Greve Kommune. Høringssvar. for Greve Kommunes skoler vedr. kvalitetsrapport

Transkript

1 Greve Kommune Høringssvar for Greve Kommunes skoler vedr. kvalitetsrapport November 2009

2 Indholdsfortegnelse Endvidere skal det i forbindelse med en del høringssvar understreges, at skolernes egne beskrivelsesrapporter indgår i kommende aftalestyringsmøder med skolerne.

3 Damagerskolen

4 Greve den Profilskolen Gersager Høringssvar vedrørende Kvalitetsrapport for Greve Kommune Hermed høringssvar fra skolebestyrelsen på. Skolebestyrelsen anerkender det store arbejde, der er lagt i at udarbejde kvalitetsrapporten. Da kvalitetsrapportens omfang er meget stort, foreslår skolebestyrelsen, at konceptet tages op til revision og at formålet med rapporten overvejes igen, evt. kunne man udarbejder en pixiudgave til skolebestyrelser. Det fremadrettede arbejde med at udvikle et fælles skolevæsen bør være fokuspunkt, og skolebestyrelsen vil i særlig grad arbejde videre med følgende områder: de fysiske rammer, det specialpædagogiske område (inklusion), tosprogede elever, faglighed/læsning og skolens aftalestyring. Skolebestyrelsen ønsker, at arbejdet med kvalitetsrapporten tilrettelægges sådan at der er større dialog og sammenhæng mellem BUU s dagsorden og kvalitetsrapportens punkter. Skolebestyrelsen ønsker, at BUU etablerer møder med de enkelte skolebestyrelser, hvor punkter fra kvalitetsrapporten tages op. Skolestrukturen er ikke nævnt særskilt i kvalitetsrapporten og ej heller den igangværende debat om skolestruktur. Skolebestyrelsen mener, at beslutninger om fremtidig skolestruktur har stor indflydelse på, om skolen oplever, at der er arbejdsro og om der kan skabes langsigtede løsninger for skolen. Skolebestyrelsen peger på, at der under de fysiske rammer konkluderes, at de fysiske rammer er acceptable. Skolebestyrelsen er ikke enig i dette, skolebestyrelsen mener, at der bør afsættes midler til at male skolen, forbedre legeplads og idrætsfaciliteter, renovere faglokaler og flytte administration. Skolens fysiske rammer har stor indflydelse på elevernes undervisning og på skolens image generelt. Det er i høj grad en medvirkende faktor i forbindelse med tilvalg/fravalg af skolen. Med venlig hilsen Liselotte Brandstrup Formand for skolebestyrelsen på Profilskolen Gersager

5 Hedelyskolen

6 Holmeagerskolen Høringssvar: Kvalitetsrapporten for Greve Kommunes Skolevæsen

7 Hundigeskolen

8 Karlslunde Skole at rapporten havde haft en konklusion omkring dette, herunder blandt andet, hvordan viser dette sig i hverdagen? - medfører det mobning og hvis ja hvordan håndteres det?

9 Krogårdskolen Greve, den 2. november 2009 Krogårdskolen Høringssvar om Kvalitetsrapporten for Greve Kommunes Skolevæsen fra Skolebestyrelsen på Krogårdskolen. Den omfattende rapport, der stadig er det summariske resultat af en kæmpe indsats fra skoleledelser og Center for Skoler udtrykker stort set den øjeblikkelige situation, som vi ser den på Krogårdskolen. Folkeskolens kerneydelse er undervisning indenfor givne rammer og ressourcer. Bestyrelsen vil ikke undlade fortsat at udtrykke sin bekymring over Greve Kommunes forbrug af ressourcer til rapporter som denne. Kvalitetsrapporten sammenholdt med Greve Kommunes visioner for Børne- og Ungeområdet samt den ressourcetildeling, der finder sted på kort og mellemlangt sigt viser tydeligt, at der fortsat er langt (for langt) fra vision til virkelighed og behov for faktuel fokuseret indsats. Dertil foreligger der nu en brugbar rapport at tage udgangspunkt i og ajourføre/korrigere i takt med de forandringer i omverdenen skolen skal tilpasse sig. Eksempelvis mener vi stadig ikke BUU s og Byrådets nuværende mål på IT området fsv. hardware kapacitet er i takt med omverdenens forventninger til elevernes IT-kompetencer, når de forlader skolen. Skolebestyrelsen Krogårdskolen. Kjeld Skjøtt Formand

10 Lundegårdskolen Høringssvar vedrørende Den kommunale Kvalitetsrapport fra skolebestyrelsen på Lundegårdskolen. Skolebestyrelsen på Lundegårdskolen har følgende kommentarer til Kvalitetsrapporten: I rapporten indgår et stort antal SWOT-analyser. Skolebestyrelsen mangler at se, hvad man gør for at imødegå de mange svagheder og trusler. Umiddelbart er det svært ud fra disse SWOT-analyser at føre en mere konkret samlet politik på skoleområdet, hvilket ellers kunne være ønskeligt i en tid med væsentlige besparelser og mange ønsker. Der er jo bekendt ikke masser af penge i skolernes og forvaltningens kasse. En stor del af de svagheder og trusler, som fremgår af SWOT-analyserne, kræver en del penge for at blive løst. Derfor: Skolebestyrelsen ønsker en politisk stillingstagen til SWOT-analysernes udsagn en stillingtagen, hvor mål og ressourcer sættes i tæt og realistisk sammenhæng. Under Lundegårdskolen står der i opgørelsen over lærernes kompetencer en del "Fagligt mindre kvalificerede". Hvad har man fra politisk hold tænkt sig at gøre ved dette voksende problem med mangel på uddannet og kvalificeret lærere? Er meritlærer-uddannelsen svaret på det eller..? Af materialet fremgår det ligeledes, at der er en del ældre lærere på bl.a. Lundegårdskolen og Tjørnelyskolen. Skolebestyrelsen vil gerne i forhold til vores skole have en tilkendegivelse af, hvordan man politisk forestiller sig, at man kan tiltrække de unge/yngre kræfter til yderområderne i Greve Kommune? Skolebestyrelsen vil til konklusionen om inklusion/eksklusion på side 83 påpege dette: Lundegårdskolens muligheder for at inkluderer elever med særlige behov, er gennem årene blevet væsentligt forringet. For 10 år siden havde Lundegårdskolen 19 lærere (inklusiv 2 børnehaveklasseledere) og i dag er antallet 16 lærere (inklusiv 2 børnehaveklasseledere). For 10 år siden havde vi 31 lektioner til specialundervisning - i dag har vi 4 lektioner specialundervisning (Derudover har Lundegårdskolen Læseløft, men her er det kun 6 elever der kan hjælpes ad gangen og kun på 1. og 2. klassetrin) For 10 år siden havde Lundegårdskolen et væsentligt antal lektioner til 2-lærerordning - i dag har skolen 4 timer. Den kommunale Kvalitetsrapport er omfangsrig, men er i sine konklusioner så generelle, at det er endog meget svært at føre en egentlig overordnet politik ud fra. Endvidere forekommer oplysningen om, at man ønsker en Pixi-udgave frem for læsning af det samlede materiale, at være en anelse hånende i forhold til det store arbejde, der lægges i Kvalitetsrapporterne på skolerne og i den efterfølgende kommunale Kvalitetsrapport. Læs materialet og lad os for fremtiden få en mere åben dialog om indhold, mål og ressourcer ud fra den lokale og centrale Kvalitetsrapport. På skolebestyrelsens vegne Lars Djuraas

11 Mosedeskolen

12 DE UNGES HUS Noten

13 Strandskolen, Kongens Enge 40, 2690 Karlslunde, Tlf , Fax Dato 2. november 2009 Strandskolen Høringssvar vedrørende Kvalitetsrapport for Greve Kommune Kvalitetsrapporten har været behandlet på skolebestyrelsesmødet torsdag den 29. oktober. Skolebestyrelsen ønsker at gøre opmærksom på det meget overvældende materiale, der sendes til høring. Det foreslås, at konceptet for udarbejdelse af Greve Kommunes Kvalitetsrapport tages op til revision med henblik på en mere håndterlig mængde stof. Alternativt, at den enkelte bestyrelse koncentrerer sig om høring om forhold på egen skole. - Skolebestyrelsen er ikke enig i kvalitetsrapportens konklusioner, side 96-97, om de fysiske rammer for folkeskolerne i Greve. På Strandskolen er der klare mangler, blandt andet hvad angår toiletforhold og bygningsvedligeholdelse. - I betragtning af de fysiske rammers store betydning for elevernes undervisningsmiljø og lærernes arbejdsmiljø er der behov for at offentliggøre en langt mere grundig statusoversigt på området. Denne bør suppleres med byrådets og Ejendomscentrets prioritering af, hvilke renoveringsopgaver der skal løses først, og de fastsatte økonomiske rammer for indsatsen. - Det noteres, blandt andet side 97, at der generelt er mangler angående skolernes udendørs- og idrætsfaciliteter det gælder bestemt også for Strandskolens vedkommende. I den forbindelse efterlyser vi i skolebestyrelsen et positivt medspil fra Ejendomscentret, når der er positive muligheder for sponsoraftaler til etablering af nye udendørsfaciliteter for eleverne. Bestyrelsens fortsatte arbejde med punkter i Kvalitetsrapporten vil dels tage udgangspunkt i en vurdering af, hvorvidt Konklusioner på kommunalt plan for hele skolevæsenet (s. 120) er relevant for det videre arbejde på Strandskolen og dels vil der blive taget udgangspunkt i skolens egen Kvalitetsrapport. Bestyrelsen skal endelig udtrykke tilfredshed med, at der ikke udarbejdes centrale, specifikke handleplaner på skoleniveau, men at skolerne selv får mulighed for at arbejde med sin udvikling i forhold til lokale ønsker og i forhold til aftalestyringen. På bestyrelsens vegne Jan Gulstad

14 Tjørnelyskolen

15 Tune Skole Skolegade Tune 18. november 2009 Tune Skole Høringssvar fra Tune Skoles skolebestyrelse vedrørende Kvalitetsrapport : Skolebestyrelsen på Tune Skole vil i dette høringssvar vedrørende Kvalitetsrapport først og fremmest forholde sig til selve rapportens omfang og omkostningsniveauet ved frembringelse af denne set i lyset af den faktiske brug af rapporten, og vil i denne sammenhæng komme med et forslag til ændring af procedure. Dernæst vil vi forholde os til specifikke områder i Kvalitetsrapporten. Disse er: Datamaterialets udsagn set i forhold til den verserende skolestrukturdebat. Sundhedspolitikken. Inklusion herunder Undervisningsassistenter og lærernes kompetencer i varetagelse af opgaven. Udsagn fra Kvalitetsrapporten. Ved hvert afsnit har skolebestyrelsen opstillet konklusioner (en Pixi) og efterfølgende uddybning. Da skolebestyrelsen mener, at det er vigtigt, at i hvert fald vores konklusioner bliver læst, kommer de her: - Der skal være en klar sammenhæng mellem politiske målsætninger og ressourcetildelingen. - Målene skal være fokuserede og operationelle over en flerårig periode - Ønsket om, at Kvalitetsrapportarbejdet får en mere markant betydning i forhold til den meget store arbejdsindsats, der lægges i den, og i forhold til dialogen mellem politikere og skolebestyrelser. Derfor stilles forslag om, at BUU holder møder over en 2-årig turnusperiode med de enkelte skolers skolebestyrelse om områder i Kvalitetsrapporten (En samtale for hver skolebestyrelse hvert andet år). Se forslaget i sin fulde længde senere i høringssvaret. - Oplysninger i datamaterialet bør sættes i sammenhæng med den verserende skolestrukturdebat. - Kantinekvaliteten, udbuddet af varer til eleverne, problemer med cateringfirmaer og stabiliteten i disse firmaer, et sundt måltid på skolen hver dag kan i sundhedsdebatten trænge til en mere central placering. Sammenhængen mellem politiske mål og ressourcer skal også i denne sammenhæng medtænkes. Der ønskes en klarere administration af rammerne og et overblik over, hvad sundhedspolitikken reelt set koster at implementere. - Skolebestyrelsen ser gerne, at der fra politisk hold arbejdes seriøst på indførelse af Undervisningsassistenter i Folkeskolen. - Skolebestyrelsen ønsker såkaldte hus-psykologer i større omfang tilknyttet skolerne, så inklusion kan lykkes i højere grad. - Skolebestyrelsen stiller sig tvivlende over for, om lærere i det hele taget er klædt på til opgaven med at inkludere elever, der er svært inkluderbare. Viljen er der, men kompetenceudvikling fordres på området. - IT-området må forventes vanskeligere vilkår fremover. - SWOT er godt, hvis der følger handling og ressource med. - Yderligere nedslidning på bygningsmassen må forventes. - Skolebestyrelsen vil ikke undlade igen på det lokale plan at pege på de dårlige kantineforhold, som findes på Tune Skole og allerede udarbejdede forslag til forbedringer med medfølgende aktivitetsfremme i Tune-området (samarbejde mellem skole, SFO og klub om tilbud til børn og unge). - Kvalitetsrapportens datamateriale kan som udgangspunkt bruges til egentlige drøftelser af skolens status og opstilling af ønskede tilstande ud fra disse, mens prosadelen i sit meget

16 generelle og overordnede udsagn beskriver et pænere billede af skoleudvikling og status end virkeligheden reelt set kan bære. Vedrørende omkostninger ved udarbejdelse og færdiggørelse af Den kommunale Kvalitetsrapport: Konklusion (en Pixi) på afsnittet er: - Der skal være en klar sammenhæng mellem politiske målsætninger og ressourcetildelingen. - Målene skal være fokuserede og operationelle over en flerårig periode - Ønsket om, at Kvalitetsrapportarbejdet får en mere markant betydning i forhold til arbejdsindsatsen med denne og i forhold til dialogen mellem politikere og skolebestyrelser. Derfor stilles forslag om, at BUU holder møder over en 2-årig turnusperiode med de enkelte skolers skolebestyrelse om områder i Kvalitetsrapporten (En samtale for hver skolebestyrelse hvert andet år). Her kommer selve teksten: Ved udarbejdelse af de lokale Kvalitetsrapporter på skolerne bruges mange timer til indhentning af data, indhentning af materiale, bearbejdelse af det indhentede, det skriftlige arbejde, orienteringer, uddelegering af skrivearbejdet, konklusioner på specielle områder bl.a. indsatsområder, aftalestyring og Partnerskab, mødeafholdelse og gennemgang på fx Lærermøder, skolebestyrelsesmøder og skolelederens arbejde med konklusioner mm. Efter det lokale arbejde med egen rapport på egen skole kommer et ikke mindre omfattende arbejde på forvaltningsplan med at sammenkæde det som datamaterialet viser, skolernes egne udsagn og lave konklusioner. Til sidst kommer så udarbejdelse af Høringssvar til den kommunale Kvalitetsrapport, som igen indebærer en arbejdsindsats fra embedshold. Unægtelig et stort stykke arbejde, som ved en egentlig opgørelse over afledte omkostninger må vise et markant højt tal i timeforbrug og dermed i økonomiske omkostninger. I forhold til lovgrundlaget ved skolebestyrelsen godt, hvad Kvalitetsrapporterne medfører og fordrer, men vil alligevel rejse det synspunkt, at bearbejdning og opfølgning på Kvalitetsrapporten ikke står mål med den store arbejdsindsats, der er lagt i denne. Udmeldingen om, at der vil blive lavet en Pixi-udgave af det digre værk, Kvalitetsrapport , frem for en grundig bearbejdning af det, som mange har arbejdet seriøst med og lagt rigtig mange arbejdstimer i, tjener ikke nødvendigvis til den dybere forståelse for opgaven og det egentlige sigte med denne. Derfor stiller skolebestyrelsen på Tune Skole forslag om: - At der skal være en klar sammenhæng mellem politiske målsætninger, og det politikkerne vil i forhold til de udmeldte ressourcer. Ressourcerne skal med andre ord stå i sammenhæng med de mål, som ønskes indfriet. - Det lokale selvstyre skal i forbindelse med implementering af målene fortsat være gældende. - At de udmeldte få politiske mål skal være fokuserede og skal gøres operationelle over en flerårig periode. og især med hensyn til bearbejdning af Kvalitetsrapporten stilles dette forslag: - At politikkerne frem for debat af en Pixi-udgave af det store arbejde, indgår i et turnusforløb i åben lokal debat med skolebestyrelsen om centrale områder i de fremsendte lokale rapporter og Den kommunale Kvalitetsrapport. I Greve Kommune kom BUU tidligere til årlige samtaler med skolebestyrelsen på skolerne. Det er med andre ord en tilbagevenden i et eller andet omfang af denne praksis. Vi forestiller os, at BUU over fx 2 år besøger skolerne i Greve Kommune én gang hver og her debatterer Kvalitetsrapportens udsagn og de politisk udmeldte mål og dets indfrielse på den enkelte skole. Skolebestyrelsen kunne til disse samtaler med BUU fx sætte fokus på et eller to områder, som belyses ud fra mål, implementering, ressource, udvikling, politiske udmeldinger, benchmarking mm, og BUU kunne ligeledes pege på et eller to områder, som udvalget ønsker et særligt fokus på.

17 Datamaterialets udsagn set i forhold til den verserende skolestrukturdebat: Konklusionen (en Pixi) på afsnittet er: - Oplysninger i datamaterialet bør sættes i sammenhæng med den verserende skolestrukturdebat. Her kommer teksten: Skolebestyrelsen har i tidligere høringssvar påpeget følgende: Det er mere end almindeligt anerkendt både blandt økonomer og pædagoger, at rentable enheder både med hensyn til faglig udvikling af eleverne, udbud af tilbud i fag og den almindelige økonomi betyder skoler med en størrelse på elever. Tune Skole er kendetegnet ved en sund økonomi, gode faglige udviklingsmuligheder, mange tilbud i fag og specialtilbud og et lærerantal, som befordrer den nødvendige pædagogiske dynamik til gavn for eleverne. I det fremsendte datamateriale fremgår det, at Tune Skole har en klassekvotient på 21,4 i skoleåret Det tilsvarende gennemsnit for Lundegårdskolen er 17,9. Sættes dette bl.a. i sammenhæng med gennemsnitsudgiften pr. elev på de 2 skoler ses det, at Tune Skole i 2008/2009 havde en udgift pr. elev på ,- kr., mens den på Lundegårdskolen var ,- kr. I forhold til rentable enheder, ekstra bevillinger og skolernes økonomi, bør dette forhold tages med i skolestrukturdebatten. Andelen af midler til lærernes kompetenceudvikling kommer ofte ind i debatten, når der tales om skolernes serviceniveau. Tune Skole har i forhold til datamaterialets tal kunne tilbyde kompetenceudvikling for ,- kr. pr. lærer, mens tilsvarende mulighed for Lundegårdskolen er ,- kr. I forhold til debatten om manglende kompetenceudvikling og rentable enheder bør dette forhold tages med i skolestrukturdebatten. I det fremlagte materiale kan der afdækkes andre forhold, som taler for en nærmere undersøgelse af rentable enheder og dermed en fornyet debat om skolestrukturen i Tune by. Sundhedspolitikken: Konklusionen (en Pixi) på afsnittet er: Kantinekvaliteten, udbuddet af varer til eleverne, problemer med cateringfirmaer og stabiliteten i disse firmaer, et sundt måltid på skolen hver dag kan i sundhedsdebatten trænge til en mere central placering. Sammenhængen mellem politiske mål og ressourcer skal også i denne sammenhæng medtænkes. Der ønskes en klarere administration af rammerne og et overblik over, hvad sundhedspolitikken reelt set koster at implementere. Her kommer teksten: Skolebestyrelsen er ikke i tvivl om, at der på skolerne som omtalt på side 90 i Kvalitetsrapporten arbejdes seriøst med sundhed. I forhold til et eventuelt ønske om fokuserede og operationelle mål er konklusionen dog alt for luftig. Bag arbejdet med sundhed ligger der naturligvis beskrivelser, evalueringer og udvikling, men i sammenhæng med de mål som opstilles og den ressource, der reelt set sættes ind på udviklingen af dette område på skolerne er realiteterne måske knap så positive som det umiddelbart kan fremgå af konklusionen. Kantinekvaliteten, udbuddet af varer til eleverne, problemer med cateringfirmaer og stabiliteten i disse firmaer, et sundt måltid på skolen hver dag kan i sundhedsdebatten trænge til en mere central placering. Skolebestyrelsen kunne godt tænke sig, at de overordnede rammer administreres tættere og et mere fyldestgørende billede af, hvad en implementering reelt set vil koste. Politikkerne vil i forhold til en sundhedspolitik, som tager hensyn til kantinekvalitet, udbud af vare, catering og et måltid mad på skolen om dagen dermed få et reelt grundlag at sætte den politiske dagsorden ud fra. Helt uden for nummer set i sammenhæng med Den kommunale Kvalitetsrapport 2008/2009: På det lokale plan har skolebestyrelsen i gennem en årrække gjort opmærksom på de dårlige kantineforhold, der findes på Tune Skole. Samtidig er der blevet peget på en løsning, som vil lukke op for et større samarbejde mellem SFO og klub om brug af kantine, eftermiddagsaktiviteter, sundhed og aktiviteter i aftentimerne. Udgifterne til en ombygning og mere tidssvarende kantineforhold er forbavsende lille set i et kommunalt budget

18 - Men i et eller andet omfang har dette dog med en mere konkret implementering af sundhedspolitikken at gøre på kommunalt plan. Inklusion herunder Undervisningsassistenter og lærernes kompetencer i varetagelse af opgaven: Konklusionen (en Pixi) på afsnittet er: Skolebestyrelsen ser gerne, at der fra politisk hold arbejdes seriøst på indførelse af Undervisningsassistenter i Folkeskolen. Skolebestyrelsen ønsker såkaldte hus-psykologer i større omfang tilknyttet skolerne, så inklusion kan lykkes i højere grad. Skolebestyrelsen stiller sig tvivlende over for, om lærere i det hele taget er klædt på til opgaven med at inkludere elever, der er svært inkluderbare. Viljen er der, men kompetenceudvikling fordres på området. Her kommer teksten: Det er vigtigt, at eleverne får så god en start på skolelivet som muligt. Læseløftet har allerede vist, at en fokuseret indsats med (efterfølgende) merbevilling kan rykke ganske meget i skole og have betydning for det samlede skoleforløb for eleven. Ligeledes vil arbejdet med de sociale færdigheder i en klasse have stor betydning for arbejdet i klassen fremover. Derfor hilser skolebestyrelsen tankerne om Undervisningsassistenter meget velkommen. Set i inklusionssammenhæng kan disse assistenter få afgørende betydning, hvis ressourcen især lægges i de første 4 år af skoleforløbet fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. Større mulighed for hjælp den enkelte elev både fagligt og socialt må betyde større chance for at blive inkluderet i det samlede skoleforløb frem for at blive ekskluderet. Skolebestyrelsen vil stille forslag om, at skolerne får tilknyttet hus-psykologer til arbejdet med inklusion. Disse psykologer skal kunne arbejde med inklusionsspørgsmål særligt i de 4 første skoleår og skal kunne supervisere personalet, både lærere, undervisningsassistenter og pædagoger. Skolebestyrelsen anser arbejdet med såkaldte Ønskede tilstande (direkte fra Partnerskab), som et godt udgangspunkt for udvikling på den enkelte skole. Ved opstilling af ønskede tilstande kan skolen ud fra status se, hvor meget man nærmer sig eller fjerner sig fra det ønskelige. Når det drejer sig om inklusion, må der derfor opstilles en mere fokuseret ønsket tilstand, hvor den ønskede tilstand sættes i sammenhæng med ressource både økonomisk og kompetencemæssigt. I afsnittet om inklusion i Kvalitetsrapporten er det derfor nødvendig at få en afklaring af, om læreren er dygtig og professionel i forhold til det, der skal løses eller om denne er dygtig i forhold til de forhåbninger, man har på området. Skolebestyrelsen stiller sig faktisk tvivlende over for, om lærere i det hele taget er klædt på til opgaven med at inkludere elever, der er svært inkluderbare. Viljen er der, men kompetenceudvikling fordres på området. Udsagn fra Kvalitetsrapporten: Konklusionen (en Pixi) på afsnittet er: IT-området må forventes vanskeligere vilkår fremover. SWOT er godt, hvis der følger handling og ressource med. Yderligere nedslidning på bygningsmassen må forventes. Skolebestyrelsen vil ikke undlade igen på det lokale plan at pege på de dårlige kantineforhold, som findes på Tune Skole og allerede udarbejdede forslag til forbedringer med medfølgende aktivitetsfremme i Tune-området (samarbejde mellem skole, SFO og klub om tilbud til børn og unge). Her kommer teksten: IT fokusområde 3: I dette afsnit omtales Interaktive Whiteboards bl.a. med Brugen af interaktive Whiteboards intensiveres fortsat på skolerne. Tune Skole har langt den største del af disse Interaktive Whiteboards. Gennem 2 års arbejde med disse kan det konkluderes, at mange ressourcer er anvendt til indkøb, vedligeholdelse og ikke mindst til kursus for lærere, Kurserne er for alle lærere flerårige og er meget omkostningstunge for skolen. Med ovenstående i mente og udsagnet på side 16 om IT-udvikling (Handling), vil skolebestyrelsen påpege, at konklusionen på IT-området er et skønmaleri af en tilstand, som bl.a. via ønsket om at

19 hardwarelevetiden forlænges med yderligere et år, må medføre yderligere vanskeligheder med opfyldelse af store politiske målsætninger og med stor sandsynlighed umuliggøre en stor satsning på området Interaktive Whiteboards med medfølgende kursusdel. SWOT-analyser: SWOT-analyserne, som er omtalt på side 13, og side 82 indeholder mange udsagn, men det interessante spørgsmål er, hvordan disse muligheder, svagheder og styrker reelt set bearbejdes til egentlig implementering. Der skal fokuseres og gøres operationelt. De fysiske rammer: Det konkluderes med tilfredshed, at konklusionen på side 97 vedrørende de fysiske rammer fortæller, at udearealer og legepladser trænger til en kærlig (stor økonomisk) hånd. Skolebestyrelsen vil endvidere påpege, at nedskæringer på Center for Ejendomme særligt med hensyn til teknisk servicepersonale har sin pris mht. service for borgerne og på længere sigt forøget nedslidning af allerede nedslidte bygninger. I denne sammenhæng vil vi slet ikke komme ind på rengøringen. Skolebestyrelsen vil ikke undlade igen på det lokale plan at pege på de dårlige kantineforhold, som findes på Tune Skole og allerede udarbejdede forslag til forbedringer med medfølgende aktivitetsfremme i Tune-området (samarbejde mellem skole, SFO og klub om tilbud til børn og unge). Afslutning: Afslutningsvis vil skolebestyrelsen fremføre, at Kvalitetsrapportens datamateriale som udgangspunkt kan bruges til egentlige drøftelser af skolens status og opstilling af ønskede tilstande ud fra disse, mens prosadelen i sit meget generelle og overordnede udsagn beskriver et pænere billede af skoleudvikling og status end virkeligheden reelt set kan bære. Med STORT HÅB om kommende dialoger om Kvalitetsrapport 2009/2010 evt. 2010/2011 venlig hilsen på skolebestyrelsens vegne Michael Bruhn Skolebestyrelsesformand