Høringssvar. for Greve Kommunes skoler vedr. kvalitetsrapport

Transkript

1 Høringssvar for Greve Kommunes skoler vedr. kvalitetsrapport Oktober 2008

2 Oversigt over høringssvar fra skolerne Høringssvar fra skolebestyrelsen på Damagerskolen vedr. Kvalitetsrapporten...2 Høringssvar fra Gersagerskolens skolebestyrelse vedrørende Kvalitetsrapporten for Greve Kommunes skolevæsen Høringssvar fra Hedelyskolens skolebestyrelse om Kvalitetsrapporten for Greve Kommunes skolevæsen Bestyrelsen fra Holmeagerskolen har gennemlæst Kvalitetsrapporten for Greve kommune og har følgende kommentarer:...6 Høringssvar til Kvalitetsrapporten for Greve Skolevæsen...7 fra Hundigeskolen....7 Karlslunde Skole...8 Høringssvar om Kvalitetsrapporten for Greve Kommunes Skolevæsen fra Skolebestyrelsen på Krogårdskolen...10 Lundegårdskolen...11 Høringssvar fra Mosedeskolen til Kvalitetsrapport for Greve Kommune Strandskolen...13 Tjørnelyskolen...14 Høringssvar vedrørende Greve Kommunes Kvalitetsrapport fra skolebestyrelsen på Tune Skole:

3 Høringssvar fra skolebestyrelsen på Damagerskolen vedr. Kvalitetsrapporten Skolebestyrelsen anerkender det imponerende og store arbejde som er udført både lokalt og centralt. Det er samtidig vigtigt at fastslå, at rapportens beskrivelser følges op af handlinger, så udviklingen og kvaliteten fastholdes i skolevæsenet. Handlingerne skal kunne mærkes i klasserne af eleverne for at gøre en god skole endnu bedre Bestyrelsen anbefaler at Kvalitetsrapporterne kun udarbejdes hvert andet år. Det vil give skolerne bedre mulighed for at gennemføre de handlinger, som Kvalitetsrapporten anbefaler. Fokus på handlingerne kan fastholdes i de Aftalestyringer, der udarbejdes mellem skole og skolecenter. Handlinger skal samtidig indgå i time- og opgavefordelingen ved skoleårets planlægning for det følgende skoleår. Bestyrelsen hilser med tilfredshed, at fristen for aflevering af Kvalitetsrapporten er flyttet fra oktober til december (31.12.XX) I Kvalitetsrapportens s. 36 er der nogle gode anbefalinger vedr. læsning og læseprocesser. Anbefalingerne fastholder fokus på læsning. En forudsætning for gennemførelse er dog, at der følger ressourcer med. På s. 74 er beskrivelsen modsætningsfyldt mellem skolernes beskrivelser af bygninger og udeområderne, og skolecentrets tolkning af beskrivelserne. Skolebestyrelsen opfordrer til, at skolernes beskrivelser står til troende. Det undrer skolebestyrelsen s 14 i Datamaterialet, at Damagerskolens beløb til Indendørs og uden dørs vedligehold er meget lavt i forholdt til skolestørrelse og elevtal. Greve Kommune bør fortsat have fokus på rekruttering af medarbejdere pædagoger og lærere og ledere. Greve kommune skal være en attraktiv kommune, så vi på skolerne kan få de ansøgere, som vi har brug for. Antallet af ikke uddannede lærere må ikke blive større. I rapporten beskrivelse af ledernes arbejdsopgaver på s er der et misforhold mellem antal opgaver, og den tid der er afsat til at løse opgaverne. Her bør Greve Kommune give den ekstra tid til ledelse, så vore skoleledelser kan løse opgaverne kvalificeret, og så der kan rekrutteres kvalificerede ledere. Venlig hilsen Pia Beck Skolebestyrelsesformand 2

4 Høringssvar fra Gersagerskolens skolebestyrelse vedrørende Kvalitetsrapporten for Greve Kommunes skolevæsen Skolebestyrelsen mener at kvalitetsrapporten er et flot og brugbart redskab til skoleudvikling. Skolebestyrelsen værdsætter det store arbejde der er lagt i at gennemføre rapporten fra skolecenterets side. Skolebestyrelsen opfatter rapporten som et fælles sprog. Gersagerskolens skolebestyrelse og personale får hermed en unik mulighed for at forsætte og udvikle dialogen med politikere, forvaltning, forældre og personale, alt sammen til gavn for undervisningen af det enkelte barn. Skolebestyrelsen vil bruge kvalitetsrapporten, som et redskab i det videre arbejde med at gøre Gersagerskolen til en bæredygtig og udviklingsorienteret profilskole for klasse og primært for børn i lokalområdet. Gersagerskolens skolebestyrelse ser de besluttede fokusområder som relevante i en kvalitetsvurdering af skolevæsenet og Gersagerskolen. Dvs. alle 4 fokuspunkter er relevante og er i tråd med Gersagerskolens egne fokuspunkter: læsning, udvikling af evalueringskultur, IT, faglighed inklusion og specialpædagogisk bistand. Gersagerskolens skolebestyrelse peger på at inklusion og undervisning af tosprogede elever er to meget vigtige opmærksomhedspunkter, som også kræver at der afsættes de nødvendige ressourcer. Skolebestyrelsen på Gersagerskolen planlægger at vægte arbejdet med profilskoleprojektet og derigennem udvikle de enkelte fokuspunkter og forsætte med fokus på læsning, evalueringskultur og øget faglighed. På vegne af Gersagerskolens skolebestyrelse Signe Boegh Skoleleder 3

5 29. september 2008 Niels Erik Westergård Center for Skoler Høringssvar fra Hedelyskolens skolebestyrelse om Kvalitetsrapporten for Greve Kommunes skolevæsen Bestyrelsen vil gerne indlede høringssvaret med et citat fra kvalitetsrapporten: Målet med Partnerskabet er, at skabe størst mulig sammenhæng og dermed en bedre synergi i arbejdet med at udvikle, evaluere og dokumentere skolens virke på en sådan måde, at det over tid bedst rykker der, hvor slutbrugerne er: I klasserne og blandt eleverne for at gøre en god skole endnu bedre.. Når vi vælger dette citat er det fordi, vi er bekymrede for om det store og imponerende arbejde som skoleledelserne og ikke mindst Center for Skoler har lavet i forbindelse med denne kvalitetsrapport, får en reel betydning for udviklingen af skolevæsenet. Vi er på ingen måde i tvivl om, at intentionen er til stede. Imidlertid er rapportens detaljerigdom overvældende, og omfanget af den samlede rapport er ikke mindre overvældende. Det er derfor med stor tilfredshed, at vi i Centerchef, Nils Nørbos, konklusioner på kommunalt plan kan læse: Der er vigtigt (jf. SWOT-analysen s 9ff), at skolerne ikke skal arbejde med for mange fokusområder i den/de kommende rapporter. Bestyrelsen hilser også Center for Skolers forslag om de fire fokusområder for den kommende rapport velkommen. Bestyrelsen vil dog i al stilfærdighed erindre om, at BUU også sidste år besluttede sig for netop fire indsatsområder, som så på uforklarlig vis er endt med, at skolerne har skullet beskrive 18 forskellige indsatområder i matrix modeller til denne rapport. På side 11 beskriver Center for Skoler de kommende fire indsatsområder; men slutter af med at skrive: med den tilføjelse, at arbejdet med fokusområderne fremover skal ske inden for rammerne af Partnerskabsprojektet, og de gennemførte statusanalyser i Partnerskabets regi Bestyrelsen vil gerne udtrykke sin bekymring for om denne eftersætning kan komme til at betyde, at den kommende kvalitetsrapport bliver lige så omfangsrig og tidskrævende på alle niveauer, som den netop udarbejdede rapport. Bestyrelsen vil derfor indtrængende opfordre til at intentionerne i afsnittet: Baggrund på side 6 bliver til virkelighed. Dette gælder ikke mindst ønsket om at nedbringe antallet af mandetimer til arbejdet med rapporten såvel lokalt på skolerne som centralt i Center for Skoler. Bestyrelsen vil også gerne udtrykke sin enighed i bestræbelserne på at gøre arbejdet med kvalitetsrapporten to-årig. Det vil give mening og ro til opfølgning på rapportens mange konklusioner. Endvidere skal det på det kraftigste pointeres, at såfremt man fra centralt hold beslutter ændringer/forbedringer, som er omkostningskrævende, skal der medfølge de fornødne ressourcer til at implementere de besluttede forbedringer. Der er et område i rapporten, som bestyrelsen meget gerne vil fremhæve, da datamaterialet er behæftet med graverende fejl. Det er under udvalgte områder, og er: Skolernes IT-ressourcer: Her er der anført, at Hedelyskolen har 190 undervisningscomputere, hvilket fører med sig, at der er opført, at Hedelyskolen har et antal elever pr. undervisningscomputer på 3,4. Dette er ikke korrekt. Bestyrelsen har tidligere i høringssvaret om budget 2009 påpeget denne fejl. Ikke mindst fordi disse tal bliver brugt som argument for at fjerne 500 computere fra skoleområdet. Bestyrelsen har fået oplyst fra skolens IT-vejleder, at de anførte 190 computere er SAMTLIGE computere på skolen, og ikke som anført: undervisningscomputere. Dette betyder, at administrationsmaskinerne, lærernes pc-arbejdspladser og alle vore specialfunktioners computere er talt med i de 190 maskiner. I Ordblindecenteret har hver elev en computer og i vore 6 4

6 specialklasserne er der 2 elever pr. computer. Det betyder, at vi i vore normalklasser har 8 elever pr. computer og ikke de 3,4, der er anført i materialet. Dette betyder, at vi end ikke lever op til målet i den vedtagne politiske IT-strategi om 5 elever pr. computer. Til sidst vil bestyrelsen afrunde høringssvaret med endnu et citat fra rapporten. Under overskriften. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau står der om IT: Ganske vist er der en kommunal strategi for IT på skolerne, der er fx beskrevet, hvor mange elever der må være pr. maskine, men området fungerer ikke problemfrit, idet skolerne må afsætte ikke ubetydelige midler til området, da en del af maskinerne jævnligt er ude af drift. Det er et ønske, at der tilmåles IT større økonomisk bevågenhed Bestyrelsen kunne ikke have udtrykt det bedre selv. IT-afdelingens fokus og ydelser i forhold til skolerne skal markant forbedres. Og bestyrelsen vil kraftigt opfordre til, at skolerne får lov til at beholde deres computere, som også kvalitetsrapporten for skolerne anfører. På vegne af skolebestyrelsen ved Hedelyskolen Eddie Holstebro Formand I 5

7 d. 1. oktober 2008 Niels Erik Westergård Center for Skoler Bestyrelsen fra Holmeagerskolen har gennemlæst Kvalitetsrapporten for Greve kommune og har følgende kommentarer: Vi finder, at rapporten er et godt arbejdsredskab, der gør det muligt at sammenligne mange para-metre skolerne imellem, hvilket kan medvirke til overvejelser om indsatsområder lokalt på skolerne i de kommende skoleår. Vi kunne dog godt tænke os en mere overskuelig afrapporteringsform, idet det initielle datama-teriale delvist gentages i selve rapporten og dermed gør rapporten alt for omfangsrig. Hvis det derfor i henhold til bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter er muligt at måle på færre parametre, vil dette gøre rapporten mere læsevenlig og samtidig lette arbejdet for skoleledelserne, der bruger mange mandetimer på udarbejdelse af kvalitetsmaterialet. Kvalitetsrapporten kan med fordel udarbejdes hvert andet år. Med hensyn til selve indholdet af rapporten er vi dybt bekymrede over at læse, at eleverne på Holmeagerskolen er blandt de dårligst stillede med hensyn til IT-adgang. Og med de mange elever om hver computer oplever vi på Holmeagerskolen, at det for det første giver mange hovedbrud, at få tilrettelagt undervisningen, idet lærerne er nødsaget til at transportere computere rundt på rullevogne, og dernæst sluger denne proces en stor del af undervisningstiden, ikke mindst fordi computerne herefter skal pakkes sammen og transporteres til den næste klasse, der skal anvende dem. Vi mener ikke, at Greve Kommune lever op til de IT- krav, det omgivende samfund stiller i dag. Vi er også meget bekymrede over at, de tosprogede elever ikke er lige så fagligt velfunderede som de ikke-tosprogede elever selv ikke på de skoler, hvor der anvendes flere ressourcer, som det er tilfældet på eksempelvis Hundigeskolen, hvor gennemsnitsudgiften pr. elev er ca. dobbelt så stor som på de fleste andre skoler i kommunen. Vi kan kun være enige i rapportens konklusion, at der er behov for at få større viden om, hvilken form for undervisning, der giver de bedste resultater og udarbejdelse af en overordnet politik, der sætter mål for undervisningen af tosprogede elever, herunder læsning. Med venlig hilsen på vegne af Holmeagerskolens bestyrelse Susanne B. Søndergaard 6

8 Høringssvar til Kvalitetsrapporten for Greve Skolevæsen fra Hundigeskolen. Den 6. okt 2008 Skolebestyrelsen på Hundigeskolen har følgende kommentarer til rapporten. Rapporten fremtræder som et flot og gennemarbejdet materiale, som giver god indsigt i de områder, der arbejdes med i skolevæsenet. Rapporten er meget omfattende og det er en meget stor opgave at pålægge bestyrelserne at sætte sig ind i det hele. Skolebestyrelsen kan overordnet tilslutte sig de fokusområder, som center for skoler indstiller, ligesom vi ser arbejdet med udarbejdelse af lokale sundhedspolitikker som sammenhængende med Profilskolernes arbejde. For Hundigeskolens vedkommende må og skal det alt overskyggende fokus i de kommende år tage udgangspunkt i udviklingen af profilskolen og inddragelse af de nævnte fokusområder i den udstrækning, de har direkte relevans for udviklingen af profilskolen. Vi vil dog endnu en gang udtrykke vores bekymring i forhold til kravet om og forventningerne til fortsat kvalitetsudvikling af det samlede skolevæsen, samtidig med at der vedvarende foreslås besparelser på selv samme væsen. Det bekymrer os især, at vi i budgetoplægget kan se besparelsesforslag på Profilskolerne og på tosprogsområdet, set i forhold til de behov rapporten giver udtryk for omkring undervisningen af de tosprogede elever På vegne af Skolebestyrelsen På Hundigeskolen Zakaria Esfanjani Næstformand Skolebestyrelsen. 7

9 Karlslunde Skole Niels Westergård Center for Skoler Karlslunde Landevej 22 B 2690 Karlslunde Karlslunde Skole Skolebestyrelsens høringssvar vedrørende Kvalitetsrapport for Greve Kommunes skolevæsen Telefon: Førstehåndsindtrykket af den samlede rapport er, at læseren bliver overvældet af uendelig megen statistik og uendelig megen beskrivelse af status på alt for mange områder. Det fremgår, at der er anvendt rigtig mange arbejdstimer både centralt og decentralt. Bestyrelsen stiller spørgsmål ved, om udbyttet og evt. brugsværdi står helt mål med indsatsen. Det kan naturligvis være interessant nok at få indblik i det samlede skolevæsens arbejde. Bestyrelsen så dog langt hellere, at det af rapporten tydeligt fremgik, hvilke specifikke tiltag den enkelte skole og det samlede skolevæsen havde iværksat på baggrund af den tidligere rapport ud fra et ønske om at ændre på en given tilstand. Tiltagene beskrevet i ord med en pædagogisk/faglig vurdering af resultatet sammenholdt med en sammenlignende analyse af datamaterialet fra sidste rapport og datamaterialet fra den seneste rapport. Bestyrelsen støtter arbejdet med at gøre Kvalitetsrapporten til et 2 årigt projekt. Tidsrummet mellem Byrådets færdigbehandling af rapporten og påbegyndelse af næste rapport er ganske kort. Skolen levnes ikke mulighed for at fordybe sig i de tiltag, der er besluttet. Bestyrelsen har opmærksomheden rettet mod, om opgaver af dette omfang medvirker til at fjerne fokus fra kerneopgaven undervisningen. Byrådet opfordres til at støtte BKF s bestyrelse i ønsket om, at Kvalitetsrapporten fremover bliver 2 årig., jvf. rapporten s. 6. Det vil give skolevæsnet mulighed for fordybelse, det vil give et bedre billede at resultater på baggrund af indsats. Skolebestyrelsen imødeser Byrådets tiltag til forbedringer set i lyset af den samlede Kvalitetsrapport. 8

10 på vegne af skolebestyrelsen ved Karlslunde Skole Linda Ågren Skoleleder 9

11 Greve Kommune Center for Skoler - Niels Erik Westergård 30 september 2008 Høringssvar om Kvalitetsrapporten for Greve Kommunes Skolevæsen fra Skolebestyrelsen på Krogårdskolen. Den omfattende rapport, der er det summariske resultat af en kæmpe indsats fra skoleledelser og Center for Skoler udtrykker stort set den øjeblikkelige situation, som vi ser den på Krogårdskolen. Folkeskolens kerneydelse er undervisning indenfor givne rammer og ressourcer. Bestyrelsen vil ikke undlade at udtrykke sin bekymring over Greve Kommunes forbrug af ressourcer til rapporter som denne. Altså beder vi til, at det politiske bevilgende niveau nu gør brug af denne kvalitetsrapport med dens belysning af aktuelle status samt anvisninger, og ikke som før set beder om en eller flere nye analyser og rapporter af og om samme substans i en anden skabelon om et år eller to. Kvalitetsrapporten sammenholdt med Greve Kommunes visioner for Børne- og Ungeområdet samt den ressourcetildeling, der finder sted på kort og mellemlangt sigt viser tydeligt, at der er langt (for langt) fra vision til virkelighed og behov for faktuel fokuseret indsats. Dertil foreligger der nu en god rapport at tage udgangspunkt i og ajourføre/korrigere i takt med de forandringer i omverdenen skolen skal tilpasse sig. Eksempelvis mener vi ikke BUU s og Byrådets nuværende mål på IT området fsv. hardware kapacitet er i takt med omverdenens forventninger til elevernes IT-kompetencer, når de forlader skolen. Skolebestyrelsen Krogårdskolen. Kjeld Skjøtt Formand 10

12 Lundegårdskolen Tune, den 29. sept Udtalelse fra skolebestyrelsen på Lundegårdskolen vedr. den samlede Kvalitetsrapport på skoleområdet i Greve Kommune. Skolebestyrelsen på Lundegårdskolen har ved sit møde tirsdag d. 23. september 2008 behandlet den samlede kvalitetsrapport for skolevæsenet i Greve Kommune, og har på baggrund heraf sammenfattet denne udtalelse. Umiddelbart synes Kvalitetsrapporten at være noget uoverskuelig og omfangsrig i sin udformning, og det kan være svært at se, hvor præcis man som skolevæsen går ind og forholder sig til de enkelte områder. Det er glædeligt at konstatere, at et enigt skoleledernetværk fra BKF Sjælland har sendt en opfordring til BKF s bestyrelse med forslag om, at Kvalitetsrapporten fremover bliver 2- årig, og at Kvalitetsrapporten udarbejdes på et tidspunkt, så evt. anbefalinger kan indgå i den kommunale budgetfase. Der bliver rundt om på skolerne brugt uforholdsmæssig meget tid på udarbejdelse af Kvalitetsrapporterne, og tidspunktet, hvor der bliver arbejdet med Kvalitetsrapporten falder sammen med planlægningen af det kommende skoleår. Samtidig kan man stille sig selv spørgsmålet i hvilket omfang, resultatet står mål med tidsforbruget? Videndeling er et af de indsatsområder, der vægtes højt i rapporten, hvilket vi som skole ser positivt på. Netop den erfaring og mangeårige viden som de erfarne lærere besidder, er det vigtigt at videreformidle. En mere formaliseret måde på, hvordan dette gøres, er i den forbindelse ønskelig. Det vil ligeledes være ønskeligt, hvis videndelingen på den enkelte skole blev mere systematiseret. I forhold til skolevæsenet er der udarbejdet en SWOT-analyse, hvor styrker, svagheder, trusler og muligheder er beskrevet. Det er rart her at kunne konstatere, at læseresultatet på de yngre årgange vinder frem. Der er fra kommunens side gjort en stor indsats for, at netop dette område skal styrkes, hvilket man altså nu kan aflæse resultatet af. Under svaghederne i skolevæsenet fremgår det, at det er vanskeligt at rekruttere såvel ledere som lærere til skolerne. Dette bør kommunen være opmærksom på. Procentdelen af uuddannede lærere stiger i skolerne. Man bør fra kommunens side tildele det særlig opmærksomhed, at denne udvikling finder sted og søge at skabe rammer for, at fremtidige lærere ønsker ansættelse i Greve Kommune. Rekrutteringsproblematikken kan blive en trussel for hele skolevæsenet! I forhold til mulighederne i SWOT-analysen ser vi frem til, at der kommer en ny læreroverenskomst, der i højere grad kan styrke fleksibiliteten på lærerområdet. Der bliver i øjeblikket brugt uforholdsmæssig meget tid på den administrative del af skolelederarbejdet på skolerne, hvilket sker på bekostning af det pædagogiske. Fint, at man er opmærksom på dette aspekt i Kvalitetsrapporten. Det er fint, at de naturfaglige fag tilsyneladende er blevet styrket gennem det seneste par år. Nu mangler vi blot at se resultatet heraf i forhold til elevresultaterne. Der er i skolebestyrelsen en efterlysning af, hvad den samlede Kvalitetsrapport reelt bliver brugt til. Hvilke af de nævnte områder vil der blive arbejdet videre med og hvordan? Der ønskes en evaluering af, hvordan sidste års Kvalitetsrapport er blevet brugt. Et forslag fra skolebestyrelsen vil være, at der bliver fulgt op med en handlingsplan, så der kan skabes et bedre overblik over, hvad der sker på området. Ligeledes undrer vi os over, at den samlede Kvalitetsrapport ikke har været til høring i MED-udvalget. Der er i rapporten angivet et rigtig godt sammenligningsgrundlag skolerne imellem omkring kvalifikationsniveauet, men vi savner til gengæld en sammenligning, når det drejer sig om landgennemsnittet. Hvorledes ligger Greve kommune placeret, når kvalifikationer og kompetencer sammenholdes med et landsgennemsnit? På vegne af skolebestyrelsen Tina Kissow Formand for skolebestyrelsen 11

13 Greve d. 28. september 2008 Høringssvar fra Mosedeskolen til Kvalitetsrapport for Greve Kommune Skolebestyrelsen har på et bestyrelsesmøde den 22. september 2008 gennemgået Kvalitetsrapporten for Greve Kommune I den forbindelse var skolebestyrelsen enige om, at en kvalitetsrapport i den form den på nuværende tidspunkt foreligger, på sigt kan danne grundlag for trendanalyse. Denne analyse kan derved eventuelt danne grundlag for ændring af fokuspunkter, afhængigt af hvor det viser sig at disse skulle være nødvendige. På nuværende tidspunkt mener skolebestyrelsen, at det er for tidligt at kunne bruge kvalitetsrapporten da den nuværende kun er den anden af slagsen. I den nuværende er der fire politisk bestemte fokusområder, som gennemgås i talmaterialet, hvorpå der konkluderes. Skolebestyrelsen på Mosedeskolen vil i dette høringssvar ikke gå i detaljer med data, men blot komme med den kommentar, at kvantitet ikke er lig med kvalitet. Skolebestyrelsen på Mosedeskolen går da også ud fra, at date ikke i den videre fortolkning kommer til at stå alene. Som ét eksempel kan der henvises til tabel om Skolernes IT-ressourcer. I forhold til førnævnte tabel, bør der i det videre arbejde også ses på kvaliteten af ITmaskinparken, og ikke mindst funktionsdueligheden/support af denne, især set i forbindelse med IT vanskeligheder ved de to sidste skolestarter. Med venlig hilsen p.v.a Skolebestyrelsen ved Mosedeskolen Jan Amstrup 12

14 Strandskolen, Kongens Enge 40, 2690 Karlslunde, Tlf , Fax Dato 29. september 2008 Strandskolen Høringssvar vedrørende Kvalitetsrapport for Greve Kommune Kvalitetsrapporten har været behandlet på skolebestyrelsesmødet torsdag den 25. september. Overordnet finder bestyrelsen, at der skal være sammenhæng mellem de økonomiske midler, der gives til folkeskolen i Greve Kommune og de udviklingstiltag, der ønskes iværksat. Der er i den nuværende økonomiske situation allerede store mangler. Heraf kan nævnes: - Forældresamarbejdet er nedskåret i en tid, hvor et stigende antal elever har brug for, at der er en tæt kontakt mellem skole og hjem. - Der er et stort efterslæb på bygningsvedligeholdelse, udearealer og renoveringer. - Sundhedstiltagene står i kontrast til udearealer, der ikke inviterer til fysisk udfoldelse. Kantineforholdene er forbedret, men der er ikke mulighed for at fremstille og sælge et varieret udbud af mad til eleverne. - Der er for få tilbud i kommunen til elever i problemer, blandt andet mangler der en klar procedure for afdækning og afhjælpning af ordblindhed. Bestyrelsen vil opfordre det politiske niveau til at revurdere de mange fokusområder, der sættes i værk. Dette med henblik på at sikre kerneydelsen undervisningen bedst mulige vilkår. På bestyrelsens vegne Jan Gulstad 13

15 Center for skoler Att: Niels Westergård Tjørnelyskolen Høringssvar vedrørende Kvalitetsrapport for Greve Kommune Skolebestyrelsen ved Tjørnelyskolen mener, at det samlet set er en god oversigt over skolevæsenet. Rapporten kan blive et bedre værktøj end sidste års rapport, da der er en langt bedre systematik i opsamlingen af data. Det skal dog bemærkes, at rapportens omfang er stort og, at det arbejde, der lægges heri fra skolerne og Centret for Skoler, måske ikke står mål med de resultater, der kommer ud af dette. Bestyrelsen er enig i de fremtidige fokusområder. Bestyrelsen er ligeledes enig i, at der ikke bør være for mange fokusområder. For mange fokusområder betyder et svagere fokus og udtynder de ressourcer, vi forventer, der skal sættes af til arbejdet med fokusområder. Bestyrelsen vil dog pege på et område, der på et senere tidspunkt, bør sættes i fokus: Der er en alt for stor forskel på drenges og pigers prøveresultater i dansk og matematik. Ved gennemgang af de mange tabeller har bestyrelsen konstateret, at der i en del af dem må være fejloplysninger. Et par af tabellerne giver anledning forundring: Skolernes IT-ressoucer: Her ville det være rimeligt med en opgørelse over antal computere til lærernes brug. Udgifter til tosprogede elever: Det er umuligt at gennemskue, hvorfor der på skoler med mange tosprogede elever kan være en prisforskel på ca kr. pr. elev Michael Brandt Formand for skolebestyrelsen 14

16 Tune Skole Skolegade Tune 7. oktober 2008 Høringssvar vedrørende Greve Kommunes Kvalitetsrapport fra skolebestyrelsen på Tune Skole: Overordnet betragtning vedrørende skolens egen Kvalitetsrapport som udviklingsredskab, som fordrer tid til implementering: Kvalitetsrapporten fremtræder som en statusrapport, men anses på Tune Skole som et udviklingsredskab. Et sådan redskab fordrer nødvendig tid til bearbejdelse, dialog og ikke mindst tid til implementering. Det er med andre ord nødvendigt, at områderne direkte nævnt i Kvalitetsrapporten inden for Aftalestyring, Partnerskab, indsats- og fokusområder får den nødvendige tid til implementering. Tune Skole ønsker over en årrække at få mulighed for, at prioritere og implementere de indsatsområder og handleplaner, som allerede er påbegyndt frem for yderligere områder, der øger mængden af belastning på ledelses-, administrations-, SFO- og lærerniveau. Skolebestyrelsen ønsker, at byrådet ved deres behandling af Kvalitetsrapporten med vedtagelse af nye fokusområder, medtænker ovennævnte og følgende: Hvis mængden af områder bl.a. gennem Aftalestyring, Partnerskab og Kvalitetsrapportens fokusområder øges år efter år, vil kvantiteten af områderne gå ud over kvaliteten i implementering, ændring og eller bearbejdelse af det enkelte område uden udvikling og kvalitetsforbedring til følge. Skolebestyrelsen kan således tilslutte sig Center for skolers forslag om, at skolerne fortsat skal arbejde med de samme fire fokusområder som i indeværende skoleår jf. side 11 og 12 i Kvalitetsrapporten og indstillingen, som står på side 82 i Kvalitetsrapporten: På baggrund af det indsamlede materiale og i lyset af den kommunale deltagelse i projektet Partnerskab om folkeskolen (se side 13 om Sammenhængsfaktorer) indstiller Center for Skoler til det politiske niveau, at skolerne i skoleåret fortsætter arbejdet med (de fire) fokusområder. Skolebestyrelsen ser dog gerne, at arbejdet med fokusområderne fremover skal ske inden for rammerne af Partnerskabsprojektet og de gennemførte statusanalyser i Partnerskabets regi (jf. side 12 i Kvalitetsrapporten) udvides med samt inden for den enkelte skoles egne evalueringsresultater og egne mål for de enkelte lokale fokus-/indsatsområder. Kvalitetsrapportens opsætning: Skolebestyrelsen vil gerne give deres anerkendelse for klarheden i opsætningen af Kvalitetsrapporten og dermed følgende større mulighed for overblik i det fyldige materiale. Skolebestyrelsens kommentarer til enkelte områder i Kvalitetsrapporten: Elev-lærer ratio og rentable enheder: Elev-lærer ratio (jf. side 4 i Datamateriale ) viser en betydelig forskel skolerne imellem. Skolebestyrelsen vil i denne sammenhæng henvise til adskillige høringssvar vedrørende rentable enheder og skolestrukturdebatten for ganske få år siden. Spørgsmålet er fortsat, om en kommune af Greves størrelse og med nuværende og ikke mindst kommende elevgrundlag fortsat kan drive det nuværende antal skoler til gavn for den pædagogiske udvikling, rentabiliteten og udbuddet på den enkelte skole mht. fag og tilbud. Det operationelle i Kvalitetsrapporten skal stå klarere: På side 6 i Kvalitetsrapporten står: hvordan det fælles og lokale arbejde kan forbedres og nedbringe antallet af mandetimer til dette arbejde lokalt og kommunalt. Det er Center for Skolers 15

17 opfattelse, at der skal ske ændringer, da især skolernes arbejde med kvalitetsrapporterne finder sted på et tidspunkt, hvor arbejdspresset i forvejen er stort. Skolebestyrelsen ønsker i forbindelse med eventuelle ændringer af Kvalitetsrapporten, at denne på centrale områder bliver mere operationel. Der skal i større omfang være mulighed for mere markant målstyring end det, som teksten lader ane. Brugen af statusundersøgelsens resultater og mulighed for ændringer på kort sigt er tvivlsomme grundet vejen og processen fra status til ny evaluering: Skolebestyrelsen stiller sig skeptiske over for, at statusundersøgelsens resultater kan først for alvor bruges i skoleåret (som følge af undersøgelsestidspunktet og færdiggørelsen af de indsamlede data til en rapport ultimo oktober 2007) og vil derfor (som tidligere omtalt) først indgå i næste kvalitetsrapport (jf. side 13 i Kvalitetsrapporten). Resultaterne bliver brugt i større eller mindre omfang på skolerne, men spørgsmålet er, om en egentlig ændring af status markant vil fremstå inden for så kort tidsperspektiv, hvis man medtænker vejen og processen fra status/evaluering, over dialog med interessenter, målfastsættelse, aftale, handling og implementering frem mod en ny evaluering. De demografiske forhold og rekruttering/fastholdelse: De demografiske forhold arbejder flere skoler med i indgåede aftalekontrakter med Center for Skoler (jf. side 9 i Kvalitetsrapporten). Dette punkt hænger uløseligt sammen med den nyligt udsendte kommunale Trivselsrapports udsagn om arbejdsbetinget stress, mangel på lærerkræfter og Kvalitetsrapportens konklusioner vedrørende ledelse på kommunens skole (jf. side 77). Center for Skoler kan alene ikke løfte opgaven, da der her er tale om grundlæggende vilkår for arbejdslivet i Greve kommune og tidligere vedtagne politiske beslutninger om bl.a. ledelsestid og lærernes undervisningsforpligtelse på et timetal højere end omkringliggende kommuners. Vi kan i skolebestyrelsen have de største bekymringer for, at fastholdelse og ikke mindst rekruttering af personale fremover kan blive overordentlig vanskelig grundet bl.a. den administrative opgavemængde uden direkte relation til den egentlige undervisning og eventuel fortsat øgning af undervisningstimetallet. Det konstateres med tilfredshed, at aldersfordelingen på SFO-området fortsat er flot, men der skal tænkes på rekrutteringsstrategier for at tiltrække (ny)uddannede samt forbedre efter- og videreuddannelsesmulighederne for personalegrupperne i SFOen. LUS og Læseløft og fortsat tilførsel af midler til dette indsatsområde: Skolebestyrelsen er selvfølgelig yderst tilfredse med de opnåede resultater ved hjælp af LUS og Læseløft og ser med forventning frem mod fortsat tilførsel af midler til skolens budget til dette store kommunale indsatsområde. I denne sammenhæng vil skolebestyrelsen gerne knytte en direkte kommentar til foreslåede tiltag (side 36 i Kvalitetsrapporten) inden for den eksisterende ramme): 1. Faglig opkvalificering af lærerne. Kommunalt kursus i faglig læsning til alle lærere på mellemtrinnet. Fælles inspirationsdage med oplægsholdere. 2. Indføring af læse- og skrivekonferencer på alle klassetrin. 3. Et Greve Læsebånd på tværs af fagene en gang om året. 4. Styrkelse af læsevejledernetværk. Skolebestyrelsen forventer, at tiltagene finansieres fra politisk hold. Interaktive Whiteboards og ikke uvæsentlige problemer af økonomisk art ved anskaffelse, vedligeholdelse og tyverisikring en politisk/forvaltningsmæssig stillingtagen ønskes: For at optimere brugen af computerteknologi i skolen er der yderligere ved budget 2006 blevet afsat kr. til indkøb af interaktive tavler (IWB), hvilket modsvarer 1 tavle pr. skole. Tre skoler har udover den kommunale bevilling selv anskaffet et antal IWB, således at det samlede antal boards i skolevæsenet nu udgør i alt 52 (jf. side 18 i Kvalitetsrapporten) Tune Skole er en af de tre sidstnævnte skoler. Vi har investeret en ikke ubetydelig sum i IWB og arbejder målrettet bl.a. gennem kursusvirksomhed med at uddanne vores lærere i brugen af IWB. I vores egen Kvalitetsrapport peger vi på ikke uvæsentlige problemer af økonomisk art ved anskaffelse, vedligeholdelse og tyverisikring af disse IWB. I vores egen Kvalitetsrapport står: Det har ved indkøb af så mange IWB vist sig et problem i forhold til de indgåede aftaler om indkøbsordninger/med Center for It & Digitalisering. Vi kan på skolen have 209 computere, som Center for IT og Digatilisering kan servicere. Køber vi et større antal end det centralt bestemte, skal vi af egen ramme betale kr. pr. år pr. computer ud over den faktiske anskaffelsespris af hele anlægget. Vi satser nu som omtalt - på IWB. Til IWB hører computere, som skal serviceres. Vi har to muligheder: 16