1 Evaluering af projektet Korngrunden

Transkript

1 1 Evaluering af projektet Korngrunden Randi Muff Ebbesen, Institut for Produktion 6. juni 2005 Følgende notat har til formål at præsentere mine observationer og konklusioner vedrørende BygSoL forløbet på byggeprojektet Korngrunden. Notatet er udarbejdet løbende, men tager udgangspunkt i evalueringen på byggepladsen. 1.1 Formålet med dette notat Gennem mine aktiviteter i forbindelse med Kornpladsen, har jeg opnået en viden om og forståelse for BYGSOL-forløbet på projektet. I det følgende præsenteres baggrunden for evalueringen, samt de konklusioner, jeg har draget mig i forbindelse med forløbet. Formålet med notatet er dels at nedskrive mine observationer og konklusioner til brug for mit Ph.d.-projekt. Notatet er derfor tiltænkt som personligt. Da der ikke fra anden side er udført en evaluering af sagsforløbet på projektet, er notatet dog gjort tilgængeligt for andre BygSoLdeltagere, for derved at kunne bidrage til øget viden i BygSoL-organisationern. Notatet vil derfor fremtræde uredigeret, hvilket jeg håber læseren vil bære over med. Korngrunden startede op inden organisationen bag BYGSOL var helt klar til det, og det har selvfølgelig skabt nogle uhensigtsmæssigheder, som kan ligge til grund for nogle af punkterne i det følgende. Jeg håber læseren vil læse det følgende med åbne øjne, og bære over med, hvis jeg enkelte steder har tolket situationen forkert eller på for spinkelt et grundlag. I bilag er placeret dels en vurdering af min egen rolle på projektet, samt det brev som håndværkerne fik som tilbagemelding på evalueringen. 1.2 Baggrund for evalueringen Følgende beskrives kort baggrunden for evalueringen Mine interesser i projektet Jeg blev tilknyttet projektet af flere årsager. Dels var pladsen geografisk placeret i nærheden af Aalborg og dels var det et af de første projekter i BygSoL, der skulle gennemføres i praksis, hvilket ville give mig mulighed for at stifte bekendtskab med principperne bag BygSoL i praksis på et tidligt tidspunkt i mit Ph.d.-projekt. Projektet kan derfor betragtes som et pilotprojekt i forbindelse med Ph.d.-projektet Kort beskrivelse af projektet Projektet bestod af opførelsen af 50 andelsboliger i det centrale Hjørring. Projektet administreredes af Kuben Byggeadministration A/S og havde Svend Aage Christiansen som C:\Documents and Settings\randi\My Documents\Phd.-output\3 Noter - Presentationer af resultater\ Evaluering af Korngrunden til hjemmeside.doc Side 1

2 hovedentreprenør. Entreprisesummen lød på ca. 37 mio. kr. Første etape blev startet op i marts 2004 og første etape stod færdigt i september Projektets første etape blev afviklet som et BygSoL-projekt med EUC Nord og Svend Aage Christiansen som initiativtagere Evalueringsforløbet Der har været en midtvejs evaluering på projektet, hvor Finn Pedersen (EUC Nord) har lavet et spørgeskema, som deltagerne udfyldte og efterfølgende diskuterede. Jeg deltog i denne evaluering. Jeg har brugt nogle dage på Kornpladsen, deltaget i opstartsinternatet på Skjallerupklit samt deltaget i enkelte ugemøder i løbet byggeperioden. Finn frabedte sig at foretage slutevalueringen. Han kan ikke se bort fra, at han selv engang var håndværker, og vurderede derfor, at han ikke kunne være subjektiv. Henrik Davidsen (BygSoL) udformede et spørgeskema, som jeg i samarbejde med Willy Olsen (AAU) rettede lidt på. Dels indføjede jeg et spørgsmål ang. bygherre og rådgivere, og dels havde jeg ændret ordlyden, således at de skal svare på hvordan de ser på en række forhold på Kornpladsen set i forhold til normalt. På dagen skulle håndværkerne først udfylde skemaer i forbindelse med kursusafvikling for at kunne deltage i evalueringsmødet, der blev oprettet som en ekstra kursusgang. Tilstedeværende: De folk fra pladsen, der var med i BygSoL (malerne var der f.eks. ikke de har frasagt sig at være med i BYGSOL), projektlederen og byggepladslederen. Evalueringen blev indledt af en kort opsummering fra min side angående den indsats, der var givet på pladsen. Tiden var knap, så spørgeskemaet blev ikke nærmere introduceret, som det ellers var planen. 1.3 Evaluering af projektet Kornpladsen Følgende præsenteres mine observationer samt konklusioner på projektet. Følgende skemaudsnit er taget fra opsamlingen på spørgeskemaundersøgelsen. Svar muligheder: 1. Rigtig godt/rigtig god ide/ meget bedre/ I meget højere grad/ meget mere 2. Godt/ God ide/ Bedre/ I højere grad/ mere 3. Hverken eller 4. Dårligt/ dårlig ide/ Dårligere/ i mindre grad/ Mindre 5. Rigtig dårligt/ Rigtig dårlig ide/ Meget dårligere/ I meget mindre grad/ i Meget mindre grad/ meget min 0. Ikke besvaret Side 2

3 Randi Muff Ebbesen, Institut for Produktion 6. juni 2005 Problemet og formålet med BYGSOL var ikke klart for alle deltagere På Kornpladsen var der fra BYGSOLs side lagt an til, at BYGSOL skulle hjælpe med at skabe et bedre samarbejde bl.a. på pladsen mellem fagene. Men allerede på det første møde i Øster Vrå d. 4. feb kom der kommentarer om, at de deltagende ikke kunne se det omtalte problem. Der er ligeledes flere gange i løbet af projektet givet udtryk for, at der ikke er problemer i samarbejdet håndværkerne imellem. Det er vigtigt, at deltagerne fra starten kan se problemet, som BYGSOL vil hjælpe med at rette op på. Formålet med involveringen af BYGSOL er jo at afhjælpe de uhensigtsmæssigheder, der er observeret gennem en årrække i byggebranchen, men de problemer er ikke lige klare for alle aktører i branchen. Hvis ikke problemet er anerkendt, kan aktørerne ikke tage ejerskab for BYGSOL-forløbet eller deltage konstruktivt i løsningen af problemet (problemerne). Det er ikke tilstrækkeligt, at initiativtagerne tydeligt ser problemet og hvordan BYGSOL kan hjælpe, hvis ikke denne overbevisning kommunikeres ud til de aktører, der skal indgå i udformningen af løsningen. Der bør lægges mere vægt på, at lave en målsætning for BYGSOL på det enkelte projekt, som deltagerne kan se relevansen af. Angående samarbejds-problematikken se også afsnittet Samarbejdet. Fælles ansvar for succes Beslutningen om at deltage i BYGSOL blev taget i et samarbejde mellem SAaC og EUC Nord. Jeg er ikke klar over, om der har været afholdt afklarende møder undervejs for at koordinere indsatsen på Kornpladsen. Efterhånden som der i BYGSOL bliver igangsat flere projekter, må der opsamles en viden om, hvilke tiltag værten, i dette tilfælde SAaC, bør i gangsætte internt i virksomheden for at opnå det bedste resultat. EUC-skolerne kan tilbyde enkelte services, som bør støttes aktivt fra virksomheden. Bl.a. skal mellemlederne involveres, der skal ske en videndeling i hele virksomheden, der skal afholdes et internat, der skal vises interesse for projektet, håndværkernes ekstra indsats på pladserne skal påskyndes etc. Måske skal der i opstarten laves en fælles forpligtende aftale mellem EUC-skolen/BYGSOL og virksomheden, således at der fra starten er sat et fælles mål, samt defineret ansvarsområder for at nå disse mål. Der kunne til dette laves en tjekliste med mulige aktiviteter, som skolerne og/eller virksomheden kan varetage, som kan være til inspiration for samarbejdsaftalen. Involvere hele virksomheden Sikkerhedsmedarbejderen ved SAaC, Inge Nedergaard, har deltaget aktivt i forbindelse med oprettelsen af en sikkerhedsorganisation på byggesagen og ved afklaring af sikkerhedsspørgsmål. Så vidt jeg er bekendt, er der i virksomheden også gjort tiltag for at sprede erfaringerne fra BygSOL gennem sikkerheds- og samarbejdsgruppen (ca. 30 mand). På sigt er der også intentioner om at diskutere aktuelle emner, som er relevante for den enkelte plads. Som et led i at få mest muligt ud af erfaringerne, er det vigtigt at involvere resten af virksomheden ved bl.a. at sikre viden deling. Til dette formål kunne proceskonsulenterne være behjælpelig med, hvordan denne involvering kan foregå. Løbende kan der opsamles viden om, hvordan det så efterfølgende er gået. Det er vigtigt at samle op på dette for at hjælpe til, at BYGSOL bliver et integreret koncept og ikke blot et forsøgsbyggeri i den enkelte virksomhed. C:\Documents and Settings\randi\My Documents\Phd.-output\3 Noter - Presentationer af resultater\ Evaluering af Korngrunden til hjemmeside.doc Side 3

4 Overholde løfter og leve op til forventninger Ved introduktionen til BYGSOL blev deltagerne fra Kornpladsen introduceret til hele BYGSOL-konceptet inkl. trimmet byggeri, partnering og BYGLOK. Dog er det kun dele af konceptet, der er blevet implementeret på Kornpladsen. Det har for nogle håndværkeres vedkommende været en skuffelse, at nogle elementer ikke er blevet implementeret, da de har set en fordel i f.eks. en bedre planlægningsproces. De ser det som om BYGSOL ikke holder hvad de lover. Bl.a. har mange håndværkere givet udtryk for, at de gerne ville have haft mere information om projektet og gerne have været mere involveret i planlægning af aktiviteter og materialeleverancer. Ved at præsentere hele pakken for håndværkerne, har de bidt mærke i netop de dele af konceptet, som de har set en mening med. Da det så senere viser sig, at ikke er alle dele af konceptet implementeres, mister aktørerne tilliden til BYGSOL og dermed også interessen for at deltage. Definere lærernes rolle i organisationen Lærerne har på BYGSOL-byggeprojekter en helt ny rolle på byggepladsen. Det kan nogle gange føre til misforståelser af arbejdsfordeling og informationskanalerne på projektet. Hvis f.eks. ledelsen ikke er med til BYGSOL-mødet, hvem skal så bringe informationen videre i organisationen, så der kan blive reageret på inputtene fra håndværkerne? Der er på Kornpladsen generelt tilfredshed med lærernes opfyldelse af deres roller, jf. spørgeskemaet. Jeg har dog hørt enkelte utilfredse bemærkninger angående lærernes manglende handlekraft i forhold til at føre ideer fra håndværkerne ud i livet. En ide kunne være, at man fra starten lavede et organisationsdiagram i opstarten af projektet og i samme omgang snakkede arbejdsfordelingen igennem. Dette organisationsdiagram kunne hænges op i skuret og kort blive gennemgået i forbindelse med introduktionen til BYGSOL. På denne måde undgås det, at der opstår skuffelser pga. misforståelse i ansvarsfordelingen, som det har været tilfælde på Kornpladsen. Lærernes rolle er muligvis også et emne, der kan tages op som diskussion i forbindelse med Grundforløbet og/eller i regionale netværk. Inddragelse af mellemledelsen Det var ved Kornpladsen fortrinsvist Sv. Aage Christiansen samt lærer fra EUC Nord, der tog initiativ til at deltage i BYGSOL. Den samme entusiasme har ikke bredt sig til mellemledelsen, dvs. projektchefen og pladsformanden. Det er indtrykket, at de har haft meget travlt gennem projektperioden også med andre pladser og har derfor haft svært ved at give Kornpladsen ekstra tid i forbindelse med f.eks. BYGSOL-møderne. Mellemlederne har ikke taget den endelige beslutning om at involvere Kornpladsen i BYGSOL. Samtidig sættes der fra virksomheden store præstationskrav til mellemledelsen, hvilket er helt normalt. På den anden side, giver BYGSOL mellemledelsen nye og ukendte opgaver ved f.eks. ledelsenskvarter og krav om medarbejderinvolvering i planlægningen. Mellemledelsen har faktisk en meget vigtig rolle i forhold til informationsudveksling på pladsen og igangsættelse af konkrete initiativer på byggepladsen. Derfor er det meget vigtigt, at mellemlederen får den nødvendige support fra BYGSOL samt opmærksomhed og beslutningskompetence fra virksomheden. Det er hensigten, at mellemlederen gennem engagement i BYGSOL-forløbet, får ekstra overskud og tid til at varetage sine andre opgaver. Side 4

5 Randi Muff Ebbesen, Institut for Produktion 6. juni 2005 Udnyttelse af ledelsens kvarter På mødet d. 4. feb blev det lagt op til, at ledelsens kvarter skulle benyttes til at informere om næste uges aktiviteter. Dog er det ugentlige kvarter ikke blevet udnyttet til fulde. Ofte har kvarteret kun taget 2 min. og en enkelt gang er det blevet aflyst. De 2 min har ikke været tilstrækkelig til at give håndværkerne den nødvendige information om, hvad der skulle ske i den efterfølgende uge. En god ide til næste projekt er, at der fra starten ligger klare aftaler om, hvem der skal afholde ledelsens kvarter, hvor meget information der skal gives og hvordan der skal følges op på det. Det vil med andre ord, være en god ide hvis lærerne fra EUC-skolen i samarbejde med den pågældende leder, fra starten får lagt nogle rammer for dette kvarter. Skabe handling ud fra input Det er min fornemmelse, at håndværkerne i starten var glade for BYGSOL-møderne og kom med mange gode input til forbedringer. Dette holdt dog op efterhånden som tiden gik, og der bredte sig en følelse af, at der ikke blev lyttet til ideerne. Det er vigtigt, at deltagerne føler, at der bliver lyttet til deres forslag, ellers holder de naturligt op med at komme med dem. Hvis det viser sig, at det ikke er muligt at fører ideerne ud i praksis, skal håndværkerne have en ærlig respons på, hvad der er grunden til dette. Derfor har mellemledelsen også en opgave i at tage sig af ideerne og vurdere, hvorvidt de kan lade sig gøre eller ej, og efterfølgende give respons på, hvordan/hvorfor ikke ideerne kan føres ud i livet. Fællesfaciliteter På Kornpladsen kom alle håndværkere til at sidde i et fællesskur. Der var i starten mange indvindinger mod at dele skur: der var for lagt fra deres normal skure (og madpakkens placering) til fællesskuret, det var ikke muligt at vaske hænder i fællesskuret. Disse indvendinger blev dog hørt, og forholdende kom i orden. Herefter oplevedes det af mange som rigtigt godt at dele skur. Ved evalueringen gav håndværkerne udtryk for, at de lært hinanden bedre at kende og at det ikke er så let at bagtale hinanden, når man ses til frokost. Det bør være et krav for alle byggeplader I BygSoL at have et fællesskur. Det skaber en god stemning, en bedre koordinering af arbejdsopgaver etc. Efter min mening fungerede det rigtig godt på Kornpladsen. Fælles tegninger Ved at der var ét fællesskur, var det også muligt at have ét sæt fælles tegninger. Tegningerne blev hængt op på vægen i skuret således at alle kunne se de sidste nye tegninger. De fælles tegninger er her nævnt som én måde, at sikre en bedre information til håndværkerne. Kommunikation og brug af medarbejdernes viden 9 Hvordan har kommunikationen og brugen af hinandens viden og C:\Documents and Settings\randi\My Documents\Phd.-output\3 Noter - Presentationer af resultater\ Evaluering af Korngrunden til hjemmeside.doc Side 5

6 erfaringer fungeret i forhold til normalt? 10 Har byggeledelsen gjort brug af din viden og erfaring i gennemførelsen af arbejdet? I hvilken grad har jeres ledere fundet på forbedringer i forhold til normalt? Har I været mere med i planlægning og beslutninger omkring arbejdet end normalt? Samarbejdet 3 Hvordan har samarbejdet med byggeledelsen været i forhold til normalt? (2,94) Hvordan har samarbejdet mellem de forskellige fag været i forhold til normalt? (3) Hvordan synes du samarbejdet indenfor dit eget fag har fungeret i forhold til normalt? 4 15 Lettere at give udtryk for utilfredshed Jeg mener, at håndværkerne på Kornpladsen af vane har lettere ved at give udtryk for deres utilfredshed end for de ting, der er gode. Ofte fik jeg en masse af vide om, hvad der var galt, og sådan var det ikke i gamle dage etc. På dette punkt har lærerne en opgave i, at styre diskussionerne mod konstruktive løsningsforslag i stedet for at blive ved at pille i det, der ikke er så godt. På Kornpladsen håndterede lærerne dette på en rigtig god måde. Ofte blev spørgsmålet vendt mod håndværkerne: hvad kan vi så gøre ved det nu? Dette kunne måske være et emne for et BYGSOL-møde i løbet af projektet? Jeg synes også at håndværkerne blev bedre til at se konstruktivt på udfordringerne i stedet for at fokusere på det negative. Loyalitet blandt håndværkerne Håndværkerne på Kornpladsen var utroligt loyale overfor kollegaer både i sjakket og mellem sjakkene. Det gjorde, at problemer med samarbejde og koordinering fagene igennem sjældent kom frem i lyset eller blev diskuteret. Det er dejligt, at de er så gode kollegaer, at de vil passe på hinanden. Dog mener jeg, at den meget stærke loyalitet kan være et tegn på manglende tillid til flere punkter: dels mangler der tillid til, at konflikter kan løses konstruktivt og dels er der ikke tillid til at ledelsen ikke bruger informationerne mod de enkelte fag. Loyaliteten kan muligvis også hænge sammen med aflønningsmetoderne? Dette er et dybere problem, som jeg ikke mener kan angribes direkte dog kunne det måske også indgå som et emne til et BYGSOL-møde: Er loyalitet lig godt kammeratskab? Side 6

7 Randi Muff Ebbesen, Institut for Produktion 6. juni 2005 Udnytte de gode oplevelser fra internatet Det er mit indtryk, og evalueringen viser da også, at turen til Skallerup klit på nordjysk ikke var så ringe endda. Kommentarerne efter evalueringen har vist, at der ikke var helt enighed med, om internatet havde hjulpet på samarbejdet. Flere syntes, at det havde gjort, at de kendte deres kollegaer bedre og samtidig havde de lært hinanden hurtigere at kende end normalt. En enkelt mente, at det mere skyldtes skurforholdende. Men der var enighed om, at internatet ikke havde gjort samarbejdet dårligere. Dog viser en besvarelse, at vedkommende ikke var blevet inviteret med, og en håndværker bemærkede da også, at de ikke havde været med på internatet, men der bliver godt nok snakket meget om turen. For at mindes internatet, har Finn til hvert møde hængt billeder op fra internatet på væggen i skuret. 1 Var turen til Skallerup Klit efter din mening gavnligt for samarbejdet og kommunikationen? (2,5) Har turen til Skallerup Klit og/eller ugemøderne gjort, at du i højere grad har bidraget til at gøre Korngrunden en god arbejdsplads? Generelt er det en rigtig god ide med en tur væk over en nat. Skallerup Klit var en god og lærerig tur, for alle os der var med. Det er også min opfattelse, at turen har været med til at håndværkerne har lært hinanden hurtigere at kende end normalt. Det har også været med til at give en bedre stemning på pladsen. Håndværkerne får en fælles god oplevelse at referere til: det var også ligesom den gang. Måske skulle turen også bruges til at forberede arbejdet på pladsen, så der var lidt flere konkrete opgaver på turen. F.eks. kunne rådgiverne være med, og projektet kunne være gennemgået i fællesskab. Ligeledes kunne man bruge internatet til at planlægge de overordnede arbejdsgange. De sidste to forslag kommer selvfølgelig an på den enkelte byggesag, og hvad der er muligt. Men det kunne være ønskeligt med lidt mere konkret forberedelse på internatet. Jeg tror, at billederne fra internatet er med til at minde håndværkerne om internatet og de gode oplevelser, og når håndværkerne overvejende er positive overfor internatet, giver det en positiv stemning i skuret, at billederne hænger på vægen. Dog er der ikke så meget konkret fra internatet, som kan ses anvendt på byggepladsen. Værdier er svære at operationalisere På internatet blev de forskellige grupper (håndværkere og ledere) enige om en række værdier, som de mente var vigtige i deres daglige arbejde. Værdierne blev præsenteret af en repræsentant fra hver gruppe og blandt håndværkernes værdier, blev der stemt om prioriteringsrækkefølgen. Efterfølgende er værdierne hængt op i skuret. C:\Documents and Settings\randi\My Documents\Phd.-output\3 Noter - Presentationer af resultater\ Evaluering af Korngrunden til hjemmeside.doc Side 7

8 Jeg synes, det er en god ide at forsøge at formulere værdierne. Dog har mange det svært med at sætte ord på værdierne, da det er et meget floffy begreb. Samtidig lider værdierne, som de blev formuleret og præsenteret, lidt af det samme som valgløfter: ingen kan være uenige i, at de er med til at skabe en god arbejdsplads, men der kommer ikke noget konkret om, hvad de skal bruges til. Jeg har umiddelbart ingen ideer til, hvordan værdierne kan gøres mere anvendelses orienterede. De kan dog regelmæssigt indgå i BYGSOLmøderne som en del af en diskussion af et emne. Arbejdsmiljø Pladsen kan desværre ikke prale af at være helt uden arbejdsskader, men generelt er der, jf. spørgeskemaet, et bedre arbejdsmiljø på Kornpladsen end normalt. Som sagt har Inge Nedergaard (SAaC) i den forbindelse været aktivt involveret i organisering af en sikkerhedsorganisation på byggepladsen. 6 Hvordan synes du arbejdsmiljøet på byggepladsen har været i forhold til normalt? 10 9 Jeg synes, at spørgeskemaet samt de observerede aktiviteter viser, at det hjælper at fokusere på et emne som f.eks. arbejdsmiljø og sikkerhed. Planlægge et fagligt forløb På Kornpladsen var der ikke fra starten planlagt et fagligt forløb. Dog kom det hurtigt frem, at virksomheden havde interesse i, at der blev sat fokus på sikkerheden og arbejdsmiljøet på byggepladsen, hvilket blev et naturligt punkt på BYGSOLmøderne. Derudover var det tanken, at der løbende skulle rejses faglige interesseområder, som der kunne laves et fagligt kursus over. Der blev afholdt et enkelt fagligt kursus i slutningen af byggeperioden, derud over var der ikke megen faglig aktivitet forbundet til BYGSOLforløbet på Kornpladsen. Der er på Kornpladsen tilfredshed med at undervisningen foregår på byggepladsen, jf. spørgeskemaet. 15 Er det en god idé at føre undervisning fra teknisk skole ud på byggepladsen 1 time om ugen? Hvordan har underviserne klaret deres rolle? 8,5 9,5 1 I starten var der interesse fra håndværkerne til at deltage i møderne, men denne interesse faldt efterhånden som tiden gik. Det kan tolkes som om, at håndværkerne begyndte at kede sig fordi der ikke kom nye emner på dagsorden. Jeg tror der var en forventning blandt håndværkerne om, at lærerne ville finde på de faglige kurser passende til behovene. Faglærerne forventede på den anden side, at håndværkerne kom op med konkrete forslag til faglige kurser. En erfaring at drage herfra er, at der fra starten af et forløb skal planlægges, hvordan de faglige aktiviteter skal inddrages i BYGSOL. Et forslag fra projektledelsen lød på, at der kunne udpeges primære og sekundære emner. De primære emner kunne f.eks. være sikkerhed, som skulle behandles på hvert eller hvert andet møde fast gennem hele forløbet. De Side 8

9 Randi Muff Ebbesen, Institut for Produktion 6. juni 2005 sekundære emner kunne f.eks. være diskussionsemner, som kunne tages op efter behov således at der blev snakket om et aktuelt emner på hvert møde. Generelt om BYGSOL-møderne 2 Er det en god idé at fortsætte med ugemøderne på andre projekter? Generelt må BYGSOL-møderne (de tidligere ugemøder) betegnes som værende en god ide, der skal føres videre. Dog er der en række punkter, der kan gøres bedre. Holdningsændring Der var fra projektledelsens side et ønske om, at BYGSOL ville virke til en holdningsændring hos håndværkerne således at der kunne skabes mere loyialitet over for virksomheden og det fælles mål. Denne holdningsændring kræver mere end nogle diskussioner på BYGSOL-møderne. Dette punkt hænger sammen med, at der ikke fra starten blev formuleret nogle konkrete fælles mål med BYGSOL-forløbet, og der efter lavet en handlingsplan for at nå målene. Videngruppen På Kornpladsen har videngruppen ikke været involveret, ud over at jeg har været til stede til mange af aktiviteterne. Der bør fra starten af hvert projekt etableres kontakt til videngruppen, således at der kan starte en dialog omkring vidensudveksling mellem projektet og videngruppen to vejs. Involvere rådgivere tidligt i forløbet Det blev ved intromødet d. 10. marts nævnt, at det ville være rart, hvis rådgiverne kunne blive inddraget mere i dialog. Det første møde med rådgiverne kom i stand i august. Svarene i spørgeskemaet tyder på, at dette møde med rådgiverne var givtigt. 14 Bygherren (Kuben) og rådgiverne har deltaget i enkelte møder. Har det givet dig en større forståelse for projektet som helhed? Rådgiverne kan med fordel tænkes ind i BYGSOL-forløbet og dialogen i skuret. Generelt om byggepladsen 13 Hvordan har byggepladsen alt taget i betragtning været? C:\Documents and Settings\randi\My Documents\Phd.-output\3 Noter - Presentationer af resultater\ Evaluering af Korngrunden til hjemmeside.doc Side 9

10 2 Bilag: Min rolle 2.1 Min Rolle Min rolle i forbindelse med projektet har fortrinsvist været at observere en form for deltagende observation. Jeg har været aktiv på en række punkter, mest betydningsfuldt har det været, at jeg var med på Internatet som aktiv håndværker. Det har åbnet døren for, at det har været muligt for mig at snakke med håndværkerne og de har haft tillid til mig. Jeg har brugt en del tid på at snakke med dem rundt på pladsen om deres arbejde, deres problemer og deres ideer til forbedringer. Jeg mener, at de fleste sagde deres mening til mig, men jeg ved dog også, at det ikke var alle historier, jeg hørte. Samtalerne har i stor udstrækning været medvirkende til at give mig en indsigt i, hvordan folkene opfatter BYGSOL. Jeg har løbende ført log-bog over mine observationer. 2.2 Aktiviteter og observationer Jeg har deltaget i følgende aktiviteter: 4. februar 2004 o Partneropstartsmøde hos SAaC i Øster Vrå. o Observatør og præsentation af BYGiNORD. 24. februar 2004 o Møde med Finn Pedersen (EUC-Nord) og Svend Wahlstrøm (BygSoL) 10. marts o Intromøde for først leveranceteam og derefter for håndværkerne o Jeg præsenterede mig og mit arbejde marts o Internat på Skallerup Klit o Jeg deltog som håndværker og var med i alle øvelser 6. april o Ugemøde på Kornpladsen o Observatør 18. maj o Ugemøde o Observatør 28. maj o Ugemøde og midtvejsevaluering o Observatør 1. juni o Opfølgning på midtvejs evaluering komme med konstruktive tiltag o Observatør samt sparring med Finn 13. august o Besøg på Kornpladen o Snakke med folkene Side 10

11 17. august o Ugemøde dialog med rådgiverne o Observatør 31. august o Ugemøde evaluering o Ordfører i evalueringen Randi Muff Ebbesen, Institut for Produktion randi@production.aau.dk 6. juni Vurdering af min rolle Jeg har ikke været min rolle særligt bevidst fra starten og har derfor ikke selv formuleret et formål med min tilstedeværelse eller inddragelsen af erfaringerne i min forskning. På de efterfølgende projekter bør jeg i større grad opsætte teser og teoretiske rammer for min rolle inden jeg indtræder i projektaktiviteterne. På den anden side har denne tilgang på projektet gjort, at jeg har kunnet handle mere umiddelbart og utvunget end ellers. Men det er ikke særligt effektivt i længden tror jeg? C:\Documents and Settings\randi\My Documents\Phd.-output\3 Noter - Presentationer af resultater\ Evaluering af Korngrunden til hjemmeside.doc Side 11

12 3 Bilag: Brev til håndværkerne På baggrund af evalueringen fik håndværkerne denne tilbagemelding fra mig. Det blev udformet som et brev og sendt personlig i forbindelse med andre formelle papirer. På baggrund af mine observationer, og de samtaler jeg har haft med håndværkere, pladsformand, projektchef, lærere og sikkerhedsmedarbejder ved Kornpladsen, vil jeg i det følgende præsentere de erfaringer, jeg finder mest vigtige fra BYGSOL-forløbet på Kornpladsen. Skallerup Klit. Generelt er det en rigtig god ide med en tur væk over en nat. Skallerup Klit var en god og lærerig tur, for alle os der var med. Det er også min opfattelse, at turen har været med til at håndværkerne har lært hinanden hurtigere at kende end normalt. Det har også været med til at give en bedre stemning på pladsen. Måske skulle turen også bruges til at forberede arbejdet på pladsen, så der var lidt flere konkrete opgaver på turen. F.eks. kunne rådgiverne være med, og projektet kunne være gennemgået i fællesskab. Ligeledes kunne man bruge internatet til at planlægge de overordnede arbejdsgange. De sidste to forslag kommer selvfølgelig an på den enkelte byggesag, og hvad der er muligt. Men det kunne være ønskeligt med lidt mere konkret forberedelse på internatet. BYGSOL-møderne. Det er min opfattelse, at de fleste synes at BYGSOL-møderne (de tidligere ugemøder) i princippet er en god ide, hvilket også gælder ideen med uddannelse på byggepladsen. På BYGSOL-møderne kan man snakke sammen om problemer og gode ideer til forbedringer af arbejdspladsen og planlægning af arbejdet. Det er dog også min opfattelse, at møderne ikke helt har levet op til forventningerne fra håndværkerne. Det er der flere grunde til. Dels føler håndværkerne ikke, at de har modtaget den forventede mængde af information og dels levede antallet af faglige aktiviteter ud over BYGSOL-møderne ikke op til forventningerne. Informationsudveksling. Der er nævnt mange gode ideer til, hvordan der kan være en bedre informationsudveksling på pladsen. Ideerne er afhængige af de konkrete omstændigheder og må overvejes fra projekt til projekt, men følgende kan overvejes: Etablering af fællesskurfaciliteter på Kornpladsen havde en god effekt på samarbejdet. Tidligere inddragelse af rådgivere og dialog om projektmaterialet var ønskeligt. Information og fælles snak om tidsplan, herunder aktivitetsplan og materialelogistik, kunne øge udbyttet af BYGSOL-møderne. Ledelsens kvarter kunne udnyttes bedre, til bl.a. at give den ønskede information. Ophængning af tegninger i skuret, fungerede godt på Kornpladsen. Faglige aktiviteter. Der skal tidligere fokus på de faglige aktiviteter i BYGSOL-forløbet. Der bør tidligt foregå en dialog mellem lærere, håndværkere og virksomheden omkring hvilke aktiviteter, der skal prioriteres og hvad der skal til for at igangsætte dem. Fremtiden. I fremtiden vil sikkerheds- og samarbejdsgruppen ved Svend Aage Christiansen arbejde videre med erfaringerne fra Korngrunden, og det er intentionen på sigt at afholde møder, der ligner BYGSOL-møderne på byggepladserne. Jeg håber I alle kan se, at der er mulighed for at gøre arbejdspladsen et bedre sted at være, og at det hele kommer an på, at vi alle sammen bliver bedre til at snakke sammen og planlægge arbejdet. Kornpladsen har været med til at gøre en forskel på flere fronter, og jeg håber i alle vil være med til at føre forbedringerne videre til de næste byggeprojekter. Tak for denne gang, og på gensyn. Side 12