MINK ØKONOMI, SKAT OG FINANSIERING

Transkript

1 MINK ØKONOMI, SKAT OG FINANSIERING Hvordan optimerer jeg min økonomi, sikrer min finansiering og planlægger min skat. Mandag den 10. oktober kl Aftenens indlæg sætter fokus på indtjening, skat og finansiering i dansk minkproduktion.

2 PROGRAM Velkomst og info om temaaftenen, v. Peter Jørgensen, Gefion Forbedring af skindproduktionen og avlsresultatet, v. Michael Sønderup, Kopenhagen Fur Farmmappen mit praktiske styringsværktøj til at skabe resultater på farmen Pause, kaffe og kage/frugt Hvad gør jeg når jeg har tjent kronerne? v. Martin L. Hansen, Gefion Skattemæssige udfordringer, nye VSO-regler, skattestrategier Valg og sammensætning af mine lån. V. Klaus Pedersen, Gefion Rente, risiko, afdragsprofil, swap, renteloft/-gulv og alternative finansieringskilder Afslutning og gå-hjem-bajer Gefion lukker og slukker 2

3 HVAD GØR JEG NÅR JEG HAR TJENT KRONERNE? Skattemæssige udfordringer, nye VSO-regler, skattestrategier V/ Martin Lennart Hansen, Gefion

4 Dagsorden - Skattestrategi - Virksomhedsordningen, herunder stramninger - Huskeregler og gode råd I er meget velkomne til at stille spørgsmål løbende 4

5 Skattestrategi Hvad er en skattestrategi? Er en skattestrategi uforanderlig eller ændrer den sig over tid? Er den skriftlig? Har alle landmænd behov for en skattestrategi? 5

6 HVORDAN SER EN SKATTESTRATEGI UD ER DEN SKRIFTLIG OG ÆNDRER DEN SIG OVER TID? En skattestrategi bør normalt være skriftlig Den skal ikke nødvendigvis være særligt omfattende eller detaljeret Den vil ændre sig over tid Derfor er det vigtigt at rådgiver og landmand hvert år gennemgår og tilretter den nedskrevne strategiplan, f.eks. i forbindelse med gennemgang af skatteregnskabet 6

7 HAR ALLE LANDMÆND BEHOV FOR EN SKATTESTRATEGI? Ja, alle landmænd har behov for at have en skattestrategi Store og mellemstore landbrugsvirksomheder Deltidslandbrug (f.eks. hobby-problem) Allerede før og i forbindelse med etablering har man behov for en skattestrategi Skattestrategi i perioden med løbende drift, op til og omkring ophør/afvikling Skattestrategien er meget individuelt 7

8 Eksempler på skattestrategier Nedrivning af driftsbygninger nedrivningsmodne driftsbygninger Nedrivning foretages i år med stort overskud Ejet i over 5 år Kan med fordel gøres forud for en (familie)handel i stedet for efter 8

9 Eksempler på skattestrategier Vedligeholdelse af driftsbygninger forud for familiehandel Ejertid hos sælger i forhold til fradrag (opsat vedligehold) f. eks. udskiftning af tag på en stald Kan med fordel gøres forud for en familiehandel Skatteevne hos sælger 9

10 Eksempler på skattestrategier Udskydelse af beskatning ved salg Opsparing i VSO fortsat virksomhed Genanbringelse af avance i ny ejendom Indbetaling på ophørspension Anvende succession v. familiehandler/salg til nærmedarbejder 10

11 Eksempler på skattestrategi EXIT - strategi Undersøgelse fra SEGES viser følgende blandt dem der skal sælge/ejerskifte indenfor 5 år: 44 % har ikke lagt en exit-strategi 47 % har ikke klargjort deres virksomhed til skiftet 66 % kender ikke den reelle værdi af deres virksomhed 11

12 Eksempler på skattestrategi EXIT strategi Bør overvejes på et tidligt tidspunkt Et generationsskifte klares sjældent fra den ene dag til den anden Livet kan tage en uventet drejning En god idé at få skrevet strategien ned, og snakke med ens nærmeste om denne strategi 12

13 Virksomhedsordningen Størstedelen af vores kunder bliver beskattet efter reglerne om Virksomhedsskatteloven Overordnede formål med ordningen er at sidestille personlig drevet virksomheder med selskaber, blandt andet 22 % beskatning af overskud (personlig indkomst %) 13

14 Virksomheds- og privatdel I jeres skatteregnskab vil i derfor også opleve, at balancen er delt op i en privat del og en virksomheds del I modsætning til selskaber kan virksomhedens penge bruges løbende til private udgifter uden, at der i princippet skal gives løn eller udbytte først En mellemregning holder styr på hvad virksomheden betaler for den selvstændige og omvendt Eksempel: Lønindtægt går ind på KK Ekempel: B-skat bliver betalt fra virksomheden KK Eksempel: Regning i Stark bliver betalt med privat dankort 14

15 Eksempler på private udgifter = hævninger: Privatforbrug Køb af privatbil Personlig skat Køb af aktier, investeringsbeviser mv.* Ydelser på private lån Pensionsindbetalinger Gaver til børn/udlån til børn mv. Private studieture Licens, aviser, jagttegn osv. 15 *Obligationer og lagerbeskattede værdipapirer kan godt ligge i virksomheden

16 Mellemregning, hævninger osv. 16

17 Mellemregning, hævninger osv. Hævet mere end der er tjent 17

18 Mellemregning, hævninger osv. Opsparing i VSO 18

19 Stramninger i Virksomhedsordningen 19

20 Ændringerne i Virksomhedsordningen 1. Begrænsning af virksomhedsopsparing Indskudskontoen skal fremover være mindst nul, hvis man vil foretage opsparing Indskudskontoen kan ses i et Ø90 regnskab i note 600 Gælder fra og med d. 11. juni 2014 Der er stadig reparationsmuligheder! 20

21 Ændringerne i Virksomhedsordningen 2. Beskatning af visse sikkerhedsstillelser Aktiver i VSO Gæld der ikke indgår i VSO Stilles til sikkerhed for 21

22 Saldo i kr. Ændringerne i Virksomhedsordningen 2. Privat gæld med sikkerhed i VSO aktiver - fortsat Privat konto med trækningsret på 1 mio. kr. - sikkerhed i form af pantebrev i virksomhedens aktiver på 1. mio. kr Dato 1. januar februar marts april april maj juni juli august septem ber oktober novem ber decemb er 2015 Saldo Resultat: Hævning på kr.!! (Laveste værdi af gældens eller sikkerhedsstillelsens størrelse)

23 Ændringerne i Virksomhedsordningen 3. Ændring af rentekorrektionssats Rentekorrektion: Hvis der både er en negativ indskudskonto og et negativ kapitalafkastgrundlag bliver der beregnet rentekorrektion (Note 600, 610 og 630 i skatteregnskabet) Satsen for beregningen stiger fra 2 pct. Til 5 pct. Det vil sige, at det bliver dyrere at have for meget gæld i VSO Gælder fra og med

24 Ændringerne i Virksomhedsordningen Undtagelser Private lån med sikkerhed i VSO aktiver op til værdien af stuehuset medregnes ikke som privat gæld Bagatelgrænse på kr.! Periode på 3 år og 4 mdr. til at afvikle gæld pr. 11/ med sikkerhed i VSO aktiver (ultimo 2017) 24

25 Ændringerne i Virksomhedsordningen Opsamling Vær meget opmærksom ved optagelse af gæld til køb af private aktiver, herunder sikkerhedsstillelse Pas på med kassekreditter og lign. Variable konti med trækningsret i privat med sikkerhed i virksomhedens aktiver Det bliver vanskeligere at manøvre sig igennem VSO Lovgrundlag stadig usikkert på nogle punkter! Kontakt Gefion ved fremtidige optagelse af gæld/refinansiering og køb af private aktiver 25

26 Huskeregler og gode råd Vær opmærksom ved køb af aktier, privat sommerhus og andre private investeringer medfører store hævninger At oparbejde en god buffer på mellemregningskontoen At passe på med sikkerhedsstillelse/kautioner kan medføre dummebøde Få lavet et kortperiodisk regnskab i november/december måned Få lavet skriftlig skattestrategi, exit-strategi mv. 26

27 Mange tak for ordet! Spørgsmål? 27

28 MINK ØKONOMI Finansiering Klaus Pedersen

29 29

30 Dagsorden Renter korte/lange Afdragsprofil Finansielle instrumenter Bidragssatser Alternative finansieringskilder 30

31 Landbrugets restgæld i realklreditinstitutterne, mio. kr Ændring Restgælden i alt Fastforrentet Variabelt forrentet Heraf CIBOR/CITA-lån Heraf EURIBOR-lån Heraf andre Afdragsfrie lån Lån med afdrag Kilde: Gældsundersøgelsen

32 Variabelt forrentede låns andel af landbrugets årlige låntagning og restgæld hos realkreditinstitutterne, pct. 100% 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% Kilde: Gældsundersøgelsen pct. Nyudlån Pct. af restgæld

33 Afdragsfrie låns andel af landbrugets årlige låntagning og restgæld, pct. 90% 80% 70% 60% 50% Bruttonyudlån Restgæld 40% Kilde: Gældsundersøgelsen

34 Brutto og nettoinvesteringer for landbrug, gartneri og pelsdyr i bygninger, inventar og grundforbedringer, mia. kr Bruttoinvesteringer Nettoinvesteringer Kilde: Danmarks Statistik (JB2) Bemærkning: Regnskabstal 2015 for landbrug offentliggøres først i okt. 16

35 LANDBRUGETS ØKONOMISKE STYRKE, 2015 Gæld Høj gæld Likviditetsbehov Antal: Andel: 13,0 % Høj gæld Likviditetsoverskud Antal: Andel: 25,9 % Høj gæld (4.302 / 38,9 %) Lav gæld Likviditetsbehov Antal: Andel: 11,7 % Lav gæld Likviditetsoverskud Antal: Andel: 49,4 % 70 % Lav gæld (6.744 / 61,1 %) Likviditetsbehov (2.728 / 24,7 %) Likviditetsoverskud (8.318 / 75,3 %)

36 Udvikling i den 1-årige og den 30-årige realkreditrente Grafen viser den historiske udvikling i den korte og den lange rente 36

37 37 Aktuelle priser 3. oktober 2016 Variabelt forrentet lån Kurs Effektiv rente Kontant rente 1. års ydelse 1.års ydelse 1.års før skat før skat efter skat afdrag RD Cibor ,55 1,14% 0,16% RD Euribor ,45 1,36% 0,36% FlexKort 100,31 1,01% 0,00% FlexLån F1 DKK 100,63 0,81% -0,27% FlexLån F3 DKK 102,72 0,89% -0,11% FlexLån F5 DKK 103,94 1,10% 0,08% FlexLån F10 DKK 101,72 1,78% 0,80% FlexLån F1 EUR 100,40 1,01% 0,20% Fastforrentet lån Kurs Effektiv rente Kontant rente/ 1. års ydelse 1. års ydelse 1. års før skat pålydende rente før skat efter skat afdrag 2 % kontantlån 30 år 99,06 3,07% 2,07% ,5 % kontantlån 30 år 94,91 2,88% 1,88% ,5 % kontantlån 20 år 99,46 2,58% 1,56% % kontantlån 15 år 99,39 2,12% 1,08% ,5 % kontantlån 10 år 99,44 1,69% 0,61% % obligationslån 30 år 99,06 3,08% 2,00% ,5 % obligationslån 30 år 94,91 2,91% 1,50% ,5 % obligationslån 20 år 99,46 2,58% 1,50% % obligationslån 15 år 99,39 2,13% 1,00% ,5 % obligationslån 10 år 99,44 1,69% 0,50% Låneprovenue 1 mio. kr. Skatteprocent 23,5% og der regnes med et bidrag på 0,9%. Hvor intet andet er anført har lånet en løbetid på 30 år.

38 Rente p.a. 1,0% Kontantlånsrenter på FlexLån 0,8% 0,80% 0,6% 0,67% 0,4% 0,52% 0,2% 0,23% 0,33% 0,0% 0,08% -0,2% -0,10% -0,11% -0,06% -0,4% -0,27% F1 F2 F3 F4 F5 F6 F7 F8 F9 F10 38

39 Renter Skal vi overhovedet i fast rente? Hvad kan vi forvente os af renterne?

40 rentebund , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ???? 2015???? Top Bund Faselængde Top Faselængde Fuld Cyklus år år 65 år år år 47 år år år 57 år 1982 ( ) (32-33 år) Gennemsnit 24,33 år 31,66 år 56,33 år

41 Den absolutte rentebund ligger meget før det optimale konverteringstidspunkt.

42 42 Renteprognose Låntype Helårsrenter Rentetilpasning Prognose for helårsrenter om januar mdr. 6 mdr. 12 mdr. FlexLån F1 DKK -0,15% -0,25% - 0,05% -0,3% - 0,1% -0,3% - 0,1% -0,4% - 0,3% FlexLån F3 DKK -0,08% -0,20% - 0,10% -0,2% - 0,1% -0,3% - 0,2% -0,4% - 0,3% FlexLån F5 DKK 0,17% 0,03% - 0,33% 0,0% - 0,3% 0,0% - 0,4% 0,0% - 0,6% FlexLån F10 DKK 0,80% 0,8% - 1,1% 0,9% - 1,3% 1,1% - 1,7% FlexLån F1 EUR 0,30% -0,25% - 0,05% -0,3% - 0,1% -0,3% - 0,1% -0,4% - 0,3% Obligationskurs Prognose for obligationskurs om mdr. 6 mdr. 12 mdr. 2 % obligationslån 30 år 99,06 96,7-99,1 94,6-97,8 92,9-97,6 1,5 % obligationslån 20 år 99,46 98,2-100,1 96,7-99,3 94,8-98,7 2,5 % Obligationslån 30 år 102,17 100,5-102,0 99,0-101,0 98,1-101,1 Swap-renter Prognose for swap-renten om mdr. 6 mdr. 12 mdr. 5-årig swap rentesats DKK 0,10% 0,12% 0,12% 0,20% 10-årig swap rentesats DKK 0,53% 0,55% 0,70% 1,00% 5-årig swap rentesats EUR -0,16% -0,10% -0,10% -0,05% 10-årig swap rentesats EUR 0,25% 0,30% 0,40% 0,70% Markedsrenter Prognose for udvalgte markedsrenter om mdr. 6 mdr. 12 mdr. CIBOR6-0,05% -0,05% -0,05% 0,03% EURIBOR3-0,30% -0,30% -0,30% -0,30% 6M Cita* -0,45% -0,48% -0,40% -0,40% Indskudsbevisrente -0,65% -0,65% -0,65% -0,65% Anm.: Kolonnerne for FlexLån angiver helårsrenterne og viser således ikke, hvad vi forventer, at renten på et nyt FlexLån ligger på om fx 3 måneder, da dette normalt ikke vil være en 12-måneders rente. I kolonnen Rentetilpasning kan du se vores forventning til hvad renten ender på ved den kommende rentetilpasning.. Ved helårsrenten er der brugt en kursskæring på 0,30 kurspoint for FlexLån F1 og F2, og 0,20 kurspoint for FlexLån F3-F10 * Denne viser den rene CITA rente og ikke rente på FlexKort. Renten på FlexKort fastsættes som 6M CITA plus tillæg. Tillægget varierer alt efter hvilken fondskode man har fået udbetalt FlexKort

43 Lempelig pengepolitik gennem mange år

44 Finansieringsstrategi Skriftlig/operationel Hvem stoler vi på f.eks Agromarkets Hold fast i strategien Banker og krf-foreninger efterspørger strategier 44

45 Realkreditlån baseret på pengemarkedssatser Overordnet findes 3 typer realkreditlån baseret på pengemarkedssatser. Euribor-baseret lån CIBOR-baseret lån CITA-baseret lån

46 Afdragsprofil Udgangspunktet er at der afdrages på den dyreste gæld d.v.s. bankgæld og anden løs gæld Kreditforeningen kræver ofte at der også afdrages på den faste gæld Der bør afdrages mindst svarende til de driftsmæssige afskrivninger 46

47

48 Nuværende gæld

49 Nuværende gæld

50 Alternativ

51 Swap 51

52 52

53 CIBOR 6M lån swappes til fast DKK-rente i 10 år Låntager CIBOR 6M Realkredit lån 10-årig DKK 0,54 % CIBOR 6M -0,03 % + marginal 0,25 % = 0,79 % Banken Rente Merrente 0,82 % Ned Op Markedsværdi Op Ned

54 Bidragssatser 54

55 Bidragssatser for heltidslandbrug, pct Kilde: SEGES

56 Alternative finansieringskilder 56

57 Andre finansieringsformer Landbrugets FinansieringsBank Vækstfonden Dansk LandbrugsKapital AP pension Crowdfunding Ekstern investor/nuværende ejer Erhvervsobligationer (Sælger)pantebreve 57..

58 Krav til finansieringstager Afhænger af låneformål Generelt krav om egenkapitalfinansiering på pct. ved store investeringer/ejerskifte Bedste 1/3 58..

59 Landbrugets finansieringsbank 59..

60 Landbrugets finansieringsbank 60..

61 Landbrugets finansieringsbank Krav til landmand og bedrift ved rekonstruktion: 61..

62 Landbrugets finansieringsbank 62..

63 vækstfonden + Etableringslån til landmænd 63..

64 vækstfonden 64..

65 vækstfonden 65..

66 Dansk landbrugskapital Startkapital: 2 mia. kr. Dansk LandbrugsKapital vil bl.a. kunne skyde egenkapital ind i selskaber, der har til formål at udøve landbrugsvirksomhed, herunder landbrugsbedrifter og konkrete udviklingsprojekter oktober 2016

67 Dansk landbrugskapital 67..

68 Ap pension 68..

69 Ap pension Business as usual Venter på at priserne sætter sig 69..

70 Crowdfunding Få massen til at hjælpe med finansieringen Kilde: oktober 2016

71 Crowdfunding krav til udbyder En god historie / god investeringscase Gennemarbejdet materiale 71..

72 Ekstern investor/nuværende ejer Ekstern investor eller nuværende ejer bidrager helt eller delvist med finansiering 100 % køb af ejendom, som efterfølgende forpagtes ud Delvis finansiering i form af køb af jord Kompagniskab ved oprettelse af selskab Direkte finansiering Egenkapital til køb af bedrift eller hjælp til investeringslån Direkte lån til køb af bedrift eller investeringer 72..

73 Spørgsmål 73