på tværs af de nye klasser. Det viste sig ikke at være en succes. Fraværsprocenten var høj, på trods af den præmis at det var obligatorisk. Projektledelsen justerede derfor modellen, så det tværgående forløb i stedet blev lagt i slutningen af perioden som beskrevet ovenfor. Hensigten med denne struktur er, at eleverne først opnår tryghed i klasserne for derefter lettere at kunne indgå i aktiviteter på tværs af klasser. Det viste sig i forløbet at være vanskeligt at motivere målgruppen til at deltage i fysisk test af kondition og muskelstyrke. Samtidig blev projektledelsen opmærksom på studier, der peger på, at interventioner af denne type i forvejen har en øget effekt på kondition og muskelstyrke. For at undgå at bruge mange ressourcer på at få et resultat, som ville være yderst tvivlsomt validt og brugbart, gik man væk fra at måle kondition og muskelstyrke. Fokus på at undersøge elevernes motivation og trivsel blev i stedet skærpet. Projektet er forankret i By-, Kultur- og Miljøforvaltningen, hvorunder Kultur- og Idrætsafdelingen varetager den daglige administration og ledelse af projektet. Styregruppe Der er nedsat en styregruppe i tilknytning til projektet, som har haft til opgave at tegne projektets overordnede linjer og fastholde den fremadrettede kurs. Styregruppen har bestået af en projektleder fra Kultur- og Idrætsafdelingen, samt en uddannelsesleder fra Roskilde Handelsskole og en repræsentant fra Dansk Idræts Forbund. Projektledelse Roskilde Kommune har forestået den fælles koordinering af projektets implementering, udvikling og den daglige projektledelse. Projektledelsen er varetaget af en konsulent fra Kultur- og Idrætsafdelingen, som har stået for at indgå og lave skriftlige samarbejdsaftaler med foreningerne, sikre en forventningsafstemning mellem skole og forening før hvert forløb og evaluere forløbene. Projektlederen har arbejdet både centralt på rådhuset og decentralt på skolen for at opnå en sammenhæng mellem projektets overordnede formål og de lokale behov. I forlængelse heraf har Roskilde Handelsskole haft en leder tilknyttet, som har varetaget den interne ledelse af projektet på skolen med henblik på at tilpasse projektet den lokale kontekst og gøre forankringen realiserbar. Kommunal forankring Foreningssamarbejder I forbindelse med projektet er der indgået samarbejdsaftaler med en lang række lokale foreninger. Foreningerne tæller lokale bordtennis-, badminton- og fodboldklubber samt nogle af de mere utraditionelle idrætsformer såsom yoga, dans, kegler og BMX mm. I samarbejdsaftalerne står der, at foreningerne har ansvaret for at planlægge og udføre fire lektioner (en ugentlig aktivitet á ca. to timers varighed over en periode på to uger). Aktiviteten er inklusiv baneleje, redskaber mv., så klassen blot skal møde op det aftalte sted, såfremt aktiviteten ikke finder sted på skolen.

13 10 EVALUERING AF BEVÆGELSE PÅ ERHVERVSSKOLER Projektets økonomi Hver forening honoreres med 500 kr. pr. klasse pr. træningsgang, dvs kr. pr. pakke (prisen er inkl. planlægningstid og alle udgifter i forbindelse med forløbet). Foreningshonorarerne er finansieret af projektmidlerne. Projektmidlerne dækker i øvrigt projektledelsens løn, udvikling af forløb, opkvalificerende seminarer og kurser for lærere, opstartsevent mv. Projektet er desuden baseret på en medfinansiering fra Handelsskolen på kr. af det samlede budget på til ekstra lærer- og ledertimer og lokal koordination på skolen.

14 EVALUERING AF BEVÆGELSE PÅ ERHVERVSSKOLER 11 4 Evalueringens formål og metode COWI har gennemført evalueringen i perioden april 2015 juni 2016 og har i den periode fulgt projektet ved deltagelse i løbende statusmøder og evalueringsworkshops med projektledelsen samt gruppeinterview og enkeltinterview med projektdeltagerne. Derudover har COWI gennemgået skriftlige materialer undervejs i projektet, herunder diverse projektmateriale, rapporter, politikker, undersøgelser, interviewreferater og sekundær litteratur. Formålet med evalueringen er at vurdere implementeringen af breddeidrætsprojektet med afsæt i den valgte model for at forankre idræt og bevægelse som en naturlig del af skolernes struktur. Fokus i evalueringen er på projektets relevans og økonomi for de forskellige aktører og dermed på selve fundamentet for at forankre projektet efterfølgende. Herudover er fokus i evalueringen på projektimplementeringen. Der ses på, hvad der begrænser og hvad der skaber muligheder(motivation), og (hvis) hvordan de er forsøgt overvundet/understøttet i forbindelse med dels udviklingen af en struktur, der muliggør et organiseret samarbejde mellem skole og foreninger, dels i forbindelse med implementeringen af bevægelsesforløbene. Endelig indeholder evalueringen en vurdering af udbyttet for projektets målgrupper. COWIs evaluering vil således ikke fokusere på effekterne af interventionen på eleverne eller foreningerne. Evalueringen vil munde ud i konkrete anbefalinger og forslag til hensigtsmæssig organisering af indsatsen. 4.1 Dataindsamlingsmetoder COWI har benyttet følgende metoder i evalueringen af projektet: Formålet med evalueringen Evalueringsworkshop Ved evalueringens begyndelse blev der afholdt en opstartsworkshop med deltagelse af projektledelsen fra Roskilde Kommune. Workshoppen omfattede gennemgang af projektet med fokus på baggrund, målsætninger og implementeringsstatus. Der blev efterfølgende afholdt en evalueringsworkshop med den fælles projektledelse (kommunen og Handelsskolen) i marts 2016, hvor formålet var at foretage et 'sundhedstjek' og gennemgå de parametre, der har betydning for implementeringen og forankringen. Dokumentanalyse Evalueringens grundlag tager afsæt i gennemlæsning og behandling af en mængde skriftligt materiale, der inkluderer kommunens projektbeskrivelser, projektoversigter, aftaleformularer, strategier og politikker og anden baggrundsdokumentation. Derudover baserer evalueringen sig på kvantitativt materiale fra kommunen i form af spørgeskemaundersøgelser blandt elever og frafaldsdata. Ligeledes bygger evalueringen og spørgeguider på en gennemgang af sekundært materiale om bl.a. reformen, forenings- og skolesamarbejde og andre idrætsprojekter.

15 12 EVALUERING AF BEVÆGELSE PÅ ERHVERVSSKOLER Kvalitative interviews Alt i alt er der er i løbet af evalueringen gennemført 14 kvalitative interview, jf. tabellen nedenfor. Tabel 4-1 Oversigt over interviewpersoner og antal Interviewpersoner Antal personer Projektledelse (kommunen og Handelsskolen) 3 Lærere 4 Elever 3 Foreningsrepræsentanter En repræsentant pr. forening Alle interviews er gennemført med udgangspunkt i semistrukturerede spørgeguider og har været ansigt-til-ansigt interviews. Interview med foreninger har været foretaget som enkeltinterviews, mens interview med hhv. lærere og projektledere har været gruppeinterview. For at sikre høj validitet er udsagn, i den udstrækning det har været muligt, derfor blevet sammenholdt med andre informanters udsagn. De inddragne udsagn og vurderinger fra interviews er således nogle, der er i overensstemmelse med andre informanters udsagn. Det betyder, at data er vejet, så resultaterne er repræsentative for informanterne samlet set.

16 EVALUERING AF BEVÆGELSE PÅ ERHVERVSSKOLER 13 5 Evalueringens resultater Kapitlet er struktureret i følgende afsnit, der omhandler: Projektets relevans og økonomi. Projektimplementeringen, som fokuserer på erfaringerne og læringen i forbindelse med udviklingen og implementeringen af bevægelsesforløbene og samarbejdsmodellen. Udbyttet for projektets deltagere. 5.1 Projektets relevans og økonomi Politisk målsætning Erhvervsskolereformen 2015 Særligt med introduktionen af den nye erhvervsskolereform i 2015, som har fokus på daglig bevægelse, vurderer både skolen og kommunens projektleder, at projektet i høj grad er relevant. Projektet imødekommer på den måde reformens krav om mere motion, idræt og bevægelse, svarende til 45 minutter i snit om dagen. Ikke mindst implementerer projektet byrådets politiske målsætninger om at introducere børn og unge til kommunens foreningsliv og at opfordre til partnerskaber mellem lokale foreninger og uddannelsesinstitutioner. Projektet har således ifølge både skolen og kommunen været en god hjælp til at komme på forkant med reformen og kommunens politiske målsætninger. Projektledelsen peger desuden på, at det har været en fordel, at projektet har været implementeret sideløbende med reformen. Det har givet Handelsskolen et praktisk såvel som mentalt forspring i forhold til øvrige erhvervsskoler, som står på bar bund i forhold til at skulle tænke motion og bevægelse ind i deres skoledag. Selvom tilbagemeldingen lyder, at lærere på erhvervsskoler generelt har følt sig presset i reformopstarten, er det vurderingen, at projektdeltagelsen har været en investering, der har været godt givet ud i forhold til, at man ikke pludselig skal til at tage hul på et nyt krav langt inde i reformimplementeringen. Eftersom erhvervsskolerne generelt set hverken har for vane eller kultur for at prioritere idræt og bevægelse som en del af undervisningsdagen, er det vurderingen, at projektet har været en katalysator for at forankre bevægelse som en naturlig del af uddannelsen, herunder gøre lærere mere bevægelsesfokuserede Projektaktørernes motivation Skolen Motivationsfaktorer for Handelsskolen: Reformkrav om 45 minutters bevægelse Styrke klassesammenhold og elevers trivsel Reducere frafald Opbygge bedre sundhedsvaner blandt de unge Understøtte samfundslæring via formelt foreningssamarbejde.

17 14 EVALUERING AF BEVÆGELSE PÅ ERHVERVSSKOLER For Handelsskolen har den primære motivationsfaktor for at indgå i projektet således været at arbejde aktivt med reformens krav om bevægelse. I forlængelse heraf vurderer både projektledelse og lærere, at projektet er særligt relevant i forhold til at bruge bevægelse som løftestang til at styrke erhvervsuddannelserne på den lange bane, herunder øge antallet af elever der gennemfører uddannelsen. Der peges på, at det er motiverende, at tiltaget fokuserer på at kultivere socialisering og trivsel, hvilket smitter af på fastholdelsesaspektet. Set i et driftsperspektiv, bliver dette tema særlig relevant for skolen at arbejde med. Eftersom skolerne får betaling efter taxametersystemet, har de også en økonomisk interesse i at implementere metoder, som kan mindske frafaldet blandt eleverne. Flere af interviewpersonerne relaterer endvidere relevansen til et samfundsperspektiv. Både projektledelse og lærere fremhæver, at eleverne via projektet lærer at få et sundt forhold til deres krop og til bevægelse, og de får en nyttig samfundsindsigt. Lærerne og ledelsen peger også på, at for dem har det været vigtigt at introducere eleverne til foreningsdanmark, især i forhold til de grupper af unge som ellers ikke tidligere har haft mulighed for, eller råd eller tid til, at stifte bekendtskab med foreningslivet. Skolerne har derfor også været motiveret af muligheden for at få et fast og formaliseret samarbejde med foreninger for at understøtte både bred samfundslæring og en rarere skoledag for eleverne. Kommunen Motivationsfaktorer for kommunen: Tilskynde borgere til foreningsaktiviteter og mere motion Aktivere foreninger i skolesamarbejder Styrke relationen til foreningslivet. Projektet er i høj grad hægtet op byrådets vision om at få borgerne gjort bekendt med fritidslivet, få dem til at opleve glæden ved at være med i foreningslivet og forhåbentlig få dem til at være mere aktive, set i lyset af både et sundhedsmæssigt og kulturelt perspektiv. For Kultur- og Idrætsafdelingen har der endvidere været et ønske om at modbevise antagelsen om, at foreningerne generelt ville lide under både erhvervsskolernes og folkeskolernes forlængede skoledag som følge af reformerne, og dels at de ikke ville kunne løfte opgaven med at blive en del af skoledagen. En stærk motivationsfaktor har derfor været at udvikle og opkvalificere foreninger til at spille en anden rolle i lokalsamfundet fx ved at indgå i strukturerede samarbejder med skoler og uddannelsesinstitutioner. Endelig har det været en selvstændig motivationsfaktor at komme tættere på foreningerne og få skabt et mere relations- og tillidsbaseret samarbejde, hvor kommunen ikke kun fremstår som myndighed. Foreningerne Motivationsfaktorer for foreningerne: Den gode kontakt til kommunen Tage et socialt ansvar Synliggøre foreningen og profilere sportsgrenen Fremtidssikring af institution Få fat i ny og/eller frafaldet medlemsgruppe.

18 EVALUERING AF BEVÆGELSE PÅ ERHVERVSSKOLER 15 Det har været centralt i projektet, at samarbejdet med foreningerne har været baseret på vilje og frivillighed. Evalueringen viser, at det er forskelligt, hvad der motiverer foreningerne til samarbejdet alt efter foreningens karakter og tovholderen. Generelt fremhæver foreningerne dog, at invitationen fra kommunen om at deltage i projektet i sig selv var motiverende. Interviewene viser endvidere, at foreningerne i høj grad værdsætter den tætte dialog og det eksisterende samarbejde, de har med kommunen, og de kvitterer gerne for samarbejdet og kommunens støtte ved at vise velvilje og åbenhed over for nye tiltag den vej fra. På samme tid er der også foreninger, der påpeger, at det er en del af deres politik at tage et socialt ansvar ved at bidrage til at løfte velfærdsrelaterede opgaver. Flere af foreningerne arbejder allerede med bl.a. integrationsfremme, udsatte grupper og ældre skoleområdet bliver blot en ny gren i den eksisterende indsats. Desuden ser foreningerne også samarbejdsmodellen som en måde at udvikle og fremtidssikre deres egen institution. Ved at få profileret deres sportsgren i skolemiljøer og skabe gode oplevelser med den, håber foreningerne på at få en større bevidsthed om deres sport og på sigt at skaffe flere medlemmer. Der er også et ønske om generelt at sætte sundhed på dagsordenen. Med hensyn til gruppen af erhvervsskoleelever er der desuden tale om målgruppe, som foreningerne har mistet kontakt til eller kun har været i begrænset berøring med, fordi de faldet fra eller aldrig har haft sin gang hos dem. Derfor bliver denne målgruppe særlig interessant at få etableret en forbindelse til. Fælles motivation Samlet set er aktørernes motivation for at afprøve partnerskabet mellem skole og foreninger bundet op på et fælles mål om at ville imødekomme et større sundhedsfokus og de nye krav fra omverdenen, som fordrer nye forhold og strukturelle betingelser. Samtidig er engagementet også knyttet til ønsket om dels bedre sundhed, dels større trivsel i hverdagen og engagement i samfundets lokale foreningsliv. Projektet øger samtidigt de enkelte foreningers synlighed og kan dermed på den længere bane være med til at øge antallet af medlemmer. Projektet udgør dermed en win-win situation for både foreninger og skoler, hvilket er med til at cementere projektets relevans. Kommunens rolle har i den forbindelse været at agere fødselshjælper og overordnet koordinator. Kommunen har således stået for at etablere kontakten til foreningerne og for at opbygge partnerskabet mellem skole og forening, og har dermed været med til at minimere eventuelle kulturelle barrierer og transaktionsomkostninger. Kommunen har således spillet en central rolle i realiseringen af win-win potentialet. Stor interesse for tiltaget Evalueringen viser, at der er stor interesse for projektet blandt øvrige erhvervsskoler og foreninger. Særligt har foreningerne været entusiastiske efter at deltage. Af de tyve foreninger, der blev kontaktet og inviteret, har ingen sagt nej. Projektledelsen har oplevet, at interessen for projektet er blevet større i takt med, at erhvervsskolerne er kommet længere ind i forløbet med den nye reform. Ligeledes opleves det, at hhv. foreninger og skoler proaktivt efterspørger mere viden og er motiverede for at etablere partnerskaber. Roskilde Kommune

19 16 EVALUERING AF BEVÆGELSE PÅ ERHVERVSSKOLER er bl.a. ved at udvikle et udbredelsesprojekt med Roskilde Tekniske Skole med udgangspunkt i erfaringerne fra nærværende projekt Målgruppefokus Elever i grundforløb Som beskrevet tidligere er målgruppen for projektet elever på Handelsskolens grundforløb, svarende til unge i alderen ca år. Dvs. det er unge, der enten kommer lige fra folkeskolen eller har været ude af uddannelsessystemet i nogle år. Målgruppen dyrker typisk sjældent motion eller er medlem af en forening. Data fra projektets baggrundsundersøgelse blandt eleverne 6 viser således, at godt tre ud af fire unge (76%) ikke var medlem af en idrætsforening ved projektets start. Hver anden (53%) dyrkede maksimalt motion 1-2 gange ugentlig. Samme undersøgelse viser, at halvdelen (52%) af eleverne ryger, og at knap hver femte ifølge dem selv enten slet ikke eller i mindre grad spiser sundt. Skolen fremhæver desuden, at det typisk er det første år på deres uddannelse, at eleverne tillægger sig dårlige vaner, både hvad angår manglende motion og dårlige spisevaner mv. Samtidig falder erhvervsskoleeleverne oftere fra deres uddannelse end andre unge. Statistik fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 7 viser således, at gennemførelsesprocenten på erhvervsuddannelser i 2014 var på 51 % mod 85 % på gymnasierne. I lyset af ovenstående kan det konkluderes, at den udvalgte målgruppe i høj grad er relevant. Givet deres karakteristika og adfærd er det således evaluators vurdering, at der er et stort potentiale i at få denne gruppe til i højere grad at interessere sig for at bevæge sig og for de muligheder, der ligger i at være aktiv i en forening. Givet at øget bevægelse fører til øget trivsel, og det igen fører til, at flere gennemfører deres erhvervsuddannelse, er der ligeledes et stort potentiale i at fastholde flere på erhvervsuddannelserne gennem øget bevægelse. Det er vigtigt, at vores unge mennesker får en sund indgangsvinkel til det at bevæge sig. Mange har ikke bevæget sig. Sved på panden har været betragtet som noget farligt. Man kan også allerede se skavanker hos gruppen. Det er god indikation på, at de er ikke vant til at bevæge sig. (Lærer) Omend der er et godt grundlag for at flytte målgruppens holdning såvel som adfærd med en helhedsorienteret bevægelsesindsats, er det lærernes vurdering, at det samtidig er en svær gruppe at få til at være fysisk aktive sammen med andre. 6 Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagende elever på Handelsskolen (N=145) baseline, 2014, foretaget af Roskilde Kommune. 7 Fortsat stort frafald på erhvervsuddannelserne : Fortsat-stort-frafald-paa-erhvervsuddannelserne

20 EVALUERING AF BEVÆGELSE PÅ ERHVERVSSKOLER 17 Det sværeste i projektet er vores elevgruppe. De er så mentalt styret. Det er så fremmede for dem det her, og de er så skrøbelige. De ryger ofte ud af en komfortzone, og derfor skal man som lærer have øje for det. De positionerer sig over for hinanden og bruger meget krudt på det. (Lærer) Vurderingen er, at de unge er på et stadie, hvor de er følelsesmæssige sårbare. De er styret af forsvarsmekanismer og at måle sig selv i forhold til deres nærmeste omgivelser. Der kan forekomme modsatsrettede impulser, hvor de forsøger at definere sig selv, samtidig med at de bliver usikre og ikke ønsker at skille sig ud fra gruppen. Det at skulle udstille sig selv i en bevægelsessituation og være kropslig kan derfor blive grænseoverskridende for den enkelte. Eftersom det er en gruppe, der kan være præget af ambivalens, bliver det nødvendigt for lærerne at tage højde for dette element, når de står i situationer med de unge, hvor de bliver udfordret på deres tryghed og konfronteret med mentale barrierer. Det er evaluators vurdering, at målgrupperne på grundforløb er oplagt at fokusere på fremadrettet givet deres fysiske og mentale udgangspunkt. Jo tidligere kan man præge dem med et sundhedsfokus, og jo mere man kan praktisere bevægelse i en kollektiv sammenhæng, jo bedre kan det normaliseres blandt gruppen. Ændret elevsammensætning Nogle af de interviewede aktører fra både skolen og foreningerne vurderer, at målgruppen har ændret karakter en anelse med erhvervsskolereform. Ændringen består i, at det ikke længere er 1. års HG elever, men GF 1+2 elever, som derfor både kan være EUD og EUX elever. Den nye struktur giver elever mulighed for blive både faglært (EUD) og gymnasial student (EUX forløb), hvilket tiltrækker unge med forskellige forudsætninger og ambitioner. Den ændrede elevsammensætning og de øgede adgangskrav gør, at det er stærkere og mere motiverede elever, der har indgået i målgruppen i 2015/2016 sammenlignet med 2014/2015. Dette forhold betragtes som fremmende for projektimplementeringen, da modstanden mod fysisk aktivitet er reduceret. Omvendt oplever andre af aktørerne ikke, at målgruppen har ændret sig synderligt i forhold til tidligere. Vurderingen ser ud til at basere sig på, hvorvidt man har EUD eller EUX elever og sammensætningen i den enkelte klasse. Relevant målgruppe for interventionen På trods af en (mulig) ændret målgruppe fra projektår 1 til år 2, er det stadig vurderingen, at de unge i denne aldersgruppe på erhvervsskolerne ofte har et misforhold til sundhed og fysisk aktivitet og ikke mindst til det at skulle indgå i et disciplinfast ramme som en foreningsaktivitet. Det er således vurderingen, at målgruppen fortsat er relevant, uanset om sammensætningen af målgruppen er ændret i forbindelse med reformen Økonomi Økonomi er afgørende forudsætning for forankring Foruden tid skal der investeres økonomi i et hvert forpligtende samarbejde, for at det kan fungere og forankres. Hvis det økonomiske grundlag ikke er til stede, vil levetiden være kort. Evalueringen viser, at det derfor har været vigtigt for

21 18 EVALUERING AF BEVÆGELSE PÅ ERHVERVSSKOLER projektet at skabe tydelighed om den økonomiske ramme, både i forhold til skolerne og foreningerne. Kommunens projektledelse beskriver i et internt evalueringsnotat fra 2015 for projektet Foreningslivet ind i Folkeskolen (delprojekt 1) perspektivet på den økonomiske rammesætning mellem skoler og foreninger. Dette perspektiv kan også overføres til nærværende delprojekt: Rammen skal synliggøre og anerkende foreningens arbejde. Den økonomiske ramme er nøje fastsat, da skolerne fremadrettet skal kunne betale foreningerne, og foreninger skal have dækket deres basisomkostninger. Kompensationen er inkl. alle udgifter til udstyr, evt. haltid, planlægningstimer, undervisningsplan. På denne måde bliver det foreningen, der står for aktiviteten, og skolen som køber en samlet pakke, hvilket gør det nemt at tilgå for lærerne. Beløbet dækker i de fleste tilfælde ikke foreningernes reelle omkostninger, men skal ses som et tilskud til foreningen. Den økonomiske ramme skal give mening for begge parter, og der vil typisk være en del arbejde for foreningen i forbindelse med opstart. Samarbejdet skal ses som en investering for begge parter, som vil bære frugt på lang sigt. Økonomi må ikke være en bærende faktor og den centrale koordinator skal hjælpe med at afklare perspektivet i samarbejdet for skole og forening. Økonomi forpligter og skaber ligeværdighed I interventionsperioden har foreningsaktiviteterne været finansieret af projektmidlerne. Hvorvidt skolen selv kan finansiere de eksterne bevægelsesforløb på sigt afhænger af eksterne faktorer, så som budget og økonomisk råderum. For Handelsskolen hænger dette nøje sammen med antallet af ansøgninger til skolen, optag og dermed det statslige taxametertilskud. Endvidere afhænger det af en ledelsesmæssig prioritering og en vurdering af cost-benefit fra skolens side, som har det endelige mandat til at investere i og dermed institutionalisere en overordnet sundhedsindsats. Det er evaluators erfaring, at økonomi generelt betyder mere for skoler og uddannelsesinstitutioner og mindre for foreningerne. Tanken om en kontant udgift til eksterne aktører kan betragtes som en barriere for skolen i starten, som er vant til at bruge pengene internt. Udgiften til lærer- og ledertimer betragtes derfor ikke umiddelbart som en omkostning, selvom de er dyrere. Det ses dog, at begge parter oplever en økonomisk ramme, der er realistisk og bæredygtig i forhold til at skulle drifte samarbejdet uafhængigt af tilførte midler. Meldingen fra skolens projektledelse lyder, at det halvårlige beløb på kr. (500 kr. pr. gang)) til eksterne bevægelsesforløb umiddelbart ikke er nogen stor omkostning, og det er et sum, der er givet ud i forhold til gevinster. Overordnet set, meddeler foreningerne samtidig, at deres primære formål med at indgå i projektet ikke er at tjene penge. Det skal kunne køre rundt for dem, men anerkendelse er vigtigere for foreningen end øget økonomi. Jeg ville aldrig selv have taget penge for det. Men det har været rart, at der faktisk har været en økonomisk ramme. Kompensation på kr. betyder da meget, det betyder, at vi kan få ekstra bolde osv. (Foreningsansvarlig) Jeg bruger så mange timer frivillig udover, så det betyder da noget, at jeg få kan de lønnede timer. Skolerne har jo også en lille konto til aktiviteter. Tænk, for sølle 2000 kr. kan man køre disse aktiviteter med os. (Foreningsansvarlig)

22 EVALUERING AF BEVÆGELSE PÅ ERHVERVSSKOLER 19 Evaluator vurderer, at prioritering af den økonomiske kompensation er afgørende for at skabe et forpligtende samarbejde, hvor begge parter tager ansvar. Det sikrer ejerskab og skaber ligeværdighed mellem parterne. 5.2 Projektimplementeringen Tilrettelæggelsen af bevægelsesforløbene Som i et hvert andet udviklingsprojekt har projektledelsen gjort sig en række vigtige erfaringer undervejs, der justerer projektets spor og mål. I evalueringen træder en afgørende læring frem, hvad angår projektets målsætning og fokus i forhold til den pågældende målgruppe. Ændret fokus - fra i bedre form til bedre trivsel Det er projektledelsens vurdering, at i en bred sundhedsintervention som denne er det hverken relevant eller hensigtsmæssigt at fokusere på forbedret kondition, muskelstyrke, intens idrætsdyrkning eller (markant) øget foreningsdeltagelse, når man overordnet ønsker at arbejde med fastholdelse. Disse parametre kommer i høj grad til at handle om at tilstræbe hårde og målbare resultater og præstationer på elitesportsniveau, hvilket ikke giver mening i forhold til målgruppens konditionsniveau og holdning til bevægelse. Vurderingen var samtidigt, at det ville blive endnu sværere at inddrage lærerne i implementeringen af projektet, da de så i langt højere grad ikke ville opleve en sammenhæng med deres faglige eller pædagogiske arbejde. Som nævnt tidligere i rapporten har projekts fokus derfor flyttet sig helt fra styrket kondition til udelukkende bedre trivsel, som igen bliver et redskab til øget tryghed og bedre læring og større fastholdelse. Projektledelsens argumentet er, at hvis man sætter trivselsaspektet ind som fundamentet, følger de andre positive effekter med af sig selv i højere grad. Bredt appellerende og neutrale aktiviteter Dilemmaet med at basere sig på et elitefokus i både designet af aktiviteter og implementering er altså, at man ikke imødekommer den kæmpe restgruppe, som har dårlige oplevelser med idræt/sport. Den lille del, der vil føle sig motiveret af den tilgang, befinder sig allerede i en form for elitesport. Det er vigtigt at bevare fokus på at udvikle de unge optimalt. Det kunne selvfølgelig være fedt, hvis de fik markant bedre kondi og fysik. Det måtte vi hurtigt lægge på hylden i forhold til de elever, vi havde. I stedet har vi fokuseret på leg og samvær - det sociale som motivationsfaktoren. (Projektledelsen) Der skal være et hyggeelement. Hvis aktiviteterne køres stramt og rigidt, så taber man dem. Og for dem som i forvejen er idrætsvante, er niveauet alligevel for lavt. Så man lander mellem to stole så hellere hygge! (Lærere) Med et ønske om at motivere alle elever til at deltage i bevægelse, har det derfor været vigtigt at pakke bevægelseskonceptet ind i gode oplevelser, leg og samvær for at kunne understøtte målet om bedre trivsel. Projektledelsen har været særligt bevidste om, at så vel som sport kan være inkluderende, kan det også være ekskluderende. Aktiviteter er derfor valgt ud fra at skulle appellere