Fra Kridthav til Vesterhav. Nordsøbassinets udvikling vurderet ud fra seismiske hastigheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra Kridthav til Vesterhav. Nordsøbassinets udvikling vurderet ud fra seismiske hastigheder"

Transkript

1 Fra Kridthav til Vesterhav. ordsøbassinets udvikling vurderet ud fra seismiske hastigheder PETER JAPSE Japsen, P Fra Kridthav til Vesterhav. ordsøbassinets udvikling vurderet ud fra seismiske hastigheder. Geologisk Tidsskrift, hæfte 2, pp. 1 36, København. Mellem Skandinavien og De Britiske Øer, der har hævet sig siden Kridthavet dækkede ordvesteuropa, ligger skrivekridtet som et sammenhængende legeme. Forløbet af ordsøbassinets opfyldning i Kænozoikum afspejles således i kridtets kompaktionsgrad. Afvigelser fra normalkompaktion er beregnet ud fra hastigheds-dybde anomalier for Skrivekridtet, den kænozoiske lagpakke og tre mesozoiske formationer på basis af intervalhastighedsdata fra 11 boringer i ordsøbassinet. Beregningerne er foretaget i forhold til standardkurver for sammenhængen mellem lydhastighed og dybde for Skrivekridtet, samt for marine og kontinentale lersten domineret af henholdsvis smektit/illit og kaolin. Standardkurverne afspejler at kompaktionsforløbet for disse sedimentære bjergarter er betinget af deres mineralogiske sammensætning. Dybdeanomalierne varierer systematisk inden for ±1 km på tværs af ordsøbassinet for Skrivekridtet og de nedrekænozoiske sedimenter, mens de øvre-kænozoiske aflejringer næsten er normalkompakterede, idet afvigelserne for de kænozoiske sedimenter beregnes i forhold til standardkurven for marine lersten. Underkompakterede sedimenter forekommer i den centrale del af ordsøen under den midtmiocæne inkonformitet hvor der i Skrivekridtet er målt moderate overtryk på omkring 1 MPa. Overtrykket i Skrivekridtet og de nedre-kænozoiske sedimenter skyldes hovedsageligt kompaktionsuligevægt betinget af den hurtige, sen-kænozoiske aflejring og den langsomme afdræning af porevæske fra de underliggende sedimenter af kænozoisk og mesozoisk alder. Denne afdræning er bestemt af mægtigheden og de forseglende egenskaber af de nedre-kænozoiske sedimenter. Overkompakterede sedimenter forekommer langs ordsøbassinets vestlige og østlige rand hvor et sedimentdække på op til 1 km er borteroderet efter neogen landhævning og af senere glaciale processer. Den neogene landhævning langs ordsøbassinets vestlige og østlige rand og den hurtige indsynkning af bassinets center indgår i et mønster af vertikale bevægelser i hele det nordatlantiske område. En model der kan forklare disse fænomener, må kunne adskille følgerne af den palæogene landhævning langs pladegrænser fra eftervirkningerne af den neogene landhævning der kan følges langt fra aktive pladegrænser. Modellen må samtidig inddrage det observerede indsynkningsmønster nær landområderne. Peter Japsen, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), Thoravej 8, 24 København V. English summary The Cenozoic development of the orth Sea Basin as estimated from seismic velocities The orth Sea Chalk forms a coherent body between Scandinavia and the British Isles which were uplifted since the sea covered orth-west Europe during the Cretaceous. The burial history of the orth Sea Basin during the Cenozoic is thus reflected in the degree of compaction of the Chalk. Deviations from normal compaction are calculated from velocity-depth anomalies for the Chalk, the Cenozoic sequence and three Mesozoic formations based on interval velocity data from 11 wells in the orth Sea Basin. The anomalies are calculated relative to normal velocity-depth trends for the Chalk and for marine and continental shale dominated by smectite/illite and kaolin, respectively. The baselines reflect that the compaction process for these sedimentary rocks depends on their mineralogical composition. The depth anomalies vary systematically within ±1 km across the orth Sea Basin for the Chalk and the lower Cenozoic sediments, whereas the upper Cenozoic sediments almost are normally compacted when the deviations for the Cenozoic sediments are calculated relative to the baseline for marine shale. Japsen: Fra Kridthav til Vesterhav 1

2 Undercompacted sediments occur in the central orth Sea below the mid-miocene unconformity where a moderate overpressure of c. 1 MPa is recorded for the Chalk. The overpressure in the Chalk and the lower Cenozoic sediments is mainly caused by disequilibrium compaction due to the rapid late Cenozoic burial and the slow draining of pore fluids from the underlying sediments of Cenozoic and Mesozoic age. The drainage is dependent on the thickness and sealing capacity of the lower Cenozoic sediments. Overcompacted sediments occur along the western and eastern margin of the orth Sea Basin where a sedimentary cover of up to 1 km was eroded after eogene uplift and by subsequent glacial processes. The eogene uplift along the western and eastern margins of the orth Sea Basin and the rapid subsidence of its centre fit into a pattern of vertical movements around the orth Atlantic. A model explaining these phenomena must separate the effects of Paleogene uplift of plate boundaries from those of eogene uplift that reach beyond plate boundaries, and must also include the subsidence patterns observed adjacent to the landmasses. Denne afhandling er i forbindelse med de nedenstående anførte offentliggjorte afhandlinger af Det aturvidenskabelige Fakultet antaget til offentligt at forsvares for den naturvidenskabelige doktorgrad. København, den 7. december 2 Henrik Jeppesen, Dekan Artikler Japsen, P. 1993: Influence of lithology and eogene uplift on seismic velocities in Denmark; implications for depth conversion of maps. AAPG Bulletin 77, Japsen, P. 1994: Retarded compaction due to overpressure deduced from a seismic velocity/depth conversion study in the Danish Central Trough, orth Sea. Marine and Petroleum Geology 11, Japsen, P. 1997: Regional eogene exhumation of Britain and the western orth Sea. Journal of the Geological Society, London 154, Japsen, P. 1998: Regional velocity-depth anomalies, orth Sea Chalk: a record of overpressure and eogene uplift and erosion. AAPG Bulletin 82, Japsen, P. 1999: Overpressured Cenozoic shale mapped from velocity anomalies relative to a baseline for marine shale, orth Sea. Petroleum Geoscience 5, Japsen, P. 2: Investigation of multi-phase erosion using reconstructed shale trends based on sonic data. Sole Pit axis, orth Sea. Global and Planetary Change 24, Japsen, P. & Bidstrup, T. 1999: Quantification of late Cenozoic erosion in Denmark based on sonic and vitrinite data. Bulletin of the Geological Society of Denmark 46, Japsen, P., Britze, P. & Andersen, C. in press: Upper Jurassic- Lower Cretaceous of the Danish Central Graben: Structural framework and nomenclature. In Surlyk, F. & Ineson, J. R. (eds) The Jurassic of Denmark and Greenland. Geology of Denmark Survey Bulletin. Japsen, P. & Chalmers, J. A. 2: eogene uplift and tectonics around the orth Atlantic: Overview. Global and Planetary Change 24, Megson, J. B., Japsen, P. & Caillet, G. 1998: Discussion: Overpressure and hydrocarbon trapping in the Chalk of the orwegian Central Graben by G. Caillet et al. Petroleum Geoscience 4, Kortudgivelser og datadokumentation Britze, P. & Japsen, P. 1991: Geological map of Denmark 1: 4,. The Danish Basin. Top Zechstein and the Triassic (two-way traveltime and depth, thickness and interval velocity). Geological Survey of Denmark Map Series maps and 4 pp. Britze, P., Japsen, P. & Andersen, C. 1995a: Geological map of Denmark 1:2,. The Danish Central Graben. Base Chalk and the Chalk Group (two-way traveltime and depth, interval velocity and isochore). Geological Survey of Denmark Map Series maps and 7 pp. Britze, P., Japsen, P. & Andersen, C. 1995b: Geological map of Denmark 1:2,. The Danish Central Graben. Base Cretaceous and the Cromer Knoll Group (two-way traveltime and depth, interval velocity and isochore). Geological Survey of Denmark Map Series maps and 7 pp. Britze, P., Japsen, P. & Andersen, C. 1995c: Geological map of Denmark 1:2,. The Danish Central Graben. Base Upper Jurassic and the Upper Jurassic (two-way traveltime and depth, interval velocity and isochore). Geological Survey of Denmark, Map Series 5. 4 maps and 7 pp. Britze, P., Japsen, P. & Andersen, C. 1995d: Geological map of Denmark 1:2,. The Danish Central Graben. Top Chalk and the Post Chalk Group (two-way traveltime, depth and interval velocity). Geological Survey of Denmark Map Series maps and 7 pp. Japsen, P. & Langtofte, C. 1991a: Geological map of Denmark, 1:4,. The Danish Basin. Base Chalk and the Chalk Group (two-way traveltime and depth, thickness and interval velocity). Geological Survey of Denmark Map Series maps and 4 pp. Japsen, P. & Langtofte, C. 1991b: Geological map of Denmark, 1:4,. The Danish Basin. Top Triassic and the Jurassic Lower Cretaceous (two-way traveltime and depth, thickness and interval velocity). Geological Survey of Denmark Map Series 3. 4 maps and 4 pp. ielsen, L.H. & Japsen, P. 1991: Deep wells in Denmark Lithostratigraphic subdivision. Geological Survey of Denmark Series A pp. 2 Geologisk Tidsskrift 2 / 2

3 Indledning Allerede i begyndelsen af det tyvende århundrede blev det foreslået at fjeldene i Skandinavien og på De Britiske Øer var dannet i kænozoisk tid (Geikie 191, Reusch 191). Teorierne tog udgangspunkt i studiet af landskabsformer, hvor f.eks. Reusch (191) tog det svagt kuperede landskab i stor højde i det sydlige orge som udtryk for landhævning efterfulgt af dyb erosion langs floddale. Hypotesen om landhævning i kænozoisk tid er kun i ringe omfang gået i arv til de nye generationer af geologer og geofysikere der påbegyndte studiet af ordsøbassinet efter de første oliefund i tresserne (se f.eks. Glennie & Hurst 1996). Først da olieefterforskningen nord for orge gav skuffende resultater, og dyb erosion blev erkendt som årsagen til at den forventede olie var forsvundet, vandt teorien om landhævning ny udbredelse (f.eks. Jensen, Riis & Boyd 1992, yland et al. 1992, Doré & Jensen 1996). Den velkendte geologi ud for orges vest- og sydkyst kunne nu genvurderes ud fra den gamle teori: når de geologiske lag er ældre og ældre ind mod det blottede grundfjeld kunne det forklares med et stadig dybere snit i en nu delvis forsvundet geologisk lagserie forårsaget af en meget sen hævning af Skandinavien (Fig. 1; f.eks. Jensen, Riis & Boyd 1992). Også i Storbritannien har omfanget og det tidsmæssige forløb af landhævning og erosion i løbet af Kænozoikum været diskuteret i en årrække (se Japsen 1997). Skrivekridtet ligger som et sammenhængende legeme i hele ordsøbassinet, og det har en række egenskaber der gør det muligt at afdække aspekter af ordsøbassinets udvikling i løbet af Kænozoikum (Skrivekridtgruppen, Øvre Kridt Danien, se Fig. 2, 3). Skrivekridtet er en homogen aflejring der hovedsagelig består af stabilt, magnesiumfattigt kalcit fra planktoniske alger, således at porøsiteten og dermed lydhastigheden i Skrivekridtet i høj grad afhænger af den belastning som det har været udsat for af de over- 4º 2ºW º 2ºE 4º 6º 8º 1º 12º 14º 59º Prækvartær geologi 57º? 57º? Edb. Kbh. 55º Pliocæn Miocæn Pliocæn Miocæn (Pliocæn tyndt/mangl.) Miocæn Palæogen ekskl. Danien Palæogen ekskl. Danien (Pliocæn tyndt/mangl.) Øvre Kridt Danien??? 55º 53º Præ-Øvre Kridt? 53º 1 km UTM zone 31 2ºW º 2ºE 4º 6º 8º 1º 12º Fig. 1. Den prækvartære geologi i ordsøbassinet. Afbrydelsen i den sedimentære lagserie under det kvartære dække vokser mod randen af bassinet. Symmetrien på tværs af bassinet kan forklares ved at både Skandinavien og De Britiske Øer har været påvirket af neogen landhævning og erosion (Fig. 4, 14). ationale sektorgrænser er forklaret i Fig. 2. Dybdeprofilen i Fig. 4 går fra Edinburgh til København, Edb til Kbh. Modificeret efter Japsen (1998). Japsen: Fra Kridthav til Vesterhav 3

4 a. º 4º 8º 12º Oversigtskort ordsøgruppen Kænozoikum ekskl. Danien Mægtighed Konturinterval 5 m Forkastningsspor UK DK D L S Edb. Kbh. D : Tyskland DK : Danmark : orge L : Holland S : Sverige UK: Storbritanien Mægtighed i m Kvartært dække < > 35 1 km UTM zone 31 b. º 4º 8º 12º º 4º 8º 12º c. Shetlandgruppen? Skrivekridtgruppen Øvre Kridt Danien Mægtighed Konturinterval 5 m Forkastningsspor Inversionsakse Afgrænsning af tertiære sedimenter (ekskl. Danien) Overlap mellem Skrivekridtgruppen og Shetlandgruppen VG MF ORDSØBASSIET MSH CETR. GR. SP FEOSKA. H. RFH STZ DASKE B. Edb. Mægtighed i m < > 2 Kbh. CETR. GR.: Centralgraven DASKE B.: Danske Bassin FEOSKA. H.: Fennoskandiske Højderyg MF: Moray Firth MSH: Mid orth Sea High RFH: Ringkøbing Fyn Højden SP: Sole Pit aksen STZ: Sorgenfrei Tornquist Zonen VG: Vikinggraven 1 km UTM zone 31 º 4º 8º 12º Fig. 2. Udbredelsen af aflejringerne fra Sen Kridt Kænozoikum i ordsøbassinet. a. Mægtigheden af ordsøgruppen. b. Mægtigheden af Skrivekridtgruppen. c. Strukturelle elementer i Sen Kridt Kænozoikum. Skrivekridtet går i dagen langs randen af bassinet, men er begravet under et mere end 3 km tykt sedimentdække centralt i bassinet. Litostratigrafisk nomenklatur i Fig. 3. Modificeret efter Japsen (1998). 4 Geologisk Tidsskrift 2 / 2

5 ordsø bassinet Kronostratigrafi Mesozoikum Kænozoikum Øvre Kridt Palæogen eog. Kv. Holocæn Pleistocæn Pliocæn Miocæn Oligocæn Eocæn Paleocæn Danien Maastrichtien Campanien Santonien Coniacien Turonien nord ordsøgruppen Dette studie øvre Skrivekridtgruppen Shetlandgruppen nedre centralt Dansk sektor Michelsen 1982 centralt Chalk Group orth Sea Super Group Hollandsk sektor AM & RDG 198 sydøst Upper Middle Lower Chalk Group orsk sektor Isaksen & Tonstad 1989 nord ordland Group Hordaland Group Rogaland Group Shetland Group centralt Britisk sektor Knox & Holloway 1992 Johnson & Lott 1993 nord Westray Group Stronsay Group Moray Group Montrose Group Shetland Group ordland Group centralt Chalk Group Cenomanien Fig. 3. Litostratigrafisk nomenklatur for aflejringerne fra Øvre Kridt Kænozoikum i ordsøbassinet. Betegnelsen ordsøgruppen er brugt i stedet for det uformelle engelske udtryk i mangel af en dansk term (engelsk: Post Chalk Group, ielsen & Japsen 1991). ordsøgruppen er underinddelt i en øvre og nedre del ved den midt-miocæne inkonformitet. Dansk stratigrafisk terminologi er diskuteret af Michelsen et al Kronostratigrafi efter Gradstein & Ogg (1996). Modificeret efter Japsen (1998). Tabel 1. Statistik for databasen med intervalhastigheder ordsøbassinet Intervalhastighed [m/s] Midtpunktsdybde [m] Mægtighed [m] Enhed Antal Gns. Std. Min. Max. Gns. Std. Min. Max. Gns. Std. Min. Max. Bor. ordsøgruppen øvre nedre Skrivekridtgruppen F-I led o Bunter Sandsten u q 263 q 44 q 1119 q Bunter Lersten u «95 «26 «332 «Data fra Det Danske Bassin, Fjerritslev Formation Data fra Det Danske Bassin og fra den britiske del af den sydlige ordsø Data fra 21 danske boringer «Data fra 16 danske boringer o u q Bor.: Boringer, Gns.: Gennemsnit, Std.: Standardafvigelse, Min.: Minimum, Max.: Maximum. Japsen: Fra Kridthav til Vesterhav 5

6 liggende lag (Scholle 1977, Kennedy 1987, Ziegler 199, Borre & Fabricius 1998). Sammenhængen mellem lydhastighed og dybde gør det derfor muligt at vurdere om Skrivekridtets nuværende begravelsesdybde svarer til dets kompaktionsgrad. Endvidere gør det store antal boringer i ordsøområdet det muligt at foretage denne sammenligning over hele området, og Skrivekridtets ensartethed og anseelige mægtighed (godt 5 m i gennemsnit) gør denne sammenligning ret robust, når hastigheden beregnes som en middelværdi over hele laget (Tabel 1). Langs randen af ordsøbassinet er Skrivekridtets dæklag delvist borteroderede, og også Skrivekridtaflejringer må være blevet fjernet fra betragtelige områder uden for det område hvor Skrivekridtet er bevaret i dag (Fig. 4). Den regionale karakter af denne erosion er først blevet erkendt i de senere år, og størrelsen (op til 1 km), tidspunktet for og specielt årsagerne til erosionen er stadig omdiskuterede (f.eks. Bulat & Stoker 1987, Jensen, Riis & Boyd 1992, Hillis 1995, Rohrman & van der Beek 1996, Japsen 1997, 1998, Japsen & Chalmers 2). I den centrale del af ordsøen er Skrivekridtet derimod underkompakteret, og trykket i porevæsken er højere end hvis vandspejlet var frit (se f.eks. Scholle 1977). Dette overtryk er op til 2 MPa eller 29 psi i en dybde på 26 m, og kan hovedsagelig tilskrives den hurtige, sen-kænozoiske pålejring af sedimenter (Carstens 1978, Japsen 1994, 1998, 1999). Overtrykket bevirker at porøsiteten i Skrivekridtet er relativt høj, hvilket er af stor praktisk betydning da vældige kulbrinteforekomster findes i Skrivekridtet i den danske og norske sektor af ordsøen (f.eks. Dan og Ekofisk felterne). Ud fra den iagttagelse at Skrivekridtet i store områder ikke er normalkompakteret, har jeg udledt en normalhastighedskurve baseret på data fra ordsøen og fra recente pelagiske karbonataflejringer nær havbunden (Shipboard Scientific Party 1991, Japsen 1998, 2). ormalkompaktionskurver for Skrivekridtet er tidligere blevet præsenteret i andre studier (Scholle 1977, Sclater & Christie 198, Bulat & Stoker 1987, Hillis 1995). Den her anvendte standardkurve er imidlertid den første der er baseret på data fra hele ordsøbassinet, den angiver fysisk mulige hastigheder såvel ved jordoverfladen (havbunden/terrænoverfladen) som ved stor dybde, og endelig fører den til geologisk rimelige skøn over erosion og overtryk. Jeg har rekonstrueret standardkurver for marine og kontinentale lersten (domineret af henholdsvis smektit/illit og kaolin) ved at korrigere nuværende dybder til mesozoiske formationer under Skrivekridtet for effekten af sen-kænozoisk erosion vurderet ud fra lydhastigheder i Skrivekridtet (Japsen 2). Den derved fremkomne standardkurve for marine lersten svarer til tidligere forslag, hvilket tyder på at normalhastighedskurven for Skrivekridtet er anvendelig (Scherbaum 1982, Hansen 1996). I det følgende vil jeg argumentere yderligere for at de tre fremsatte normalhastighedskurver er fysisk og geologisk rimelige modeller for sammenhængen mellem lydhastighed og dybde, og at de kan anvendes til undersøgelse af et sedimentært bassins udvikling. ormalhastighedskurver og hastigheds-dybde anomalier En normalhastighedskurve for en ensartet sedimentær formation (en standardkurve) angiver hvorledes lydhastigheden i bjergarten stiger med dybden når porøsiteten mindskes under normalkompaktion. Under normalkompaktion forbliver trykket i formationen i hydrostatisk ligevægt, og mægtigheden af dæklagene over formationen er konstant eller øges ved sedimentation på jordoverfladen. Afvigelser fra en normalhastighedskurve kan derfor bruges til at undersøge om en formation er over- eller underkompakteret (Fig. 5). Det er således muligt til at anslå tykkelsen af manglende dæklag for overkompakterede formationer, at vurdere tilstedeværelsen af overtryk på grund af underkompaktion og at bruge hastigheds-dybde anomalierne til dybdekonvertering (f.eks. Hottmann & Johnson 1965, Herring 1973, Magara 1978, Bulat & Stoker 1987, Marsden 1992, Japsen 1993, 1994, 1998, 1999, 2, Hillis 1995, Hansen 1996, Al-Chalabi 1997b). Studier af sammenhængen mellem hastighed og dybde for sedimenter gør det således muligt at opstille begrænsninger for både fysiske og geologiske parametre på basis af data der er lettilgængelige over store områder. Vurderinger af erosion og overtryk er således ofte blevet baseret på data for marine lersten, ligesom erosion af ordsøbassinet tidligere er blevet vurderet ud fra skrivekridtdata (f.eks. Herring 1973, Bulat & Stoker 1987, Hillis 1995, Hansen 1996). En bestemmelse af overtryk ud fra lydhastigheder i Skrivekridt blev første gang præsenteret af Japsen (1998). Skønt den iagttagelse at sedimenternes lydhastighed stiger med dybden er lige så gammel som efterforskningsgeofysik (f.eks. Slotnick 1936), er der ikke gjort mange forsøg på at generalisere disse erfaringer (se Bulat & Stoker 1987, Hillis 1995, Al-Chalabi 1997a, Japsen 1998, 2). Flere faktorer gør det muligt at opstille simple modeller for sammenhængen mellem hastighed og dybde for visse ensartede sedimentære bjergarter. For det første påvirkes lydbølger af den sedimentære bjergarts gennemsnitlige egenskaber under bølgernes passage gennem sedimentet. 6 Geologisk Tidsskrift 2 / 2

7 Kvartær Pliocæn Sen Miocæn Øvre Paleocæn nedre Miocæn Øvre Kridt Danien Sen-kænozoisk landhævning og erosion Sen-kænozoisk pålejring 15 m 75 m 5 m 65 mio. år før vor tid 15 mio. år før vor tid Edb. 2 km Kbh. 2 km nutid Fig. 4. Mulig rekonstruktion af den kænozoiske udvikling af ordsøbassinet langs et profil fra Edb til Kbh (se Fig. 2). I senkænozoisk tid er dæklag på 5 1 m borteroderet hvor Skrivekridtets afgrænsning findes i dag, mens 15 m er aflejret centralt i bassinet. Den midt-miocæne inkonformitets alder er ca. 15 mio. år, mens tidspunktet for starten af den neogene landhævning er usikker og muligvis var tidligere end for 15 mio. år siden. Modificeret efter Japsen (1998). Japsen: Fra Kridthav til Vesterhav 7

8 dz B Z { Z Hurtig pålejring, lav permeabilitet Langsom pålejring V i Landhævning og erosion Underkompaktion ormalkompaktion Overkompaktion V i V i Hastighed V i dz B dv P comp dz B /1 Z Dybde V dz B Z Z { dv dz B Z miss = -dz B + B E Fig. 5. Hastighedsanomali, dv, og dybdeanomali, dz B, i forhold til en normalhastighedskurve, V, for en formation (Ligning 1). Underkompaktion på grund af hurtig pålejring og lav permeabilitet forårsager overtryk, P comp, og lave hastigheder i forhold til dybden (dz B >, Ligning C-2a). Landhævning og erosion reducerer mægtigheden af dæklagene og medfører overkompaktering og høje hastigheder i forhold til dybden (dz B <). Fornyet pålejring efter erosionen, B E, vil maskere størrelsen af de manglende dæklag, z miss (Ligning 2, Fig. 6). Den normaliserede dybde, z, er den dybde der svarer til normalkompaktion for den målte hastighed. Modificeret efter Japsen (1998, 1999). Overtryk Udgangspunkt Eroderede dæklag For det andet påvirkes lydbølger hovedsageligt af den intergrannulære porøsitet og ikke af sprækker (Rider 1986). Og endelig er bølgelængden af lydbølger (op til 1 2 m) mange størrelsesordener større end f.eks. partiklerne i smektit/illit-domineret ler (omkring 1 Å=1 9 m, Weaver 1989). En normalhastighedskurve kan fastlægges for en sedimentær formation hvis der observeres en generel stigning af formationens lydhastighed med dybden (ud fra sonic-logs eller intervalhastigheder målt i boringer), og hvis formationen er normalkompakteret. En normalhastighedskurve er altså et udtryk, V (z), der angiver lydhastigheden, V [målt i m/s], som funktion af dybden z [m] under jordoverfladen. Denne sammenhæng kan imidlertid kun observeres over et begrænset dybdeinterval der i bedste fald kan dække nogle kilometer. Ekstrapolationer ud over den observerede sammenhæng må opfylde simple grænsebetingelser dels ved jordoverfladen, hvor lydhastigheden kan beregnes for det nyaflejrede sediment med høj porøsitet (dvs. nær lydhastigheden i vand), og dels ved stor dybde hvor lydhastigheden må have en endelig størrelse, og hastigheds-dybde gradienten må nærme sig nul. Fastlæggelsen af en sådan standardkurve afhænger således af tre generaliseringer: 1. identifikation af en relativt ensartet litologisk enhed, 2. udvælgelse af referencepunkter der repræsenterer normalkompaktion, og 3. tilordning af et matematisk udtryk for den observerede sammenhæng mellem hastighed og dybde. Den matematiske formulering af normalhastighedskurver er diskuteret i Appendiks A, dybdekonvertering i Appendiks B og de anvendte symboler er samlet i Tabel 2. Dybdeanomalier i forhold til en normalhastighedskurve Dybdeanomalien, dz B [m], er forskellen mellem den aktuelle dybde, z, til et sedimentært lag og den dybde, z, der svarer til normalkompaktion for den målte hastighed, V (Fig. 5; engelsk: burial anomaly, Japsen 1998). Denne definition kan formuleres som dz B = z z (V) (1) hvor z (V) er den inverterede normalhastighedsfunktion V (z). Hastighedsanomalien, dv [m/s], er den tilsvarende forskel langs hastighedsaksen (Japsen 1993). Udtrykket dybdeanomali dækker alene over at dybden til laget afviger fra standardkurven, og ikke over hvad der har forårsaget anomalien. Geografiske variationer af hastighedsanomalien for en sedimentær formation kan således skyldes ændringer i formationens litologi eller i formationsvæskens sammensætning samt afvigelser fra normalkompaktion betinget af lagets pålejringshistorie (engelsk: burial history). Formler for udregning af hastigheds- og dybdeanomalier er angivet i Appendiks A. 8 Geologisk Tidsskrift 2 / 2

9 Tabel 2. Anvendte symboler α Biots-faktor [ ] B E Fornyet pålejring efter erosion [m] b 1, b 2 Eksponentielle konstanter, Ligning A-3, A-4 [m 1 ] g Tyngdeaccelerationen, 9.87 m/s 2 k Hastigheds-dybde gradient [m/s/m = s 1 ] mwe Muddervægt-ækvivalent [kg/m 3 ] P, P H Formationstryk, hydrostatisk tryk [Pa] P Overtryk i en formation = P-P H [Pa] P buoy Overtryk forårsaget af opdrift [Pa] P comp Overtryk forårsaget af underkompaktion, Ligning C-2 [Pa] P trans Overtryk forårsaget af omfordeling af overtryk [Pa] q Transittids-dybde gradient [s/m 2 ] S Tryk forårsaget af dæklagenes vægt [Pa] T To-vejs løbetid gennem et lag [s] tt, tt, tt Transittid, ved jordoverfladen, ved uendelig dybde [s/m] V, V i, V Hastighed over et tyndt lag, intervalhastighed, hastighed ved jordoverfladen [m/s] V V Ch V BSh V Sh dv z z miss z z t dz B ormal hastigheds-dybde kurve for en formation ormal hastigheds-dybde kurve for Skrivekridt, Ligning A-9 ormal hastigheds-dybde kurve for Bunter Lersten, Ligning A-11 ormal hastigheds-dybde kurve for marine lersten domineret af smektit/illit, Ligning A-1 Hastighedsanomali i forhold til en normalhastighedskurve, f.eks. Ligning A-6 [m/s] Dybde (for hastighedsdata i forhold til jordoverfladen; for trykdata i forhold til havniveau) [m] Manglende dæklag fjernet ved erosion, Ligning 2 [m] Dybde svarende til normalkompaktion for den målte hastighed [m] Dybden til toppen af et lag [m] Dybdeanomali i forhold til en normalhastighedskurve, Ligning 1 [m] Mægtigheden af et lag [m] z z up, z low Mægtighed af den øvre og nedre ordsøgruppe, Fig. 3 [m] ϕ Porøsitet [%] ρ up σ σ up Gennemsnitlig densitetskontrast mellem porevæsken og det vandmættede sedimentet i de øvre dæklag [kg/m 3 ] Effektiv spænding = S-P [Pa] Effektiv spænding forårsaget af de øvre dæklag, Ligning C-1 [Pa] egativ dybdeanomali forårsaget af erosion af dæklagene Hvis lydhastigheden i et lag er høj i forhold til dybden, er hastighedsanomalien positiv mens dybdeanomalien er negativ. En sådan anomali kan være forårsaget af erosion af dæklagene således at dybden til laget er mindsket. I litteraturen findes mange betegnelser for dette begreb: apparent uplift (dansk: tilsyneladende landhævning; Bulat & Stoker 1987), net uplift and erosion (Riis & Jensen 1992), apparent exhumation (dansk: tilsyneladende blotlæggelse; Hillis 1995); se Japsen (1998) for en nærmere diskussion af disse udtryk. Kun ud fra en samlet vurdering af et område kan det afgøres om en dybdeanomali kan tolkes som et mål for erosion eller må tilskrives andre forhold såsom laterale variationer i litologi. For at kunne tolkes som udtryk for erosion skal dybdeanomalien for et lag ikke alene svare til andre bestemmelser af erosionens størrelse, men erosionen af dæklagene skal også dokumenteres ved en afbrydelse i den sedimentære lagsøjle. At formationen har været dybere begravet indebærer således dels at sedimenter engang er blevet aflejret over formationen, og dels at de senere er blevet borteroderet. Dette tilsyneladende banale udsagn kan eksemplificeres ved den kænozoiske udvikling på Sjælland: her ligger toppen af Skrivekridtgruppen i dag nær jordoverfladen, og derfor må en dybdeanomali for Skrivekridtet på 5 m betyde at kænozoiske aflejringer af denne mægtighed må være blevet borteroderet. Hvis vi antager at erosionen blev påbegyndt i løbet af Miocæn, må de nu manglende lag have været af Paleocæn Miocæn alder. Dybdeanomalien udtrykker altså ideelt hvor meget dybere laget var begravet da det opnåede sin nuværende kompaktionsgrad (og dermed den målte lydhastighed) idet kompaktionsprocessen normalt er irreversibel. Metoden registrerer derfor den samlede afvigelse fra maksimal begravelsesdybde idet fornyet pålejring efter erosionen, B E [m] (engelsk: post-exhumational burial), vil maskere den oprindelige tykkelse af de manglende dæklag, z miss [m] (engelsk: missing section; Hillis 1995, Japsen 1998). Dette kan skrives således (se Fig. 6): z miss = dz B + B E (2) hvor minustegnet markerer at erosion resulterer i en negativ dybdeanomali. Effekten af en prækvartær erosion på 3 m vil således blive skjult af en efterfølgende kvartær pålejring af samme størrelse. Japsen: Fra Kridthav til Vesterhav 9

10 a. Tid, mio. år a. Karl-1 Dybde, km b. dz B B E Z miss = -dz B Z miss = -dz B + B E Dybde, m under havbund ordsøgruppen nedre øvre dz low B V Sh dz B 25 Fig. 6. Skematisk indsynkningsdiagram der illustrerer at fornyet pålejring efter erosion, B E, vil maskere størrelsen af de borteroderede dæklag, z miss, i forhold til dybdeanomalien, dz B (Ligning 2). a. Erosion uden efterfølgende pålejring. b. Erosion efterfulgt af fornyet pålejring. Bemærk at fjernelse af dæklag fører til en negativ dybdeanomali. Modificeret efter Japsen (1998). Positiv dybdeanomali forårsaget af overtryk Hvis lydhastigheden i en formation er lille i forhold til dybden, er hastighedsanomalien negativ mens dybdeanomalien er positiv. En sådan anomali kan være forårsaget af underkompaktion på grund af overtryk. Der er overtryk i formationsvæsken i et lag når væsken delvis bærer vægten af dæklagene (ud over deres indhold af væske) (Terzaghi & Peck 1968). Laget siges at være underkompakteret fordi porøsiteten er relativt høj, og da dette medfører relativt lave hastigheder bliver laget karakteriseret ved positive dybdeanomalier. Se Appendiks C for en nærmere diskussion af disse forhold. Hastighedsdata Grundlaget for denne undersøgelse er data fra kalibrerede sonic-logs i 11 boringer fra de britiske, danske, hollandske og norske sektorer i ordsøområdet mellem ca. 53 og 59. Den litostratigrafiske terminologi for Øvre Kridt Kænozoikum er vist i Fig. 3. Fjerritslev Formationen (edre Jura) samt Bunter Lersten og Bunter Sandsten (edre Trias) er beskrevet af Michelsen (1989), Bertelsen (198) og Johnson, Dybde, m under havbund Hastighed, m/s b. ordsøgruppen nedre øvre dz low B 31/27-1 V Sh Hastighed, m/s Fig. 7. Sonic-logs for ordsøgruppen. a. Den danske boring Karl-1. b. Den britiske boring 31/27-1. De lave hastigheder i den nedre ordsøgruppe afspejler et stort overtryk som i det underliggende Skrivekridt er bestemt til henholdsvis 15 og 13 MPa i nærliggende boringer. Den basale del af den øvre ordsøgruppe udgør en overgangszone hvor overtrykket stiger gradvist. V Sh : normalhastighedskurven for marine lersten (Ligning A-1). Standardkurven er også vist parallelforskudt B med værdien af dybdeanomalien for den nedre ordsøgruppe, dz low henholdsvis, 123 og 14 m bestemt for boringerne. Lokalisering på Fig. 9. Modificeret efter Japsen (1994, 1998). 1 Geologisk Tidsskrift 2 / 2

11 a. 49/23-2 ordsøgruppen Kænozoikum ekskl. Danien Dybde, m under jordoverfladen b. Britisk boring Dansk boring Hollandsk boring orsk boring Diapir 53/5-1 A12-1 S-1 M9-1 Øvre ordsøgruppe Øvre Miocæn Kvartær E-2 3/ / /27-1 Karl-1 1/6-1 15/9-9 Mona-1 A 9/11-1 c. L-1 13/28-1 Elna-1 49/ / /1-3 B 15/ Hastighed, m/s 25 V Sh edre ordsøgruppe Øvre Paleocæn nedre Miocæn /5-1 Dybde, m under jordoverfladen V Sh Dybde, m under jordoverfladen S-1 9/11-1 M9-1 49/1-3 E-2 L-1 15/9-9 A12-1 3/16-3 Elna-1 31/27-1 Mona-1 15/ /18-1 V Sh Karl-1 1/ Hastighed, m/s 25 A Hastighed, m/s B Fig. 8. Intervalhastighed afbildet mod midtpunktsdybde for boringer i ordsøbassinet. a. ordsøgruppen. b. Øvre ordsøgruppe. c. edre ordsøgruppe. To grupperinger af datapunkter ses for midtpunktsdybder større end 1 m for ordsøgruppen og for den nedre ordsøgruppe (A og B i Fig. 8a, 8c). Underkompaktion og overtryk under den midt-miocæne inkonformitet fører til gruppering A, mens gruppering B svarer til normalkompaktion. V Sh : normalhastighedskurve for marine lersten (Ligning A-1). Denne kurve er forskudt mod mindre dybde med f.eks. 2 m for z=2 km i forhold til den stiplede kurve der blev anvendt af Japsen (1999). Lokalisering er angivet på Fig. 9. Japsen: Fra Kridthav til Vesterhav 11

12 59º a. 2ºW º 2ºE 4º 6º 8º 1º 12º 14º 15/ / / /9-9 ordsøgruppen Kænozoikum ekskl. Danien Dybdeanomali Konturinterval 25 m Afgrænsning af tertiære sedimenter (ekskl. Danien) 57º 9/ º 55º 53º 59º b. Dybdeanomali i m boringsdata 1 km UTM zone 31 3/ / / /1-3 1/6-1 31/27-1 Øvre ordsøgruppe Øvre Miocæn Kvartær Dybdeanomali Konturinterval 25 m A km UTM zone 31 Elna-1 Karl-1 L-1 M9-1 Mona-1 c. S-1 UK DK D L 2ºW º 2ºE 4º 6º 8º 1º 12º º 2ºE 4º 6º 59º 59º º 2ºE 4º 6º edre ordsøgruppe Øvre Paleocæn nedre Miocæn Dybdeanomali Konturinterval 25 m 5 Overtryk i Skrivekridtet Konturinterval 5 MPa 1 km UTM zone 31 55º 53º 59º 57º 57º 57º 57º º Dybdeanomali i m Dybdeanomali i m º 55º 5 55º º 2ºE 4º 6º º 2ºE 4º 6º Fig. 9. Dybdeanomalier beregnet for boringer i ordsøbassinet. a. ordsøgruppen. b. Øvre ordsøgruppe. c. edre ordsøgruppe. Dybdeanomalierne for ordsøgruppen er hovedsageligt bestemt af underkompaktionen i den nedre ordsøgruppe. Området præget af underkompaktion svarer til området med overtryk i Skrivekridtet. Anvendelse af Ligning A-1 ville øge dybdeanomalierne i den dybe del af bassinet med op til 18 m frem for den her anvendte standardkurve (se Fig. 8; Japsen 1999). 12

13 Fig. 1. Sonic-logs fra Skrivekridtgruppen i de danske boringer Stenlille-6 og Karl-1 og fra pelagiske karbonataflejringer af eocæn til pleistocæn alder i det vestlige Stillehav (boring 87, ODP Leg 13; Shipboard Scientific Party 1991). De målte sonic-logs er fra sedimenter med sammenlignelig sammensætning, men målingerne stemmer først overens efter en parallelforskydning langs dybdeaksen, således at effekten af overog underkompaktion modvirkes. V Ch : normalhastighedskurven for Skrivekridt (Ligning A-9). Lokalisering af de danske boringer på Fig. 13. Modificeret efter Japsen (1998). Dybde, km under jordoverfladen Site 87 Karl-1 (Z-1269 m) Karl-1 V Ch +57 m Pelagiske karbonataflejringer Øvre Kridt Kænozoikum m Stenlille-6 Stenlille-6 (Z+57 m) Hastighed, km/s Warrington & Stoker (1994). Intervalhastigheder (Ligning B-1) og dybdeanomalier (Ligningerne A-7, A-8) er blevet beregnet for følgende lag (Tabel 1): ordsøgruppen, Kænozoikum undtagen Danien (engelsk: Post Chalk Group, uformel betegnelse introduceret af ielsen & Japsen 1991): 935 boringer som alle gennemborede laget, heraf 649 britiske, 115 danske, 41 hollandske og 13 norske (Fig. 7, 8; se nærmere diskussion i Japsen 1999). Her benyttes udtrykket ordsøgruppen som er et delvist lån fra den hollandske terminologi, mens formuleringen af en dansk term må afvente en formel definition. ordsøgruppen kan underinddeles ved den midtmiocæne inkonformitet i en normalkompakteret øvre del og en nedre del, der er karakteriseret ved overtryk i den centrale del af ordsøen. 322 boringer i den centrale ordsø kunne opdeles ved den midt-miocæne inkonformitet eller ved et nærliggende niveau, således at intervalhastigheden af den øvre og nedre del af ordsøgruppen kunne beregnes. Dybdeanomalier er beregnet ud fra normalhastighedskurven for marine lersten angivet af Japsen (1999; Fig. 9). I forhold til denne kurve er standardkurven givet ved Ligning A-1 forskudt mod mindre dybder med f.eks. 2 m for z=2 km. Skrivekridtgruppen (engelsk: Chalk Group), Øvre Kridt Danien: 845 boringer som alle gennemborede laget, heraf 565 britiske, 135 danske, 41 hollandske og 14 norske (Fig. 1 12; se nærmere diskussion i Japsen 1998). Dybdeanomalier er beregnet ud fra standardkurven for Skrivekridt foreslået af Japsen (1998; Fig ), og på basis af den reviderede standardkurve der er forskudt mod mindre dybder med op til 21 m (Fig. 21, Ligning A 9). F-I led i Fjerritslev Formationen: 31 danske boringer (Fig. 16; se nærmere diskussion i Japsen & Bidstrup 1999, Japsen 2). Dybdeanomalier er beregnet ud fra normalhastighedskurven for marine lersten (Ligning A-1). Bunter Lersten: 143 boringer, heraf 127 britiske og 16 danske (Fig. 17; se nærmere diskussion i Japsen 2). Dybdeanomalier er beregnet ud fra standardkurven for Bunter Lersten (Ligning A-11). Bunter Sandsten: 134 boringer, heraf 113 britiske og 21 danske (Fig. 18; se nærmere diskussion i Japsen 2). En øvre grænse for dybdeanomalierne er beregnet ud fra standardkurven for Bunter Lersten (Ligning A-11). Boringer nær saltdiapirer indgår i databasen, men for at fremhæve regionale tendenser er data fra erkendte diapirer ikke medtaget i kortlægningen. Hastighedsvariationerne i lagene over Mellem Jura aflejringerne i den danske del af Centralgraven er diskuteret af Japsen (1994). Japsen: Fra Kridthav til Vesterhav 13

14 a. V Ch Stenlille-6 Skrivekridtgruppen Øvre Kridt Danien Dbyde, m under jordoverfladen Hastighed, m/s b. 44/19-3 S-1 Britisk boring Dansk boring Hollandsk boring orsk boring Diapir Kvartær direkte på Skrivekridt V Ch /6-1 16/3-2 38/24-1 F3-6 M-1 21/24-1 Stenlille-6 38/25-1 L / / /28-2 K8-9 L-1 15/ /1-2 Elna-1 Karl-1 21/6-2 22/9-1 16/ /26A-3 23/27-6 7/ Skrivekridtgruppen Øvre Kridt Danien Dybde, m under jordoverfladen 1 2 S-1 V DB V CG L-1 Elna-1 Det Danske Bassin V DB = Z Dansk Centralgrav V CG = Z 3 Dansk boring Diapir Kvartær direkte på Skrivekridt Udeladt af semi-regional regressionsanalyse Hastighed, m/s Fig. 11. Intervalhastighed for Skrivekridtgruppen afbildet mod midtpunktsdybde. a. ordsøbassinet. b. Den danske del af ordsøbassinet, samt to semi-regionale regressionslinier med mindre hastigheds-dybde gradienter end V Ch. De mest overfladenære datapunkter viser høj hastighed i forhold til dybden fordi Skrivekridtets dæklag er blevet eroderet. De dybereliggende data viser lav hastighed delvis på grund af underkompaktion og overtryk og delvis på grund af højt siliciklastisk indhold i området syd for Vikinggraven. V Ch : normalhastighedskurven for Skrivekridt (Ligning A-9), som er forskudt mod mindre dybde med op til 21 m i forhold til den stiplede kurve der blev anvendt af Japsen (1998). Lokalisering på Fig Karl-1 14 Geologisk Tidsskrift 2 / 2

15 Dybde, km under jordoverfladen V Ch Britisk boring Dansk boring Hollandsk boring orsk boring Tykt kvartær og neogen anboret S-1 Skrivekridtgruppen Øvre Kridt Danien L-1 Fig. 12. Intervalhastigheden for Skrivekridtgruppen afbildet mod midtpunktsdybde for datapunkter brugt til at definere den reviderede standardkurve, V Ch (Ligning 11). Standardkurven skal følge den øvre grænse i diagrammet for datapunkter fra områder hvor kvartæret er tykt og neogene sedimenter er tilstede. Selv små afvigelser fra maksimal begravelsesdybde på grund af neogen erosion ville svare til en betydelig tykkelse af de manglende dæklag når kvartæret er tykt (Ligning 2). Data fra boringer i de hollandske blokke E, K, L, M og P, de britiske blokke 29, 37, 38 og 44, de danske boringer L-1 og S-1 samt boringer med maksimal lydhastighed for z>2 km (se Fig. 13). Den stiplede linie markerer den oprindelige standardkurve (Japsen 1998). Modificeret efter Japsen (2) Hastighed, km/s 4º 2ºW º 2ºE 4º 6º 8º 1º 12º 14º 59º 16/ /6-1 Skrivekridtgruppen Øvre Kridt Danien Hastighedsanomali Konturinterval 1 m/s Afgrænsning af tertiære sedimenter (ekskl. Danien) Overlap mellem Skrivekridtgruppen og Shetlandgruppen 15/ /6-2 57º 57º Ekofisk Elna-1 Edb. Karl-1 L-1 Kbh. 55º 53º Hastighedsanomali i m/s < > 15 ikke kortlagt boringsdata oliefelt lokalisering 1 km UTM zone 31 38/ /19-3 L16-4 Dan S-1 UK Stenlille DK D L 55º 53º 2ºW º 2ºE 4º 6º 8º 1º 12º Fig. 13. Hastighedsanomalier for Skrivekridtet beregnet for boringer i ordsøbassinet. egative anomalier i den centrale ordsø skyldes underkompaktion på grund af overtryk. Positive anomalier langs randen af bassinet skyldes overkompaktion på grund af erosion af Skrivekridtets dæklag. Anvendelse af Ligning A-9 frem for den her anvendte standardkurve ville mindske de positive og øge størrelsen af de negative hastighedsanomalier med op til 4 m/s (se Fig. 11; Japsen 1998). Japsen: Fra Kridthav til Vesterhav 15

16 4º 2ºW º 2ºE 4º 6º 8º 1º 12º 14º 59º? Skrivekridtgruppen Øvre Kridt Danien Dybdeanomali Konturinterval 25 m Afgrænsning af tertiære sedimenter (ekskl. Danien) 13/28-2? Frederikshavn-1 57º 57º Elna-1 Edb. Mona-1 L-1 Kbh. 55º Dybdeanomali i m maks. begrav > -1 ikke kortlagt boringsdata lokalisering Cleethorpes-1 Kim-1 S-1 Borg-1 Stenlille UK DK D L? Stevns 55º 53º 1 km UTM zone 31 47/29a-1 53º 2ºW º 2ºE 4º 6º 8º 1º 12º Fig. 14. Dybdeanomalier for Skrivekridtet beregnet for boringer i ordsøbassinet. Tykkelsen af det manglende dæklag øges væk fra det sen-kænozoiske depocenter i den centrale del af ordsøen. Der er overensstemmelse mellem dybdeanomalierne for Skrivekridtet og alderen af prækvartæroverfladen: jo større anomali jo større er den manglende lagserie under de kvartære aflejringer (Fig. 1). Anvendelse af Ligning A-9 frem for den her anvendte standardkurve ville mindske størrelsen af dybdeanomalierne med op til 21 m (se Fig. 11). Modificeret efter Japsen (1998). ormalhastighedskurver for sedimentære bjergarter med ensartet sammensætning Fastlæggelsen af normalhastighedskurver for tre sedimentære bjergartstyper er beskrevet i Appendiks A: Skrivekridt (Fig. 11, Ligning A-9) Marine lersten domineret af smektit/illit (baseret på data fra F-I led i Fjerritslev Formation; Fig. 16, Ligning A-1). Kontinentale lersten domineret af kaolin (baseret på data fra Bunter Lersten; Fig. 17, Ligning A-11). Sammenlign med data fra Bunter Sandsten, Fig. 18. Standardkurven for Skrivekridt viser en moderat hastighedsstigning for dybder under 1 km, hvorefter hastighedsstigningen tager til for så igen at aftage for dybder over ca. 1,5 km. Denne variation svarer til at porøsiteter på op til 4% typisk kan bevares i Skrivekridtet før kalcit-cementering af Skrivekridtet sætter ind med deraf følgende hastighedsstigning (Borre & Fabricius 1998, Japsen 1998). ormalhastighedskurverne for de nedre-triassiske og de nedre-jurassiske lersten er rekonstrueret ved at korrigere de nuværende lagdybder for effekten af senkænozoisk erosion vurderet ud fra lydhastigheder for Skrivekridt (Fig. 19). Standardkurverne er således veldefineret for store dybder hvor det kan være svært at finde data for normalkompakterede lersten. Lersten kendes ofte enten fra områder med dyb erosion eller fra dybder med højt overtryk. Standardkurven for marine lersten svarer til tidligere fremsatte formuleringer, og dette må være udtryk for anvendeligheden af hastighedsmodellen for Skrivekridt (Fig. 2). Den stejle hastighedstilvækst for Bunter Lersten i en dybde nær 2 km afviger både fra den langsomme stigning for de nedre-jurassiske lersten og for marine lersten i andre bassiner (Fig. 16, 17; f.eks. Hottmann 16 Geologisk Tidsskrift 2 / 2

17 & Johnson 1965, Hansen 1996). Den højere hastighed for Bunter Lersten kan tolkes som udtryk for at kompaktion fører til bedre kornkontakt i denne formation end i den nedre-jurassiske lersten. Mineralogiske forskelle kan være årsagen til at normalhastighedskurverne for de marine nedre-jurassiske lersten og den kontinentale Bunter Lersten divergerer, mens kurverne for Bunter Lersten og Bunter Sandsten konvergerer for stor dybde (Fig. 17, 18). Bunter Lersten, der blev aflejret i et overvejende varmt og tørt kontinentalt miljø, er karakteriseret ved et højt kaolinindhold, mens Fjerritslev Formationen, der blev aflejret i marint miljø, er domineret af smektit og illit i en vis afstand fra det Skandinaviske grundfjeld der var blottet i Tidlig Jura (Bertelsen 198, Michelsen 1989, Johnson, Warrington & Stoker 1994, H. Lindgreen personlig meddelelse 1998). Kaolinindholdet er således indikativt for afstanden til kildeområdet (Lindgreen 1991, Jeans 1995). Se diskussionen af hastighedsvariationerne i Fjerritslev Formationen i Japsen & Bidstrup (1999). Smektit/illit partikler er adskilt af vandmolekyler der er adsorberet til partiklerne, også når sedimentet er dybt begravet (van Olphen 1966, Bailey 198). Det adsorberede vand kan derfor betyde svage mekaniske kornkontakter i marint ler domineret af smektit/ illit, og således forklare den lave lydhastighed ved stor dybde for sådanne sedimenter. Kaolin derimod har kun lidt vand adsorberet og er opbygget af tykke silikat-flager der er op til tusind gange større end smektit/illit partikler (Bailey 198). En lersten bestående af tætpakkede kaolin-flager vil således kunne få fysiske egenskaber der svarer til en konsolideret sandsten. Illit og smektit er hovedkomponenterne i marine lersten og udgør op til 7% af lermineralerne i de større sedimentære bassiner i dag, ligesom disse mineraler dominerer de kænozoiske aflejringer i ord- a. º 2ºE 4º 6º b. º 2ºE 4º 6º 59º 16/ /2-1 16/1-3 Skrivekridtgruppen Øvre Kridt Danien Overtryk Konturinterval 5 MPa 1 km UTM zone 31 Skrivekridtgruppen Øvre Kridt Danien Dybdeanomali > 5 m Konturinterval 5 m 1 km UTM zone 31 59º 3/1C Ekofisk º 3/ Mona-1 Elna-1 Siri º 55º Joanne T-1 Dan Overtryk i MPa ? 5 1 < 5 Valhall lokalisering tryk baseret på test tryk baseret på muddervægt tryktest i sandsten? over Skrivekridt (Elna-1) oliefelt A Dybdeanomali i m < 5 boringsdata UK DK L D B 55º º 2ºE 4º 6º º 2ºE 4º 6º Overlap mellem Skrivekridtog Shetlandgrupperne Dybden til den midt-miocæne inkonformitet > 75 m konturinterval 25 m Udbredelsen af sandsten over Skrivekridtet Fig. 15. Overtryk i Skrivekridtet afgrænset ud fra trykmålinger og ud fra dybdeanomalier for Skrivekridtet i den centrale ordsø. a. Formationsovertryk i Skrivekridtet. b. Dybdeanomalier beregnet for Skrivekridtet. Bemærk sammenfaldet mellem områdeerne præget af overtryk og positive hastighedsanomalier og det sen-kænozoiske depocenter. Hvor paleocæne sandsten ligger over Skrivekridtet mod nordvest er Skrivekridtet normalkompakteret. Syd for Vikinggraven er Øvre Kridt aflejringerne lerholdige, og her er dybdeanomalierne positive selvom sedimenterne er normalkompakterede. Anvendelse af Ligning A-9 frem for den her anvendte standardkurve ville øge dybdeanomalierne med op til 21 m (se Fig. 11). Sammenlign med dybdeprofilet på Fig. 24 fra A til B. Modificeret efter Japsen (1998). Japsen: Fra Kridthav til Vesterhav 17

18 Dybde i dag, km under jordoverfladen Dybde korrigeret for erosion, km under jordoverfladen a. b. Skive-2 Dansk boring Ingen skrivekridtdata Skive-2 Rønde-1 Felicia-1 Rønde-1 S Felicia-1 Børglum-1 Års-1 Års-1 Mors-1 V Sh V Sh F-I led edre Jura V BSh Ha Hastighed, km/s Hastighed, km/s Fig. 16. Intervalhastighed for edre Jura lersten afbildet mod midtpunktsdybde i boringer i Det Danske Bassin (F-I led, Fjerritslev Formation). a. Dybde i dag. b. Dybde korrigeret for sen-kænozoisk erosion estimeret ud fra Skrivekridtets dybdeanomali i samme boring (hastighed afbildet mod palæo-dybde; se Fig. 19). Standardkurven for edre Jura lersten, V Sh, kan lettere bestemmes hvis formationsdybderne korrigeres for den sene erosion (Ligning A-1). Bemærk overensstemmelsen mellem V Sh og standardkurverne Ha (z<2,4 km) og S, foreslået af henholdsvis Hansen (1996) og Scherbaum (1982), V BSh : Bunter Lersten standardkurve (medtaget som reference, Ligning A-11). Modificeret efter Japsen (2) hvor boringslokalisering er angivet. Dybde korrigeret for erosion, km under jordoverfladen Dybde i dag, km under jordoverfladen a. b. 36/ /24-1 Britisk boring Dansk boring Ingen skrivekridtdata Jelling-1 44/ / /8-1 Bunter Lersten edre Trias 49/ /18B-1 Tønder-5 47/3-2 48/ /29-1A Felicia Hastighed, km/s 38/24-1 Jelling-1 V Sh 44/ / / /25-2 V BSh Tønder-5 V BSh 48/ /29-1A 47/3-2 Felicia Hastighed, km/s M H BS 18 Geologisk Tidsskrift 2 / 2

19 søbassinet og i Den Mexikanske Golf (Weaver 1989). ormalhastighedskurven for marine nedre-jurassiske lersten kan derfor anvendes mere generelt for marine lersten domineret af smektit/illit. Denne påstand støttes af forskellige observationer baseret på intervalhastigheder mellem 2 og 275 m/s: Overensstemmelsen mellem forslag til standardkurver for nedre-jurassiske lersten og for kænozoiske lersten i ordsøbassinet og delvis i Den Mexikanske Golf (Fig. 2). Overensstemmelsen mellem det område i den centrale ordsø hvor der er overtryk i Skrivekridtet og der hvor der er fundet underkompakterede, nedre-kænozoiske lersten baseret på hastighedsanomalier (Fig. 9). Fastlæggelse af begrænsningerne for denne generalisering kræver nærmere undersøgelser af forskelle i f.eks. lermineralogi, varmestrøm, lydhastighed og dybde mellem forskellige formationer og sedimentære bassiner. Fig. 17. Intervalhastighed for Bunter Lersten afbildet mod midtpunktsdybde for boringer i Det Danske Bassin og i den sydlige engelske ordsø. a. Dybde i dag. b. Dybde korrigeret for sen-kænozoisk erosion estimeret ud fra Skrivekridtets dybdeanomali i samme boring (hastighed afbildet mod palæo-dybde; se Fig. 19). Standardkurven for Bunter Lersten, V BSh, kan lettere bestemmes hvis formationsdybderne korrigeres for den sene erosion (Ligning A-11). Tidligere forslag til standardkurver afviger væsentligt fra den her foreslåede. Dette skyldes dels bestemmelsen af data der repræsenterer normalkompaktion og dels tilordningen af matematiske udtryk der fører til uendelig hastighed i stor dybde. BS: Bulat & Stoker 1987, H: Hillis 1995, M: Marie 1975; se i øvrigt Fig. 16. Modificeret efter Japsen (2) hvor boringslokalisering er angivet. Fig. 18. Intervalhastighed for Bunter Sandsten afbildet mod midtpunktsdybde for boringer i Det Danske Bassin og i den sydlige engelske ordsø. a. Dybde i dag. b. Dybde korrigeret for sen-kænozoisk erosion estimeret ud fra Skrivekridtets dybdeanomali i samme boring (hastighed afbildet mod palæo-dybde; se Fig. 19). Sammenhængen mellem hastighed og palæo-dybde for Bunter Sandsten svarer til standardkurven for den kaolin-dominerede Bunter Lersten, V BSh. En lersten bestående af tætpakkede kaolin-flager har således fysiske egenskaber der svarer til en konsolideret sandsten. BS: Bulat & Stoker 1987, H: Hillis 1995; se i øvrigt Fig. 16. Modificeret efter Japsen (2) hvor boringslokalisering er angivet. Dybde korrigeret for erosion, km under jordoverfladen Dybde i dag, km under jordoverfladen a. b. 44/14-1 Britisk boring Dansk boring Ingen skrivekridtdata 2 3 Hastighed, km/s 44/14-1 Stina-1 Jelling-1 Jelling-1 41/8-1 Tønder-5 49/ /29-1A 44/29-1A Tønder-5 V Sh Bunter Sandsten edre Trias 49/ /3-2 41/18B-1 48/ /3-2 Felicia / Hastighed, km/s S S-1 S-1 V BSh Rønde-1 H BS Rønde-1 V BSh Felicia-1 Mors-1 Japsen: Fra Kridthav til Vesterhav 19

20 eogen erosion af dæklagene til den mesozoiske lagserie, eo dz B eo dz B Skrivekridt Triassisk lersten Dybde, km Dybde, km Samtidig maksimal begravelse af Skrivekridt og triassisk lersten A. Maks. begravelse Kendt stratigrafi Borteroderede sedimenter Hiatus Mesozoikum Mesozoikum Tid, mio. år Kænoz. Maksimal begravelse af triassisk lersten før Skrivekridtet blev aflejret B. Tid, mio. år Kænoz. dz B Tr dz B dz B Tr dz B Ch Ch A. Identificér standardkurve: 1. Estimér maksimal begravelse af triassisk lersten ved at korrigere for neogen erosion vurderet Ch udfra Skrivekridt data, dz B. Tr 2. Identificér standardkurve for triassiske lersten, V, udfra data korrigeret til maksimal begravelse. Skrivekridt Hastighed Trias. lersten Hastighed dz B Ch V Dybde Dybde dz B Ch Ch V Dybde Dybde?? -dz B Tr V B. Identificér mulig dyb erosion: Tr 1. Beregn dybdeanomali for triassisk lersten dz B Tr i forhold til standardkurve for lersten, V. 2. Identificér triassiske data der tyder på dyb Ch Tr præ-skrivekridt erosion, -dz B < -dz B. Skrivekridt Hastighed Trias. lersten Hastighed Ch dz B Tr V Ch Tr Fig. 19. Skematisk indsynkningsdiagram der illustrerer forholdet mellem dybdeanomalierne for Skrivekridt og triassisk lersten i den samme boring, dz Ch og dz Tr B. Enten var de to enheder maksimalt begravet samtidig eller også var den nederste enhed B maksimalt begravet allerede inden Skrivekridtet blev aflejret. Den sidste situation er f.eks. mulig hvis erosion i starten af Sen Kridt har fjernet tykke Jura edre Kridt aflejringer. a. Standardkurven for de triassiske lersten, V Tr, kan nemmere fastlægges hvis dybden til disse aflejringer korrigeres for den senkænozoiske erosion ud fra dybdeanomalien for Skrivekridtet. b. Områder med dyb erosion før Skrivekridtet blev aflejret kan identificeres hvor størrelsen af trias-anomalien er større end Skrivekridt-anomalien. Modificeret efter Japsen (2). Dybde, km under jordoverfladen Gas Boringsdata Effekt på hastigheds-dybde anomali Erosion af dæklag Overtryk *Øvre og ** nedre ordsøgruppe *Øvre Miocæn Kvartær og **Øvre Paleocæn nedre Miocæn HJ Ch He 1,5 2, 2,5 3, 3,5 Intervalhastighed, km/s S Sand V Sh Ha Fig. 2. Sammenligning af normalhastighedskurver for marine lersten. Forskydningen i dybderetningen er mindre end 1 m for tre af nordsøkurverne, Ha, S og V Sh for z<2,4 km. Disse kurver krydser tilsvarende kurver for Den Mexikanske Golf for de dybder hvor de fleste data foreligger. Ch: Chapman (1994), Den Mexikanske Golf, Ha: Hansen (1996), øvre-jurassiske miocæne lersten, norsk ordsø, He: Herring (1973), palæogene neogene lersten, ordsøen, HJ: Hottmann & Johnson (1965), hovedsagelig øvrekænozoiske lersten, Den Mexikanske Golf, S: Scherbaum (1982), nedre-jurassiske lersten, Det ordvesttyske Bassin, V Sh : edre-jurassiske lersten, Danmark (Ligning A-1). Modificeret efter Japsen (1999). 2 Geologisk Tidsskrift 2 / 2

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV

TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV Seniorforsker, Peter Roll Jakobsen Civil Ingeniør, Annette Rosenbom GEUS ATV MØDE TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV HELNAN MARSELIS HOTEL 24. oktober, 2002

Læs mere

Jammerbugtens glacialtektonik

Jammerbugtens glacialtektonik Jammerbugtens glacialtektonik sasp@geus.dk Glacialtektonisk tolkning af seismisk arkitektur i Jammerbugten Stig A. Schack Pedersen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981.

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. Mere om Thisted saltstrukturen IVAN MADIRAZZA DGF Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. In Dansk geol. Foren., Årsskrift

Læs mere

NATIH OLIE FELTET. Forhistorien

NATIH OLIE FELTET. Forhistorien NATIH OLIE FELTET Forhistorien Forfatteren til denne artikel har tidligere fortalt (Geologisk Nyt nr. 1,2003) om overflade geologien for Natih antiklinalen i Oman. I den forbindelse blev det nævnt at antiklinalen

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

Madsen, L.: Geotermisk energi i Danmark - en geologisk vurdering. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1977, side 29-40. København, 4. januar 1978.

Madsen, L.: Geotermisk energi i Danmark - en geologisk vurdering. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1977, side 29-40. København, 4. januar 1978. Geotermisk energi i Danmark en geologisk vurdering LARS MADSEN DGF Madsen, L.: Geotermisk energi i Danmark - en geologisk vurdering. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 77, side 29-40. København, 4. januar

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

Vurdering af det geotermiske potentiale i området omkring Rødding-1 boringen vest for Skive by

Vurdering af det geotermiske potentiale i området omkring Rødding-1 boringen vest for Skive by Side 1/15 Til: Skive Geotermi A/S, ved Direktør Lars Yde Fra: GEUS, L.H. Nielsen, C.M. Nielsen, A. Mathiesen, L. Kristensen & J. Therkelsen Kopi til: Jens Jørgen Møller; Flemming G. Christiansen; Journalen

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem

Læs mere

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark NIELS SKYTTE CHRISTENSEN Christensen, N.S. 2003-15-11: Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark. DGF Grundvandsmøde 18.

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 24

GEUS-NOTAT Side 1 af 24 Side 1 af 24 Til: Uddannelses- og Forskningsministeriet V/ Merete Storr-Hansen og Ole Kastbjerg Nielsen Fra: Peter Gravesen, GEUS Kopi til: - Fortroligt: nej Dato: 20-12-2016 GEUS-NOTAT nr.: 05-VA-16-08

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Baggrundsviden om geotermi med vægt på geologiske data et supplement til Geotermi WebGIS portalen

Baggrundsviden om geotermi med vægt på geologiske data et supplement til Geotermi WebGIS portalen Baggrundsvidenomgeotermimedvægtpågeologiskedata etsupplementtilgeotermiwebgis portalen Forord I denne rapport kan du læse om hvordan de mange typer geologiske data, der indgår i Geotermi WebGIS portalen,

Læs mere

ADGF p,. Tertizr h~vning og erosion i Skagerrak, Nordjylland og Kattegat. Indledning

ADGF p,. Tertizr h~vning og erosion i Skagerrak, Nordjylland og Kattegat. Indledning Tertizr h~vning og erosion i Skagerrak, Nordjylland og Kattegat LARS N. JENSEN & OLAF MICHELSEN ADGF p,. D Jensen, L. N. & Michelsen, O.: Tertiaer haevning og erosion i Skagerrak, Nordjylland og Kattegat.

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal hdal@nanoq.gl Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

Træk af Mors salthorstens udvikling

Træk af Mors salthorstens udvikling Træk af Mors salthorstens udvikling GUNNAR LAREN OG JEN BAUMANN Larsen, G. & Baumann, J.: Træk af Mors salthorstens udvikling. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1981, side 151-155. øbenhavn, 15. juli 1982.

Læs mere

KALK-FAMILIEN OG DENS EGENSKABER

KALK-FAMILIEN OG DENS EGENSKABER KALK-FAMILIEN OG DENS EGENSKABER Seniorforsker, geolog Peter Frykman Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 2006 RESUME I Danmark er vi

Læs mere

ADG. Årsskrift for side Kobenhavn. 18. november 1992.

ADG. Årsskrift for side Kobenhavn. 18. november 1992. Logsekvensstratigrafisk analyse af Nedre Kridt i Central Tmget LONE KUHNAU Kuhnau, L.: Logsekvensstratigrafisk analyse af Nedre Kridt i Central Truget. Dansk geol. Foreri.. ADG. Årsskrift for 1990-91.

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013

Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013 Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013 1. gang Grundlæggende begreber og start på litostratigrafi 2. gang Litostratigrafi 3. gang Start på biostratigrafi 4. gang Biostratigrafi og start

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

Hvorfor noget særligt?

Hvorfor noget særligt? Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/16 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 Kortlægning af Danienkalk-Skrivekridt grænsen samt forkastninger i denne

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Hydrogeolog Thomas Wernberg, ALECTIA Geolog Mads Kjærstrup, Miljøcenter Ringkøbing Introduktion til Analytiske

Læs mere

Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund.

Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Morten Sparre Andersen -8 ' -6 ' -4 ' -2 ' Det færøske samfund tager i disse år tilløb til at blive Nordeuropas næste olienation. Endnu er intet sikkert,

Læs mere

Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord

Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Dansk Geoteknisk Forening Undersøgelsesmetoder 31. marts 2011 Rikke Poulsen Institut for Byggeri og anlæg Aalborg Universitet 1 Agenda Hvem er

Læs mere

Salt og andre forekommende stoffer

Salt og andre forekommende stoffer Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning

Læs mere

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET

Læs mere

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Ingelise Møller (GEUS) Niels Balling og Thue S. Bording (AU), Giulio Vignoli og Per Rasmussen (GEUS) Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling

Læs mere

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse

Læs mere

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

ADGI; for , side , Ksbenhavn. IX. november 1992.

ADGI; for , side , Ksbenhavn. IX. november 1992. Landhzvningerne i Sen Kridt og Tertizr i det nordlige Danmark PETER JAPSEN Japsen, P.: Landhzvningerne i Sen Kridt og Tertizr i det nordlige Danmark. Dansk geol. Foren.. Årskrift ADG; for 1990-91, side

Læs mere

Historisk Geologi Mesozoikum og Kænozoikum. Klima, geologi og biologisk evolution

Historisk Geologi Mesozoikum og Kænozoikum. Klima, geologi og biologisk evolution Historisk Geologi Mesozoikum og Kænozoikum Klima, geologi og biologisk evolution Perm Sen Jura Trias Tidlig Kridt Kænozoikum Chicxolub Krater Deccan Traps plateau basalt Nordatlantiske basalt

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning

Læs mere

Pladetektonik og Jordens klima

Pladetektonik og Jordens klima Pladetektonik og Jordens klima Geologi og tid - Jordens historie på 1 år 1. marts (3.800 millioner år siden): første biologiske organismer, inkl. alger 12. november (600 millioner år): komplekse livsformer

Læs mere

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? Peter B. E. Sandersen & Flemming Jørgensen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy ATV Jord og Grundvand

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Fossiler i Danmark. 24. November 2014 Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring Århus

Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring Århus Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring Århus HOLGER LYKKE ANDERSEN OG JOHN TYCHSEN r* Andersen, H. L. og Tychsen, J.: Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...

Læs mere

OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND

OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND 2013 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 1 OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND OLIE- OG GASDANNELSE I NORDSØBASSINET JURASSISKE SANDSTENSRESERVOIRER MIOCÆNE KULBRINTER SKIFERGAS I DANMARK FORBEDRET TEKNIK FOR OLIEINDVINDING

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Århus 8. april 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Opgave 1 ( gruppe 1: sp 1-4, gruppe 5: sp 5-9 og gruppe 6: 10-14) I denne opgaveser vi på et

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression Regressionsanalyse Regressionsanalyser

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

Oversigt. 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt. 2 Korrelation. 3 Regressionsanalyse (kap 11) 4 Mindste kvadraters metode

Oversigt. 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt. 2 Korrelation. 3 Regressionsanalyse (kap 11) 4 Mindste kvadraters metode Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Oversigt 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt 2 Korrelation 3 Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

NYVURDERING AF GEOTERMISK ENERGI Har geotermien en fremtid i Danmark?

NYVURDERING AF GEOTERMISK ENERGI Har geotermien en fremtid i Danmark? NYVURDERING AF GEOTERMISK ENERGI Har geotermien en fremtid i Danmark? Kai Sørensen, Anders Mathiesen, Ole V. Vejbæk og Niels Springer Temperaturen stiger med ca 30º C pr. km ned gennem den danske undergrund.

Læs mere

Bassinudvikling i tidlig kridt-tid i den danske del af Central Truget

Bassinudvikling i tidlig kridt-tid i den danske del af Central Truget Bassinudvikling i tidlig kridt-tid i den danske del af Central Truget ERIK THOMSEN, CLAUS HEILMANN-CLAUSEN, THORKILD FELDTHUSEN JENSEN, og OLE VALDEMAR VEJB/EK DGF Thomsen, E., Heilmann-Clausen, C, Jensen,

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg

Læs mere

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Profil af et vandløb. Formål. Teori Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed

Læs mere

Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller

Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 Indledning 2 Sandsynlighed i binomialfordelingen 3 Normalfordelingen 4 Modelkontrol

Læs mere

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.

Læs mere

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Normalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Normalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Normalfordelingen Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Repetition og eksamen Erfaringsmæssigt er normalfordelingen velegnet til at beskrive variationen i mange variable, blandt andet tilfældige fejl på

Læs mere

BORNHOLM SKÅNE REGIONENS

BORNHOLM SKÅNE REGIONENS 2011 GEOLOGI OG GEOGRAFI R. 1 BORHOLM SKÅE REGIOES TEKTOISKE UDVIKLIG JORDSKÆLV I SORGEFREI TORQUIST ZOE? BORHOLM SKÅE REGIOES TEKTOISKE UDVIKLIG Den geologiske opbygning af Bornholm og Skåne hænger sammen

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Noter om vand: Adhæsion og kohæsion. Vandmolekylet er polær

Noter om vand: Adhæsion og kohæsion. Vandmolekylet er polær Noter om vand: Adhæsion og kohæsion Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Vandmolekylet er polær Et vandmolekyle er polær eftersom elektronfordelingen ikke er konstant og at molekylet er V- formet. Det

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Geokemi i Siri Canyon nye idéer til olieefterforskning

Geokemi i Siri Canyon nye idéer til olieefterforskning Geokemi i Siri Canyon nye idéer til olieefterforskning JOHAN SVENDSEN (Altinex Oil), HENRIK FRIIS (Geologisk Institut, ÅU), METTE LISE KJÆR POULSEN og LARS HAMBERG (DONG Energy) Et stort geokemiprojekt

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard Cityringen Evalueringer og faglige resultater Jesper Damgaard COWI Foto: Roy William Gabrielsen 1 Geologisk model, Cityringen Formål med geologiske og hydrogeologiske undersøgelser Opdatere og udvide COWIs

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen TECHNICAL REPORT NO. 08 Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de danske farvande Per Knudsen, Karsten Vognsen KMS Technical report number 08: Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de

Læs mere

DS/EN 1997-2 DK NA:2013

DS/EN 1997-2 DK NA:2013 Nationalt anneks til Eurocode 7: Geoteknik Del 2: Jordbundsundersøgelser og prøvning Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1997-2 DK NA:2011 og erstatter dette fra fra 2013-05-15.

Læs mere