Produktion af det bio-aktive stof fra broccoli i gær
|
|
- Else Iversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Produktion af det bio-aktive stof fra broccoli i gær Broccoli er sundt, det ved de fleste. Mange er tilmed klar over, at broccoli kan forebygge visse former for kræft. Alligevel spiser den brede befolkning for små mængder broccoli til at opnå den kræftforbyggende effekt. Det aktive stof i broccoli hedder glucoraphanin, og produktion af glucoraphanin i store mængder har et stort potentiale i forebyggelse af kræft. I denne artikel beskrives et igangværende speciale, som ved brug af gær som produktionsorganisme har til formål at opnå store mængder glucoraphanin. Af specialestuderende Jan Kjølhede Vester, Institut for Plantebiologi og, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. De fleste kender desværre én eller flere, som har haft kræft tæt inde på livet. Af samme årsag forskes der i stor stil i bekæmpelse af kræftsygdomme. Der er overordnet set to strategier til at bekæmpe kræft: Den første strategi er at bekæmpe kræft, efter at sygdommen er opstået. Det involverer f.eks. kemoterapi og bortoperation af svulster. sk forsøger man bl.a. at udvikle teknikker, så man specifikt kan ramme kræftceller, mens kroppens raske celler forbliver uskadte. Den anden strategi er at forhindre kræft i at opstå. Forebyggelse indbefatter bl.a. de velkendte råd om at spise sundt, dyrke motion og undgå rygning. Både fra et humanistisk og økonomisk perspektiv vil det optimale være at forhindre kræft i at opstå frem for at behandle, efter at sygdommen er brudt ud. Det er netop målet med projektet, som denne artikel omhandler: at reducere antallet af nye kræfttilfælde. Det skal opnås via en bioteknologisk drejning af det velkendte råd: spis sundt. Epidemiologiske studier indikerer kraftigt, at en kost med et højt indhold af grøntsager fra korsblomstfamilien (bl.a. broccoli) reducerer forekomsten af flere typer kræft (Figur 1). Effekterne er hovedsageligt blevet tilskrevet disse grøntsagers indhold af en stofgruppe ved navn glucosinolater. Glucosinolater er svovlholdige naturstoffer, som er årsag til den velkendte smag af sennep og radiser. Planterne producerer dem for at kunne forsvare sig mod angribende insekter og mikroorganismer. Ud over at være forsvarsstoffer for planter har disse stoffer Figur 1. Broccoli indeholder glucosinolatet glucoraphanin, som menes at være ansvarlig for broccolis kræftforebyggende egenskaber. Foto: kræftforebyggende effekt hos mennesker. Denne effekt ses især for broccoli, hvor det primære glucosinolat hedder glucoraphanin (Figur 2). Det vil derfor være gavnligt at spise meget broccoli. Til trods for myndighedernes anbefalinger om at spise mere grønt er indtaget af broccoli i den brede befolkning stadig på et niveau, der er langt under det, der kræves for at opnå den kræftforebyggende effekt. En måde at ændre på dette er at berige kosten med glucoraphanin for på den måde at opnå det krævede indtag. Desværre er glucoraphanin meget svært at isolere fra broccoli og desuden prohibitivt dyrt at fremstille syntetisk. 1
2 H H H H N 3 - H 3 C Figur 2. Glucoraphanin er det primære glucosinolat i broccoli. Glucosinolater er sekundære metabolitter i planter af korsblomstfamlien. De syntetiseres ud fra aminosyrer og indeholder svovl og nitrogen samt en glucoseenhed. Det ville derfor være godt at kunne producere glucoraphanin i store mængder uafhængigt af planter. På Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (KU-LIFE) er det lykkedes at producere glucoraphanin i tobaksplanten Nicotiana benthamiana, som ikke indeholder glucosinolater naturligt. Tobak er ikke spiselig, men forsøget viser, at det er muligt at overføre biosyntesevejen for glucoraphanin til tobak. Det er derfor oplagt at gå videre og forsøge at producere glucoraphanin i en organisme, der er specialist i at producere fremmede stoffer i store mænger, og som er nem at arbejde med. Almindelig øl- og bagegær (accharomyces cerevisiae, Figur 3) besidder netop de ønskede egenskaber. F.eks. er det accharomyces cerevisiae, som Novo Nordisk benytter til at producere insulin til behandling af diabetes. Udover at være god til at producere store mængder af fremmede stoffer har accharomyces cerevisiae en anden stor fordel: det er en modelorganisme. Det vil sige, at den har været brugt til forskning gennem mange år. Den er derfor meget velbeskrevet, hvilket gør det lettere at modificere den på den ønskede måde. venstående er grunden til, at gær er blevet valgt til at producere det kræftforebyggende stof glucoraphanin i dette projekt. De gener, som er involveret i biosyntesen af glucoraphanin i broccoli, findes også i modelplanten Arabidopsis thaliana. Det gener fra Arabidopsis, der er brugt i dette projekt. Biosyntese af glucoraphanin Glucoraphanin syntetiseres ud fra aminosyren methionin. Først omdannes methionin til den korresponderende α-ketosyre (Figur 4). Denne reaktion katalyseres af enzymet BCAT4. Herefter kædeforlænges α-ketosyren to gange af enzymerne MAM1, AC1/2, IPMDH og BCAT3, så der dannes dihomomethionin. Denne proces finder sted i plantens kloroplaster (grønkorn). Dernæst transporteres dihomomethionin ud i cellens cytosol, hvor resten af enzymerne findes og glucoraphanin dannes. Coekspressionsanalyser samt data fra mutanter viser, at proteinet, der er ansvarlig for transport hen over kloroplastmembranerne, efter al sandsynlighed er BAT5. Dels er genet, som koder for BAT5, udtrykt samtidig Figur 3. accharomyces cerevisiae er bedre kendt som almindelig bagegær og bruges også til fremstilling af øl. Billedet viser gærceller, der er i færd med at dele sig ved knopskydning. Foto: Michael Hansen med de andre gener, som er involveret i biosyntesen af glucoraphanin, dels dannes der meget mindre glucoraphanin i planter (knock-out mutanter), der ikke udtrykker BAT5. Der kræves dog mere detaljerede analyser af transportfunktionen, før BAT5 s rolle er endelig bevist. Udfordringer om illustreret i figur 4 findes nogle af de enzymer, som er involveret i biosyntesen af glucosinolater, inde i plantecellens kloroplaster, mens andre findes i cytosolen. Denne fysiske adskillelse er meget vigtig for korrekt produktion af glucoraphanin. Gær indeholder ikke kloroplaster, og det er derfor nødvendigt at tænke alternativt for at kunne opnå den nødvendige fysiske adskillelse af enzymerne, når de udtrykkes i gær. Mitokondrier blev valgt som løsning på dette problem. Mitokondrier minder på flere måder om kloroplaster, idet dette organel også er omsluttet af en dobbeltmembran, og ph-værdierne er sammenlignelige. Derfor er gærs mitokondrier et naturligt valg som substitut for plantens kloroplaster. Udfordringen ligger i at få de proteiner, som medvirker til biosyntesen af glucoraphanin, ind i mitokondrierne i gær og ikke mindst, at få dem til at virke i det fremmede miljø. Eksperimentel fremgangsmåde Proteiner kan sendes til mitokondrier ved brug af signalpeptider. Det er korte sekvenser af aminosyrer, som ofte findes i den N-terminale ende af et protein. ignalpeptidet fortæller cellen, at dette protein skal i en bestemt retning. Kloroplastproteinerne fra Arabidopsis har et signalpeptid for kloroplaster. For at få biosyntesevejen til at fungere i gær, er det nødvendigt at fjerne dette signalpeptid fra plantegenet og erstatte det med et signalpeptid, der sender proteinet til 2
3 C H 3 H BCAT4 C H 3 H Glucosinolat biosyntese enzymer NH 2 Methionin BAT5 2-oxo-4-methylthiobutansyre (α-ketosyre) BAT5 H H H H N - 3 Glucoraphanin H 3 C H H 3 C NH 2 Dihomomethionin Kloroplast MAM1 BCAT3 AC1/2 IPMDH Cytosol Figur 4. Biosyntese af glucoraphanin i Arabidopsis thaliana. Methionin omdannes af enzymet BCAT4 til den korresponderende α-ketosyre, som transporteres af BAT5 ind i plantes kloroplaster. Her kædeforlænges α-ketosyren to gange af fire enzymer til dihomomethionin, som via BAT5 transporteres ud i cytosolen, hvor dihomomethionin omdannes videre til glucoraphanin. mitokondrierne i gær. Det er også nødvendigt at verificere, at det nye signalpeptid virker, og at proteinet rent faktisk findes i mitokondrier. En relativt simpel metode til at verificere at et protein udtrykkes et bestemt sted i en celle er at hæfte et markørgen til proteinet (Figur 5). Til dette projekt er et markørgen, som koder for det fluorescerende protein YFP (Yellow Fluorescent Protein) valgt. YFP vil udsende fluorescens, når det rammes af lys af en bestemt bølgelængde. På den måde kan man i et fluorescensmikroskop se, hvor i cellen YFP og dermed proteinet, som man arbejder med, befinder sig (Figur 6). Ud over signalpeptid, interessegen og et markørgen skal man også bruge en promoter fra gær for at få proteinet udtrykt. I dette tilfælde er valget faldet på en galactose inducerbar promoter (Gal). Med denne promoter kan man styre, hvornår proteinet dannes, idet genet først aktiveres, når gærcellerne overføres til et medium, der indeholder galactose. Når alle de beskrevne dele er blevet samlet på et plasmid, kaldes det en gen-konstruktion. elve samlingen af gen-konstruktionen laves i E. coli ved hjælp af en særlig metode, som er udviklet ved Institut for Plantebiologi og. Med denne metode sker der en kontrolleret Gal Promoter ignalpeptid til mitokondrier Gen YFP Figur 5. Konstrukt til at få proteiner ind i mitochondrier på gær. Gen er i dette tilfælde MAM1, AC1/2, IMPDH, BCAT3 og BAT5. De blå firkanter er sekvenser, der bruges til homolog rekombination i gær. Figur 6. Gærceller, hvor mitokondrierne er farvet røde, og et protein med et påhæftet markørgen lyser gult. På denne måde kan man se, om proteinet findes i mitokondrier. Foto: The International Journal of Intracellular Transport. Vol.2 Iss.3, March
4 Boks 1. Frøæg bruges til at undersøge transportproteiner Levende æg (oocytter) fra frøen Xenopus laevis er meget anvendelige til at undersøge diverse transportproteiner. I naturen skal oocytterne kunne overleve i en sø med mindst mulig påvirkning fra søens miljø. Derfor har oocytterne meget få transportproteiner i membranen, hvilket gør, at undersøgelserne ikke kompliceres af oocytens egne transportproteiner. Derudover er oocytten klar til at blive til en frø og er derfor udstyret med alle de nødvendige enzymer og substrater, der skal til for at danne nye proteiner. Det biologiske system i oocytten kan udnyttes ved at injicere mrna af et transportprotein, som man ønsker at undersøge. ocytten translaterer mrna et til et funktionelt protein, som kan indsættes i oocyttens membran. Herefter kan oocytterne inkuberes i diverse detekterbare substrater. Alternativt kan man injicere substrater ind i oocytterne. Ved at analysere indholdsstofferne i oocytten og i inkuberingsmediet, kan man klarlægge, hvilke stoffer, der transporteres ind eller ud. samling af DNA-fragmenterne ved hjælp af bakteriens enzymer. Plasmidet oprenses fra E. coli, og åbnes vha. restriktionsenzymer, og selve gen-konstruktionen transformeres efterfølgende ind i gær med homolog rekombination. På den måde kan det præcist kontrolleres, hvor gen-konstruktionen indsættes på gærs kromosomer, idet indsættelsen sker ved overkrydsning mellem to DNAmolekyler med ens sekvenser. Når alle proteiner er udtrykt i gærs mitokondrier, er det næste trin at undersøge, om gær rent faktisk producerer det ønskede stof, glucoraphanin. Dette gøres med en metode kaldet LC-M, som er i stand til at identificere gærmetabolitter. Den kronologiske arbejdsgang i projektet er dermed: Fremstille gen-konstruktioner i E. coli. Transformere gen-konstruktioner ind i gær med homolog rekombination. Undersøge med LC-M, om det ønskede stof dannes. Transport over mitokondrie-membraner Grunden til, at nogle af enzymerne skal udtrykkes i mitokondrier, er som sagt, at den fysiske adskillelse er vigtig for korrekt produktion af glucoraphanin. Men det øger samtidig kompleksiteten, da der dermed er en dobbeltmembran, som specifikke stoffer skal krydse. Transportøren, der udfører dette, er efter al sandsynlighed BAT5. Det er en transportør, som hidtil ikke er blevet beskrevet detaljeret. En del af projektet er at undersøge BAT5-transportøren i detaljer. Til det formål bruges levende æg (oocytter) fra frøen Xenopus laevis. ocytterne er i stand til at udtrykke et protein, når det kodende mrna injiceres (Boks 1). Herefter inkuberes oocytterne i forskellige opløsninger, og efterfølgende undersøges det med LC-M, hvilke stoffer fra opløsningerne, der er kommet ind i oocytterne, og hvilke der er kommet ud. På den måde opnår man en masse information om, hvilke stoffer BAT5 transporterer og under hvilke forhold. Perspektiver uccesfuld produktion af glucoraphanin i gær har et stort potentiale i forbindelse med forebyggelse af kræft. Med gær som produktionsorganisme vil der være skabt en stabil og billig kilde til glucoraphanin. Det vil muliggøre berigelse af fødevarer med glucoraphanin eller indtagelse af stoffet i form af kosttilskud. Ultimativt kunne det ende med at forhindre mange mennesker i at udvikle kræft. Glucoraphanin kan især være til gavn for folk, hvis kost er fattig på grøntsager som broccoli og kål. Produktion af glucoraphanin i gær vil tillade yderligere undersøgelser af stoffets virkningsmekanismer ved brug af cellekulturer, dyremodeller og sluttelig i mennesker. Positive resultater af disse undersøgelser er en forudsætning for at glucoraphanin kan anvendes til berigelse af fødevarer. rdforklaring AC1/2 (Aconitase 1/2): Enzym som katalyserer en isomerisation. BAT5 (Bile Acid Transporter 5): Protein, der sandsynligvis transporterer mellemprodukter i glucoraphanin biosyntesen over kloroplastmembranen. BCAT3/BCAT4 (Branched-Chain AminoTransferase): Enzym, som katalyserer flytning af en aminogruppe (-NH 2 ). Co-ekspressions analyse: Analyse, der viser, hvilke gener der er udtrykt sammen. 4
5 Cytosol: Væske, der befinder sig inde i cellen, dog ikke i kernen og i organellerne (f.eks. kloroplaster og mitochondrier). Epidemiologisk studie: tudie af faktorer, der har indflydelse på sundhed og sygdom. Fluorescens: Udskiftning af fotoner, der resulterer i frigivelse af energi i form af lyssignal. Homolog rekombination: verkrydsning mellem to DNAmolekyler i områder, hvor de to DNA-molekyler har samme sekvens. IPMDH (IsoPropylMalate DeHydrogenase): Enzym som katalyserer en oxidativ decarboxylering, hvilket resulterer i, at molekylet bliver et kulstofatom mindre. Dette kulstofatom frigives i form af C 2. LC-M (Liquid Chromatography-Mass pectrometry): Analysemetode, der fysisk adskiller stoffer og bestemmer deres masse med høj sensitivitet. MAM1 (Methylthioalkymalate synthase 1): Enzym, som kondenserer acetyl-coa. Promoter: DNA sekvens, der kontrollerer transskriptionen af et gen. Med en inducerbar promoter kan man styre, hvornår genet udtrykkes. ignalpeptid: Kort sekvenser af aminosyrer, der dirigerer proteiner til et specifikt sted i cellen. YFP (Yellow Fluorescent Protein): En almindeligt brugt markør. YFP-genet stammer fra en vandmand. Referencer Mikkelsen, M.D., lsen, C.E., and Halkier, B.A. (2009) Production of the cancer-preventive glucoraphanin in tobacco. ubmitted. Juge, N., Mithen, R.F., and Traka, M. (2007) Molecular basis for chemoprevention by sulforaphane: a comprehensive review. Cellular and Molecular.Life ciences 64: Traka, M and Mithen, R. (2008) Glucosinolates, isothiocyanates and human health. Phytochemistry Review 8: Geu-Flores, F., Nielsen, M.T., Nafisi, M., Moldrup, M.E., lsen, C.E., Motawia, M.., and Halkier, B.A. (2009) Glucosinolate engineering identifies a gamma-glutamyl peptidase. Nature Chemical Biology 5: Geu-Flores, F., Nour-Eldin, H.H., Nielsen, M.T., and Halkier, B.A. (2007) UER fusion: a rapid and efficient method for simultaneous fusion and cloning of multiple PCR products. Nucleic Acids Res. 35:e55. Gigolashvili, T., Yatusevich, R., Rollwitz, I., Humphry, M., Gershenzon, J., and Flugge, U.I. (2009) The Plastidic Bile Acid Transporter 5 Is Required for the Biosynthesis of Methionine- Derived Glucosinolates in Arabidopsis thaliana. Plant Cell 21: Boks 2. Igangværende forskning Det overordnede forskningsprojekt (Bioengineering of yeast for production of the cancer-preventive sulforaphane) om udvikling af en metode til produktion af glucoraphanin i gær er et samarbejde mellem Københavns Universitet (KU-LIFE) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Professor Barbara Ann Halkier er projektleder. om en følge af glucoraphanins mange anvendelsesmuligheder er der også store økonomiske perspektiver i produktionen af glucoraphanin. At skabe en gærstamme, som producerer et plantestof, vil udgøre en videnskabelig platform for projekter i utallige retninger. Delprojektet med udtrykkelse af proteiner i gærs mitokondrier udføres som et specialeprojekt af Jan Kjølhede Vester, der er kandidatstuderende i Biologi-. pecialet blev påbegyndt 1. september 2009, afsluttes 1. september 2010 og udføres på Institut for Plantebiologi og med professor Barbara Ann Halkier som vejleder og adjunkt Michael Dalgaard Mikkelsen som medvejleder. Kontakt gerne Jan Kjølhede Vester (jkv@life.ku.dk) for at høre om mulighederne for et foredrag om projektet. Jan Kjølhede Vester isolerer transformerede gærceller. 5
Modstandsdygtige biotek-kartofler
Modstandsdygtige biotek-kartofler Ved at flytte gener fra en afgrøde til en anden kan der forædles planter, der selv danner biologiske forsvarsmekanismer. Ud over at det kan øge udbytterne, specielt i
Læs mereUdvikling af rapsfrø fri for glucosinolater
Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater Hussam Hassan Nour-Eldin Lektor DynaMo Grundforskningscenter Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Plantekongres Herning 2013 Raps udgør
Læs mereBiosensor Niveau 1. Teori
Biosensor Niveau 1 Teori Inden du starter... For at kunne forstå teorien som ligger til grund for en biosensor er det vigtigt at du har styr på nogle generelle mikro/molekyler biologiske principper, begreber
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs mereNår maden får bid! Senneppens historie Indholdsstoffer i sennep. v/ Elisabeth Falk Gudhjem Mølle, 7. december 2011
Når maden får bid! Senneppens historie Indholdsstoffer i sennep v/ Elisabeth Falk Gudhjem Mølle, 7. december 2011 Senneppens historie RUNKESENNEP Bornholmsk sennep INGREDIENSER: 3 spsk gul sennep 3 spsk
Læs mere1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Læs mereMenneskets væskefaser
Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem
Læs mereEn forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et:
F2011-Opgave 1. En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: Forward primer: 5 CC ATG GGT ATG AAG CTT TGC AGC CTT
Læs mereEksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL
Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4
Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag
Læs mereKan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer?
Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Det er et åbent spørgsmål, om nogle af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan give sygdomme. Det er derfor nødvendigt at have eksperimentelle
Læs mere3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag
3y Bioteknologi A Lærere TK og JM Eksamensspørgsmål uden bilag 1: DNA, proteiner og gensplejsning Med inddragelse af de vedlagte bilag samt øvelsen med pglo skal du diskutere og vurdere brugen af DNA og
Læs mereElevvejledning pglo transformation
Introduktion til transformation Elevvejledning pglo transformation I denne øvelse skal du lære fremgangsmåden ved genetisk transformation. Husk på, at et gen er et stykke DNA, der indeholder informationer
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i
Læs merePlanters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere
Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere Lektor Thure P. Hauser Institut for Jordbrug og Økologi Københavns Universitet tpha@life.ku.dk www.ecogenomics.life.ku.dk Hvad er specielt
Læs mereOpgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.
Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes
Læs mereAlmindelig gåsemad. - modelplante nr. 1. planteforskning.dk Modelplanter
Almindelig gåsemad - modelplante nr. 1 En lille enårig plante er blevet yndlingsobjekt for tusindvis af planteforskere verden over. Dens arvemasse er sekventeret, og de fleste af dens gener er identificeret.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben
Læs mereTil denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.
Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker
Læs mereDansk resumé for begyndere
Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dette afsnit introducerer bakteriel genregulation for enhver uden forudgående kendskab til dette emne. Alle nødvendige, videnskabelige betegnelser
Læs mereGenetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet
Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1
Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.
Læs mereMed udgangspunkt i øvelsen Fotosyntese og vedlagte materiale ønskes at du: Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem.
1 Søens onde cirkler Med udgangspunkt i øvelsen Fotosyntese og vedlagte materiale ønskes at du: Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. Forklarer, hvordan en sø reagerer, hvis der tilføres
Læs mereFrugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning
Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske
Læs merePCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA
PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase
Læs mereEksamensspørgsmål 3bbicfh1. Med udgangspunkt i vedlagt materiale og relevante øvelser ønskes at du:
1 Søens onde cirkler Eksamensspørgsmål 3bbicfh1 Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. Forklarer, hvordan en sø reagerer, hvis der tilføres organisk stof eller store mængder af næringssalte
Læs mereBioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.
Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00
Læs mereMitokondrier og oxidativt stress
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi
Læs mereEkstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Læs mere1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring
1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens
Læs mereUden enzymer var der ikke liv på jorden
Uden enzymer var der ikke liv på jorden 1 2 I naturen findes mangfoldige mikroorganismer, som Novozymes kan benytte til fremstilling af enzymer 3 4 Mikroorganismer dyrket på steril agar i laboratoriet
Læs mere1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer
Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type
Læs mere4 Plantenæringsstoffer og symbiose. 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler. 9 Mikroorganismer og immunforsvar. 10 Mikroorganismer og resistens
1 Kulhydratstofskiftet 2 Blodsukker og diabetes 3 Skovøkologi og succession 4 Plantenæringsstoffer og symbiose 5 Molekylærbiologiske metoder 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler 7 Nervesystemet 8
Læs mereStudienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen
MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige
Læs mereLEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket
Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.
Læs mereEr der flere farver i sort?
Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mereElevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI
Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser
Læs merekampen mod kemoterapiresistens
Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme
Læs mereBiologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 I forbindelse med vores studie af graviditeten ønsker vi at foretage undersøgelser af arvematerialet (DNA og RNA). Disse genetiske undersøgelser
Læs mereKrydsning af mangelmutanter Krydsninger af haploide gæstammer med gendefekter
Claudia Girnth-Diamba, Bjørn Fahnøe og Barbara Wilken Krydsning af mangelmutanter Krydsninger af haploide gæstammer med gendefekter Indledning Livscyklus Gærceller har en særlig livscyklus. De kan formere
Læs mereHVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?
42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på
Læs mereMarkørfrie GMO ved hjælp af rekombination
Markørfrie GMO ved hjælp af rekombination Under fremstilling af genetisk modificerede planter indsættes som regel gener, som gør planteceller modstandsdygtige overfor et antibiotikum eller et ukrudtsmiddel.
Læs mereCisgen byg med bedre fosfatudnyttelse
Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse Seniorforsker Inger Bæksted Holme Aarhus Universitet, Science and Technology, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Afgrødegenetik og Bioteknologi Hypotese Det
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2018 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Biologi B John B. Nielsen
Læs mereGenmanipulation i sport Gendoping
Genmanipulation i sport Gendoping Peter Schjerling Copenhagen Muscle Research Centre Gendoping Doping baseret på genmanipulation Misbrug af resultater fra genterapi En fremtidig trussel for sporten? Gendoping
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014-15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Biologi B
Læs mereEksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag
Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag 1+2 Arvelige sygdomme 1. Redegør for DNA s opbygning og forklar hvad et gen er. 2. Beskriv hvordan et protein er opbygget og gennemgå proteinsyntesen. 3.
Læs mereANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle
Læs mereCellemembrantransportprocesser
1. Cellemembrantransportprocesser 1. En redegørelse for forskellige celletypers opbygning og de måder stoffer kan transporteres hen over cellemembranen. 2. En forklaring af hvordan en nerveimpuls opstår
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
Læs mereBIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 20. maj 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX081-BIA Undervisningsministeriet Side
Læs mereLærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse
kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2004 2004-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 9. august 2004 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.
Læs merePlan for undervisning i bioteknologi (15 moduler) Af Ida Thingstrup (Biologi og Bioteknologi), Roskilde Gymnasium
Plan for undervisning i bioteknologi (15 moduler) Af Ida Thingstrup (Biologi og Bioteknologi), Roskilde Gymnasium Emne Lektier ets indhold/aktiviteter 1 Forhåndskendskab Introduktion 1. Forforståelse,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Vestegnen Hfe-E-Learning Biologi C Kursisterne er et
Læs mereEksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015
Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere
Læs mereMedarbejderen. Til din Life Science virksomhed:
Til din Life Science virksomhed: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste, potentielle medarbejder, der gennem hele sin uddannelse har haft skarp fokus på det bioteknologiske arbejdsmarked:
Læs mereKort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion
Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mereGenhæmning: et overblik
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genhæmning tager et målrettet skridt fremad Målrettet hæmning af det mutante Huntington's chorea-gen,
Læs mereKOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK
KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK VELKOMMEN INDENFOR I BIOBANKEN SIDEN 2012 HAR DANMARK HAFT EN NATIONAL BIOBANK. Biobanken på Statens Serum Institut
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mereOpgave 1 Slankemidler
Opgave 1 Slankemidler Overvægt er et stigende problem i den vestlige verden, og der er derfor udviklet forskellige slankemidler. Et eksempel på et slankemiddel er Orlistat. Den kemiske struktur af Orlistat
Læs mereNr 1. Fra gen til protein
Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis
Læs mereHvad er så vigtigt ved målinger?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein
Læs mereBiologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biologi-bioteknologi Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder Biologi-bioteknologi 1 2 LÆS BIOLOGI-BIOTEKNOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET
Læs merekatalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.
Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse
Læs merePlantecellen. Plantecellen
Anatomi og fysiologi Cellen: Livets byggesten Mindste selvstændige levende enhed Måles i µm ( 1 µm = 1/1000 mm) Meget variable Specifikke www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122
Læs mereFødevarer er mere end mad
10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne
Læs mereAnmeldelse af genteknologiske forskningsprojekter samt genteknologisk storskalaforsøg eller produktion
Anmeldelse af genteknologiske forskningsprojekter samt genteknologisk storskalaforsøg eller produktion Anmeldelse til Arbejdstilsynet efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse om genteknolog og arbejdsmiljø
Læs mereEpigenetik Arv er andet end gener
Epigenetik Arv er andet end gener Indhold Indledning Afsnit1: Epigenetik og DNA Afsnit 2: DNA, nukleosomer og kromatin Afsnit 3: Epigenetik og celledifferentiering Afsnit 4: Genetisk ens individer kan
Læs mereStrålings indvirkning på levende organismers levevilkår
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1
Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 NB! Hvis censor ønsker det, kan der komme ændringer i eksamensspørgsmålene. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets Fronter
Læs mereVelkommen. Studieleder. Der er mulighed for at købe mad i kantinen Praktisk øvelse Stjepan Kracun - postdoc Andreas Blennow - Lektor
Velkommen Tom Hamborg Nielsen Studieleder Dias 1 Aktivitet Ansvarlig 9.30-9.45 Intro til Biologi-Bioteknologi-studiet Tom Hamborg Nielsen lektor 9.45-10.15 Forelæsning: intro til Enzymer Tom Hamborg Nielsen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 14/15. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 14/15 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Læs mere1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer
Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereGør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller.
1/2 Planter og vandmiljø Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller. Beskriv plantecellens vigtige processer som fotosyntese og respiration. Forklar også
Læs mereOPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi
OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk SMÅ OPGAVER Nedskriv
Læs mereUdbytteberegning ved fermentering
Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 6 Udbytteberegning ved fermentering Opgaven bygger videre på Bioteknologi 2, side 11-18. Ved fermenteringsprocesser er det af stor teknisk og økonomisk betydning
Læs mereHerning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.
Hold: 17Bic02 (biologi C, Hfe) Underviser: Anna Sofie Pedersen Eksamensdato: 8. juni, 2018 ORDLYD FOR EKSAMENSSPØRGSMÅL 1-20 SPØRGSMÅL 1 og 2: Celler og cellefunktioner kort forklare opbygningen af pro-
Læs mereFotosyntetisk produktion af hydrogen med genmodificerede mikroorganismer
Fotosyntetisk produktion af hydrogen med genmodificerede mikroorganismer Forskerspirer 2009 Hovedområde: NAT Niels Christian Sanden ncsanden@hotmail.com Forskerkontakt: Poul Erik Jensen Værtsinstitution:
Læs mereSpm. A: Hvad viser data i Figur 1?
Opgave 1 Leptin er et plasma proteinhormon der primært produceres af og secerneres fra fedtceller (adipocytter). Leptin, der er kodet af ob (obecity) genet, er 16 kda stort. Leptins fysiologiske funktion
Læs mereGMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer
GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereSyv transmembrane receptorer
Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2014 Institution Uddannelse VUC Vestegnen Hfe-flex Fag og niveau Biologi C Kursisterne er et såkaldt
Læs mereANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2000 2000-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STORE
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereFotosyntese og respiration
Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater
Læs mereEukaryote celler arbejder
Eukaryote celler arbejder Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I dette forløb skal eleverne arbejde med den eukaryote celle. I forløbet kommer vi omkring funktioner og kemiske processer
Læs mereSkadedyr, forsvar og fjender
Skadedyr, forsvar og fjender Henrik Bak Topbjerg Institut for Agroøkologi - Afgrødesundhed Aarhus Universitet 1 2 3 Skadedyr tager pt. 18 % af potentiel udbyttet E, -C. Oerke / Journal of Agricultural
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereProteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013
Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.
Læs mere