- et faghæfte om dialogisk læsning med de 0-3-årige

Transkript

1 - et faghæfte om dialogisk læsning med de 0-3-årige

2 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Materialerne 3. Om dialogisk læsning med 0-3-årige børn 4. Bøger inden for rækkevidde 5. Bøger til forskellige formål 6. Forberedelse til den dialogiske læsning 7. Oplæserens faglige kvalifikationer 8. Faser i den dialogiske læsning 9. Kreative aktiviteter 10. Samarbejde med børnenes forældre huskeråd til LæseLeg Mini Titel: LæseLeg Mini et faghæfte om dialogisk læsning med de 0-3-årige Udgiver: Mary Fonden Mary Fonden 2014 LæseLeg Mini et faghæfte om dialogisk læsning med de 0-3-årige er skrevet af sprogvejleder Jette Løntoft Layout: MOTOR agency 1. udgave LæseLeg Mini et faghæfte om dialogisk læsning med de 0-3-årige indgår i Mary Fondens projekt LæseLeg til daginstitutioner. Læs mere om LæseLeg på læseleg.dk

3 3 1. Forord Mangel på ord er et stort problem for rigtig mange børn. Evnen til at kunne udtrykke sig med sine egne ord spiller en stor rolle for børns trivsel. Og et lille ordforråd vokser langsommere end et stort af slagsen, fordi ord avler ord. Jo flere ord, man allerede har, jo lettere er det at tilegne sig nye. Det betyder, at jo tidligere vi støtter op om børnenes sprogudvikling, jo større bliver udbyttet. LæseLeg handler netop om at styrke børns kommunikative kompetencer og give dem adgang til fællesskabet. LæseLeg blev i første omgang udviklet til børnehavebørn, og LæseLeg Mini er en udvidelse, der gør det muligt at bruge LæseLeg sammen med de 0-3-årige. Når man læser med 0-3-årige, stiller det særlige krav til oplæseren, bøgerne og læsesituationen det beskriver dette faghæfte. Hæftet indeholder også konkret inspiration til, hvordan bøger og højtlæsning kan blive en del af den pædagogiske praksis i jeres vuggestue/dagpleje. LæseLeg er udviklet og baseret på det unikke sprogpædagogiske værktøj dialogisk læsning, som har en veldokumenteret effekt i forhold til at øge børns ordforråd og styrke deres kommunikative kompetencer. I LæseLeg er den dialogiske læsning suppleret med kreative aktiviteter, og vores egen følgeforskning viser, at børn, der har arbejdet med LæseLeg, forbedrer deres kommunikative færdigheder markant i forhold til børn, der læser de samme bøger på almindelig vis. LæseLeg hjælper børnene til at udtrykke sig, at komme i dialog med andre børn, at lege og være sammen om hverdagslivets aktiviteter: Kort sagt at blive en del af det sociale fællesskab. Og jo tidligere børn indgår i og bidrager til fællesskabet, jo bedre muligheder har de for at trives resten af livet. LæseLeg indgår i Mary Fondens arbejde for at bekæmpe social isolation ud fra grundtanken om, at alle har ret til at høre til. LæseLeg og LæseLeg Mini er udviklet af Mary Fonden i samarbejde med Mary Fondens ekspertpanel og med finansiel støtte fra Det Obelske Familiefond. God fornøjelse med LæseLeg Mini!

4 4 2. Materialerne LæseLeg Mini kan udelukkende downloades på hjemmesiden og består af følgende materialer: Et faghæfte En liste med 10 bøger, som er velegnede til oplæsning for de 0-3-årige børn Et boghæfte til hver af de 10 bøger; boghæfterne indeholder inspiration og forslag til pædagogiske aktiviteter, der knytter sig til bøgernes indhold og sprog 3. Om dialogisk læsning med 0-3-årige børn 1 Efter omkring 9-måneders-alderen giver det for alvor mening at begynde at kigge i små bøger sammen med et barn. Fra det tidspunkt er barnet i stand til at have et fælles perspektiv også kaldet joint attention med andre, dvs. at en voksen og et barn kan kigge i små bøger, samtidig med at den voksne sætter ord på det, der er i bøgerne. Der er evidens for, at fælles opmærksomhed har en positiv indflydelse på børns sprogtilegnelse, og at børn, hvis sprogtilegnelse støttes gennem joint attention, hurtigere bliver sprogligt kompetente end børn, der ikke modtager denne støtte. Dialogisk læsning er udviklet og beskrevet af den amerikanske forsker G. J. Whitehurst. Metoden er især anvendt og beskrevet i sammenhæng med pædagogiske forløb for børn fra 3-4-årsalderen og opefter. Men der er forskningseksempler, hvor børnene har været helt ned til 2-årsalderen. I to træningsundersøgelser af Whitehurst et al (1988) og Arnold et al (1994) blev en gruppe mødre til 2-årige børn trænet i at læse dialogisk for deres børn i fire uger. En anden gruppe børn og deres mødre deltog som kontrolgruppe. Her fik børnene også læst op i fire uger, men mødrene fik ikke træning i dialogisk oplæsning. Det viste sig, at de børn, der fik læst op ud fra principperne for dialogisk oplæsning, undervejs begyndte at tale i længere sætninger, og at de efterfølgende var signifikant bedre til at benævne billeder i en ordforrådstest sammenlignet med kontrolbørnene. (Mette Nygaard Jensen, At læse med børn dialogisk oplæsning i dagtilbud, Klim, 2007) 1. Vær opmærksom på, at 0-3-årsalderen kun dækker alderen frem til den dag, børnene fylder tre år. Betegnelsen 0-3-årsalderen er valgt i stedet for vuggestuealderen, fordi børn i dagpleje selvfølgelig også er en del af målgruppen.

5 5 5 5 Principperne for den dialogiske læsning er grundlæggende ens uanset børnenes alder, dog bør der være færre børn i en læsegruppe, når man arbejder med de 0-3-årige børn. Grundelementerne i dialogisk læsning er: At læse billedbøger i grupper a 1-3 børn At alle bøger læses tre gange At oplæseren og børnene taler sammen om det læste Det er vigtigt at være opmærksom på, at det pædagogiske arbejde med den dialogiske læsning med de 0-3-årige børn i langt højere grad skal foregå på barnets præmisser, end tilfældet er med ældre børn, som allerede er godt på vej til at være bog-vante. Der er store individuelle forskelle på, hvornår 1-2-årige børn kan koncentrere sig om at se og lytte i længere tid uden samtidig at være motorisk aktive. Endvidere er bøger ofte et helt nyt medie for børn i den alder et medie, som skal udforskes, med alt hvad det indebærer, når man er et lille barn på 1-2 år. Også det at indgå i en form for dialog om indholdet i en bog er udfordrende for såvel barn som oplæser. 4. Bøger inden for rækkevidde Småbørn skal have bøger inden for rækkevidde overalt, hvor de færdes. Det betyder, at der skal ligge bøger på gulvet i rum, hvor helt små børn opholder sig. Det er nu engang det, der skal til, for at småbørn, der endnu har kravlen som den foretrukne transportform, spontant tager bøgerne til sig og begynder at undersøge og bruge dem. I en vuggestue- eller dagplejegruppe vil der være børn i forskellige aldre og dermed på forskellige udviklingsniveauer også i forhold til det at omgås bøger. Ved at gøre bøger lettilgængelige og have dem liggende på gulvet, vil endnu ikke bogvante børn spontant efterligne bogvante børns omgang med bøger. På den måde bliver bøgerne allerede i en meget tidlig alder genstande, som er en selvfølgelig del af børnenes hverdag, og som de selv tager til sig og bruger. Når man hver morgen spreder bøger rundt på gulvet på stuen, betyder det, at man skal vælge robuste bøger til de alleryngste.

6 6 Lige så vigtigt det er at lære ældre børn at passe på de bøger, de læser i, lige så sikkert er det, at 1-2-årige børn er for små til at lære at bruge, omgås og elske bøger samtidig med, at de skal lære at passe på dem. Børn i den alder rykker i, bider i, sutter på, krammer, går rundt med bøgerne og bruger dem til alskens andre ting end det, de er beregnet til. For små børn er det nu engang en del af det at lære bøgerne at kende. Derfor handler det om at vælge robuste papbøger, som ikke så let går i stykker, og som samtidig appellerer til børnene, fordi de indeholder gode billeder (fotografier og/eller illustrationer) med stærke farver.de har måske endda en spændende og kendt form, fx kan en bog om traktorer være formet som en traktor, måske endda med hjul på. Udover at vælge robuste papbøger kan det anbefales, at nogle af de bøger, der vælges, indeholder andre taktile udforskningsmuligheder,fx blanke eller glatte pletter, dejlig blød pels, sjove strukturer eller dele, der kan bevæges. Det sidste forudsætter, at det er lavet, uden at der er gået på kompromis med robustheden en bog med bevægelige dele, som mangler, er lige til skraldespanden, fordi den lægger op til en aktivitet, som ikke eksisterer længere. Bøger med indbygget lyd fascinerer også aldersgruppens børn. Det kan forekomme lidt useriøst at vælge bøger med hjul på, med indbygget rappen, med huller i osv., men de små elsker det og når det handler om at sælge bogen som medie til et lille menneske, gælder næsten alle kneb. 5. Bøger til forskellige formål Det kan være hensigtsmæssigt at operere med forskellige kategorier af bøger, alt efter hvordan disse indgår i det pædagogiske arbejde. Der kan fx arbejdes med tre forskellige kategorier af bøger: Gulv-bøger/pegebøger Hjemmelavede, individuelle pegebøger Almindelige billedbøger Alle tre slags bøger kan bruges til dialogisk læsning, men der er i dette materiale alene lavet boghæfter til bøger, som indeholder en lille fortælling, også kaldet en story. Gulv-bøger/pegebøger Gulv-bøger er de robuste papbøger, som tidligere omtalt, og de henvender sig til alle 0-3-årige. Litterært hører gulv-bøgerne for det meste til i den kategori af bøger, som går under betegnelsen pegebøger, fordi de hyppigst indeholder illustrationer eller fotos af enkeltgenstande, måske organiseret i overbegreber, fx transportmidler eller husdyr, men uden en sammenhængende handling. Der findes dog også robuste papbøger, hvis indhold består af en lille fortælling.

7 7 Når denne kategori af bøger skal være robuste, skyldes det, at de skal kunne holde til at være frit tilgængelige for børnene. Det kan anbefales, at anvendelsen af gulv-bøgerne/pegebøgerne i en vis udstrækning overlades til børnenes egne initiativer og eksperimenter. En af pædagogens opgaver er at iagttage, om børnene allerede er bog-vante, fordi de har bøger til rådighed derhjemme, måske har kigget i dem sammen med et familiemedlem, eller fordi de har iagttaget ældre søskendes omgang med bøger. De børn, som først møder bøger i vuggestuen eller i dagplejen, vil iagttage, hvordan mere bog-vante og også ældre børn bruger bøgerne. Den voksne kan inspirere børnene ved selv at tage en gulv-bog/pegebog og begynde at kigge i den, eventuelt vise et af bogens opslag til en kollega og kommentere det, der er i bogen. Langt de fleste børn for ikke at sige alle tager før eller siden initiativ til at ville kigge bog med en voksen. At bøgerne er tilgængelige i børnehøjde har mange formål, bl.a.: At signalere, at bøger er et selvfølgeligt element i menneskers hverdagsliv At give børnene mulighed for at få erfaringer med bøgers fysiske indretning, fx kunsten af kunne bladre At støtte en begyndende forståelse af, at verden er todimensionel i bøgernes illustrationer At bøger er lig med nærvær, hygge og stemmer, der fortæller At lægge den første grundsten til udviklingen af læselyst Der vil ofte ske en bevægelse, der går fra leg med gulv-bøgerne/pegebøgerne til at kigge bog med en voksen og til leg igen. Det skal den voksne acceptere og respektere. Et trygt og godt forhold til bøger udvikles ikke gennem tvang. At lege med en bog er et forstadie til at læse, nøjagtigt som at lege med maden er indledningen til at kunne spise med kniv og gaffel. Hjemmelavede, individuelle pegebøger For alle børn i ca. 1-1½-årsalderen vil en skræddersyet, hjemmelavet pegebog med billeder af ting, som barnet holder særlig meget af, kunne blive en kær og skattet første bog, som barnet både alene og sammen med en voksen kan tilbringe mange gode stunder med at læse i. Bogen laves meget simpelt af to stykker pap, som holdes sammen med en kraftig lærredstape eller gaffatape, så der kan bladres i den. Hvis siderne lamineres forlænges holdbarheden. Det er bedre at lave flere små bøger, max seks sider, end en stor bog på sider. Bogen laves optimalt i et samarbejde mellem barnets forældre og barnets pædagog. Hvis der arbejdes med børn med to eller flere sprog, kan der laves flere eksemplarer ét til hjemmebrug (læses på modersmålet/modersmålene) og ét til institutionsbrug/brug i dagplejen (læses på dansk). Pædagog og forældre samar-

8 8 bejder om at finde de fire motiver, som aktuelt vil kunne fange barnets interesse brug digitalkamera eller klip illustrationer ud af reklamer og lignende. Husk, at mange børn er glade for fotos, som de selv er med på. Der må gerne laves korte 2-4 ords sætninger til bogen. Vis meget gerne forældrene, hvordan man kan læse den hjemmelavede bog sammen med et barn, men læg vægt på, at det skal ske på barnets præmisser. Man kan optage små videoklip af oplæsningssituationer, som man kan bruge i rådgivningen af forældrene. Tal jævnligt med forældrene om, hvordan det går med at bruge bogen. Det er i det hele taget vigtigt at samarbejde med barnets forældre om at gøre gode læseoplevelser til en naturlig del af barnets hverdag. Almindelige billedbøger I 2-3-årsalderen kan næsten alle børn begynde at indgå i små strukturerede og mere voksenstyrede oplæsningssituationer. Dermed bliver det relevant at præsentere børnene for de mere klassiske billedbøger, altså bøger med papirsider og med en lille fortælling, eksempelvis Kaj-bøger og Lili-bøger. I en god oplæsningsbog til 2-3-årsalderen er teksternes omfang og kompleksitet meget naturligt tilpasset det 2-3-årige barns sproglige niveau og evne til at være fokuseret. Det kan synes pudsigt eksplicit at nævne, at bøgerne har papirsider, men det har de jo ofte i almindelige billedbøger. Det opdager man, når man står med en helt ny bog, som har fået halve og revne sider ikke fordi børnene bevidst har ødelagt bogen, men blot fordi små børns bevægeapparat og det skrøbelige papir harmonerer dårligt sammen. Derfor kan man tage nogle forholdsregler: De børn, der har deltaget i oplæsningen, må meget gerne have adgang til selv at legelæse i de oplæste bøger, men adgangen kan ske på en måde, så de ikke er tilgængelige for de alleryngste børn, det er bøgerne nemlig ikke robuste nok til. Bøgerne kan måske placeres på hylder, som de alleryngste børn ikke kan nå. Bevægelsen i, hvordan bøgerne bruges, går nu i højere grad fra oplæsning til leg. Boghæfterne giver inspiration til, hvordan der kan arbejdes med bøgernes sprog og indhold. 6. Forberedelse til den dialogiske læsning Den dialogiske læsning strækker sig i LæseLeg i princippet over tre læsegange med efterfølgende kreative aktiviteter, som udspringer af bogens indhold. Men i 2-3-årsalderen må principperne jævnligt underordne sig børnene. Her er det vigtigere at bevare og videreudvikle børnenes lyst til og glæde ved at deltage i små oplæsningssituationer. Og lysten og glæden har førsteprioritet. Hvis en 2-årig først mister lysten til at deltage, kan det kræve en længerevarende charmeoffensiv at få genetableret en glæde ved at deltage i oplæsningssituationer. Dertil kommer, at det kan anbefales at blande oplæsning og kreative aktiviteter, så næsten alle oplæsningssituationer består af både oplæsning/fælleslæsning og leg, fx med ord-betydninger og elementer fra bogens handling. Hvis man vælger

9 9 at afsætte cirka to uger til det pædagogiske arbejde med en bog, vil man ofte kunne få tid til at læse bogen mere end tre gange. Der er ikke store tekstmængder i bøger til de 2-3-årige, og børnene har meget tit lyst til at være med til at læse bøgerne mere end én gang. Man kan som oplæser også opleve at møde børn, som forelsker sig i en bestemt bogserie, fx serien med hunden Ib. De deltager med stor interesse og koncentration i læsningen af Ib-bøger, og de kan efterhånden næsten yndlingsbogens tekst udenad, men de nægter totalt at deltage i oplæsningen af andre bøger. Fleksibilitet og forståelse for, hvad 2-årige magter, er vigtige ingredienser i at nå det overordnede mål: at børnene, når de fylder tre år, er kompetente og glade bogbrugere, som kan fungere i små læsegrupper. Sammensætning af en læsegruppe En læsegruppe består i 2-3-årsalderen af 1-3 børn. Det er vigtigt at være opmærksom på, at sammensætningen af en velfungerende læsegruppe kræver grundige overvejelser, hvor pædagogen bruger al den viden, han/hun har fx fra iagttagelser af børnenes omgang med gulv-bøger i hverdagen samt eventuel viden om bøgernes rolle i barnets hjem. Det er meget individuelt, hvornår et barn magter at fungere i en læsegruppe sammen med andre børn. Nogle børn har således behov for igennem længere tid at læse bøger alene sammen med oplæseren. De magter ikke at holde koncentrationen, hvis de skal indgå i en gruppe, heller ikke selv om gruppen blot består af et barn mere. De magter måske dårligt nok selv at være fokuseret i den tid, det tager at læse en hel lille bog. De børn har krav på den støtte og omsorg, der skal til, for at de udvikler sig til gode bogbrugere. Andre børn, som måske er vant til daglig godnatlæsning hjemmefra, kan meget tidligt fungere i en gruppe på 2-3 børn. En læsegruppe er velfungerende, når alle børn i gruppen kan bidrage til og fungere i både læsningen af bogen, i de små bogsamtaler og i de kreative aktiviteter, fx fælleslegene. Fysiske rammer Det er vigtigt at have et fast sted, hvor man kan læse i fred og ro uden at blive afbrudt eller forstyrret af andre børn eller kolleger. Det er selvfølgelig optimalt, hvis institutionen har mulighed for at indrette et læserum med reoler, gode siddemøbler, plakater med kendte billedbogsfigurer m.v. Men mindre fx et hjørne, som er indrettet til formålet, og hvor der kan skabes nogenlunde ro kan også gøre det. Da der i 2-3-årsalderen vil være rigtig mange læsesituationer, som både opstår spontant på barnets initiativ, og som foregår individuelt, vil megen læsning foregå på stuen på en dejlig sommerdag måske endda ude på legepladsen.

10 10 I dagplejen er der helt særlige forhold, idet det simpelthen ikke er muligt at overlade nogle børn til sig selv for at arbejde i en læsegruppe med 1-3 andre børn. Her kan man måske udnytte de alleryngste børns længere sovetid til at skabe små læsefrirum. Ellers handler det om på anden vis at finde ud af at bruge de muligheder, der nu engang er. Faste læsetider Som nævnt flere gange, så er fleksibilitet et nøgleord, når vi taler om udvikling af små mennesker til kompetente og glade boglyttere. Derfor skal 1-3-årsalderens professionelle voksne være indstillet på at læse sammen med et eller flere børn, når chancen byder sig, og børnenes opmærksomhed er der. Når der er etableret en fast og velfungerende læsegruppe, kan de allerældste børn have gavn af faste læsetider, som er planlagt i samklang med institutionens øvrige aktiviteter. Den faste læsetid er med til at sikre, at den dialogiske læsning bliver den regelmæssige aktivitet, som den helst skal være, inden børnene, som 3-6-årige kan indgå i større læsegrupper. Oplæserens forberedelse Oplæseren forbereder sig grundigt, før en ny bog læses sammen med børnene. Det er vigtigt, at oplæseren er fortrolig med alle detaljer i handlingen, inden bogen læses første gang sammen med børnene. Det er også en god idé at læse boghæftet igennem, inden der læses med børnene. Boghæfter Boghæfterne indeholder inspiration til det pædagogiske arbejde med bogens sprog og indhold. Alle boghæfter indeholder følgende grundelementer: Gode ord Der er til hver bog valgt ord, som er specielt gode at arbejde med. Ordene er karakteriseret ved, at deres betydningsmæssige indhold kan konkretiseres, visualiseres og/eller kropsliggøres/dramatiseres. Man konkretiserer ord ved at relatere ordet til dets fysiske genstand, fx ved at finde en appelsin, når ordet appelsin optræder i teksten. Konkretisering egner sig særligt godt til ord, der beskriver ting og genstande (navneord/substantiver), mens dramatisering/kropsliggørelse egner sig til ord, der beskriver handlinger og følelser (udsagnsord/verber og tillægsord/adjektiver). Mange ord kan visualiseres (afbilledes). I arbejdet med de gode ord skal oplæseren være bevidst om, at begrebet ord er for abstrakt til, at 1-3-årige børn kan forstå betydningen af det. Det giver derfor ingen mening at spørge børnene, om de kender et bestemt ord, eller om de ved, hvad et bestemt ord betyder. Så det, oplæseren kan gøre i arbejdet med bøgernes ordniveau, er at bruge ordene i sammenhæng med konkretiseringer, visualiseringer og dramatiseringer.

11 11 Konkretisér fx ordet appelsin: Vil du hente appelsinen?, nu piller vi appelsinen, appelsinen smager dejligt (Elmers farver af David McKee). Visualisér fx ordet vandmand: Se, sådan ser en vandmand ud, se, her er et billede af en stor vandmand og en lillebitte vandmand, hvor er vandmanden? (Lille krokodille i det store hav af Birde Poulsen). Dramatisér/kropsliggør fx ordet kravler: Vis, hvordan man kravler, kan du kravle op på bordet?, hvad laver Jeppe nu? ja, det er rigtigt, han kravler op på skamlen (Jeppes lampe af Barbro Lindgren). Lille bogsamtale I boghæfterne finder man spørgsmål, der kan bruges til en lille samtale om noget af det, der sker i bogen. Det er vigtigt, at spørgsmålene relaterer bogens indhold til børnenes eget liv. Samtale om illustrationer Gennemse illustrationerne, lad børnene fortælle, hvad de ser på billederne. Udvid børnenes sprog, hvis børnene fx siger Det Kaj, så udvid børnenes sprog ved at sige ja, det er rigtigt, det er Kaj. Han sover i sin seng osv. Sæt ord på alle de mange ting på illustrationerne sammen med børnene, peg på en ting ad gangen og spørg Hvad er det? hvis ingen reagerer, så svar selv. Hvis man er heldig at have et kasseret eksemplar af bogen, kan de løse illustrationer (gerne i en lamineret udgave) som angivet i boghæfterne bruges til fx at genskabe fortællingens forløb, eller til at børnene får en illustration, hvor de så skal fortælle, hvad der sker på den. Legerelaterede aktiviteter inspireret af bogen Handlingen i mange af de bøger, som har 1-3-årsalderen som målgruppe, kan umiddelbart overføres til legens verden, fx gemmelegen fra Kaj er væk, at læse for en bamse eller en dukke fra Kaj læser bog, give gave-leg og papkasseleg fra Kaj har en gave og Lili er vild med gaver osv. 7. Oplæserens faglige kvalifikationer Generelt må det være op til den enkelte oplæser gradvist at finde sin egen individuelle stil ved med jævne mellemrum at reflektere over og lære af såvel vellykkede som mindre vellykkede oplæsningssituationer. At være en god oplæser er ikke noget, man er født som. Det er et fagligt udfordrende arbejde, som kræver refleksion og øvelse, hvis man vil være god og lang tids refleksion og øvelse, hvis man vil være rigtig god. Små videooptagelser, fx optaget med en ipad, er guld værd som refleksionsgrundlag her bliver det pludselig skræmmende tydeligt, at man helt har tabt et barns opmærksomhed uden at opdage det, eller at man på elegant vis har samlet et barn op ved lige at give det lidt ekstra opmærksomhed. Det kan anbefales at danne små supervisionsgrupper bestående af 3-5 oplæsere, som kan mødes og kigge på videoklip eller på skift kan invitere hinanden til at være flue på væggen i en oplæsningssituation med efterfølgende evalueringssamtale.

12 12 Som oplæser må men endelig ikke tro, at opgaven er lettere, jo yngre børnene er. Det er bestemt ikke tilfældet, tværtimod. Eksempelvis kræver det stor pædagogisk viden og indlevelse at etablere gode bogsamtaler, som aktiverer de yngste børn og får dem til at bruge alt, hvad de har af gestik og sprog. Når børnenes sproglige kompetencer ikke rækker til lange forklaringer, er det vigtigt at kende meget til det enkelte barn for at kunne skabe meningsfulde kommunikationssituationer. Det følgende eksempel, hvor en mor på fornemmeste vis læser dialogisk med sit elleve måneder gamle barn, er hentet hos Caroline Liberg. Eksemplet viser, hvordan moderen kan bruge sit kendskab til, at Jonathan er glad for ærter, både i valget af, hvad hun vil sætte fokus på i bogen, men også til at inddrage Jonathan i samtalen. Mor: Hvad har vi her da, oh masser af lækkerier at spise. (peger) Jonathan: (kigger på billedet) Mor: (peger på et billede) Ærter. Jonathan: (rører ved billedet) Mor: Ærter. Hvad er det, ærter? Jonathan: (læner sig fremover mod billedet, rører ved det og kradser på det, lader pegefingeren glide over billedet) Mor: Ja, du kan godt lide ærter, ikke? Moderens indledende indramning lægger grundlaget for at opbygge en forståelse af, hvad der findes i bogen. Kommet et stykke ind i bogen sætter moderen en etikette på, hvad de ser, nemlig ærter. Derefter slutter hun med at binde det, de har set sammen med noget, Jonathan kan lide. Ved hjælp af samtalen får Jonathan en mulighed for at bevæge sig på forskellig måde rundt om det emne, som er i fokus i denne situation. ( Nu kommer ordene bare i Læsning, teori og praksis, Vibeke Boelt og Martin Jørgensen (RED) KvaN, 2006). Bogsamtaler og spørgsmålstyper Det hører med til oplæserrollen at være en god samtalepartner, og her er det vigtigt, at oplæseren har en særlig viden om, hvordan man kommunikerer med 1-3-årige børn, så børnenes sprogtilegnelse fremmes mest muligt. Det er evident, at børnetilpasset sprog (også kaldet child-directed speech, CDS og motherese) er en kommunikationsform, som har en positiv betydning for små børns sprogtilegnelse.

13 13 Børnetilpasset sprog er karakteriseret ved: Lavere taletempo Tydeligere udtale Mere markante trykmønstre Højere toneleje Mange fillers (uhm, jah, ih, næ osv.) Korte ytringer Simple sætningstyper (SV-sætninger fx har drengen har en bil?) Mange gentagelser Teksterne i nogle billedbøger for aldersgruppen indeholder tydelige elementer af børnetilpasset sprog. I Kaj har fine støvler er der hyppige gentagelser, uden at sproget dermed bliver stereotypt. Ordet regner gentages fx fem gange i tre forskellige sætningskonstruktioner. Det sker uden, at sproget kommer til at lyde kunstigt: Nu regner det. Og det regner og regner og regner. Nu regner det ikke mere. I samme bog får barnet i tre på hinanden følgende opslag at vide, at Kaj kan trampe, sparke og hoppe med sine fine støvler alle tre situationer er illustreret. Whitehurst er i sin metodebeskrivelse også inde på værdien af at udvide og reformulere børnenes svar. Udvidelsen vil i 1-3-årsalderen ofte bestå af, at oplæseren udfylder hullerne i barnets sætninger. Hvis barnet fx siger Kaj gave, siger oplæseren i sin reformulering ja, Kaj har en gave eller ja, Kaj har en fin gave. 8. Faser i den dialogiske læsning Selve oplæsningen Hver bog læses mindst tre gange, men gerne flere. Børnene inddrages mere og mere i læsningen, dialogen med børnene om bogens sprog, indhold og illustrationer udbygges, og der leges ud fra bogens indhold. Som tidligere nævnt kan det anbefales at blande oplæsning og kreative aktiviteter, så næsten alle oplæsningssituationer består af både oplæsning/fælleslæsning og leg, fx med ordbetydninger og elementer fra bogens handling. Som oplæser forsøger man at få et flow i oplæsningen, men det vil ofte være svært i første oplæsning, når børnene er så små. De har travlt med at pille og pege og kommentere og gentage ord fra den læste tekst og der skal være plads til det hele og mere til. Børnene er i en udviklingsproces, og ting tager tid! Det allervigtigste er, at børnene er engagerede, aktive og får en god læseoplevelse, så alle ærinder og svinkeærinder er til at leve med, så længe børnene er med. Når gruppen maximalt er på 2-3 børn, opstår der ikke et ustyrligt kaos, fordi strukturen er meget løs.

14 14 Eksempel på læseforløb med Kaj har fine støvler med to knap 2½-årige børn. 1. oplæsning I første oplæsning introduceres bogen: Nøj se, hvem er det?. Et af børnene svarer Kaj væk, og den voksne svarer ja, vi har læst og her er Kaj igen. Efter lidt snak om forsideillustrationen og bogens titel med udpegning af Kajs støvler påbegyndes læsningen. Både under og efter oplæsningen skal de mest action-prægede ord afprøves. Det er i den alder nærmest umuligt at høre ordet trampe uden selv at skulle prøve så der trampes, sparkes og hoppes ivrigt. Børnene viser deres egne støvler, og da den ene siger Mor købt, får oplæseren lejlighed til at udvide barnets sætning ved at gentage sætningen med et anerkendende ja, det er rigtigt, din mor har købt dine støvler? og følge op med hvem har købt Kajs støvler?. Kaj mor lyder svaret, igen udvider den voksne, og da det andet barn ikke kommer så meget på banen, spørger oplæseren hvem har købt dine støvler?, og det korte svar er mor. Alt i alt bliver der både arbejdet med nogle af de gode ord (tramper, sparker, hopper, støvler), med imitation af elementer af bogens handling og med at relatere ting i bogen til barnets eget liv. At lære at lytte til oplæsning er en meget individuel proces. Nogle børn lærer meget hurtigt at koncentrere sig under oplæsningen, blot teksterne er tilpas korte. Andre børn skal snakke, fysisk prøve at sparke fx som Kaj, lige når sætningen er læst. 2. og 3. oplæsning Allerede i anden læsning af Kaj har fine støvler er børnene aktive medlæsere. Anden læsning tager længere tid, og oplæseren skal passe på, at selve læsningen af bogens tekst ikke bliver væk i den megen samtale. Hver gang oplæseren vender en side, er børnene der med kommentarer Se tramper, Kaj hopper, regner, regner, Lise støvler, Kaj brusebad, mor sur, nej, hund hjem. Oplæseren har et par gule gummistøvler med, lidt for store for børnene, men de skal alligevel prøves, ligesom Lise også skal. Hvis det havde været sommer, kunne brusebadsscenerne også have været afprøvet, men det er det ikke. Så efter 3. læsning må børnene nøjes med at være med til at hoppe i en mindre, nøje udvalgt vandpyt iført flyverdragt og støvler. Ordet regner bliver heller ikke rigtig konkretiseret, fordi der falder sne/slud i de dage, bogen læses, men det er helt fint, for oplæseren kan sagtens erstatte regner med sner og få en god lille snak ud af det. Børnene kan også være med til at samle lidt sne med ind i en tallerken for at se det smelte og blive til vand. Mange børn bliver bedre og bedre til at lytte koncentreret for hver gang, de hører en bog. Det er, som om kendskabet til bogens indhold får dem til at slappe af. Den voksne skal løbende være opmærksom på, om børnene oplever aktiviteten som sjov og rar, det er nemlig forudsætningen for, at aktiviteten fører til læring. Husk, at det ikke dur at arbejde med bogens indhold, hvis den voksne er den eneste, der arbejder, fordi børnene for længst er stået af.

15 15 9. Kreative aktiviteter Når børnene bearbejder deres læseoplevelser på flere forskellige måder, er der mulighed for at øge effekten af den dialogiske læsning. Samtale, genfortælling og meddigtning er indeholdt i bogsamtalerne. Tilbage er arbejdet med de æstetiske bearbejdningsformer: Tegne og male, lege og dramatisere. Dramatisering/imitering af bøgernes indhold udgør sammen med leg inspireret af bøgernes handling en betydelig del af de æstetiske bearbejdningsformer i 1-3-årsalderen. Derfor indeholder boghæfterne forskellige forslag til legeaktiviteter i tilknytning til den dialogiske læsning. For alle legene gælder det, at oplæseren er med i legen, støtter børnene i deres initiativer, sætter ord på ting og handlinger samt gentager og eventuelt udvider børnenes ytringer. Alt sammen med respekt for, at legene først og fremmest er børnenes. Tegne- og maleaktiviteter indgår derimod kun i mindre omfang i 1-2-årsalderens dialogiske læsning det handler om, at det simpelthen i de fleste tilfælde er for vanskeligt for børnene at tegne og male i relation til bøgernes indhold. 10. Samarbejde med børnenes forældre Forældre er nøglepersoner i deres børns udvikling de er derfor selvfølgelige samarbejdspartnere i den dialogiske læsning. Jo yngre børn, der arbejdes med, jo vigtigere er det at få etableret et godt samarbejde med børnenes forældre. Dialogisk læsning er godt for alle børn, men det er særdeles vigtigt for de børn, som kommer fra hjem, hvor bøger ikke er en naturlig del af hjemmets hverdag. For de børn er de offentlige pasningstilbud det sted, hvor de kan møde og komme til at holde af gode læseoplevelser og bøger. I forhold til forældre, for hvem bøger er en naturlig del af tilværelsen, handler samarbejdet med dem mest om at formidle relevant information og rådgivning. For de forældre, som ikke selv er bogvante, er det vigtigt at etablere et tættere samarbejde. Det er selvfølgelig vigtigt at undgå at formidle dårlig samvittighed. Udgangspunktet er, at alle forældre har noget at byde ind med i samarbejdet om at give det enkelte barn gode læseoplevelser og dermed glæde ved at omgås bøger.

16 16 Det kan anbefales: At gøre oplæsning til et punkt på et forældremøde. At gøre det at lære børn at eje bøger til et punkt på et forældremøde. At oprette en bog-opslagstavle på et meget synligt sted i institutionen. På opslagstavlen hænges en forsidekopi op af den bog, der aktuelt læses i læsegrupperne, ligesom der løbende kan gøres opmærksom på specielt gode tilbud på kvalitetsbilledbøger. At undersøge muligheden for at etablere små forældregrupper, som mødes nogle gange eventuelt med det mål at uddanne forældrene til selv at blive gode godnathistorielæsere. Der kan fx vises små videoklip, laves hjemmelavede bøger, lånes små oplæsningsbøger og gives gode råd om køb af gode bøger. At udvikle et særligt informationstilbud til forældre, som ikke kender det danske bibliotekssystem tilbuddet kan laves i samarbejde med det lokale biblioteks børnebibliotekar huskeråd til LæseLeg Mini 1. Dialogisk læsning er et pædagogisk redskab til at styrke børns kommunikative kompetencer 2. Dialogisk læsning foregår i små grupper alle i gruppen skal kunne være med 3. Skab en tryg stemning og vær tålmodig jo mere sprogsvage børn, des større tålmodighed 4. Variér bogsamtalerne 5. Brug øjnene og stop, hvis du ikke har børnene med længere 6. At lytte til oplæsning er ikke en medfødt kompetence det skal og kan læres 7. Husk at evaluere brug hinandens input til at blive bedre 8. Jo flere gode læseoplevelser, des gladere læselyttere 9. Jo flere bøger, des større resultater 10. Dialogisk læsning er for alle men særligt børn med et lille sprog kan have glæde af metoden 4 Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved, Werner Holzwarth & Wolf Erlbruch, 2000, Høst & Søn