Referat fra møde i Samarbejdsgruppen for sundhedsfremme og forebyggelse. Onsdag den 12. marts kl

Transkript

1 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Referat fra møde i Samarbejdsgruppen for sundhedsfremme og forebyggelse Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel kvalitetogudvikling@vest.rm.dk Onsdag den 12. marts kl Ad 1. Godkende referat fra møde den 26. november 2013 Referat: Referatet blev godkendt. Ad 2. Godkende dagsorden Referat: Dagsorden blev godkendt med den rettelse, at punkt 9 omhandler depression og ikke demens. Ad 3. Resultater fra LM hjerterehabiliterings projektet i Hospitalsenheden Vest v/ulla Mølby Kort beskrivelse af LM projekt. Hvad var det vi ville undersøge og hvordan? Resultater efter 3 mdrs. kontrol Implementering i praksis Opstart af 3 års test i marts 2014 Dato: Indsæt dato Else Hjortbak Mail: else.hjortbak@vest.rm.dk Lokaltlf.: Mobil: Side 1/6 Referat: Ulla Mølby orienterede om resultaterne af LM projektet. Der blev spurgt ind til, hvorvidt der er kommet nogle resultater, som kan præsenteres. Det undersøges internt i HEV. Der sendes et kort oprids/status ud med referatet. I HEV køres i dag kun hjerterehabiliteringsforløb i Læring og Mestring. Status medsendes referatet Ad 4. Status og det fremtidige samarbejde om lærings- og mestringsuddannelser i Vestklyngen v/ Ellen Aavad Referat: CFK forventer, at ovenstående om LM i hjerterehabilitering får indflydelse på fremtiden ift. LM. I Vestklyngen vurderes det, at der er behov for 1 kompetencegivende kursus om året. Kompetenceudviklingsforløb for fagpersoner og erfarne patienter, der arbejder med læring og mestringsuddannelser målrettet mennesker med kroniske sygdomme varetages fremover af : Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling Region Midtjylland Regionshuset Aarhus Olof Palmes Alle Aarhus.

2 Kontaktperson i HR: Uddannelseskonsulent Randi Dahl Kristensen, sygeplejerske, cand.cur. Mail. Randi.dahl@stab.rm.dk Tlf.: mob I forbindelse med overdragelsen nedsættes et kursusråd, som indtil videre består af: Kristine Lindeneg Drejø, fuldmægtig, Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland. Ellen Kastberg Hinrichsen, underviser og konsulent, Holstebro Camilla Palmhøj Nielsen, forskningsleder, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Randi Dahl Kristensen, uddannelseskonsulent, Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling, Region Midtjylland Rikke Willemoes Petersen, uddannelseskonsulent, Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling, Region Midtjylland 1-2 kommunale repræsentanter skal udpeges Side 2 Kursusrådets størrelse og sammensætning kan ændres, afhængigt af de fremtidige behov for kompetenceudvikling i arbejdet med læring og mestring, Med det formål at få et overblik over behovet for kompetenceudvikling fagpersoner og erfarne patienter i Vest Klyngen inden for det kommende år (2014 og evt. 1. halvdel 2015), vil bedes alle fra samarbejdsgruppen melde tilbage med hensyn til: Antal fagpersoner Antal erfarne patienter Ønsker til tidspunkt for opstart på kompetenceudklingsforløb Tilbagemelding på ovenstående bedes indsendt til Randi Dahl Kristensen senest den 1. april 2014 Det drøftes, hvordan vi kan sikre/arbejde for at konceptet udbredes dels til de øvrige kommuner i regionen og dels til de øvrige regioner. Ad 5.Det årlige netværksmøde for fagpersoner der arbejder med læring og mestringsuddannelser v / Ellen Aavad Referat: Opgaven med det årlige netværksmøde for fagpersoner foreslås fremadrettet placeret i Samarbejdsgruppen for Sundhedsfremme og forebyggelse.

3 Det er et ønske, at de to dage/grupper slås sammen til en dag, så de har mulighed for at tale sammen. Det skal være en hel dag. Inga Bøge og Susanne Rystok er tovholdere på netværksgruppen for erfarne patienter. Det aftales, at Lene Christensen og Inga Bøge taler sammen om at planlægge at netværksmødet. 6. Temaeftermiddag for KOL 14. maj 2014 Sagsfremstilling: Helle, Henny og Else har udarbejdet et kort forslag til program for temaeftermiddagen. Dette vil vi gerne vende med jer og få jeres råd og gode ideer. Temaeftermiddag Rehabilitering er dagens medicin! Patient/borgerinddragelse som led i at øge patientens/borgerens livskvalitet KOL rehabilitering med et regionalt fokus hverdagsrehabilitering med et kommunalt fokus Side 3 Hvad er min opgave som fagperson? Efter dette vil gruppen blive opdelt i 2 grupper. Én gruppe om guidelines for KOL og én gruppe som skal tale om virtuel træning af KOL patienter/borgere. Referat: Rehabilitering har ikke tidligere været et tema, derfor kunne det være et naturligt fokus. Det kunne være spændende, hvis der kunne findes en moderator, der kunne komme med et interessant indspark. Det er samtidig vigtigt, at der ikke kun tænkes træning, men rehabilitering hele vejen rundt. Der er en del forskning i gang på KOL-området, hvor man med fordel kunne hente inspiration til temaeftermiddagen. Det besluttes, at der skal arbejde videre i den foreslåede retning. Der sendes en invitation til videre distribution ud indenfor ganske kort tid. 7. Evaluering af diabetesskole i Sundhedscenter Vest v/ Susanne Rystok og Ditte Rasmussen Der har som et forsøg været afholdt diabetesskole på Sundhedscenter Vest i Tarm. Overordnet set gik det godt, men enkelte ting kunne have været mere hensigtsmæssige, blandt andet var der en udfordring i, at diætisten og sygeplejersken ikke begge var gennemgående på skolen. Det var deres oplevelse, at det havde betydning for kvaliteten. Skal der etableres noget

4 fremadrettet, så må det være et kriterium, der skal være opfyldt. Det er ligeledes en betingelse, når vi vil følge læring/mestrings konceptet. På det efterfølgende evalueringsmøde blev det besluttet, at inden der planlægges flere diabetesskoler udenfor HEV, så skal der laves noget oplysning hos de praktiserende læger, da der er en udfordring i, at de ikke henviser, særligt borgere fra yderkommunerne, til diabetesskolen. Vi vil efter sommerferien prøve at se på, om det giver en ændring i antallet af henvisninger af borgere fra yderkommunerne. Derefter afholdes et møde i evalueringsgruppen, hvor det skal besluttes, hvad næste skridt skal være. Side 4 Referat: Der arbejdes i øjeblikket på at skabe mere opmærksomhed hos de praktiserende læger om diabetesskolen særligt hos almen praksis i yderområderne. Der er et håb om, at det måske kan give flere henvisninger. Der orienteres om status igen på næste møde i samarbejdsgruppen. 8. Sundhedsaftale vedr. rehabilitering i forbindelse med kræft Sagsfremstilling: Sundhedsaftalen indenfor kræft og rehabilitering bliver implementeret i foråret 2014 i Vestklyngen. Kommunerne i Vestklyngen er meget langt og har mange rehabiliteringstilbud til borgerne, som er beskrevet på Sundhed.dk. Det har været en stor udfordring for kommunerne at få tilstrækkeligt med henvisninger fra hospital og almen praksis. Hospitalerne har meget afventet en SFI (Sundhedsfaglig information i EPJ), som kunne dokumentere, at patientens rehabiliteringsbehov er vurderet ud fra behovsvurderingsskemaet. Denne SFI kan sendes til kommunerne som korrespondance. SFI er nu ved at være på plads. Der har været afholdt møde mellem Hospitalsenheden Vest og kommunerne om, hvordan implementeringen af sundhedsaftalen praktisk skal gennemføres. Desuden afholder Hospitalsenheden Vest en temaeftermiddag for relevant personale, hvor personalet informeres om sundhedsaftalen, behovsvurderingsskemaet og SFI en. På dagen er det et ønske at personale fra kommuner deltager for at orientere hospitalspersonale om kommuners tilbud, og hvordan kommuner handler, når de modtager en SFI omhandlende en borger der har et rehabiliteringsbehov. Kommuner skal orientere Else om lokationsnumre, som Korrespondancebrevet skal sendes til. Kommunerne har ansvaret for kontakt til pt., hvis HEV har sendt behovsvurderingsskema som indikerer hjælp fra kommunen.

5 HEV genudsender kun en ny behovsvurderingsskema, hvis pt. har afsluttet kontakt til kommune. Det er erfaret, at nogle kommuner ønsker en henvisning til deres kommunale tilbud er det også gældende for kommuner i Vestklyngen? Referat: Der er en overskrift på korrespondancen. Det er vigtigt at huske. Kræft behovsvurdering rehabilitering Der er ikke lavet MedCom standarder på rehabilitering ifm. kræft det skal være på korrespondance. Lemvig Kommune orienterer om, at de får mange borgere, der skal have et kommunalt tilbud. Det er ikke alle de vurderer, at der har behov for et kommunalt tilbud, men kunne godt træne selv. Side 5 Flere af de andre kommuner oplever det samme, men oplever samtidig at borgere, der har været inde til en afklarende samtale vender tilbage, hvis de på et senere tidspunkt får behov for kommunens hjælp. Det besluttes, at det skal dagsordensættes igen om et halvt år. I HEV er vi ved at indkalde til en temaeftermiddag omkring sundhedsaftalen, Krop og Kræft, og området i det hele taget. Vi vil gerne invitere kommunerne ind til at fortælle HEV personalet om, hvad er en afklarende samtale og hvad det er kommunerne kan tilbyde borgerne. Det vil give kommunerne god mulighed for at give nogle af hospitalets nøglepersoner på området et indblik i kommunerne. Temaeftermiddagen er den 8. april 2014 kl i Holstebro. Kommunerne må gerne sende en repræsentant, der kan deltage på dagen. Det vil være fint, hvis der er en deltager fra hver kommune der holder et oplæg på ca. 30 minutter i alt. Margit Andersen, Ikast-Brande, og Pia Møller, Lemvig, står for oplæg. Invitation sendes ud med referat. Der gives en tilbagemelding til Else Hjortbak om, hvorvidt der deltager en fra hver kommune. Ad 9. Depressionsområdet v/ellen Greve Orientering om udviklingen indenfor området Referat: Det er første gang, at der er lavet et forløbsprogram på psykiatriområdet. Ellen Greve har siddet med i arbejdsgruppen. Det har været et spændende, men krævende arbejde. Der kom et godt

6 forløbsprogram ud af det, men siden har der været lidt stilhed omkring det. Der er lavet et skriv om, hvordan implementeringen gribes an. Else Hjortbak sender en mail desangående ud til gruppen. Det besluttes, at emnet bringes på møde i Faglig Følgegruppe med henblik på en drøftelse af, hvordan vi får implementeringen sat i gang i Vestklyngen. Evt. Der spørges ind til om det er vurderingen, at almen praksis er gode nok til at bruge kommunernes tilbud? Det er kommunernes vurdering, at det går fremad. Det tager tid, og det ved alle, men det er vurderingen at det går godt fremad. Side 6 Næste møde den 26. august

7 LM_REHAB-projektet, Hospitalsenheden Vest HOVEDRESULTATER OPGJORT NOVEMBER 2013 BASELINE KARAKTERISTIKA Der blev i studiet inkluderet 827 patienter med kransåresygdom (IHD) eller hjertesvigt (HF). To patienter blev ekskluderet; den ene fordi han ved en fejl blev randomiseret to gange, og den anden fordi hun på grund af en øjenoperation ikke kunne starte hjerterehabiliteringsforløbet inden inklusions periodens afslutning. Af de resterende 825 patienter blev 413 randomiseret til Læring Mestrings (LM) gruppen (gennemsnitlig alder 63 år, 76% mænd og 21 % med HF, 79 % med IHD) og 412 til kontrolgruppen (gennemsnitlig alder 63 år, 76 % mænd og 22 % med HF, 78 % med IHD). Der fandtes ingen signifikante forskelle imellem grupperne. GENNEMFØRELSE AF TRÆNINGSPROGRAMMET I alt gennemførte 816 (99 %) den indledende test på kondicykel, heraf gennemførte 652 (80 %) træningsprogrammet defineret ved, at de også gennemførte den afsluttende test på kondicykel. I LMgruppen var der signifikant flere (340, 83,3 %) der gennemførte træningsforløbet sammenlignet med kontrolgruppen (312, 76,5 %)(p=0,018). Gennemførelsen var således 9 % større i LM-gruppen. Ved tre måneders testen gennemførte 313 (76,7 %) i LM-gruppen testen på kondicykel mod 287 (70,3 %) i kontrolgruppen (p=0.039). Gennemførelsesgrad af cykeltesten ved tre måneders kontrollen var således også 9 % større. Der var planlagt 24 træningsseancer i alt. Patienterne deltog i gennemsnit i 19,1 af træningerne. I LMgruppen deltog 80 % af patienterne i mere end 18 træninger og i kontrolgruppen deltog 73 % i mere end 18 træninger. Patienterne i LM-gruppen deltog således i signifikant flere træningsseancer end kontrolgruppen (p=0.023). GENNEMFØRELSE AF UNDERVISNINGSPROGRAMMET Ud af de planlagte otte undervisningsseancer deltog patienterne i gennemsnit i 6,3. I LM-gruppen deltog patienterne i gennemsnit i 6,6 undervisningsseancer mod 6,0 i kontrolgruppen (p=0,04). Patienter i LM-gruppen deltog således i signifikant flere undervisningsseancer end deltagerne i kontrolgruppen. ARBEJDSEVNE PÅ KONDICYKEL Patienterne blev testet på kondicykel før og lige efter træningsforløbet samt tre måneder senere. Der blev anvendt en belastningsprotokol, hvor man startede med en belastning på 25 Watt, og belastningen blev øget med 25 Watt for hver 2 minutter. Ved starttesten var arbejdskapaciteten i gennemsnit 122 Watt svarende til 74 % af forventet/normalt. Lige efter træningsforløbet var arbejdskapaciteten steget til 149 Watt svarende til 92 % af forventet og efter tre måneder var arbejdskapaciteten 145 Watt svarende til 89 % af forventet. Sammenlignet med baseline var stigningen under træningsforløbet på 21,0 % i LM-gruppen mod 22,9 % i kontrolgruppen (p=0.42), altså ikke signifikant forskellig. Ved tre måneders testen var stigningen sammenlignet med baseline i LM-gruppen derimod signifikant større (19,2 %) end i kontrolgruppen (14,1 %)(p=0,011).

8 RISIKOFAKTORER Der var ingen signifikant forskel på ændringerne vedrørende rygning, kolesterolværdier, blodtryk, taljemål og BMI i LM-gruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Hverken lige efter hjerterehabiliteringsforløbet eller ved tre måneders kontrollen. LIVSKVALITET Livskvalitet målt med SF12 steg i forhold til baseline signifikant lige efter træningsforløbet i hele patient gruppen (p<0.001) for alle skalaer bortset Psykisk velbefindende, og også efter tre måneder steg alle skalaer signifikant (p<0.001) bortset fra skalaen Psykisk velbefindende (p=0.53). Stigningen lige efter træningsforløbet var kun signifikant større i LM-gruppen sammenlignet med kontrolgruppen for skalaen Begrænsninger- psykisk betinget (p=0.029). Efter tre måneder var der ingen signifikant forskel mellem grupperne i stigningen i nogle af de otte skalaer (p>0.10). DEPRESSION Vurdering af mulig tilstedeværende depression blev foretaget med spørgeskemaet Major Depression Inventory. Dette spørgeskema kan scores på forskellige måder. Man kan beregne en rating scale, som er summen af de ti svar i spørgeskemaet. Denne skala går fra 0 (ingen depression) til 50 (maksimal depression). Man kan også anvende redskabet som et diagnostisk instrument, hvor besvarelsen resulterer i en depressionsdiagnose. Ved baseline havde 5,3 % af alle deltagerne en depression (let, moderat eller svær). Efter hjerterehabiliteringsforløbet var raten faldet til 3,2 % (p<0.001) og efter tre måneder til 2,9 % (p<0.001). Ændringen var ikke signifikant forskellig i LM-gruppen sammenlignet med kontrolgruppen, hverken lige efter hjerterehabiliteringen eller efter 3 mdr. (p>0,40). Ved den mere følsomme rating scale faldt scoren fra i gennemsnit 9,7 ved baseline til 7,9 lige efter hjerterehabilitering og til 7,6 tre måneder efter hjerterehabilitering. Faldet var signifikant større i LMgruppen sammenlignet med kontrol gruppen lige efter hjerterehabilitering (p=0.022), men ikke efter tre måneder (p=0,92). FAKTUEL INDLÆRING Inden projektets start havde vi konstrueret 7 multiple choice spørgsmål indenfor emnerne blodtryk, kolesterol, kost, kransåresygdom, hvornår der bør kaldes 112 samt fysisk træning. Deltagerne i LMgruppen havde i gennemsnit 4,94 spørgsmål rigtige mod 4,73 i kontrolgruppen. Forskellen var ikke statistisk signifikant (p=0,064). GENINDLÆGELSER. Den 6. november 2013, efter i gennemsnit 578 dages follow-up, havde der blandt alle deltagere været 187 genindlæggelser for IHD eller HF, heraf 87 i gruppen med LM og 100 i kontrolgruppen (HR 0,85, p=0,28), se

9 figur. Analyse efter længere opfølgningstid med korrektion for confoundere afventes. SAMMENFATNING Studiet indikerer: 1. At LM-metoden medfører en større gennemførelsesgrad af både træningsforløb og undervisningsforløb. 2. At LM-metoden medfører en større øgning i arbejdskapaciteten efter tre måneder. 3. At LM-metoden medfører en bedring i livskvalitet vurderet ved SF12 med hensyn til psykisk betingede begrænsning lige efter hjerterehabilitering. 4. At faldet i depressions grad målt med rating scale lige efter hjerterehabilitering bliver større med LM-metoden. Studiet viser en tendens til: 5. At den faktuelle indlæring bliver bedre med LM-metoden. 6. At indlæggelseshyppigheden falder efter hjerterehabilitering med LM-metoden. Ole May Consultant, Ph.D., FESC, ass. prof. Cardiovasc. Res. Unit, Dept. of Medicine Region Hospital Herning Gl. Landevej 61 DK-7400 Herning Phone: Cell: Fax: ole.may@vest.rm.dk