Oversigt over økonomi ved ændret indsatslederstruktur i SVJB s område

Transkript

1 Oversigt over økonomi ved ændret indsatslederstruktur i SVJB s område Struktur Udgifter p.a. Besparelse år 1 Besparelse år 2 og frem Engangsudgifter år 1 Nuværende struktur (5 døgn-dækkende vagter i SVJB s område) 2½ vagt som tidligere besluttet 3½ vagt (udgangspunkt Ribe, Esbjerg og Varde efter alm. arbejdstid) 2½ vagt (udgangspunkt Esbjerg og Varde efter alm. arbejdstid) (Uddannelse af en indsatsleder) (Uddannelse af tre indsatsledere) (Uddannelse af en indsatsleder og etablering af overnatning i Esbjerg) Dok. nr

2 Sydvestjysk Brandvæsen Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Sydvestjysk Brandvæsen 23. december 2015 Baggrund Beredskabsstyrelsen har den 27. november og 4. december 2015 modtaget forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af det fælleskommunale redningsberedskab, Sydvestjysk Brandvæsen, som dækker Esbjerg, Fanø og Varde Kommuner med henblik på Beredskabsstyrelsens udtalelse, jf. 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab (dimensioneringsbekendtgørelsen). Fremsendelse af planforslaget til Beredskabsstyrelsen er den 11. november 2015 godkendt i den fælles beredskabskommission. På baggrund af en dialog mellem styrelsen og Sydvestjysk Brandvæsen den 18. december 2015 om visse supplerende oplysninger modtog Beredskabsstyrelsen den 21. december 2015 et tilrettet planforslag. Med henblik på en vurdering af, om det kommunale redningsberedskab kan yde en forsvarlig indsats, jf. beredskabslovens 12, skal Beredskabsstyrelsen navnlig påse, om der i forslaget til plan er sikret overensstemmelse mellem risikoprofilen og redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel. Beredskabsstyrelsen CBR Datavej Birkerød Tlf brs@brs.dk Sagsnr.: 2014/ Sagsbehandler: JP Udtalelse Det fremgår af planforslaget, at indsatsledervagtordningen vil blive ændret, således at de eksisterende 5 indsatsledervagter i det samlede slukningsområde ændres til 3½ indsatsledervagter: Vagten tilrettelægges således, at på hverdage i dagtimerne består indsatsledervagten af 3 vagthavende plus et antal vagtfri indsatsledere. Indsatsledere, der varetager administrative opgaver i brandvæsenets dækningsområde, er udstyret med udrykningskøretøj og indsatsbeklædning, og vil således kunne kaldes direkte til en given hændelse fra deres position. Det vil være nærmeste tilgængelige indsatsleder samt køretøj, der kaldes til hændelserne indenfor normal arbejdstid. Efter normal arbejdstid samt i weekender og på helligdage vil vagten blive betjent af 3 vagthavende indsatsledere med udgangspunkt fra henholdsvis Vardeområdet, Esbjerg by samt Ribeområdet. Den halve vagt, som er tiltænkt Fanø, er ikke vagtfastsat i dagligdagen, men kan vagtsættes i forbindelse med optræk til storm, ekstrem tørke mv.

3 Der lægges vægt på, at indsatslederen skal være fremme senest samtidig med evt. assistancekøretøjer ved hændelser, hvor der er behov for assistance, idet en holdleder/ teknisk leder ikke må disponere over andet mandskab end sit eget. Beredskabsstyrelsen finder, at den analyse, der er foretaget omkring dette forhold, godtgør, at indsatslederen vil ankomme senest samtidig med assistancestyrker ved hændelser i yderområderne i Esbjerg og Varde Kommune. Omkring hændelser på Fanø anføres følgende i planforslaget: For så vidt angår kørsel til hændelser på Fanø er der lavet en aftale med Fanø færgen på samme måde som regionens aftale, hvor færgen får alarmering på samme tid som redningsberedskabet. Færgen vil således ligge klar eller være på vej, når indsatsleder ankommer til færgehavnen i Esbjerg. Med en sejltid på 10 minutter har indsatsleder en responstid på max minutter fra alarmering til ankomst i Nordby. Ved hændelser på Fanø, hvor der er behov for begge udrykningsenheder vil indsatslederen således ikke i alle tilfælde kunne være fremme på skadestedet senest samtidig med assistancestyrkerne. Beredskabsstyrelsen finder derfor, at brandvæsenet nøje skal følge, hvordan den nye vagtordning kommer til at fungere i praksis, herunder om indsatslederens sene fremmøde har betydning for arbejdet på skadestedet. Styrelsen forudsætter, at brandvæsenet foretager eventuelle justeringer af indsatsledervagten såfremt de indhøstede erfaringer måtte vise behov for dette, og at styrelsen orienteres herom. Den videre behandling Beredskabsstyrelsen forudsætter, at planforslaget forinden den fælles beredskabskommissions godkendelse forelægges til godkendelse i de enkelte kommunalbestyrelser. Endvidere forudsætter Beredskabsstyrelsen, at denne udtalelse indgår i sagsgrundlaget, når planen behandles og godkendes af kommunalbestyrelserne og af den fælles beredskabskommission. Umiddelbart efter at planen er godkendt af den fælles beredskabskommission, skal den indsendes til Beredskabsstyrelsen til orientering, jf. 4 i dimensioneringsbekendtgørelsen sammenholdt med 10 i beredskabsloven. Med venlig hilsen Jan Petersen 2/2

4 Risikobaseret dimensionering Sydvestjysk Brandvæsen 2016 Fast Susanne. SUFA Sydvestjysk Brandvæsen / rev Dok. nr

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Lovgivning Redningsberedskabets opgaver Sydvestjysk Brandvæsens organisation Lovgivning Risikoprofil for Sydvestjysk Brandvæsens slukningsområde Beliggenhed og befolkning Beskæftigelse Infrastruktur Symbolmål Udrykningsstatistik Udvælgelse af scenarier til risikoanalysen Serviceniveau for forebyggelseskapacitet Målsætning for forebyggelseskapacitet Fokusområder Ressourcerne i forebyggelse Samarbejde med andre myndigheder og funktioner Styring og opfølgning Serviceniveau for indsatskapacitet Målsætning for indsatskapacitet Det operative beredskab Slukningsaftaler Assistancemuligheder Det frivillige beredskab Udrykningsområder og det daglige beredskab Serviceniveau for indsatskapacitet Samtidige hændelser Uddannelse og øvelser for brandmænd, holdledere, tekniske ledere og indsatsledere Større og længevarende hændelser Tilkald og samarbejde med Beredskabsstyrelsen Samarbejde med miljømyndigheden Samarbejde med politiet på skadestedet Serviceniveau for udrykningstider Serviceniveau for vandforsyning til brandslukning Specielle opgaver Bilag til Den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

6 1. Indledning Kommunalbestyrelserne skal i henhold til Bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005, Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, 2 fastlægge niveauet for redningsberedskabets opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af en risikoprofil (beskrivelse af de risici, der har betydning for dimensionering af redningsberedskabet). Planen for redningsberedskabet skal vedtages af byrådene og planen skal revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode. Denne plan udgør den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet i Sydvestjysk Brandvæsens område, som er Fanø, Esbjerg og Varde kommuner. Planen er en sammenskrivning og revidering af de eksisterende planer fra hver af de tre kommuner. Den 1. januar 2015 skete der en sammenlægning af de tre beredskaber. 1.1 Lovgivning De lovmæssige bestemmelser vedrørende redningsberedskabet er: Bekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009 om Beredskabsloven. Bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunale redningsberedskab med seneste ændring i bekendtgørelse nr. 872 af 6. juli I henhold til disse bekendtgørelser skal redningsberedskabet: Yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker eller katastrofer herunder krigshandlinger eller overhængende fare herfor, Modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte, Efter anmodning fra en anden kommunes redningsberedskab, stille mandskab og materiel fra kommunens redningsberedskab til rådighed. Redningsberedskabet skal, gennem en risikoidentifikation og en risikoanalyse, opstille en risikoprofil, som ud fra lokale risici skal lægges til grund for byrådenes dimensionering af beredskabet. På grundlag af risikoprofilen og det valgte serviceniveau fastlægger byrådene redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel, dog således at førsteudrykningen: Er afpasset efter alarmmelding, så det sikres, at der kan ydes en forsvarlig afhjælpende indsats Som minimum er bemandet med én holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer samt det for materiellets betjening fornødne brandmandskab. Afgår til et skadested snarest, dog senest 1 minut henholdsvis 5 minutter efter modtagelsen af alarmen. Formålet med en risikobaseret dimensionering er at: Dimensionere redningsberedskabet ud fra de lokale risici, der findes i kommunen (til forskel fra tidligere, hvor der i overvejende grad blev dimensioneret på baggrund af centralt fastsatte regler) Skabe sammenhæng mellem dimensioneringen og de tiltag som kan gribe forebyggende og afhjælpende ind over for risiciene Beskrive serviceniveauet, (niveau af forebyggende og afhjælpende indsats), som Sydvestjysk Brandvæsen skal kunne yde over for borgere, virksomheder m.v. 2

7 De 5 faser for udarbejdelse af en risikobaseret dimensionering: 1. Risikoidentifikation - hvor man identificerer, hvilke risici der er i de tre kommuner. 2. Risikoanalyse - hvor man finder frem til, hvilket omfang de identificerede risici har, og hvad der kræves for at sætte ind over for dem. 3. Oplæg til serviceniveau - hvor der laves oplæg til, hvilket serviceniveau beredskabet skal yde i forhold til håndtering af kommunens risici. 4. Politisk fastlæggelse af serviceniveau - hvor det besluttes, hvilke risici der skal kunne sættes ind overfor i forhold til oplægget. 5. Implementering af serviceniveau - hvor det ønskede serviceniveau realiseres i praksis. For at kunne behandle de 5 faser i risikobaseret dimensionering på en overskuelig måde, er der udarbejdet følgende kapitler: 1. Indledning Indledningen omhandler lovgivningen for området herunder hvilke opgaver, der skal løses af Redningsberedskabet. Der er også en beskrivelse af beredskabets organisationen, udrykningsområder m.m. 2. Kommunernes risikoprofil Risikoprofilen indeholder faktuelle oplysninger om Fanø, Esbjerg og Varde kommuner med emner som geografisk karakteristik, typer af erhverv og industri, infrastruktur, bebyggelsesmæssigt og befolkningsmæssigt samt udrykningsstatistikker for hvert enkelt udrykningsområde. Kommunernes risikoprofil er redningsberedskabets beskrivelse af de risici, der har betydning for dimensionering af redningsberedskabet. Beskrivelsen er baseret på en risikoidentifikation og en risikoanalyse. Redningsberedskabet synliggør med udgangspunkt i risikoprofilen, hvilke risici, der er i kommunen samt risicienes hyppighed og konsekvens. Risikoidentifikationen indeholder oversigt over de identificerede risici. Desuden er der redegjort for brandsynsobjekter og andre identificerede risici, der måtte være i de forskellige udrykningsområder. Risikoanalysen fastlægger, hvad der kræves for, at redningsberedskabet kan håndtere de identificerede risici gennem to trin, scenarieanalyse og kapacitetsanalyse. I risikoanalysen er der en kortlægning af de risici, der findes i kommunerne. Risikoidentifikationen og analysen er vedlagt som bilag til dimensioneringsplanen. 3

8 3. Serviceniveau for forebyggelseskapacitet Kapitlet indeholder en beskrivelse af de forebyggende aktiviteter i Sydvestjysk Brandvæsen. Der er blandt andet beskrevet de forebyggende opgaver, som redningsberedskabet løser herunder både de lovgivningsbestemte opgaver og de frivillige opgaver. Herudover er de overordnede målsætninger og målparametre beskrevet. 4. Serviceniveau for indsatskapacitet Kapitlet er en beskrivelse af indsatskapaciteten med beskrivelse af brandstationer, køretøjer og materiel, indsatspersonel, tekniske ledelse og indsatsledelse, uddannelse af indsatspersonel, udrykningens sammensætning, håndtering af samtidige hændelser, vandforsyning til brandslukning mv. Det frivillige beredskabs dimensionering, organisering, opgaver, uddannelse mv. er også beskrevet i dette kapitel. I henhold til 1 i Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab skal det kommunale redningsberedskab kunne yde en, i forhold til lokale risici, forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Byrådene skal godkende serviceniveauet under hensyntagen til denne bestemmelse. 1.2 Redningsberedskabets opgaver Redningsberedskabet skal yde en begrænsende og afhjælpende indsats i tilfælde af: Brand eller overhængende fare for brand Alarmer fra automatiske brand- og slukningsanlæg Eksplosion Sammenstyrtningsulykker Togulykker Flyulykker til lands (bistand kystnære områder) Skibsulykker ved kaj Fastklemningsulykker ved færdselsuheld, maskiner mv. Højde- og dybderedning Naturkatastrofer Nødstedte på søer, moser, åer og havne (bistand kystnære områder) Akutte uheld med farlige stoffer på landjorden, i søer, i vandløb og havne Andre redningsopgaver, hvor der er akut og overhængende fare for mennesker eller dyr Anden begrænsende og afhjælpende indsats ved andre akutte uheld når alarmcentralen anmoder herom Behov for modtagelse, indkvartering og forplejning af evakuerede og andre nødstedte. 4

9 Der er herudover en række kan-opgaver, som andre myndigheder (bl.a. politiet) har det lovmæssige ansvar for at løse, og som der kan træffes aftale med redningsberedskabet om at løse eller deltage i løsningen af, eksempelvis fordi den pågældende myndighed ikke råder over den nødvendige logistik. Eksempler herpå: Operative KAN opgaver Ansvarlig myndighed og lov om henvisning m.v. Bemærkning Redningsopgaver i kystnære områder SOK/Politi F.eks. en kommunal bådaftale Bekæmpelse af forurening i kystnært søterritorium Dykkertjeneste Elevator driftsstop SOK - lov om beskyttelse af havmiljøet SOK/Politi At - anvisning Nød drikkevandsforsyning Pågældende vandværksbestyrelse Redningsberedskabet kan medvirke i et vist omfang med vandtanke og logistik Nødstrømforsyning Elforsyning/civilt beredskab/ eget ansvar Nødstrømsgeneratorer m.v. Personeftersøgning Politiopgave Hjælpe med mandskab 1.3 Sydvestjysk Brandvæsens organisation Sydvestjysk Brandvæsen blev den 1. januar 2015 oprettet som et 60 selskab bestående af beredskaberne fra Fanø, Esbjerg og Varde Kommuner. Der er udarbejdet et sæt vedtægter af den 13. august 2014 for det fælleskommunale beredskab (bilag 3). Beredskabskommissionen: Der er nedsat en fælles Beredskabskommission for Fanø, Esbjerg og Varde Kommuner med 1 repræsentant fra hver af de tre Byråd. Politidirektøren og kommunernes tre borgmestre er også medlemmer og formandskabet går på omgang mellem de tre borgmestre. Herudover er der tre repræsentanter med fra Det frivillige Beredskab som observatører. Koordinationsudvalg: Overordnet er brandvæsnet styret af et koordinationsudvalg bestående af en ledende embedsmand fra hver af de tre deltagende kommuner. Udvalget fungerer som bindeled mellem brandvæsnet og de deltagendes kommuners administration og politiske system. Medlemmerne skal ligeledes koordinere i forhold til budgetlægning, regnskabsaflægning mv. i forhold til hjemkommunernes byråd. Udvalget skal godkende forslag til regnskab og budget, inden det sendes videre til Beredskabskommissionens behandling. Herudover fungerer medlemmerne som den kommunale stab for Fanø, Esbjerg og Varde Kommuner på den måde, at det enkelte medlem indkalder relevante ressourcepersoner fra egen kommune i tilfælde af en aktuel beredskabsmæssig situation, der kræver oprettelse af en krisestab (bilag 4: Guideline Krisestaben). Ledelse: Sydvestjysk Brandvæsen ledes i det daglige af Beredskabschefen og i dennes fravær er Viceberedskabschefen stedfortræder. Herudover er der en operativ leder, der har ansvaret for den operative afdeling. 5

10 Administration: Sydvestjysk Brandvæsen består ud over Beredskabschef, Viceberedskabschef og operativ leder af 15 fastansatte medarbejdere, der varetager opgaver som brandteknisk byggesagsbehandling, brandsyn, beredskabsplanlægning, lejlighedstilladelser, kursusvirksomhed, operativ ledelse, administration af det frivillige beredskab og deltidsberedskabet, vedligehold af køretøjer samt andre administrative opgaver. Administrationen holder til huse på Esbjerg Brandstation, Vibevej 18, 6705 Esbjerg Ø. Operativ ledelse: Ledelsen på skadestedet varetages af Sydvestjysk Brandvæsens indsatsledere, som er en del af de fastansatte medarbejdere. Den fælles Beredskabskommission og efterfølgende de tre Byråd besluttede i november 2015, at de eksisterende 5 indsatsleder vagter i det samlede slukningsområde skulle ændres til 3½ indsatsledervagt senest med udgangen af Deltidsberedskabet: Sydvestjysk Brandvæsen har aftaler med en ekstern entreprenør om udførelse af brandslukning, miljøuheld, redningsopgaver mv. på 8 ud af 10 stationer i slukningsområdet. På de sidste 2 stationer (Sønderho og Ribe) samt 2.udrykningen på Station Esbjerg er det kommunale deltidsbrandmænd, der varetager opgaven. Stationerne og slukningsområderne er beskrevet nærmere i kapitel 4. Det frivillige Beredskab: Der er ca. 140 frivillige tilknyttet Sydvestjysk Brandvæsen på de enkelte beredskabsstationer i kommunerne. De er en del af det supplerende beredskab og varetager opgaver som: Stormflodsberedskab Forplejning af indsatspersonel til større opgaver Forplejning og indkvartering af nødstedte Pumpeopgaver i forbindelse med vejrlig Lys og luft på skadestedet Kommunikation Supplering af det daglige beredskab som afløsning ved langvarige indsatser Afstivningsopgaver Afdækning og stormsikring Samaritter vagter ved større arrangementer Sneberedskab Træfældning i forbindelse med storm Vandforsyning til dyr mv. i forbindelse med strømsvigt Nødstrøm Bistå ved større ulykker, mandskab til båretransport, tæpper, værktøj og materiel mv. Serviceniveaet for det operative beredskab herunder Indsatsleder-strukturen, deltidsberedskabet og Det frivillige Beredskab er nærmere beskrevet i Serviceniveau for indsatskapacitet. 6

11 1.4 Lovgivning Sydvestjysk Brandvæsen administrerer al beredskabslovgivning - herunder skal specielt nævnes: Lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009 (Beredskabsloven) Bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005: Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab Bekendtgørelse nr. 212 af 27. marts 2008: Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker. Bekendtgørelse nr. 174 af 25. februar 2008: Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger i hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker. Bekendtgørelse nr. 175 af 25. februar 2008: Bekendtgørelse om brandsyn og offentliggørelse af resultater af brandsyn foretaget i forsamlingslokaler. Bekendtgørelse nr af 15. december 2014: Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for forsamlingstelte, salgsområder og campingområder, der ikke er omfattet af campingreglementet Tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag af 1/ Bekendtgørelse nr. 17 af 4. januar 2010: Bekendtgørelse om brandfarlige væsker. Bekendtgørelse nr. 28 af 4. januar 2010: Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker. Bekendtgørelse nr af 15.december 2010: Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for gasser incl. bilag 1: Tekniske forskrifter for gasser Bekendtgørelse nr. 590 af 26. juni 2003: Klassifikation af eksplosionsfarlige områder. Anden lovgivning - herunder Sikkerhedsstyrelsen (er ikke overgået til administration i 60 selskaberne): Bekendtgørelse nr af 16. december 2009: Krav til fyrværkeri mv. Bekendtgørelse nr af 16. december 2009: Bekendtgørelse om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri mv. 7

12 2. Risikoprofil for Sydvestjysk Brandvæsens slukningsområde Sydvestjysk Brandvæsens slukningsområde dækker over Fanø, Esbjerg og Varde kommuner. Denne plan forholder sig i dimensioneringen af redningsberedskabet blandt andet til kommunernes geografiske karakteristika, herunder byområder, erhvervsområder, kystområder, søer, havne, natur, særlige objekter og brandsynsobjekter. Herudover forholder den sig til infrastruktur, forsyninger, befolkningstæthed og sammensætning mv. Risikoprofilen er en beskrivelse af de risici, der har betydning for dimensioneringen af redningsberedskabet. Beskrivelsen er baseret på en risikoidentifikation og en risikoanalyse (bilag 1 og 2). Med udgangspunkt heri synliggøres det, hvilke risici, der er i det samlede slukningsområde samt deres hyppighed og konsekvens. Herudover er der en beskrivelse af udrykningsstatistikkerne for det samlede udrykningsområde fordelt på stationer, udrykningstyper og frekvens mv. for de sidste fire år. 2.1 Beliggenhed og befolkning Sydvestjysk Brandvæsens område afgrænses af Tønder Kommune mod syd, Ringkøbing-Skjern Kommune mod nord og mod øst af Billund, Vejen og Haderslev kommuner Fanø Kommune: Fanø er med sine 54,6 km² Danmarks næstmindste kommune og den nordligste ø i Vadehavet med mange sommerhuse og turister i løbet af året. Øen har en omkreds på ca. 43 km og vestsiden har en 18 km lang strand. Der er en klitplantage på 15 km² midt på øen, mange bevaringsværdige og fredede bygninger samt ca stråtækte ejendomme. Fanø Kommune har i løbet af en sommer op til besøgende på øen. 8

13 2.1.2 Esbjerg Kommune: Esbjerg Kommune er 794,5 km², indbyggermæssigt landets 5. største kommune og Esbjerg er landets 5. største by. Der er Esbjerg Havn med en del større virksomheder samt 8 risikovirksomheder i Esbjerg by. Umiddelbart uden for byen ligger Esbjerg Lufthavn med stor daglig aktivitet. Mod vest er området afgrænset af Vadehavet og store dele af Esbjerg Kommune er her beskyttet af havdiger. Ved lavvande er der adgang til øen Mandø, der er 7,6 km² med 37 indbyggere (pr. november 2012). Mandø er forbundet med fastlandet (ved Vester Vedsted) af en kommunevej (Låningsvejen), som er beliggende i kote cm. Låningsvejen oversvømmes to gange i døgnet af tidevandet, og ved højvande er øen således uden trafikal forbindelse til omverdenen Varde Kommune: Varde Kommune er 1240 km² og arealmæssigt landets 5. største kommune. Kommunen har en kyststrækning fra Skallingen i syd til Nymindegab i nord på ca. 45 km samt Ho Bugt med en kyststrækning på ca. 15 km. Øen Langli, som ligger i Ho Bugt, er ubeboet og hører ligeledes under Varde Kommune. Turisme er en vigtig del af kommunens samlede erhvervsstruktur. Varde Kommune har ca. 3 millioner registrerede kommercielle turistovernatninger årligt fordelt på feriehuse, camping, hoteller, feriecentre og vandrehjem. Herudover er der ca. 1 million ikke-kommercielle overnatninger årligt i kommunen Indbyggertal samt antal boliger og sommerhuse: Fanø Esbjerg Varde I alt SVJB Indbyggertal /personer Areal /km² 54,6 794, ,1 Beboede boliger Sommerhuse Kilde: Danmarks statistik 3. kvartal 2015 Fordeling af boliger efter boligtype Parcelhuse Række- og dobbelthuse Etageboliger Kollegier Andre boliger Fanø Esbjerg Varde Kilde: Danmarks statistik

14 2.2 Beskæftigelse I 2013 var der i de tre kommuner i alt arbejdspladser fordelt på de tre kommuner med: i Fanø Kommune i Esbjerg Kommune i Varde Kommune. Arbejdspladser Fanø Kommune 5% 1% 6% 8% Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstof og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg 30% Handel og transport Information og kommunikation Finansiering og forsikring 32% Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice 7% 8% 2% 1% Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Kilde: Danmarks statistik 2015 (tal fra 2013) Arbejdspladser Esbjerg Kommune 5% 3% 15% Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstof og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg 31% 6% Handel og transport Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice 11% 1 2% 1% 25% Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Kilde: Danmarks statistik 2015 (tal fra 2013) 10

15 Arbejdspladser Varde Kommune 4% 10% Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstof og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg 30% 16% 6% Handel og transport Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice 6% 3% 1% 1% 23% Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Kilde: Danmarks statistik 2015 (tal fra 2013) 2.3 Infrastruktur Vejnettet Skemaet viser en opgørelse fra Vejdirektoratet over statsveje (hovedveje og motorveje) samt kommuneveje i Sydvestjysk Brandvæsens område. Fanø Esbjerg Varde I alt SVJB Statsveje /km Kommuneveje Kilde: Vejdirektoratet 1.januar Jernbanenettet Der er dagligt en del jernbanetrafik i og gennem Varde og Esbjerg Kommuner dog hovedsagligt persontog. Der er en hovedbane fra Esbjerg mod Fredericia / København, en lokalbane fra Esbjerg mod Struer i Nord samt Tønder i syd og en privatbane, der kører mellem Varde og Nr. Nebel. Kilde: BaneDanmark

16 2.3.3 Esbjerg Havn Esbjerg Havn har siden 1868 været et hovedknudepunkt for søtransport og handel mellem Danmark og resten af verden. Esbjerg Havn er i dag et internationalt transportcenter og en vigtig skandinavisk havneport til hele verden. Transporten til havneområdet foregår primært via E20- motorvejen. Med 12 km havnekaj anvendes havnen til transport af gods, herunder specielt vindmøller og som forsyningshavn til offshore industrien og vindmølleparkerne i Nordsøen. Antallet af skibsanløb var i 2014 på stk. ekskl. den faste forbindelse til Fanø (4.184 i 2012). I 2014 var godsomsætningen på i alt tons fordelt på følgende områder: Containere på tons Trailere på tons Andet stykgods (især vindmølledele) tons Fast bulk (kul, sten og grus) på tons Flydende bulk (olie og gas) på tons Kilde: Esbjerg Havn årsberetning for 2014 Esbjerg Havn er landets arealmæssigt største havn på 4,5 mio. m² og den vokser fortsat. Stigende efterspørgsel stiller til stadighed krav om at udvikle nye havnearealer til flere formål. Med masterplanen Fremtidens havneport vil Esbjerg Havn frem til 2019 investere et milliardbeløb i havneudvidelser og nye kaj- og havneanlæg, der skal ruste havnen til fremtiden Esbjerg Lufthavn Esbjerg Lufthavn, der er regional lufthavn for det sydvestjyske område, er base for al helikopterflyvning til olie- og gasinstallationerne i Nordsøen. Lufthavnen, der er kommunalt ejet, havde starter og landinger i Der var i alt passagerer fordelt på til offshore, til rutetrafikken og passagerer til chartertrafikken. Der er ugentlig 64 afgange til Offshore, 6 afgange og 6 landinger til/fra Aberdeen samt 10 afgange og 10 landinger til/fra Stavanger. Der er endvidere mulighed for at chartre et fly for individuel transport. Kilde: Oplysninger om Esbjerg Kommune 2014 og Esbjerg Lufthavn. 12

17 2.3.5 Militære områder Forsvaret har 3 militære områder i Varde Kommune (Nymindegablejren, Oksbøllejren og Varde Kaserne). Forsvaret er Varde Kommunes største arbejdsplads. De tre områder udgør i alt ca ha (70,4km²). Oksbøllejren: Oksbøllejren blev oprettet i 1929, hvor de første skydninger fandt sted på Kallesmærsk Hede. Skydeog øvelsesområdet er landets største og omfatter i dag godt ha skov-, hede, klit- og mosearealer. Herudover er der en øvelsesby samt et større lejranlæg med forsamlingslokaler, overnatningsbygninger, lager- og værkstedbygninger samt undervisningslokaler. Området anvendes af forsvarets myndigheder, primært hæren, til større øvelser samt skydning med alle våbentyper. Antallet af øvelsesdage er ca. 300 om året og antallet af skydedage er ca. 250 om året. Sydvestjysk Brandvæsen og Oksbøllejren har en samarbejdsaftale om gensidig samarbejde om brandslukning indenfor og uden for lejren. Aftalen beskrives nærmere under serviceniveau for indsatskapacitet. Nymindegablejren: Nymindegablejren blev etableret i årene Lejren, der blev etableret af tyskerne under besættelsen, ligger i det sydligste hjørne af Ringkøbing Fjord og udgør et areal på ca. 296 ha. I 1946 blev lejren taget i brug som uddannelsessted for hæren, og i 1949 overgik lejren til skole for det nyoprettede Hjemmeværn. Lejren er stadig hjemsted for Hjemmeværnsskolen, og den er hjemmeværnets største uddannelsessted. Varde Kaserne: Varde Kaserne ligger på Hjertingvej 127 i Varde og Hærens efterretningscenter samt sergentskolen er garnisoneret her. Opførelse af kasernen blev iværksat i 1952 og ligger på et areal på ca. 10 ha. Herudover er der tilknyttet et øvelsesterræn til kasernen bestående af en hede med 4 anlagte søer samt en plantage med nåletræer på i alt ca. 235 ha Diger Diger opføres typisk ud mod kysten samt langs floder og vandløb med vekslende vandstand for at undgå uhensigtsmæssige oversvømmelser. Langs Vadehavet og i Varde by langs åen, er der bygget flere diger. I forbindelse med oversvømmelser kan opstå digebrud, som specielt vil påvirke områderne bag Rejsby-diget, Ribe-diget, Darum/Tjæreborg-diget samt Varde Å-diget. (Rød linje angiver principiel kommunegrænse mød Tønder Kommune). 13

18 2.3.7 Risikovirksomheder Der er i Sydvestjysk Brandvæsens område i alt ni risikovirksomheder, hvoraf de tre er kolonne 3-virksomheder. Otte af virksomhederne er beliggende i Esbjerg by og på Esbjerg Havn mens den sidste (DONG Nybro) er beliggende i Varde Kommune ca. 10 km uden for Varde by. Virksomhed Adresse Kolonne Aktivitet Kosan Gas A/S H. E. Bluhmesvej 44, Esbjerg 3 Oplag af 2495 t letantændeligt flydende gas (F-gas), F-gas fyldestation og flaskelager DLG Planteværnslager Mådevej 80, Esbjerg 3 Oplag af miljøfarlige, giftige og brandfarlige stoffer DONG A/S - Esbjergværket Amerikavej 7, Esbjerg 2 Oplag af 100 t ammoniak til denox-anlægget DONG Nybro A/S - gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185, Janderup 3 Anlæg til behandling af gas fra Nordsøen Kuwait Petroleum Auktionsgade 20, Esbjerg 2 Oplag af over 2500 t dieselolie Samtank A/S Olievej 5, Esbjerg 2 Oplag af over 2500 t dieselolie IAT A/S Læssevejen 23, Esbjerg 2 Oplag på maksimalt 4740 tons methanol Jutlandia Terminal A/S Europakaj 1, Esbjerg 2 Oplag af miljøfarlige, giftige og brandfarlige stoffer Tanaco Danmark A/S Glentevej 11, Esbjerg 2 Oplag af mere end 0,2 t phosphin Sydvestjysk Brandvæsen deltager i de årlige inspektionsmøder på risikovirksomhederne og har et samarbejde med andre relevante myndigheder (Arbejdstilsynet, politiet, miljømyndighederne, Miljøministeriet mv.) i forbindelse med sagsbehandling og evt. hændelser på virksomhederne. 2.4 Symbolmål PET s Center for terroranalyse (CTA) vurderer, at den aktuelle militant islamistiske propaganda kan påvirke personer til at gennemføre angreb mod symbolmål såsom personer, institutioner og begivenheder, der opfattes som krænkende for islam, jødiske mål, forsvars- og sikkerhedsmyndigheder eller andre myndigheder/myndighedspersoner. CTA vurderer ligeledes, at tilfældige civile mål og infrastruktur såsom luftfart og offentlig transport også anses for attraktive mål af militante islamister. Det er politiets og militærets ansvar at sikre symbolmål mod angreb og er der brug for redningsberedskabet i et samarbejde herom, vil politiet indkalde til deltagelse i LBS en. 14

19 2.5 Udrykningsstatistik Sydvestjysk Brandvæsens risikoprofil afspejles af antallet af udrykninger og typer af de hændelser, der har været i Fanø, Esbjerg og Varde kommuner i løbet af årene Udrykningsstatistikken er blevet brugt som et centralt redskab til at få et overblik over, hvilke hændelser, der har været i de tre kommuner, hvor hyppigt de forekommer samt hvilket omfang de har. De statistiske data er udarbejdet på grundlag af udrykningsdata for 4-års perioden Datagrundlaget består af registreringer foretaget i ODIN af de tre beredskaber og er hentet fra følgende kilder: ODIN s udrykningsstatistik Beredskabsstyrelsens statistikbank GIS-kortene er udarbejdet på basis af registreringerne i ODIN via udtræk fra ODIN s GIS-modul Udrykningsstatistik Varde Kommune Udrykninger i alt på hovedgrupper: Varde Kommune Brandslukning Miljøuheld Redning Blinde alarmer Falske alarmer I alt Udrykninger fordelt på første melding: Varde Kommune Total Snit ABA-anlæg Bygningsbrand Bygningsbrand - Røg Container/affald (brand) EL-installationer (brand) Gas (Lugt/udsivning/brand) Naturbrand Skorstensbrand Transportmidler (brand) Brand Andet Mindre forurening Større forurening Forurening Indsatsleder Færdselsuheld Personredning Redn.-Drukneulykke Redning Andet Andet

20 Udrykninger i Varde Kommune : Kilde: GIS-modulet i ODIN (Beredskabsstyrelsen) På GIS-kortene, hvor alle udrykninger i perioden er påført, konstateres det, at antallet af udrykninger følger befolkningstætheden og til dels de lokaliteter, hvor der er installeret automatiske brandalarmeringsanlæg. 16

21 Statistik for de 5 brandstationer i Varde Kommune : Brandstation Agerbæk: Brandstation Agerbæk I alt Snit Brandslukning Miljøuheld Redning Blinde alarmer Falske alarmer I alt Indsatsernes geografiske placering i slukningsområde Agerbæk (Kilde: BRS, ODIN) Brand Redning Miljø Diverse Blind /falsk Fordeling af alarmtyper: De reelle alarmer udgør 86% af det samlede antal alarmer, mens de blinde alarmer udgør 13% og de falske alarmer 1% i perioden. Antallet af blinde alarmer kan nedbringes ved hjælp af information, ændringer af ABA-anlæg (Ny teknologi, opsætning mv.) samt uddannelse af personale. Fordeling af typer af opgaver: Af de reelle alarmer udgør brandslukning 60%, miljø 17% og redningsopgaver 23% i perioden. De fleste miljøuheld er sket i forbindelse med færdselsuheld og en del af redningsopgaverne er løst inden redningsberedskabets ankomst. 17

22 Brandstation Nørre Nebel: Brandstation Nørre Nebel I alt Snit Brandslukning Miljøuheld Redning Blinde alarmer Falske alarmer I alt Indsatsernes geografiske placering i slukningsområde Agerbæk (Kilde: BRS, ODIN) Brand Redning Miljø Diverse Blind /falsk Fordeling af alarmtyper: De reelle alarmer udgør 80% af det samlede antal alarmer, mens de blinde alarmer udgør 19% og de falske 1% i perioden. Antallet af blinde alarmer kan nedbringes ved hjælp af information, ændringer af ABA-anlæg (Ny teknologi, opsætning mv.) samt uddannelse af personale. Fordeling af typer af opgaver: Af de reelle alarmer udgør brandslukning 65%, miljø 15% og redningsopgaver 20% i perioden. De fleste miljøuheld er sket i forbindelse med færdselsuheld/lækage. En stor del af redningsopgaverne er løst inden redningsberedskabets ankomst, og der køres primært til trafikuheld med fastklemte. 18

23 Brandstation Oksbøl: Brandstation Oksbøl I alt Snit Brandslukning Miljøuheld Redning Blinde alarmer Falske alarmer I alt Indsatsernes geografiske placering i slukningsområde Agerbæk (Kilde: BRS, ODIN) Brand Redning Miljø Diverse Blind /falsk Fordeling af alarmtyper: De reelle alarmer udgør 86% af det samlede antal alarmer, mens de blinde alarmer udgør de resterende 14% i perioden. De fleste blinde alarmer udløses pga. håndværkere og madlavning og antallet vurderes derfor at kunne nedbringes ved hjælp af information, ændringer af ABA-anlæg (Ny teknologi, opsætning mv.) samt uddannelse af personale. Fordeling af typer af opgaver: Af de reelle alarmer udgør brandslukning 53%, miljø 13% og redningsopgaver 34% i perioden. De fleste miljøuheld er sket i forbindelse med færdselsuheld/lækage. En stor del af redningsopgaverne er løst inden redningsberedskabets ankomst, og der køres primært til trafikuheld med fastklemte samt redningsopgaver ved kommunens badestrande. Redningsbåden på Station Oksbøl: Der er på Oksbøl Station indsat en redningsbåd med trækker, som kan kaldes til redningsopgaver i vand i hele kommunen. Dog bliver den primært brugt til redningsopgaver og eftersøgning langs kysten samt i Varde Å. 19

24 Brandstation Varde: Brandstation Varde I alt Snit Brandslukning Miljøuheld Redning Blinde alarmer Falske alarmer I alt Indsatsernes geografiske placering i slukningsområde Agerbæk (Kilde: BRS, ODIN) Brand Redning Miljø Diverse Blind /falsk Fordeling af alarmtyper: De reelle alarmer udgør 73% af det samlede antal alarmer, mens de blinde alarmer udgør 26% og falske 1% i perioden. De fleste blinde alarmer udløses pga. håndværkere og madlavning og antallet vurderes derfor at kunne nedbringes ved hjælp af information, ændringer af ABA-anlæg (Ny teknologi, opsætning mv.) samt uddannelse af personale. Fordeling af typer af opgaver: Af de reelle alarmer udgør brandslukning 51%, miljø 17% og redningsopgaver 32% i perioden. De fleste miljøuheld er sket i forbindelse med færdselsuheld/lækage. En stor del af redningsopgaverne er løst inden redningsberedskabets ankomst, og der køres primært til trafikuheld med fastklemte. Det er oftest tankvognen fra Varde, der trækkes på, når der er behov for assistance ved større brande i hele kommunen, hvilket forklarer spredningen af indsatser ved brand i hele kommunen på kortet. Redningsvognen på Station Varde: Det store antal redningsopgaver forklares ved, at redningsvognen kører til redningsopgaver i hele Varde Kommune. A-sprøjten i Nørre Nebel har også frigørelsesværktøj til at klare lettere frigørelsesopgaver pga. køretiden fra Varde. 20

25 Brandstation Ølgod: Brandstation Ølgod I alt Snit Brandslukning Miljøuheld Redning Blinde alarmer Falske alarmer I alt Indsatsernes geografiske placering i slukningsområde Agerbæk (Kilde: BRS, ODIN) Brand Redning Miljø Diverse Blind /falsk Fordeling af alarmtyper: De reelle alarmer udgør 64% af det samlede antal alarmer, mens de blinde alarmer udgør 36% i perioden. De fleste blinde alarmer udløses pga. håndværkere, rengøring (med damp) og madlavning og antallet vurderes derfor at kunne nedbringes ved hjælp af information, ændringer af ABA-anlæg (Ny teknologi, opsætning mv.) samt uddannelse af personale. Fordeling af typer af opgaver: Af de reelle alarmer udgør brandslukning 65%, miljø 14% og redningsopgaver 21% i perioden. De fleste miljøuheld er sket i forbindelse med færdselsuheld/lækage. En stor del af redningsopgaverne er løst inden redningsberedskabets ankomst, og der køres primært til trafikuheld med fastklemte. 21

26 2.5.2 Udrykningsstatistik Esbjerg Kommune Udrykninger i alt på hovedgrupper: Esbjerg Kommune Brandslukning Miljøuheld Redning Blinde alarmer Falske alarmer I alt Udrykninger fordelt på første melding: Esbjerg Brand & Redning Total Snit ABA-anlæg Bygningsbrand Bygningsbrand - Røg Container/affald (brand) EL-installationer (brand) Gas (Lugt/udsivning/brand) Naturbrand Skorstensbrand Transportmidler (brand) Brand Andet Mindre forurening Større forurening Forurening Indsatsleder Færdselsuheld Personredning Redn.-Drukneulykke Redning Andet Togulykke Fly - standby Flyulykke 0 0 Andet

27 Udrykninger i Esbjerg Kommune : Kilde: GIS-modulet i ODIN (Beredskabsstyrelsen) På GIS-kortene, hvor alle udrykninger i perioden er påført, konstateres det, at antallet af udrykninger følger befolkningstætheden og til dels de lokaliteter, hvor der er installeret automatiske brandalarmeringsanlæg. 23

28 Statistik for de 3 brandstationer i Esbjerg Kommune : Brandstation Bramming: Brandstation Bramming I alt Snit Brandslukning Miljøuheld Redning Blinde alarmer Falske alarmer I alt Indsatsernes geografiske placering i slukningsområde Agerbæk (Kilde: BRS, ODIN) Brand Redning Miljø Diverse Blind /falsk Fordeling af alarmtyper: De reelle alarmer udgør 67% af det samlede antal alarmer, mens de blinde alarmer udgør 33% i perioden. De fleste blinde alarmer udløses pga. håndværkere og madlavning og antallet vurderes derfor at kunne nedbringes ved hjælp af information, ændringer af ABA-anlæg (Ny teknologi, opsætning mv.) samt uddannelse af personale. Fordeling af typer af opgaver: Af de reelle alarmer udgør brandslukning 67%, miljø 22% og redningsopgaver 11% i perioden. De fleste miljøuheld er sket i forbindelse med færdselsuheld/lækage. En stor del af redningsopgaverne er løst inden redningsberedskabets ankomst, og der køres primært til trafikuheld med fastklemte. 24

29 Brandstation Esbjerg: Brandstation Esbjerg I alt Snit Brandslukning Miljøuheld Redning Blinde alarmer Falske alarmer I alt Indsatsernes geografiske placering i slukningsområde Agerbæk (Kilde: BRS, ODIN) Brand Redning Miljø Diverse Blind /falsk Fordeling af alarmtyper: De reelle alarmer udgør 59% af det samlede antal alarmer, de blinde alarmer 39% og de falske alarmer udgør 2% i perioden. De fleste blinde alarmer udløses pga. håndværkere, rengøring og madlavning og antallet vurderes derfor at kunne nedbringes ved hjælp af information, ændringer af ABA-anlæg (Ny teknologi, opsætning mv.) samt uddannelse af personale. Det store antal blinde alarmer i forhold til de øvrige slukningsområder skyldes, at der er langt flere ABA-anlæg i Esbjerg. Fordeling af typer af opgaver: Af de reelle alarmer udgør brandslukning 66%, miljø 20% og redningsopgaver 14% i perioden. De fleste miljøuheld er sket i forbindelse med færdselsuheld/lækage. En stor del af redningsopgaverne er løst inden redningsberedskabets ankomst, og der køres primært til trafikuheld med fastklemte. 25

30 Brandstation Ribe: Brandstation Ribe I alt Snit Brandslukning Miljøuheld Redning Blinde alarmer Falske alarmer I alt Indsatsernes geografiske placering i slukningsområde Agerbæk (Kilde: BRS, ODIN) Brand Redning Miljø Diverse Blind /falsk Fordeling af alarmtyper: De reelle alarmer udgør 74% af det samlede antal alarmer, de blinde alarmer 25% og de falske alarmer udgør 1% i perioden. De fleste blinde alarmer udløses pga. håndværkere, rengøring og madlavning og antallet vurderes derfor at kunne nedbringes ved hjælp af information, ændringer af ABA-anlæg (Ny teknologi, opsætning mv.) samt uddannelse af personale. Fordeling af typer af opgaver: Af de reelle alarmer udgør brandslukning 59%, miljø 21% og redningsopgaver 20% i perioden. De fleste miljøuheld er sket i forbindelse med færdselsuheld/lækage. En stor del af redningsopgaverne er løst inden redningsberedskabets ankomst, og der køres primært til trafikuheld med fastklemte. 26

31 2.5.3 Udrykningsstatistik Fanø Kommune Udrykninger i alt på hovedgrupper: Fanø Kommune Brandslukning Miljøuheld Redning Blinde alarmer Falske alarmer I alt Udrykninger fordelt på første melding: Fanø Kommunes Beredskab Total Snit ABA-anlæg Bygningsbrand Bygningsbrand - Røg Container/affald (brand) EL-installationer (brand) Naturbrand Skorstensbrand Transportmidler (brand) Brand Andet Mindre forurening Større forurening Forurening 0 0 Indsatsleder Færdselsuheld Personredning Redn.-Drukneulykke Andet

32 Udrykninger i Fanø Kommune : Kilde: GIS-modulet i ODIN (Beredskabsstyrelsen) Ved hjælp af GIS-kortene, hvor alle udrykninger i årene er påført, kan det konstateres, at placering af hændelserne følger befolkningstætheden i byerne Nordby, Rindby og Sønderho. 28

33 Brandstation Nordby: Brandstation Nordby I alt Snit Brandslukning Miljøuheld Redning Blinde alarmer Falske alarmer I alt Indsatsernes geografiske placering i slukningsområde Agerbæk (Kilde: BRS, ODIN) Brand Redning Miljø Diverse Blind /falsk Fordeling af alarmtyper: De reelle alarmer udgør 94% af det samlede antal alarmer, de blinde alarmer 4% og de falske alarmer udgør 2% i perioden. Der er 3 ABA-anlæg på Fanø, hvilket giver meget få blinde alarmer. De få blinde alarmer, der er, udløses fortrinsvis pga. håndværkere og madlavning. Fordeling af typer af opgaver: Af de reelle alarmer udgør brandslukning 84%, miljø 7% og redningsopgaver 9% i perioden. Redningsopgaverne har blandt andet spændt over eftersøgning af forsvundne personer, fastklemte ved trafikuheld mv. 29

34 Hjælpebrandstation Sønderho: Hjælpestation Sønderho I alt Snit Brandslukning Miljøuheld Redning Blinde alarmer Falske alarmer I alt Indsatsernes geografiske placering i slukningsområde Agerbæk (Kilde: BRS, ODIN) Brand Redning Miljø Diverse Blind /falsk Fordeling af alarmtyper: Sønderho brandstation er en hjælpestation, der kører til alle hændelser på den sydlige del af Fanø, mens Nordby kaldes til alle hændelser på hele øen. Alle alarmer i perioden har været reelle alarmer. Der er 3 ABA-anlæg på Fanø, men idet de alle er placeret i Nordby/Rindby, kører Sønderho aldrig til ABA. Fordeling af typer af opgaver: Af de reelle alarmer udgør brandslukning 84%, miljø 8% og redningsopgaver 8% i perioden. Redningsopgaverne har blandt andet spændt over eftersøgning af forsvundne personer, fastklemte ved trafikuheld mv. En del af opgaverne er uden for Sønderhos slukningsområde, fordi de er kaldt til assistance ved større brande i Nordbys slukningsområde. 30

35 2.5.4 Samtidige hændelser Opgørelsen over samtidige hændelser viser antal udkald til hændelser, der er faldet inden for én time. Omkring nytår og ved klimahændelser falder den overvejende andel af samtidige hændelser. De øvrige skyldes tilfældigheder. Ifølge statistikkerne er det kun ca. 35% af indsatserne, der varer mere end én time, og der vil derfor reelt være noget færre samtidige hændelser end vist i skemaet. Område Gennemsnit Esbjerg Kommune Station Esbjerg Station Ribe Station Bramming Varde Kommune Station Varde Station Agerbæk Station Nr. Nebel Station Oksbøl Station Ølgod Fanø Kommune , Analyse af risikoprofilen Risikoprofilen er en beskrivelse af de risici, der har betydning for dimensioneringen af redningsberedskabet. Beskrivelsen er baseret på en risikoidentifikation og en risikoanalyse (bilag 1 og 2) og har til formål at klarlægge de risici, der har betydning for dimensionering af redningsberedskabet i kommunerne. Risikoidentifikationen viser, at der ikke er kommet nye risikovirksomheder eller andre større risici, der kan afstedkomme større ændringer af dimensioneringen af redningsberedskabet. Risikoanalyserne af de udvalgte scenarier viser ligeledes, at den eksisterende dimensionering af redningsberedskabet er tilstrækkelig og ikke bør ændres. Der er derfor ikke sket ændringer i serviceniveauet på stationerne, på køretøjerne eller på udkaldssammensætningen i forhold til de eksisterende planer for henholdsvis Esbjerg, Fanø og Varde kommuner bortset fra, at alle holdledere er uddannet og skal fungere som holdleder som teknisk leder. I samme forbindelse er der ændret på indsatslederstrukturen, hvilket beskrives nærmere under kap. 4 Serviceniveau for indsatskapacitet. 31

36 2.6 Udvælgelse af scenarier til risikoanalysen Den følgende oversigt over identificerede risikoscenarier er udvalgt på baggrund af udrykningsstatistikkerne og de kendte risici i kommunerne ( Bilag 1 Risikoidentifikation ). De udvalgte scenarier er beskrevet og analyseret i Bilag 2 Risikoanalyse. Identificerede risikoscenarier: Scenarie Hændelse Bemærkning 1 Brand i villa/rækkehus Dagligdags/ hyppig hændelse 2 Skorstensbrand, stråtækt hus Dagligdags/ hyppig hændelse 3 Brand i container Dagligdags/ hyppig hændelse 4 Lejlighedsbrand med personredning> 3. sal Årlig/ mindre hyppig hændelse 5 Røg på kollegiegang Årlig/ mindre hyppig hændelse 6 Brand i skole Årlig/ mindre hyppig hændelse 7 Sammenstyrtning, ishockeystadion Sjælden/ stor kompleks hændelse 8 Gårdbrand med dyrehold Dagligdags/ hyppig hændelse 9 Evakuering af patientafdeling på sygehus Sjælden/ stor kompleks hændelse 10 Brand i industribygning med brandbart oplag Årlig/ mindre hyppig hændelse 11 Gaseksplosion i risikovirksomhed Sjælden/ stor kompleks hændelse 12 Brand i silo Årlig/ mindre hyppig hændelse 13 Kemikalieudslip Sjælden/ stor kompleks hændelse 14 Brand i husrække i gammel bydel Sjælden/ stor kompleks hændelse 15 Brand i Ribe Domkirke Sjælden/ stor kompleks hændelse 16 Skov-/ hede-brand Årlig/ mindre hyppig hændelse 17 Vand i byen pga. digebrud Sjælden/ stor kompleks hændelse 18 Forurening ved Vadehavskysten Årlig/ mindre hyppig hændelse 19 Togulykke Sjælden/ stor kompleks hændelse 20 Færdselsuheld med fastklemte på motorvej Dagligdags/ hyppig hændelse 21 Større forurening væltet tankbil Sjælden/ stor kompleks hændelse 22 Skibsbrand ved kaj passagerskib Sjælden/ stor kompleks hændelse 23 Indkvartering og forplejning af nødstedte Sjælden/ stor kompleks hændelse 24 Klimahændelse - Skybrud Årlig/ mindre hyppig hændelse Resultatet af risikoanalysen danner i de enkelte udrykningsområder grundlag/udgangspunkt for dimensioneringen af redningsberedskabet i Fanø, Esbjerg og Varde Kommuner. Der er ved udvælgelsen af risikoscenarier lagt vægt på beskrivelse af de større og mere sjældent forekomne hændelser. Langt størstedelen af de hændelser, der er over et år (mindre brande, mindre forurening og 32