Eksperimenter: Et redskab
|
|
- Minna Christoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 politica, 39. årg. nr , 5-13 Michael Bang Petersen, Rune Slothuus, Rune Stubager og Lise Togeby Eksperimenter: Et redskab i politologens værktøjskasse? Eksperimenter har ikke tidligere hørt til de metoder, som blev anvendt inden for statskundskaben. I de senere år er eksperimenter imidlertid blevet mere og mere udbredt i amerikansk statskundskab og med dette nummer afpolitica introduceres eksperimenter også for et dansk publikum. Interessen for eksperimenter er først og fremmest en følge af, at man med eksperimenter får en mulighed for at udtale sig om årsags-virkningsrelationer. Karakteristisk for eksperimenter er, at man som i medicin foretager undersøgelser, hvor egenskaber bliver manipuleret, og deres effekt på andre egenskaber observeret. Vi kender alle sammen eksperimenter fra skolen. Men det er noget, der hører til i fysik- eller kemilokalet, ikke noget man beskæftiger sig med i de sam fundsvidenskabelige eller humanistiske fag. Vi ved også, at eksperimenter er udbredt i medicinsk forskning. Når der er kommet nye behandlingsformer på markedet, skal de afprøves ved blindforsøg, hvor tilfældigt udvalgte patienter får én type behandling, og de resterende en anden. Før ny medicin kan god kendes, må man nemlig sikre sig, at de nye piller har den ønskede effekt og ikke andre. Og det gør man ved hjælp af eksperimenter. Eksperimenter kan bruges til at etablere relationen mellem årsag og virkning. Der er ingen større tradition for at anvende eksperimenter i statskundska ben - og slet ikke i Danmark. Når vi stræber efter at opnå den samme præci sion som i naturvidenskaberne, gør vi det ved hjælp af statistisk manipulation, ved kontrol for tredjevariable. Men herigennem når vi aldrig længere end til at etablere en sammenhæng mellem to variable. Vi kan ikke udtale os om årsag og virkning. Eksperimenter er imidlertid i disse år ved at blive mere udbredt i ameri kansk statskundskab. Og ved eksperimenter forstår vi undersøgelser som i medicin, hvor egenskaber bliver manipuleret, og deres effekt på andre egen skaber observeret (Campbell og Stanley, 1966). Og hvor det derfor bliver muligt at udtale sig om årsag og virkning. Dette temanummer introducerer eksperimenter som et af flere redskaber, der står til rådighed for politologiske forskere. Her beskriver vi metoden mere i detaljer, mens de følgende fire artikler hver på sin måde illustrerer brugen af 5
2 eksperimenter i politologisk forskning. Formålet er at vise, hvordan vi kan blive klogere på statskundskabens klassiske emner ved at inddrage disse nye metoder. Hvad er eksperimenter for noget? Til daglig bruges begrebet eksperiment forholdsvis løsagtigt som betegnelsen for, at man prøver noget nyt og ser, hvad resultatet bliver. Også i statskund skab har man tidligere brugt begrebet eksperimenter forholdsvis bredt, fx i forbindelse med institutionelle ændringer eller med simulationer. I de senere år har man imidlertid reserveret begrebet eksperiment til under søgelser, hvor to eller flere grupper, der er sammensat ved tilfældig udvæl gelse, udsættes for forskellige stimuli, med henblik på at måle deres efterføl gende respons. Og det er den tilfældige fordeling, eller randomiseringen, der er det afgørende og definerende træk. Nogle gange ser man undersøgelser, hvor forskellige grupper godt nok udsættes for forskellige stimuli, men hvor der ikke er sket en ægte randomisering. I så fald taler man om quasi-eksperimenter. For at karakterisere en undersøgelse som et eksperiment skal der altså være foretaget en ægte randomisering. Mange eksperimenter foregår i laboratorier, men der foretages også ekspe rimenter under mere naturlige forhold. For at illustrere, hvorledes et sådan eksperiment kan konstrueres, vil vi kort omtale det første eksperiment, som blev rapporteret i American Political Science Review i 1956 af Samuel Eldersveld (jf. Druckman et al., 2006). Det handlede om brugen af forskellige overtalelses teknikker med henblik på at øge valgdeltagelsen. En tilfældig udvalgt del af vælgerne blev udsat for en stimulus i form af en personlig henvendelse med en opfordring til at stemme, en anden tilfældigt udvalgt gruppe fik en stimulus i form af skriftligt materiale, og endelig var der en kontrolgruppe, som ikke blev udsat for nogen form for særlig stimulus. Eksperimentet viste, at valg deltagelsen var væsentligt højere i den gruppe, der havde fået en personlig henvendelse, end i den gruppe, der havde fået skriftligt materiale, og at valg deltagelsen i denne igen var en smule højere end i kontrolgruppen. Konklu sionen var derfor, at en personlig henvendelse øgede vælgernes valgdeltagelse. Det nævnte eksempel er også en god illustration af, hvorfor man anvender eksperimenter. Eksperimentet giver for det første mulighed for at undersøge mere dynamiske problemstillinger, eksempelvis hvordan valgdeltagelsen æn drer sig, hvis vælgerne får en personlig opfordring til at stemme. Gennem randomiseringen muliggør eksperimentet for det andet, at man kan kontrol lere for andre betydende faktorer. Da deltagerne er blevet fordelt tilfældigt på de forskellige grupper, vil grupperne i princippet være ens sammensat, fx vil der være en lige stor andel kvinder, højtuddannede og meget politisk interes serede. Og endelig for det tredje muliggør eksperimentet, at vi kan bevæge os 6
3 fra at undersøge sammenhænge mellem variabler til at påvise kausalrelationer, årsag og virkning. dvs. identificere Udbredelsen af eksperimenter i statskundskaben I sin Presidential address til American Political Science Association i 1909 adva rede A. Lawrence Lowell politologerne mod at følge i naturvidenskabens fod spor: Vi er begrænset af, at det er umuligt at gennemføre eksperimenter. Stats kundskaben er en observerende, ikke en eksperimenterende videnskab" (Lowell, 1910: 7). Og hvis man ser på de publicerede artikler i de førende politologiske tidsskrifter blev dette råd omhyggeligt fulgt. Efterhånden aftog imidlertid den principielle modvilje mod eksperimenter. Efter publiceringen af Campbell og Stanleys diskussion af metoden i Experimental and Quasi-experimental Designs for Research (1966) blev det efterhånden opfattelsen, at den empiriske forsk ning ville vinde ved i det mindste at inddrage eksperimentlogikken i sine over vejelser (se fx Lijphart, 1971). Fortsat var det dog meget småt med faglige artikler, der byggede på eksperimenter. Men langsomt skete der noget. Figur 1. Udviklingen i antallet af artikler i American Political Science Review, som rapporterer resultater fra eksperimenter I 8- I 42- o i o as Figur 1 viser udviklingen i antallet af artikler i American Political Science Review (APSR), som rapporterer resultater fra egentlige eksperimenter. Oplysningerne er lånt fra en artikel af James N. Druckman m.fl, publiceret i APSR i Som man kan se, blev den første artikel publiceret i 1956, og det er den, vi har 7
4 refereret ovenfor. Den næste blev først publiceret omkring ti år senere. I de følgende år blev der publiceret i gennemsnit en enkelt artikel om året. Fra 1990 er der publiceret i gennemsnit to om året, og antallet ser ud til fortsat at være svagt stigende. Nu findes der jo mange andre tidsskrifter end APSR, men dette tidsskrift er formodentlig et godt mål på fagets professionelle normer. Man kan ikke sige, at der nogensinde er blevet publiceret mange artikler, der bygger på eksperi menter, men der er dog siden 1960'erne sket en udvikling fra slet ingen artik ler til 2-3 om året i APSR. Man må sige, at siden i hvert fald 1990 har eksperi menter været et anerkendt redskab i politologens værktøjskasse (McGraw og Hoekstra, 1994; Druckman et al., 2006; Gaines et al., 2007). Men det er karakteristisk, at eksperimenter optræder oftere i nogen subdiscipliner end i andre. De fleste eksperimentbaserede artikler optræder i forbindelse med individuel adfærd, dvs. i artikler om politisk psykologi, valg forskning, medieforskning og parlamentsadfærd. Der er kun få eksperimenter inden for international politik eller forvaltningsforskning. Væksten i antallet af eksperimentbaserede artikler er en følge af både øget udbud og øget efterspørgsel. Som Druckman et al. (2006) peger på, har der i kvantitativt orienteret forskning været en stigende erkendelse af, at de statisti ske redskaber ikke slog til, når man skulle konkludere på det centrale spørgs mål om kausalitet. Der har derfor været en søgen efter nye værktøjer, der kunne hjælpe os, og her fremstod eksperimentet som en frugtbar mulighed. Men væksten har også været en følge af, at vi har fået adgang til nye indsamlingsteknikker. Langt de fleste af de tidlige eksperimenter, der er pub liceret i politologiske tidsskrifter, har været laboratorieeksperimenter og ofte med universitetsstuderende som deltagere. At eksperimenterne forudsatte, at man kunne få folk til at møde op i et laboratorium, begrænsede naturligvis anvendelsen og begrænsede ofte også mulighederne for at generalisere. Dette lagde en naturlig dæmper på interessen for eksperimenter. Med opfindelsen af CATI-teknikken (computer-assisted telephone interviewing) eksploderede imidlertid mulighederne for at foretage eksperimenter. Fordi man kan få com puteren til at foretage randomiseringen af stimuli, er det pludselig muligt at indbygge eksperimenter i almindelige survey (se Sniderman og Grob, 1996). Styrker og svagheder ved anvendelsen af eksperimenter Den eksperimentelle logik er den grundlæggende logik, vi benytter os af, hver gang vi foretager videnskabelig inferens (Lijphart, 1971). Det er fx også den logik, der ligger bag statistiske kontrolanalyser. Eksperimenter adskiller sig imidlertid fra de metoder, vi ellers anvender, på i hvert fald to måder (McGraw, 1996). For det første er der tale om et aktivt indgreb i tingenes tilstand. Forskeren 8
5 skaber selv de nødvendige betingelser for observationen i stedet for blot- som Lowell mente, man måtte - at observere naturligt forekommende fænomener. Forskeren har således også fald kontrol over, hvilke stimuli forsøgspersonerne udsættes for. For det andet løser man i eksperimentet kontrolproblemet på en anden måde end ellers, nemlig gennem randomisering. Det overordnede princip for test ning af hypoteser i empirisk forskning er, at man skal kontrollere for tredje variable. Vi kan et øjeblik vende tilbage til eksemplet fra Eldersveld om effek ten af forskellige metoder til at øge valgdeltagelsen. I det virkelige liv vil der være stor sandsynlighed for, at de mennesker, der får en personlig henvendelse fra partiernes kampagnemedarbejdere, også er dem med længst uddannelse og størst politiske interesse. Hvis man skal undersøge effekten af henvendelsen, må man derfor kontrollere for effekten af uddannelse og interesse. Indsamles oplysningerne om henvendelserne efterfølgende gennem en almindelig surveyundersøgelse, må man løse kontrolproblemet ved statistisk at holde de andre variabler konstant, som kunne tænkes at influere på valgdeltagelsen - forudsat selvfølgelig, at man har målt dem i den pågældende undersøgelse. Anvender man i stedet for et eksperiment, gennemføres kontrollen ved hjælp af den randomiserede udvælgelse. Man sørger altså på forhånd for, at de grup per, der får en henvendelse, er magen til de grupper, der ikke får henvendel sen. Når undersøgelsespersonerne ved tilfældig udtrækning enten får en per sonlige henvendelse, en skriftlig henvendelse eller slet ingen henvendelse, vil de tre grupper have samme sammensætning. Ved en perfekt randomisering vil der være den samme andel med høj politisk interesse i alle tre grupper og den samme andel med lav politisk interesse. Uddannelsessammensætningen vil også være den samme i de tre grupper. Disse egenskaber bliver således holdt kon stant. Men manipulationen foregår her rent fysisk, ikke statistisk. Når kontrol len foregår gennem randomisering, får man også kontrolleret for alle andre faktorer, også dem, der ikke engang er målt i undersøgelsen. I dette tilfælde sætter fantasien altså ingen grænser. Og man kan derfor være sikker på, at de umiddelbare forskelle, der fremkommer mellem grupper, der har modtaget forskellige stimuli, også kan føres tilbage til disse stimuli. Undersøgelsespersonerne er nemlig ens i alle andre henseender end den modtagne stimulus. Hermed har vi også løst kausalitetsproblemet. Stimulussen kommer nemlig i alle tilfælde før responsen. Og der kan ikke være tale om nogen selvselektion, der kan vende kausalrelationen på hovedet. På denne måde har vi bevæget os fra sammenhænge til kausalrelationer. Eldersvelds eksperiment om valgdeltagelsen blev foretaget som led i en fak tisk politisk kampagne ved et lokalvalg i USA. Almindeligvis er situationen omkring eksperimenter betydelig mere kunstig, og det gælder både laboratorieforsøg og surveyeksperimenter. Deltagerne er under alle omstæn- 9
6 digheder vidende om, at de deltager i en undersøgelse, og dette kan i sig selv påvirke adfærden. Specielt laboratoriesituationen er kunstig, men også telefon interviewet er det. Derudover har de to teknikker hver deres styrker og svag heder. Fordelen ved laboratorieeksperimenterne er først og fremmest, at man kan udsætte folk for mere omfattende og komplicerede stimuli, end man kan i forbindelse med surveyeksperimenter. Man kan bede dem læse en avisartikel eller flere, og man kan vise film eller tv-programmer. Man kan også spørge dybere ind til reaktionerne på det sete og dermed få bedre hold på det, man kalder mediatorerne eller de mellemkommende variabler. Man har altså bedre muligheder for at finde ud af, hvorfor folk reagerer på stimulussen, som de gør. Laboratorieeksperimenternes svaghed er først og fremmest den eksterne va liditet. Laboratoriesituationen er kunstig, og det kan være vanskeligt at kon struere realistiske stimuli. Samtidig er det vanskeligt at komme i kontakt med et repræsentativt udsnit af befolkningen. Interviewpersonerne udgør ofte det, man kalder et convenience sample. Det er altså folk, der er lette at få fat i, fx fordi de befinder sig på samme sted. Laboratorieforsøg udføres da også ofte med elever eller studerende fra diverse uddannelsesinstitutioner. Det er svært at generalisere resultaterne til hele befolkningen og til den daglige politik. Det betyder ikke, at laboratorieforsøg er nytteløse, de har blot deres begrænsning. Og eksperimenter er stadigvæk den bedste metode til at få viden om kausal sammenhænge. Surveyeksperimenternes styrke er først og fremmest, at det er muligt at foretage eksperimentet på et repræsentativt udsnit af befolkningen, og at det er muligt at indsamle oplysninger om et meget stort antal personer. Hermed sikres først og fremmest en større ekstern validitet. Også telefoninterviewet skaber selvfølgelig en kunstig situation, men det gælder alle surveyundersøgelser. Den repræsentative stikprøve gør det imidlertid muligt at generalisere til hele befolkningen. Det store antal cases betyder samtidig, at man kan undersøge betydningen af de såkaldte moderatorer, dvs. faktorer, der har betydning for, om stimulussen har en effekt. Ofte vil forskellige grupper påvirkes forskelligt af forskellige stimuli. Fx kan man forestille sig, at folk med en omfattende politisk viden og interesse påvirkes anderledes end folk med ringe viden eller interesse, måske fordi informationen ikke er ny for dem, eller fordi deres holdninger er mere sammenhængende. Samtidig er der nogle rent praktiske fordele ved surveyeksperimenterne. Fordi computeren er i stand til at foretage stadig nye randomiseringer, kan man indbygge mange forskellige eksperimenter i den samme undersøgelse. Det er også muligt at forhindre kunstig konsistens imellem spørgsmålene, fordi 10
7 man fe i stedet for at spørge alle om deres holdning til forskellige politiske gruppers rettigheder, kan spørge nogle respondenter om én gruppes rettighe der og andre om andre gruppers rettigheder. Og endelig kan man randomisere spørgsmålene, så heller ikke spørgsmålsrækkefølgen spiller nogen rolle (Gaines et al., 2007). Mulighederne for at randomisere, der er indeholdt i computer teknikken, betyder således, at vi kan konstruere hundredvis af forskellige spør geskemaer, hvor både versioner af det samme spørgsmål og rækkefølgen af spørgsmålene varierer. Men surveyeksperimenterne har også deres svagheder. Det er stadigvæk vig tigt, at eksperimenterne bliver så realistiske som muligt - og det kan være svært at sikre (Gaines et al., 2007). Også her må man til stadighed bekymre sig over den eksterne validitet: Kan man virkelig generalisere fra undersøgelsen til den politiske hverdag? Dernæst kan man ikke udsætte folk for så omfat tende stimuli som ved laboratorieeksperimenter. Man kan ikke sætte dem til at læse en artikel eller se et tv-indslag. Variationerne i stimuli vil som regel være begrænset til udskiftning af ord eller variationer i introduktionen til et spørgs mål. Der er derfor også snævre grænser for, hvad man kan undersøge ved hjælp af surveyeksperimenter - i hvert fald over telefonen. Men i øjeblikket er der stadigvæk mange uudnyttede muligheder. Dertil kommer så, at man via internettet kan foretage undersøgelser, hvor man kan nå ud til en stor og bred deltagergruppe, samtidig med at deltagerne kan vises avancerede stimuli i form af billeder eller videoklip, og man kan foretage målinger af fe svartiden. Eksperimenter, uanset om de foregår på den ene eller den anden måde, rejser hver gang nogle etiske problemer. I nogle tilfælde vil det være muligt via det gennemførte eksperiment at gribe ind i selve den politiske proces. Det var fe tilfældet, når Eldersveld øgede valgdeltagelsen i et bestemt lokalområde. Dette var der næppe så store etiske problemer forbundet med, men man kan også forestille sig situationer, der er mindre uskyldige. Man kan desuden indvende, at vi i en vis forstand snyder deltagerne, når vi lader dem indgå i eksperimenter, specielt hvis de ikke bliver fortalt, at de er deltagere i et eksperiment, eller hvad pointen med eksperimentet er. Ved laboratorieforsøg har man mulighed for efterfølgende at foretage en grundig debriefing, dvs. fortælle forsøgspersonerne om eksperimentet. Det kan man ikke på samme måde i forbindelse med surveyeksperimenterne, selvom det også er muligt - og nogle gange nødvendigt - at debriefe. I den undersøgelse, som vi selv har gennemført, og som indgår i to af artik lerne i dette nummer af Politica, har vi valgt at løse nogle af de etiske proble mer på den måde, at vi aldrig har fortalt folk noget, der ikke var sandt. Vi har fe ikke tillagt partier eller personer synspunkter, som de ikke offentligt har indtaget. Og det var indimellem vanskeligt, fordi man ikke altid kunne finde ud af, hvad partierne mente. Men det ændrer ikke ved, at vi har udsat vore 11
8 interviewpersoner for manipulation. Der er altid et etisk problem, som man konkret må overveje. Temanummerets artikler Temanummeret indeholder fire artikler, der hver for sig demonstrerer brugen af eksperimenter inden for statskundskaben. De handler om medier, holdnings dannelse og vælgeradfærd, dvs. de emner, hvor eksperimenter i almindelighed er mest udbredt. Tre af artiklerne bygger på surveyeksperimenter og en enkelt på laboratorieeksperimenter. Kathrine Adelbert Hansen og Helle Nygaard Jensen har skrevet en artikel om politisk kynisme, som bygger på et laboratorieeksperiment. De undersø ger, om det påvirker folk, at de ser en tv-udsendelse, som fokuserer meget på det politiske spil og de strategiske manøvrer omkring et lovforslag og ikke så meget på forslagets indhold. Øger det den politiske kynisme? De to artikler afmichael Bang Petersen, Rune Slothuus, Rune Stubager og Lise Togeby er skrevet på baggrund af et nyt stort projekt om samspillet mel lem politiske omgivelser og individuelle prædispositioner i holdningsdannelsen. Den første artikel undersøger befolkningens holdninger til velfærdsydelser: Hvem, mener man, er værdige til at modtage hjælp fra det offentlig og hvem ikke? Den anden artikel handler om politiske tolerance, og det centrale spørgs mål er, om tolerancen varierer efter, hvilke grupper der tales om. Men dernæst bliver der gjort forsøg på at ændre folks holdninger ved at præsentere dem for argumenter, der går mod deres oprindelige standpunkt. Hvor bevægelige er folk så i denne situation? Den fjerde artikel, der er skrevet af Kasper Møller Hansen ogmickael Bech, anvender en særlig teknik, som betegnes discrete choice. Spørgsmålet er her, hvordan man prioriterer forskellige goder: lav arbejdsløshed, større løn, en bestemt statsminister? I alle fire artikler har vi forsøgt at fokusere på det substantielle spørgsmål og ikke på metoden. Artiklerne demonstrerer, hvordan vi kan blive klogere af at anvende disse nye metoder som supplement til de gammelkendte. Litteratur Campbell, Donald T. and Julian C. Stanley (1966). Experimental and quasi-experimental designsfor research, Chicago: Rand McNally & Company. Druckman, James N., Donald R Green, James H. Kuklinski and Arthur Lupia (2006). The Growth and Development of Experimental Research", American Political Science Review, Vol. 100, No. 4, pp
9 Eldersveld, Samuel J. (1956). Experimental Propaganda Techniques and Voting Behavior", American Political Science Review, Vol. 50, No. 1, pp Gaines, Brian J., James H. Kuklinski and Paul J. Quirk (2007). The Logic of the Survey Experiment Reexamined", Political Analysis, Vol. 15, No. 1, pp Lijphart, Arend (1971). Comparative Politics and the Comparative MethodAmerican Political Science Review, Vol. 65, No. 3, pp Lowell, A. Lawrence (1910). The Physiology of Politics", American Political Science Review, Vol. 4, No. 1, pp McGraw, Kathleen M. (1996). Political Methodology: Research Design and Experimental Methods", pp in Robert Goodin and Hans-Dieter Klingemann (eds.), A New Handbook ofpolitical Science, Oxford: Oxford University Press. McGraw, Kathleen M. and Valerie Hoekstra (1994). Experimentation in Political Science: Historical Trends and Future Directions", Research in Micropolitics, Vol. 4, pp Sniderman, Paul M. and Douglas B. Grob (1996). Innovations in Experimental De sign in Attitude Surveys", Annual Review ofsociology, Vol. 22, pp
1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?
Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.
Læs mereFraming af spørgsmål Om hvad vi kan lære fra systematisk variation i spørgsmålsformuleringer
Framing af spørgsmål Om hvad vi kan lære fra systematisk variation i spørgsmålsformuleringer Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Dansk Selskab for Surveyforskning 21. marts 2017
Læs mereBidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk
Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk OVERSKRIFT: Borgerne lukker af for gode argumenter, når politikerne strides MANCHET: Når politiske partier
Læs mereStatistik viden eller tilfældighed
MATEMATIK i perspektiv Side 1 af 9 DNA-analyser 1 Sandsynligheden for at en uskyldig anklages Følgende histogram viser, hvordan fragmentlængden for et DNA-område varierer inden for befolkningen. Der indgår
Læs mereGeo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF
Geo-Nyt 82 september 2014 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Af Ole Bay, Aalborg Katedralskole Om metode i naturgeografi Jeg har selv oplevet fremgangsmåden i min undervisning geografi som at
Læs mereUniversity of Copenhagen. Eksperimenter og politologisk forskning Nielsen, Julie Hassing. Published in: Tidsskriftet Politik. Publication date: 2014
university of copenhagen University of Copenhagen Eksperimenter og politologisk forskning Nielsen, Julie Hassing Published in: Tidsskriftet Politik Publication date: 2014 Document Version Tidlig version
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mereDag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man
Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereEtiske og praktiske overvejelser
Etiske og praktiske overvejelser Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Eksamen og vejledning Dato for aflevering: 2. juni, klokken 12.00 Vejledning I: I dag, efter klokken 13 Send mig hvad
Læs mereBachelor-tilvalg i SAMFUNDSFAG: METODE EFTERÅR 2015
Bachelor-tilvalg i SAMFUNDSFAG: METODE EFTERÅR 2015 PENSUM OG UNDERVISNINGSPLAN Undervisere: Johanne Grøndahl Glavind og Morten Jakobsen Pensumliste (alt pensum købes i PB en grundbog + materialesamling)
Læs mereRedaktionen sluttet den 7. januar 2014
Redaktion: Temaredaktører: Mogens Kamp Justesen og Robert Klemmensen Intern redaktør: Kim Mannemar Sønderskov Redaktion: Anne Binderkrantz, Niels Ejersbo, Sune Welling Hansen, Mette Kjær, Robert Klemmensen,
Læs mereTransparency International Danmark på Roskilde Festival 2018: Har indsatsen nyttet noget?
Transparency International Danmark på Roskilde Festival 2018: Har indsatsen nyttet noget? Udarbejdet af frivillige Frederik Carl Windfeld og Kim Alexander Byrial Juárez Jensen samt sekretariatet i Transparency
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereOrdbog om effektma ling
Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereGrundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling
Læs mereProjektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser
Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereSAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE
SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mereFig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord
Simulation af χ 2 - fordeling John Andersen Introduktion En dag kastede jeg 60 terninger Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord For at danne mig et billede af hyppighederne flyttede jeg rundt
Læs mereProblemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter
Læs mereEndogenitet og eksperimenter forskningsdesignet som løsning
Jens Blom-Hansen og Søren Serritzlew Endogenitet og eksperimenter forskningsdesignet som løsning politica, 46. årg. nr. 1 2014, 5-23 Statskundskaben er fyldt med teorier om virkningen af uafhængige på
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereAnalyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen
Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,
Læs mereAT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Læs mereInterviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008
Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,
Læs merePolitisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1.
Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Lav åbenhed Høj åbenhed Lav politisk interesse Høj politisk interesse Politisk tillid
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereVurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,
Læs mereBehandling af kvantitative data 19.11.2012
Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere
Læs mereUndersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe
Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereEn statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen
Oplysning 23 En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Om at skrive BSc-opgave i anvendt statistik. Der findes matematikere (i hvert fald matematikstuderende), der mener, at den rene matematik
Læs merePointen med Funktioner
Pointen med Funktioner Frank Nasser 0. april 0 c 0080. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er en
Læs mereHvordan kan man evaluere effekt?
Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle
Læs mereKarrierekvinder og -mænd
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir
Læs mere7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid
7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mered e t o e g d k e spør e? m s a g
d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.
Læs mereVi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet
Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet
Læs mereØget risiko For begyndere
Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs merePS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed
IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig
Læs mereIntro til psykologiske metoder på psykologi C
Intro til psykologiske metoder på psykologi C Intro... 2 Lidt basis begreber... 3 Kvalitativ og kvantitativ forskning... 4 Etiske overvejelser i forbindelse med forskning... 4 Den eksperimentelle metode...
Læs mereBehøver politikerne løbe efter
Behøver politikerne løbe efter vælgernes holdninger? Adjunkt Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Dias 1 Forskningen på IFSK Klassisk stort felt ved instituttet:
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereSeksuelle krænkeres barrierer
Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb
Læs mereLars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.
Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt
Læs merecertifiedkid.dk Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år. Skal vi skrive sammen? 50.000 gange om året oplever børn og unge en skjult voksen på internettet.
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 287 Offentligt TIL ELEVER OG FORÆLDRE certifiedkid.dk ONLINE SECURITY FOR KIDS 9 16 POWERED BY TELENOR Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år.
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004
Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund
Læs mereBorgerinddragelse i boligkvarterer og landdistrikter (B1).
3. brugerkonference Det gode samarbejde mellem kommuner og civilsamfund ; 22. nov. 2018, Phønex i Odense Borgerinddragelse i boligkvarterer og landdistrikter (B1). Lise Specht Petersen & Michael Fehsenfeld,
Læs mereOmdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik
5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om statistisk inferens Larsen, Martin Vinæs. Publication date: Document Version Peer-review version
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om statistisk inferens Larsen, Martin Vinæs Publication date: 2014 Document Version Peer-review version Citation for published version (APA): Larsen,
Læs mereDen sene Wittgenstein
Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen
ONLINE-APPENDIKS for Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse af Rune Slothuus, Michael Bang Petersen og Jakob Rathlev Politica 44. årg., nr. 4, 2012 14. maj 2012 I dette
Læs mereErik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard
politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,
Læs mereSæt strøm på dit kvarter
Sæt strøm på dit kvarter Tværgående erfaringer Denne artikel går på tværs af de mange cases, der er blevet indsamlet under projektet: Sæt strøm på dit kvarter. Læs om borgernes og planlæggernes nye roller
Læs mereRANDOMISEREDE FORSØG:
RANDOMISEREDE FORSØG: HVAD, HVORFOR & HVORDAN? MAIKEN PONTOPPIDAN Ph.d. studerende, Public Health SFI og KU Børn og Familie EFFEKTSTIGEN 2 HVORFOR RCT? Det bedste design til effektmåling Pga. den tilfældige
Læs mereSeksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration
Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og
Læs mereSvar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41
Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen
Læs mereDet Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA
Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse
Læs mereProjekt Mythbusters: Grundforløb
Projekt Mythbusters: Grundforløb Deltagende fag: Dansk, Engelsk, Fysik, Samfundsfag, Teknologi Opgaven Det naturvidenskabelige eksperiment. Du har sikkert gennem tiden oplevet, hvorledes en myte kan opstå.
Læs mereMagt iflg. Bourdieu og Foucault
Ved ANDERS FOGH JENSEN Magt iflg. Bourdieu og Foucault Kære Anders Først og fremmest vil jeg gerne rose siden, som jeg finder stor anvendelsesværdi. Jeg har derfor også draget nytte af den i henhold til
Læs mereAT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5
AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med
Læs mere3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG
3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer
Læs merePublic Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA
Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA 2 Program: 1. Begreber: Performance og PSM 2. Hvorfor skulle der være en sammenhæng? 3. Kan sammenhængen
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereVINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION
VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mere3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereINTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier
INTERN UDDANNELSE Kommunikation og medier Kommunikation Kommunikation er en situation, hvor en afsender bringer et budskab videre til en modtager, som så i større eller mindre grad forventes at reagere
Læs mereMETODESAMLING TIL ELEVER
METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:
Læs mereFraming og politiske partier: Kan den rette indpakning gøre politiske forslag mere spiselige?
Rune Slothuus politica, 42. årg. nr. 3 2010, 345-360 Framing og politiske partier: Kan den rette indpakning gøre politiske forslag mere spiselige? To fundamentale elementer i mediedækningen af politik
Læs mereHvad kan økonomi også bruges til?
Hvad kan økonomi også bruges til? Rus-intro 29. August 2007 Lektor, Sundhedsøkonomi Præsentation Mat-øk er fra København, 1992-1998 Ph.d. på Polit, København, 1999-2002 3 år i sektorforskning. 1 år på
Læs mereKOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK
KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK LÆRERVEJLEDNING, SAMFUNDSFAG OM TEMAET Påvirkninger og manipulation online foregår på mange niveauer; i forbindelse med reklamevirksomhed, bestemte politiske budskaber men
Læs mereKundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
Læs mereGrundlæggende metode og. 2. februar 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil
Læs mereKøbenhavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog
university of copenhagen Københavns Universitet Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg Published in: Politologisk Årbog 2015-2016 Publication date: 2016 Document Version
Læs mereKim Leck Fischer. Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer. En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse
Kim Leck Fischer Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse Indhold Indledning 7 Kapitel 1: Hvad er ledelse? 15 Kapitel 2: Taylor og sandheden om det effektive
Læs mereIndhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20
Indhold Forord 9 kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11 Sociologiske problemstillinger 13 Et eksempel på et socialt fænomen: selvmordet 14 Betydningen af metodebevidsthed 16 Hvad forstås
Læs mereEfficiency og Effectiveness i Survey Research. Carsten Stig Poulsen, Aalborg Universitet
Efficiency og Effectiveness i Survey Research Carsten Stig Poulsen, Aalborg Universitet Disposition Personlig baggrund og erfaring Survey research og IT Efficiency: doing things right Effectiveness: doing
Læs mereKvantitative metoder, teori og praksis
Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema
Læs mere