Fra Kridthav til Vesterhav. Nordsøbassinets udvikling vurderet ud fra seismiske hastigheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra Kridthav til Vesterhav. Nordsøbassinets udvikling vurderet ud fra seismiske hastigheder"

Transkript

1 Fra Kridthav til Vesterhav. ordsøbassinets udvikling vurderet ud fra seismiske hastigheder PETER JAPSE Japsen, P Fra Kridthav til Vesterhav. ordsøbassinets udvikling vurderet ud fra seismiske hastigheder. Geologisk Tidsskrift, hæfte 2, pp. 1 36, København. Mellem Skandinavien og De Britiske Øer, der har hævet sig siden Kridthavet dækkede ordvesteuropa, ligger skrivekridtet som et sammenhængende legeme. Forløbet af ordsøbassinets opfyldning i Kænozoikum afspejles således i kridtets kompaktionsgrad. Afvigelser fra normalkompaktion er beregnet ud fra hastigheds-dybde anomalier for Skrivekridtet, den kænozoiske lagpakke og tre mesozoiske formationer på basis af intervalhastighedsdata fra 11 boringer i ordsøbassinet. Beregningerne er foretaget i forhold til standardkurver for sammenhængen mellem lydhastighed og dybde for Skrivekridtet, samt for marine og kontinentale lersten domineret af henholdsvis smektit/illit og kaolin. Standardkurverne afspejler at kompaktionsforløbet for disse sedimentære bjergarter er betinget af deres mineralogiske sammensætning. Dybdeanomalierne varierer systematisk inden for ±1 km på tværs af ordsøbassinet for Skrivekridtet og de nedrekænozoiske sedimenter, mens de øvre-kænozoiske aflejringer næsten er normalkompakterede, idet afvigelserne for de kænozoiske sedimenter beregnes i forhold til standardkurven for marine lersten. Underkompakterede sedimenter forekommer i den centrale del af ordsøen under den midtmiocæne inkonformitet hvor der i Skrivekridtet er målt moderate overtryk på omkring 1 MPa. Overtrykket i Skrivekridtet og de nedre-kænozoiske sedimenter skyldes hovedsageligt kompaktionsuligevægt betinget af den hurtige, sen-kænozoiske aflejring og den langsomme afdræning af porevæske fra de underliggende sedimenter af kænozoisk og mesozoisk alder. Denne afdræning er bestemt af mægtigheden og de forseglende egenskaber af de nedre-kænozoiske sedimenter. Overkompakterede sedimenter forekommer langs ordsøbassinets vestlige og østlige rand hvor et sedimentdække på op til 1 km er borteroderet efter neogen landhævning og af senere glaciale processer. Den neogene landhævning langs ordsøbassinets vestlige og østlige rand og den hurtige indsynkning af bassinets center indgår i et mønster af vertikale bevægelser i hele det nordatlantiske område. En model der kan forklare disse fænomener, må kunne adskille følgerne af den palæogene landhævning langs pladegrænser fra eftervirkningerne af den neogene landhævning der kan følges langt fra aktive pladegrænser. Modellen må samtidig inddrage det observerede indsynkningsmønster nær landområderne. Peter Japsen, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), Thoravej 8, 24 København V. English summary The Cenozoic development of the orth Sea Basin as estimated from seismic velocities The orth Sea Chalk forms a coherent body between Scandinavia and the British Isles which were uplifted since the sea covered orth-west Europe during the Cretaceous. The burial history of the orth Sea Basin during the Cenozoic is thus reflected in the degree of compaction of the Chalk. Deviations from normal compaction are calculated from velocity-depth anomalies for the Chalk, the Cenozoic sequence and three Mesozoic formations based on interval velocity data from 11 wells in the orth Sea Basin. The anomalies are calculated relative to normal velocity-depth trends for the Chalk and for marine and continental shale dominated by smectite/illite and kaolin, respectively. The baselines reflect that the compaction process for these sedimentary rocks depends on their mineralogical composition. The depth anomalies vary systematically within ±1 km across the orth Sea Basin for the Chalk and the lower Cenozoic sediments, whereas the upper Cenozoic sediments almost are normally compacted when the deviations for the Cenozoic sediments are calculated relative to the baseline for marine shale. Japsen: Fra Kridthav til Vesterhav 1

2 Undercompacted sediments occur in the central orth Sea below the mid-miocene unconformity where a moderate overpressure of c. 1 MPa is recorded for the Chalk. The overpressure in the Chalk and the lower Cenozoic sediments is mainly caused by disequilibrium compaction due to the rapid late Cenozoic burial and the slow draining of pore fluids from the underlying sediments of Cenozoic and Mesozoic age. The drainage is dependent on the thickness and sealing capacity of the lower Cenozoic sediments. Overcompacted sediments occur along the western and eastern margin of the orth Sea Basin where a sedimentary cover of up to 1 km was eroded after eogene uplift and by subsequent glacial processes. The eogene uplift along the western and eastern margins of the orth Sea Basin and the rapid subsidence of its centre fit into a pattern of vertical movements around the orth Atlantic. A model explaining these phenomena must separate the effects of Paleogene uplift of plate boundaries from those of eogene uplift that reach beyond plate boundaries, and must also include the subsidence patterns observed adjacent to the landmasses. Denne afhandling er i forbindelse med de nedenstående anførte offentliggjorte afhandlinger af Det aturvidenskabelige Fakultet antaget til offentligt at forsvares for den naturvidenskabelige doktorgrad. København, den 7. december 2 Henrik Jeppesen, Dekan Artikler Japsen, P. 1993: Influence of lithology and eogene uplift on seismic velocities in Denmark; implications for depth conversion of maps. AAPG Bulletin 77, Japsen, P. 1994: Retarded compaction due to overpressure deduced from a seismic velocity/depth conversion study in the Danish Central Trough, orth Sea. Marine and Petroleum Geology 11, Japsen, P. 1997: Regional eogene exhumation of Britain and the western orth Sea. Journal of the Geological Society, London 154, Japsen, P. 1998: Regional velocity-depth anomalies, orth Sea Chalk: a record of overpressure and eogene uplift and erosion. AAPG Bulletin 82, Japsen, P. 1999: Overpressured Cenozoic shale mapped from velocity anomalies relative to a baseline for marine shale, orth Sea. Petroleum Geoscience 5, Japsen, P. 2: Investigation of multi-phase erosion using reconstructed shale trends based on sonic data. Sole Pit axis, orth Sea. Global and Planetary Change 24, Japsen, P. & Bidstrup, T. 1999: Quantification of late Cenozoic erosion in Denmark based on sonic and vitrinite data. Bulletin of the Geological Society of Denmark 46, Japsen, P., Britze, P. & Andersen, C. in press: Upper Jurassic- Lower Cretaceous of the Danish Central Graben: Structural framework and nomenclature. In Surlyk, F. & Ineson, J. R. (eds) The Jurassic of Denmark and Greenland. Geology of Denmark Survey Bulletin. Japsen, P. & Chalmers, J. A. 2: eogene uplift and tectonics around the orth Atlantic: Overview. Global and Planetary Change 24, Megson, J. B., Japsen, P. & Caillet, G. 1998: Discussion: Overpressure and hydrocarbon trapping in the Chalk of the orwegian Central Graben by G. Caillet et al. Petroleum Geoscience 4, Kortudgivelser og datadokumentation Britze, P. & Japsen, P. 1991: Geological map of Denmark 1: 4,. The Danish Basin. Top Zechstein and the Triassic (two-way traveltime and depth, thickness and interval velocity). Geological Survey of Denmark Map Series maps and 4 pp. Britze, P., Japsen, P. & Andersen, C. 1995a: Geological map of Denmark 1:2,. The Danish Central Graben. Base Chalk and the Chalk Group (two-way traveltime and depth, interval velocity and isochore). Geological Survey of Denmark Map Series maps and 7 pp. Britze, P., Japsen, P. & Andersen, C. 1995b: Geological map of Denmark 1:2,. The Danish Central Graben. Base Cretaceous and the Cromer Knoll Group (two-way traveltime and depth, interval velocity and isochore). Geological Survey of Denmark Map Series maps and 7 pp. Britze, P., Japsen, P. & Andersen, C. 1995c: Geological map of Denmark 1:2,. The Danish Central Graben. Base Upper Jurassic and the Upper Jurassic (two-way traveltime and depth, interval velocity and isochore). Geological Survey of Denmark, Map Series 5. 4 maps and 7 pp. Britze, P., Japsen, P. & Andersen, C. 1995d: Geological map of Denmark 1:2,. The Danish Central Graben. Top Chalk and the Post Chalk Group (two-way traveltime, depth and interval velocity). Geological Survey of Denmark Map Series maps and 7 pp. Japsen, P. & Langtofte, C. 1991a: Geological map of Denmark, 1:4,. The Danish Basin. Base Chalk and the Chalk Group (two-way traveltime and depth, thickness and interval velocity). Geological Survey of Denmark Map Series maps and 4 pp. Japsen, P. & Langtofte, C. 1991b: Geological map of Denmark, 1:4,. The Danish Basin. Top Triassic and the Jurassic Lower Cretaceous (two-way traveltime and depth, thickness and interval velocity). Geological Survey of Denmark Map Series 3. 4 maps and 4 pp. ielsen, L.H. & Japsen, P. 1991: Deep wells in Denmark Lithostratigraphic subdivision. Geological Survey of Denmark Series A pp. 2 Geologisk Tidsskrift 2 / 2

3 Indledning Allerede i begyndelsen af det tyvende århundrede blev det foreslået at fjeldene i Skandinavien og på De Britiske Øer var dannet i kænozoisk tid (Geikie 191, Reusch 191). Teorierne tog udgangspunkt i studiet af landskabsformer, hvor f.eks. Reusch (191) tog det svagt kuperede landskab i stor højde i det sydlige orge som udtryk for landhævning efterfulgt af dyb erosion langs floddale. Hypotesen om landhævning i kænozoisk tid er kun i ringe omfang gået i arv til de nye generationer af geologer og geofysikere der påbegyndte studiet af ordsøbassinet efter de første oliefund i tresserne (se f.eks. Glennie & Hurst 1996). Først da olieefterforskningen nord for orge gav skuffende resultater, og dyb erosion blev erkendt som årsagen til at den forventede olie var forsvundet, vandt teorien om landhævning ny udbredelse (f.eks. Jensen, Riis & Boyd 1992, yland et al. 1992, Doré & Jensen 1996). Den velkendte geologi ud for orges vest- og sydkyst kunne nu genvurderes ud fra den gamle teori: når de geologiske lag er ældre og ældre ind mod det blottede grundfjeld kunne det forklares med et stadig dybere snit i en nu delvis forsvundet geologisk lagserie forårsaget af en meget sen hævning af Skandinavien (Fig. 1; f.eks. Jensen, Riis & Boyd 1992). Også i Storbritannien har omfanget og det tidsmæssige forløb af landhævning og erosion i løbet af Kænozoikum været diskuteret i en årrække (se Japsen 1997). Skrivekridtet ligger som et sammenhængende legeme i hele ordsøbassinet, og det har en række egenskaber der gør det muligt at afdække aspekter af ordsøbassinets udvikling i løbet af Kænozoikum (Skrivekridtgruppen, Øvre Kridt Danien, se Fig. 2, 3). Skrivekridtet er en homogen aflejring der hovedsagelig består af stabilt, magnesiumfattigt kalcit fra planktoniske alger, således at porøsiteten og dermed lydhastigheden i Skrivekridtet i høj grad afhænger af den belastning som det har været udsat for af de over- 4º 2ºW º 2ºE 4º 6º 8º 1º 12º 14º 59º Prækvartær geologi 57º? 57º? Edb. Kbh. 55º Pliocæn Miocæn Pliocæn Miocæn (Pliocæn tyndt/mangl.) Miocæn Palæogen ekskl. Danien Palæogen ekskl. Danien (Pliocæn tyndt/mangl.) Øvre Kridt Danien??? 55º 53º Præ-Øvre Kridt? 53º 1 km UTM zone 31 2ºW º 2ºE 4º 6º 8º 1º 12º Fig. 1. Den prækvartære geologi i ordsøbassinet. Afbrydelsen i den sedimentære lagserie under det kvartære dække vokser mod randen af bassinet. Symmetrien på tværs af bassinet kan forklares ved at både Skandinavien og De Britiske Øer har været påvirket af neogen landhævning og erosion (Fig. 4, 14). ationale sektorgrænser er forklaret i Fig. 2. Dybdeprofilen i Fig. 4 går fra Edinburgh til København, Edb til Kbh. Modificeret efter Japsen (1998). Japsen: Fra Kridthav til Vesterhav 3

4 a. º 4º 8º 12º Oversigtskort ordsøgruppen Kænozoikum ekskl. Danien Mægtighed Konturinterval 5 m Forkastningsspor UK DK D L S Edb. Kbh. D : Tyskland DK : Danmark : orge L : Holland S : Sverige UK: Storbritanien Mægtighed i m Kvartært dække < > 35 1 km UTM zone 31 b. º 4º 8º 12º º 4º 8º 12º c. Shetlandgruppen? Skrivekridtgruppen Øvre Kridt Danien Mægtighed Konturinterval 5 m Forkastningsspor Inversionsakse Afgrænsning af tertiære sedimenter (ekskl. Danien) Overlap mellem Skrivekridtgruppen og Shetlandgruppen VG MF ORDSØBASSIET MSH CETR. GR. SP FEOSKA. H. RFH STZ DASKE B. Edb. Mægtighed i m < > 2 Kbh. CETR. GR.: Centralgraven DASKE B.: Danske Bassin FEOSKA. H.: Fennoskandiske Højderyg MF: Moray Firth MSH: Mid orth Sea High RFH: Ringkøbing Fyn Højden SP: Sole Pit aksen STZ: Sorgenfrei Tornquist Zonen VG: Vikinggraven 1 km UTM zone 31 º 4º 8º 12º Fig. 2. Udbredelsen af aflejringerne fra Sen Kridt Kænozoikum i ordsøbassinet. a. Mægtigheden af ordsøgruppen. b. Mægtigheden af Skrivekridtgruppen. c. Strukturelle elementer i Sen Kridt Kænozoikum. Skrivekridtet går i dagen langs randen af bassinet, men er begravet under et mere end 3 km tykt sedimentdække centralt i bassinet. Litostratigrafisk nomenklatur i Fig. 3. Modificeret efter Japsen (1998). 4 Geologisk Tidsskrift 2 / 2

5 ordsø bassinet Kronostratigrafi Mesozoikum Kænozoikum Øvre Kridt Palæogen eog. Kv. Holocæn Pleistocæn Pliocæn Miocæn Oligocæn Eocæn Paleocæn Danien Maastrichtien Campanien Santonien Coniacien Turonien nord ordsøgruppen Dette studie øvre Skrivekridtgruppen Shetlandgruppen nedre centralt Dansk sektor Michelsen 1982 centralt Chalk Group orth Sea Super Group Hollandsk sektor AM & RDG 198 sydøst Upper Middle Lower Chalk Group orsk sektor Isaksen & Tonstad 1989 nord ordland Group Hordaland Group Rogaland Group Shetland Group centralt Britisk sektor Knox & Holloway 1992 Johnson & Lott 1993 nord Westray Group Stronsay Group Moray Group Montrose Group Shetland Group ordland Group centralt Chalk Group Cenomanien Fig. 3. Litostratigrafisk nomenklatur for aflejringerne fra Øvre Kridt Kænozoikum i ordsøbassinet. Betegnelsen ordsøgruppen er brugt i stedet for det uformelle engelske udtryk i mangel af en dansk term (engelsk: Post Chalk Group, ielsen & Japsen 1991). ordsøgruppen er underinddelt i en øvre og nedre del ved den midt-miocæne inkonformitet. Dansk stratigrafisk terminologi er diskuteret af Michelsen et al Kronostratigrafi efter Gradstein & Ogg (1996). Modificeret efter Japsen (1998). Tabel 1. Statistik for databasen med intervalhastigheder ordsøbassinet Intervalhastighed [m/s] Midtpunktsdybde [m] Mægtighed [m] Enhed Antal Gns. Std. Min. Max. Gns. Std. Min. Max. Gns. Std. Min. Max. Bor. ordsøgruppen øvre nedre Skrivekridtgruppen F-I led o Bunter Sandsten u q 263 q 44 q 1119 q Bunter Lersten u «95 «26 «332 «Data fra Det Danske Bassin, Fjerritslev Formation Data fra Det Danske Bassin og fra den britiske del af den sydlige ordsø Data fra 21 danske boringer «Data fra 16 danske boringer o u q Bor.: Boringer, Gns.: Gennemsnit, Std.: Standardafvigelse, Min.: Minimum, Max.: Maximum. Japsen: Fra Kridthav til Vesterhav 5

6 liggende lag (Scholle 1977, Kennedy 1987, Ziegler 199, Borre & Fabricius 1998). Sammenhængen mellem lydhastighed og dybde gør det derfor muligt at vurdere om Skrivekridtets nuværende begravelsesdybde svarer til dets kompaktionsgrad. Endvidere gør det store antal boringer i ordsøområdet det muligt at foretage denne sammenligning over hele området, og Skrivekridtets ensartethed og anseelige mægtighed (godt 5 m i gennemsnit) gør denne sammenligning ret robust, når hastigheden beregnes som en middelværdi over hele laget (Tabel 1). Langs randen af ordsøbassinet er Skrivekridtets dæklag delvist borteroderede, og også Skrivekridtaflejringer må være blevet fjernet fra betragtelige områder uden for det område hvor Skrivekridtet er bevaret i dag (Fig. 4). Den regionale karakter af denne erosion er først blevet erkendt i de senere år, og størrelsen (op til 1 km), tidspunktet for og specielt årsagerne til erosionen er stadig omdiskuterede (f.eks. Bulat & Stoker 1987, Jensen, Riis & Boyd 1992, Hillis 1995, Rohrman & van der Beek 1996, Japsen 1997, 1998, Japsen & Chalmers 2). I den centrale del af ordsøen er Skrivekridtet derimod underkompakteret, og trykket i porevæsken er højere end hvis vandspejlet var frit (se f.eks. Scholle 1977). Dette overtryk er op til 2 MPa eller 29 psi i en dybde på 26 m, og kan hovedsagelig tilskrives den hurtige, sen-kænozoiske pålejring af sedimenter (Carstens 1978, Japsen 1994, 1998, 1999). Overtrykket bevirker at porøsiteten i Skrivekridtet er relativt høj, hvilket er af stor praktisk betydning da vældige kulbrinteforekomster findes i Skrivekridtet i den danske og norske sektor af ordsøen (f.eks. Dan og Ekofisk felterne). Ud fra den iagttagelse at Skrivekridtet i store områder ikke er normalkompakteret, har jeg udledt en normalhastighedskurve baseret på data fra ordsøen og fra recente pelagiske karbonataflejringer nær havbunden (Shipboard Scientific Party 1991, Japsen 1998, 2). ormalkompaktionskurver for Skrivekridtet er tidligere blevet præsenteret i andre studier (Scholle 1977, Sclater & Christie 198, Bulat & Stoker 1987, Hillis 1995). Den her anvendte standardkurve er imidlertid den første der er baseret på data fra hele ordsøbassinet, den angiver fysisk mulige hastigheder såvel ved jordoverfladen (havbunden/terrænoverfladen) som ved stor dybde, og endelig fører den til geologisk rimelige skøn over erosion og overtryk. Jeg har rekonstrueret standardkurver for marine og kontinentale lersten (domineret af henholdsvis smektit/illit og kaolin) ved at korrigere nuværende dybder til mesozoiske formationer under Skrivekridtet for effekten af sen-kænozoisk erosion vurderet ud fra lydhastigheder i Skrivekridtet (Japsen 2). Den derved fremkomne standardkurve for marine lersten svarer til tidligere forslag, hvilket tyder på at normalhastighedskurven for Skrivekridtet er anvendelig (Scherbaum 1982, Hansen 1996). I det følgende vil jeg argumentere yderligere for at de tre fremsatte normalhastighedskurver er fysisk og geologisk rimelige modeller for sammenhængen mellem lydhastighed og dybde, og at de kan anvendes til undersøgelse af et sedimentært bassins udvikling. ormalhastighedskurver og hastigheds-dybde anomalier En normalhastighedskurve for en ensartet sedimentær formation (en standardkurve) angiver hvorledes lydhastigheden i bjergarten stiger med dybden når porøsiteten mindskes under normalkompaktion. Under normalkompaktion forbliver trykket i formationen i hydrostatisk ligevægt, og mægtigheden af dæklagene over formationen er konstant eller øges ved sedimentation på jordoverfladen. Afvigelser fra en normalhastighedskurve kan derfor bruges til at undersøge om en formation er over- eller underkompakteret (Fig. 5). Det er således muligt til at anslå tykkelsen af manglende dæklag for overkompakterede formationer, at vurdere tilstedeværelsen af overtryk på grund af underkompaktion og at bruge hastigheds-dybde anomalierne til dybdekonvertering (f.eks. Hottmann & Johnson 1965, Herring 1973, Magara 1978, Bulat & Stoker 1987, Marsden 1992, Japsen 1993, 1994, 1998, 1999, 2, Hillis 1995, Hansen 1996, Al-Chalabi 1997b). Studier af sammenhængen mellem hastighed og dybde for sedimenter gør det således muligt at opstille begrænsninger for både fysiske og geologiske parametre på basis af data der er lettilgængelige over store områder. Vurderinger af erosion og overtryk er således ofte blevet baseret på data for marine lersten, ligesom erosion af ordsøbassinet tidligere er blevet vurderet ud fra skrivekridtdata (f.eks. Herring 1973, Bulat & Stoker 1987, Hillis 1995, Hansen 1996). En bestemmelse af overtryk ud fra lydhastigheder i Skrivekridt blev første gang præsenteret af Japsen (1998). Skønt den iagttagelse at sedimenternes lydhastighed stiger med dybden er lige så gammel som efterforskningsgeofysik (f.eks. Slotnick 1936), er der ikke gjort mange forsøg på at generalisere disse erfaringer (se Bulat & Stoker 1987, Hillis 1995, Al-Chalabi 1997a, Japsen 1998, 2). Flere faktorer gør det muligt at opstille simple modeller for sammenhængen mellem hastighed og dybde for visse ensartede sedimentære bjergarter. For det første påvirkes lydbølger af den sedimentære bjergarts gennemsnitlige egenskaber under bølgernes passage gennem sedimentet. 6 Geologisk Tidsskrift 2 / 2

7 Kvartær Pliocæn Sen Miocæn Øvre Paleocæn nedre Miocæn Øvre Kridt Danien Sen-kænozoisk landhævning og erosion Sen-kænozoisk pålejring 15 m 75 m 5 m 65 mio. år før vor tid 15 mio. år før vor tid Edb. 2 km Kbh. 2 km nutid Fig. 4. Mulig rekonstruktion af den kænozoiske udvikling af ordsøbassinet langs et profil fra Edb til Kbh (se Fig. 2). I senkænozoisk tid er dæklag på 5 1 m borteroderet hvor Skrivekridtets afgrænsning findes i dag, mens 15 m er aflejret centralt i bassinet. Den midt-miocæne inkonformitets alder er ca. 15 mio. år, mens tidspunktet for starten af den neogene landhævning er usikker og muligvis var tidligere end for 15 mio. år siden. Modificeret efter Japsen (1998). Japsen: Fra Kridthav til Vesterhav 7

8 dz B Z { Z Hurtig pålejring, lav permeabilitet Langsom pålejring V i Landhævning og erosion Underkompaktion ormalkompaktion Overkompaktion V i V i Hastighed V i dz B dv P comp dz B /1 Z Dybde V dz B Z Z { dv dz B Z miss = -dz B + B E Fig. 5. Hastighedsanomali, dv, og dybdeanomali, dz B, i forhold til en normalhastighedskurve, V, for en formation (Ligning 1). Underkompaktion på grund af hurtig pålejring og lav permeabilitet forårsager overtryk, P comp, og lave hastigheder i forhold til dybden (dz B >, Ligning C-2a). Landhævning og erosion reducerer mægtigheden af dæklagene og medfører overkompaktering og høje hastigheder i forhold til dybden (dz B <). Fornyet pålejring efter erosionen, B E, vil maskere størrelsen af de manglende dæklag, z miss (Ligning 2, Fig. 6). Den normaliserede dybde, z, er den dybde der svarer til normalkompaktion for den målte hastighed. Modificeret efter Japsen (1998, 1999). Overtryk Udgangspunkt Eroderede dæklag For det andet påvirkes lydbølger hovedsageligt af den intergrannulære porøsitet og ikke af sprækker (Rider 1986). Og endelig er bølgelængden af lydbølger (op til 1 2 m) mange størrelsesordener større end f.eks. partiklerne i smektit/illit-domineret ler (omkring 1 Å=1 9 m, Weaver 1989). En normalhastighedskurve kan fastlægges for en sedimentær formation hvis der observeres en generel stigning af formationens lydhastighed med dybden (ud fra sonic-logs eller intervalhastigheder målt i boringer), og hvis formationen er normalkompakteret. En normalhastighedskurve er altså et udtryk, V (z), der angiver lydhastigheden, V [målt i m/s], som funktion af dybden z [m] under jordoverfladen. Denne sammenhæng kan imidlertid kun observeres over et begrænset dybdeinterval der i bedste fald kan dække nogle kilometer. Ekstrapolationer ud over den observerede sammenhæng må opfylde simple grænsebetingelser dels ved jordoverfladen, hvor lydhastigheden kan beregnes for det nyaflejrede sediment med høj porøsitet (dvs. nær lydhastigheden i vand), og dels ved stor dybde hvor lydhastigheden må have en endelig størrelse, og hastigheds-dybde gradienten må nærme sig nul. Fastlæggelsen af en sådan standardkurve afhænger således af tre generaliseringer: 1. identifikation af en relativt ensartet litologisk enhed, 2. udvælgelse af referencepunkter der repræsenterer normalkompaktion, og 3. tilordning af et matematisk udtryk for den observerede sammenhæng mellem hastighed og dybde. Den matematiske formulering af normalhastighedskurver er diskuteret i Appendiks A, dybdekonvertering i Appendiks B og de anvendte symboler er samlet i Tabel 2. Dybdeanomalier i forhold til en normalhastighedskurve Dybdeanomalien, dz B [m], er forskellen mellem den aktuelle dybde, z, til et sedimentært lag og den dybde, z, der svarer til normalkompaktion for den målte hastighed, V (Fig. 5; engelsk: burial anomaly, Japsen 1998). Denne definition kan formuleres som dz B = z z (V) (1) hvor z (V) er den inverterede normalhastighedsfunktion V (z). Hastighedsanomalien, dv [m/s], er den tilsvarende forskel langs hastighedsaksen (Japsen 1993). Udtrykket dybdeanomali dækker alene over at dybden til laget afviger fra standardkurven, og ikke over hvad der har forårsaget anomalien. Geografiske variationer af hastighedsanomalien for en sedimentær formation kan således skyldes ændringer i formationens litologi eller i formationsvæskens sammensætning samt afvigelser fra normalkompaktion betinget af lagets pålejringshistorie (engelsk: burial history). Formler for udregning af hastigheds- og dybdeanomalier er angivet i Appendiks A. 8 Geologisk Tidsskrift 2 / 2

9 Tabel 2. Anvendte symboler α Biots-faktor [ ] B E Fornyet pålejring efter erosion [m] b 1, b 2 Eksponentielle konstanter, Ligning A-3, A-4 [m 1 ] g Tyngdeaccelerationen, 9.87 m/s 2 k Hastigheds-dybde gradient [m/s/m = s 1 ] mwe Muddervægt-ækvivalent [kg/m 3 ] P, P H Formationstryk, hydrostatisk tryk [Pa] P Overtryk i en formation = P-P H [Pa] P buoy Overtryk forårsaget af opdrift [Pa] P comp Overtryk forårsaget af underkompaktion, Ligning C-2 [Pa] P trans Overtryk forårsaget af omfordeling af overtryk [Pa] q Transittids-dybde gradient [s/m 2 ] S Tryk forårsaget af dæklagenes vægt [Pa] T To-vejs løbetid gennem et lag [s] tt, tt, tt Transittid, ved jordoverfladen, ved uendelig dybde [s/m] V, V i, V Hastighed over et tyndt lag, intervalhastighed, hastighed ved jordoverfladen [m/s] V V Ch V BSh V Sh dv z z miss z z t dz B ormal hastigheds-dybde kurve for en formation ormal hastigheds-dybde kurve for Skrivekridt, Ligning A-9 ormal hastigheds-dybde kurve for Bunter Lersten, Ligning A-11 ormal hastigheds-dybde kurve for marine lersten domineret af smektit/illit, Ligning A-1 Hastighedsanomali i forhold til en normalhastighedskurve, f.eks. Ligning A-6 [m/s] Dybde (for hastighedsdata i forhold til jordoverfladen; for trykdata i forhold til havniveau) [m] Manglende dæklag fjernet ved erosion, Ligning 2 [m] Dybde svarende til normalkompaktion for den målte hastighed [m] Dybden til toppen af et lag [m] Dybdeanomali i forhold til en normalhastighedskurve, Ligning 1 [m] Mægtigheden af et lag [m] z z up, z low Mægtighed af den øvre og nedre ordsøgruppe, Fig. 3 [m] ϕ Porøsitet [%] ρ up σ σ up Gennemsnitlig densitetskontrast mellem porevæsken og det vandmættede sedimentet i de øvre dæklag [kg/m 3 ] Effektiv spænding = S-P [Pa] Effektiv spænding forårsaget af de øvre dæklag, Ligning C-1 [Pa] egativ dybdeanomali forårsaget af erosion af dæklagene Hvis lydhastigheden i et lag er høj i forhold til dybden, er hastighedsanomalien positiv mens dybdeanomalien er negativ. En sådan anomali kan være forårsaget af erosion af dæklagene således at dybden til laget er mindsket. I litteraturen findes mange betegnelser for dette begreb: apparent uplift (dansk: tilsyneladende landhævning; Bulat & Stoker 1987), net uplift and erosion (Riis & Jensen 1992), apparent exhumation (dansk: tilsyneladende blotlæggelse; Hillis 1995); se Japsen (1998) for en nærmere diskussion af disse udtryk. Kun ud fra en samlet vurdering af et område kan det afgøres om en dybdeanomali kan tolkes som et mål for erosion eller må tilskrives andre forhold såsom laterale variationer i litologi. For at kunne tolkes som udtryk for erosion skal dybdeanomalien for et lag ikke alene svare til andre bestemmelser af erosionens størrelse, men erosionen af dæklagene skal også dokumenteres ved en afbrydelse i den sedimentære lagsøjle. At formationen har været dybere begravet indebærer således dels at sedimenter engang er blevet aflejret over formationen, og dels at de senere er blevet borteroderet. Dette tilsyneladende banale udsagn kan eksemplificeres ved den kænozoiske udvikling på Sjælland: her ligger toppen af Skrivekridtgruppen i dag nær jordoverfladen, og derfor må en dybdeanomali for Skrivekridtet på 5 m betyde at kænozoiske aflejringer af denne mægtighed må være blevet borteroderet. Hvis vi antager at erosionen blev påbegyndt i løbet af Miocæn, må de nu manglende lag have været af Paleocæn Miocæn alder. Dybdeanomalien udtrykker altså ideelt hvor meget dybere laget var begravet da det opnåede sin nuværende kompaktionsgrad (og dermed den målte lydhastighed) idet kompaktionsprocessen normalt er irreversibel. Metoden registrerer derfor den samlede afvigelse fra maksimal begravelsesdybde idet fornyet pålejring efter erosionen, B E [m] (engelsk: post-exhumational burial), vil maskere den oprindelige tykkelse af de manglende dæklag, z miss [m] (engelsk: missing section; Hillis 1995, Japsen 1998). Dette kan skrives således (se Fig. 6): z miss = dz B + B E (2) hvor minustegnet markerer at erosion resulterer i en negativ dybdeanomali. Effekten af en prækvartær erosion på 3 m vil således blive skjult af en efterfølgende kvartær pålejring af samme størrelse. Japsen: Fra Kridthav til Vesterhav 9

10 a. Tid, mio. år a. Karl-1 Dybde, km b. dz B B E Z miss = -dz B Z miss = -dz B + B E Dybde, m under havbund ordsøgruppen nedre øvre dz low B V Sh dz B 25 Fig. 6. Skematisk indsynkningsdiagram der illustrerer at fornyet pålejring efter erosion, B E, vil maskere størrelsen af de borteroderede dæklag, z miss, i forhold til dybdeanomalien, dz B (Ligning 2). a. Erosion uden efterfølgende pålejring. b. Erosion efterfulgt af fornyet pålejring. Bemærk at fjernelse af dæklag fører til en negativ dybdeanomali. Modificeret efter Japsen (1998). Positiv dybdeanomali forårsaget af overtryk Hvis lydhastigheden i en formation er lille i forhold til dybden, er hastighedsanomalien negativ mens dybdeanomalien er positiv. En sådan anomali kan være forårsaget af underkompaktion på grund af overtryk. Der er overtryk i formationsvæsken i et lag når væsken delvis bærer vægten af dæklagene (ud over deres indhold af væske) (Terzaghi & Peck 1968). Laget siges at være underkompakteret fordi porøsiteten er relativt høj, og da dette medfører relativt lave hastigheder bliver laget karakteriseret ved positive dybdeanomalier. Se Appendiks C for en nærmere diskussion af disse forhold. Hastighedsdata Grundlaget for denne undersøgelse er data fra kalibrerede sonic-logs i 11 boringer fra de britiske, danske, hollandske og norske sektorer i ordsøområdet mellem ca. 53 og 59. Den litostratigrafiske terminologi for Øvre Kridt Kænozoikum er vist i Fig. 3. Fjerritslev Formationen (edre Jura) samt Bunter Lersten og Bunter Sandsten (edre Trias) er beskrevet af Michelsen (1989), Bertelsen (198) og Johnson, Dybde, m under havbund Hastighed, m/s b. ordsøgruppen nedre øvre dz low B 31/27-1 V Sh Hastighed, m/s Fig. 7. Sonic-logs for ordsøgruppen. a. Den danske boring Karl-1. b. Den britiske boring 31/27-1. De lave hastigheder i den nedre ordsøgruppe afspejler et stort overtryk som i det underliggende Skrivekridt er bestemt til henholdsvis 15 og 13 MPa i nærliggende boringer. Den basale del af den øvre ordsøgruppe udgør en overgangszone hvor overtrykket stiger gradvist. V Sh : normalhastighedskurven for marine lersten (Ligning A-1). Standardkurven er også vist parallelforskudt B med værdien af dybdeanomalien for den nedre ordsøgruppe, dz low henholdsvis, 123 og 14 m bestemt for boringerne. Lokalisering på Fig. 9. Modificeret efter Japsen (1994, 1998). 1 Geologisk Tidsskrift 2 / 2

11 a. 49/23-2 ordsøgruppen Kænozoikum ekskl. Danien Dybde, m under jordoverfladen b. Britisk boring Dansk boring Hollandsk boring orsk boring Diapir 53/5-1 A12-1 S-1 M9-1 Øvre ordsøgruppe Øvre Miocæn Kvartær E-2 3/ / /27-1 Karl-1 1/6-1 15/9-9 Mona-1 A 9/11-1 c. L-1 13/28-1 Elna-1 49/ / /1-3 B 15/ Hastighed, m/s 25 V Sh edre ordsøgruppe Øvre Paleocæn nedre Miocæn /5-1 Dybde, m under jordoverfladen V Sh Dybde, m under jordoverfladen S-1 9/11-1 M9-1 49/1-3 E-2 L-1 15/9-9 A12-1 3/16-3 Elna-1 31/27-1 Mona-1 15/ /18-1 V Sh Karl-1 1/ Hastighed, m/s 25 A Hastighed, m/s B Fig. 8. Intervalhastighed afbildet mod midtpunktsdybde for boringer i ordsøbassinet. a. ordsøgruppen. b. Øvre ordsøgruppe. c. edre ordsøgruppe. To grupperinger af datapunkter ses for midtpunktsdybder større end 1 m for ordsøgruppen og for den nedre ordsøgruppe (A og B i Fig. 8a, 8c). Underkompaktion og overtryk under den midt-miocæne inkonformitet fører til gruppering A, mens gruppering B svarer til normalkompaktion. V Sh : normalhastighedskurve for marine lersten (Ligning A-1). Denne kurve er forskudt mod mindre dybde med f.eks. 2 m for z=2 km i forhold til den stiplede kurve der blev anvendt af Japsen (1999). Lokalisering er angivet på Fig. 9. Japsen: Fra Kridthav til Vesterhav 11

12 59º a. 2ºW º 2ºE 4º 6º 8º 1º 12º 14º 15/ / / /9-9 ordsøgruppen Kænozoikum ekskl. Danien Dybdeanomali Konturinterval 25 m Afgrænsning af tertiære sedimenter (ekskl. Danien) 57º 9/ º 55º 53º 59º b. Dybdeanomali i m boringsdata 1 km UTM zone 31 3/ / / /1-3 1/6-1 31/27-1 Øvre ordsøgruppe Øvre Miocæn Kvartær Dybdeanomali Konturinterval 25 m A km UTM zone 31 Elna-1 Karl-1 L-1 M9-1 Mona-1 c. S-1 UK DK D L 2ºW º 2ºE 4º 6º 8º 1º 12º º 2ºE 4º 6º 59º 59º º 2ºE 4º 6º edre ordsøgruppe Øvre Paleocæn nedre Miocæn Dybdeanomali Konturinterval 25 m 5 Overtryk i Skrivekridtet Konturinterval 5 MPa 1 km UTM zone 31 55º 53º 59º 57º 57º 57º 57º º Dybdeanomali i m Dybdeanomali i m º 55º 5 55º º 2ºE 4º 6º º 2ºE 4º 6º Fig. 9. Dybdeanomalier beregnet for boringer i ordsøbassinet. a. ordsøgruppen. b. Øvre ordsøgruppe. c. edre ordsøgruppe. Dybdeanomalierne for ordsøgruppen er hovedsageligt bestemt af underkompaktionen i den nedre ordsøgruppe. Området præget af underkompaktion svarer til området med overtryk i Skrivekridtet. Anvendelse af Ligning A-1 ville øge dybdeanomalierne i den dybe del af bassinet med op til 18 m frem for den her anvendte standardkurve (se Fig. 8; Japsen 1999). 12

13 Fig. 1. Sonic-logs fra Skrivekridtgruppen i de danske boringer Stenlille-6 og Karl-1 og fra pelagiske karbonataflejringer af eocæn til pleistocæn alder i det vestlige Stillehav (boring 87, ODP Leg 13; Shipboard Scientific Party 1991). De målte sonic-logs er fra sedimenter med sammenlignelig sammensætning, men målingerne stemmer først overens efter en parallelforskydning langs dybdeaksen, således at effekten af overog underkompaktion modvirkes. V Ch : normalhastighedskurven for Skrivekridt (Ligning A-9). Lokalisering af de danske boringer på Fig. 13. Modificeret efter Japsen (1998). Dybde, km under jordoverfladen Site 87 Karl-1 (Z-1269 m) Karl-1 V Ch +57 m Pelagiske karbonataflejringer Øvre Kridt Kænozoikum m Stenlille-6 Stenlille-6 (Z+57 m) Hastighed, km/s Warrington & Stoker (1994). Intervalhastigheder (Ligning B-1) og dybdeanomalier (Ligningerne A-7, A-8) er blevet beregnet for følgende lag (Tabel 1): ordsøgruppen, Kænozoikum undtagen Danien (engelsk: Post Chalk Group, uformel betegnelse introduceret af ielsen & Japsen 1991): 935 boringer som alle gennemborede laget, heraf 649 britiske, 115 danske, 41 hollandske og 13 norske (Fig. 7, 8; se nærmere diskussion i Japsen 1999). Her benyttes udtrykket ordsøgruppen som er et delvist lån fra den hollandske terminologi, mens formuleringen af en dansk term må afvente en formel definition. ordsøgruppen kan underinddeles ved den midtmiocæne inkonformitet i en normalkompakteret øvre del og en nedre del, der er karakteriseret ved overtryk i den centrale del af ordsøen. 322 boringer i den centrale ordsø kunne opdeles ved den midt-miocæne inkonformitet eller ved et nærliggende niveau, således at intervalhastigheden af den øvre og nedre del af ordsøgruppen kunne beregnes. Dybdeanomalier er beregnet ud fra normalhastighedskurven for marine lersten angivet af Japsen (1999; Fig. 9). I forhold til denne kurve er standardkurven givet ved Ligning A-1 forskudt mod mindre dybder med f.eks. 2 m for z=2 km. Skrivekridtgruppen (engelsk: Chalk Group), Øvre Kridt Danien: 845 boringer som alle gennemborede laget, heraf 565 britiske, 135 danske, 41 hollandske og 14 norske (Fig. 1 12; se nærmere diskussion i Japsen 1998). Dybdeanomalier er beregnet ud fra standardkurven for Skrivekridt foreslået af Japsen (1998; Fig ), og på basis af den reviderede standardkurve der er forskudt mod mindre dybder med op til 21 m (Fig. 21, Ligning A 9). F-I led i Fjerritslev Formationen: 31 danske boringer (Fig. 16; se nærmere diskussion i Japsen & Bidstrup 1999, Japsen 2). Dybdeanomalier er beregnet ud fra normalhastighedskurven for marine lersten (Ligning A-1). Bunter Lersten: 143 boringer, heraf 127 britiske og 16 danske (Fig. 17; se nærmere diskussion i Japsen 2). Dybdeanomalier er beregnet ud fra standardkurven for Bunter Lersten (Ligning A-11). Bunter Sandsten: 134 boringer, heraf 113 britiske og 21 danske (Fig. 18; se nærmere diskussion i Japsen 2). En øvre grænse for dybdeanomalierne er beregnet ud fra standardkurven for Bunter Lersten (Ligning A-11). Boringer nær saltdiapirer indgår i databasen, men for at fremhæve regionale tendenser er data fra erkendte diapirer ikke medtaget i kortlægningen. Hastighedsvariationerne i lagene over Mellem Jura aflejringerne i den danske del af Centralgraven er diskuteret af Japsen (1994). Japsen: Fra Kridthav til Vesterhav 13

14 a. V Ch Stenlille-6 Skrivekridtgruppen Øvre Kridt Danien Dbyde, m under jordoverfladen Hastighed, m/s b. 44/19-3 S-1 Britisk boring Dansk boring Hollandsk boring orsk boring Diapir Kvartær direkte på Skrivekridt V Ch /6-1 16/3-2 38/24-1 F3-6 M-1 21/24-1 Stenlille-6 38/25-1 L / / /28-2 K8-9 L-1 15/ /1-2 Elna-1 Karl-1 21/6-2 22/9-1 16/ /26A-3 23/27-6 7/ Skrivekridtgruppen Øvre Kridt Danien Dybde, m under jordoverfladen 1 2 S-1 V DB V CG L-1 Elna-1 Det Danske Bassin V DB = Z Dansk Centralgrav V CG = Z 3 Dansk boring Diapir Kvartær direkte på Skrivekridt Udeladt af semi-regional regressionsanalyse Hastighed, m/s Fig. 11. Intervalhastighed for Skrivekridtgruppen afbildet mod midtpunktsdybde. a. ordsøbassinet. b. Den danske del af ordsøbassinet, samt to semi-regionale regressionslinier med mindre hastigheds-dybde gradienter end V Ch. De mest overfladenære datapunkter viser høj hastighed i forhold til dybden fordi Skrivekridtets dæklag er blevet eroderet. De dybereliggende data viser lav hastighed delvis på grund af underkompaktion og overtryk og delvis på grund af højt siliciklastisk indhold i området syd for Vikinggraven. V Ch : normalhastighedskurven for Skrivekridt (Ligning A-9), som er forskudt mod mindre dybde med op til 21 m i forhold til den stiplede kurve der blev anvendt af Japsen (1998). Lokalisering på Fig Karl-1 14 Geologisk Tidsskrift 2 / 2

15 Dybde, km under jordoverfladen V Ch Britisk boring Dansk boring Hollandsk boring orsk boring Tykt kvartær og neogen anboret S-1 Skrivekridtgruppen Øvre Kridt Danien L-1 Fig. 12. Intervalhastigheden for Skrivekridtgruppen afbildet mod midtpunktsdybde for datapunkter brugt til at definere den reviderede standardkurve, V Ch (Ligning 11). Standardkurven skal følge den øvre grænse i diagrammet for datapunkter fra områder hvor kvartæret er tykt og neogene sedimenter er tilstede. Selv små afvigelser fra maksimal begravelsesdybde på grund af neogen erosion ville svare til en betydelig tykkelse af de manglende dæklag når kvartæret er tykt (Ligning 2). Data fra boringer i de hollandske blokke E, K, L, M og P, de britiske blokke 29, 37, 38 og 44, de danske boringer L-1 og S-1 samt boringer med maksimal lydhastighed for z>2 km (se Fig. 13). Den stiplede linie markerer den oprindelige standardkurve (Japsen 1998). Modificeret efter Japsen (2) Hastighed, km/s 4º 2ºW º 2ºE 4º 6º 8º 1º 12º 14º 59º 16/ /6-1 Skrivekridtgruppen Øvre Kridt Danien Hastighedsanomali Konturinterval 1 m/s Afgrænsning af tertiære sedimenter (ekskl. Danien) Overlap mellem Skrivekridtgruppen og Shetlandgruppen 15/ /6-2 57º 57º Ekofisk Elna-1 Edb. Karl-1 L-1 Kbh. 55º 53º Hastighedsanomali i m/s < > 15 ikke kortlagt boringsdata oliefelt lokalisering 1 km UTM zone 31 38/ /19-3 L16-4 Dan S-1 UK Stenlille DK D L 55º 53º 2ºW º 2ºE 4º 6º 8º 1º 12º Fig. 13. Hastighedsanomalier for Skrivekridtet beregnet for boringer i ordsøbassinet. egative anomalier i den centrale ordsø skyldes underkompaktion på grund af overtryk. Positive anomalier langs randen af bassinet skyldes overkompaktion på grund af erosion af Skrivekridtets dæklag. Anvendelse af Ligning A-9 frem for den her anvendte standardkurve ville mindske de positive og øge størrelsen af de negative hastighedsanomalier med op til 4 m/s (se Fig. 11; Japsen 1998). Japsen: Fra Kridthav til Vesterhav 15

16 4º 2ºW º 2ºE 4º 6º 8º 1º 12º 14º 59º? Skrivekridtgruppen Øvre Kridt Danien Dybdeanomali Konturinterval 25 m Afgrænsning af tertiære sedimenter (ekskl. Danien) 13/28-2? Frederikshavn-1 57º 57º Elna-1 Edb. Mona-1 L-1 Kbh. 55º Dybdeanomali i m maks. begrav > -1 ikke kortlagt boringsdata lokalisering Cleethorpes-1 Kim-1 S-1 Borg-1 Stenlille UK DK D L? Stevns 55º 53º 1 km UTM zone 31 47/29a-1 53º 2ºW º 2ºE 4º 6º 8º 1º 12º Fig. 14. Dybdeanomalier for Skrivekridtet beregnet for boringer i ordsøbassinet. Tykkelsen af det manglende dæklag øges væk fra det sen-kænozoiske depocenter i den centrale del af ordsøen. Der er overensstemmelse mellem dybdeanomalierne for Skrivekridtet og alderen af prækvartæroverfladen: jo større anomali jo større er den manglende lagserie under de kvartære aflejringer (Fig. 1). Anvendelse af Ligning A-9 frem for den her anvendte standardkurve ville mindske størrelsen af dybdeanomalierne med op til 21 m (se Fig. 11). Modificeret efter Japsen (1998). ormalhastighedskurver for sedimentære bjergarter med ensartet sammensætning Fastlæggelsen af normalhastighedskurver for tre sedimentære bjergartstyper er beskrevet i Appendiks A: Skrivekridt (Fig. 11, Ligning A-9) Marine lersten domineret af smektit/illit (baseret på data fra F-I led i Fjerritslev Formation; Fig. 16, Ligning A-1). Kontinentale lersten domineret af kaolin (baseret på data fra Bunter Lersten; Fig. 17, Ligning A-11). Sammenlign med data fra Bunter Sandsten, Fig. 18. Standardkurven for Skrivekridt viser en moderat hastighedsstigning for dybder under 1 km, hvorefter hastighedsstigningen tager til for så igen at aftage for dybder over ca. 1,5 km. Denne variation svarer til at porøsiteter på op til 4% typisk kan bevares i Skrivekridtet før kalcit-cementering af Skrivekridtet sætter ind med deraf følgende hastighedsstigning (Borre & Fabricius 1998, Japsen 1998). ormalhastighedskurverne for de nedre-triassiske og de nedre-jurassiske lersten er rekonstrueret ved at korrigere de nuværende lagdybder for effekten af senkænozoisk erosion vurderet ud fra lydhastigheder for Skrivekridt (Fig. 19). Standardkurverne er således veldefineret for store dybder hvor det kan være svært at finde data for normalkompakterede lersten. Lersten kendes ofte enten fra områder med dyb erosion eller fra dybder med højt overtryk. Standardkurven for marine lersten svarer til tidligere fremsatte formuleringer, og dette må være udtryk for anvendeligheden af hastighedsmodellen for Skrivekridt (Fig. 2). Den stejle hastighedstilvækst for Bunter Lersten i en dybde nær 2 km afviger både fra den langsomme stigning for de nedre-jurassiske lersten og for marine lersten i andre bassiner (Fig. 16, 17; f.eks. Hottmann 16 Geologisk Tidsskrift 2 / 2

17 & Johnson 1965, Hansen 1996). Den højere hastighed for Bunter Lersten kan tolkes som udtryk for at kompaktion fører til bedre kornkontakt i denne formation end i den nedre-jurassiske lersten. Mineralogiske forskelle kan være årsagen til at normalhastighedskurverne for de marine nedre-jurassiske lersten og den kontinentale Bunter Lersten divergerer, mens kurverne for Bunter Lersten og Bunter Sandsten konvergerer for stor dybde (Fig. 17, 18). Bunter Lersten, der blev aflejret i et overvejende varmt og tørt kontinentalt miljø, er karakteriseret ved et højt kaolinindhold, mens Fjerritslev Formationen, der blev aflejret i marint miljø, er domineret af smektit og illit i en vis afstand fra det Skandinaviske grundfjeld der var blottet i Tidlig Jura (Bertelsen 198, Michelsen 1989, Johnson, Warrington & Stoker 1994, H. Lindgreen personlig meddelelse 1998). Kaolinindholdet er således indikativt for afstanden til kildeområdet (Lindgreen 1991, Jeans 1995). Se diskussionen af hastighedsvariationerne i Fjerritslev Formationen i Japsen & Bidstrup (1999). Smektit/illit partikler er adskilt af vandmolekyler der er adsorberet til partiklerne, også når sedimentet er dybt begravet (van Olphen 1966, Bailey 198). Det adsorberede vand kan derfor betyde svage mekaniske kornkontakter i marint ler domineret af smektit/ illit, og således forklare den lave lydhastighed ved stor dybde for sådanne sedimenter. Kaolin derimod har kun lidt vand adsorberet og er opbygget af tykke silikat-flager der er op til tusind gange større end smektit/illit partikler (Bailey 198). En lersten bestående af tætpakkede kaolin-flager vil således kunne få fysiske egenskaber der svarer til en konsolideret sandsten. Illit og smektit er hovedkomponenterne i marine lersten og udgør op til 7% af lermineralerne i de større sedimentære bassiner i dag, ligesom disse mineraler dominerer de kænozoiske aflejringer i ord- a. º 2ºE 4º 6º b. º 2ºE 4º 6º 59º 16/ /2-1 16/1-3 Skrivekridtgruppen Øvre Kridt Danien Overtryk Konturinterval 5 MPa 1 km UTM zone 31 Skrivekridtgruppen Øvre Kridt Danien Dybdeanomali > 5 m Konturinterval 5 m 1 km UTM zone 31 59º 3/1C Ekofisk º 3/ Mona-1 Elna-1 Siri º 55º Joanne T-1 Dan Overtryk i MPa ? 5 1 < 5 Valhall lokalisering tryk baseret på test tryk baseret på muddervægt tryktest i sandsten? over Skrivekridt (Elna-1) oliefelt A Dybdeanomali i m < 5 boringsdata UK DK L D B 55º º 2ºE 4º 6º º 2ºE 4º 6º Overlap mellem Skrivekridtog Shetlandgrupperne Dybden til den midt-miocæne inkonformitet > 75 m konturinterval 25 m Udbredelsen af sandsten over Skrivekridtet Fig. 15. Overtryk i Skrivekridtet afgrænset ud fra trykmålinger og ud fra dybdeanomalier for Skrivekridtet i den centrale ordsø. a. Formationsovertryk i Skrivekridtet. b. Dybdeanomalier beregnet for Skrivekridtet. Bemærk sammenfaldet mellem områdeerne præget af overtryk og positive hastighedsanomalier og det sen-kænozoiske depocenter. Hvor paleocæne sandsten ligger over Skrivekridtet mod nordvest er Skrivekridtet normalkompakteret. Syd for Vikinggraven er Øvre Kridt aflejringerne lerholdige, og her er dybdeanomalierne positive selvom sedimenterne er normalkompakterede. Anvendelse af Ligning A-9 frem for den her anvendte standardkurve ville øge dybdeanomalierne med op til 21 m (se Fig. 11). Sammenlign med dybdeprofilet på Fig. 24 fra A til B. Modificeret efter Japsen (1998). Japsen: Fra Kridthav til Vesterhav 17

18 Dybde i dag, km under jordoverfladen Dybde korrigeret for erosion, km under jordoverfladen a. b. Skive-2 Dansk boring Ingen skrivekridtdata Skive-2 Rønde-1 Felicia-1 Rønde-1 S Felicia-1 Børglum-1 Års-1 Års-1 Mors-1 V Sh V Sh F-I led edre Jura V BSh Ha Hastighed, km/s Hastighed, km/s Fig. 16. Intervalhastighed for edre Jura lersten afbildet mod midtpunktsdybde i boringer i Det Danske Bassin (F-I led, Fjerritslev Formation). a. Dybde i dag. b. Dybde korrigeret for sen-kænozoisk erosion estimeret ud fra Skrivekridtets dybdeanomali i samme boring (hastighed afbildet mod palæo-dybde; se Fig. 19). Standardkurven for edre Jura lersten, V Sh, kan lettere bestemmes hvis formationsdybderne korrigeres for den sene erosion (Ligning A-1). Bemærk overensstemmelsen mellem V Sh og standardkurverne Ha (z<2,4 km) og S, foreslået af henholdsvis Hansen (1996) og Scherbaum (1982), V BSh : Bunter Lersten standardkurve (medtaget som reference, Ligning A-11). Modificeret efter Japsen (2) hvor boringslokalisering er angivet. Dybde korrigeret for erosion, km under jordoverfladen Dybde i dag, km under jordoverfladen a. b. 36/ /24-1 Britisk boring Dansk boring Ingen skrivekridtdata Jelling-1 44/ / /8-1 Bunter Lersten edre Trias 49/ /18B-1 Tønder-5 47/3-2 48/ /29-1A Felicia Hastighed, km/s 38/24-1 Jelling-1 V Sh 44/ / / /25-2 V BSh Tønder-5 V BSh 48/ /29-1A 47/3-2 Felicia Hastighed, km/s M H BS 18 Geologisk Tidsskrift 2 / 2

19 søbassinet og i Den Mexikanske Golf (Weaver 1989). ormalhastighedskurven for marine nedre-jurassiske lersten kan derfor anvendes mere generelt for marine lersten domineret af smektit/illit. Denne påstand støttes af forskellige observationer baseret på intervalhastigheder mellem 2 og 275 m/s: Overensstemmelsen mellem forslag til standardkurver for nedre-jurassiske lersten og for kænozoiske lersten i ordsøbassinet og delvis i Den Mexikanske Golf (Fig. 2). Overensstemmelsen mellem det område i den centrale ordsø hvor der er overtryk i Skrivekridtet og der hvor der er fundet underkompakterede, nedre-kænozoiske lersten baseret på hastighedsanomalier (Fig. 9). Fastlæggelse af begrænsningerne for denne generalisering kræver nærmere undersøgelser af forskelle i f.eks. lermineralogi, varmestrøm, lydhastighed og dybde mellem forskellige formationer og sedimentære bassiner. Fig. 17. Intervalhastighed for Bunter Lersten afbildet mod midtpunktsdybde for boringer i Det Danske Bassin og i den sydlige engelske ordsø. a. Dybde i dag. b. Dybde korrigeret for sen-kænozoisk erosion estimeret ud fra Skrivekridtets dybdeanomali i samme boring (hastighed afbildet mod palæo-dybde; se Fig. 19). Standardkurven for Bunter Lersten, V BSh, kan lettere bestemmes hvis formationsdybderne korrigeres for den sene erosion (Ligning A-11). Tidligere forslag til standardkurver afviger væsentligt fra den her foreslåede. Dette skyldes dels bestemmelsen af data der repræsenterer normalkompaktion og dels tilordningen af matematiske udtryk der fører til uendelig hastighed i stor dybde. BS: Bulat & Stoker 1987, H: Hillis 1995, M: Marie 1975; se i øvrigt Fig. 16. Modificeret efter Japsen (2) hvor boringslokalisering er angivet. Fig. 18. Intervalhastighed for Bunter Sandsten afbildet mod midtpunktsdybde for boringer i Det Danske Bassin og i den sydlige engelske ordsø. a. Dybde i dag. b. Dybde korrigeret for sen-kænozoisk erosion estimeret ud fra Skrivekridtets dybdeanomali i samme boring (hastighed afbildet mod palæo-dybde; se Fig. 19). Sammenhængen mellem hastighed og palæo-dybde for Bunter Sandsten svarer til standardkurven for den kaolin-dominerede Bunter Lersten, V BSh. En lersten bestående af tætpakkede kaolin-flager har således fysiske egenskaber der svarer til en konsolideret sandsten. BS: Bulat & Stoker 1987, H: Hillis 1995; se i øvrigt Fig. 16. Modificeret efter Japsen (2) hvor boringslokalisering er angivet. Dybde korrigeret for erosion, km under jordoverfladen Dybde i dag, km under jordoverfladen a. b. 44/14-1 Britisk boring Dansk boring Ingen skrivekridtdata 2 3 Hastighed, km/s 44/14-1 Stina-1 Jelling-1 Jelling-1 41/8-1 Tønder-5 49/ /29-1A 44/29-1A Tønder-5 V Sh Bunter Sandsten edre Trias 49/ /3-2 41/18B-1 48/ /3-2 Felicia / Hastighed, km/s S S-1 S-1 V BSh Rønde-1 H BS Rønde-1 V BSh Felicia-1 Mors-1 Japsen: Fra Kridthav til Vesterhav 19

20 eogen erosion af dæklagene til den mesozoiske lagserie, eo dz B eo dz B Skrivekridt Triassisk lersten Dybde, km Dybde, km Samtidig maksimal begravelse af Skrivekridt og triassisk lersten A. Maks. begravelse Kendt stratigrafi Borteroderede sedimenter Hiatus Mesozoikum Mesozoikum Tid, mio. år Kænoz. Maksimal begravelse af triassisk lersten før Skrivekridtet blev aflejret B. Tid, mio. år Kænoz. dz B Tr dz B dz B Tr dz B Ch Ch A. Identificér standardkurve: 1. Estimér maksimal begravelse af triassisk lersten ved at korrigere for neogen erosion vurderet Ch udfra Skrivekridt data, dz B. Tr 2. Identificér standardkurve for triassiske lersten, V, udfra data korrigeret til maksimal begravelse. Skrivekridt Hastighed Trias. lersten Hastighed dz B Ch V Dybde Dybde dz B Ch Ch V Dybde Dybde?? -dz B Tr V B. Identificér mulig dyb erosion: Tr 1. Beregn dybdeanomali for triassisk lersten dz B Tr i forhold til standardkurve for lersten, V. 2. Identificér triassiske data der tyder på dyb Ch Tr præ-skrivekridt erosion, -dz B < -dz B. Skrivekridt Hastighed Trias. lersten Hastighed Ch dz B Tr V Ch Tr Fig. 19. Skematisk indsynkningsdiagram der illustrerer forholdet mellem dybdeanomalierne for Skrivekridt og triassisk lersten i den samme boring, dz Ch og dz Tr B. Enten var de to enheder maksimalt begravet samtidig eller også var den nederste enhed B maksimalt begravet allerede inden Skrivekridtet blev aflejret. Den sidste situation er f.eks. mulig hvis erosion i starten af Sen Kridt har fjernet tykke Jura edre Kridt aflejringer. a. Standardkurven for de triassiske lersten, V Tr, kan nemmere fastlægges hvis dybden til disse aflejringer korrigeres for den senkænozoiske erosion ud fra dybdeanomalien for Skrivekridtet. b. Områder med dyb erosion før Skrivekridtet blev aflejret kan identificeres hvor størrelsen af trias-anomalien er større end Skrivekridt-anomalien. Modificeret efter Japsen (2). Dybde, km under jordoverfladen Gas Boringsdata Effekt på hastigheds-dybde anomali Erosion af dæklag Overtryk *Øvre og ** nedre ordsøgruppe *Øvre Miocæn Kvartær og **Øvre Paleocæn nedre Miocæn HJ Ch He 1,5 2, 2,5 3, 3,5 Intervalhastighed, km/s S Sand V Sh Ha Fig. 2. Sammenligning af normalhastighedskurver for marine lersten. Forskydningen i dybderetningen er mindre end 1 m for tre af nordsøkurverne, Ha, S og V Sh for z<2,4 km. Disse kurver krydser tilsvarende kurver for Den Mexikanske Golf for de dybder hvor de fleste data foreligger. Ch: Chapman (1994), Den Mexikanske Golf, Ha: Hansen (1996), øvre-jurassiske miocæne lersten, norsk ordsø, He: Herring (1973), palæogene neogene lersten, ordsøen, HJ: Hottmann & Johnson (1965), hovedsagelig øvrekænozoiske lersten, Den Mexikanske Golf, S: Scherbaum (1982), nedre-jurassiske lersten, Det ordvesttyske Bassin, V Sh : edre-jurassiske lersten, Danmark (Ligning A-1). Modificeret efter Japsen (1999). 2 Geologisk Tidsskrift 2 / 2

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Vurdering af det geotermiske potentiale i området omkring Rødding-1 boringen vest for Skive by

Vurdering af det geotermiske potentiale i området omkring Rødding-1 boringen vest for Skive by Side 1/15 Til: Skive Geotermi A/S, ved Direktør Lars Yde Fra: GEUS, L.H. Nielsen, C.M. Nielsen, A. Mathiesen, L. Kristensen & J. Therkelsen Kopi til: Jens Jørgen Møller; Flemming G. Christiansen; Journalen

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark NIELS SKYTTE CHRISTENSEN Christensen, N.S. 2003-15-11: Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark. DGF Grundvandsmøde 18.

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981.

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. Mere om Thisted saltstrukturen IVAN MADIRAZZA DGF Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. In Dansk geol. Foren., Årsskrift

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/16 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 Kortlægning af Danienkalk-Skrivekridt grænsen samt forkastninger i denne

Læs mere

NYVURDERING AF GEOTERMISK ENERGI Har geotermien en fremtid i Danmark?

NYVURDERING AF GEOTERMISK ENERGI Har geotermien en fremtid i Danmark? NYVURDERING AF GEOTERMISK ENERGI Har geotermien en fremtid i Danmark? Kai Sørensen, Anders Mathiesen, Ole V. Vejbæk og Niels Springer Temperaturen stiger med ca 30º C pr. km ned gennem den danske undergrund.

Læs mere

OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND

OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND 2013 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 1 OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND OLIE- OG GASDANNELSE I NORDSØBASSINET JURASSISKE SANDSTENSRESERVOIRER MIOCÆNE KULBRINTER SKIFERGAS I DANMARK FORBEDRET TEKNIK FOR OLIEINDVINDING

Læs mere

BORNHOLM SKÅNE REGIONENS

BORNHOLM SKÅNE REGIONENS 2011 GEOLOGI OG GEOGRAFI R. 1 BORHOLM SKÅE REGIOES TEKTOISKE UDVIKLIG JORDSKÆLV I SORGEFREI TORQUIST ZOE? BORHOLM SKÅE REGIOES TEKTOISKE UDVIKLIG Den geologiske opbygning af Bornholm og Skåne hænger sammen

Læs mere

Olie og gasefterforskning i Nordsøen: MENNESKETS UUDSLUKKELIGE TØRST EFTER ENERGI

Olie og gasefterforskning i Nordsøen: MENNESKETS UUDSLUKKELIGE TØRST EFTER ENERGI N Y T F R A G E U S Olie og gasefterforskning i Nordsøen: MENNESKETS UUDSLUKKELIGE TØRST EFTER ENERGI G E O L O G I OLIENS ABC NORDSØENS ABC NORDSØENS PLAYS OG RESSOURCER N R. 2 & 3 O K T O B E R 1 9 9

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Bassinudvikling i tidlig kridt-tid i den danske del af Central Truget

Bassinudvikling i tidlig kridt-tid i den danske del af Central Truget Bassinudvikling i tidlig kridt-tid i den danske del af Central Truget ERIK THOMSEN, CLAUS HEILMANN-CLAUSEN, THORKILD FELDTHUSEN JENSEN, og OLE VALDEMAR VEJB/EK DGF Thomsen, E., Heilmann-Clausen, C, Jensen,

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Det Arktiske Oceans tektoniske udvikling - en diskussion af udvalgte pladetektoniske modeller i forbindelse med FN s Havretskonventions 76

Det Arktiske Oceans tektoniske udvikling - en diskussion af udvalgte pladetektoniske modeller i forbindelse med FN s Havretskonventions 76 Side 1/8 Til: 76-forprojektgruppen vedr. området nord for Grønland Fra: Kim Zinck-Jørgensen Kopi til: Kaj Sørensen Fortroligt: ja (frigivet dec.2003) Dato: 20.02.2003 GEUS-NOTAT nr.: 09-EN-02-10 J.nr.

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

Vurdering af det geotermiske potentiale i Danmark

Vurdering af det geotermiske potentiale i Danmark DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 9/59 Vurdering af det geotermiske potentiale i Danmark Anders Mathiesen, Lars Kristensen, Torben Bidstrup & Lars Henrik Nielsen DE NATIONALE GEOLOGISKE

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller

Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 Indledning 2 Sandsynlighed i binomialfordelingen 3 Normalfordelingen 4 Modelkontrol

Læs mere

Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer

Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer Paul Thorn Niels Schrøder Ole Stecher Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Roskilde Universitet Boks 260 4000 Roskilde pthorn@ruc.dk Introduktion:

Læs mere

KALK OG KALKAFLEJRINGER I DANMARK. Erik Thomsen Geologisk Institut Aarhus Universitet.

KALK OG KALKAFLEJRINGER I DANMARK. Erik Thomsen Geologisk Institut Aarhus Universitet. KALK OG KALKAFLEJRINGER I DANMARK Erik Thomsen Geoogisk Institut Aarhus Universitet. Kakafejringer i Danmark Ader: 100 mio. år - 60 mio. år. I dagokaiteter ses kun kak fra perioden 75-60 mio. år (Maastrichtien

Læs mere

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto HGS Geotermisk Demonstrationsanlæg Geotermivandskreds med boringer Geotermivandskreds med boringer Varmepumpebygning Varmepumpe bygning Kastrup Luftfoto HGS - Princip for geotermisk indvinding Drivvarme

Læs mere

Kapitel 3 OPSTILLING AF GEOLOGISK MODEL

Kapitel 3 OPSTILLING AF GEOLOGISK MODEL Kapitel 3 OPSTILLING AF GEOLOGISK MODEL Peter Gravesen Kvartærgeologisk afdeling,geus Nøglebegreber: Geologisk variabilitet, sedimentologiske modeller, modeltyper, tilgængelige data, korrelation af lag,

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Peter Helmer Steen, CEO Dansk Gasforening, Hotel Scandic, 13. november 2014 Nordsøfonden hvem er vi? Nordsøenhedens overordnede mål At skabe størst

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

)LQDQVLHO$QDO\VH 3. september 1999

)LQDQVLHO$QDO\VH 3. september 1999 )LDVLHO$DO\VH 3. september 1999 1\XONXSRUHHVUXNXUPRGHO 8LEDNVRIILFLHOOHXONXSRUHHVUXNXUVNLIHVXGIUDGHXY UHGH1HOVR 6LHJHOPRGHOLOHPHUHNRPSOLFHUHPRGHO 'H\HPRGHOJLYHUEHGUHILLJDISULVHUSnVDVREOLJDLRHURJHOLPLHUHUEODG

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER November 2005 INDHOLD FORORD (1) BAGGRUND (2) Lerindhold, geofysik og sårbarhed

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Kortteknisk beskrivelse.

Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Kortteknisk beskrivelse. Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Kortteknisk beskrivelse. Det landsdækkende kort i målestoksforholdet 1:200.000 over de overfladenære jordarter blev udgivet som trykt kort i 1989. Dette

Læs mere

GEUS I VIETNAM. 40 Millioner år siden

GEUS I VIETNAM. 40 Millioner år siden GEUS I VIETNAM Lars Henrik Nielsen GEUS s mangfoldige aktiviteter er ikke begrænset til det Danske Kongerige. GEUS udfører også geologisk forskning og rådgivning fjernt fra Thoravej, en kvart storcirkel

Læs mere

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser ERIK MAAGAARD JACOBSEN DGF Jacobsen, E. M.: Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser.

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Drejebog om geotermi. Etablering og drift af geotermiske anlæg til. fjernvarmeforsyning

Drejebog om geotermi. Etablering og drift af geotermiske anlæg til. fjernvarmeforsyning Drejebog om geotermi Etablering og drift af geotermiske anlæg til fjernvarmeforsyning Energistyrelsen 2013 Drejebog om geotermi FORORD Denne drejebog om etablering og drift af geotermiske anlæg til produktion

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2. Bjørn Felsager September 2012. [Fjerde udgave]

Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2. Bjørn Felsager September 2012. [Fjerde udgave] Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2 Bjørn Felsager September 2012 [Fjerde udgave] Indholdsfortegnelse Forord Beskrivende statistik 1 Grundlæggende TI-Nspire CAS-teknikker... 4 1.2 Lister og regneark...

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Kortlægning af begravede dale i Danmark

Kortlægning af begravede dale i Danmark Kortlægning af begravede dale i Danmark Opdatering 2007 2009 Flemming Jørgensen GEUS og Peter Sandersen Grontmij Carl Bro G E U S 1 Kortlægning af begravede dale i Danmark Særudgivelse Omslag: XXX Repro:

Læs mere

Referenceblad for SPT-forsøg

Referenceblad for SPT-forsøg Referenceblad for SPT-forsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité September 1995 1. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af SPT-forsøg eller Standard Penetration Test

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet 1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Drejebog om geotermi. Etablering og drift af geotermiske anlæg til. fjernvarmeforsyning

Drejebog om geotermi. Etablering og drift af geotermiske anlæg til. fjernvarmeforsyning Etablering og drift af geotermiske anlæg til fjernvarmeforsyning Projektdeltagere Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab (projektleder) Merkurvej 7 6000 Kolding Kontakt: Søren Berg Lorenzen sbl@geotermi.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

THE QUEST FOR OIL. Game Guide

THE QUEST FOR OIL. Game Guide Game Guide THE QUEST FOR OIL Et computerspil der har som generelt mål at give en detaljeret indføring i geografiske forhold og den globale olieindustri. Sådan vinder du i Quest for Oil Du kan både spille

Læs mere

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt?

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projektet drejer sig om at udvikle en metode, til at undersøge om et givet talmateriale med rimelighed kan siges at være normalfordelt.

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Svingninger. Erik Vestergaard

Svingninger. Erik Vestergaard Svingninger Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2009. Billeder: Forside: Bearbejdet billede af istock.com/-m-i-s-h-a- Desuden egne illustrationer. Erik Vestergaard

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Magnetiske felter Ved luftledningsanlæg

Magnetiske felter Ved luftledningsanlæg Kapitel 12 Magnetiske felter Ved luftledningsanlæg Magnetfeltet ved højspændingsluftledninger ligger typisk i området fra nogle få µt op til maksimalt ca. 10 µt. I nedenstående figur er vist nogle eksempler

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Slimminge

Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Slimminge Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Kortlægningsområde Slimminge Ny Østergade 7 4000 Roskilde Tlf. 72546500

Læs mere

WELLPLOT ARCGIS BRUGERMANUAL 9.3.1 I G I S A P S 2 0 1 1

WELLPLOT ARCGIS BRUGERMANUAL 9.3.1 I G I S A P S 2 0 1 1 WELLPLOT ARCGIS BRUGERMANUAL 9.3.1 I G I S A P S 2 0 1 1 W e l l P l o t A r c G I S BRUGERMANUAL 9.3.1 Udarbejdet for: Titel: Dokumenttype: I GIS ApS WellPlot ArcGIS Brugermanual 9.3.1 Software manual

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

WELLPLOT VER. 3 BRUGERMANUAL

WELLPLOT VER. 3 BRUGERMANUAL WELLPLOT VER. 3 BRUGERMANUAL I GIS 2002 Wellplot ver. 3 BRUGERMANUAL Udarbejdet for: I GIS ApS Titel: Wellplot ver. 3 Brugermanual Dokumenttype: Software manual Udgave: 1 Dato: 20-09-02 Udarbejdet af:

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark -

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark - 1st April 2014 Task A Alt om olivenolie - Svarark - Country and Team No. Denmark Team: Name Signature Name Signature Name Signature OPGAVE A1: Undersøgelse af fordampning Biologi - Svarark (TOTAL MARKS

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

-9-8 -7-6 -5-4 -3-2 -1 1 2 3 4 5 6 7 8 9. f(x)=2x-1 Serie 1

-9-8 -7-6 -5-4 -3-2 -1 1 2 3 4 5 6 7 8 9. f(x)=2x-1 Serie 1 En funktion beskriver en sammenhæng mellem elementer fra to mængder - en definitionsmængde = Dm(f) består af -værdier og en værdimængde = Vm(f) består af -værdier. Til hvert element i Dm(f) knttes netop

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

1. Tegningen er en kontrakt skrevet i symbolsprog

1. Tegningen er en kontrakt skrevet i symbolsprog 1 1. Tegningen er en kontrakt skrevet i symbolsprog En teknisk tegning er en (teknisk/juridisk) kontrakt. Tegningens geometriske krav til bl.a. overfladerne på emnet skal opfyldes af producenten. Kravet

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere