TEC Konceptualisering af Innovation Camp

Transkript

1 2014 TEC Konceptualisering af Innovation Camp JENO, CL Teknisk Erhvervsskole Center

2 Konceptualisering af Innovation Camp Indhold Konceptualisering af Innovation Camp... 1 Innovation Camps en konceptualisering... 2 Formål med Innovation Camp... 2 Målrettet talentfulde elever... 3 En anderledes pædagogik... 3 Krav til underviserne... 4 Organisering og samarbejde med andre skoler... 4 Innovations- og undervisningsmetoder... 5 Innovationskompetencer... 6 Entreprenørskab... 7 Den brændende platform... 8 Grafisk facilitering Kommunikation facebook og digitale medier Konkurrence elementet Teambuilding, øvelser og energizers Lærerrollen den faciliterende rolle Kompetenceudvikling for undervisere Drejebogen Evaluering Kort praktisk vejledning Organisering og økonomi Bilag se vedhæftede TEC Konceptualisering af Innovation Camps v/jeno, CL 1

3 Innovation Camps en konceptualisering Innovation Camps er udviklet i DI-projektet Centres of Excellence og videreudviklet i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 1. Herunder vores bud på en konceptualisering af Innovation Camps til inspiration for andre erhvervsskoler og institutioner. Vi stiller os til rådighed for yderligere information om Innovation Camps med venlig hilsen Jette Nossell (jeno@tec.dk) og Charlotte Lundius (cl@tec.dk). Formål med Innovation Camp Campen er en innovationscamp, hvor lærlingenes faglighed udfordres og bringes i spil i et læringsrum og med krav, der tilgodeser den ressourcestærke baggrund, erhvervsuddannelsernes særlige talentfulde unge mennesker har. Målet er at: Give talentfulde lærlinge på hovedforløbene nye og anderledes udfordringer, der ligger ud over det, lærlingene møder under deres ordinære uddannelsesforløb. Udfordringer der matcher og stiller høje krav til elevernes vidensniveau og engagement Styrke deltagernes innovative tankesæt og kompetencer Give lærlingene en værdioplevelse ved tværteknologisk samarbejde og tænkning. Elevernes forskellige uddannelsesmæssige baggrund er platform for såvel faglige udfordringer men også for synergi og samarbejde med perspektiv. Eleverne oplever de muligheder(og udfordringer), der ligger i at arbejde sammen i komplekse faglige konstellationer i fælles problemløsninger. Skabe et undervisningsmiljø der matcher den faglige kompleksitet og krav til at kunne præstere, som lærlingene møder på arbejdsmarkedet. Styrke elevernes personlige gennemslagskraft og performance i et udfordrende camp- og undervisningsmiljø Præsentere og markedsføre erhvervsuddannelserne som et attraktivt uddannelsestilbud til ressourcestærke unge mennesker. 1 Centres of Excellence Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium , Region Hovedstaden og Socialfonden TEC Konceptualisering af Innovation Camps v/jeno, CL 2

4 Målrettet talentfulde elever Innovationscampen henvender sig i sin nuværende form specielt til talentfulde elever, dvs. elever som vil lidt mere, og som er parate til at lade sig udfordre i en tværfaglig og anderledes kontekst. Eleverne skal have påbegyndt mindst H2 og gjort sig bemærket både fagligt, personligt og socialt. Talent handler ikke kun om faglig kunnen, men i lige så høj grad om engagement og motivation. Begge udgør drivkraften for læring og udvikling både fagligt og socialt. 2 Når det er sagt, kan elever, som måske ikke falder i gruppen af talentfulde elever få stort udbytte og opleve både faglig, social og ikke mindst personlig udvikling ved at deltage i en innovations camp 3. En anderledes pædagogik Campen sætter fremtidens kompetencer (21th Century Skills) i spil. Der arbejdes med kreativitet og innovation, samt kritisk tænkning. Eleverne trænes i samarbejde, kommunikation og formidling, herunder digitale og medieorienterede informationskompetencer. Helt specifikt arbejdes der med innovative kompetencer ud fra Innovationsblomsten 4 og entreprenelle kompetencer. På Innovationscampen arbejdes der både problemorienteret, teambaseret og tværfagligt. Der er faglig repræsentation af op til 15 forskellige erhvervsuddannelser. Undervisningsforløbet er især i begyndelsen meget stramt styret, og der er program enten innovationsfagligt eller socialt fra tidlig morgen til sen aften. Det stiller store krav til elevernes omstillingsparathed, åbenhed og samarbejdsevne. Eleverne udfordres både mentalt og fysisk. Fysisk udfoldelse er et bærende element i alle campens aktiviteter både de faglige og de sociale. 2 Se også Erhvervsskolernes X-factor Erfaringer med talentarbejde for EUD-elever fra Center og Excellenceprojektet, På første innovations camp i 2010, som blev afholdt på Middelgrunden, var eleverne ikke udvalgte på baggrund af talent og mange faldt i gruppen af svage elever. På denne camp oplevede vi elever, som tog de største spring ift. læring og udvikling specielt personlig udvikling. 4 Udviklet i Projektet Gymnasiet tænkt forfra og videreudviklet i TEC eksperimentet Innovationspanel. TEC Konceptualisering af Innovation Camps v/jeno, CL 3

5 Krav til underviserne Der stilles ligeledes store krav til undervisernes pædagogiske og innovationsfaglige kompetencer. Lærerne skal have solid indsigt i de innovative processer og gerne erfaring med at arbejde med innovation i den kernefaglige undervisning. Underviserne arbejder indgående med den nye lærerrolle, hvor underviseren i højere grad er en facilitator, der understøtter processerne og sikrer fremdrift i elevernes arbejde. Eleverne bliver inddelt i teams allerede på førstedagen og fortsætter i disse teams på resten af campen. På de afholdte camps har vi arbejdet med en model, hvor hvert elevteam har haft tilknyttet deres egen lærer. Organisering og samarbejde med andre skoler Samarbejde med andre erhvervsskoler har sikret et bredt spekter af erhvervsuddannelser og givet mulighed for at eleverne møder elever fra andre skoler og fag, samt fra andre dele af landet. Den brede sammensætning har skabt øget nysgerrighed og engagement hos eleverne. Fremtidige camps kan med fordel udvide kredsen af skoler, samt inddrage HTX. TEC Konceptualisering af Innovation Camps v/jeno, CL 4

6 Innovations- og undervisningsmetoder KIE modellen Undervisningen på campen tager udgangspunkt i KIEmodellen udviklet af Irmelin Funch Jensen og Ebbe Kromann-Andersen (2007), og som basisbog for undervisernes kompetenceudvikling bruges KIE-modellen innovativ undervisning i gymnasierne, Erhvervsskolernes Forlag Selv om bogen er skrevet til innovationsundervisningen i gymnasierne lader indhold og metoder sig let overføre til erhvervsskole-verdenen. Modellen giver mening, og eleverne tager hurtigt modellen til sig. Bogen giver både baggrund og konkrete værktøjer til brug i undervisningen, og fungerer derfor som sådan som lærernes grundbog. KIE arbejder med innovation som mindset, dvs. den samlede mentale og værdimæssige tilgang en person har til, hvordan problemer kan løses. Mindsettet kan bruges bredt og helhedsorienteret og ses som en del af den erhvervsrettede dannelse, som eleverne skal opnå på erhvervsskolerne. Innovation ses endvidere som en styret kreativ proces, hvor det innovative skal have værdi for andre og kunne sættes i et nytteperspektiv, dvs. at det kan omsættes til konkret handling og virkeliggøres. Selve innovationsprocessen er underlagt skrappe spilleregler, som afspejler sig i den didaktiske og pædagogiske metode. KIE-modellen opererer med 3 læringsrum Eleverne bevæger sig ud og ind af rummene i en styret proces med meget faste spilleregler. Reglerne er forskellige i hvert rum. Accept af reglerne er en forudsætning for en vellykket proces. Det kan være nødvendigt at gå frem og tilbage mellem rummene flere gange. KIE-modellen er en helhedsmodel, hvor eleverne forventes at kunne sætte deres forskellige fagligheder i spil. Der stilles krav til elevernes åbenhed og nysgerrighed. Eleverne arbejder - alt efter hvilket rum, de befinder sig i, - med divergent tænkning, hvor alt er tilladt, og konvergent tænkning, hvor der skal indsnævres og analyseres. Læringsrum NYT - Det kreative læringsrum, hvor formålet er at frembringe en rigdom af nye idéer NYTTIGT- Det innovative læringsrum, hvor at analyse, undersøge og opnå bevidsthed om værdi NYTTIGGJORT - Det entreprenante læringsrum, hvor formålet er at tage action og føre ud i livet TEC Konceptualisering af Innovation Camps v/jeno, CL 5

7 Eleverne udfordres på fagenes traditionelle vertikale tænkning (rationel-logisk-deduktiv) til også at kunne tænke horisontalt, hvor der trækkes på mange fagligheder og input. Der arbejdes primært med KIE-modellen i undervisningen. Der orienteres dog om andre modeller, fx Innovationstrappen, ligesom at underviserne er bekendt med andre metoder og værktøjer, fx Den kreative platform. Innovationskompetencer Undervisningen på campen skal styrke elevernes innovationskompetencer, samt skærpe elevernes bevidsthed om disse. Der tages udgangspunkt i Innovationsblomsten, hvori følgende 5 kompetencer indgår kreativitets-, samarbejds-, handle-, navigations- og kommunikationskompetence. Innovationskompetencerne er tværgående kompetencer. Både de innovative kompetencer og de fagfaglige kompetencer er til sammen en forudsætning for en vellykket innovationsproces. Samarbejdskompetence Samarbejdskompetence Betyder, at eleven har evnen til at samarbejde med andre mennesker er rummelig og bevidst kan påtage sig forskellige roller i samarbejdet. Kommunikationskompetence Innovationskompetence Handlekompetence Handlekompetence Betyder, at eleven kan få ting til at ske og har modet til at løbe en risiko. Kreativitetskompetence Betyder, at eleven har evnen til at fortolke en opgave selvstændigt og udvikle på ideer til løsninger. Navigationskompetence Betyder, at eleven har evnen til at se, hvilken viden der mangler/skal indsamles for at løse en opgave. Navigationskompetence Kreativitetskompetence Kommunikationskompetence Betyder, at eleven har evnen til at kommunikere og formidle på en overbevisende måde. TEC Konceptualisering af Innovation Camps v/jeno, CL 6

8 Entreprenørskab På campen arbejdes der målrettet med entreprenørskab funderet både i et stigende politisk fokus på arbejdspladsrelateret innovation og entreprenørskab, samt et utalt ønske fra de deltagende virksomheder herunder elevernes praktikvirksomheder. Det er ikke nok kun at kunne få gode idéer. Det er lige så vigtigt måske endda vigtigere at kunne føre idéerne ud i livet. Derfor fylder det entreprenante læringsrum mere end de to øvrige læringsrum. Eleverne skal opnå entreprenelle kompetencer, dvs. evnen til at tage action og til at give idéerne konkret form, så de kan føres ud i livet (handlekompetence). Eleverne får her mulighed for at arbejde praktisk og udadrettet med prototyping, branding, planlægning, salg, kommunikation og fremlæggelse. Her spiller virksomhederne en vigtig rolle, gennem deres deltagelse i både ekspertpanelet ift. sparring og i dommerpanelet ift. vurdering og udvælgelse. Figur 1 Espen Nielsen "Smart Little Things" TEC Konceptualisering af Innovation Camps v/jeno, CL 7

9 Den brændende platform Udgangspunkt for elevernes arbejde på campen er den brændende platform. Den er den problemstilling, som skal anspore innovationen. Den brændende platform bliver til i tæt samarbejde med de virksomheder, som deltager. Platformen skal give mening og relevans for alle deltagende fagligheder, samt mening og relevans i et større og bredere perspektiv. Fremadrettet skal den brændende platform omskrives evt. med nyt tema og en mindre og mere konkret problemstilling. Eleverne udtrykker i stigende grad ønske om mere konkret problemløsning og mindre grad af nu skal vi redde verden! På de første 4 camps har der været arbejdet med følgende brændende platform: Danmarks energiforsyning tæt på at bryde sammen! Danmark bliver mere og mere energibevidst, og der har aldrig været større fokus på grøn energi, end der er nu. Alle typer af forbrugere - fra den private forbruger til de helt store producerende virksomheder omstiller deres energiforbrug til at blive mere grønt. Regeringen har afsat 5,6 milliarder kroner til en energiplan, der har det mål, at Danmark er helt fri for fossile energiformer, som kul, olie og gas i Det er ambitiøst, men absolut ikke urealistisk og en række andre aktører har allerede nævnt 2040, som skæringsdato! MEN - der er en bagside af medaljen! Anvendelse af grøn energi giver to store udfordringer, nemlig: Ustabil energiproduktion Grøn energi betyder ofte det samme som ustabil energi. Når vinden blæser, giver vindmøllerne og bølgeanlæggene strøm. Når solen skinner, virker solcelle- og solvarmeanlæggene. Men det sker også, at energiforbruget er stort på vindstille og mørke dage. Det giver store udfordringer, når forbrug og produktion af grøn energi ikke er i balance, og det betyder reelt, at det er nødvendigt at have en voldsom overkapacitet i forsyningsproduktionen. Et voldsomt stigende el-behov Da man i mange sammenhænge går væk fra at anvende fossile brændstoffer som kul, olie, gas og over til at anvende elektricitet som primær energikilde, så sker der en voldsom stigning i belastningen af el-forsyningsnettet. Det betyder igen, at hvis vores måde at anvende energien fortsætter i samme retning som nu, så vil el-forsyningsnettet snart bryde sammen! De brændende spørgsmål, som vi gerne vil have jeres hjælp til at løse er: Hvordan styrer vi energiforbruget, så forbruget følger produktionen? - fx ved brug af solceller Hvordan opbevarer vi grøn energi? Hvordan kan vi energioptimere, så vi sparer % på udgifter og vedligeholdelse Hvordan kan vi energioptimere, så vi sikrer bedre indeklima og øget komfort TEC Konceptualisering af Innovation Camps v/jeno, CL 8

10 Inddragelse af virksomheder Et tæt samarbejde med virksomhederne skal være med til at opfylde behovet for, at virksomhedernes problemstillinger kommer tæt på undervisningen, og at eleverne oplever at være tæt på praksis og tæt på virkeligheden. Som tidligere nævnt deltager virksomhederne i udformningen af den brændende platform. En række virksomhedere deltager i selve campen dels som ekspertpanel på dag to og dels som dommerpanel på afslutningsdagen. Ekspertpanelet har til opgave at give sparring til elevernes idéer. Hvert elevteam har 2 idéer med til sparringen, som har til formål at hjælpe eleverne med at vælge den idé, de vil arbejde videre med. Det er en (positiv) udfordring for virksomhedsdeltagerne at deltage, da eleverne forventer både seriøs og kompetent sparring. Dommerpanelet skal på afslutningsdagen vurdere elevernes indsats ud fra fastsatte kriterier, fx grad af innovation, præsentation, samarbejde m.v.). Dommerpanelet skal ligeledes vælge og motiverer den vindende idé, samt give tilbagemelding til alle idéer/elevteams. Derudover inviteres virksomheder eller repræsentanter for organisationerne ind for at give input til eleverne, fx via: besøg af iværksætter, som fortælles om krav og erfaringer ifm. med opstart af egen virksomhed oplæg om kommunikation og branding peptalks om fremtidige krav på arbejdsmarkedet m.m. TEC Konceptualisering af Innovation Camps v/jeno, CL 9

11 Grafisk facilitering Campen holdes bevidst i relativt primitive og natursatte omgivelser. Undervisningen foregår i et stort telt, i terrænet og i gruppefaciliteter. Skriftligt materiale og lange slideshows er bevidst valgt fra for at holde fokus på den kreative og producerende proces. Dette skaber dog et behov for at kunne fastholde og synliggøre formidlet viden og information, samt for at gøre elevernes egen læring synlig og dermed bevidst. Derfor arbejdes der med grafisk facilitering som formidlingsmetode. Al nødvendig viden koges ned til store posters, hvor eleverne kan genbesøge fx de 3 KIE-læringsrum, den brændende platform, kriterierne for bedømmelse, stikord fra oplæg, dagens program og læringsmål osv. Metoden har ligeledes den fordel at rummet udvikler sig i takt med, at campen skrider frem. Eleverne får dermed en klar fornemmelse for både processen og den indeholdte læring. TEC Konceptualisering af Innovation Camps v/jeno, CL 10

12 Kommunikation facebook og digitale medier Eleverne arbejder målrettet med Facebook og andre digitale medier som aktive kommunikationsplatforme og måles på deres evne til at komme ud med deres budskab (bl.a. via likes på Facebook). Den digitale kommunikation møder eleverne der, hvor de er og kan derfor med fordel udvikles yderligere i campen. Erfaringen har endvidere vist, at der bør sættes særlige ressourcer af til denne aktivitet, da den bliver for omfattende, hvis en underviser både skal coache og følge sit team og stå for organisering og drift af de digitale platforme. Figur 2 Facebook side for Innovation Camp 2014 Figur 3 Web site for Innovation Camp 2014 med tilmeldingsfunktion TEC Konceptualisering af Innovation Camps v/jeno, CL 11

13 Konkurrence elementet Konkurrencer med tidspres er et gennemgående tema på campen. Elevteamene kæmper - ligesom i den virkelige verden - om at levere den bedste løsning på den brændende problemstilling. Der vurderes med brede kriterier, hvor faglighed flankeres af innovationsgrad, samarbejde, præsentations- og kommunikationsevner m.m. Fysiske øvelser og opgaver løses også som team-konkurrencer på både tid og indhold. Det er vores erfaring, at konkurrenceelementet er med til at skærpe motivationen og give ekstra udfordringer. Konkurrencerne og tidspresset er ligeledes med til at styrke og støtte teamudviklingen og sætte samarbejdet under pres. Eleverne føler et øget ansvar overfor både opgaven og teamet, og det er med til at skabe både drive og engagement. Tidspresset går igen i mange af innovationsøvelserne som et middel til at skærpe koncentration og ydeevne. I innovationsøvelserne oplever eleverne dog også sideløbende at være i det bedømmelsesfrie rum, hvor alt er tilladt, hvor man gerne må dumme sig uden konsekvens, og hvor divergent og horisontal tænkning er et plus. TEC Konceptualisering af Innovation Camps v/jeno, CL 12

14 Teambuilding, øvelser og energizers Aktivitet, som er både vedkommende og sjov er omdrejningspunkt på campen. Fysisk aktivitet er vigtig for læring. Alle øvelser og aktiviteter støtter op om den innovative proces og de tre læringsrum. Derudover arbejdes der målrettet med teambuilding- og samarbejde, samt kommunikation. Særligt skal fremhæves de to katapultøvelser. Her skal eleverne først bygge en æggekaster og derefter en melonkaster. Øvelsen indgår i innovationsprocessen omkring prototyping. Eleverne skal udføre deres idé til en katapult i praksis og konkurrerer om hvem, der kan kaste et æg eller en melon længst. Erfaringerne fra æggekasterne skal overføres til melonkasteren, som dermed både skal være bedre og større. Figur 4 Deltagerne konstruerer en "æggekaster" som siden videreudvikles til en "melonkaster" Energizers er små lege, som involverer både krop, holdning og sprog. De kaldes også 3D-øvelser, fordi de udfordrer både kroppen, hovedet og hjertet. Øvelserne kan skabe energi og god stemning. Både lærere og elever kan blive udfordret af energizerne, men de fleste forstår hurtigt formålet og mærker den positive virkning. TEC Konceptualisering af Innovation Camps v/jeno, CL 13

15 Sociale øvelser eller events kan indgå som underholdning og fritid, fx rappelling, træklatring, havkajak e.lign. Det giver eleverne mulighed for også at socialisere og have det sjovt på tværs af arbejdsteamene. Figur 5 Rappelling Middelgrundsfortet 2012 Figur 6 High Rope klatring Bornholm 2014 TEC Konceptualisering af Innovation Camps v/jeno, CL 14

16 Lærerrollen den faciliterende rolle Undervisningsformen stiller som nævnt store krav til underviseren. Hans/hendes rolle bliver i væsentlig grad den faciliterende og supporterende underviser. I det kreative rum, hvor eleverne arbejder kreativt og idéskabende (divergent og horisontal tænkning) er underviserens rolle primært den observerende, organiserende og faciliterende. Underviseren skal lytte aktivt og være mentalt åben overfor elevernes skøre idéer. Underviseren skal ikke give gode råd og faglige svar, men i stedet møde eleverne med udfordrende spørgsmål. Underviseren skal være gamemaster og kunne sætte og holde rammerne for læringsrummet. I det innovative rum arbejder eleverne med at indsnævre og endeligt udvælge idéer. Her skal underviseren derfor kunne agere som konsulent og kunne give råd, vejledning og værktøjer, måske endda ud fra underviserens egen faglige kontekst. Underviseren skal stadig være åben - også ud fra en faglig synsvinkel måske kommer der nye uventede vinkler på faget gennem elevernes idéer. Underviseren skal være loyalt sam-tænkende med eleverne og holde fast i det konvergente. Underviseren er stadig tidstager ift. deadlines og den, der sikrer at rammerne holdes. I det entreprenante rum skal eleverne øve deres handle-kompetencer. Underviseren er som i de to foregående rum facilitator og rammesætter, samt evt. faglig konsulent. Udfordringen er at holde fast i, at det er eleverne selv, der skal planlægge og formidle osv. Underviserne skal tilskynde og holde eleverne fast i at være aktivt handlende. Figur 7 Underviser (Herningsholm) coacher en gruppe elever TEC Konceptualisering af Innovation Camps v/jeno, CL 15

17 Kompetenceudvikling for undervisere Innovationscampen giver gode betingelser og rammer for at kunne oplære nye undervisere i campmodellen og ny lærerrolle. Underviserne arbejder tæt sammen i et underviserteam, hvor ansvaret er delt ud på alle. Underviserne deles om plenum-undervisningen og støtter aktivt op om hinandens elevteams og fællesaktiviteterne. Det er vigtigt, at der som forberedelse til campen holdes 1-2 underviserdage, hvor underviserne arbejder med innovation og i særdeleshed KIE-modellen, og hvor drejebogen gennemgås og tilrettes. Forberedelsesdagene fungerer som innovationsfaglig forberedelse og teambuilding, idet underviserne kommer fra forskellige skoler, har forskellig (faglig) baggrund og erfaring indenfor innovationsundervisning og camps. Ses campen i et kompetenceudviklingsperspektiv skal en camp planlagt bemandes med både erfarne campundervisere og nye undervisere for at sikre at flere mestrer konceptet. Kompetenceudviklingsperspektivet skal italesættes og indgå tydeligt i både forberedelse, afholdelse og evaluering af campen. Campen har haft besøg af bl.a. vvs-undervisere med henblik på kompetenceudvikling og hjemtagning af koncept-idé til den daglige undervisning. Drejebogen Drejebogen er campens anker den er en minutiøs og detaljeret lektionsplan, som giver svar på alt, som er nødvendigt i forbindelse med afviklingen af undervisningen fra formål(det overordnede og ned til de enkelte elementer og øvelser), indhold af de enkelte sekvenser, tidstyring og rammer, materialer, indbyrdes fordeling af opgaver m.m. Når 4 til 6 undervisere skal arbejde sideløbende og simultant, skal der vær total enighed om og accept af, at det er det, vi gør på bestemte tidspunkter. Underviserne opgiver til en vis grad sin selvstændighed og overgiver den til teamet og drejebogen! Den stramme planlægning giver dog også frihed til at være fleksibel idet det totalt fulde overblik gør det lettere at overskue og administrere ændringer undervejs. Drejebogen er udgangspunkt for den daglige og løbende evaluering, opfølgning og justering. Minimum en gang om dagen mødes underviserne gerne som det sidste punkt på dagen til en gennemgang af næste dags program. Ændringer i drejebogen skal tages i fællesskab og ud fra et fælles ansvar. TEC Konceptualisering af Innovation Camps v/jeno, CL 16

18 Evaluering Før campen: Evalueringer fra foregående og tidligere camps indgår i planlægningen af en ny camp. Resultater fra diverse evalueringer og målinger skal være fast punkt på forberedelsesdagen(e) med underviserne, således at der kan handles og justeres på baggrund af disse. Under campen: Under campen anvendes en række forskellige evalueringsmetoder og værktøjer: Logbog: Der har været eksperimenteret med at eleverne skal føre logbog over deres læring på campen, dels som en aktivitetslog og dels som et selvevalueringsværktøj. Logbogen har indgået på forskellige tidpunkter af dagen og har været italesat i den daglige elvauering med underviserne. Erfaringerne og udbyttet har været svingende for både elever og undervisere. Daglig evaluering med eleverne: Foregår oftest om morgenen eller som sidste punkt på dagen. Eleverne giver tilbagemelding på dagens lærings- og sociale aktiviteter. Der arbejdes i den forbindelse med klar præsentation af dagens program og tydelige læringsmål for dagen som helhed og for de enkelte aktiviteter. Logbog kan indgå som et fast element i denne evaluering. Evalueringsformen varierer fra dag til dag, fx kan eleverne blive sat i grupper på to eller flere, hvor dagen evalueres ud fra givne spørgsmål, walk and talk, evalueringsøvelser, hvor eleverne fysisk viser deres læringsudbytte, plenum dialog m.v. Daglig briefing/debriefing og planlægning i underviserteamet: elevernes tilbagemeldinger indgår som et naturligt element i undervisernes daglige møde. Her diskuteres hvordan dagen er gået og næste dag planlægges ud fra drejebogen, herunder ændringer ift. aktiviteter, tidsallokering, pædagogik m.v. Virksomhedernes sparring og vurdering: Virksomhedernes tilbagemelding til eleverne giver gode input til elevernes fortsatte arbejde, men kan ligeledes give input til pædagogiske og didaktiske overvejelser og ændringer i drejebogen. Efter campen: Spørgeskemaundersøgelse elever: eleverne spørges om deres tilfredshed og læring på campen, herunder viden om innovation, brug af viden og innovationskompetencer efter forløbet, teamsamarbejde og generel tilfredshed. Undersøgelsen udsendes ca. en måned efter campens afslutning. Spørgeskemaundersøgelse virksomheder: Elevernes praktikvirksomheder spørges bl.a. om relevans, brug af innovationskompetencer og generel tilfredshed. Undersøgelsen udsendes ca. en måned efter campens afslutning. Skriftlig lærerevaluering: Lærerne melder skriftligt tilbage ift. relevante spørgsmål, som formuleres og målrettes efter campen. Der er ligeledes mulighed for at fremhæve særligt gode ting på campen og områder, som bør ændres. Undersøgelsen udsendes ca. en måned efter campens afslutning. Samlet evaluering: Der udarbejdes en samlet skriftlig evaluering på baggrund af ovenstående, som sendes til undervisere og camp-ledelsen/styregruppe. Evalueringerne indgår som nævnt i næste camps planlægning. TEC Konceptualisering af Innovation Camps v/jeno, CL 17

19 Kort praktisk vejledning Organisering af en Innovation Camp kræver planlægning og en klar aftale om ressourceallokering af mandskab og økonomi. Herunder illustration af et overordnet projektflow. Styregruppe møde Rammer og økonomi okt./nov. 14 Projektplan mødeplan (logistik) Nov.14 Arbejdsgruppemøder markedsføring pædagogik logistik Jan.15 Jan./feb.15 Styregruppe møde Den brændende platform virksomhedssamarbejde Arbejdsgruppemøde r pædagogik marts/april 15 Camp 2015 Markedsføring maj/juni 2015 Rekruttering af campdeltagere Flere parametre afgør, hvor mange deltagere en camp aktivitet kan rumme fx økonomi, faciliteter og logistik. I gennemsnit har de afholdte camps rummet 40 elever. Eleverne er rekrutteret ved hjælp af følgende aktiviteter: En fælles hjemmeside med information om camp og tilmeldingsfunktion fx Print dvs. plakat samt folder henvendt til elever og virksomheder se bilag xx. DI-Produktark til udsendelse blandt DI-medlemmer se bilag xx Ledere og undervisere orienterer elever om camp ved besøg i klasser. Elevernes tilmelding behandles og de orienteres om optagelse på camp via mail. Facebook En kommunikationsansvarlig etablerer en Facebook side, som administreres af en eller flere ressourcepersoner på camp. Siden anvendes af eleverne til at dokumentere innovationsprocessen. Antal likes indgår i den endelige vurdering af gruppernes præstation. Se fx Innovationcamp 2014 på Facebook. Presse Campledelsen varetager kontakt til medier på campen, modtagelse af journalister, fotografer og gæster. TEC Konceptualisering af Innovation Camps v/jeno, CL 18

20 Diplomer, merchandise, pokaler og medaljer Der udarbejdes særlige Diplomer til deltagerne med partner og interessent logoer samt opnået placering (1.ste plads). Interessenter kontaktes med henblik på sponsorgaver/merchandise, der uddeles til eleverne undervejs. Beklædning i form af t- shirts, sweat-shirts eller windbreaker produceres og anvendes til bl.a. præsentation af campen på fx Folkemødet på Bornholm. Bannere og beachflag produceres og anvendes på camp som pejlemærke for gæster og visuel baggrund for fx pressefoto. Dokumentation Medieskolen Video er særlig velegnet til dokumentation og markedsføring af camps. Medieskolen har over en årrække produceret video fra Campen: søg fx på medieskolen innovationcamp. Fremstillingsindustrien har produceret video: Dommer og vejlederpanel Dommer- og vejlederpanel rekrutteres via brancheorganisationer som DI, Dansk Metal, TEKNIQ og Dansk El-forbund samt skolernes øvrige virksomhedskontakter. Repræsentanterne skal afsætte god tid til deltagelse, hvilket gør at de skal lokaliseres og adviseres i god tid. Lokaliteter, forplejning og logistik I camp konceptet er det tænkt ind, at eleverne skal overnatte på campen. Til det formål har vi lejet feriekolonier/spejderlejre på Bornholm. Faciliteterne er primitive køjesenge og fællesbad, men det har ikke ødelagt deltagerens oplevelse. Kolonierne har været omgivet af gode udendørsaktiviteter. Nogle deltagere - både lærere og elever har medbragt telte til overnatning. Undervisningen er tilrettelagt, så alle mødes i plenum flere gange dagligt - her har det været nødvendigt at leje telt med gulv til at skabe et fællesrum. TEC Konceptualisering af Innovation Camps v/jeno, CL 19

21 Forplejning Vi har prioriteret bespisningen højt. Både fordi eleverne er aktive i mange timer og som kompensation for de primitive faciliteter. Mad leveres fra lokal leverandør, og der hyres personale til at varetage håndtering af maden samt opvask undervejs. Logistik transport Alle deltagere mødes ved Københavns Hovedbanegård og kører samlet med Bornholmerbussen. Elever fra Jylland får tilbud om at overnatte i København på Cabinn før og efter camp. På Bornholm hyres lokal turistbus samt cykler til transportopgaver på øen. Teambuildingsaktiviteter Til at varetage teambuildingsaktiviteter med elever som led i forløbet har vi hyret et professionelt firma Q- Courage Administration Grundlag for afholdelse af Innovation Camp er Teknisk Innovation, der udbydes som valgfrit specialefag og erhvervsrettet påbygning. Faget er godkendt på Automatiktekniker-, Datatekniker-, Elektriker-, Elektronikfagtekniker-, Finmekaniker-, Industritekniker-, Mekaniker-, Procesoperatør-, Smede-, Vvsenergiog Værktøjsuddannelsen. Find Teknisk Innovation på De forløb, der tilbydes under Centres of Excellence, gennemføres som valgfri specialefag eller som erhvervsrettet påbygning. Erhvervsrettet påbygning er supplerende undervisning i op til fire uger. Laver man et tillæg til uddannelsesaftalen, kan man forlænge den med den tid, påbygningen varer. Virksomheden får AER-refusion under forløbet. Gennemføres forløbet som erhvervsrettet påbygning, kan virksomheden og eleven dog aftale, at der ikke udbetales løn under påbygningen. I så fald bortfalder retten til AER-refusion. En af samarbejdsskolerne opretter et Camp hold og sætter eleverne på en klasseliste i EASY-A. Administrationen modtager tilmeldingerne direkte fra websiden. Administrationen gennemgår klasselisten med henblik på kontrol af om eleverne opfylder adgangsbetingelserne. Det er op til de deltagende skoler selv at indberette eleverne til AUB, således at eleverne/arbejdsgiverne kan modtage løntilskud m.m. Eleven er skolehjemsberettiget, hvis der er behov for det. Læs mere på eller kontakt den skole, som udbyder forløbet, for hjælp med det praktiske. Visitation af elever Eleverne skal have gennemført H2 for at deltage i Campen, men det er forskelligt hvordan skolerne har gennemført visitation af elever. I information om camp står at Innovation Camp er for elever, der har gennemført 2. hovedforløb med tilfredsstillende resultat og Teknisk Innovation er et forløb til virksomheder, som har dygtige elever, der ønsker at blive udfordret kreativt. En skole har praktiseret at kontakte virksomheder med potentielle lærlinge (gennemført H2 og med gode karakterer) for i samtale med virksomheden at vurdere om eleven var egnet. Dette har kvalificeret TEC Konceptualisering af Innovation Camps v/jeno, CL 20

22 visitationerne med andre parametre end lyst og karakterer, som modenhed, handlekraft, stabilitet og fravær mm. Organisering og økonomi Planlægning og gennemførelse af Camp modellen kræver en entydig organisering og ansvarsfordeling mellem de parter, der vælger at indgå i samarbejdet. På TEC har vi valgt nedenstående organisering. Da 4 erhvervsskoler samt Dansk Industri med flere er involveret i campen er det særligt vigtigt med klar skriftlige aftaler om økonomi og ressourcer mellem parterne samt en entydig forventningsafstemning. Styregruppe Uddannelseschefer de 4 skoler TEC, Mercantec, KTS, Herningsholm Arbejdsgruppe, projektstyring Arbejdsgruppe, markedsføring Referencegruppe Pædagogisk Udviklingsgruppe Undervisere fra de 4 skoler TEC, Mercantec, KTS, Herningsholm Bilag se vedhæftede SOSU slideshow (tilpasset) Drejebogen dag 1 til 5 VFSF kompetencemål for Teknisk Innovation TEC Konceptualisering af Innovation Camps v/jeno, CL 21