Managing Quality of Adult Education

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Managing Quality of Adult Education"

Transkript

1 Managing Quality of Adult Education 2006

2

3 Dette projekt er finansieret med støtte fra Europa-Kommissionen. Denne publikation forpligter kun forfatteren, og Kommissionen kan ikke drages til ansvar for brug af oplysningerne heri. 1

4 Managing Quality of Adult Education (MQ) Kvalitetsudvikling i voksenundervisning et europæisk projekt 1. Introduktion Kvalitet i voksenundervisningen har altid været et emne for teoretikere og praktikere. Forbedring af lærings- og undervisningsprocesser har i lang tid været et centralt debatemne. Resultatet af denne debat har medført, at mange voksenuddannelsesinstitutioner har etableret egne kvalitetsstandarder mht. professionalisering af deres undervisning. Siden 1990 erne har udviklingen af kvalitetsstyring i den industrielle sektor haft indflydelse på debatten i servicesektoren herunder voksenundervisning. I industrien har kvalitetsdebatten haft fokus på produktet. I voksenundervisningen afvises denne tilgang med argumentet, at undervisning ikke er et produkt. Den lærende selv er med sine forudsætninger, forventninger og behov meget involveret i at producere læringsresultatet. Derfor må enhver kvalitetsforbedring fokusere på de betingelser, der fører til bedre læring. Med andre ord: den samlede organisering af institutionen/undervisningen. Med filosofien bag Total Quality Management (TQM) skiftede fokus fra at være produktorienteret til at være procesorienteret og dermed er interessen for at anvende kvalitetsstyring i voksenundervisning øget. Nu er kvalitetsudvikling og styring i organisationer ikke kun relevant for virksomheder. Flere og flere voksenuddannelsesinstitutioner er åbne for procesorienterede kvalitetsstyringssystemer enten fordi de er motiverede for at forbedre kvaliteten af deres ydelser eller fordi de er forpligtigede til at synliggøre kvaliteten af deres ydelser. I dag findes der 2 internationale væsentlige og anerkendte standarder, henholdsvis ISO (International Organisation for Standards) og EFQM (European Foundation for Quality Management). Begge er anvendt også i servicesektoren. Imidlertid er implementering af disse 2 kvalitetsstandarder vanskelige i voksenuddannelsesinstitutioner, især hvis de er små. Nogle ser problemer i at overføre det særlige sprog i ISO til det daglige arbejde. Andre ser problemer i evalueringsprocessen med EFQM på grund af dets kompleksitet. På baggrund heraf har voksenuddannelsesektoren taget initiativ til at udvikle egne modeller, som bedre opfylder deres behov. I Tyskland har man set et væld af forskellige modeller gennem de sidste 5 år. I Danmark er KVIK udviklet på baggrund af EFQM. I andre europæiske lande er der foretaget et utal af selvevalueringstiltag men der er kun et par få pålidelige systemer i brug. 2

5 LEONARDO Projekt "Managing Quality of Adult Education in Europe" På den baggrund er det hensigten med dette projekt "Managing Quality of Adult Education in Europe" (Oktober 2004 September 2006) at udvikle en europæisk skabelon for et kvalitetsudviklingsværktøg for mindre voksenuddannelsesinstitutioner og -organisationer. Grunden til dette var, på den ene side, overbevisningen om at en dyberegående diskussion mellem forskellige lande samt resultater fra de deltagende institutioner ville have en gensidig frugtbar virkning i forbindelse med udviklingen og samarbejdet; på den anden side ville det også være et forsøg på at skabe sammenlignelige strukturer på europæisk niveau mht. kvalitetsudvikling inden for voksenundervisning. Som det første trin i dette projekt undersøgte de 8 partner organisationer, the Latvian Adult Education Association (Letland/projektholdere), Akademia Vzdelavania (Slovakiet), Arbeit und Leben DGB/VHS Hamburg (Tyskland), CREA University of Barcelona (Spanien), IFAD Montpellier (Frankrig), and VUC Nordjylland (Danmark), Deutsche Institut für Erwachsenenbildung (DIE/evaluering og følgeprojekt) and the European Association for Education of Adults (EAEA/formidling af projektresultater) de tilgængelige kvalitetsudviklingsværktøjer for voksenundervisning i de respektive lande og analyserede og sammenlignede de hidtidige resultater. På basis heraf har et repræsentativt udsnit af undervisere og sagkyndige involveret i projektet udviklet indikatorer og værktøjer for kvalitetsudvikling I mindre, decentraliserede uddannelsesinstitutioner. Det var imidlertid ikke et for søg på at genopfinde hjulet men i stedet at udvikle en model, som inkorporerer resultater og krav fra vidt forskellige uddannelsesinstitutioner med vidt forskellige betingelser, og udvikle en anvendelig model for kvalitetsudvikling. På grund af forskellen i kontekst mht. uddannelses- og kvalitetspolitik i de deltagende lande og forskellen i de deltagende institutioners arbejdsmetoder, skulle modellen være en åbenmodel, som kunne anvendes under forskellige betingelser. Ved at bruge denne model og dens værktøjer, skulle voksenuddannelsesinstitutioner være i stand til at initiere og gennemføre kvalitetsudviklingsprocesser "Kvalitetsudvikling" vejledning Denne vejledning er en håndbog, som præsenterer projektet Kvalitetsudvikling dets struktur og indhold. Sammen med arbejdsarkene gennemgår vejledningen også de centrale værktøjer til at initiere og implementere kvalitetsudviklingsprocesser. Skønt vejledningen er forsøgt udarbejdet kortfattet, er den at betragte som en vigtig hjælp I forbindelse med gennemførelse af de forskellige trin i arbejdet med kvalitetsudvikling Et andet skrift, som også er tilgængeligt nu, beskriver de resultater som er opnået med kvalitetsudviklingsværktøjer I de deltagende lande, forklarer de grundlæggende principper og arbejdsmetoder og præsenterer erfaringer fra de deltagende lande i forbindelse med at implementere modellen. Dette skrift indeholder også ekspertvurderiger samt evaluering af projektet. 3

6 2. Kvalitetsudviklingsmodellen»MQ«og dens anvendelse Den nuværende model tager sit udgangspunkt i forskellige europæiske kvalitetsudviklingssystemer. Her skal især nævnes den schweisiske model EduQua og de tyske modeller Learner oriented quality development (LQW), Qualitätsentwicklungssytem QESplus and Qualitätsentwicklung im Verbund von Bildungseinrichtungen QVB. Kvalitetsudviklingsmodellen»MAEQ«er udviklet på baggrund af erfaringer fra voksenuddannelsesinstitutioner i forskellige europæiske lande. Modellen er ikke færdigudviklet, da den først skal afprøves i voksenuddannelsesinstitutioner. Evalueringen af testfasen vil give os mulighed for at forbedre modellen. Formålet med projektet er at præsentere en model, der kan bruges af forskellige organisationer (mht. størrelse, struktur, arbejdsområder..) og bruges i forskellige sammenhæng (uddannelsespolitisk, certificering, forsøg med kvalitetsudvikling ). Modellen skal bruges i forhold til behov som et øjebliksbillede såvel som løbende. I den forbindelse kan modellen I sin nuværende form tilgodese et behov for kvalitetsudviklingsprocesser af forskellig slags. Værktøjet i form af arbejdsark beskriver kvalitetsområder, formulerer indikatorer og stiller reflekterende spørgsmål til anvendelsen af dem. Der henvises til dokumentation og henviser til muligheder med referencer og eksempler. Modellen hjælper organisationen med realisering af kvalitetsudvikling i en kvalitetscirkel. 3. Kvalitetscirklen Modellen er baseret på nedenstående cirkel for kvalitetsudvikling. Den betragter institutioner som lærende organisationer, hvor kvalitet er en del af dagligdagen i institutionen. Cirklen forbinder planlægning og udvikling, implementering, evaluering samt refleksion og konsekvenser. Reflektion og konsekvenser Planlægning og udvikling Evaluering Implemetering 4

7 Ved hjælp af arbejdsarkene kan planlægning og udvikling, implementering, evaluering og reflektion og konsekvens gennemføres. Dette sætter organisationen i stand til at iværksætte og fuldføre kvalitetsudvikling. Der er dog et spørgsmål om sikring af kvaliteten. Kvalitetssikringen må bygge på dokumentation, som enten vurderes af en ekstern sagkyndig eller bruges til intern kvalitetssikring. Det afhænger af institutionens behov og er overladt til egen overvejelse; modellen kan bruges I begge tilfælde. For mindre institutioner er det muligt begynde med udvalgte kvalitetsområder og fortsætte med andre områder efterfølgende. 4. Opbygningen af arbejdsarkene Kvalitetsområder Kvalitetsmodellen bygger på 7 kvalitetsområder: principper, nøgleprocesser, lederskab, kommunikation, ressourcer, evaluering og markedsføring. Evaluering Ledelse Principper Marketing Nøgleprocesser Kommunikation Ressourcer 5

8 Disse 7 kvalitetsområder dækker en hel organisations struktur og aktiviteter, så ved hjælp af kvalitetscirklen kan den aktuelle situation beskrives, forbedringer iværksættes og fuldføres og kvaliteten dokumenteres. Kvalitetsområderne kan også benævnes som standarder. Hver standard er baseret på indikatorer som beskriver kvaliteten. Principperne er modellens centrale kvalitetsområde; derfor er den anbragt i midten. De andre kvalitetsområder er anbragt omkring det centrale kvalitetsområde i vilkårlig rækkefølge. Vi anbefaler, at institutionen begynder med principperne og så vælger et kvalitetsområde at fortsætte med. Hvorfor er dette kvalitetsområde vigtigt? Hvert skema giver et svar på spørgsmålet: hvorfor er dette kvalitetsområde vigtigt? Institutionen kan undersøge relevansen af områderne i forhold til egne erfaringer. Det hjælper til at afklare i hvilken rækkefølge og hvor intensivt man vil arbejde med området. Indikatorer der viser kvalitet Indikatorer er at betragte som under-standarder. Institutionen skal beskrive hvordan den lever op til indikatorerne. For at have en model der er brugbar for en bred vifte af institutioner i forskellige lande beskriver modellen ikke i detaljer, hvordan institutionen skal opfylde kravene i modellen. Et eksempel: modellen kræver mindst 2 evalueringsværktøjer. Hvilke værktøjer, der skal bruges, overlades til institutionen selv at afgøre. Modellen foreslår kun 2 evalueringsværktøjer. Spørgsmål, som institutionen kan arbejde med Til at arbejde med indikatorerne stiller skemaerne spørgsmål, som organisationen kan arbejde med for herigennem at synliggøre og specificere nogle af de vigtige indikatorer. Spørgsmålene er ikke dækkende for de respektive områder, men er snarere reflekterende spørgsmål. Dokumentation Resultatet af kvalitetsudviklingsarbejdet skal dokumenteres, og her er forslag til, hvordan denne dokumentation kan være. 6

9 Kvalitetsområde 1: Principper Principperne er selvportrættet af institutionen og er det, som styrer den. Det skal kunne genkendes eksternt som institutionens profil og internt som det, der styrer organisationen. Derfor skal der internt være enighed om principperne. Hvorfor er dette kvalitetsområde vigtigt? Indikatorer, der viser kvalitet Institutionen har en professionel selvforståelse Mål og visioner er defineret. De er vigtigt for institutionen, at der er klarhed over egne principper, og de er beskrevet. Det sætter institutionen i stand til at udvikle en klar profil som er genkendelig udefra og styrer institutionen internt. Medarbejderne vil altid kunne referere til disse principper. Spørgsmål og svar, som institutionen kan arbejde med Hvad er vores institutions historie? Hvad er vore værdier? Hvad er vor mission? Hvad er vore mål? Hvad er vore visioner? Det er institutionens mål og visioner og ikke kursisternes. Pædagogikken er defineret. Det primære tilbud er defineret. Institutionen har defineret sine målgrupper og ved, hvem der bruger dens tilbud. Hvilke professionelle standarder danner basis for det pædagogiske arbejde? Hvilke pædagogiske principper bruges? Hvad forventes af vore undervisere med hensyn til at undervise voksne? Hvordan kommunikeres forventninger og principper til underviserne? Hvad er vores primære tilbud? (fx. undervisning, (efter) uddannelse, vejledning, forskning ) Hvad er hovedindholdet i disse tilbud? Hvilken profil viser disse tilbud? Hvem benytter sig af vore tilbud? Hvilke målgrupper henvender vore tilbud sig til?... Det er vigtigt at skelne mellem hvem institutionen henvender sig til, og hvem der kommer og benytter sig af tilbuddene. 7

10 Institutionens kvalitetsforståelse er defineret. Institutionen har en politik. Hvad er vores opfattelse af kvalitet i undervisning og læring? Hvilket evalueringkoncept burger vi? Hvilke nøglebegreber kan formuleres for kvalitetspolitikken? Hvilken politik følger vi? (personalepolitik, sygdomspolitik etc.) Hvordan arbejde vi med denne politik? Nogle institutioner har en politik andre ikke. Denne indikator er det selvvalgt at anvende, men hvis en institution har en politik, er det vigtigt, at den er inkluderet i principperne. Principperne er internt udviklet og accepteret. De er internt kommunikeret og eksternt offentliggjort. Ved hjælp af hvilke metoder har vi udviklet vores institutions principper? Hvordan sikrer vi os, at medarbejderne deltager i processen med at definerer principperne? Principperne styrer organisationen. Det er derfor nødvendigt, at medarbejderne deltager i udviklingen af principperne. Kun på den måde kan de implementeres i det daglige arbejde. Dokumentation: Nedskrevne principper Imagepleje Organisationsplaner Vedtægter Publikationer 8

11 Kvalitetsområde 2: Nøgleprocesser En række af arbejdsgange der er defineret af institutionen og som fører frem til konkrete resultater, som er centrale for institutionen. Her refererer nøgleprocesser primært til planlægning og implementering af institutionens tilbud. I nogle tilfælde er nøgleprocesserne sammenfaldende med andre kvalitetsområder.. Hvorfor er dette kvalitetsområde vigtigt? Nøgleprocesser sikrer gennemsigtighed, driftssikkerhed, engagement samt sikrer overblik og samarbejde. De er basis for et effektivt arbejde. Indikatorer, der viser kvalitet Spørgsmål og svar, som organisationen kan arbejde med Nøgleprocesserne i forhold til: Planlægning af undervisning, Udarbejdelse af koncepter, inddragelse af deltagere, ansættelse af lærere, Hvilke er vore specifikke nøgleprocesser, som er knyttet til vore tilbud? Hvorledes bliver det samlede tilbud udarbejdet Hvorledes hænger tilbud, tilrettelæggelse og indhold sammen? Hvorledes inddrages deltagerne i udviklingen af tilbud og hvorledes informeres de om tilbuddet? Hvorledes udvælges undervisere? eksisterer der job- og kompetenceprofiler? Hvordan er mulighederne for efteruddannelse? Hvorledes implementeres tilbuddet i organisationen? På hvilke måder reflekteres over læreprocesserne og hvorledes kvalitetssikres disse? Hvilke former for evaluering af undervisningen bruges? løbende udvikling og evaluering er definerede og kendte Sammenhængen mellem nøgleprocesserne er definerede Hvor er sammenhængen mellem nøgleprocesserne? Sammenhæng er fx. mellem studievejledning, administration og undervisning. 9

12 Ansvaret for processen er defineret. Hvem er ansvarlig for processen og dens eventuelle sammenhæng med andre nøgleprocesser? Klar ansvarsfordeling er vigtigt for et effektivt arbejde. Dokumentation: Arbejdsdiagram over nøgleprocesserne Nedskreven beskrivelse af nøgleprocesserne Checkliste for planlægning, organisering og implementering skemaer 10

13 Kvalitetsområde 3: Ledelse Ledelse er ensbetydende med overblik over samtlige processer og medvirken i det samlede arbejde. Ledelse er udtryk for en overordnet struktur. Ledelsesbeslutninger former og giver institutionen retning og dermed også resultater. Ledelse kan finde sted på flere planer i institutionen. Ledelse kan udtrykkes som at træffe, at udføre og opfølgning på beslutninger. Udviklingen af en klar struktur for kommunikationen er en opgave for ledelsen. Hvorfor er dette kvalitetsområde vigtigt? Indikatorer, der viser kvalitet Institutionens opbygning og relationer er dokumenteret i et organisationsdiagram. Et klart billede af roller og ansvarsområder er vigtigt for at institutionen kan fungere. Derfor skal institutionen definere ansvarsområder og opgaver såvel som principper for ledelse. Spørgsmål og svar, som organisationen kan arbejde med Har vores institution et organisationsdiagram, som viser hele strukturen? Viser diagrammet ansvars- og kompetenceområder samt den hierarkiske opbygning? Et organisationsdiagram viser et øjebliksbillede af institutionen. Det skal holdes opdateret. Ledelsesprincipperne er beskrevet. Beslutningsprincipper er definerede og internt kommunikeret. Hvad er ledelsesprincipperne og strukturen (hierarkisk, flad..?) Har alle medarbejdere (også nyansatte) mulighed for at se disse principper? Hænger ledelsesprincipperne sammen med principperne for hele institutionen og nøgleprocesserne? Er beslutningsprincipperne klare og gennemskuelige (I tilfælde af at de er beskrevne) for samtlige medarbejdere? Hvordan bliver beslutninger kommunikeret ud? Har hver enste medarbejder I institutionen et kalrt billede af disse processer? En klar og gennemskuelig beslutningsstruktur er vigtig for medarbejderne. 11

14 Interne møder er systematisk organiseret og ledet. Hvem er ansvarlig for mødeindkaldelser og dagsorden? Hvem tager referater? Er mødeindkaldelser og referater tilgængelige, og ved medarbejderne hvor de kan findes? En ordentlig mødekultur er basis for en effektiv kommunikation. Strategisk udvikling: Debat om mål og metoder tages regelmæssigt. Ved vi, hvor vi godt vil være om 1 2 år? Hvordan planlægger vi, og hvorledes vil vi nå målet? Hvordan kontrollerer vi, om målene nås? Hvor lang er vores planlægningshorisont (Kort eller langsigtet)? Hvem involveres og er ansvarlige for planlægningsprocessen? Institutionen og dens omgivelser er underlagt stadige ændringer. For at tage højde for de deraf opståede ændrede behov må institutionen definere sine strategiske mål med en afklaret plan om hvordan man når og kontrollerer målenel. Dokumentation: Organisationsdiagram Beskrivelse af ledelsesprincipper og - beslutningsprocesser Klar organisaring af teammøder og andre interne møder Organisations manualer Strategiplan(er)... 12

15 Kvalitetsområde 4: Kommunikation Kommunikation er livsnerven I enhver organisation og afgørende for dens fortsatte succes. Kommunikation mellem institutionen og målgrupperne indebærer skabelse af kontakt til og pleje af deltagerne. Kommunikation med andre institutioner indebærer samarbejdsstrukturer og den interne kommunikation henvender sig til samtlige medarbejdere og deltagere. Hvorfor er dette kvalitetsområde vigtigt? Med en effektiv intern og ekstern kommunikation undgås overflødigt arbejde. Ekstern kommunikation med interessenter er vigtig af hensyn til at give et klart billede af og sikre at nødvendig information når ud til alle. Intern kommunikation sikrer, at nødvendige oplysninger når ud til samtlige medarbejdere. Indikatorer, der viser kvalitet Spørgsmål og svar, som organisationen kan arbejde med Kommunikationsstruk turen er systematisk beskrevet. Hem er vore partnere mht. kommunikation? Hvilke kommunikationsformer og kanaler bruges? Den interne kommunikation er defineret og gennemskuelig. Hvilke former for kommunikation findes mellem de forskellige medarbejdergrupper? Bliver kommunikationen bakket op af alle medarbejdere? Er mål, resultater, problemer kendte for alle? Hvilke informationskanaler bruges? Tages der hensyn til ledelsesprincipper? Institutionen har definerede procedurer for kommunikation med målgrupper mm. Hvilke slags kommunikation er etableret mellem institutionen og målgrupperne? Hvor vigtig er denne kommunikation for os? Hvem er ansvarlig for disse procedurer? 13

16 Målgrupper mm. ved, hvordan de kan komme med kommentarer, klager og bemærkninger. Ved målgrupper mm. hvordan de skal kommunikere med institutionen? Er vi forberedte og åbne for alle slags kommentarer? Hvor behandler vi resultaterne af denne kommunikation og på hvilken måde kan vi garantere opfølgning? Strukturen på samarbejder og netværk er defineret. Samarbejder vi med andre institutioner, der har forbindelse til voksenundervisning (fagforeninger, andre skoler, virksomheder etc.)? Hvilken slags samarbejde har vi (fx udveksling af informationer, netværk etc.) og inden for hvilke områder? Hvad er vores andel i disse samarbejder og hvad er vores mål? Dokumentation: Brochurer Internet Informationsflowdiagrammer Oversigt over kommunikationskanaler 14

17 Kvalitetsområde 5: Ressourcer Ressourcerne i en voksenuddannelsesinstitution inkluderer: menneskelige ressourcer, viden, infrastruktur og økonomiske ressourcer. Disse ressourcer er nødvendige for at institutionen kan tilbyde sine ydelser. Fremskaffelse af ressourcer og deres anvendelse er et centralt omdrejningspunkt i en institutions arbejde. Hvorfor er dette kvalitetsområde vigtigt? Anvendelse af ressourcerne er fundamentet for en institutions arbejde. Derfor er fremskaffelse og systematisk anvendelse af disse afgørende for de muligheder institutionen har. Indikatorer, der viser kvalitet Spørgsmål og svar, som organisationen kan arbejde med Medarbejderorganiseri ng, -udvikling og - planlægning: Medarbejderprofiler, ansættelses- og efteruddannelsespolitik. Medarbejderorganisering: Hvordan er ansvarsområder og kompetencer beskrevet? Hvilke beføjelser og forpligtigelser er fastsat? Er der medarbejderprofiler for de forskellige arbejdsområder? Efteruddannelsespolitik: Inden for hvilke rammer og til hvilke medarbejdere tilbydes videregående efteruddannelse? I hvilket omfang inddrages medarbejderne? Personaleplanlægning: Hvilke fremtidige opgaver kræver særlige medarbejdere? Hvilken politik findes mht. faglig og personlig udvikling? Hvor og hvordan rekrutteres medarbejdere? Hvad gør vi for at tiltrække gode medarbejdere til vores institution? Medarbejdernes kompetencer og kvalifikationer er dokumenterede. Hvilke kvalifikationer og kompetencer kræves af medarbejderne? Er vore medarbejdere tilstrækkeligt kvalificerede? Er der nedskrevne kompetenceprofiler på samtlige medarbejdere? Samarbejde og opkvalificering er sikret gennem beskrevne procedurer. Hvordan sikres samarbejdet mellem personalegrupper? Hvilken faglig og pædagogisk støtte gives til underviserne? Tilbydes der regelmæssig efteruddannelse til underviserne? Hvordan kontrolleres kvaliteten af undervisning? 15

18 Infrastruktur: Undervisnings- og arbejdsområderne er i overensstemmelse med de mål og krav, der stilles. Det tekniske udstyrs tilgængelighed er garanteret. Hvilke krav stilles til undervisningsområderne? Hvordan sikres kvaliteten af dem? Hvem er ansvarlig for de fysiske faciliteter? Hvilken indflydelse har medarbejderne? På hvilken måde sikres, at der er tilstrækkeligt med opdateret undervisningsmateriale og materiel? Hvor er der brug for hvilken slags materiel? Er der nok og velfungerende materiel? Er det tidssvarende? Det tekniske udstyr vedligeholdes regelmæssigt. Hvem er ansvarlig for servicering og vedligeholdelse af det tekniske udstyr? Er der et booking-system? Den interne vidensdeling er sikret. Hvilken slags viden frembringes I vores institution? Hvilke kilder til viden om uddannelses- og organisatoriskrelevante emner bruges? Er vores viden opdateret? For hvem er ny viden tilgængelig? Hvor får vi ny viden fra? 16

19 Strategien, administrationen og kontrollen med økonomien er defineret og dokumenteret. Hvilken slags institution er vi? Hvilken betydning har den økonomiske synsvinkel? Hvor dokumenteres de økonomiske principper? Hvordan financiers vores institution? Hvor har vi ellers mulighed for at få finansieret vore aktiviteter? Hvilken værdi har deltagerbetaling? Hvilke principper og procedurer findes der for den økonomiske planlægning? Hvor stor er den årlige støtte? Hvad er vores kapital? Hvor stor er det finansielle behov i de forskellige afdelinger og hvor meget får de? Hvilken strategier for langtidsfinanciering bruges? Findes der økonomiske prognoser? Dokumentation: Jobbeskrivelser Vedtægter Dagsordner Referater Lokaleoversigter Inventarlister Checkliste for undervisningsplanlægning Økonomiske retningslinier Kompetenceprofiler Statusopgørelser Økonomiske analyser 17

20 Kvalitetsområde 6: Evaluering Indsamling af viden og erfaringer med henblik på at drøfte og vurdere om vore ydelser løses optimalt med de anvendte metoder og ressourcer i forhold til det ønskede mål. Evaluering af undervisning betyder, at kurset løbende vurderes ved hjælp af aftalte værktøjer. Udgangspunktet for vurderingen er graden af deltagernes tilfredshed såvel som realisationen af institutionens forventninger. Hvorfor er dette kvalitetsområde vigtigt? Evaluering bør være basis for reflektion over institutionens egen mål og ageren. Uden evaluering vides ikke, om man har succes eller ej. En løbende evaluering af læringsprocesserne er også en måde at forsikre målgrupperne om kvaliteten af institutionens ydelser. Indikatorer, der viser kvalitet Spørgsmål og svar, som organisationen kan arbejde med Evalueringssystemer, mål, metoder og værktøjer er definerede. En begrundelse for hyppigheden af evaluering såvel som omfang og procedurer. Hvad er målet med institutionens evaluering? Hvilken slags evaluering er aftalt internt og eksternt krævet? Hvilke slags interne og eksterne evalueringsværktøjer bruger institutionen? I hvilket omfang bruges data? Hvilke oplysninger om deltagerne og deres fremmøde bruges? Hvordan inddrages målgrupper i evalueringen? Hvordan inddrages underviserne i evalueringsprocessen? Er der forskellige evalueringsværktøjer for hhv. lærere og deltagere? Hvilke evalueringsværktøjer bruges? Er disse værktøjer pålidelige og objektive? Følger de videnskabelige standarder? Hvornår og hvor ofte evalueres (fx. i begyndelsen af, under og/eller efter forløbet)? Procedurer for opfølgning af at evalueringsresultater oplyses til såvel undervisere som deltagere. Offentliggøres resultaterne? Hvis ja, så hvor (fx. brochurer, web, rapporter)? Hvem får oplysningerne? Afholdes der lærermøde for at informere om og drøfte resultaterne? 18

21 Anvendelsen af evalueringsresultaterne. Hvordan vurderes evalueringen (fx. ansvarlig person, konferencer og lærermøder)? Bearbejdes resultaterne af evalueringsprocessen? Hvordan behandles evalueringsresultaterne? Hvilken effekt har resultaterne på den pædagogiske praksis? Hvordan sikres det, at de aftalte konsekvenser anvendes? Dokumentation: Dokumentere resultater af evalueringer Procedurer for opfølgning Evalueringsværktøjer Statistikker 19

22 Kvalitetsområde 7: Marketing Marketing er planlægning og målretning af institutionens koncepter, ideer, ydelser, priser mod relevante målgrupper. Det er en proces, der skal gøre målgrupperne bevidste om institutionen ydelser, tiltrække ny målgrupper samt bevare de nuværende målgrupper. Annoncering udgør en stor del af markedsføringen. Hvorfor er dette kvalitetsområde vigtigt? Indikatorer, der viser kvalitet Analyser af målgruppers behov og interesser finder regelmæssigt sted efter faste procedurer. Analyseværktøjet dækker også sociale områder (køn og etnicitet), interessentinteresser og andre voksenuddannelsesinsti tutioner og deres tilbud. Ydelserne er detaljeret beskrevne. Fordi folk vil have kendskab til institutionens værdier og ydelser. Marketing giver voksenuddannelsesinstitutioner mulighed for at præsentere deres ydelser til målgrupper, samarbejdspartnere og andre. Konkurrencen mellem forskellige institutioner er taget til, og det er vigtigt at institutionen kan præsentere en præcis profil for at overbevise målgrupper og interessenter om kvaliteten ens ydelser. Spørgsmål og svar, som organisationen kan arbejde med Hvilke procedure bruger institutionen til at analysere målgruppernes behov og interesser? Hvor ofte bliver disse analyser foretaget? Hvilken form har disse analyser? Hvad er formålet med at bruge behovsanalyser? Hvilke informationer indhentes? Hvilke værktøjer bruges? Er disse procedure pålidelige og objektive? Tager værktøjet hensyn samfundsudvikling og ændring I interesser? Hvordan tager de hensyn til køn, multietnicitet og ligestilling? Hvilket kendskab har institutionen til de nuværende samfundsforhold og de fremtidige? Hvordan sikres, at instituionsejeres og bestyrelsers interesser og ønsker er afklaret og inkluderet? Hvad kender man til andre voksenuddannelsesinstitutioners mål og programmer? Hvor har de nogle fordele? Hvad er det præcise indhold og mål med vore ydelser? Hvad er forskellen mellem vore og andre institutioners ydelser? Hvad er vores specialer? Hvordan kan vi fremhæve og arbejde for vore ydelser?... 20

23 Prisfastsættelsen er defineret Konceptet for annoncering og PR er defineret Der forfindes en strategi for markedsføring Hvordan udregner vi vore gebyrer/priser? Hvordan er vor priser I forhold til andre institutioner? Er vi I stand til at variere vore priser (dvs. give særlige tilbud)... Hvordan er vores image og genkendelse I offentligheden? Er dette image i overensstemmelse med vore principper? Hvilke medier bruger vi til at annonce? Hvor og hvordan præsenterer vi vore ydelser? Oplyser vore publikationer om indhold, mål, arbejdsformer, forudsætninger og lærernes kvalifikationer? Hvordan tages der hensyn til vore interessenters meninger når de kommende tilbud udarbejdes? Har vi målrettet annoncering mod specifikke målgrupper? Hvad gør vi for at fastholde vore deltagere? Hvordan synliggører vi os overfor offentligheden (fx. Arrangementer, artikler projekter etc.)? Hvordan kan vi tilfredsstille den eksisterende efterspørgsel og hvordan kan vi skabe ny? Dokumentation: Spørgeskemaer Profiler af målgrupper Rapporter Analyser Undersøgelser Brochurer På internettet Deltagerlister Annoncerings- / PR-materiale Annonceringskmoncepter Markedsbeskrivelser Pressearkiv Presseudgivelser Presseværktøjer 21

24 ORDBOG ARBEJDSGANG En række sammenhængende arbejdsopgaver, som fører til, at institutionen leverer en ydelse. ARBEJDSGANGSANALYSER En analyse af hvordan de forskellige arbejdsopgaver ligger i forhold til hinanden, samt bud på hvordan de kan tilrettelægges hensigtsmæssigt COACHING En metode, der hjælper mennesker til at lære og til at finde deres egne svar, frem for at fortælle dem, hvad de skal gøre. Coaching er ikke undervisning, instruktion eller rådgivning EFFEKTIVITET Institutionens evne til at leve op til aftalte mål f EVALUERING Indsamling af viden og erfaringer med henblik på at drøfte og vurdere, om fx en opgave løses optimalt med de anvendte metoder og ressourcer i forhold til det ønskede mål med opgaveløsningen. FEEDBACK Aftalt ramme for tilbagemeldinger mellem ledelse og medarbejdere, samt medarbejdere imellem, hvor fx arbejdsopgaver, samarbejdsrelationer og lederadfærd drøftes. FORANDRINGSPROCES Forløb, der indeholder forskellige faser fra beslutning af forandring over planlægning af forandring og udførelse af konkrete handlinger til evaluering af effekten af den ønskede forandring. HANDLINGSPLAN En plan over opgaver, ansvarsfordeling, mål for opgavernes gennemførelse og ressourceforbrug. INDIKATORER Adfærd, handlinger og omstændigheder, der viser tegn på, hvilke resultater man har opnået af en given indsats. INNOVATION Innovation er at omsætte gode idéer til nye ydelser, arbejdsgange, hjælpeværktøjer, systemer og samspil mellem mennesker. En institution er fx innovativ når en arbejdsopgave løses på en for arbejdspladsen helt ny måde. INTERESSENTANALYSE En analyse af forskellige interessenters interesser i institutionen, deres ønsker/mål og måder de fremmer deres ønsker/mål på i praksis, samt institutionens mulighed for at påvirke og gå i dialog med interessenterne. 22

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Indledning...1 Formål...2 Arbejdsmiljø...2 Ledelse...3 Rekruttering...3 Mangfoldighed og ligestilling...3 Introduktion...3 Fastholdelse...4 Kompetenceudvikling

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS)

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) I denne vejledning er proceduren for LUS i UCL beskrevet. Vejledningen suppleres af en brugervejledning til systemet Medarbejderplan 1, samt et afsnit i IT-politikken

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision MISSION VISION - VÆRDIER BRAND & REDNING Indhold: Politisk Vision Virksomhedens Mission Virksomhedens Vision Virksomhedens Værdier Brand & Rednings Mission Brand & Rednings Vision Brand & Rednings overordnede

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen. Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Indholdsfortegnelse Organisering af det kliniske i Nyborg Kommune s. 3 Formål s. 3 Overordnet ramme for etablering

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte!

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte! Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Få et godt udbytte! Indholdsfortegnelse Retningslinier for medarbejderudviklingssamtaler på Socialog

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SIDE 2 / 11 Gentofte Kommunes personalepolitik består af fire elementer: INDLEDNING 1 DEN OVERORDNEDE

Læs mere

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC?

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Amukvalitet Skolemøde 4. oktober 2004, Taastrup Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Temaer 1. Mål for fremtiden. 2. Struktur på kvalitetssikring. Klarere arbejdsgange. 3. Mere og

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN

ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN 1 INDHOLD 2 Indledning... 3 3 Brugertilfredshedsundersøgelse... 3 4 Kvalitetspolitik... 3 5 Opfølgning på kvalitetsmål

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så blev den nye version af ISO 9001 implementeret. Det skete den 23. september 2015 og herefter har virksomhederne 36 måneder til at implementere de nye krav i standarden. At

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Regler om ansættelse

Regler om ansættelse Regler om ansættelse 2010 Holdning Det er holdningen i Ringsted Kommune, at der skal arbejdes professionelt med rekruttering Rekrutteringsprocessen afspejler, at der i Ringsted Kommune arbejdes efter værdierne

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Tilstandsrapporten - Din enhed

Tilstandsrapporten - Din enhed Tilstandsrapporten - Din enhed Hvor er I succesfulde og hvad kan forbedres? Læg mærke til, at der sondres imellem de resultater I opnår og de indsatser I gennemfører for at nå de ønskede resultater! Nøgleresultater

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Interviewguide - survey af topledelse, version af 11. januar 2010/ Jeanette Hounsgaard & Lars Oberländer

Interviewguide - survey af topledelse, version af 11. januar 2010/ Jeanette Hounsgaard & Lars Oberländer Interviewguide - survey af topledelse, version af 11. januar 2010/ Jeanette Hounsgaard & Lars Oberländer Tema Standard Spørgsmål 1. Indledning formål, omfang og kriterier Indledningsmøde præsentation af

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Undervisningsministeriets koncern Sammen arbejder vi for et dygtigere Danmark Sammen arbejder vi for et dygtigere Danmark Indhold Hvorfor en kommunikationspolitik? 2 Mål 3 Målgrupper

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Den Kommunale Kvalitetsmodel. Spørgsmålsguide

Den Kommunale Kvalitetsmodel. Spørgsmålsguide Den Kommunale Kvalitetsmodel Spørgsmålsguide Indhold Forord 2 Selvevaluering af Indsatser 3 Tema 1: Ledelse 5 Tema 2: Ressourcer 7 Tema 3: Medarbejdere 9 Tema 4: Metoder og processer 11 Selvevaluering

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

Godkendt Organisation, ansvar og beføjelser Procedure C. Chef for Vognladning produktion (Ledelsens repræsentant)

Godkendt Organisation, ansvar og beføjelser Procedure C. Chef for Vognladning produktion (Ledelsens repræsentant) Side 1 af 6 Organisation Organisationen af DanLinks kvalitetsstyringssystem i forhold til hele DSB gods organisation er fremhævet med gul baggrund på Bilag C.3. Det praktiske ansvar for kvalitetsstyringssytemet

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

Triolab lægger vægt på et tæt samarbejde med kunden, sådan at de tilbudte løsninger fungerer optimalt og tilpasses kundens behov.

Triolab lægger vægt på et tæt samarbejde med kunden, sådan at de tilbudte løsninger fungerer optimalt og tilpasses kundens behov. Side 1 af 8 Indledning Triolab er et firma, der forhandler kvalitetsløsninger til laboratorier i flere segmenter. Triolab er et firma, der forestår totalløsninger. Der tilbydes support på højt fagligt

Læs mere

Foreningens navn: Målgruppe(r): Aktiviteter: Samlet budget: (Sæt kryds) Vedtægter Bestyrelse, antal medlemmer:

Foreningens navn: Målgruppe(r): Aktiviteter: Samlet budget: (Sæt kryds) Vedtægter Bestyrelse, antal medlemmer: Foreningens navn: Målgruppe(r): Aktiviteter: Samlet budget: (Sæt kryds) Vedtægter Bestyrelse, antal medlemmer: Strategi (flerårig) Handlingsplan (årlig) Generalforsamling, dato for sidst afholdte: Fundraisingplan

Læs mere

Strategisk udvikling af SMV 29.01.2008

Strategisk udvikling af SMV 29.01.2008 Strategisk udvikling af SMV 29.01.2008 Strategier mhp. på øget kundefokus og kundeudvikling 29.01.2008 Strategisk udvikling af SMV er 1 Dagsorden Opfølgning Markedsudviklingsmuligheder Med nogle kommentarer

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere