Sundhedskonsekvensvurdering fra teori til praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedskonsekvensvurdering fra teori til praksis"

Transkript

1 Sundhedskonsekvensvurdering fra teori til praksis 2008

2 Sundhedskonsekvensvurdering fra teori til praksis Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Gabriel Gulis Peter Gry Stella R.J Kræmer Fra Forskningsenheden for Sundhedsfremme, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet. Redaktion: Marie Louise Bistrup, Mette Lolk Hanak, Anna Paldam Folker og Line Raahauge Madsen Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Følgegruppe: Arne Gårn, Region Syddanmark Henrik Nørgaard, Horsens Jesper Eilsø, Svendborg Louise Weissenborn, Sønderborg Luise Moustgaard, København Mads Lind, København Nina Gath, Kommunernes Landsforening Pernille Rasmussen, Næstved Sille Kloppenborg, Vejen Islands Brygge København S URL: Emneord: Sundhedskonsekvens; Forebyggelse; Planlægning; Sundhedsfremme Kategori: Orientering Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse Oplag: 2000 Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Schultz Grafisk Udgivet af Sundhedsstyrelsen november 2008 Rekvireres ved henvendelse til Schultz Grafisk ISBN: (elektronisk) ISBN: (trykt)

3 Sundhedskonsekvensvurdering fra teori til praksis

4 Forord En sundhedskonsekvensvurdering er et redskab, der sætter sundhed på den politiske dagsorden. Sundhedskonsekvensvurderinger tydeliggør sundhedseffekter af aktiviteter på andre fagområder end sundhed og giver hermed mulighed for samarbejde mellem flere forskellige fagområder, forvaltninger og sektorer. Kommunerne kan anvende sundhedskonsekvensvurderinger til at udarbejde kvalificerede, systematiske og så vidt muligt evidensbaserede vurderinger af politikkers, planers og projekters virkninger på borgernes sundhed. Sundhedskonsekvensvurderinger kan bidrage til at politiske og administrative beslutninger bliver taget på det bedst mulige grundlag. Både internationalt og nationalt er der i stigende grad fokus på at samarbejde på tværs af sektorer er nødvendigt for at fremme befolkningens sundhed. Netop tværsektorielt samarbejde er afgørende for at sikre de bedst mulige betingelser for og effekter af det kommunale arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. Kommunalreformens øgede fokus på sundhedsfremme og forebyggelse har skabt en efterspørgsel efter metoder og redskaber, som kan anvendes i den kommunale planlægning. Sundhedsstyrelsen ønsker med denne rapport at give kommunerne viden og inspiration til, hvordan man kommer i gang med at arbejde med sundhedskonsekvensvurderinger. Rapporten indeholder ikke konkrete værktøjer og redskaber til gennemførsel af sundhedskonsekvensvurderinger, men beskriver processen trin for trin og giver anvisning til relevante hjemmesider, hvor der kan hentes mere viden om emnet. Tak til følgegruppen for deres konstruktive bidrag til denne rapport. Centerchef Else Smith 2

5 Indhold Forord 2 Indhold 3 Indledning og Formål 4 Kommunernes nye opgaver og sundhedsforhold 4 Definition 6 SKV og andre typer konsekvensvurderinger 7 Faser i SKV 9 1. Screening Udformning Risikovurdering og risikoafvejning Rapportering dokumentering af SKV Anbefalinger Opfølgning og evaluering 23 Hvordan forankres SKV? 24 Kompetenceudvikling 25 Forslag til forankring på kommunalt niveau 26 Påvirkes politiske og administrative beslutninger af SKV? 27 Referenceliste 29 Bilag I 31 Bilag II 32 3

6 Indledning og formål Hvad er en sundhedskonsekvensvurdering? En sundhedskonsekvensvurdering (SKV) er et redskab, som kommunerne kan anvende til at udarbejde kvalificerede, evidensbaserede vurderinger af politikkers, planers og projekters fremtidige virkninger på folkesundheden, således at politiske og administrative beslutninger tages på bedst muligt grundlag. En SKV anvendes især til at vurdere de sundhedsmæssige konsekvenser af aktiviteter uden for sundhedssektoren så som social-, bolig- miljø-, undervisnings- eller trafiksektoren samt den fysiske planlægning. En SKV er en vurdering af et politisk forslags virkning på sundhed i bred forstand, som det kommer til udtryk i WHO s definition af sundhed som: en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse (1). Sundhed kan ses som en tilstand, men også som en ressource, der giver mulighed for at modstå og mestre daglige udfordringer og belastninger (2). Formålet med at gennemføre en SKV er at: Sikre at politikforslag, strategier, programmer, planer og projekter ikke har uønskede virkninger på folkesundheden Opnå den størst mulige sundhedsmæssige effekt for de anvendte midler Skabe et godt grundlag for politiske beslutninger af betydning for folkesundheden Fremme sundhed og lighed i sundhed i befolkningen (3). For at kunne gennemføre en SKV må der være eller skabes politisk, administrativ og økonomisk opbakning. Det at iværksætte en SKV kan i sig selv bidrage til at skabe opmærksomhed om sundhed og sætte øget politisk fokus på at styrke forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Brugen af SKV kan sikre, at sundhedsmæssige konsekvenser (positive såvel som negative), er belyst og kan indgå i beslutningsgrundlaget forud for en politisk vedtagelse af en given politik, projekt eller plan. At gennemføre en SKV bidrager til beslutningsprocessen, men det betyder ikke nødvendigvis, at sundheden i alle tilfælde vil være det dominerende eller eneste målepunkt i den kommunalpolitiske praksis. Kommunernes nye opgaver og sundhedsforhold Sundhedsloven (4) har givet kommunerne et øget ansvar for sygdomsforebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering samt for at tilrettelægge kommunens virksomhed, så den skaber bedst mulige rammer for borgernes sundhed. Sundhedsloven giver den enkelte kommune gode muligheder for at anlægge en helhedsbetragtning på sundhedsfremme- og forebyggelsesopgaven og at sætte fokus på sundhed i forbindelse med indsatser i andre sektorer, fx på 4

7 miljø-, arbejdsmiljø-, trafik-, beskæftigelses- og undervisningsområdet. SKV er et redskab, der kan tilvejebringe en platform for at arbejde tværsektorielt og dermed skabe bedre rammer for sundhed. Kommunerne har fx ansvar for kommune- og lokalplanlægning, byplanlægning, kvarterløft, planlægning af trafik, landbrug og natur, miljøbeskyttelse, visse undervisningsforhold og sociale ydelser alle sektorer som har en betydelig indflydelse på borgernes sundhed. De fysiske omgivelser har fx stor indflydelse på borgernes livsstil, idet de udgør rammer for fritidsaktiviteter, transportmuligheder og adgang til sundhedsfaciliteter osv.. Det er dog ikke altid, at aktiviteter i de nævnte sektorer bliver vurderet i forhold til deres indvirkning på borgernes sundhed. Kommunernes mulighed for at planlægge indsatser kan med fordel ske ud fra det brede sundhedsbegreb, som blev lanceret i Sundhed for alle i 1978 af WHO (1) og som blev fulgt op med Ottawa Charteret om sundhedsfremme (2). Disse dokumenter fra WHO pointerer de samfundsmæssige sektorers ansvar for at bidrage til sundhed og markerer dermed et paradigmeskifte fra individbaseret sundhed til befolkningsbaseret sundhed. Nye begrebsmodeller for opfattelse af sundhed blev udviklet bl.a. af Dahlgren and Whitehead (5) i et sundhedshjul, figur 1, som illustrerer hvilke forhold, der direkte og indirekte påvirker sundheden. 5

8 Figur 1: Model over sundhedsdeterminanter (5) Befolkningen og det enkelte menneskes sundhedstilstand er afhængig af en lang række forhold. Den individuelle livsstil og sundhedsadfærd har stor betydning, men mindst ligeså afgørende er de levekår, vi lever under. De generelle samfundsforhold og levekår fx uddannelsesmuligheder, indkomst, boligforhold, arbejdsmiljø og andre miljøfaktorer og sundhedsvæsenets indretning har stor betydning for den enkeltes mulighed for at leve sundt. Andre risikofaktorer er knyttet til køn, alder, arvelige faktorer. Endelig har den måde, det enkelte menneske forvalter sit liv på herunder livsstil, sociale relationer og netværk også betydning for den enkeltes sundhed. Væsentlige forbedringer af folkesundheden vil derfor ofte kræve en indsats på flere niveauer som vist i figur 1. Determinanter med betydning for befolkningens sundhed kan derfor ikke afgrænses til en enkelt sektors ansvar. Forebyggelse og sundhedsfremme er en tværsektoriel opgave. I det danske planlovssystem er det fastlagt, at en kommuneplan skal beskrive, hvilke mål kommunalbestyrelsen har for, hvordan kommunen bør udvikles over de kommende 12 år, og kommuneplanen bliver evalueret og fornyet hvert fjerde år (6). Anvendelse af en SKV kan bidrage til at kommune- og lokalplaner får fokus på indsatser, som er sundhedsfremmende og begrænser sundhedsskadelige tiltag. 6

9 Definition Sundhedsstyrelsen har valgt følgende definition af SKV (7, 3): En SKV er en samlet vurdering af de fremtidige direkte eller indirekte sundhedsmæssige virkninger på borgerne af: Et politikforslag (herunder lovforslag) En strategi Et program eller plan Et projekt Kort sagt bidrager en SKV med information eller viden, som kan anvendes til at vurdere forskellige løsningsmodeller i forhold til hinanden, når en beslutning skal tages. SKV er rettet mod politiske beslutninger i og især uden for sundhedssektoren (8). En SKV kan bidrage til at placere sundhed som et afgørende element i kommunens udvikling af rammer for borgernes trivsel og bidrage til at fremme lighed i sundhed. Anerkendte nøgleværdier i SKV er demokrati, lighed, bæredygtig udvikling og etisk forsvarlig anvendelse af evidens (7). Demokratibegrebet kan omfatte åbenhed i beslutningsprocessen, borgerinddragelse og diskussion. Lighed er knyttet til at en SKV kan fokusere på, hvordan forskellige aktiviteter virker på forskellige befolkningsgruppers sundhed og hermed bidrage til, at der træffes beslutninger med fokus på at reducere ulighed i sundhed. Bæredygtig udvikling er generelt accepteret som en nødvendig forudsætning i enhver beslutningsproces på lokalt, regionalt og nationalt niveau. Brug af bedst, tilgængelige evidens er også et kernepunkt der skal sikre, at SKV en bygger på bedst muligt vidensgrundlag. Vægtningen og relevansen af de nævnte nøglebegreber afhænger af konteksten og planlægningen af SKV en. SKV og andre typer konsekvensvurderinger En SKV er ikke den eneste type af konsekvensvurdering, en kommune kan anvende. Inden for andre fagområder er forskellige typer af konsekvensvurdering blevet udviklet som metoder til at vurdere indvirkninger af fremtidige planer eller investeringsprojekter. Oversigten i bilag 1 opridser de internationalt kendte typer af konsekvensvurderinger og beskriver kort, hvad forskellene er i forhold til SKV. I Danmark er der pligt til parallelt med planlægning af større anlæg at gennemføre en Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM). En lang række anlægsprojekter er omfattet af VVM-reglerne. VVM-reglerne omfatter blandt andet: Anlæg til energiproduktion, Råstofindvinding, Landbrug, skovbrug og akvakultur, Kemisk industri Fødevareindustri Infrastruktur 7

10 VVM-proceduren indebærer, at der skal gennemføres en vurdering af det påtænkte anlægs virkning på miljøet og der skal vedtages et tillæg til kommuneplanen inden det pågældende anlægsprojekt igangsættes (9). Desuden skal der udarbejdes en miljøvurdering af planer og programmer (Strategisk Miljø Vurdering) og Regering og Folketing skal vurdere de miljømæssige virkninger af lovforslag. 1 Det er ikke lovpligtigt at skulle udføre en SKV, og det er ikke hensigten, at SKV skal afløse andre typer vurderinger. Der kan tværtimod være perspektiv i at forsøge at samordne forskellige typer af vurderinger, fx vurderinger af hhv. miljømæssige og sundhedsmæssige virkninger af forslag. Metoder og overvejelser fra SKV-processen kan også indarbejdes i miljøkonsekvensvurderinger eller VVM er. 1 Se 8

11 Faser i SKV En SKV skal bruges til sagsfremstilling til det politiske niveau. Når man planlægger at gennemføre en SKV, er det vigtigt, at de ressourcer der afsættes til SKV en er afstemt med det politiske forslags betydning og omfang. Der vil være stor forskel på i hvilke tilfælde en komplet SKV er anbefalelsesværdig og i hvilke tilfælde en screening af det politiske forslag er tilstrækkeligt. Der er forskellige fremgangsmåder, der kan følges, når en SKV skal udarbejdes, men denne rapport præsenterer den model, der oftest henvises til internationalt. Figur 2 viser flowet i SKV-processen med en oversigt over de grundlæggende faser og hovedopgaver (10): Figur 2: Model over SKV procedure Faser Hvad skal den svare på? Screening Skal vi bruge en SKV? Nej: De sundhedsmæssige konsekvenser er ubetydelige eller kendte Udformning Ja: Yderligere undersøgelser behøves Hvis SKV behøves, hvordan skal vi gribe det an? Risikovurdering og risikoafvejning Hvordan skal vi komme til sagen? Dokumenterer resultater af screeningen med anbefalinger Rapportering Anbefalinger Hvad skal være i selve rapporten? Hvad kan vi gøre for at beslutningstagerne vælger at handle på baggrund af anbefalingerne? Opfølgning og evaluering Hvordan kan vi følge op på, om anbefalingerne bliver accepteret og fulgt op med handling? 9

12 Opdraget til at gennemføre en SKV kan opstå på mange forskellige niveauer. Uanset hvor initiativet kommer fra, er første skridt i en SKV en screening af det politiske forslag til en strategi, program, plan eller projekt. Screeningen kan ideelt set udføres af en kommunal sagsbehandler 2 i den forvaltning, som forslaget er tilknyttet. Det anbefales, at sagsbehandleren deltager i et kursus eller et undervisningsforløb, der kvalificerer til udførsel af første skridt i SKV en, som er en screening. Screeningen kan gennemføres ved brug af et afprøvet screeningsværktøj. Resultatet af screeningen afgør, om der er behov for at fortsætte til næste fase i en SKV (se figur 2). Hvis det på baggrund af resultaterne i screeningen besluttes, at der ikke er behov for en komplet SKV, anbefales sagsbehandleren at udarbejde et kort notat om resultaterne af screeningen. Efter screeningen kan sagsbehandleren, fx i samarbejde med kommunens sundheds-, planlægnings- eller økonomiafdeling, fastlægge omfanget af udformningsfasen. I udformningsfasen nedsættes en projektgruppe der diskuterer opgavens omfang og indholdet afgrænses til entydige spørgsmål, der skal behandles i risikovurderingen og risikoafvejningen (se afsnit 3). Efter udformningsfasen tager projektgruppen lederskab af SKV en og fokuserer på risikovurderings- og risikoafvejningsfasen. Risikovurderingen kan gennemføres af projektgruppen eller kan udliciteres til eksperter, som giver input til vurderings- og prioriteringsprocessen. Herefter udarbejder projektgruppen en dokumentationsrapport, som også rummer anbefalingerne til beslutningstagerne. Hele processen kan følges op med en procesevaluering og en evt. handlingsplan for opfølgning af de sundhedsmæssige konsekvenser. I de følgende afsnit beskrives de enkelte faser i en SKV trin for trin. 1. Screening Første fase i en SKV er en screening. En screening er en forundersøgelse, som har til formål at besvare spørgsmålet, om der er grund til at fortsætte gennemførsel af SKV en og på hvilket niveau SKV en skal gennemføres. Det primære sigte med at udføre en SKV er at kvalificere grundlaget til en politisk beslutningsproces. En SKV er derfor et redskab, som anvendes forud for en politisk beslutning. 3 Der er selvfølgelig situationer, hvor der ikke er brug for en komplet SKV, fx når sundhedskonsekvenserne er kendte, ubetydelige, ikke eksisterer, eller når der af forskellige årsager er begrænset eller ingen mulighed for at påvirke en plan, politik eller et projekt (eksempelvis på grund af politisk pres, samfundsprioritet osv.). I disse tilfælde afsluttes screeningen med et kort notat, der redegør for, hvorfor det ikke anbefales, at der gennemføres en komplet SKV. Screeningsprocessen ledes typisk af en kommunal sagsbehandler og kan anvendes på rutinebasis på alle relevante politiske forslag eller for udvalgte forslag. Et screeningsværktøj bør derfor være enkelt at bruge, kort og præcist, sådan at hovedspørgsmålene bliver tydelige og hurtigt kan besvares, så det bliver nemt at beslutte, om der er behov for at udarbejde en komplet SKV (se bilag II for eksempel på et dansk screeningsredskab og arbejdsflow i screeningsprocessen) Ordet sagsbehandler er i denne rapport brugt som fællesbetegnelse for planlægger, projektleder, sundhedskonsulent, fuldmægtig mv. 3 En SKV kan i særlige tilfælde også anvendes sideløbende fx ved implementering af en beslutning. Eller retrospektivt dvs. som vurdering af de sundhedsmæssige konsekvenser af en beslutning som er implementeret. En retrospektiv SKV kan bidrage til læring om processer og beslutninger, udvikling af kompetencer og systematisering af erfaringer med SKV.

13 Boks 1 sammenfatter de hovedpunkter, som et screeningsværktøj bør belyse: Boks 1 Vigtigheden af forslaget som kan have en konsekvens for Økonomi, mennesker, samfund, sundhed og investeringers omfang Hvilke sundhedsdeterminanter er i spil Miljø (fysisk, social, økonomi), adfærd mfl. Omfang og hyppighed af konsekvenser for sundhed Enkelte eller flere, kort- eller langsigtede Befolkningsgrupper Samme konsekvens for hele befolkningen eller på enkelte befolkningsgrupper Tilgængelige ressourcer Økonomisk, data, mandskab, osv.. I princippet er der tre forskellige former for screeningsværktøj (se boks 2 for links): En tjekliste med simple spørgsmål, som kan besvares med ja eller nej. Hvert spørgsmål er relateret til emner i det samlede forslag, og en afsluttende evaluering bliver udført ved at opsummere antallet af ja/nej Et spørgeskema med detaljerede spørgsmål, som skal have fyldestgørende svar En vægtet tabel, som kan besvares med et ja/nej svar. De enkelte svar er vægtet på forhånd og skemaet summerer selv en samlet score som giver svaret på, hvorvidt en SKV bør gennemføres eller ej Hvis en kommune ønsker at udvikle et nyt screeningsværktøj, er det nødvendigt at teste dets anvendelighed. For at afprøve om et eksisterende screeningsværktøj er anvendeligt i kommunen, kan sagsbehandleren for SKV en bede repræsentanter for de relevante forvaltningsafdelinger om at afprøve screeningsværktøjet og på denne baggrund finde frem til det bedste værktøj. Det anbefales, at prioritere overskuelighed og entydighed af spørgsmålene, så der kan svares ja/nej og således kun er brug for ganske få beskrivelser. Der findes en del internationale screeningsværktøjer, og mange er tilgængelige på internettet (se eksempler i boks 2). Det anbefales, at det screeningsværktøj, som den enkelte kommune vælger, er tilpasset lokale procedurer og behov. Udvikling af screeningsværktøjet som et samarbejdsprojekt mellem flere forvaltninger/afdelinger kan skabe grobund for ejerskab til værktøjet. Både hvis man i den enkelte kommune vælger at anvende et eksisterende screeningsværktøj eller vælger at udvikle ét selv, så er udvikling eller valg af screeningsværktøj et vigtigt element i den kompetenceudvikling, som brug af SKV forudsætter. 11

14 Oftest vil initiativet til at udvikle et screeningsværktøj komme fra den forvaltning eller afdeling, som har ansvaret for sundhedsområdet. Kollegaer fra andre forvaltninger og afdelinger kan inviteres til et kursus i brug af metoden og herigennem blive introduceret til kommunens sundhedsbegreb, sundhedsdeterminanter, muligheder for anvendelse af screening og de øvrige faser i SKV-redskabet. Resultatet kan evt. blive dannelsen af en SKV-enhed eller -gruppe i kommunen. Boks 2 Links til screeningsværktøj Tjekliste med ja/nej svar: Spørgeskema: To danske eksempler på tabeller med vægtning: Esbjerg kommune: sundheds-konsekvensvurdering%20(hia)/hia-metode/screening.aspx Sønderborg kommune: Generelle internationale screeningsværktøjer: Det er altid en god idé at gennemføre en screening også selvom sundhedsmæssige konsekvenser er kendte eller indgår i det pågældende forslag til et projekt, en plan eller en politik. En veludført screening kan altid bidrage til at identificere de vigtigste elementer i forslaget i forhold til hvordan det kan påvirke sundhedsdeterminanter eller borgere, samt til at beskrive de mest sandsynlige sundhedskonsekvenser. Boks 3 beskriver et forslag til etablering af vejbump som en simpel og ofte anvendt intervention til at reducere risikoen for trafikuheld i kommunen. Forslaget er et eksempel på en sag, hvor der tilsyneladende ikke er brug for at foretage en SKV, men hvor den efterfølgende screening afdækker, at der alligevel er et behov for en SKV. 12

15 Boks 3 Kommune Z overvejer at anlægge vejbump på kommunens veje, så førere af motorkøretøjer tvinges til at nedsætte hastigheden og dermed reducere risikoen for trafikuheld. En screening af forslaget afdækker forøget luftforurening som en mulig langvarig negativ konsekvens af forslaget. Chaufførerne i de offentlige transportmidler, som kører på vejene mange gange i løbet af en dag, bliver indkredset som en vigtig gruppe, fordi de har en forøget risiko for lændesmerter pga. rystelser i køretøjet henover vejbumpene. Dette er en anden negativ konsekvens af forslaget, som ellers synes indlysende at være en god ide i forhold til reduktion af ulykker pga. for høj fart. En sag der tilsyneladende var nem at gennemskue viste sig at indeholde flere uforudsete konsekvenser end først antaget. 2. Udformning Udformning er den næste fase i en SKV. Hvis resultatet af screeningen var at anbefale en gennemførsel af en SKV, er næste skridt at fastlægge, hvordan denne SKV bedst muligt kan gennemføres i den givne situation. Udformningsfasen igangsættes typisk af den sagsbehandler fra den forvaltning/afdeling, som er ansvarlig for screeningen og dem som har ansvaret for 13

16 SKV generelt i kommunen. Sagsbehandleren bør inddrage personer fra de relevante kommunale afdelinger og forvaltninger, som det politiske forslag vedrører. Det kan være en god ide at etablere en projektgruppe, der kan beskrive det konkrete indhold og planen for resten af SKV processen. Udformningsfasen skal resultere i en dækkende beskrivelse af arbejdsprocessen (ansvarsfordeling, ressourceallokering mv.) og en konkret formulering af de temaer, der skal undersøges i SKV en. Den projektgruppe som nedsættes i udformningsfasen vil typisk være ansvarlig for gennemførslen af de øvrige faser i SKV en. Hvordan skal arbejdet organiseres? Projektgruppens formål er at drive processen, sikre den ledelsesmæssige opbakning til processen, dokumentere processen og udarbejde den rapport, som anbefalingerne udspringer af (se mere om dette i afsnit 4). Resultaterne fra screeningen er retningsgivende for, hvilke forvaltninger/afdelinger projektgruppens medlemmer skal udpeges fra, samt om eksperter og interessenter bør inviteres til at deltage i projektgruppens arbejde. Før projektgruppen bliver etableret, er det en god ide at forholde sig til følgende punkter: Hvem skal inviteres og hvordan skal ansvaret fordeles? Hvilke eksperter skal evt. inddrages i processen? Afklaring af tidsforløb og deadlines mv. Hvilket personale og økonomiske ressourcer kræver arbejdet? Klarlægning af hvilke lovmæssige anliggender der er knyttet til forslaget Hvilke interessenter bør involveres (beslutningstagere, relevante personer fra øvrige forvaltninger, berørte borgergrupper, osv.), hvordan og i hvilket omfang? Hvordan skal interessenterne konsulteres vedrørende deres meninger, erfaringer og ekspertise? Opridse en plan for præsentation og formidling af resultater til beslutningstagere Hvilke spørgsmål skal SKV en besvare? En SKV gennemføres for at vurdere de sundhedsmæssige konsekvenser af et forslag til en politik, en plan eller et projekt, og indgår derfor i en specifik politisk, kulturel og samfundsmæssig kontekst. Det er derfor vigtigt, at projektgruppen præciserer forslagets sammenhæng til omverdenen. Det vil være relevant at beskrive: Indhold Hvad er formålet og hensigten med SKV en? På hvilken måde kan SKV en bidrage til at kvalificere beslutningsgrundlaget? Hvilke aspekter viste screeningen, at der er behov for at undersøge? Hvilke specifikke sundhedskonsekvenser bør SKV en fokusere på? Andre vurderinger, som er relateret til forslaget? Demografi og sundhedsprofil Hvilke informationer om borgernes sundhedstilstand findes der i kommunen? Er der udarbejdet en sundhedsprofil? Hvilket geografisk område afdækker SKV en? Hvilke borgere eller samfundsgrupper vil blive påvirket af forslaget/planen/ /projektet? 14

17 Politiske mål og tilgængelig evidens Hvilken dokumentation og viden foreligger, og hvor solid og velunderbygget er evidensen for de mulige sundhedskonsekvenser? Hvordan passer forslaget ind i øvrige politiske målsætninger for området? Hvilke fælles sundhedspolitiske mål findes for de enkelte forvaltninger og hvordan passer SKV en ind i disse? Boks 4 indeholder et eksempel på udformning af en SKV vedrørende et forslag til en ny idrætshal. Boks 4 Følgende områder blev fremhævet: Afgrænsning af det geografiske areal, hvor den nye idrætshal skal placeres (fx i forhold til placering af øvrige idrætshaller i området) Stisystemer som muliggør aktiv transport til idrætshallen Sundhedsstatus for borgere, som bor omkring den nye idrætshal Øget trafik til og fra hallen Kunne borgere i andre bydele eller områder af kommunen have mere gavn af en idrætshal? Hvilke interesser i forslaget har lokale idrætsforeninger, skoler, fritidsordninger, ungdomsklubber, kantineudbydere og miljøgrupper? Hvilke nationale politikker kan påvirke forslaget lokalt? Foto: Muriel De Seze Petersen/Scanpix 15

18 Hvilke spørgsmål skal besvares i næste fase? Det tredje element af udformningsfasen er formulering af de vigtigste spørgsmål for den næste fase i en SKV: risikovurdering og risikoafvejning. Eksempler kan være formulering af de determinanter konsekvenserne skal vurderes i forhold til, og hvordan man vil kvantificere de forventede konsekvenser i forhold til hinanden. Ud over at afdække disse fokusområder, bør projektgruppen også forholde sig til følgende punkter: Foto: Scanpix Hvilke metoder vil blive brugt til risikovurderingen og hvorfor? Hvilke kriterier skal bruges til at udvælge de konsekvenser, som bør være genstand for en dybdegående vurdering? Findes der studier med resultater hvor data og evidens er sammenlignelige og hvordan kan data fra studierne anvendes i den aktuelle SKV? Er der behov for og ressourcer til at indsamle nye data? Hvordan vil SKV en blive fulgt og evalueret? For at afdække de relevante temaer i udformningsfasen kan der i lighed med screening udvikles et udformningsværktøj i kommunen 4. Redskaber nævnt i den internationale litteratur skal sandsynligvis tilpasses danske kommunale forhold, idet der oftest vil være forskel i SKV ens indhold fx i forhold til forvaltningsstruktur og arbejdsgange. 3. Risikovurdering og risikoafvejning Risikovurderings- og risikoafvejningsfasen er en vigtig del af en komplet SKV. Her vurderes de indkredsede konsekvenser i kvalitative eller kvantitative termer. Dette består af to dele: 16 4 Eksempler på scopings (udformning) tjeklister kan findes på i Annex II.

19 En serie af enkelte risikovurderinger af hver af de udvalgte risikofaktorer, der påvirker sundhedstilstanden for de borgere, der bliver berørt af det politiske forslag. En risikoafvejning hvor resultatet af de enkelte risikovurderinger sammenlignes, afbalanceres og prioriteres. Risikoafvejningen gennemføres typisk af SKV projektgruppen. Den følgende tabel indeholder et eksempel, der illustrerer forskellen mellem risikovurdering og risikoafvejning i en sag, der omhandler en planlagt skolelukning. Tabel 1: Eksempel på risikovurderinger Risikovurdering Borgere Risikofaktor, eksponering Sundhedseffekt Skolebørn Øget afstand til skolen Mindre fritid Skolebørn Cykel- og trafiksikkerhed Flere trafikuheld Skolebørn Kvaliteten af uddannelsesforløb uddannelse = bedre sundhedsviden Beslutningstagere Skoleomkostninger Bedre Kvalitet af uddannelsesforløb Lærere Arbejdsstress Fald i sundhedsstatus Tabel 1 præsenterer seks enkelte risikovurderinger. Altså sammenhængen mellem borgere, risikofaktor/eksponering og den forventede påvirkning af sundhedstilstanden. Disse risikovurderinger har ikke alle lige stor konsekvens for de berørte borgeres sundhedstilstand. Det er derfor nødvendigt at foretage en afvejning af risikovurderingerne. Afvejningen vurderer de samlede konsekvenser på basis af værdier og prioriteringer i en kommune (fx korttidseffekter er vigtigere end langtidseffekter) eller omfanget af effekten (fx forebyggelse af dødsulykker er vigtigere end små ulykker ) eller andre kriterier. Risikoafvejning rummer både de positive og negative sider af hver risikovurdering, mens prioritering er en rangering, som også tager højde for andre lokale forhold end sammenhæng mellem eksponering og effekt. I tabel 2 er de seks risikovurderinger afvejet ud fra et fokus på hvilke effekter forslaget om at nedlægge en skole har for skolebørn i området. Risikoafvejningen vil således fokusere på at afveje de mulige risici og fordele i forhold hertil. Tabel 2: Eksempel på risikoafvejning af risikovurderinger Risikovurdering Risikoafvejning Borgere Risikofaktor, eksponering Sundhedseffekt Prioritering Skolebørn Øget afstand til skolen Mindre fritid 2 Skolebørn Cykel- og trafiksikkerhed Flere trafikuheld 1 Skolebørn Kvaliteten af uddannelsesforløb Bedre uddannelse = 3 bedre sundhedsviden Beslutningstagere Omkostninger ved skoledrifnelsesforløb Bedre kvalitet af uddan- 4 Lærere Arbejdsstress Fald i sundhedsstatus 5 17

20 Når man overvejer at erstatte et forslag med et andet, er det vigtigt at være opmærksom på, at risikovurdering sandsynligvis aldrig vil ende med et udfald der lyder: ingen risiko. De sundhedsmæssige risici, som elimineres ved at vedtage en skolelukning, giver sandsynligvis anledning til nye sundhedsmæssige risici. Risikovurderinger kan både gøres op i kvantitative og kvalitative termer. Kvalitative vurderinger formidler information omkring retningen af effekten dvs. demonstrerer, hvorvidt der er en øget, mindsket eller uændret risiko. Kvantitative vurderinger kvantificerer risiko i form af tal baseret på eksisterende årsags-virknings forhold, beskrevet i epidemiologi eller i studier inden for den bredere folkesundhedslitteratur. Boks 5 indeholder tænkte eksempler, der demonstrerer både kvalitative og kvantitative vurderinger sat i relation til gennemførelse af en SKV af et forslag til skolelukning. Boks 5 Kvalitativ og kvantitativ vurdering Som en del af et forslag til en skolelukning er der blevet foretaget en SKV af både positive og negative sundhedskonsekvenser af skolelukningen. Både kvalitative og kvantitative påvirkninger er vurderet i risikoafvejningen. De følgende kvalitative påvirkninger bliver fremhævet: Kvaliteten af uddannelsesforløb større skoleklasser mindsker den tid, som kan blive brugt på den enkelte elev. På langt sigt kan dette betyde en lav kvalitet af uddannelsesforløbet og som følge heraf skolebørn, som er mindre rustet til det videre forløb negativ konsekvens for folkesundheden. Større stress for lærerne negativ konsekvens forventes Bedre fagligt miljø for lærerne øget viden Inden for den samme risikoafvejning, er der også følgende kvantitative påvirkninger: Afstand til skolen den gennemsnitlige afstand til skolen vil stige fra ca. 500 meter til 1 km. Risikoen for trafikuheld mht. brug af cykel kan stige fra de nuværende 2.5/ skolebørn/dage til ca. 3.3/ (CI 95%, ). Tiden brugt på transport til skolen den gennemsnitlige tid brugt på at tage til skolen vil fordobles fra de nuværende 15 minutter til ca. 30 minutter. Det vil resultere i mindre tid (fritid) og kan føre til en nedgang i den totale tid, som er brugt på fysisk aktivitet både blandt børn og til en vis grad blandt forældrene (hvis de kører børnene i bil til skolen). Fedmeniveauet, målt gennem BMI, kan stige fra det nuværende gennemsnitlige niveau 23 til ca. 24. De totale skoleomkostninger i kommunen er antaget til at falde fra 2,5 millioner kr. pr. år til 2,1 millioner kr. pr. år. 18

Model over SKV procedure. Se figuren i en større version

Model over SKV procedure. Se figuren i en større version Sund By Sekretariatet c/o KL-huset Weidekampsgade 10 2300 København S. post@sundbynetvaerket.dk Tlf. 3370 3335 Faser i SKV Når man vælger at gennemføre en SKV, er det vigtigt, at de ressourcer, der afsættes

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet Projektet Space rum

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Introduktion af Space

Introduktion af Space Introduktion af Space Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Projektets titel: Udfyldes af projektejer og projektleder. Læs inden du udfylder skabelonen: Svarene udgør den dokumentation projektet besluttes på baggrund af. Spørgsmålene er ment som inspiration til

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 Strategi og Ledelse Chsk 16. december 2008 Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 I. Formålet med Leanstrategien Fredensborg Kommune bliver med Lean en organisation, hvor medarbejdere og ledelse via

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere