Road pricing, luftforurening og eksternalitetsomkostninger. Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Road pricing, luftforurening og eksternalitetsomkostninger. Faglig rapport fra DMU nr. 770 2010. Danmarks Miljøundersøgelser"

Transkript

1 Road pricing, luftforurening og eksternalitetsomkostninger Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET

2 [Tom side]

3 Road pricing, luftforurening og eksternalitetsomkostninger Faglig rapport fra DMU nr Steen Solvang Jensen Matthias Ketzel Mikael Skou Andersen Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET

4 'DWDEODG Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr Titel: Road pricing, luftforurening og eksternalitetsomkostninger Forfattere: Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Mikael Skou Andersen 2 Afdelinger: 1 Afdelingen for Atmosfærisk Miljø 2 Afdelingen for Systemanalyse Udgiver: URL: Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Udgivelsesår: June 2010 Redaktion afsluttet: April 2010 Faglig kommentering: Finansiel støtte: Bedes citeret: Lise Marie Frohn Miljøstyrelsen Jensen, S.S., Ketzel, M., & Andersen, M.S. 2010: Road pricing, luftforurening og eksternalitetsomkostninger. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 48 s. Faglig rapport fra DMU Nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Sammenfatning: Emneord: Layout: Forsidefoto: Rapporten bidrager til at styrke det faglige grundlag for at kunne reducere luftforureningens konsekvenser for folkesundheden igennem den måde som prisstrukturen for road pricing indrettes på. Der er gennemført en analyse af, hvordan prisstrukturen kan differentieres i sted og tid, således at prisstrukturen afspejler luftkvalitet, befolkningseksponering og eksternalitetsomkostninger i forskellige geografiske områder (forskellige bystørrelser og landområder) og over døgnet (myldretid kontra udenfor myldretid). Road pricing, trafik, sundhed, luftkvalitet, eksternalitetsomkostninger. Majbritt Pedersen-Ulrich Britta Munter ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 49 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmeside

5 ,QGKROG )RURUG 6DPPHQIDWQLQJ 6XPPDU\LQ(QJOLVK,QGOHGQLQJ 5RDGSULFLQJRJOXIWIRUXUHQLQJ 2.1 Road pricing Forskellige formål med road pricing 15 7UDILNDOHHIIHNWHUDIURDGSULFLQJ 3.1 Metode Danske større projekter og udredninger Trafikale effekter 19 *HRJUDILVNRJWLGVOLJYDULDWLRQDIOXIWNYDOLWHWVRPSHMOHP UNHIRU SULVVWUXNWXUIRUURDGSULFLQJ 4.1 Effekter for luftforureningen af forventet trafikal effekt af road pricing Geografisk variation af emission, luftkvalitet og befolkningseksponering 25 *HRJUDILVNHIRUVNHOOHLGHHNVWHUQHRPNRVWQLQJHUYHG OXIWIRUXUHQLQJ 5.1 Indledning Eksterne omkostninger ved luftforurening EVA: et modelsystem til vurdering af eksterne omkostninger ved luftforurening 39 5HIHUHQFHU

6 4 (tom side)

7 )RURUG Projektets hovedformål er at styrke det faglige grundlag for at kunne reducere luftforureningens konsekvenser for folkesundheden igennem den måde som prisstrukturen for road pricing indrettes på. Et delformål er at analysere, hvordan prisstrukturen kan differentieres i sted og tid, således at prisstrukturen afspejler luftkvalitet, befolkningseksponering og eksternalitetsomkostninger i forskellige geografiske områder (forskellige bystørrelser og landområder) og over døgnet (myldretid kontra udenfor myldretid). Et andet delformål er, at vurdere hvilke trafikale effekter og deraf afledte effekter for luftforureningen, som kan forventes af de hidtidige skitserede prisniveauer for road pricing. Rapporten er således et forsøg på at give nogle pejlemærker for prisstrukturen i et fremtidigt road pricing system, hvis denne skulle afspejle den sundhedsskadelige luftforurening. Baggrunden herfor er at Regeringen i 2008 i rapporten Bæredygtig transport bedre infrastruktur annoncerede et lovforslag i om road pricing. I denne rapport forventes road pricing at omfatte lastbiler fra 2011 og personbiler fra 2015, dog således at indførelsen vil ske over en årrække for personbiler. Der er endnu ikke taget endelig beslutning om, hvornår road pricing skal indføres. Kørselsafgifterne vil formentlig blive baseret på et satellitbaseret GPS-system med en enhed i den enkelte bil, der måler præcist, hvor, og hvor langt, bilen kører, således at afgiften kan afregnes per kørt kilometer og evt. yderligere differentieres i tid. I denne rapport forstås road pricing i ovenstående betydning. Danmarks Miljøundersøgelser under Aarhus Universitet har gennemført projektet med finansiel støtte fra Miljøstyrelsen. Projektet har været ledet af en styregruppe med følgende medlemmer: Charlotte von Hessberg, Miljøstyrelsen (forkvinde) Brian Kristensen, Miljøstyrelsen Jan Tjeerd Boom, Miljøstyrelsen Steen Solvang Jensen, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Matthias Ketzel, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Mikael Skou Andersen, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 5

8 6DPPHQIDWQLQJ %DJJUXQGRJIRUPnO Projektets hovedformål er at styrke det faglige grundlag for at kunne reducere luftforureningens konsekvenser for folkesundheden igennem den måde som prisstrukturen for road pricing indrettes på. Der er derfor gennemført en analysere af, hvordan prisstrukturen kan differentieres i sted og tid, således at prisstrukturen afspejler luftkvalitet, befolkningseksponering og eksternalitetsomkostninger i forskellige geografiske områder (forskellige bystørrelser og landområder) og over døgnet (myldretid kontra udenfor myldretid). Et delformål har desuden været, at vurdere hvilke trafikale effekter og deraf afledte effekter for luftforureningen, som kan forventes af de hidtidige skitserede prisniveauer for road pricing. Rapporten er således et forsøg på at give nogle pejlemærker for prisstrukturen i et fremtidigt road pricing system, hvis denne skulle afspejle den sundhedsskadelige luftforurening. Baggrunden herfor er at Regeringen i 2008 i rapporten Bæredygtig transport bedre infrastruktur annoncerede et lovforslag i om road pricing. Road pricing forventes at omfatte lastbiler fra 2011 og personbiler fra 2015, dog således at indførelsen vil ske over en årrække for personbiler. Der er endnu ikke taget endelig beslutning om, hvornår road pricing skal indføres. Kørselsafgifterne forventes at blive baseret på et satellitbaseret GPS-system med en enhed i den enkelte bil, der måler præcist, hvor, og hvor langt, bilen kører, således at afgiften kan afregnes per kørt kilometer og evt. yderligere differentieres i tid. I denne rapport forstås road pricing i ovenstående betydning. Der kan være forskellige formål med kørselsafgifter: Afgiftsomlægning, miljøregulering, trængselsregulering og finansiering: Denne rapport fokuserer på miljøregulering ud fra en luftforureningssynsvinkel. 8QGHUV JHOVHQ For det første er der gennemført en litteraturgennemgang af de forventede trafikale effekter af road pricing baseret på eksisterende danske studier samt en vurdering af hvilken betydning det har for luftforureningen. De trafikale effekter, som påvirker luftforureningen er undersøgt dvs. trafikmængde, køretøjssammensætning, og hastighed. For det andet er der gennemført en analyse af den geografiske og tidslige variation af luftkvalitet som pejlemærke for prisstrukturen for road pricing. Analysen omhandler emission, luftkvalitet og befolkningseksponering, og beskriver, hvordan de varierer geografisk med bystørrelser illustreret med kort og statistiske analyser. Dette bidrager til at give en ide om, hvad den relative forskel skulle være mellem kørselsafgifter i byer og på landet, hvis luftkvalitet og befolkningseksponering lægges til grund for prissætning. 6

9 For det tredje analyseres eksternalitetsomkostninger for luftforurening som pejlemærke for prisstruktur for road pricing. Der foretages en vurdering af den geografiske variation i eksternalitetsomkostningerne ved luftforurening baseret på tidligere beregnede enhedsomkostninger, som illustrerer de miljøøkonomiske omkostninger afhængig af bystørrelse/- landområder og afhængig af køretøjsgruppe. +RYHGNRQNOXVLRQHU 7UDILNDOHHIIHNWHUDIURDGSULFLQJ Litteraturgennemgangen viste, at den forventede trafikale effekt af road pricing afhænger af størrelsen af kørselsafgiften, og at trafikarbejdet reduceres med 7-13% med de foreslåede kørselsafgifter. Road pricing begrænser særligt personbiltrafikken, og har mindre effekt på vare og lastbiltrafikken. Et enkelt studie har modelleret den trafikale effekt af trængselsafgifter, hvor trafikken reduceres med hhv. 12% og 5,5% i morgen- og eftermiddagsmyldretiderne, og dermed 7,8% over hele perioden. Studierne har ikke rapporteret om effekten for hastigheden, men den vurderes at være beskeden bortset fra at hastigheden kan hæves i myldretiderne i områder med trængsel. Effekter for luftforureningen af forventede trafikale effekter af road pricing. Luftforureningen vil blive reduceret såfremt trafikmængden reduceres. Køretøjssammensætningen har også betydning for luftforurening, idet fx tunge køretøjer (lastbiler og busser) forurener mere pr. kørt km end lette køretøjer (person- og varebiler). Da road pricing primært påvirker personbiltrafikken betyder dette at effekten på luftkvaliteten ikke slår så stærkt igennem. Rejsehastigheden har også betydning for luftforureningen, idet lave hastigheder med fx stop-and-go trafik giver høje emissioner, ligesom høje hastigheder gør. De mindste emissioner pr. kørt km er ved hastigheder på km/t. Stillestående køtrafik, hvor motorerne er i tomgang, og stop-and-go trafik giver høje emissioner pr. kørt km. Såfremt road pricing kan bidrage til at reducere disse typer trafiksituationer vil det have en positiv effekt for luftforureningen lokalt. Der er kun et studie, som har undersøgt effekten for luftkvaliteten af road pricing. Dette studie havde til formål at belyse effekten for antallet af overskridelser af NO 2 grænseværdien for luftkvalitet i 2010, hvor grænseværdien for årsmiddelværdien er 40 µg/m 3. Trafikarbejdet blev reduceret med 11,7% for København og Frederiksberg kommuner, og antallet af overskridelser af NO 2 grænseværdien blev reduceret fra 80 til 58 ud af 138 undersøgte trafikerede gader i København. Da road pricing tidligst vil blive introduceret fra 2015 for personbiler vil det ikke på kort sigt bidrage til at overholde NO 2 grænseværdierne. I nærværende projekt er betydningen for luftkvaliteten af de forventede trafikale effekter også beregnet for en konkret trafikeret gade i København (Jagtvej) under to forskellige antagelser. I det første scenarium er det antaget at hele trafikken reduceres med 10%, hvilket er opnået ved at reducere personbiltrafikken med 12,7%. I det andet scenarium er det antaget, at trafikken reduceres med hhv. 12% og 5,5% i morgen- og efter- 7

10 middagsmyldretiderne, hvilket ligeledes er opnået ved kun at reducere personbiltrafikken med hhv. 15,6% og 6,4%. Det svarer til en samlet reduktion over hele døgnet på omkring 7,8%. I begge tilfælde sker der kun mindre reduktioner i gadekoncentrationen, hvor den maksimale reduktion er på 3% for NO 2 koncentrationen. Den beskedne reduktion skyldes, at personbiltrafikken kun udgør en del af den samlede NO x emission fra trafikken, og at langtransporteret NO 2 også bidrager til koncentrationsniveauet i gaden. Der ser således ikke ud til at være større gevinster for luftkvaliteten ved at forskyde trafikken væk fra myldretiderne i situationer, hvor der ikke er trængselsproblemer. *HRJUDILVN YDULDWLRQ DI HPLVVLRQ OXIWNYDOLWHW RJ EHIRONQLQJVHNVSRQHULQJ Den generelle tendens for trafikemission, luftkvalitet i bybaggrund og befolkningseksponering er, at disse stiger med stigende bystørrelse. Dog er det sådan, at København skiller sig markant ud fra de øvrige byer ved at have væsentligt højere niveauer end de øvrige byer. Endvidere er det en generel tendens, at der er en mellemgruppe af byer, som er relativ ens hvad angår befolkningstæthed, emission, luftkvalitet og befolkningseksponering. *HRJUDILVNH IRUVNHOOH L GH HNVWHUQH RPNRVWQLQJHU YHG OXIWIRUXUHQLQJ De eksterne omkostninger ved luftforureningen (ekskl. CO 2) pr. kørt kilometer er estimeret på grundlag af de nye atmosfæriske modelleringer af vejtrafikkens emissioner fra CEEH (Centre for Energy, Environment and Health). Beregningerne er baseret på den atmosfæriske modellering i EVA-systemet (Economic Evaluation of Air Pollution), som er DMU s integrerede model for økonomisk værdisætning af luftforurening, samt på modellering for København med spredningsmodellen UBM (Urban Background Model). Sundhedseffekterne er baseret på de vurderinger vedrørende tab af leveår ved luftforurening mv. som sagkyndige har afgivet i et fælles ministerielt udvalgsarbejde. Dokumentationen for beregningspriserne for de enkelte sundhedseffekter har DMU publiceret i Faglig Rapport nr. 507 og som grundlag for beregningerne i nærværende rapport er anvendt opdateringen til 2006-priser. De geografiske forskelle i de eksterne omkostninger for vejtrafikken er ved en gennemsnitlig betragtning beherskede, idet de udgør ca øre per kilometer for København-Frederiksberg og ca øre per kilometer for det øvrige Danmark. Bag ved disse gennemsnitstal gemmer der sig dog markante forskelle mellem forskellige typer af køretøjer. Ikke overraskende er de eksterne omkostninger størst for busser og lastbiler ved kørsel i København- Frederiksberg. De mindste eksterne omkostninger ved luftforureningen er fundet for personbilers kørsel på landet. De nævnte yderpunkter bevæger sig fra ca. 1,30 kr./km og ned til ca. 4 øre/km. 3URMHNWUHVXOWDWHU Emission, luftkvalitet og befolkningseksponering er relateret til nedenstående bystørrelser. Transportministeriets Transportvaneundersøgelse (TU) inddeler forskellige bystørrelser i forskellige TU-klasser, som også er vist i tabel 1, da de eksterne omkostninger bl.a. er relateret hertil. 8

11 7DEHO Danske byer inddelt i klasser efter indbyggertal %\NODVVH,QGE\JJHUH (NVHPSOHU 9 > København inkl. Frederiksberg (TU1-klasse) Aarhus (TU3-klasse) Odense, Aalborg (TU3-klasse) Esbjerg, Randers, Kolding, Gladsaxe (TU4-klasse) Vejle, Horsens, Roskilde, Ballerup, Greve, Rungsted (TU4-klasse) Køge, Søllerød, Køge, Holstebro, Viborg, Silkeborg (TU4-klasse) Herning, Frederikshavn, Hillerød, Holbæk (TU4-klasse) Billund, Lemvig, Ribe, Hundested, Gilleleje (TU4-klasse) Gedser, Hvide Sande, Skørping, Rødby, Stege (TU5 og TU6) Befolkningseksponeringen kunne være en indikator, som kunne bruges som pejlemærke for graduering af kørselsafgifter i forhold til bystørrelse, se figur 1. Hvis byer under indbyggere og landområder blev sat til 1, skulle byer være omkring 2, og byer mellem være 3-4, byer skulle være 5, og byer over skulle være 17. %R[SORWV12 HNVSRQHULQJ P J Q R U V H S J U LQ H Q R S V N H %\VW UUHOVH )LJXU Befolkningseksponering for NO 2 bybaggrund (person µg/m 3 ) afhængig af bystørrelse (klasse 1-9, se tabel 1). Box-whisker plottet viser minimum (blå prik) og maksimum (blå prik), boksen viser den nedre kvartil (25-percentil), median (samt gennemsnit som kryds) samt øvre kvartil (75-percentil), med streger er endvidere vist 1,5 gange forskellen mellem nedre og øvre kvartil lagt til øvre kvartal og fratrukket nedre kvartal (data uden for dette område betragtes som outliers). Tabel 2 og 3 rummer en oversigt over de beregnede eksterne omkostninger for vejtrafikkens luftforurening (ekskl. klimapåvirkning) per kørt kilometer for forskellige køretøjskategorier og for forskellige land-by kategorier. 9

12 7DEHO Eksterne omkostninger (DKK/km) ved vejtrafikkens luftforurening per kørt kilometer ekskl. CO 2 (2006-priser). /DQG 78 0LQGUHE\ 78 Personbil - benzin 0,04 0,06 - diesel 0,04 0,10 Bus (diesel) 0,52 0,80 Varebil (benzin) 0,08 0,10 Varebil (diesel) 0,08 0,17 Lastbil (diesel) 0,43 0,61 6WRUE\ 78.%+ 0,09 0,25 1,31 0,14 0,41 1,09 Vægtet gennemsnit 0,08 0,12 0,22 7DEHOMotorvej: Eksterne omkostninger (DKK/km) ved vejtrafikkens luftforurening per kørt kilometer ekskl. CO 2 (2006-priser). /DQG 78 0RWRUYHM 0LQGUHE\ 78 0RWRUYHM 6WRUE\ 78.%+ 0RWRUYHM Personbil - benzin - diesel Bus (diesel) Varebil (benzin) Varebil (diesel) Lastbil (diesel) 0,06 0,06 0,44 0,08 0,09 0,38 0,06 0,07 0,48 0,09 0,11 0,43 0,08 0,17 0,77 0,12 0,28 0,73 Vægtet gennemsnit 0,09 0,10 0,16 10

13 6XPPDU\LQ(QJOLVK %DFNJURXQGDQGREMHFWLYHV The objective of this assessment is to improve the foundation for decision-making about introduction of a road pricing system that aims to reduce the health impacts and social costs of traffic-related air pollution. The analysis focuses on how road emissions, air quality, population exposure, and social costs of air pollution depend on geography (different city sizes and rural areas) and time of the day (rush hours versus non-rush hours). A review of Danish studies related to road pricing has also been carried out to assess the expected effect of road pricing on traffic performance (km travelled), vehicle composition and speed that are factors affecting air pollution. In 2008 the Danish government decided to introduce road pricing based on km-charging combined with reductions in other taxes on vehicles (registration tax and owner tax). The km-based charge will be based on GPS (Global Positioning System). The goal is that road pricing for heavyduty vehicles should be introduced from 2011 and for passenger cars from 2015 with a gradual introduction for passenger cars. The final decision about when to introduce road pricing has not yet been made. 5HVXOWV ([SHFWHGUHGXFWLRQVLQWUDIILF A literature review showed that the impact of road pricing on km travelled depends on the level of the km-based charge and reductions in km travelled of 7-13% may be expected. Road pricing mainly affects passenger cars and has less effect on commercial vehicles (light-duty and heavy-duty vehicles). One study assessed the impact of road pricing targeting congestion. This study showed that morning and afternoon rush hour traffic was reduced by 12% and 5.5%, respectively, with an overall reduction of 7.8%. Some studies only looked into the effect of km charging while others assumed km charging in combination with lowering of e.g. the registration tax on new vehicles. Combinations with a low km charge may actually increase km travelled.,psdfwvrqdlutxdolw\ One study has examined the impact on road pricing on air quality levels in Copenhagen. The expected reduction in km travelled was 11.7% and this reduced the number of exceedances of the air quality limit value for NO 2RI JP 3 in 2010 from 80 to 58 exceedances out of 138 busy streets examined. To illustrate the impact of congestion charging two scenario examples were calculated for a single busy street in Copenhagen (Jagtvej). In the first scenario it was assumed that km travelled was reduced by 10% as a result of reduction alone in passenger cars with 12.7%. In the second scenario it was assumed that km travelled during morning and afternoon rush hours was reduced by 12% and 5.5%, respectively, 11

14 achieved with a reduction in passenger cars of 15.6% and 6.4%, respectively. This corresponds to a reduction in km travelled of 7.8%. For both scenarios the reductions in street NO 2 concentrations were less than 3%. The reason why the reduction in street concentrations is modest is due to the fact that the emission contribution from passenger cars is relatively small compared to heavy-duty vehicles, and the urban background concentration is also affected by the regional contribution that is unchanged. *HRJUDSKLFYDULDWLRQLQHPLVVLRQVDLUTXDOLW\DQGSRSXODWLRQH[SRVXUH The analysis of the geographic distribution of road emissions, urban background concentrations, and population exposure showed that they increase with increasing city size. Copenhagen has significantly higher levels compared to other Danish cities. However, there is also a middle group of cities that are similar concerning emissions, population density, air quality and population exposure. *HRJUDSKLFYDULDWLRQLQVRFLDOFRVWVRIDLUSROOXWLRQ The social costs of air pollution (excl. CO 2) per km travelled has been estimated based on air quality modelling of road emissions from the CEEH project (Centre for Energy, Environment and Health). Calculations are based on the air quality modelling in the EVA-system (Economic Evaluation of Air Pollution). The EVA-system is NERI s integrated model for estimation of social costs of air pollution. It includes regional as well as local scale air quality modelling. Estimation of health impacts is, among others, based on years lost due to air pollution. The documentation of the method can be found in the NERI Technical report No The geographical variation of social costs of traffic-related air pollution is on average modest as the social costs are approx DDK per km in Copenhagen and approx DDK per km for the rest of Denmark. The variation of social costs of air pollution is large among the different vehicle categories. The highest social costs are for buses and trucks in Copenhagen (about 1.30 DDK/km) and the least social costs are for diesel-powered passenger cars driving in the country side (0.04 DDK/km). In Table 1 the estimated social costs of air pollution (excl. CO 2) are summarised for road traffic per km travelled for different vehicle categories and for different city-country side categories. 7DEOH Social costs (DKK/km) of air pollution from road traffic per kilometre (2006- prices). Passenger cars - petrol - diesel Buses (diesel) Vans (petrol) Vans (diesel) Trucks (diesel) &RXQWU\VLGH PDOOHUFLWLHV LQK /DUJHFLW\ &RSHQKDJHQ Weighted average

15 ,QGOHGQLQJ )RUPnO Projektets hovedformål er at styrke det faglige grundlag for at kunne reducere luftforureningens konsekvenser for folkesundheden igennem den måde som prisstrukturen for road pricing indrettes på. Der er derfor gennemført en analysere af, hvordan prisstrukturen kan differentieres i sted og tid, således at prisstrukturen afspejler luftkvalitet, befolkningseksponering og eksternalitetsomkostninger i forskellige geografiske områder (forskellige bystørrelser og landområder) og over døgnet (myldretid kontra udenfor myldretid). Et delformål har desuden været, at vurdere hvilke trafikale effekter og deraf afledte effekter for luftforureningen, som kan forventes af de hidtidige skitserede prisniveauer for road pricing. Denne viden vil kunne bruges til at fremme hensynet til reduktion af sundhedsskadelig luftforurening i fastlæggelse af den fremtidige prisstruktur i forbindelse med det forestående lovgivningsarbejde om indførelse af road pricing, og det vil også på sigt kunne medvirke til at sikre at Danmark overholder grænseværdier for luftkvalitet herunder deres eventuelle skærpelse i fremtiden (Regeringen 2008b). %DJJUXQG Regeringen har i 2008 i rapporten Bæredygtig transport bedre infrastruktur annonceret et lovforslag i om road pricing (Regeringen 2008a). Road pricing forventes at omfatte lastbiler fra 2011 og personbiler fra 2015, dog således at indførelsen vil ske over en årrække for personbiler. Der er endnu ikke taget endelig beslutning om, hvornår road pricing skal indføres. Kørselsafgifterne vil blive baseret på et satellitbaseret GPS-system med en enhed i den enkelte bil, der måler præcist, hvor, og hvor langt, bilen kører, således at afgiften kan afregnes per kørt kilometer og evt. yderligere differentieres i tid. Indførelsen af kørselsafgiften vil ske som led i en omlægning af den samlede bilbeskatning inden for rammerne af skattestoppet. Indførelsen af kørselsafgiften skal derfor ledsages af en modsvarende nedsættelse af registreringsafgiften. Nedsættelsen af registreringsafgiften i forbindelse med omlægningen skal styrke tilskyndelsen til at vælge en energiøkonomisk bil. Derudover er et andet formål, at road pricing skal reducere trængsel især i og omkring de store byer. Omlægningen skal gælde alle veje og samtidig anvendes til at regulere trængsel i de områder, hvor denne udgør et problem, og hvor den kollektive trafik er tilstrækkeligt veludbygget. Ved at lade kørselsafgiften variere i forhold til tid og sted vil det være muligt at reducere trængslen i myldretiden og på de mest belastede vejstrækninger. Det vil ikke mindst få effekt i de største byer, hvor kørselsafgifter vil mindske støj og luftforurening. Samtidig skal det være billigere at køre på steder, hvor der er plads på vejene. 13

16 I det hidtidige forsknings- og udredningsarbejde har der været fokuseret mest på trængselsproblematikken, trafikale effekter, brugeradfærd og accept, teknologi mv. mens de afledte miljømæssige effekter har været svagere belyst, og sammenhængen mellem en differentieret prisstruktur i tid og sted, som instrument for reduktion af sundhedsskadelig luftforurening har ikke været analyseret tidligere. 5DSSRUWHQVRSE\JQLQJ Kaptiel 1 Road pricing og luftforurening beskriver kortfattet fire forskellige hovedformål som kørselsafgifter kan have (afgiftsomlægning, miljøregulering, trængselsregulering, og finansiering) og de forhold, som er vigtige i forhold til luftforureningen (ændringer i bilparken, trafikarbejdet, køretøjsgrupper, og hastigheden). Kapitel 2 Trafikale effekter af road pricing beskriver resultaterne af et litteraturreview af forventede trafikale effekter af road pricing baseret på en oversigt over eksisterende danske studier om road pricing og trafikale effekter. I kapitel 3 Geografisk og tidslig variation af luftkvalitet som pejlemærke for prisstruktur for road pricing vurderes de afledte effekter for luftforureningen af de trafikale effekter beskrevet i kapitel 2. Endvidere illustreres, hvordan emission, luftkvalitet og befolkningseksponering varierer geografisk med hensyn til bystørrelse og i forhold til landområder. Dette sker gennem kort og statistiske analyser. Dette bidrager til at give en ide om, hvad den relative forskel skulle være mellem kørselsafgifter i byer og på landet, hvis luftkvalitet og befolkningseksponering lægges til grund for prissætning. Kapitel 4 Eksternalitetsomkostninger for luftforurening som pejlemærke for prisstruktur for road pricing giver en vurdering af den geografiske variation i eksternalitetsomkostningerne ved luftforurening baseret på tidligere beregnede enhedsomkostninger, som vil illustrere de miljøøkonomiske omkostninger afhængig af bystørrelse/landområder. Endvidere gives en kort beskrivelse af økonomiske virkemidler i forhold til de forskellige eksternaliteter i forhold til trafikken (trængsel, klima, luftforurening, ulykker, støj mv.). 14

17 5RDGSULFLQJRJOXIWIRUXUHQLQJ 5RDGSULFLQJ I litteraturen anvendes ord som road pricing, kørselsafgift, vejafgift, vejbenyttelsesafgift, bompenge, trængselsafgift. I denne rapport forstås road pricing, som et system, hvor køretøjerne betaler for den faktiske kørte strækning dvs. et km-baseret system, da det er et sådant system, som Regeringen i 2008 har beskrevet i rapporten Bæredygtig transport bedre infrastruktur. Dette er i modsætning til bompenge, hvor der betales for at passere en bomstation (fx Storebæltbroen og Øresundsbroen) eller en betalingsring for et afgrænset geografisk område (fx Stockholm eller London) eller betaling for benyttelse af vejnettet, hvor betaling er baseret på steder for indkørsel og udkørsel til vejnettet (fx franske og italienske motorveje). Der er endnu ikke noget land i verden som har implementeret et kmbaseret road pricing system for personbiler, men den hollandske regering var den første til at annoncere at den ønskede et sådant system. I Tyskland er der et km-baseret system for opkrævning af kørselsafgifter for lastbiler fra 12 tons på motorveje og andre større veje, som også kan opkræves automatisk via en GPS enhed i køretøjet ( MAUT ) (http://tollcollect.de). Road pricing vil være adfærdsregulerende. Der kan ske ændringer i selve bilvalget og i kørslen. Bilvalget kan fx påvirkes således at der kommer flere energieffektive biler, hvis registreringsafgiften og kørselsafgiften differentieres med dette formål for øje. De trafikale konsekvenser af road pricing afhænger af, hvilket geografisk område afgiften opkræves for, hvor høj den er, og for hvilke tidsperioder den opkræves for. Da der ikke eksisterer erfaringer med km-baseret road pricing for person- og varebiler, og der kun eksisterer erfaringer fra Tyskland med store lastbiler på udvalgte veje, er alle forsøg på at kvantificere konsekvenserne af road pricing baseret på en eller anden form for modelberegninger eller forsøg. )RUVNHOOLJHIRUPnOPHGURDGSULFLQJ Transportrådet udgav i 2001 en rapport, hvor fire forskellige hovedformål med kørselsafgifter blev belyst. $IJLIWVRPO JQLQJBilbeskatning omlægges til beskatning af forbrug frem for beskatning af at eje eller erhverve et køretøj. Der indføres et landsdækkende kørselsafgiftssystem hvor kørselsafgifterne afløser registreringsafgiften og den grønne ejerafgift. 0LOM UHJXOHULQJ: Her er sigtet at regulere miljøproblemerne både på landsplan og lokalt. Der opkræves en afgift per kilometer på landsplan som afspejler den globale/nationale miljøbelastning ved kørslen, og lokale tillægsafgifter som afspejler lokale miljøproblemer såsom støj og luftforurening. 7U QJVHOVUHJXOHULQJ: Her sigter kørselsafgifter mod at regulere trængselsproblemer og man kan derfor nøjes med afgiftsbetaling 15

18 for kørsel i områder med trængsel og i myldretiderne. )LQDQVLHULQJ: Her opkræves kørselsafgifter for at finansiere ny eller eksisterende trafikinfrastruktur. (Transportrådet, 2001). Der kan forventes forskellige trafikale konsekvenser af disse forskellige typer af kørselsafgifter. Ved DIJLIWVRPO JQLQJ er den overordnede idé med km-baserede kørselsafgifter at øge de variable kørselsomkostninger for derigennem at give et incitament til mindre kørsel, samtidig med at de faste kørselsomkostninger reduceres. Dette gøres typisk på en måde, således at det er udgiftsneutralt for bilisterne (jævnfør skattestoppet) eller provenuneutralt for statskassen. Km-baserede kørselsafgifter i forbindelse med afgiftsomlægning vil alt andet lige medføre mindre kørsel, men modvirkes af billigere og dermed flere biler, som alt andet lige, vil give mere kørsel. Den samlede trafikale nettoeffekt kan både være negativ og positiv, afhængig af hvordan afgifterne skrues sammen (Miljøstyrelsen, 2007). Ved PLOM UHJXOHULQJ er ideen at eksternalitetsomkostningerne (luftforurening, støj, ulykker mv.) ved transport internaliseres i kørselsomkostningerne. Hidtidige vurderinger typer på at størrelsesordenen af eksternalitetsomkostningerne for trængsel, uheld og støj er på hhv. 0,34 kr./km, 0,18 kr./km og 0,26 kr./km og i alt 0,78 kr./km for byområder og omkring en fjerdedel for landområder (Trafikministeriet, 2004). Eksternalitetsomkostninger for luftforurening er især drevet af partikler og NO x med hhv. 0,06 kr./km og 0,08 kr./km for byområder og omkring en tiendedel for partikler i landområder. Dette er baseret på enhedspriser (omkostninger pr. kg emission) og gennemsnitlige emissionsfaktorer for vejtrafikken med 0,044 g/km for PM 2.5 (udstødning og ikke-udstødning) og 1,0 g/km for NO x (Andersen et al. 2004, Jensen et al. 2008). De samlede eksternalitetsomkostninger er derfor i størrelsesordenen 0,92 kr./km, hvilket ville have betydelig trafikal effekt, hvis kørselsomkostninger i denne størrelsesorden blev pålagt trafikken. Ved WU QJVHOVUHJXOHULQJ sigtes på kørselsafgifter til at regulere trængselsproblemer, og man kan derfor nøjes med afgiftsbetaling for kørsel i trængselsområder og i myldretiderne. Den gennemsnitlige omkostning ved trængsel er omkring 0,34 kr./km (Trafikministeriet, 2004), men omkostningerne varierer meget over døgnet og er størst i myldretiderne. Trængselsomkostningerne er meget små for lave trafikniveauer, men stiger hurtigt, når trafikniveauet kommer over et vist niveau. For motorveje når de marginale omkostninger op til 2 kr./km på de mest belastede delstrækninger, mens de på belastede byveje kan komme helt op på 4-8 kr./km (Københavns Kommune et al., 2004). Kørselsomkostninger i denne størrelsesorden vil reducere myldretidstrafikken (Nielsen & Sørensen, 2008). )LQDQVLHULQJ: Her opkræves kørselsafgifter for at finansiere ny trafikinfrastruktur, som det allerede er sket for broerne over Storebælt og Øresund. Her optimeres priserne med henblik på at finansiere broen inden for en acceptabel tilbagebetalingstid, og der er også taget hensyn til konkurrencen med andre forbindelser. Km-priserne er her meget høje (over 10 kr./km for personbiler). Finansiering kan også være af alle trafikinfrastrukturinvesteringer, som så skal betales via kørselsafgifter. 16

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter Jacob Høj Tetraplan A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jacob Klenø Nøjgaard, Peter Wåhlin Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Afdelingen for Atmosfærisk Miljø Aarhus Universitet

Læs mere

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Luftkvalitet i København i forhold til grænseværdier Virkemidler til nedbringelse af trafikforureningen Luftkvalitet

Læs mere

LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN

LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 16 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer

Læs mere

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren?

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København

Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Ruwim Berkowicz 1, Finn Palmgren 1, Susanne Krawack og Jacob Høj 2 Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

hvad er effekten af miljøzoner for luftkvaliteten? Vurdering for København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg. Slutrapport

hvad er effekten af miljøzoner for luftkvaliteten? Vurdering for København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg. Slutrapport hvad er effekten af miljøzoner for luftkvaliteten? Vurdering for København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg. Slutrapport Faglig rapport fra DMU nr. 830 2011 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Vi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014

Vi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014 Vi har teknikken klar til roadpricing Jespersen, Per Homann Published in: Altinget Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Jespersen, P.

Læs mere

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning

Læs mere

Miljøvurdering af fremskyndelse. på person- og varebiler. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Arbejdsrapport fra DMU nr.

Miljøvurdering af fremskyndelse. på person- og varebiler. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Arbejdsrapport fra DMU nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Arbejdsrapport fra DMU nr. 232, 2006 Miljøvurdering af fremskyndelse af partikelfiltre på person- og varebiler Luftkvalitet og befolkningseksponering for PM2.5

Læs mere

Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing

Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing transport (/transport) Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing DEBAT 19. august 2014 kl. 3:15 0 kommentarer TRANSPORTDEBATTEN: Det vil tage ca. seks år at etablere det juridiske og organisatoriske

Læs mere

REN-LUFTZONE I KØBENHAVN OG SPAREDE EKSTERNE OMKOSTNINGER VED SUNDHEDSSKADELIG LUFTFORURENING

REN-LUFTZONE I KØBENHAVN OG SPAREDE EKSTERNE OMKOSTNINGER VED SUNDHEDSSKADELIG LUFTFORURENING REN-LUFTZONE I KØBENHAVN OG SPAREDE EKSTERNE OMKOSTNINGER VED SUNDHEDSSKADELIG LUFTFORURENING Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 58 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne

Kørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne er ikke nødvendigvis grønne Modelanalyse af en afgiftsomlægning bestående af Sænkning af registreringsafgiften Indførsel af en kørselsafgift Mogens Fosgerau Thomas C. Jensen Disposition Baggrund Model

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

3. Trafik og fremkommelighed

3. Trafik og fremkommelighed 3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)

Læs mere

Trængsel er spild af tid

Trængsel er spild af tid Trængsel er spild af tid Michael Knørr Skov Urban Planning and Transport 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

LUFTKVALITETSVURDERING AF REN-LUFTZONE I KØBENHAVN

LUFTKVALITETSVURDERING AF REN-LUFTZONE I KØBENHAVN LUFTKVALITETSVURDERING AF REN-LUFTZONE I KØBENHAVN Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 25 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side]

Læs mere

NO 2 virkemiddelkatalog

NO 2 virkemiddelkatalog NO 2 virkemiddelkatalog - virkemidler til begrænsning af overskridelser af NO 2 grænseværdien for luftkvalitet i større byer Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter

Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter v/ Adm. direktør Erik Østergaard, DTL TØF: Road Pricing og Kørselsafgifter 10. november 2011 Hvorfor kørselsafgifter? TØF: Road Pricing og Kørselsafgifter 2 10/11-2011

Læs mere

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode Miljøzoner, partikler og sundhed Af Henrik Køster og Mads Paabøl Jensen, COWI, Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, DMU, Pia Berring, Miljøstyrelsen 1. Baggrund og formål I de seneste år er der kommet øget

Læs mere

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening

Læs mere

Begrænsning af luftforurening fra trafik: Hvor langt kommer vi med kommunale virkemidler?

Begrænsning af luftforurening fra trafik: Hvor langt kommer vi med kommunale virkemidler? Begrænsning af luftforurening fra trafik: Hvor langt kommer vi med kommunale virkemidler? Miljøsagsbehandler Birte Busch Thomsen, Miljøkontrollen i Københavns Kommune Luftmålinger i København viser overskridelse

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

Partikelforurening og helbredseffekter i Roskilde Kommune

Partikelforurening og helbredseffekter i Roskilde Kommune Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. xxx, 201x Partikelforurening og helbredseffekter i Roskilde Kommune Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt Aarhus

Læs mere

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ August 2004 PROJEKT TRÆNGSEL Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål 3 2 Projektorganisation og - finansiering 3 3 Trængselsbegrebet 4 4 Metoder til opgørelse af trængsel 6 5

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

af miljøzoner i Danmark Midtvejsrapport Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 748 2010

af miljøzoner i Danmark Midtvejsrapport Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 748 2010 LuFTkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Midtvejsrapport Faglig rapport fra DMU nr. 748 2010 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] LuFTkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter

Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Steen Solvang Jensen 1, Ole Hertel 1, Ruwim Berkowicz 1, Peter Wåhlin 1, Finn Palmgren 1 Ole Raaschou-Nielsen 2 og Steffen Loft 3 1 Danmarks

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

Analyse 8. januar 2015

Analyse 8. januar 2015 8. januar 2015 Lavere satser på Storebæltsbroen giver god mening Af Jens Hauch Aktuelt har Venstre foreslået, at der skal indføres en pendlerrabat på 40 pct. på Storebæltsbroen. Reaktionen fra regeringspartierne

Læs mere

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 - Af Anette Pittelkow, Anker Lohmann-Hansen, Harry Lahrmann, Jan Kildebogaard og Johan Nielsen. Keywords - dansk: kørselsafgifter, afgifter,

Læs mere

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken. Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet

Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken. Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet Abstract Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet For 18 mindre byer, hvor der er anlagt miljøprioriterede

Læs mere

Pollution from shipping in Denmark

Pollution from shipping in Denmark AARHUS UNIVERSITET Pollution from shipping in Denmark Thomas Ellermann, Helge R. Olesen, Jesper Christensen, Morten Winther, and Marlene Plejdrup National Environmental Research Institute, Aarhus University

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Bæredygtige Transporter

Bæredygtige Transporter Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Bæredygtige Transporter Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Oversigt Hvordan ser fremtiden ud?

Læs mere

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET 2 DISPOSITION Baggrund og metode til samfundsøkonomisk analyse Hvad er Effektkataloget og hvorfor har vi det? Værdien af trafikinformation

Læs mere

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne af indførelse af forskellige typer af miljøzoner i København

Vurdering af konsekvenserne af indførelse af forskellige typer af miljøzoner i København Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vurdering af konsekvenserne af indførelse af forskellige typer af miljøzoner i København Arbejdsrapport fra DMU, nr. 222 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik Roskilde Universitet IDA IT og TB,

Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik Roskilde Universitet IDA IT og TB, Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik Roskilde Universitet IDA IT og TB, 7.5.2014 Roadpricing i Trængselskommissionen Kommissionen skal ( ) belyse mulighederne for roadpricing

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist. NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske

Læs mere

EKSTERNE OMKOSTNINGER FRA LASTBILTRANSPORTEN INDHOLD. 1 Indledning. Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 296 Offentligt

EKSTERNE OMKOSTNINGER FRA LASTBILTRANSPORTEN INDHOLD. 1 Indledning. Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 296 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 296 Offentligt SKAT/VEJDIREKTORATET EKSTERNE OMKOSTNINGER FRA LASTBILTRANSPORTEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45

Læs mere

Regionsstruktur á la Hovedstaden i Uffe Kousgaard. Afd. for systemanalyse. Danmarks Miljøundersøgelser

Regionsstruktur á la Hovedstaden i Uffe Kousgaard. Afd. for systemanalyse. Danmarks Miljøundersøgelser Regionsstruktur á la Hovedstaden i 1960 Uffe Kousgaard Afd. for systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 357 Regionsstruktur á la Hovedstaden i 1960 Indledning Et

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Restriktioner i byerne øger co2-udslippet AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT RUNE NOACK, RUN@DI.DK En række af de største kommuner har indført restriktioner på levering

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

Vejafgifter i København

Vejafgifter i København Polyteknisk Eksamensprojekt Vejafgifter i København - forbedring og optimering af systemvalg Skrevet af Lotte Brædder s011441 Marie Karen Larsen s011595 April 2007 Udarbejdet ved Center for Trafik og Transport,

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet

Læs mere

Betydningen af den kollektive trafiks serviceniveau

Betydningen af den kollektive trafiks serviceniveau Danmarks Miljøundersøgelser Systemanalyseafdelingen Betydningen af den kollektive trafiks serviceniveau Linda Christensen Som led i forskningsprojektet ALTRANS er gennemført nogle analyser af betydningen

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI 04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen.

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Til TMU og ØU NOTAT 22-09-2011 Trængselsindeks for perioden 2001-2010 Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. hohk@mek.dtu.dk. Tlf: 45 25 13 95 alt. 40 45 90 20

Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. hohk@mek.dtu.dk. Tlf: 45 25 13 95 alt. 40 45 90 20 Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og Hans Otto Kristensen hohk@mek.dtu.dk Tlf: 45 25 13 95 alt. 4 45 9 2 Sidste nyt vedr. TEMA 21 ang. lastbiler Effekt og fartafhængighed for skibe Baggrund for DTU

Læs mere

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening - el-regningen i et nyt lys Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser:

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København

Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København KØBENHAVNS KOMMUNE Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København Miljøkontrollen. 2005 9LUNHPLGOHUWLORYHUKRO GHOVHDI12JU QVH Y UGLHUIRUOXIWNYDOLWHWL EHQKDYQ 0LOM NRQWUROOHQ

Læs mere

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser?

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Aalborg Trafikdage 1 Baggrund og formål Forfatter: Jonas Herby og Christian Frank Dato: 14. marts 2016 Ofte tager samfundsøkonomiske

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere