Road pricing, luftforurening og eksternalitetsomkostninger. Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Road pricing, luftforurening og eksternalitetsomkostninger. Faglig rapport fra DMU nr. 770 2010. Danmarks Miljøundersøgelser"

Transkript

1 Road pricing, luftforurening og eksternalitetsomkostninger Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET

2 [Tom side]

3 Road pricing, luftforurening og eksternalitetsomkostninger Faglig rapport fra DMU nr Steen Solvang Jensen Matthias Ketzel Mikael Skou Andersen Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET

4 'DWDEODG Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr Titel: Road pricing, luftforurening og eksternalitetsomkostninger Forfattere: Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Mikael Skou Andersen 2 Afdelinger: 1 Afdelingen for Atmosfærisk Miljø 2 Afdelingen for Systemanalyse Udgiver: URL: Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Udgivelsesår: June 2010 Redaktion afsluttet: April 2010 Faglig kommentering: Finansiel støtte: Bedes citeret: Lise Marie Frohn Miljøstyrelsen Jensen, S.S., Ketzel, M., & Andersen, M.S. 2010: Road pricing, luftforurening og eksternalitetsomkostninger. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 48 s. Faglig rapport fra DMU Nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Sammenfatning: Emneord: Layout: Forsidefoto: Rapporten bidrager til at styrke det faglige grundlag for at kunne reducere luftforureningens konsekvenser for folkesundheden igennem den måde som prisstrukturen for road pricing indrettes på. Der er gennemført en analyse af, hvordan prisstrukturen kan differentieres i sted og tid, således at prisstrukturen afspejler luftkvalitet, befolkningseksponering og eksternalitetsomkostninger i forskellige geografiske områder (forskellige bystørrelser og landområder) og over døgnet (myldretid kontra udenfor myldretid). Road pricing, trafik, sundhed, luftkvalitet, eksternalitetsomkostninger. Majbritt Pedersen-Ulrich Britta Munter ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 49 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmeside

5 ,QGKROG )RURUG 6DPPHQIDWQLQJ 6XPPDU\LQ(QJOLVK,QGOHGQLQJ 5RDGSULFLQJRJOXIWIRUXUHQLQJ 2.1 Road pricing Forskellige formål med road pricing 15 7UDILNDOHHIIHNWHUDIURDGSULFLQJ 3.1 Metode Danske større projekter og udredninger Trafikale effekter 19 *HRJUDILVNRJWLGVOLJYDULDWLRQDIOXIWNYDOLWHWVRPSHMOHP UNHIRU SULVVWUXNWXUIRUURDGSULFLQJ 4.1 Effekter for luftforureningen af forventet trafikal effekt af road pricing Geografisk variation af emission, luftkvalitet og befolkningseksponering 25 *HRJUDILVNHIRUVNHOOHLGHHNVWHUQHRPNRVWQLQJHUYHG OXIWIRUXUHQLQJ 5.1 Indledning Eksterne omkostninger ved luftforurening EVA: et modelsystem til vurdering af eksterne omkostninger ved luftforurening 39 5HIHUHQFHU

6 4 (tom side)

7 )RURUG Projektets hovedformål er at styrke det faglige grundlag for at kunne reducere luftforureningens konsekvenser for folkesundheden igennem den måde som prisstrukturen for road pricing indrettes på. Et delformål er at analysere, hvordan prisstrukturen kan differentieres i sted og tid, således at prisstrukturen afspejler luftkvalitet, befolkningseksponering og eksternalitetsomkostninger i forskellige geografiske områder (forskellige bystørrelser og landområder) og over døgnet (myldretid kontra udenfor myldretid). Et andet delformål er, at vurdere hvilke trafikale effekter og deraf afledte effekter for luftforureningen, som kan forventes af de hidtidige skitserede prisniveauer for road pricing. Rapporten er således et forsøg på at give nogle pejlemærker for prisstrukturen i et fremtidigt road pricing system, hvis denne skulle afspejle den sundhedsskadelige luftforurening. Baggrunden herfor er at Regeringen i 2008 i rapporten Bæredygtig transport bedre infrastruktur annoncerede et lovforslag i om road pricing. I denne rapport forventes road pricing at omfatte lastbiler fra 2011 og personbiler fra 2015, dog således at indførelsen vil ske over en årrække for personbiler. Der er endnu ikke taget endelig beslutning om, hvornår road pricing skal indføres. Kørselsafgifterne vil formentlig blive baseret på et satellitbaseret GPS-system med en enhed i den enkelte bil, der måler præcist, hvor, og hvor langt, bilen kører, således at afgiften kan afregnes per kørt kilometer og evt. yderligere differentieres i tid. I denne rapport forstås road pricing i ovenstående betydning. Danmarks Miljøundersøgelser under Aarhus Universitet har gennemført projektet med finansiel støtte fra Miljøstyrelsen. Projektet har været ledet af en styregruppe med følgende medlemmer: Charlotte von Hessberg, Miljøstyrelsen (forkvinde) Brian Kristensen, Miljøstyrelsen Jan Tjeerd Boom, Miljøstyrelsen Steen Solvang Jensen, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Matthias Ketzel, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Mikael Skou Andersen, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 5

8 6DPPHQIDWQLQJ %DJJUXQGRJIRUPnO Projektets hovedformål er at styrke det faglige grundlag for at kunne reducere luftforureningens konsekvenser for folkesundheden igennem den måde som prisstrukturen for road pricing indrettes på. Der er derfor gennemført en analysere af, hvordan prisstrukturen kan differentieres i sted og tid, således at prisstrukturen afspejler luftkvalitet, befolkningseksponering og eksternalitetsomkostninger i forskellige geografiske områder (forskellige bystørrelser og landområder) og over døgnet (myldretid kontra udenfor myldretid). Et delformål har desuden været, at vurdere hvilke trafikale effekter og deraf afledte effekter for luftforureningen, som kan forventes af de hidtidige skitserede prisniveauer for road pricing. Rapporten er således et forsøg på at give nogle pejlemærker for prisstrukturen i et fremtidigt road pricing system, hvis denne skulle afspejle den sundhedsskadelige luftforurening. Baggrunden herfor er at Regeringen i 2008 i rapporten Bæredygtig transport bedre infrastruktur annoncerede et lovforslag i om road pricing. Road pricing forventes at omfatte lastbiler fra 2011 og personbiler fra 2015, dog således at indførelsen vil ske over en årrække for personbiler. Der er endnu ikke taget endelig beslutning om, hvornår road pricing skal indføres. Kørselsafgifterne forventes at blive baseret på et satellitbaseret GPS-system med en enhed i den enkelte bil, der måler præcist, hvor, og hvor langt, bilen kører, således at afgiften kan afregnes per kørt kilometer og evt. yderligere differentieres i tid. I denne rapport forstås road pricing i ovenstående betydning. Der kan være forskellige formål med kørselsafgifter: Afgiftsomlægning, miljøregulering, trængselsregulering og finansiering: Denne rapport fokuserer på miljøregulering ud fra en luftforureningssynsvinkel. 8QGHUV JHOVHQ For det første er der gennemført en litteraturgennemgang af de forventede trafikale effekter af road pricing baseret på eksisterende danske studier samt en vurdering af hvilken betydning det har for luftforureningen. De trafikale effekter, som påvirker luftforureningen er undersøgt dvs. trafikmængde, køretøjssammensætning, og hastighed. For det andet er der gennemført en analyse af den geografiske og tidslige variation af luftkvalitet som pejlemærke for prisstrukturen for road pricing. Analysen omhandler emission, luftkvalitet og befolkningseksponering, og beskriver, hvordan de varierer geografisk med bystørrelser illustreret med kort og statistiske analyser. Dette bidrager til at give en ide om, hvad den relative forskel skulle være mellem kørselsafgifter i byer og på landet, hvis luftkvalitet og befolkningseksponering lægges til grund for prissætning. 6

9 For det tredje analyseres eksternalitetsomkostninger for luftforurening som pejlemærke for prisstruktur for road pricing. Der foretages en vurdering af den geografiske variation i eksternalitetsomkostningerne ved luftforurening baseret på tidligere beregnede enhedsomkostninger, som illustrerer de miljøøkonomiske omkostninger afhængig af bystørrelse/- landområder og afhængig af køretøjsgruppe. +RYHGNRQNOXVLRQHU 7UDILNDOHHIIHNWHUDIURDGSULFLQJ Litteraturgennemgangen viste, at den forventede trafikale effekt af road pricing afhænger af størrelsen af kørselsafgiften, og at trafikarbejdet reduceres med 7-13% med de foreslåede kørselsafgifter. Road pricing begrænser særligt personbiltrafikken, og har mindre effekt på vare og lastbiltrafikken. Et enkelt studie har modelleret den trafikale effekt af trængselsafgifter, hvor trafikken reduceres med hhv. 12% og 5,5% i morgen- og eftermiddagsmyldretiderne, og dermed 7,8% over hele perioden. Studierne har ikke rapporteret om effekten for hastigheden, men den vurderes at være beskeden bortset fra at hastigheden kan hæves i myldretiderne i områder med trængsel. Effekter for luftforureningen af forventede trafikale effekter af road pricing. Luftforureningen vil blive reduceret såfremt trafikmængden reduceres. Køretøjssammensætningen har også betydning for luftforurening, idet fx tunge køretøjer (lastbiler og busser) forurener mere pr. kørt km end lette køretøjer (person- og varebiler). Da road pricing primært påvirker personbiltrafikken betyder dette at effekten på luftkvaliteten ikke slår så stærkt igennem. Rejsehastigheden har også betydning for luftforureningen, idet lave hastigheder med fx stop-and-go trafik giver høje emissioner, ligesom høje hastigheder gør. De mindste emissioner pr. kørt km er ved hastigheder på km/t. Stillestående køtrafik, hvor motorerne er i tomgang, og stop-and-go trafik giver høje emissioner pr. kørt km. Såfremt road pricing kan bidrage til at reducere disse typer trafiksituationer vil det have en positiv effekt for luftforureningen lokalt. Der er kun et studie, som har undersøgt effekten for luftkvaliteten af road pricing. Dette studie havde til formål at belyse effekten for antallet af overskridelser af NO 2 grænseværdien for luftkvalitet i 2010, hvor grænseværdien for årsmiddelværdien er 40 µg/m 3. Trafikarbejdet blev reduceret med 11,7% for København og Frederiksberg kommuner, og antallet af overskridelser af NO 2 grænseværdien blev reduceret fra 80 til 58 ud af 138 undersøgte trafikerede gader i København. Da road pricing tidligst vil blive introduceret fra 2015 for personbiler vil det ikke på kort sigt bidrage til at overholde NO 2 grænseværdierne. I nærværende projekt er betydningen for luftkvaliteten af de forventede trafikale effekter også beregnet for en konkret trafikeret gade i København (Jagtvej) under to forskellige antagelser. I det første scenarium er det antaget at hele trafikken reduceres med 10%, hvilket er opnået ved at reducere personbiltrafikken med 12,7%. I det andet scenarium er det antaget, at trafikken reduceres med hhv. 12% og 5,5% i morgen- og efter- 7

10 middagsmyldretiderne, hvilket ligeledes er opnået ved kun at reducere personbiltrafikken med hhv. 15,6% og 6,4%. Det svarer til en samlet reduktion over hele døgnet på omkring 7,8%. I begge tilfælde sker der kun mindre reduktioner i gadekoncentrationen, hvor den maksimale reduktion er på 3% for NO 2 koncentrationen. Den beskedne reduktion skyldes, at personbiltrafikken kun udgør en del af den samlede NO x emission fra trafikken, og at langtransporteret NO 2 også bidrager til koncentrationsniveauet i gaden. Der ser således ikke ud til at være større gevinster for luftkvaliteten ved at forskyde trafikken væk fra myldretiderne i situationer, hvor der ikke er trængselsproblemer. *HRJUDILVN YDULDWLRQ DI HPLVVLRQ OXIWNYDOLWHW RJ EHIRONQLQJVHNVSRQHULQJ Den generelle tendens for trafikemission, luftkvalitet i bybaggrund og befolkningseksponering er, at disse stiger med stigende bystørrelse. Dog er det sådan, at København skiller sig markant ud fra de øvrige byer ved at have væsentligt højere niveauer end de øvrige byer. Endvidere er det en generel tendens, at der er en mellemgruppe af byer, som er relativ ens hvad angår befolkningstæthed, emission, luftkvalitet og befolkningseksponering. *HRJUDILVNH IRUVNHOOH L GH HNVWHUQH RPNRVWQLQJHU YHG OXIWIRUXUHQLQJ De eksterne omkostninger ved luftforureningen (ekskl. CO 2) pr. kørt kilometer er estimeret på grundlag af de nye atmosfæriske modelleringer af vejtrafikkens emissioner fra CEEH (Centre for Energy, Environment and Health). Beregningerne er baseret på den atmosfæriske modellering i EVA-systemet (Economic Evaluation of Air Pollution), som er DMU s integrerede model for økonomisk værdisætning af luftforurening, samt på modellering for København med spredningsmodellen UBM (Urban Background Model). Sundhedseffekterne er baseret på de vurderinger vedrørende tab af leveår ved luftforurening mv. som sagkyndige har afgivet i et fælles ministerielt udvalgsarbejde. Dokumentationen for beregningspriserne for de enkelte sundhedseffekter har DMU publiceret i Faglig Rapport nr. 507 og som grundlag for beregningerne i nærværende rapport er anvendt opdateringen til 2006-priser. De geografiske forskelle i de eksterne omkostninger for vejtrafikken er ved en gennemsnitlig betragtning beherskede, idet de udgør ca øre per kilometer for København-Frederiksberg og ca øre per kilometer for det øvrige Danmark. Bag ved disse gennemsnitstal gemmer der sig dog markante forskelle mellem forskellige typer af køretøjer. Ikke overraskende er de eksterne omkostninger størst for busser og lastbiler ved kørsel i København- Frederiksberg. De mindste eksterne omkostninger ved luftforureningen er fundet for personbilers kørsel på landet. De nævnte yderpunkter bevæger sig fra ca. 1,30 kr./km og ned til ca. 4 øre/km. 3URMHNWUHVXOWDWHU Emission, luftkvalitet og befolkningseksponering er relateret til nedenstående bystørrelser. Transportministeriets Transportvaneundersøgelse (TU) inddeler forskellige bystørrelser i forskellige TU-klasser, som også er vist i tabel 1, da de eksterne omkostninger bl.a. er relateret hertil. 8

11 7DEHO Danske byer inddelt i klasser efter indbyggertal %\NODVVH,QGE\JJHUH (NVHPSOHU 9 > København inkl. Frederiksberg (TU1-klasse) Aarhus (TU3-klasse) Odense, Aalborg (TU3-klasse) Esbjerg, Randers, Kolding, Gladsaxe (TU4-klasse) Vejle, Horsens, Roskilde, Ballerup, Greve, Rungsted (TU4-klasse) Køge, Søllerød, Køge, Holstebro, Viborg, Silkeborg (TU4-klasse) Herning, Frederikshavn, Hillerød, Holbæk (TU4-klasse) Billund, Lemvig, Ribe, Hundested, Gilleleje (TU4-klasse) Gedser, Hvide Sande, Skørping, Rødby, Stege (TU5 og TU6) Befolkningseksponeringen kunne være en indikator, som kunne bruges som pejlemærke for graduering af kørselsafgifter i forhold til bystørrelse, se figur 1. Hvis byer under indbyggere og landområder blev sat til 1, skulle byer være omkring 2, og byer mellem være 3-4, byer skulle være 5, og byer over skulle være 17. %R[SORWV12 HNVSRQHULQJ P J Q R U V H S J U LQ H Q R S V N H %\VW UUHOVH )LJXU Befolkningseksponering for NO 2 bybaggrund (person µg/m 3 ) afhængig af bystørrelse (klasse 1-9, se tabel 1). Box-whisker plottet viser minimum (blå prik) og maksimum (blå prik), boksen viser den nedre kvartil (25-percentil), median (samt gennemsnit som kryds) samt øvre kvartil (75-percentil), med streger er endvidere vist 1,5 gange forskellen mellem nedre og øvre kvartil lagt til øvre kvartal og fratrukket nedre kvartal (data uden for dette område betragtes som outliers). Tabel 2 og 3 rummer en oversigt over de beregnede eksterne omkostninger for vejtrafikkens luftforurening (ekskl. klimapåvirkning) per kørt kilometer for forskellige køretøjskategorier og for forskellige land-by kategorier. 9

12 7DEHO Eksterne omkostninger (DKK/km) ved vejtrafikkens luftforurening per kørt kilometer ekskl. CO 2 (2006-priser). /DQG 78 0LQGUHE\ 78 Personbil - benzin 0,04 0,06 - diesel 0,04 0,10 Bus (diesel) 0,52 0,80 Varebil (benzin) 0,08 0,10 Varebil (diesel) 0,08 0,17 Lastbil (diesel) 0,43 0,61 6WRUE\ 78.%+ 0,09 0,25 1,31 0,14 0,41 1,09 Vægtet gennemsnit 0,08 0,12 0,22 7DEHOMotorvej: Eksterne omkostninger (DKK/km) ved vejtrafikkens luftforurening per kørt kilometer ekskl. CO 2 (2006-priser). /DQG 78 0RWRUYHM 0LQGUHE\ 78 0RWRUYHM 6WRUE\ 78.%+ 0RWRUYHM Personbil - benzin - diesel Bus (diesel) Varebil (benzin) Varebil (diesel) Lastbil (diesel) 0,06 0,06 0,44 0,08 0,09 0,38 0,06 0,07 0,48 0,09 0,11 0,43 0,08 0,17 0,77 0,12 0,28 0,73 Vægtet gennemsnit 0,09 0,10 0,16 10

13 6XPPDU\LQ(QJOLVK %DFNJURXQGDQGREMHFWLYHV The objective of this assessment is to improve the foundation for decision-making about introduction of a road pricing system that aims to reduce the health impacts and social costs of traffic-related air pollution. The analysis focuses on how road emissions, air quality, population exposure, and social costs of air pollution depend on geography (different city sizes and rural areas) and time of the day (rush hours versus non-rush hours). A review of Danish studies related to road pricing has also been carried out to assess the expected effect of road pricing on traffic performance (km travelled), vehicle composition and speed that are factors affecting air pollution. In 2008 the Danish government decided to introduce road pricing based on km-charging combined with reductions in other taxes on vehicles (registration tax and owner tax). The km-based charge will be based on GPS (Global Positioning System). The goal is that road pricing for heavyduty vehicles should be introduced from 2011 and for passenger cars from 2015 with a gradual introduction for passenger cars. The final decision about when to introduce road pricing has not yet been made. 5HVXOWV ([SHFWHGUHGXFWLRQVLQWUDIILF A literature review showed that the impact of road pricing on km travelled depends on the level of the km-based charge and reductions in km travelled of 7-13% may be expected. Road pricing mainly affects passenger cars and has less effect on commercial vehicles (light-duty and heavy-duty vehicles). One study assessed the impact of road pricing targeting congestion. This study showed that morning and afternoon rush hour traffic was reduced by 12% and 5.5%, respectively, with an overall reduction of 7.8%. Some studies only looked into the effect of km charging while others assumed km charging in combination with lowering of e.g. the registration tax on new vehicles. Combinations with a low km charge may actually increase km travelled.,psdfwvrqdlutxdolw\ One study has examined the impact on road pricing on air quality levels in Copenhagen. The expected reduction in km travelled was 11.7% and this reduced the number of exceedances of the air quality limit value for NO 2RI JP 3 in 2010 from 80 to 58 exceedances out of 138 busy streets examined. To illustrate the impact of congestion charging two scenario examples were calculated for a single busy street in Copenhagen (Jagtvej). In the first scenario it was assumed that km travelled was reduced by 10% as a result of reduction alone in passenger cars with 12.7%. In the second scenario it was assumed that km travelled during morning and afternoon rush hours was reduced by 12% and 5.5%, respectively, 11

14 achieved with a reduction in passenger cars of 15.6% and 6.4%, respectively. This corresponds to a reduction in km travelled of 7.8%. For both scenarios the reductions in street NO 2 concentrations were less than 3%. The reason why the reduction in street concentrations is modest is due to the fact that the emission contribution from passenger cars is relatively small compared to heavy-duty vehicles, and the urban background concentration is also affected by the regional contribution that is unchanged. *HRJUDSKLFYDULDWLRQLQHPLVVLRQVDLUTXDOLW\DQGSRSXODWLRQH[SRVXUH The analysis of the geographic distribution of road emissions, urban background concentrations, and population exposure showed that they increase with increasing city size. Copenhagen has significantly higher levels compared to other Danish cities. However, there is also a middle group of cities that are similar concerning emissions, population density, air quality and population exposure. *HRJUDSKLFYDULDWLRQLQVRFLDOFRVWVRIDLUSROOXWLRQ The social costs of air pollution (excl. CO 2) per km travelled has been estimated based on air quality modelling of road emissions from the CEEH project (Centre for Energy, Environment and Health). Calculations are based on the air quality modelling in the EVA-system (Economic Evaluation of Air Pollution). The EVA-system is NERI s integrated model for estimation of social costs of air pollution. It includes regional as well as local scale air quality modelling. Estimation of health impacts is, among others, based on years lost due to air pollution. The documentation of the method can be found in the NERI Technical report No The geographical variation of social costs of traffic-related air pollution is on average modest as the social costs are approx DDK per km in Copenhagen and approx DDK per km for the rest of Denmark. The variation of social costs of air pollution is large among the different vehicle categories. The highest social costs are for buses and trucks in Copenhagen (about 1.30 DDK/km) and the least social costs are for diesel-powered passenger cars driving in the country side (0.04 DDK/km). In Table 1 the estimated social costs of air pollution (excl. CO 2) are summarised for road traffic per km travelled for different vehicle categories and for different city-country side categories. 7DEOH Social costs (DKK/km) of air pollution from road traffic per kilometre (2006- prices). Passenger cars - petrol - diesel Buses (diesel) Vans (petrol) Vans (diesel) Trucks (diesel) &RXQWU\VLGH PDOOHUFLWLHV LQK /DUJHFLW\ &RSHQKDJHQ Weighted average

15 ,QGOHGQLQJ )RUPnO Projektets hovedformål er at styrke det faglige grundlag for at kunne reducere luftforureningens konsekvenser for folkesundheden igennem den måde som prisstrukturen for road pricing indrettes på. Der er derfor gennemført en analysere af, hvordan prisstrukturen kan differentieres i sted og tid, således at prisstrukturen afspejler luftkvalitet, befolkningseksponering og eksternalitetsomkostninger i forskellige geografiske områder (forskellige bystørrelser og landområder) og over døgnet (myldretid kontra udenfor myldretid). Et delformål har desuden været, at vurdere hvilke trafikale effekter og deraf afledte effekter for luftforureningen, som kan forventes af de hidtidige skitserede prisniveauer for road pricing. Denne viden vil kunne bruges til at fremme hensynet til reduktion af sundhedsskadelig luftforurening i fastlæggelse af den fremtidige prisstruktur i forbindelse med det forestående lovgivningsarbejde om indførelse af road pricing, og det vil også på sigt kunne medvirke til at sikre at Danmark overholder grænseværdier for luftkvalitet herunder deres eventuelle skærpelse i fremtiden (Regeringen 2008b). %DJJUXQG Regeringen har i 2008 i rapporten Bæredygtig transport bedre infrastruktur annonceret et lovforslag i om road pricing (Regeringen 2008a). Road pricing forventes at omfatte lastbiler fra 2011 og personbiler fra 2015, dog således at indførelsen vil ske over en årrække for personbiler. Der er endnu ikke taget endelig beslutning om, hvornår road pricing skal indføres. Kørselsafgifterne vil blive baseret på et satellitbaseret GPS-system med en enhed i den enkelte bil, der måler præcist, hvor, og hvor langt, bilen kører, således at afgiften kan afregnes per kørt kilometer og evt. yderligere differentieres i tid. Indførelsen af kørselsafgiften vil ske som led i en omlægning af den samlede bilbeskatning inden for rammerne af skattestoppet. Indførelsen af kørselsafgiften skal derfor ledsages af en modsvarende nedsættelse af registreringsafgiften. Nedsættelsen af registreringsafgiften i forbindelse med omlægningen skal styrke tilskyndelsen til at vælge en energiøkonomisk bil. Derudover er et andet formål, at road pricing skal reducere trængsel især i og omkring de store byer. Omlægningen skal gælde alle veje og samtidig anvendes til at regulere trængsel i de områder, hvor denne udgør et problem, og hvor den kollektive trafik er tilstrækkeligt veludbygget. Ved at lade kørselsafgiften variere i forhold til tid og sted vil det være muligt at reducere trængslen i myldretiden og på de mest belastede vejstrækninger. Det vil ikke mindst få effekt i de største byer, hvor kørselsafgifter vil mindske støj og luftforurening. Samtidig skal det være billigere at køre på steder, hvor der er plads på vejene. 13

16 I det hidtidige forsknings- og udredningsarbejde har der været fokuseret mest på trængselsproblematikken, trafikale effekter, brugeradfærd og accept, teknologi mv. mens de afledte miljømæssige effekter har været svagere belyst, og sammenhængen mellem en differentieret prisstruktur i tid og sted, som instrument for reduktion af sundhedsskadelig luftforurening har ikke været analyseret tidligere. 5DSSRUWHQVRSE\JQLQJ Kaptiel 1 Road pricing og luftforurening beskriver kortfattet fire forskellige hovedformål som kørselsafgifter kan have (afgiftsomlægning, miljøregulering, trængselsregulering, og finansiering) og de forhold, som er vigtige i forhold til luftforureningen (ændringer i bilparken, trafikarbejdet, køretøjsgrupper, og hastigheden). Kapitel 2 Trafikale effekter af road pricing beskriver resultaterne af et litteraturreview af forventede trafikale effekter af road pricing baseret på en oversigt over eksisterende danske studier om road pricing og trafikale effekter. I kapitel 3 Geografisk og tidslig variation af luftkvalitet som pejlemærke for prisstruktur for road pricing vurderes de afledte effekter for luftforureningen af de trafikale effekter beskrevet i kapitel 2. Endvidere illustreres, hvordan emission, luftkvalitet og befolkningseksponering varierer geografisk med hensyn til bystørrelse og i forhold til landområder. Dette sker gennem kort og statistiske analyser. Dette bidrager til at give en ide om, hvad den relative forskel skulle være mellem kørselsafgifter i byer og på landet, hvis luftkvalitet og befolkningseksponering lægges til grund for prissætning. Kapitel 4 Eksternalitetsomkostninger for luftforurening som pejlemærke for prisstruktur for road pricing giver en vurdering af den geografiske variation i eksternalitetsomkostningerne ved luftforurening baseret på tidligere beregnede enhedsomkostninger, som vil illustrere de miljøøkonomiske omkostninger afhængig af bystørrelse/landområder. Endvidere gives en kort beskrivelse af økonomiske virkemidler i forhold til de forskellige eksternaliteter i forhold til trafikken (trængsel, klima, luftforurening, ulykker, støj mv.). 14

17 5RDGSULFLQJRJOXIWIRUXUHQLQJ 5RDGSULFLQJ I litteraturen anvendes ord som road pricing, kørselsafgift, vejafgift, vejbenyttelsesafgift, bompenge, trængselsafgift. I denne rapport forstås road pricing, som et system, hvor køretøjerne betaler for den faktiske kørte strækning dvs. et km-baseret system, da det er et sådant system, som Regeringen i 2008 har beskrevet i rapporten Bæredygtig transport bedre infrastruktur. Dette er i modsætning til bompenge, hvor der betales for at passere en bomstation (fx Storebæltbroen og Øresundsbroen) eller en betalingsring for et afgrænset geografisk område (fx Stockholm eller London) eller betaling for benyttelse af vejnettet, hvor betaling er baseret på steder for indkørsel og udkørsel til vejnettet (fx franske og italienske motorveje). Der er endnu ikke noget land i verden som har implementeret et kmbaseret road pricing system for personbiler, men den hollandske regering var den første til at annoncere at den ønskede et sådant system. I Tyskland er der et km-baseret system for opkrævning af kørselsafgifter for lastbiler fra 12 tons på motorveje og andre større veje, som også kan opkræves automatisk via en GPS enhed i køretøjet ( MAUT ) (http://tollcollect.de). Road pricing vil være adfærdsregulerende. Der kan ske ændringer i selve bilvalget og i kørslen. Bilvalget kan fx påvirkes således at der kommer flere energieffektive biler, hvis registreringsafgiften og kørselsafgiften differentieres med dette formål for øje. De trafikale konsekvenser af road pricing afhænger af, hvilket geografisk område afgiften opkræves for, hvor høj den er, og for hvilke tidsperioder den opkræves for. Da der ikke eksisterer erfaringer med km-baseret road pricing for person- og varebiler, og der kun eksisterer erfaringer fra Tyskland med store lastbiler på udvalgte veje, er alle forsøg på at kvantificere konsekvenserne af road pricing baseret på en eller anden form for modelberegninger eller forsøg. )RUVNHOOLJHIRUPnOPHGURDGSULFLQJ Transportrådet udgav i 2001 en rapport, hvor fire forskellige hovedformål med kørselsafgifter blev belyst. $IJLIWVRPO JQLQJBilbeskatning omlægges til beskatning af forbrug frem for beskatning af at eje eller erhverve et køretøj. Der indføres et landsdækkende kørselsafgiftssystem hvor kørselsafgifterne afløser registreringsafgiften og den grønne ejerafgift. 0LOM UHJXOHULQJ: Her er sigtet at regulere miljøproblemerne både på landsplan og lokalt. Der opkræves en afgift per kilometer på landsplan som afspejler den globale/nationale miljøbelastning ved kørslen, og lokale tillægsafgifter som afspejler lokale miljøproblemer såsom støj og luftforurening. 7U QJVHOVUHJXOHULQJ: Her sigter kørselsafgifter mod at regulere trængselsproblemer og man kan derfor nøjes med afgiftsbetaling 15

18 for kørsel i områder med trængsel og i myldretiderne. )LQDQVLHULQJ: Her opkræves kørselsafgifter for at finansiere ny eller eksisterende trafikinfrastruktur. (Transportrådet, 2001). Der kan forventes forskellige trafikale konsekvenser af disse forskellige typer af kørselsafgifter. Ved DIJLIWVRPO JQLQJ er den overordnede idé med km-baserede kørselsafgifter at øge de variable kørselsomkostninger for derigennem at give et incitament til mindre kørsel, samtidig med at de faste kørselsomkostninger reduceres. Dette gøres typisk på en måde, således at det er udgiftsneutralt for bilisterne (jævnfør skattestoppet) eller provenuneutralt for statskassen. Km-baserede kørselsafgifter i forbindelse med afgiftsomlægning vil alt andet lige medføre mindre kørsel, men modvirkes af billigere og dermed flere biler, som alt andet lige, vil give mere kørsel. Den samlede trafikale nettoeffekt kan både være negativ og positiv, afhængig af hvordan afgifterne skrues sammen (Miljøstyrelsen, 2007). Ved PLOM UHJXOHULQJ er ideen at eksternalitetsomkostningerne (luftforurening, støj, ulykker mv.) ved transport internaliseres i kørselsomkostningerne. Hidtidige vurderinger typer på at størrelsesordenen af eksternalitetsomkostningerne for trængsel, uheld og støj er på hhv. 0,34 kr./km, 0,18 kr./km og 0,26 kr./km og i alt 0,78 kr./km for byområder og omkring en fjerdedel for landområder (Trafikministeriet, 2004). Eksternalitetsomkostninger for luftforurening er især drevet af partikler og NO x med hhv. 0,06 kr./km og 0,08 kr./km for byområder og omkring en tiendedel for partikler i landområder. Dette er baseret på enhedspriser (omkostninger pr. kg emission) og gennemsnitlige emissionsfaktorer for vejtrafikken med 0,044 g/km for PM 2.5 (udstødning og ikke-udstødning) og 1,0 g/km for NO x (Andersen et al. 2004, Jensen et al. 2008). De samlede eksternalitetsomkostninger er derfor i størrelsesordenen 0,92 kr./km, hvilket ville have betydelig trafikal effekt, hvis kørselsomkostninger i denne størrelsesorden blev pålagt trafikken. Ved WU QJVHOVUHJXOHULQJ sigtes på kørselsafgifter til at regulere trængselsproblemer, og man kan derfor nøjes med afgiftsbetaling for kørsel i trængselsområder og i myldretiderne. Den gennemsnitlige omkostning ved trængsel er omkring 0,34 kr./km (Trafikministeriet, 2004), men omkostningerne varierer meget over døgnet og er størst i myldretiderne. Trængselsomkostningerne er meget små for lave trafikniveauer, men stiger hurtigt, når trafikniveauet kommer over et vist niveau. For motorveje når de marginale omkostninger op til 2 kr./km på de mest belastede delstrækninger, mens de på belastede byveje kan komme helt op på 4-8 kr./km (Københavns Kommune et al., 2004). Kørselsomkostninger i denne størrelsesorden vil reducere myldretidstrafikken (Nielsen & Sørensen, 2008). )LQDQVLHULQJ: Her opkræves kørselsafgifter for at finansiere ny trafikinfrastruktur, som det allerede er sket for broerne over Storebælt og Øresund. Her optimeres priserne med henblik på at finansiere broen inden for en acceptabel tilbagebetalingstid, og der er også taget hensyn til konkurrencen med andre forbindelser. Km-priserne er her meget høje (over 10 kr./km for personbiler). Finansiering kan også være af alle trafikinfrastrukturinvesteringer, som så skal betales via kørselsafgifter. 16

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN

LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 16 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

hvad er effekten af miljøzoner for luftkvaliteten? Vurdering for København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg. Slutrapport

hvad er effekten af miljøzoner for luftkvaliteten? Vurdering for København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg. Slutrapport hvad er effekten af miljøzoner for luftkvaliteten? Vurdering for København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg. Slutrapport Faglig rapport fra DMU nr. 830 2011 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Miljøvurdering af fremskyndelse. på person- og varebiler. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Arbejdsrapport fra DMU nr.

Miljøvurdering af fremskyndelse. på person- og varebiler. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Arbejdsrapport fra DMU nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Arbejdsrapport fra DMU nr. 232, 2006 Miljøvurdering af fremskyndelse af partikelfiltre på person- og varebiler Luftkvalitet og befolkningseksponering for PM2.5

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ August 2004 PROJEKT TRÆNGSEL Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål 3 2 Projektorganisation og - finansiering 3 3 Trængselsbegrebet 4 4 Metoder til opgørelse af trængsel 6 5

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

af miljøzoner i Danmark Midtvejsrapport Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 748 2010

af miljøzoner i Danmark Midtvejsrapport Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 748 2010 LuFTkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Midtvejsrapport Faglig rapport fra DMU nr. 748 2010 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] LuFTkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark

Læs mere

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 - Af Anette Pittelkow, Anker Lohmann-Hansen, Harry Lahrmann, Jan Kildebogaard og Johan Nielsen. Keywords - dansk: kørselsafgifter, afgifter,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1903-1092 Fagfællebedømt 1

Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1903-1092 Fagfællebedømt 1 NO 2 virkemiddelkatalog - virkemidler til begrænsning af overskridelser af NO 2 grænseværdien for luftkvalitet i større danske byer Seniorforsker Steen Solvang Jensen og Seniorforsker Matthias Ketzel Danmarks

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Vejafgifter i København

Vejafgifter i København Polyteknisk Eksamensprojekt Vejafgifter i København - forbedring og optimering af systemvalg Skrevet af Lotte Brædder s011441 Marie Karen Larsen s011595 April 2007 Udarbejdet ved Center for Trafik og Transport,

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kørselsafgifter. en samfundsøkonomisk analyse. Maj 2006

Kørselsafgifter. en samfundsøkonomisk analyse. Maj 2006 06 Kørselsafgifter i København en samfundsøkonomisk analyse Maj 2006 06 Kørselsafgifter i København en samfundsøkonomisk analyse Maj 2006 Journal nr. 2002-1308-002 ISBN: 87-7992-043-8 Forfattere: Wrang,

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN

KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN Teknisk rapport Indholdsfortegnelse Del 1: Generelle notater 1. Indledning... 1 2. Analyse af hovedformål og systemkrav... 12 3. Geografiske afgrænsninger og forhold til nabokommuner...

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej 20. januar 2009 Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej Per Homann Jespersen og Martin Lidegaard Baggrund Igennem 40 år har det været diskuteret at anlægge en ny motorvej mellem København og

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Overordnede temaer DØRS er stærk og troværdig. Forpligter mht. dokumentation af anbefalinger

Læs mere

Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5. Landsdækkende Roadpricing

Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5. Landsdækkende Roadpricing Dato 19. september 2013 (tabel 4 og 6 revideret pr. 15. januar 2014) Arbejdsgruppen Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5 Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K www.trængselskommissionen.dk

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5. Landsdækkende Roadpricing

Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5. Landsdækkende Roadpricing Dato 19. september 2013 (tabel 4 og 6 revideret pr. 15. januar 2014) Arbejdsgruppen Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5 Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K www.trængselskommissionen.dk

Læs mere

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL Hvad er trængsel Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet i Københavnsområdet

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Trængsel og kørselsafgifter

Trængsel og kørselsafgifter Nr. 260 februar 2009 Trængsel og kørselsafgifter Satellitbaseret road pricing har lange udsigter. Men BroBizz- og andre teknologier er klar Her og nu: En automatisk betalingsring > Helhedsløsning: Kørselsafgifter

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Rapport 00-02: Scenarier for biltrafikken 1996-2020. Indholdsfortegnelse Side

Rapport 00-02: Scenarier for biltrafikken 1996-2020. Indholdsfortegnelse Side Rapport 00-02: Scenarier for biltrafikken 1996-2020 Indholdsfortegnelse Side Sammenfatning... 3 Summary... 11 1. Indledning, formål og metode... 21 1.1 Indledning... 21 1.2 Formål... 21 1.3 Metode og afgrænsning...

Læs mere

Niels Græsbøll Olesen. Trekantområdet Danmark

Niels Græsbøll Olesen. Trekantområdet Danmark Niels Græsbøll Olesen Trekantområdet Danmark Gennemførte analyser - i samarbejde med Hærvejsmotorvejskomiteen Trafikal analyse på baggrund af NIRAS rapport Trafikal opemering af linjeføringer og samfundsøkonomisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen.

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Decision Support and Decision Making in England Appraisal methods used yesterday, today and tomorrow Maj-Britt

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Konsekvensberegninger af vejafgiftssystemer i Hovedstadsområdet

Konsekvensberegninger af vejafgiftssystemer i Hovedstadsområdet Konsekvensberegninger af vejafgiftssystemer i Hovedstadsområdet Thomas Chr. Jensen Marie K. Anderson Hjalmar Christiansen Britt Z. Skougaard Niels Buus Kristensen September 2013 Konsekvensberegninger af

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Erhvervslivets mediationsdag Siemens A/S 2015 siemens.com/answers

Erhvervslivets mediationsdag Siemens A/S 2015 siemens.com/answers Siemens tilgang til tvistløsning siemens.com/answers En af Danmarks største teknologivirksomheder Etableret i Danmark i 1893 Ansatte 2014: ca. 7.200 Heraf ~1.500 ingeniører & R&D Omsætning 2014: DKK 26,1

Læs mere

Ændring af bilafgifter. Jørgen Jordal-Jørgensen og Anne Ohm COWI A/S

Ændring af bilafgifter. Jørgen Jordal-Jørgensen og Anne Ohm COWI A/S Ændring af bilafgifter Jørgen Jordal-Jørgensen og Anne Ohm COWI A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

Shortsea trafik og MoS programmet se fra et havneperspektiv.

Shortsea trafik og MoS programmet se fra et havneperspektiv. Esbjerg Havn Strategi: Intermodal transport Ro / Ro Lo / Lo Project cargo Export of Windturbines Offshore windfarms Offshore Oil & Gas Rig repair Base facillities Esbjerg Havn rute netværk Direkte forbindelse

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC.

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. DelebilFonden 28. november 2011 Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. Nærværende notat giver et overblik over udbredelsen

Læs mere

En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi

En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi Annette Christensen, Specialkonsulent, Trafikministeriet Henning L. Kristensen, Chefkonsulent, Carl Bro Peter Bønløkke, Stud.scient.pol., Trafikministeriet

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN

SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN TRÆNGSELSINDIKATORER er udgivet af COWI A/S GPS-data er stillet til rådighed af 3x34 Transport www.3x34.dk Design: COWI A/S

Læs mere

Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej

Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej Trekantområdet Danmark Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Trekantområdet Danmark Supplerende

Læs mere

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringer i april 2007 Rasmus Gravesen, projektleder Laura Vestergaard M.fl. Ændrede Trafikdage bilafgifter / 25. august

Læs mere

Klimavenlig transportbeskatning

Klimavenlig transportbeskatning 24. februar 2014 RAPPORT Personbiler er blevet billigere og mere energiøkonomiske i Danmark i de seneste år. Den samlede CO2-udledning fra personbiltrafikken er imidlertid ikke faldet, da de billigere

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

NOTAT. Arbejdsrapport Arbejdsgruppe 6 - Landsdækkende roadpricing. Trængselskommissionen

NOTAT. Arbejdsrapport Arbejdsgruppe 6 - Landsdækkende roadpricing. Trængselskommissionen 1 NOTAT Arbejdsrapport Arbejdsgruppe 6 - Landsdækkende roadpricing Dato J.nr. Trængselskommissionen har fået to opdrag af regeringen: 1. at fremlægge et katalog med forslag til reduktion af trængsel og

Læs mere

SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Metode 2

SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Metode 2 DANSKE HAVNE SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Metode

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 06-09-2011 Lærke Flader, Branchechef Dansk Elbil Alliance Agenda Skal Danmark være foregangsland eller udkantsland? Er der

Læs mere

SAMMENLIGNING AF NO 2 -MÅLINGER OG OSPM-BEREGNINGER FOR 10 GADESTRÆKNINGER I KØBENHAVN

SAMMENLIGNING AF NO 2 -MÅLINGER OG OSPM-BEREGNINGER FOR 10 GADESTRÆKNINGER I KØBENHAVN SAMMENLIGNING AF NO 2 -MÅLINGER OG OSPM-BEREGNINGER FOR 10 GADESTRÆKNINGER I KØBENHAVN Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 9 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner

Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner Samfundsøkonomiske eksternaliteter fra transporten i forbindelse med indkøb af dagligvarer Rapport Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data. Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen

Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data. Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen Indhold 1. Private leverandører af geodata sikrer roadpricing på tværs af grænser i EU 2. Hvor langt kom vi egentligt

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

LUFTFORURENING FRA MOBILE IKKE-VEJGÅENDE MASKINER I BYOMRÅDER

LUFTFORURENING FRA MOBILE IKKE-VEJGÅENDE MASKINER I BYOMRÅDER LUFTFORURENING FRA MOBILE IKKE-VEJGÅENDE MASKINER I BYOMRÅDER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 65 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Læs mere

KAPITEL II BILBESKATNING, ULYKKER OG MILJØ

KAPITEL II BILBESKATNING, ULYKKER OG MILJØ KAPITEL II BILBESKATNING, ULYKKER OG MILJØ II.1 Indledning Et velfungerende transportsystem centralt for samfundet Gener ved bilkørsel Forskellige afgifter på biler og kørsel Et velfungerende transportsystem

Læs mere