Spiral i Praksis: Anne Louise Lindeberg Madsen, læge. Peter Johansen, læge.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spiral i Praksis: Anne Louise Lindeberg Madsen, læge. Peter Johansen, læge."

Transkript

1 Spiral i Praksis: En undersøgelse af lægers anvendte metode ved oplægning af spiral Af Anne Louise Lindeberg Madsen, læge Peter Johansen, læge. Indhold Introduktion... 2 Metode... 4 Resultater Klamydia (CT) og gonorre (NG) Gynækologisk undersøgelse (GU) og sondering:... 5 Handsker og utensilier:... 5 Rengøring af portio:... 6 Infektioner og andre komplikationer:... 6 Diskussion... 7 Hovedfund i undersøgelsen... 7 Svagheder og styrker... 7 Videnskabelig og klinisk betydning... 8 Konklusion

2 Introduktion En spiral er et intrauterint præventionsmiddel for kvinder. Der findes to hovedtyper: en hormonfrigørende og en kobberfrigørende. Der er solgt omkring hormonfrigørende spiraler i DK i 2013, heraf til primærsektor og til sygehussektor 1. Der findes ikke samlet opgørelse for antallet af kobber spiraler, da det ikke er et registreret lægemiddel. På verdensplan bruger mere end 100 mio. kvinder spiral 2. Kobberspiralen frigør kobber, som virker spermacidt. Spiralen medfører fremmedlegemereaktion i uterus og hæmmer implantation, desuden hæmmes fertilisering i tubae. Udover at fremkalde samme fremmedlegemereaktion som kobberspiralen, virker hormonspiralen ved at frigøre gestagen (levonorgestrel), som dels gør endometriet uegnet til implantation og dels hæmmer spermiers penetration af cervikalkanalen. Pearls indeks ved spiraler er opgivet til 0,5-3 graviditeter pr. 100 kvindeår 3. Spiraler kan generelt anbefales til kvinder som har født og lever i stabile, monogame forhold uden anamnese med underlivsinfektioner. Kobberspiralen bør reserveres kvinder med en normalt konfigureret uterus og sparsom eller normal blødningsmængde uden dysmenoré 3. Hormonspiralen kan med fordel anvendes til kvinder med menoragi og/eller dysmenoré 2. Kvinder som ikke har født har højere komplikationsrate i form af uønsket graviditet, udstødningsfrekvens, blødning og smerte. Kvinder med tidligere underlivsinfektion, har øget risiko for akut reinfektion ved spiralbrug 2. Fordelene ved spiral som antikonceptionsmiddel er generelt den høje effektivitet, sikkerhed og god compliance uafhængigt af situationen. Spiraler øger ikke risikoen for tromboemboliske sygdomme 4 og især kobberspiralen er ligeledes et billigt metodevalg. Ulemper ved kobberspiralen kan være kraftigere og mere langvarig blødning, dysmenoré og øget tendens til symptomgivende candidasinfektion 3. Ved hormonspiral er ulemperne oftest pletbødning og uregelmæssige blødninger. Der kan være forbigående systemiske bivirkninger i månederne efter opsættelsen, såsom brystspænding, humørforandring og fedtet hud 5. Virkningstiden er angivet til op mod 10 år for kobberspiral og 5 år for hormonspiral. Før oplægningen bør kvinden informeres om de ovenfornævnte fordele og ulemper, samt have mulighed for gennemlæsning af indlægssedlen 2 I Danmark oplægges langt de fleste spiraler af almen praktiserende læger, men også privatpraktiserende gynækologer og læger på landets gynækologiske afdelinger lægger spiral 6. De kompetencer, der er påkrævede omkring metoden ved oplægning af spiral, tilegner de alment praktiserende læger og gynækologer sig under deres ansættelser på landets gynækologiske afdelinger, samt for de almen praktiserende lægers vedkommende under arbejdet i almen praksis. Der findes skriftlige vejledninger for den anbefalede metode på DSOG s hjemmeside 3, i gynækologiske lærebøger og på medicinalfirmaernes indlægssedler. Herudover tilegnes kompetencerne i høj grad ved mesterlære i klinikken, hvor mere erfarne læger oplærer mindre erfarne. Der findes derfor variation i den metode som benyttes ved oplægning af spiral, både læger imellem og geografisk 7. De danske anbefalinger omkring metoden ved oplægning af spiral findes i DSOG s guidelines samt på sundhed.dk og er udarbejdet af specialister på området. Her anbefales det at bruge aseptisk teknik, hvilket vil sige brug af sterile instrumenter (andenæb, klotang, sonde, tampontang) og afvaskning af portio med aseptisk opløsning. Det anbefales endvidere at foretage gynækologisk undersøgelse forud for oplægningen 2

3 med henblik på at sikre normale anatomiske forhold og udelukke ømhed som tegn på infektion, samt at benytte klotang til stabilisering af cervix for at lette oplægningen af spiralen 3. Underlivsinfektion (pelvic inflammatory disease, PID) forårsages oftest af bakterierne Chlamydia trachomatis (CT) og Neisseria gonorrhea (NG) som er seksuelt overførte. Kvinder der får oplagt en spiral har en op til 6 gange øget risiko for PID de første 3 uger efter selve oplægningen, hvor uterus kortvarigt er blevet instrumenteret og forurenet 8. Denne øgede risiko er især til stede ved kvinder der i forvejen er smittet med klamydia eller gonorre (0-5 % hos smittede, mod 0-2 % hos ikke smittede) 9. Efter de første 3 uger falder risikoen til omkring 0,35 % 6. I Danmark viser en undersøgelse fra almen praksis at 1,4 % af kvinderne, der fik oplagt spiral, var mistænkt for at have eller havde PID i løbet det følgende år 6. Der er ingen undersøgelser der viser at aseptisk teknik er betydende i forhold til at undgå underlivsinfektioner i de første 3 uger efter oplægning af en spiral, men et enkelt studie antyder dog at der kan være højere risiko for PID i nogle afrikanske lande med ringere mulighed for benyttelse af aseptisk teknik end i fx lande som Kina og USA. Herunder er der heller ikke evidens for at afvaskning af portio med aseptisk opløsning påvirker risikoen for PID i forbindelse med oplægning af spiral 10. Ikke desto mindre anbefales det fortsat at benytte aseptisk teknik, inklusiv afvaskning af portio med aseptisk opløsning før spiraloplægning 3,8. En mindre undersøgelse blandt praktiserende læger i England viste, at 94 % af de adspurgte læger foretog afvaskning af portio med aseptisk opløsning inden oplægning af spiral 7. Ovenstående er således et eksempel på et område i klinikken hvor der mangler evidens omkring metoden i forhold til oplægning af spiral, og hvor lægerne må læne sig op af eksperters vejledning samt almindelig sund fornuft. Vi ønsker med udgangspunkt i denne problematik at undersøge, om der er forskelle i den metode lægerne i almen praksis, gynækologisk speciallægepraksis og på sygehusenes gynækologiske afdelinger i Region Midt benytter ved oplægning spiral. Særligt vil vi gerne vide om der fortsat benyttes aseptisk teknik og foretages afvaskning af portio med aseptisk opløsning. 3

4 Metode. Vi har orienteret os i den internationale litteratur på området omkring spiral, metode ved spiraloplægning og infektion i forbindelse hermed ved at søge bredt på PubMed. Vi har søgt på følgende ord: IUD, intrauterine device, mirena, pelvic inflammatory disease, PID, intrauterine device insertion, chlamydia, sexually transmitted infection, vaginal cleansing. Endvidere har vi orienteret os i de danske retningslinjer (DSOG) og i sygehusenes instrukser (E-dok). Mht. lægers oplæring i at oplægge spiral har vi haft telefonisk kontakt eller kontakt via mail til de uddannelsesansvarlige overlæger på 4 af de 5 gynækologiske afdelinger i Region Midt. Vi har udarbejdet et spørgeskema omkring metoden ved oplægning af spiral i programmet SurveyXact, hvor vi undersøger de enkelte elementer i den samlede metode. Vi forsøger med spørgeskemaet at belyse, hvilke læger der oplægger spiral. Endvidere spørger vi ind til hvilke undersøgelser der gøres inden selve oplægningen af spiralen (undersøgelse for klamydia og gonore, samt gynækologisk undersøgelse), hvilke instrumenter der benyttes (spekulum, klotang, handsker), og der spørges til om der sonderes og om portio rengøres inden oplægningen af spiralen. Sidst spørges der til efterfølgende kontrol af spiralen, samt om lægen har oplevet komplikationer ved spiraloplægning (bilag: spørgeskema). Spørgeskemaet er sendt med mail til et bredt udsnit af de praktiserende læger i Region Midt (læger i Aarhus området, Silkeborg, Horsens, Herning, Randers, Viborg, Ringkøbing-Skjern og Lemvig). Endvidere er det sendt til de 9 privatpraktiserende gynækologer i Region Midt samt til afdelingsledelserne på de 5 gynækologiske afdelinger på sygehusene i Region Midt. Vi har på sygehusene bedt om at link til spørgeskemaet blev sendt ud til alle lægerne i afdelingerne. Mailadresserne er fundet på Lægeforeningens hjemmeside samt på sygehusenes hjemmesider. Vores resultater er undersøgt således at vi har kunnet se hvilken stilling lægen har (yngre læge, speciallæge i almen medicin eller gynækologi) og hvilket arbejdssted lægen kommer fra (almen praksis, gynækologisk speciallægepraksis, gynækologisk afdeling), for dermed at få de forskelle frem, der er læger og arbejdssteder imellem. 4

5 Resultater. Vi modtog i alt 305 besvarelser. 235 (77%) var fra læger i almen praksis, 5 (1,6%) fra læger i gynækologisk speciallægepraksis og 65 (21,3%) kom fra læger på de gynækologiske afdelinger i Region Midt (bilag resultater 1) Af de læger der besvarede spørgeskemaet var 29 (9,5%) yngre læger, 233 (76,4%) var speciallæger i almen medicin og 43 (14,1%) var speciallæger i gynækologi. De yngre læger arbejdede primært på de gynækologiske afdelinger (27 af de 29). Blandt speciallægerne i gynækologi arbejdede 38 (88%) på de gynækologiske afdelinger i Region Midt (bilag resultater 2). 283 (93%) af de læger der besvarede vores spørgeskema angav at oplægge spiraler. 19 praktiserende læger og 3 speciallæger i gynækologi angav aldrig at lægge spiral. 166 (71%) af speciallægerne i almen medicin svarede at de oplægger 1-20 spiraler om året, mens 48 (21 %) angav at oplægge mere end 20 om året. Det samme var gældende for de 5 privatpraktiserende speciallæger i gynækologi samt lidt over halvdelen af speciallægerne på de gynækologiske afdelinger (bilag resultater 3). Metoden der benyttes ved spiraloplæggelsen er undersøgt så forskelle i forhold til hvor lægen arbejder og hvilken stillingsbetegnelse lægen har, kan ses (bilag resultater 4 og 5): Klamydia (CT) og gonorre (NG). Alle læger i speciallægepraksis undersøger for CT og NG på indikation, mens dette gør sig gældende for henholdsvis 63% i almen praksis og 80,6% på sygehusene. Alle patienter uanset risikofaktorer undersøges for CT og NG af 32,9% af lægerne i almen praksis og 8,1% af sygehuslægerne. 4,2% af læger i almen praksis og 11,3% læger ansat på sygehus afdeling undersøger derimod aldrig for CT og NG. Hvad angår yngre læger undersøger 10,3% aldrig for CT eller NG mens 75,9% gør det på indikation og 13,8% altid. Gynækologisk undersøgelse (GU) og sondering: Alle læger i speciallægepraksis udfører GU før oplægning mens 91,7% i almen praksis og 90,3% på sygehusene gør det oftest eller altid. 1,9% af læger i almen praksis læger og 1,6% af sygehuslægerne gør det aldrig. 86,2% af de yngre læger laver oftest eller altid GU før proceduren, 6,9% aldrig. Langt de fleste (93,3%) alment praktiserende læger foretager sondering oftest eller altid, dette gælder også for 69,3% af lægerne på sygehuse. I speciallægepraksis gøres det oftest eller altid af 60% af lægerne. Handsker og utensilier: Rene handsker bruges frem for sterile af alle læger i speciallæge praksis, mens cirka halvdelen (55,6%) i almen praksis og knap ¾ (69,4%) på sygehuse bruger rene handsker. Dermed er de alment praktiserende læger den gruppe hvor relativt flest (44,4%) bruger sterile handsker. 41,4% af alle de yngre læger bruger sterile handsker uanset arbejdssted. Overordnet bruges sterilt genbrugs spekulum ved mere end halvdelen af procedurerne (56,9%) mens resten fordeler sig på 27,9% rene genbrugs instrumenter og 15,2% engangsinstrumenter. Også her er de alment praktiserende læger den gruppe der benytter sig oftest af aseptik: 61,1% bruger sterile genbrugs instrumenter imod 46,8% på sygehusene. Yngre læger angiver oftest at benytte sterile genbrugs instrumenter (65,5%) 5

6 Rengøring af portio: Her ses store forskelle i valg af metode, således bruges afvaskning med klorhexidin eller lignende af næsten 3 ud af 4 læger i almen praksis (69,4%) mens langt under hver tiende (6,5%) bruger dette på sygehusafdelingerne. Omvendt svarer cirka 60% af lægerne i speciallægepraksis eller på sygehus at de ikke rengør portio, mens dette gør sig gældende for mindre end hver 5. læge i almen praksis (18,5%). 3 af de 5 læger i speciallægepraksis rengør ikke portio, 1 bruger aseptisk opløsning. Infektioner og andre komplikationer: 15 læger svarede bekræftende til, at de inden for det sidste år havde oplevet underlivsinfektion hos en kvinde mindre end en måned efter, at hun havde fået lagt en spiral. Heraf var 9 (60%) ansat på sygehus. 268 (95%) af de 283 læger der lagde spiraler op, havde ikke oplevet infektioner og ses alene på læger i almen praksis var tallet 97,7%. Der var i spørgeskemaet lavet plads til at respondenten kunne skrive fritekst om eventuelle komplikationer i forbindelse med oplægningen eller i efterforløbet. Cirka 70 respondenter valgte at bruge denne mulighed. De fleste rapporterede om fejlplacering og perforation. Der blev også rapporteret om smerter, blødning og tekniske vanskeligheder ved oplægningen. Kun meget få rapporterede om infektioner (bilag resultater 6 og 7) 6

7 Diskussion Vores formål med spørgeskemaundersøgelsen var at undersøge hvilken metode læger brugte, når de lægger spiral. Der blev sendt spørgeskemaer per til både alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger. Afdelingsledelserne på de gynækologiske afdelinger i Region Midt blev anmodet om at rundsende link til vores undersøgelse til lægelige medarbejdere. Der var en høj deltagelse og flere deltagere ytrede interesse for emnet og resultatet af arbejdet. 235 læger i almen praksis fuldførte skemaet, heraf lagde 216 spiraler. 5 praktiserende speciallæger, som alle lagde mere end 20 spiraler årligt, samt 65 sygehus ansatte læger, hvoraf 62 lagde spiraler, fuldførte skemaet. Dette giver mulighed for at undersøge hvilken metode 283 læger i Region Midt anvender. Hovedfund i undersøgelsen Når der ses på mønstret for undersøgelse for klamydia og gonorre, leves der i nogen grad op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om altid at undersøge kvinder i risikogruppe. En kvinde med risikofaktorer vil således blive undersøgt hos næsten 95% af lægerne, når man ser bort fra stillingsbetegnelse og arbejdssted. De praktiserende læger ser dog ud til at udføre en overdiagnostik, der ikke er anbefalet, idet 33% undersøges uanset om de er i risikogruppe eller ej. Gynækologisk undersøgelse, som anbefales i lærebøger og retningslinjer, foretages oftest eller altid af stort set alle læger (92%). Speciallæger i gynækologi svarer langt oftere (45%) end alment praktiserende (6%) at de aldrig eller kun sjældent sonderer. Disse læger må formodes at kunne foretage indgrebet ultralydsvejledt (hvad en enkelt sygehuslæge da også gør opmærksom på under muligheden for fritekst i spørgeskemaet). Lægehåndbogen, som ejes og vedligeholdes af de danske regioner, samt DSOG s vejledning anbefaler brug af steril teknik (handsker og instrumenter) og afvaskning af portio med aseptisk opløsning. Ingen af de privat praktiserende gynækologer og under hver tredje sygehuslæge benytter sterile handsker, mens næsten halvdelen af læger i almen praksis gør det. Over 60% af læger i almen praksis følger retningslinjerne og håndterer deres genbrugsinstrumenter sterilt, det samme gælder for omkring halvdelen af lægerne på sygehusene. Engangsinstrumenter bruges af relativt få læger i almen praksis, 11%, mens 31% af lægerne på sygehuse bruger dem. Der er ikke i vores undersøgelse skelnet mellem rene og sterile engangsinstrumenter. Et sted hvor vores undersøgelse viser stor forskel på metodevalg, når man sammenligner arbejdssted/stilling er ved rengøring af portio. Mere end 8 ud af 10 alment praktiserende læger bruger afvaskning, 7 af de 10 endog med en form for aseptisk opløsning, hvilket gør sig gældende for færre end hver tiende læge på sygehus eller i speciallægepraksis. Læger uden for almen praksis fravælger altså i højere grad afvaskning og udfører højst aftørring med tør swab (61% mod 19%). Vi har bedt deltagerne svare på, om de har oplevet underlivsinfektioner hos kvinder med nyligt oplagt spiral og givet mulighed for ved fritekst at fortælle om eventuelle andre komplikationer ved spiraloplægning. Det er kun meget få, godt 2% af de alment praktiserende læger, der har svaret bekræftende herpå. Læger på sygehuse ser i sagens natur nogle flere. Dette stemmer godt overens med nyere litteratur, som nævnt i introduktionsafsnittet. Svagheder og styrker En elektronisk spørgeskemaundersøgelse giver risiko for selektionsbias. Dette er tilfældet hvis andelen der vælger ikke at deltage i vores undersøgelse, har signifikant anderledes valg af metode i forhold til dem som 7

8 deltager. Det kunne tænkes at dem der ønsker at deltage er mere bevidste om deres metodevalg, i forhold til de udstukne retningslinjer, end dem, der af en eller anden grund fravælger deltagelse. En måde at minimere denne bias er at udsende mange spørgeskemaer til et bredt udsnit af respondenter og opnå en høj deltagelsesprocent. Desuden udsendte vi en reminder til dem som ikke havde svaret efter 10 dage for at forbedre succesraten Vi opnåede en gennemførselsprocent på 60% af spørgeskemaerne sendt til de praktiserende lægers mail, dette anses generelt for en god deltagelse ved et online spørgeskema. Lægerne på sygehuse blev bedt om at tilgå undersøgelsen via et generelt link sendt til afdelingsledelsen og der er ikke udregnet deltagelsesprocent her. Geografisk er undersøgelsen kun repræsentativ for Regions Midts læger, dette er gjort af overskuelighedsmæssige årsager. Der kan være overregionale forskelle i Danmark, fx i forhold til hvilket universitetshospital lægerne arbejder mest sammen med, som ikke afspejles i undersøgelsen. Vi har ikke formået at nå yngre læger ansat i almen praksis på undersøgelsestidspunktet. Dette kunne give information om de tog metodevalg fra sygehus, fx omkring rengøring af portio, med sig i praksis i forbindelse med deres uddannelse. En opfordring til den praktiserende læge om at videregive et link til undersøgelsen til evt. uddannelseslæger i praksis havde været ideelt. I forhold til udarbejdelsen af spørgsmålene i spørgeskemaet kunne vi efterfølgende have ønsket, at vi havde udpenslet forskellene på ren og steril instrumenthåndtering, for at sikre at sikre at dette var helt tydeligt for respondenten. Videnskabelig og klinisk betydning Vores undersøgelse bekræfter os i vores formodning om, at der findes forskelle på den metode de enkelte læger både i almen praksis, gynækologisk speciallægepraksis og på gynækologisk afdeling bruger ved spiraloplægning, trods anbefalingerne fra nationale retningslinjer. Dette mener vi skyldes, at de fleste læger tilegner sig teknikken under deres ansættelse på sygehus ved oplæring fra en mere erfaren kollega. Der findes ikke på sygehusene i Region Midt instrukser specifikt angående metoden for oplægning af spiral. Endvidere vil man sandsynligvis på de gynækologiske afdelinger være mere opdateret på den faglige udvikling inden for netop dette område, og eventuelle ændringer vil først blive indført her og siden forplante sig ud i almen praksis, hvor man er nødt til sideløbende at følge med på mange forskellige fagområder. Desuden kan der være forskelle på det udstyr man har til rådighed i hhv. gynækologisk speciallægepraksis og sygehusafdeling og i almen praksis. Gynækologer har som regel adgang til ultralydsapparat, hvilket kan forklare at færre af disse sonderer inden oplægning af spiral. Økonomi kan også spille ind, således at man på fx på sygehuse kan forestille sig at der er mange penge at spare ved at alle indgreb, ikke kun spiraloplæggelse, som kan udføres med rene i stedet for de dyre sterile handsker, bliver tilrådet udført med rene handsker. Både den internationale litteratur 8,10 og de danske retningslinjer fra DSOG anbefaler at man laver en risikovurdering af kvinder, som måtte ønske at få en spiral, med hensyn til om de skal undersøges for klamydia og gonore. I vores undersøgelse er gynækologerne mere opmærksomme på at lave denne vurdering end lægerne i almen praksis. Dette udmønter sig i at næsten en tredjedel af lægerne i almen praksis undersøger uanset indikation, hvilket i flere artikler 8,10 beskrives som unødvendigt, da risikoen for infektion efter oplægning af spiral i de vestlige lande i forvejen er meget lav. Det er desuden dyrt for samfundet og øger antallet af falsk positive prøvesvar. Anderledes kan det se ud i regioner i ulande hvor der både er en højere Incidens af klamydia og gonore og dårligere mulighed for at undersøge for disse sygdomme, dårligere hygiejniske forhold ved oplægning af spiral og derfor også en øget risiko for infektion efterfølgende 11. Man ser i vores undersøgelse desværre også at enkelte læger, både gynækologer og 8

9 speciallæger i almen medicin svarer, at de aldrig undersøger for klamydia og gonore inden oplægning af spiral. Dette er imod alle anbefalinger. Vi interesserer os specielt for om der foretages rengøring af portio inden oplægning af spiral, og om det i så fald er med aseptisk opløsning eller saltvand. Hovedparten af de praktiserende læger bruger klorhexidin, hvorimod dette næsten ikke finder sted hos gynækologerne. DSOG anbefaler brug af klorhexidin og international litteratur bakker op herom 10. Inden for gynækologien har man dog de senere år set en udvikling hvor der ikke renses i vagina før operative indgreb, hverken med klorhexidin eller saltvand 12. Statens Serum Institut lavede i 2011 en gennemgang af litteraturen omkring præoperativ desinfektion af vaginalslimhinden, og her fandt man at der ikke er evidens for at præoperativ desinfektion af vaginalslimhinden forud for forskellige former for gynækologiske indgreb medfører færre postoperative infektioner. Der fandtes signifikant forøget risiko for postoperative infektioner efter afvaskning med saltvand alene 13. Endvidere ved man at størstedelen af de infektioner man ser i ugerne efter oplægning af spiral, skyldes infektion med bakterierne CT eller NG, disse er tilstede længere oppe i cervikal kanalen og ikke uden på portio, hvorfor rengøring af portio ikke har indflydelse herpå. Trods dette er god hygiejne omkring indgrebet dog fortsat vigtig, hvilket understøttes som ovenfor beskrevet af den højere risiko for infektion efter oplægning af spiral i visse ulande fx i Afrika med ringe mulighed for gode hygiejniske forhold. En anden undersøgelse fra Kina i 1980 erne, hvor incidensen af infektion med klamydia og gonore var næsten ikkeeksisterende, og man ved oplægningen af spiral havde gode hygiejniske forhold, viste ved over 4000 kvinder ikke et eneste tilfælde af efterfølgende infektion 11. Konklusion De fleste infektioner efter spiraloplæggelse skyldes CT og NG. Retningslinjerne for undersøgelse for disse følges i udstrakt grad, det vil sige meget få kvinder i risikogruppe bliver ikke undersøgt. Alment praktiserende læger undersøger endog flere end anbefalet. De fleste respondenter følger retningslinjer med hensyn til gynækologisk undersøgelse og sondering, det undlades oftere hvor man må formode, at der findes ultralydsudstyr. Opdelt på arbejdssted viser svarene at der oftest benyttes aseptisk teknik med sterile handsker og instrumenter i almen praksis. Der er dog ikke evidens for at smitte med CT eller NG sker oftere med rengjorte frem for sterilt håndterede instrumenter 14. På sygehusafdelingerne bruges der næsten ikke rengøring af portio med aseptisk opløsning mens dette bruges meget hyppigere i almen praksis. Der er ikke evidens i nyeste litteratur for at rengøring med aseptisk opløsning mindsker risiko for underlivsinfektion. Den vigtigste forholdsregel for at forhindre underlivsinfektion er ifølge litteraturen at undersøge de rigtige kvinder for klamydia og gonorre, fremfor at benytte aseptisk håndtering af instrumenter og rengøring af portio. Kun få læger beretter om komplikationer i form af underlivsinfektion hos kvinder med nyligt anlagt spiral. Der er i spørgeskemaet givet mulighed for med fritekst at beskrive andre komplikationer. Her nævnes oftest fejlplacering, perforation, blødning og smerter. På bagrund af den gennemlæste litteratur og resultatet af vores undersøgelse kunne følgende take home messages ridses op: 9

10 Kvindens anamnese med identifikation af risici og kontraindikationer for kobber- eller hormonspiral, gynækologiske lidelser. Information til kvinden om virkning og bivirkninger af kobber- eller hormonspiral, eventuelle komplikationer, efterfølgende kontrol. Udelukkelse af graviditet ved graviditetstest eller oplægning sidst i en menstruation. Vurdering af om kvinden skal undersøges for klamydia eller gonore samme dag som oplægningen finder sted (risikogruppe under 30 år, skiftende partnere eller tidligere seksuelt overført smitte). Gynækologisk undersøgelse for at sikre normale anatomiske forhold og opdage ømhed som tegn på infektion. Rene instrumenter og handsker. Eventuel aftørring af portio med tør swab. Stabilisering af portio med klotang og udretning af den uterocervicale vinkel. Sondering eller visualisering af kaviteten med ultralyd og herefter oplægning af spiralen som er steril. Kontrol af spiralens placering efter 1-2 måneder. 1 MEDSTAT.dk 2 https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegelser-og-proever/kliniskeprocedurer/gynaekologi/spiral-intrauterin/ 3 DSOG Guidelines: kobberspiral 4 IRF, årg 2012: Øjvind Lidegaard: Hormonel kontraception og tromboemboliske aspekter 5 6 Rothmann, Dupont og Obel: Gener og komplikationer efter spiraloplægning foretaget i almen praksis 7 Tolcher: Intrauterine techniques: contentious or consensus opinion? 8 Sufrin, Averbach: Testing for sexually transmitted infections at intrauterine device insertion: An evidence-based approach. 9 P. Mohllajee: Does insertion and use of an intrauterine device increase the risk of pelvic inflammatory disease among women with sexually transmitted infection? 10 Yudin: Best Practices to Minimize Risk of Infection With Intrauterine Device Insertion 11 Steen, Shapiro: Intrauterine contraceptive devices and risk of pelvic inflammatory disease: standard of care in high STI prevalence settings. 12 RM e-dok SSI: Desinfektion af vaginalslimhinden med klorhexidin forud for gynækologiske indgreb 14 SSI: GU-sæt: Infektionshygiejniske overvejelser ved gynækologisk undersøgelse 10

11 Bilag: protokol Spiral i Praksis: En undersøgelse af lægers anvendte metode ved oplægning af spiral Forskningsspørgsmål. Hvilken metode anvender lægerne i almen praksis, i gynækologisk speciallægepraksis og på sygehusenes gynækologiske afdelinger ved oplægning af spiral? Benyttes der aseptisk teknik, herunder rengøring af portio med aseptisk opløsning, som anbefalet af DSOG? Baggrund. Spiral (IUD) er et sikkert og veltolereret tilbud om kontraception. Det er en hyppigt brugt form for prævention og langt de fleste bliver lagt i almen praksis, mens de resterende bliver lagt af privat praktiserende gynækologer eller på sygehusenes gynækologiske afdelinger1. Anvendelse af spiral som præventionsform er gennem årene formodet at øge risikoen for underlivsinfektion (pelvic inflammatory disease, PID). De hyppigste patogener der forårsager PID er Chlamydia trachomatis (CT) og Neisseria gonorrhea (NG). Nyere studier viser at risikoen for at få PID i forbindelse med anvendelse af spiral er let øget fra oplægningstidspunktet og de følgende 3 uger, hvor højst 1-2% af kvinderne udvikler PID. Det formodes således at den øgede risiko for PID i de første 3 uger efter oplægning af spiral er en følge af kortvarig instrumentering og forurening af den uterine kavitet hos en kvinde, der i forvejen har en ubehandlet cervikal infektion med CT eller NG2. Traditionelt er det ved oplægning af spiral anbefalet at benytte aseptisk teknik for at minimere risikoen for infektioner, hvilket også anbefales i DSOG s guidelines som er udarbejdet af specialister på området3. Ved aseptisk teknik forstås, at der benyttes sterile instrumenter og afvaskning af portio med aseptisk opløsning. Man har i studier set øget risiko for PID i den første tid efter spiraloplægning i afrikanske lande sammenlignet med lande som Kina og USA, som forventes at have bedre mulighed for at benytte aseptisk teknik. Der foreligger dog endnu ikke evidens for at afvaskning af portio med aseptisk opløsning mindsker risikoen for infektion4. I en engelsk undersøgelse svarer 94% af de adspurgte praktiserende læger dog, at de foretager afvaskning af portio med en aseptisk opløsning inden spiraloplægning5. Formål. Vi ønsker ved hjælp af en spørgeskema undersøgelse sendt til læger i almen praksis, gynækologer i speciallægepraksis og sygehusenes gynækologiske afdelinger i Region Midt at undersøge, hvilken metode der anvendes ved oplægning af spiral. Ved hjælp af spørgeskema undersøgelsen vil vi opnå viden omkring de enkelte elementer i den samlede metode og om der er variation i disse. Specielt er vi interesserede i at undersøge om der, som DSOG og tilråder, benyttes afvaskning af portio med antiseptisk opløsning inden selve oplægningen.

12 Materiale og metode. Vi vil udvikle et spørgeskema i programmet SurveyXact omhandlende de forskellige delelementer i metoden ved oplægning af spiral. Når spørgeskemaet er afprøvet i en pilottest og efterfølgende forbedret, skal det sendes som mail til praktiserende læger, gynækologer i speciallægepraksis og sygehusenes gynækologiske afdelinger i Region Midt. Vi vil finde mail adresserne på dadlnet.dk, Find Kollega og hos sygehusene. Vi vil efterfølgende analysere og diskutere de forskelle vi finder og baggrunden herfor. 1 J.R. Johansen, M. Dupont, E. B. Obel: Gener og komplikationer efter spiraloplægning foretaget i almen praksis 2 Sufrin, Averbach: Testing for sexually transmitted infections at intrauterine device insertion: An evidence-based approach 3 L.F Andersen, DSOG: Kobberspiral 4 Caddy, Yudin, Hakim, Money: Best Practices to Minimize Risk of Infection With Intrauterine Device Insertion 5 R. Tolcher: Intrauterine techniques: contentious or consensus opinion?

13 Bilag: Spørgeskema Kære kollega. Vi er to læger i hoveduddannelse i almen medicin. Vi er, som en del af vores hoveduddannelse, ved at skrive en forskningstræningsopgave omkring den anvendte metode ved oplægning af spiral, da vi har erfaret, at selve metoden og dens delelementer varierer læger og ansættelsessteder imellem. Vi undersøger emnet ved hjælp af et spørgeskema som vi, så vidt muligt, sender til alle praktiserende læger, alle gynækologer i speciallægepraksis og alle gynækologiske afdelinger i Region Midt. Besvarelsen er anonym og tager kun få minutter. Vi vil være taknemmelige hvis du vil besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i den metode du anvender ved spiralanlæggelse. På forhånd tak. Med venlig hilsen, Anne Louise L. Madsen og Peter Johansen. Hvad er din stillingsbetegnelse? (1) 1) Yngre læge (2) 2) Speciallæge i almen medicin (3) 3) Speciallæge i gynækologi Arbejdssted? (1) 1) Almen praksis (2) 2) Gynækologisk speciallægepraksis (3) 3) Gynækologisk afdeling på sygehus

14 Hvor mange spiraler (både kobber- og hormonspiraler) oplægger du om året? (0) 1) Ingen (1) 2) 1-20 (2) 3) Over 20 Undersøger du for klamydia og gonore inden eller på den dag spiralen oplægges? (0) 1) Aldrig (1) 2) Kun kvinder med risikofaktorer (fx yngre kvinder under 30 år, skiftende partnere, tidligere smitte med seksuelt overførte sygdomme, tidligere underlivsinfektioner) (2) 3) Altid Laver du GU inden oplægningen? (0) 1) Aldrig (1) 2) Sjældent (2) 3) Oftest (3) 4) Altid Hvilket spekulum/ andenæb bruger du? (1) 1) Rent, genbrug (2) 2) Sterilt, genbrug (3) 3) Engangsinstrument Hvilke handsker bruger du ved selve oplægningen? (1) 1) Rene (2) 2) Sterile

15 Anvender du klotang? (0) 1) Nej (1) 2) Ren, genbrug (2) 3) Steril, genbrug Rengør du portio? (0) 1) Nej, eventuelt tørrer med tør swap (1) 2) Rengør med saltvand (2) 3) Rengør med klorhexidin eller anden aseptisk opløsning Sonderer du før oplægningen? (0) 1) Aldrig (1) 2) Sjældent (2) 3) Oftest (3) 4) Altid Anbefaler du patienten efterfølgende at få kontrolleret spiralen? (0) 1) Aldrig (1) 2) Sjældent (2) 3) Oftest (3) 4) Altid Har du i løbet af det sidste år, oplevet underlivs infektion hos en kvinde den første måned efter oplægningen af en spiral? (0) 1) Nej (1) 2) Ja

16 Har du oplevet andre væsentlige komplikationer i forbindelse med oplægningen af en spiral? (0) 1) Nej (1) 2) Ja Hvilke komplikationer? Dine svar er registret. Tak for din medvirken i vores projekt! Anne Louise og Peter Johansen.

17 Bilag, resultater 1: Arbejdssted? Respondenter Procent 1) Almen praksis ,0% 2) Gynækologisk speciallægepraksis 5 1,6% 3) Gynækologisk afdeling på sygehus 65 21,3% ,0%

18 Bilag, resultater 2: Hvad er din stillingsbetegnelse? Respondenter Procent 1) Yngre læge 29 9,5% 2) Speciallæge i almen medicin ,4% 3) Speciallæge i gynækologi 43 14,1% ,0% Arbejdssted som yngre læge Arbejdssted som gynækologisk speciallæge

19 Bilag, resultater 3: Hvor mange spiraler lægger du om året? 0 spiraler: Yngre læge Speciallæge i almen medicin Speciallæge i gynækologi Almen praksis ,4% Gynækologisk speciallægepraksis Gynækologisk afdeling på sygehus ,0% ,6% spiraler Yngre læge Speciallæge i almen medicin Speciallæge i gynækologi Almen praksis ,5% Gynækologisk speciallægepraksis Gynækologisk afdeling på sygehus ,0% ,5% >20 spiraler Yngre læge Speciallæge i almen medicin Speciallæge i gynækologi Almen praksis ,0% Gynækologisk speciallægepraksis Gynækologisk afdeling på sygehus ,0% ,9%

20 Bilag, resultater 4: Metode fordelt på arbejdssted Undersøger du for klamydia og gonore inden eller på den dag spiralen oplægges? Almen praksis Aldrig 4,2% (9) Kun kvinder med risikofaktorer* 63,0% (136) Altid 32,9% (71) Gynækologisk speciallægepraksis 0,0% (0) 100,0% (5) 0,0% (0) Gynækologisk afdeling på sygehus 11,3% (7) 80,6% (50) 8,1% (5) 5,7% 67,5% 26,9% *(fx yngre kvinder under 30 år, skiftende partnere, tidligere smitte med seksuelt overførte sygdomme, tidligere underlivsinfektioner) Laver du GU inden oplægningen? Almen praksis Aldrig 1,9% (4) Sjældent 6,5% (14) Oftest 16,2% (35) Altid 75,5% (163) Gynækologisk speciallægepraksis 0,0% (0) 0,0% (0) 0,0% (0) 100,0% (5) Gynækologisk afdeling på sygehus 1,6% (1) 8,1% (5) 9,7% (6) 80,6% (50) 1,8% 6,7% 14,5% 77,0% Sonderer du før oplægningen? Almen praksis Aldrig 3,2% (7) Sjældent 3,2% (7) Oftest 4,6% (10) Altid 88,9% (192) Gynækologisk speciallægepraksis 20,0% (1) 20,0% (1) 20,0% (1) 40,0% (2) Gynækologisk afdeling på sygehus 6,5% (4) 24,2% (15) 27,4% (17) 41,9% (26) 4,2% 8,1% 9,9% 77,7%

Oplægning og fjernelse af kobberspiral

Oplægning og fjernelse af kobberspiral Ugeskrift for Læger 10. januar 2005, nr. 2 Oplægning og fjernelse af kobberspiral KLINISKE PROCEDURER Overlæge Lars Franch Andersen Hillerød Sygehus, Gynækologisk-obstetrisk Enhed pdf-udgave En kobberspiral

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Den studerende kan efter endt undervisning kunne: Selvstændigt beskrive og udføre en smear-tagning i den rigtige rækkefølge Selvstændigt

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Speciallæge Peter Lundström, Fertilitetsklinikken IVF Centrumgaden 24, 2. sal, 2750 Ballerup Tlf. 44 60 90 20, ivf@lundstrom.dk,

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D GYNÆKOLOGISK KLINIK Speciallæge Niels Lund Odensevej 25, 1. sal, 5500 Middelfart Tlf. 6440 0046 E-mail: gyn@drlund.dk BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D 1 Barnløshed Først undersøges årsagen

Læs mere

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk www.sst.dk KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22

Læs mere

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Trouble shooter Indholdsfortegnelse Spørgsmål vedr. brug og pleje Side Mic-Key sonden 1. Det er svært at få Mic-Key knappen sat i igen, hvorfor?... 2 2. Skal Mic-Key

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Telefonnummer direkte: 35 45 83 24 (Elisabeth Larsen) E-mail: elisabeth.clare.larsen@rh.regionh.dk Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Baggrund: Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder ægdonation

Læs mere

Smerter hos gravide. Anders Thomsen. Niels Uldbjerg. 4 hyppige årsager. 4 alvorlige årsager. Plukkeveer Bækkenløsning Fibromnekrose

Smerter hos gravide. Anders Thomsen. Niels Uldbjerg. 4 hyppige årsager. 4 alvorlige årsager. Plukkeveer Bækkenløsning Fibromnekrose Smerter hos gravide Niels Uldbjerg Typisk > uge 22 +0 Smerter (Blødning) Hypertoni, irritabel Typisk uge 15 25 Distinkt øm plukkeveer 24 10 2014 Smerter hos gravide 4 Lokalisation Peritoneal reaktion When

Læs mere

Gynækologi i almen praksis

Gynækologi i almen praksis Gynækologi i almen praksis M E T T E R O H D E T E R P F E B R U A R 2 0 0 9 Dagens program Undersøgelsesteknik Udflåd Blødningsforstyrrelser Spiraloplæggelse på fantom GU Ordentligt lys Lejet i passende

Læs mere

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen.

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Side 1 af 6 Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning? Denne vejledning dækker

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik.

Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik. Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik Omhandler In Vitro Fertilisering (IVF) Mikroinsemination (ICSI)

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Insemination efter hormonstimulation med tabletter

Insemination efter hormonstimulation med tabletter Side 1 af 6 Insemination efter hormonstimulation med tabletter Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning. Denne vejledning dækker behandling i form af insemination, hvor mandens sæd anvendes.

Læs mere

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde Patientvejledning Sterilisation kvinde Enhver kvinde, som er fyldt 25 år, og som har bopæl i Danmark, kan bede om at få foretaget en sterilisation. Mange kvinder benytter sig af denne præventionsform,

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Prævention KLAR BESKED

Prævention KLAR BESKED Prævention K L A R B E S K E D Er det nødvendigt at bruge prævention? Ja, hvis du vil have et sexliv uden at få børn, så er det. På den måde bestemmer du selv, hvornår og hvor mange børn du vil have. Bruger

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9

INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9 INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9 Ændringer i forhold til version 8: Afsnittet Økonomiske Forhold: Der tilbydes nu dækning

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler?

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler? Hvad er Q-cirkler? Kvalitetscirkler, også kaldet Peer Review Groups, er almindeligt anvendt i primærsektoren i Europa til at reflektere over og forbedre standardpraksis over tid. De repræsenterer en social

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi Patientvejledning Fjernelse af polypper og muskelknuder Hysteroskopi Muskelknuder - fibromer Muskelknuder også kaldet fibromer er bindevævsknuder, der dannes i muskel vævet i livmoderens væg. De består

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Bilag 1. Udarbejdelse af den indledende spørgeskemaundersøgelse

Bilag 1. Udarbejdelse af den indledende spørgeskemaundersøgelse Bilag 1 Udarbejdelse af den indledende spørgeskemaundersøgelse Tanken bag dette spørgeskema var; at skabe belæg for at emnet i vores problemstilling var reelt eksisterende. Vi ønskede at spørgeskemaet

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Charlotte Floridon Jensen Behandlingssted:

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Hillerød Sygehus

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus Side 1 af 5 Velkommen til Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus. Indholdsfortegnelse: Om Fertilitetsklinikken Henvisning til klinikken Gentagne aborter Inseminationsbehandling Ventetid til inseminationsbehandling

Læs mere

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder Patientvejledning Refertilisation - kvinder Mange kvinder vælger i dag at blive steriliseret som prævention, hvis de ikke ønsker flere børn. Imidlertid kan ændringer i din livssituation jo betyde, at du

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Definitioner Præterm:

Læs mere

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Insemination med donor sæd

Insemination med donor sæd 1 Insemination med donor sæd - IUID Når mandens sædkvalitet ikke efter nøje vurdering kan anvendes, kan man vælge at anvende donor. Kvinder som ikke lever sammen med en mand, kan også vælge denne løsning

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft?

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft? Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft 1 Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes en virus. Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom. Livmoderhalskræft udvikles langsomt, tit over 10 15 år.

Læs mere

Kun en tåbe frygter ikke sproget

Kun en tåbe frygter ikke sproget Kun en tåbe frygter ikke sproget Dorthe Nielsen Adjunkt, Klinisk sygeplejeforsker Arndis Svabo, Trine Rønde Kristensen, Karen Margrethe Korsholm, Morten Sodemann Fakta Ringere adgang til sundheds forebyggelse

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

dansk Familieplanlægning

dansk Familieplanlægning dansk Familieplanlægning P-piller P-piller består af to hormoner, der forhindrer graviditet. Recept på p-piller får man hos lægen eller på en præventionsklinik. Pillerne køber man på apoteket. Læs først

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Forskningstræning hold ÅN 17. Merete Christensen og Merete Kirkegaard Vejleder: Berit Andersen CHLAMYDIADIAGNOSTIK HOS UNGE KVINDER I ALMEN PRAKSIS

Forskningstræning hold ÅN 17. Merete Christensen og Merete Kirkegaard Vejleder: Berit Andersen CHLAMYDIADIAGNOSTIK HOS UNGE KVINDER I ALMEN PRAKSIS Forskningstræning hold ÅN 17. Merete Christensen og Merete Kirkegaard Vejleder: Berit Andersen CHLAMYDIADIAGNOSTIK HOS UNGE KVINDER I ALMEN PRAKSIS FORMÅL: Via gennemgang af relevant litteratur om chlamydiadiagnostik

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Fremtidig hoveduddannelse i almen medicin

Fremtidig hoveduddannelse i almen medicin Fremtidig hoveduddannelse i almen medicin En spørgeskemaundersøgelse i Region Nordjylland. 7-6-2012 Af: Jeanette Haagh, Krista Arnold Thomsen, Louise Hjelm Thomsen og Thomas Gregersen, Indholdsfortegnelse:

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Kvindesterilisation ad naturlig vej

Kvindesterilisation ad naturlig vej info-europe@conceptus.com www.essure.com magazine Kvindesterilisation ad naturlig vej 1.Hatcher R et al. Contraceptive Technology, 17 th Edition. New York : Ardent Media, 1998. 2. Bhiwandiwala PP et al.

Læs mere

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Til Silkeborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato November, 2010 SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Dato 2010-11-17 Udarbejdet af Karen Nørskov Jensen Kontrolleret

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D Barnløshed Først undsøges årsagen til ufrivillig barnløshed. Dette kan skyldes grunde hos kvinden, manden ell være uforklarlig. Eft at have undsøgt dig/j

Læs mere

Den sunde skede baggrundsviden og gode råd

Den sunde skede baggrundsviden og gode råd Den sunde skede baggrundsviden og gode råd De almindeligste gener fra skeden er kløe, klart udflåd, ildelugtende udflåd (fiskeagtig) og tørhed. Alle kvinder kender disse generende forhold, og for nogle

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere