Den digitale skole - vi er endelig på vej? 9. marts Den didaktiske vej. - med it integreret

Transkript

1 Den digitale skole - vi er endelig på vej? 9. marts 2012 Den didaktiske vej - med it integreret Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på

2 Den didaktiske vej Jeppe Bundsgaard vil tale om hvorfor det er vigtigt at have fokus ikke bare på hvor meget teknik der er i skolen, men i særlig grad på hvilken didaktik man ønsker. På den ene side er der faren for at falde i læringsspilsgrøften med en didaktik fra 50'erne, og på den anden side er der mulighederne med it, fx for at finde og behandle viden på nettet, for at skabe autentiske situationer og motivation og for at simulere professionel praksis med it. I foredraget kommer Jeppe Bundsgaard bl.a. ind på spørgsmål om teknologiindkøb - skal vi springe på ipad-bølgen?, bogens fremtid, brug af nettets mange muligheder med gratisprogrammer og frit tilgængelig information mm., samt på viden om hvordan lærerkompetencer i forhold til fagdidaktisk it-integration udvikles.

3 Fra vision til didaktisk praksis Hvordan it kan anvendes til at udvikle undervisningen i fagene gennem fornyede didaktiske praksisser, bedre læremidler og forøgede relationer til den omgivende verden. Fokus på faldgruber, udfordringer og muligheder.

4 Det går rigtig godt PISA Elektronisk Læsning Danmark er det land i verden hvor it anvendes mest i undervisningen i fagene KMD Analyse Lærere i Danmark mener at integration af it kan fremme bedre undervisning, støtte differentiering og lette arbejdsopgaver

5 Men, men, men KMD Analyse: Det kan blive meget bedre Lærerne oplever problemer med utidssvarende it, svært at finde gode læremidler, teknik der går ned. Skolelederne skal styrke deres ledelsesmæssige prioritering af området, og at kommunerne skal udvikle deres rolle. PISA Elektronisk læsning: Det går rigtig skidt Danske elever er under middel til elektronisk læsning At finde oplysninger på websider Vurdere og anvende oplysninger Bruge programmer

6 ipads er perfekt til læring! Apple ipads Education It seems to open up some new door to some new knowledge! It transforms you. Nej det gør ej. Lad os ikke falde i flere teknologi-fetichisme-grøfter!

7 Lad os gå didaktisk til værks Lad os spørge først: Hvad er det for nogle mål vi gerne vil nå med vores undervisning? Hvordan kan de enkelte fag bidrage med viden, metoder og perspektiver til at nå disse mål? Hvad ved vi om hvordan vi udvikler kompetencer (dvs. lærer) Hvilke undervisningspraksisser virker? Og så kan vi spørge: Kan vi anvende og udvikle teknologi til at understøtte disse mål?

8 Mere meningsfuldhed Undersøg verden Kommunikér autentisk! Faglighed ikke aktivisme Simulerér praksisfællesskaber!

9 Mere meningsfuldhed Undersøg verden!

10 Video og billede Et besøg ved en å eller et vandhul Eleverne tager video/billeder af dyr i vandet, dyr i luften, dyr på jorden

11 Teknik

12 Finde, behandle og formidle viden Undersøger de fundne dyr og planter Med USB-mikroskoper Læser mere om de fundne dyr på danskedyr.dk, denstoredanske.dk wikipedia.dk Arbejder med stoffet Hvad er vigtigst? Hvordan hænger det sammen? Stemmer oplysningerne?

13 Producerer digital fagbog Videoen/billedhistorien tilrettelægges Med Filmstudiet eller Filmlinjen Videoen klippes med Kino, OpenShot eller Windows Movie Maker Billederne sættes ind i et dokument eller i et slideshow til en billedhistorie Der sættes lyd til billederne med Audacity eller Windows Lydoptager og de lægges ind i filmen eller slideshowet

14 Kommunikér autentisk!

15 Fagbogen LÆSES Eleverne går på opdagelse i hinandens fagbøger Elevernes bøger vises på det interaktive whiteboard for mini-venskabsklassen Eleverne vælger noget vigtig ny viden ud, som de vil fortælle venskabsklassekammeraterne om. Venskabsklassen arbejder videre med emnet Og de giver feedback Og bøgerne vises frem til et forældrearrangement

16 Autentisk kommunikation Væsentligste begrundelse Kommunikationssituationen er autentisk At skrive til konkrete modtagere De sociale relationer indgår som integreret del af projektet Der er klare faglige mål som kan nås i den funktionelle sammenhæng

17 I forløbet indgår Overvejelser over modtagergruppens forudsætninger og interesser Valg af genre og tiltaleform. Informationssøgning og fokusering og problemformulering Naturfaglige undersøgelser og videnstilegnelse Skrivning og gensidig responsgivning Arbejde med digitale værktøjer i autentiske sammenhænge

18 Undersøg verden! Også den usynlige...

19 De store og de små ting Se alt med simulationer

20 Og kroppen

21 Konstruktivistisk læringsteori Elever skal selv konstruere deres forståelse af et fænomen Hypotesedannelse Interaktion med verden Læremidlerne giver respons, ikke færdige svar Læreren udfordrer eleverne hypoteser, viser vejen til en mere udfoldet og korrekt forståelse Og læreren dyrker kritisk indstilling sammen med eleverne

22 På banen! På banen - Træn stavefærdigheder er et simpelt men udfordrende program, som er designet til at hjælpe børn med lære at stave, de arbejder med fire sjove spil, der er sat ind i en motiverende fodboldkontekst. Stavespillene er omhyggeligt blevet designet til at hjælpe børn med at huske den korrekte stavning, da hvert spil forudsætter, at børnene øver sig i at stave ved at bruge forskellige stavestrategier.

23 Behavioristisk læringsteori Operant betingning Stimuli Respons Forstærkning Rigtig handling belønnes, forkert handling straffes Der begyndes med simple handlinger, der derefter bygges sammen til mere sammensat adfærd. Skinner (1954): Til trods for de store fylogenetiske forskelle udviser disse forskellige organismer [dyr og mennesker] forbløffende ensartede egenskaber i deres læreproces Skolen svigter ved ikke at give forstærkning hurtigt nok fx tager det for lang tid før læreren retter elevernes opgaver. Vi må udvikle undervisningsmaskiner!

24 Programmeret undervisning 1) Materiale præsenteres for deltageren i systematisk og logisk rækkefølge 2) Deltageren påvirkes (stimuleres) således at han reagerer med adfærd (overt response) 3) Deltageren gives feedback, dvs. viden om hvorvidt hans reaktion var rigtig eller forkert.

25 Der er masser af læringsapps

26 Moderne læringsforskning Den bedste måde at lære noget nyt på er At have et problem som man vil løse i en virkelig situation i sociale sammenhænge. Vi skal bruge det vi lærer, ellers glemmer vi det. Vi er utroligt dårlige til at huske arbitrære elementer Vi er utroligt gode til at (ville) se sammenhænge og genkende nyt som kendt. Skolen skal bidrage til at det er de rette sammenhænge vi ser Skolen skal få os til at opdage detaljer som vi ikke havde opdaget (og som gør en forskel).

27 Faglighed Faglighed kan ikke gøres op i små spiselige piller Faglighed er at se med et særligt perspektiv på fænomener i verden Faglighed er at anvende systematiske tilgange over for nye udfordringer Faglighed er at kunne genkende noget nyt som noget kendt Faglighed er at kende og kunne se sammenhænge i en kompleks verden

28 Pas på! Apps-ene kommer! Apps løser enkeltstående problemstillinger Jeg skal med et tog: Er det forsinket? Jeg skal skanne bilag: Jeg gør det med min smartphone Kan vi overføre tankegangen til skolen? Anvende en dims/et spil/en app for hvert simpelt mål vi har? Hvad sker der med undervisningen... Hvis vi sætter børn til at bruge apps og træningsprogrammer? Lad os holde fast i at eleverne skal anvende faglige tilgange og viden... i forhold til relevante problemstillinger og projekter!

29 Hvad gør et lærermiddel/et beskrevet undervisningsforløb? Formidler et indhold På et niveau Med et fagsyn I en form (billeder/tekst/lyd/aktiviteter osv.) Tilrettelægger Struktur i indhold I en progression (taxonomi) Organiserer Lægger op til/skaber relationer mellem elever og lærer Lægger op til processer i undervisningen Understøtter processer, samarbejde

30 Traditionelt lærebogssystem Alle spørgsmål er besvaret: Hvad skal jeg gøre nu? Hvad skal jeg vide og hvad skal eleverne vide? Hvad skal jeg få eleverne til at gøre (eller hvad får systemet eleverne til at gøre)? Indholdet er certificeret Progressionen er sikret Kontrol af elevernes forståelse er sikret (opgaver) Giver mig som lærer overblik og kontrol Jeg kan være tryg

31 Lad os lære af lærebogen! Men kun i begrænset omfang... Den strukturerer, men den samler ikke op på resultaterne Den organiserer ikke samarbejdet Den holder ikke styr på relationen mellem hjemmearbejde og skolearbejde osv.

32 Og lad os ikke falde på halen over den digitale bog

33 Trinmål for faget historie efter 4. klasse Udviklings- og sammenhængsforståelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at fortælle om familie, slægt og fællesskaber og berette om episoder, der har haft betydning for familiens liv fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i tegning og dramaform kende til hverdagen i andre kulturer. Kronologisk overblik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gengive historiske fortællinger fra dansk historie etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden. Fortolkning og formidling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier.

34

35

36 Skal vi slukke for det analoge signal? Findes der et bredt udbud af digitale læremidler? Er der digitale læremidler til at understøtte progressiv praksis inden for alle centrale faglige områder? Repræsenterer de digitale læremidler en up-todate didaktisk praksis? Hvad er den faglige kvalitet af de digitale læremidler der er på markedet i dag?

37 Lad os blive i mellemtiden lidt endnu Lad os bruge de gode undervisningssystemer, så lærerne ikke er overladt til sig selv Lad os støtte lærerne i at anvende de gode, didaktisk gennemtænkte digitale læremidler at udvikle en progressiv undervisningspraksis hvor digitale læremidler indgår efter moden didaktisk overvejelse Lad os give lærerne rum og støtte til at udvikle principper for god praksis.

38 En en progressiv undervisningspraksis Simulerér praksisfællesskaber!

39 At være noget Journalist Filmskaber Forfatter Rådgivende ingeniør Kommunikationsrådgiver TV-producer Lærer Virksomhedsejer Politiker Økonomichef Forlagsredaktør It-supporter...

40 Future City Future City er i problemer Bruger for meget energi fra kulkraftværker, forurener åer og søer, har mest tung industri osv. Arbejdsløshed, dårlige skoler etc. Eleverne er rådgivende ingeniører. Mål: At præsentere den bedste plan for Future City.

41 En ingeniørarbejdsplads...

42 Bliv ingeniør Eleverne uddannes som eksperter: Natur og Miljø, Energi, Infrastruktur, Produktion og Bolig og Teknik.

43 Innovation Eleverne arbejder i tværgrupper

44 Organiserer samarbejdet og understøtter lærerens overblik

45 Lav en forfatterskole Få inspiration Diskuter problemstillinger, filosofiske spørgsmål Find på personer, handlinger, begivenheder Vælg en genre (fx socialrealisme, eventyr, dyrefabel, teenagenovelle, fantasy etc.) Lav kursus Skriv Lav skriveøvelser Skriv del-tekster Giv respons Udgiv Layout Korrektur Teknik Tryk a5 på begge sider (som brochure). Bind ind. Book on demand Lav markedsføring Interviews, forfatterarrangementer med forældre og yngre elever

46 Lav en filmskole Lav manuskripter Lav storyboards Lav rekvisitter Fordel roller og øv skuespil Giv kritik På teknikken Historien, rekvisitter, locations Tal om kameravinkler, klippeteknik, berettermodel

47 (For) komplekse metoder? Eleverne deltager i en serie meget komplekse, usynkroniserede workflows Eleverne udfordres til at planlægge og forberede deres arbejdsprocesser De behøver vide hvad de behøver vide, De skal være i stand til at finde, koordinere og diskutere information osv.

48 Udfordringer for læreren... Læreren må følge med i disse diffuse, ekstensive og komplekse processer; Hun skal være i stand til at følge med i elevernes projekter I forhold til indholdet såvel som I relation til elevernes forståelse af indholdet og deres opfattelse af feltet. Hun skal være i stand til at give feedback På en måde som udfordrer elevernes forståelse på deres niveau, og Til at hjælpe dem med at opnå deres individuelle mål til tiden. Med andre ord skal hendes overblik og øje for perspektiverne være ganske omfattende...

49 Storyline

50 Brug didaktiske læremidler

51 Lærernes kompetencer Hvis vi vil forberede eleverne på en ikke mindre kompleks fremtid, er kompetenceorienteret og projektorienteret undervisning uundgåelig. Lærerne skal kunne svare på følgende spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i dette forløb og hvorfor? Hvordan bidrager det til udviklingen af deres kompetencer? Hvordan understøtte eleverne i deres arbejdsproces? Hvilken faglig viden og hvilke metoder skal de lære? Hvordan kan de støttes i dette? Hvilke faser/trin består deres arbejdsproces af? Hvordan kan deres samarbejde organiseres?

52 Barrierer og potentialer Fire forudsætninger for at opfylde kravene i Fælles Mål 1. Et opdateret fagsyn 2. En fagdidaktisk kompetence 3. En undervisningspraktisk kompetence 4. Tilstrækkelige teknologiske ressourcer

53 Konklusioner Kurser har ringe effekt Kollegial faglig videndeling er den primære strategi, som lærere anvender, når de skal tilegne sig ny viden om, hvordan de integrerer it i deres fag Fagudvalgene (fagteams) ville være det oplagte omdrejningspunkt for lærernes videndeling De fagudvalg, som i dag findes på skolerne (i Slagelse), ikke er prioriteret af ledelser og lærere på en måde, så de i dag kan løfte denne videndelingsopgave.

54 Uddrag af Anbefalinger Kollegial og forpligtigende faglig videndeling styrke en kollegial forpligtigende og fælles faglig videndeling blandt skolens lærere Læremiddelcenter i skolen - et fysisk og virtuelt fagmiljø som dækker alle skolens fag, hvor de vejledere, som varetager vejledningsopgaverne i læremiddelcenteret, er et netværk af faglige vejledere eller andre lærere med samme faglige kompetencer. Revurder it-vejledernes funktion evt. opdele funktionen i mere it-tekniske opgaver og den it-faglige vejledning.

55 Et eksempel: KOMPIS KOMpetenceMål i PraksIS

56 Formål Hvordan udvikles en kompetenceorienteret undervisning? Hvordan kan undervisningen gå fra at være orienteret mod at eleverne udvikler mere generelle færdigheder og kundskaber til at de udvikler de kompetencer de kan bruge til at håndtere livet som menneske, arbejder og borger?

57 Undervisning med kompetencer KOMPIS handler om hvordan undervisning med kompetencer kan tilrettelægges Mulighed for at forandre undervisningen i en retning hvor eleverne oplever at undervisningen er meningsfuld og spændende det er en mulighed for at lærerne kan trække den virkelige verden ind i klasseværelset, og det er en mulighed for at løfte og professionalisere hele skolens praksis.

58 Udviklingsgrupper Udvikling går langsomt! Udvikling kræver komplekse praksisforandringer Lærerne må selv skabe deres forandringer

59 Innovation af undervisning Månedlige møder i faggrupper Et typisk dansk-møde Runde med fortælling om kompetenceorienteret undervisning siden sidst Diskussion af hvordan det er kompetenceorienteret Erfaringer, tvivl, ideer osv. Ideudvikling: Hvilke forløb kan vi forestille os? Fx: Bruge mobiltelefonen til et forløb om nytårstaler

60 Afprøvning og genafprøvning Mobilforløbet gennemføres og viderefortælles til næste møde En dpu-studerende foreslår at lave et forløb med kortfilm.

61 Filmprojekt

62 Film om film og KOMPIS

63 Mere film: Hosekræmmeren

64 Mere film... Filmforløb om Intet Reklameforløb med produktion af reklamefilm Film om skizofreni Projektarbejde: Film om prostitution

65 Dagens Update Dagen starter med at læren går ind på DR Updates hjemmeside på Whiteboardet Samtale om: Hvorfor disse nyheder? Hvad ligger bag? Hvordan er nyheden vinklet? Hvordan kunne den også være vinklet?

66 Dagens Update Faglighed vinkling, nyhedstrekant, kommunikationssituation, interesser i kommunikation osv. Indimellem: Eleverne vælger en nyhed og skriver en ny speak til en anden vinkel på nyheden. Gives til kammerat som læser og kommenterer. Speaken redigeres. Udvalgte speaks læses op for klassen og diskuteres.

67 Hvad er kompetenceorienteret undervisning? Jens siger: På et tidspunkt skal vi have formuleret hvad der kendetegner kompetenceorienteret undervisning Ok! En lærer begynder: Det handler om at udvikle større tillid til eleverne En anden fortsætter: Det er en ny måde at stille spørgsmål på. Vi er interesserede i elevernes svar. De er mere som kolleger nu Osv.

68 De 10 KOMPIS-bud Hvad kendetegner kompetenceorienteret undervisning? Projektorienteret ikke facitorienteret Et fagligt (projekt-)fællesskab Produkt med modtager Lærer planlægger efter mål og produkt (SMTTE) Tillid til eleverne Elevaktivitet og -ejerskab motivation der kommer indefra Autentisk lærer-/elevkommunikation (vejlederrolle) Åbne opgaver: Læreren sætter rammer (deadlines, proceskrav, produktkrav, lærings- og faglighedskrav) og eleverne fylder dem ud Dialog- og undersøgende spørgsmålsorienteret undervisning Lærer og elever reflekterer over læringsmål og kompetenceudvikling

69 Et fagdidaktisk udviklingsprojekt Vi skal i gang med et fagdidaktisk udviklingsprojekt Fagenes indhold og praksis skal nytænkes i lyset af nutidens og fremtidens udfordringer Vi skal anvende it til at understøtte progressive undervisningspraksisser Ikke til at genindføre 50'ernes skole med ny teknologi

70 Tak for nu Spørgsmål og kommentarer?