EVIDENS FOR AFVASKNING VED SPIRALANLÆGGELSE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVIDENS FOR AFVASKNING VED SPIRALANLÆGGELSE"

Transkript

1 EVIDENS FOR AFVASKNING VED SPIRALANLÆGGELSE En litteraturgennemgang og spørgeskemaundersøgelse Forskningstræningsopgave foråret 2015 Marie Aaen Anne Kathrine Erdmann Andersen Karin Christensen Vejleder Jette Ahrensberg 1

2 Indholdfortegnelse Indledning 3 Formål 4 Metode 4 Resultater 5 Litteraturgennemgang 5 Spørgeskemaundersøgelse Almen Praksis 7 Spørgeskemaundersøgelse Gynækologiske afdelinger 11 Diskussion 11 Litteraturgennemgang 11 Spørgeskemaundersøgelse Almen Praksis 13 Spørgeskemaundersøgelse gynækologiske Afdelinger 14 Samlet diskussion 15 Konklusion 16 Bilag 1 17 Bilag 2 18 Bilag 3 19 Referenceliste 20 2

3 Indledning Der har igennem alle tider været behov for at forhindre graviditet. Tidligere tiders sparsomme viden omkring fertilitet gjorde, at man udviste stor opfindsomhed, når antallet af fødsler skulle kontrolleres. Eksempelvis brugte man i det gamle Egypten citrusskaller og salatblade som en form for pessar. Den græske gynækolog Soranus fik den tanke, at der er sammenhæng mellem kvindens blødninger og tidspunktet, hvor hun kan blive gravid. Han mente, at kvinden havde ægløsning, når hun havde menstruation. Han mente dermed, at den såkaldte sikre periode lå mellem menstruationsblødningerne. I dag findes der mange gode præventionsformer. Mange faktorer spiller ind, når det kommer til valget af prævention. Herunder kvindens alder, risikoadfærd, evt. tromboembolisk disposition, blødningsmønster og evt. complianceproblematik. Dette stiller naturligvis også en række krav til præventionsmidlerne. Kravene/forventningerne til det enkelte præventionsmiddel kan være forskellig kvindens alder og livssituation taget i betragtning. For eksempel kan sikkerheden være knapt så vigtig for et par der befinder sig mellem børnefødsler, mens sikkerheden skal være i top for den unge kvinde, der endnu ikke er parat til at stifte familie. Præventionsmidlet skal være ufarligt, og det skal være nemt at administrere. Hos en ellers rask ung kvinde accepteres det ikke, at hun ved at tage p-piller løber en stor risiko for at få en blodprop for at undgå graviditet, og har en kvinde svært ved at huske at tage en pille dagligt, bør andet præventionsmiddel ligeledes vælges (1). Spiral (Intrauterine device, IUD) er en populær præventionsform i Danmark. Tidligere var den primære spiral på markedet en kobberspiral, nu findes der også en hormonspiral, den såkaldte gestagenspiral. Fornylig blev der introduceret spiralen Jaydess, der er specielt udviklet til kvinder, der endnu ikke har født. Den er rent fysisk mindre og med mindre gestagenindhold. Salget af hormonspiralen er steget støt gennem de sidste 15 år. Langt de fleste er solgt fra primærsektor (dvs recepten er udfærdiget af egen læge) Ifølge opgørelse fra Lægemiddelstyrelsen er der i primærsektor i år 2013 solgt mod 7100 i år Totalt set (dvs både primær- og sekundærsektor) er der i år 2013 solgt mod 8000 i år Det samlede antal registreringer i almen praksis af ydelseskoden 2147 androg i år (2). Prisen taget i betragtning, vil der nok ikke være mange, der køber gestagenspiralen, uden at få den oplagt, så derfor er de solgte nok et godt bud på de gestagenspiraler der er oplagt i At der kun er lagt skyldes formentlig fejlkodning, og at patienten kan have fået den lagt ved privatpraktiserende gynækolog eller hospitalsafdeling/ambulatorie. Gestagenspiral udemærker sig ved at være en meget sikker præventionsform, idet den i sikkerhed ligger på højde med en kirurgisk sterilisation, da den har et PI på 0,11. Pearls indeks (PI), angiver hvor mange ud af 100 kvinder der bliver gravide i løbet af et år ved anvendelse af en given præventionsmetode. Kobberspiralen betragtes også som meget sikker, den har et PI på mellem 0,5 og 3 (3). Tidligere har brugen af spiral været mistænkt for at medføre en øget forekomst af PID (pelvic inflammatory disease). Dette medførte meget begrænset brug af spiral, og at man samtidig helst ikke anlagde på nullipara, samt at det ikke blev anbefalet som førstevalgspræventionsmetode 3

4 (26). Vi formoder a denne frygt for PID har været medvirkende til, at man intialt afvaskede forud for anlæggelse af IUD netop for at minimere risikoen for PID. Formål Formålet med denne opgave er: 1. Ved litteraturgennemgang at undersøge evidensen for afvaskning med klorhexidin i forbindelse med spiral anlæggelse hos fertile kvinder. 2. Ved hjælp af et spørgeskema rettet til læger i almen praksis, at afdække procedurevalg vedrørende afvaskning ved spiral anlæggelse i almen praksis. Desuden blandt andet at se, om der er sammenhæng mellem dette og hvornår lægerne sidst var tilknyttet en gynækologisk afdeling. 3. Ved hjælp af et spørgeskema stilet til udvalgte gynækologiske afdelingers uddannelsesansvarlige overlæger at undersøge praksis i sekundærsektor og slutteligt at sammenholde dette med praksis i primærsektor. Metode Ved hjælp af Pubmed databasen søgte vi litteratur vedrørende emnet. Vi brugte følgende søgestreng: Pelvic inflammatory disease Mesh AND IUD Mesh AND (asept* OR antisept*) AND insertion. Vi fik 9 artikler ud af søgningen. Vi gennemlæste artiklernes referencelister, og identificerede derved yderligere artikler. Derudover supplerende vi med en søgestreng, hvor vi søgte på best practice, intrauterine device, IUD og insertion; vi brugte denne søgestreng: (((best practice) AND ((intrauterine device) OR iud))) AND insertion. Vi søgte kun på artikler, hvor abstracts var tilgængelige. Dette resulterede i 33 abstracts Vi gennemlæste artiklernes abstracts, og på den baggrund udvalgte vi de artikler, vi vurderede havde mest relevans for vores forskningstræningsopgave. Sammenlagt identificerede vi i alt 21 artikler: 5 reviews, 3 randomiserede kontrollerede studier, 4 follow-up-studier, 1 tværsnitsundersøgelse, 2 case-kontrol-studier, 4 editorials og 2 kliniske guidelines. Med det formål at indsamle data fra almen praksis udviklede vi et kort spørgeskema (bilag 1). Spørgeskemaerne til læger i almen praksis var i papirform. Spørgeskemaet var kort og overskueligt, da vi dermed forventede en højere svarprocent. Det var udformet som et afkrydsningsskema, hvor man ved enkelte spørgsmål havde mulighed for at tilføje en tekst. Vi udformede skemaet i starten af forløbet, da vi vurderede, at dette ville give den bedste mulighed for at rykke for eventuelle manglende besvarelser og i sidste ende også medføre en højere svarprocent. Vi distribuerede spørgeskemaerne via vores kolleger på vores forskningstræningshold ud til deres respektive praksisklinikker, som er beliggende i Region Midt og Region Nord. Vi udsendte spørgeskema til vores egne tutor praksisklinikker. Vi sendte desuden spørgeskemaer ud til praksisklinikker, der lå tæt på vores egne bopælsadresser. Dette valgte vi af rent praktiske grunde, idet vi dermed bedre havde mulighed for at indsamle 4

5 spørgeskemaerne og rykke for svar evt ved personligt fremmøde. Alle besvarelserne var anonyme. Ud fra spørgeskemaet analyserede vi brugen af afvaskning i almen praksis. Vi undersøgte blandt andet sammenhængen mellem procedurevalg og hhv anciennitet og hvornår den adspurgte sidst havde arbejdet på en gynækologisk afdeling. Vi testede, om der var statistisk signifikant forskel i procedurevalg i forhold til anciennitet, lægens køn og hvornår lægen sidst havde været på gynækologisk afdeling. For at afdække en eventuel forskel i proceduren ved spiralanlæggelse på hhv de gynækologiske afdelinger og almen praksis, supplerede vi det allerede nævnte spørgeskema til almen praksis med et spørgeskema til de gynækologiske afdelinger i Region Midt og Region Nord (bilag 2). Vi kontaktede alle gynækologiske afdelinger i Region Midt og Region Nord og fik oplyst uddannelsesansvarlige overlæges mailadresse, hvorefter vi sendte et spørgeskema via mail. Spørgeskemaet omhandlende ligeledes spørgsmål vedrørende procedure i forbindelse med spiralanlæggelse. Desuden spurgte vi, om der på den respektive afdeling var en entydig holdning til afvaskning, og om der var en klinisk instruks. Ved manglende besvarelse blev der sendt en rykker. Endelig skrev vi en kort mail til medicinalfirmaet Bayer. I denne vi spurgte om, hvad baggrunden var for at de i indlægsseddel på gestagenspiralen Mirena anbefaler afvaskning med aseptisk middel/klorhexidin. Resultater Resultaterne gennemgås ud fra de tre del-opgaver, beskrevet i formålsafsnittet, dvs ved litteraturgennemgang, spørgeskemaerne til almen praksis og spørgeskemaerne til de gynækologiske afdelinger. Litteratur gennemgang Vi lavede en bred litteratursøgning, og har udover de 22 artikler i vores referenceliste læst talrige abstracts. Vort mål var oprindeligt at identificere et vist antal artikler, for eksempel store RCT og reviews, der specifikt undersøgte den del-procedure i forbindelse med spiralanlæggelse, som vores opgave omhandlede: afvaskning med klorhexidin eller ej. I Danmark er det aseptiske middel der bruges klorhexidin. I den internationale litteratur bruges begrebet aseptic conditions, og hvad dette i de forskellige studier måtte dække over, er ikke beskrevet yderligere i de respektive artikler. End point definerede vi som forekomsten af Pelvic Inflammatory Disease (PID). Det var vores intention at forholde os kritisk til disse artikler og sammenligne deres designs, populationer; styrker og svagheder, og udfra dette forsøge at konkludere om der var/er evidens for afvaskning med klorhexidin i forbindelse med spiralanlæggelse. 5

6 Det lykkedes os ikke at identificere artikler som specifik omhandlede vores kliniske problemstilling. Og der er, så vidt vi er bekendt med, aldrig lavet et studie med et design, der har kunnet afkræfte eller påvise, om der måtte være en given gevinst ved selve afvaskningen med klorhexidin i forbindelse med spiralanlæggelse. Vi kan dog ud fra vores litteraturgennemgang om spiralanlæggelses proceduren, sammenfatte følgende: 1: Generelt er der en meget lille risiko for PID hos kvinder med IUD, og den er kun forhøjet i fht kvinder uden IUD den første måned (5,6,7) 2: Sammenfattende om årsager til at man oprindeligt begyndte at afvaske med klorhexidin og anbefale dette ved spiralanlæggelse: Ældre studier (8,9,10) har vist, at uteruskaviteten som udgangspunkt er steril, og når man fører en spiral op i uterus, displaceres vaginalflora til uterus. Disse studier siger dog ikke noget om risikoen for PID. Her har det vist sig at uteruskaviteten er steril igen efter allerede 48 timer ved 80 % og ved 100 % efter 1 måned. Derudover refererer en del artikler (6,8,11) til, at der foreligger evidens for, at sammenhængen ml instrumentering af uterus og behovet for aseptic conditions er velbeskrevet i andre kliniske sammenhænge: fx i forbindelse med post partum instrumentering af uterus eller i forbindelse med kirurgiske aborter. Denne viden refereres til, som den oprindelige grund til at man initialt valgte at bruge aseptic conditions i forbindelse med spiral anlæggelse. 3: Relationen mellem PID og STD (sexually transmitted disease): Kendskabet til sammenhængen mellem PID og STD er øget gennem tiden. Ligesom kendskabet generelt til STD og muligheden for at screene for disse er blevet bedre gennem årene. Vi ved nu at størstedelen af PID tilfældene i Danmark skyldes STD, og at Chlamydia Trachomatis er det primære bakteriologiske agens (4). Mange af de nyere artikler omhandler screeningsprocedurene for STD og fx effekten af profylaktisk antibiotika i forbindelse med spiralanlæggelse. (6,8,11) 4: Hvorfor man fortsat anbefaler aseptic conditions: I litteraturen er der en del studier, der konkluderer, at man fortsat skal bruge aseptic conditions (5,11,12). To eksempler på disse er følgende: A: Studier i Afrika viser høj incidens af PID i forbindelse med spiralanlæggelse. I disse studier er populationen kendetegnet ved høj incidens af STD OG ikke-aseptic conditions. B: Studier i Kina viser meget lav incidens af PID i forbindelse med spiral anlæggelse. Populationen i disse studier er kendetegnet ved meget lav incidens af PID OG aseptic conditions. Dette fremhæves i flere artikler som argument for fortsat at anbefale aseptic conditions. 6

7 % Spørgeskemaundersøgelse Almen Praksis Der blev sendt 95 spørgeskemaer ud. Efter 3 uger udsendte vi en reminder. Vi fik I alt 54 besvarelser (56,8 %). Der var en uddannelseslæge, der aldrig havde arbejdet på en gynækologisk afdeling, og en uddannelseslæge, der ikke var i hoveduddannelse men havde arbejdet på en gynækologisk afdeling. Der var 14 (26 %) hoveduddannelseslæger. Af de i alt 16 hoveduddannelseslæger var 12 af dem kvinder. Der var 38 speciallæger i almen medicin, hvoraf 20 var kvinder. 13 (24 %) med op til 10 år i praksis og 25 (46,3 %) læger med over 10 år i praksis. Vi har for spørgsmålet omkring procedurevalg lavet test, for at se om der var signifikant forskel i lægernes valg ud fra lægernes køn, år i praksis og tid fra sidste ansættelse på en gynækologisk afdeling (bilag 3). Figur 1 viser svaret på spørgsmålet: Hvad gør du i forbindelse med spiralanlæggelse? Det hyppigste svar var afvaskning med klorhexidin, hvilket 65 % (35) svarede. 20,4 % (11) svarede ingen vask, 11,1 % (6) svarede afvask med NaCl) og 3,7 % (2) svarede andet. De 2 læger, der havde krydset af i andet uddybede, at de afvaskede med rodalon. De 2 læger kom fra samme praksis. To læger havde skrevet: evt aftørring med tampon. Begge læger havde svaret ingen vask. En læge havde krydset af ved Afvaskning med klorhexidin og tilføjet opløsning. En anden læge havde krydset af i andet og skrevet: Klorhexidin og lidt vand, da det ellers svier. Begge svar blev klassificeret som Afvaskning med klorhexidin. Figur Ingen afvask Afvask med NaCl Afvask med klorhexidin Andet 7

8 Tabel 1 Svarmulighed Besvarelse Ingen afvask 20,4 % (11) Afvask med NaCl 11,1 % (6) Afvask med klorhexidin 65 % (35) Andet* 3,7 % (2) Respondenter ialt 100% (54) * rodalon Figur 2 viser fordelingen af proceduren i de enkelte lægegrupper. Lægerne er placeret i grupper ud fra antal år i praksis med uddannelseslægerne for sig. Ligesom for hele lægegruppen, er afvaskning med klorhexidin det hyppigste procedurevalg i alle lægegrupperne. Mens der for speciallægerne 0-10 år og 17 år+ er en klar overvægt af læger der vælger afvaskning med klorhexidin, er der en mere jævn fordeling mellem afvaskning med klorhexidin og ingen afvaskning i gruppen af uddannelseslæger. Vi valgte at sammenligne svarene mellem uddannelseslægerne og de 17 år + speciallæger. Vi lavede statistiske beregninger, og fandt den relative risiko på 1,55. Dvs der er 55 % større sandsynlighed for at en læge med 17 år eller derover i praksis vælger at afvaske med klorhexidin i forhold til en uddannelseslæge. Det beregnede sikkerhedsinterval var 0,862-2,79 med en p-værdi på 0,12, hvorfor forskellen ikke var statistisk signifikant. Figur 2 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Uddannelseslæger Speciallæger 0-10 år Speciallæger år Speciallæger 17 år + Ingen afvaskning Andet Afvaskning med NaCl Afvaskning med klorhexidin 8

9 Tabel 2 Afvaskning med klorhexidin Afvaskning med NaCl Andet Ingen afvaskning I alt % (n) Uddannelse s-læger Speciallæge r 0-10 år Speciallæge r år Speciallæge r 17 år + 47 (8) 20 (3) 0 33 (5) 100 (16) 76 (11) 8 (1) 8 (1) 8 (1) 100 (14) 50 (6) 17 (2) 8 (1) 25 (3) 100 (12) 85 (11) (2) 100 (13) Tabel 3 viser sammenhængen mellem valg af procedure og hvor lang tid siden lægen sidst har arbejdet på en gynækologisk afdeling. Igen er der flest, uanset gruppe, der vælger afvaskning med klorhexidin, men den procentvise andel af læger der vælger ingen vask er dobbelt så stor i under 5år gruppen som i over 5 års gruppen. Tabel 3 Over 5 år (n=33) Under 5 år (n=20) Ingen afvask Afvask med NaCl Afvask med klorhexidin Afvask med Andet* I alt 5 (15) 3 (9) 23 (70) 2 (6) 33 6 (30) 3 (15) 11 (55) 0 20 Aldrig (n=1) (100) 0 1 I alt Vi testede om der var statistisk signifikant forskel på de to grupper og Afvaskning med klorhexidin og Ingen afvaskning. Vi fandt RR = 1,27 svarende til at der er 27% større sandsynlighed for at lægerne, der sidst har arbejdet på en gynækologisk afdeling for 5 år eller mere vælger at afvaske med klorhexidin i forhold til de lægerne, hvor det er under 5 år siden. Vi beregnede sikkerhedsintervallet til 0,86-1,88 med en p-værdi på 0,19. Det betyder, at selvom resultatet ikke er statistisk signifikant, så peger det i retning af at de læger, hvor det er over 5 år siden, de sidst var ansat på en gynækologisk afdeling i højere grad vælger at afvaske med klorhexidin. 9

10 fordeling i % Figur 3 viser den procentvise fordeling af procedure ud fra lægens køn. For begge køn gælder det, at afvaskning med klorhexidin er det hyppigste valg, derefter kommer Ingen afvask efterfulgt af Afvaskning med NaCl. Figur Ingen afvask Afvask med NaCl Afvask med klorhexidin Andet Mænd Kvinder Tabel 4 Ingen afvaskning Afvaskning med NaCl Afvaskning med klorhexidin andet I alt mænd kvinder RR = 1,23 hvilket betyder at der er 23% større sandsynlighed for at en mand vælge at afvaske med klorhexidin. Sikkerhedsinterval: 0,90-1,68 og p-værdi =0,22. Igen er der tale om et resultat, der ikke er statistisk signifikant men peger på at mandlige læger i højere grad afvasker med klorhexidin end kvindelige læger, der i højere grad vælger ikke at afvaske. 10

11 Spørgeskemaundersøgelse Gynækologiske afdelinger Vi skrev til 8 gynækologiske afdelinger og fik kun svar fra de 4. På 3 afdelinger var det den uddannelsesansvarlige overlæge der svarede på vegne af afdelingen. På en afdeling svarede alle overlæger i det gynækologiske team. 3 afdelinger afvaskede ikke med klorhexidin og på en afdeling afvaskede 5 ud af 6 overlæger med klorhexidin og én gjorde ikke. Overordnet kan man ud af dette lille materiale konkludere, at der IKKE hersker enighed om afvaskningen med klorhexidin. På Skejby sygehus afvaskes der fx ikke med klorhexidin, og de angiver, at man ikke har gjort det i ca 20 år. De skriver, at dette er evidensbaseret og sanktioneret af folk med forstand på hygiejne men uddyber ikke nærmere hvorfra denne evidens stammer. Derudover angiver de at de mener der er konsensus omkring dette på alle gynækologiske afdelinger. I region Nord hersker der internt stor uenighed om, hvorvidt man skal afvaske med klorhexidin eller ej. Generelt udtrykker de fleste læger dog, at de selv mener, de er enige om proceduren. (Hvilket ikke er tilfældet.) Desuden angiver både de der afvasker, og de der ikke afvasker, af de mener at deres respektive metode er evidensbaseret. Medicinalfirmaet Bayer Medicinalfirmaet Bayer, der producerer Mirenaspiralen, svarede aldrig på vores mail angående, hvad der ligger til grund for deres anbefaling om, at afvaske med klorhexidin i forbindelse med spiralanlæggelse. Diskussion Vi har valgt at inddele vores diskussion så vi først ser på de enkelte del-opgaver i vores opgave hver for sig. Dernæst slutter vi af med en sammenfattende diskussion. Litteraturgennemgang Som tidligere nævnt lykkedes det os aldrig at identificere artikler eller studier, der decideret undersøgte vort specifikke kliniske forskningsspørgsmål. Derfor må vi konkludere, at der ikke foreligger evidens for afvaskning med klorhexidin. Mht de artikler vi udvalgte, kan man anfægte, at en del af dem er af ældre dato. 8 artikler er fra før år 2000, den ældste tilbage fra år 1966 (6,7,8,9,12,13,14,15). Da man først udviklede spiralen var der forskellige designs af denne og de oprindelige designs var angiveligt behæftet med langt større risiko for PID end de nuværende. Derudover var den generelle viden om 11

12 bakterier, virulens og STD ikke så gennemgribende som den er nu. Dette medvirker til, at de ældre studier og resultater ikke nødvendigvis kan overføres til nutidens kliniske setting. Sammenfattende kan vi ud fra litteraturstudiet desuden konkludere, at der generelt er dårlig evidens for forsknings resultater mht IUD og PID. Af årsager til dette nævnes, at ingen studier er konstrueret med gode kontrolgrupper. Fx bruges p-pille-brugere ofte som kontrolgruppe, hvilket er problematisk, idet man forventer at der er en forebyggende effekt af STD ved brug af p-piller. Et andet eksempel på dårlige sammenlignelige grupper er nullipara versus multipara, hvor antallet af seksuelle partnere forventes at være forskelligt. Når der ikke er lavet studier hvor der er fundet en sammenlignelig kontrolgruppe, er der risiko for at resultaterne fra studierne bliver behæftet med confounding. Derudover lægges der vægt på at selve PID diagnosen er svær at stille og at de diagnostiske kriterier for at stille diagnosen varierer meget de enkelte studier i mellem. PID begrebet dækker for det første over flere diagnoser: endometritis, salpingitis, salpingo-oophoritis (4). Derudover varierer de diagnostiske kriterier meget de forskellige studier imellem og er i flere tilfælde ikke definerede. I studierne benyttes fx feber (varierende temperatur kriterier), smerter i maven, smerter / udfyldning ved bimanuel palpation af uterus, purulent udflåd, mikroskopiske fund, positiv klamydiapodning og andre parakliniske tegn til infektion (CRP/SR/Leukocytose). Diagnosen er klinisk svær at stille med stor nøjagtighed og menes fortsat at være forkert i 25% af tilfældene i Danmark nutildags (4). For fuldstændig sikker diagnose burde den verificeres med laparoskopi, hvilket oplagt ikke er muligt i almindelige kliniske studier. Dette betyder overordnet at artiklernes endpoint bliver usikkert defineret og dermed at studiernes resultater bliver behæftet med yderligere usikkerhed. I resultatafsnittet, beskrev vi den viden der lå til grund for at man initielt begyndte at afvaske med klorhexidin. Om disse kliniske situationer (spiral anlæggelse versus post partum/ kirurgiske aborter) kan anses som relevante at sammenligne, kan nok anfægtes. Især med tanke på at uterus slimhinden er svært læderet i de situationer (post partum og evacuatio uteri) som man valgte at sammenligne spiral anlæggelse med (intakte/minimalt læderede slimhinder). Derudover beskrev vi, at mange af de nyere artikler omhandler screeningsprocedurerne for STD og fx effekten af profylaktisk antibiotika i forbindelse med spiralanlæggelse. (6,8,11). Dette anser vi, som en konsekvens af at den generelle viden om STD s betydning for PID i relation til IUD er øget med årene. Om dette har været medvirkende til, at man efterfølgende ikke har kunnet se den store kliniske relevans i at undersøge den lille del af processen som vor forskningsopgave omhandler, ved vi ikke. Denne nyere viden kunne pege mod, at den kliniske effekt af afvaskning er sparsom, omend dette hverken er påvist eller afkræftet i et reglret RCT. Vi fremstillede også tidligere, de i litteraturen beskrevne argumenter, for fortsat at anbefale aseptic conditions (konklusionerne der blev draget ud fra de Kinesiske og Afrikanske studier). Ingen af de ovennævnte studier forsøger at undersøge risikoen for PID i relation til hhv enten Aseptic conditions eller forekomst af STD som enkeltstående faktorer. Derimod ser de på hhv risiko for PID i et område med A: aseptic conditions OG lav forekomst af STD og B: ikke aseptic conditions OG høj forekomst af STD. Derfor kan man ikke udtale sig om, om det er enten forekomsten af STD eller aseptic conditions der er betydende for risikoen for PID i forbindelse med spiralanlæggelse. Derfor må den afledte konklusion, om fortsat at anbefale 12

13 Aseptic conditions som good clinical practice ud fra disse studier, siges at være behæftet med confounding. Spørgeskemaundersøgelse for almen praksis Vores spørgeskema var som tidligere nævnt kort og overskueligt. Vi forestillede os, at netop det, ville give en høj svarprocent. Alligevel blev svarprocenten kun 56,8 %. Da skemaet blev udleveret i papirform kan der være læger, der ved rent uheld har forlagt skemaet, og derfor aldrig fik afleveret det tilbage. Om risikoen, for at lægen glemmer at udfylde et spørgeskema sendt elektronisk er lige så stor, ved vi ikke. Dog kan arbejdsgangen i vores måde at distribuere spørgeskemaerne være mere omstændelig. I forbindelse med udlevering af spørgeskemaerne var der en enkelt læge, der ikke var interesseret i at udfylde det. Det vides ikke, hvad argumentet var herfor, det kan vi kun gisne om. Denne ene læge har næppe indflydelse på resultatet, men adskiller non-respondenterne sig i øvrigt fra respondenterne? Da vi ikke registrerede hvilke praksisser vi fik svar fra, og hvilke vi ikke modtog svar fra, har vi ikke mulighed for at undersøge dette yderligere. En styrke ved vores spørgeskema var, at der ikke umiddelbart var fortolkningsspørgsmål. Dog er der en uklarhed omkring spørgsmålet om anciennitet. Her kan man vælge at krydse af ved: uddannelseslæge, hoveduddannelseslæge, speciallæge i almen medicin og andet. Afkrydses speciallæge i Almen Medicin er der mulighed for på en linie, at skrive antal år i praksis. Vi skulle her have formuleret os mere præcist, idet det er uklart om der med antal år i praksis menes som speciallæge, eller om der menes postgraduat, dvs inkl turnus/kbu/intro. Hvis sidstnævnte gør sig gældende, er der risiko for, at speciallægerne angiver at højere antal år i praksis, end hvad der menes. Til gengæld er det svært at forestille sig, at speciallægen ville angive et falsk for lavt antal år. Således er der mulighed for at speciallægerne som gruppe har angivet et højere antal år i praksis end faktisk er, og dette kan have betydning for vores tolkning af resultaterne, når vi ser på sammenhængen af procedurevalg og de forskellige anciennitetsgrupper. Såfremt vores hypotese om, at de yngre læger i højere grad vælger ingen afvaskning end de ældre læger, er sand, kan denne forskel derved fremstå mindre. Vores hypotese var, at den metode, som de gynækologiske afdelinger bruger i forbindelse med spiraloplægning ville smitte af på lægerne ude i almen praksis og i særdeleshed uddannelseslægerne i fase 2 og fase 3, da de netop lige har været på en gynækologisk afdeling og blevet opdraget. Vi havde også en formodning om, at de gynækologiske afdelinger generelt ikke afvaskede med klorhexidin. I vores undersøgelse fandt vi, at alle læger i almen praksis uanset anciennitet, køn og hvornår de sidst havde været på en gynækologisk afdeling, hyppigst valgte at afvaske med klorhexidin. Dog kunne vi se hos uddannelseslægerne, at andelen af ingen afvask var relativ høj ifht de andre lægegrupper. Dette kunne skyldes afsmitningen fra de gynækologiske afdelinger, der ikke afvasker. Man kunne forestille sig, at andelen af uddannelseslæger, der ikke afvasker reelt set ville være højere. Men da man som uddannelseslæge så at sige er i lære, og derved vil have en tendens til at følge sin tutorlæges procedure ude i praksis, kan det evt afvige fra det man oprindeligt havde lært på en gynækologisk afdeling. 13

14 Vi fandt også, at der en tendens til at en mandlig læge vælger at afvaske med klorhexidin i forhold til en kvindelig læge. Dette kunne skyldes den forholdsvis store andel som de kvindelige uddannelseslæger udgør af alle uddannelseslæger. Det kunne også skyldes, at de kvindelige læger har flere gynækologiske patienter, lægger flere spiraler og tager flere kurser indenfor gynækologien end deres mandlige kolleger og dermed, såfremt vores hypotese er sand omkring afvaskning på de gynækologiske afdelinger, er mere up-to-date. I vores statistiske beregninger fandt vi dog ikke signifikant forskel. Der er dog tale om et ret lille materiale, og det kunne være interessant at se, om der var mere end en tendens ved en analyse af et større materiale. Vores spørgeskema har en række svagheder. I vores iver for at gøre skemaet let at udfylde, har vi undladt spørgsmål, der kunne have være interessante at få svar på. Det kunne for eksempel være hvad der ligger til grund for det pågældende procedurevalg. Har lægen fulgt en instruks der er internt i lægehuset; har lægen fulgt anbefalingen på indlægssedlen for spiralen eller er den valgte procedure blot en vane? Vores måde at distribuere skemaerne på var blandt andet at sende dem med vores kolleger på forskningstræningsholdet i kuverter. Vi indhentede derefter skemaerne og lagde dem i en samlet bunke. I den bunke har besvarelserne karakter af at være anonyme, men før det, er det ikke sikkert at der har været den ønskede anonymitet. Der kan have været påvirkning fra medrespondenter. Dette giver risiko for bias. Denne påvirkning kan tænkes at trække vort resultat i begge retninger: Man ville både kunne forestille sig en situation hvor en yngre læge ville skrive det som de ældre kolleger i praksis skriver (og derved måske overestimeres andelen af læger der afvasker med klorhexidin). Samtidig kunne man også tænke sig den anden situation, hvor fx en mandlig kollega der måske fortsat afvaskede med klorhexidin men ikke følte sig ret opdateret inden for feltet, ville kunne blive påvirket af svaret fra den yngre kvindelige læge, som anlægger mange spiraler (og derved ville andelen af læger der ikke afvasker med klorhexidin blive overestimeret) De adspurgte læger i almen praksis har alle uddannelseslæger. Er de læger så repræsentative for praksislæger i det hele taget? Man kan sagtens forstille sig, at dette giver et selektionsproblem. Man kan forestille sig, at praksisklinikker, der har uddannelseslæger holder sig mere a jour. Som tidligere nævnt kan uddannelseslægen blive påvirket af sin tutorlæge, men det omvendte kan man også sagtens forestille sig kan ske. Kommer uddannelseslægen med ny og opdateret viden vedrørende guidelines kan dette implanteres i almen praksis. Såfremt der er selektionsbias, drejer det sig formentlig om, at ingen afvaskning hos den ældre lægegruppe overestimeres. Spørgeskemaundersøgelse for de gynækologiske afdelinger Vi fik kun et begrænset antal svar tilbage på vores spørgeskema undersøgelse til de gynækologiske afdelinger i region nord og midt. Den lave svarprocent på 50 % kan måske forklares ved en travl klinisk hverdag; at det var på mail og at dette for nogen evt opfattes mindre forpligtende end på papir; spørgeskemaet var ikke som det vi sendte til AP et afkrydsningsskema. Derudover var det svært at fremskaffe de rigtige mailadresser og i flere tilfælde var de oplyste mailadresser ikke længere i brug. Så om dette var et generelt større 14

15 problem end vi var opmærksomme på, og om nogle skemaer aldrig kom i de rette hænder, er uvist. Vi valgte at stile vores spørgsmål til de uddannelsesansvarlige overlæger, da disse er tæt på den kliniske hverdag (i fht eksempelvis administrerende overlæger). Og at de måtte formodes at være a jour førte med kliniske instrukser pga deres overordnede ansvar for de yngre lægers uddannelse og læring. Som beskrevet under resultater var besvarelserne for få og for forskelligt udformet til at man kunne lave egentlig statistik på disse. Svarene fra de gynækologiske afdelinger var dem der overraskede os mest. Vi ved af erfaring, at der er forskellig holdning til afvaskning med klorhexidin i almen praksis. Almen praksis har med sin opbygning i små selvstændige lægehuse og det enormt brede fagområde (der strækker sig dybt ind i alle de enkelte speciale specifikke fagområder), har haft ry og tradition for at være mere forskellig internt end andre mere snævre fagspecialer. Dette ændrer sig med tiden og der kommer til stadighed flere og flere kliniske retningslinier og vejledninger. Dette forventes at ensrette det kliniske arbejde i almen praksis i stadig højere grad. Andre fagspecialer har derimod en længere tradition for kliniske retningslinier og speciale specifikke vejledninger. Dette er forventeligt da det er anderledes muligt at lave fyldestgørende vejledninger, når man kun skal beskæftige sig med ét fagspeciale. Derfor var det med stor overraskelse at vi kunne erfare, at der internt i dette fagspeciale hersker så stor uenighed, om en så hyppig procedure, som afvaskning med klorhexidin ved spiral anlæggelse. Bemærkelsesværdig er det måske i endnu højere grad af de hver især angiver, at de mener de er internt enige om proceduren. Fx på Sygehus Thy-Mors, hvor 5 ud af 6 overlæger afvasker med klorhexidin og 1 ikke gør. Og det samtidig er deres opfattelse, at de er enige om proceduren. Flere uddannelsesansvarlige overlæger udtaler også, at de mener, at der er konsensus i gynækologien med hensyn til denne procedure. Samtidig angiver både dem, der afvasker og dem der ikke gør, at de mener deres respektive procedure er evidensbaseret. Ovenstående kunne give mistanke om, at man måske ikke kan regne med at de uddannelses ansvarlige overlæger angiver/er vidende om den gældende procedurepraksis på hele afdelingen, og derfor måske ikke kan udtale sig for hele afdelingen. Vi havde forventet, at de gynækologiske afdelinger ikke afvaskede med klorhexidin, og havde samtidig en forventning om at der herskede enighed internt i det gynækologiske speciale herom, men vi må erfare, at der fortsat er afdelinger, hvor dette er den gængse procedure; at de er internt uenige og af de ikke opmærksomme på at der hersker denne uenighed. Set i lyset af denne uenighed internt i det gynækologiske speciale, er det måske endnu mere forståeligt og forventeligt, at der fortsat hersker stor uenighed i almen praksis om denne procedure. Samlet diskussion Ud fra vores litteraturstudie måtte vi konkludere at der ikke er evidens for afvaskning i forbindelse med spiralanlæggelse. Desværre fandt vi ikke studier, der specifikt omhandlede denne del af processen. Dette betyder både at vi ikke kunne vise at der ligger evidens bag 15

16 beslutningen om initielt at begynde at afvaske med klorhexidin, men samtidig også at der ikke efterfølgende er lavet et studie der har afkræftet en eventuelt gevinst ved at afvaske med klorhexidin. Samlet set betyder dette, at vi ikke er kommet en evidensbaseret klinisk anbefaling nærmere. Vi reflekterede tidligere i diskussionsafsnittet over, hvad grunden var til at vi ikke fandt studier der omhandlede vort eksakte forskningsspørgsmål. Vi nævnte blandt andet den nyere viden om relationen mellem STD og PID, som en mulig årsag til den manglende kliniske interesse for klorhexidin afvaskningen. En anden grund til at man ikke har fokuseret på denne del af proceduren, er måske blot forklaret ved at det er nemt og hurtigt for lægen at udføre; at det er uden gene for patienten og samtidig næsten omkostningsfrit. Vi indhentede oprindeligt informationer fra de gynækologiske afdelinger, da vi havde en forventning om at dette ville kunne bruges som en ensartet referencegruppe set i forhold til almen praksis. Som tidligere beskrevet, var det overraskende at erfare, at der både var forskel på om de afvaskede eller ej; men endnu mere interessant, at de ikke var vidende om denne forskellighed internt i deres speciale. Derfor kom deres svar ikke til at stå som en opponent til svarene fra almen praksis, men derimod som en yderligere dementering af den manglende evidens og uenighed indenfor dette område. Almen praksis er en heterogen størrelse. Der har været et tiltagende ønske om, at ensrette diagnostik og behandling, så tilbuddet til den enkelte patient, uanset bopæl, bliver det samme. Dette har blandt andet medført et stigende antal kliniske vejledninger og guidelines. En stor del af anbefalingerne fra vort faglige selskab DSAM, er baseret på lavt evidensniveau og mange anbefalinger er blot et udtryk for good clinical practice. Dette er ikke kun tilfældet i klinisk sjældne settings, men gør sig gældende for mange af vore hyppigt udførte procedurer i den kliniske dagligdag. Af eksempler på anbefalinger der ikke er evidensbaserede kan nævnes: CRP måling ved sinuitis; statin behandling af DM2 patienter med mikroalbuminuri samt antibiotika behandling af AOM hos børn efter 3 dages symptomer. Dette er blot enkelte eksempler på anbefalinger, der ikke er evidensbaserede. Og set i det lys, skal det måske ikke overraske os, at vi ikke fandt evidens for afvaskning i forbindelse med spiralanlæggelse. Men derimod blot være en påmindelse om, at en del af vores kliniske hverdag ikke er evidensbaseret. Der ligger derfor fortsat mulighed for at højne kvaliteten af vores arbejde, så en større del på sigt bliver evidensbaseret. Konklusion Vi har ikke fundet evidens for afvaskning med aseptisk middel/klorhexidin. Samtidig har vi ikke fundet studier, der specifikt undersøger den afgrænsede del af processen i spiralanlæggelsen der ser på afvaskning. Derfor kan vi ikke med vores nuværende viden komme med en generel anbefaling af, hvorvidt man skal afvaske eller ej i forbindelse med spiralanlæggelse. 16

17 Bilag 1 I forbindelse med vores forskningstræningsprojekt vil vi undersøge proceduren for spiralanlæggelse i almen praksis. Baggrunden for dette er, at vi har observeret forskel i proceduren på henholdsvis de gynækologiske afdelinger og i almen praksis. I den forbindelse vil vi gerne have, at I svarer på følgende spørgsmål. Kvinde Mand Anciennitet: Uddannelseslæge Hoveduddannelseslæge Speciallæge i Almen medicin Antal år i praksis Andet Hvornår har du sidst arbejdet på gynækologisk afdeling?: < 5 år siden > 5 år siden Aldrig Hvad gør du i forbindelse med spiralanlæggelse? Ingen afvaskning Afvaskning med saltvand Afvaskning med klorhexidin Andet: Med venlig hilsen Lægerne Karin Christensen, Marie Aaen og Kathrine Erdmann Andersen 17

18 Bilag 2 Kære uddannelses ansvarlige overlæger på gynækologiske afdelinger i region Nord og Midt. Vi er 3 snart færdig uddannede Almen medicinere, som er i færd med at skrive en forskningsopgave. Emnet omhandler: Evidens for afvaskning med klorhexidin i forbindelse med anlæggelse af spiral Ideen til emnet kom da vi i løbet af vores hoveduddannelse havde ansættelse på gynækologisk afdeling. Her oplevede vi enten hhv meget sjældent eller aldrig afvaskning med klorhexidin. Dette er forskelligt fra den praksis der er i primærsektoren, hvor hovedparten af praktiserende læger fortsat afvasker med klorhexidin. I den forbindelse ser vi blandt andet på den foretrukne praksis på de gynækologiske afdelinger. Vi har forsøgt at finde kliniske retningslinier fra jeres respektive afdelinger mhp proceduren for anlæggelse af spiral. Fælles for region midt har vi fundet en generel instruks der beskriver at man skal gøre som de respektive indlægssedler foreskriver. Men vi har ikke fundet nogle fra de enkelte gyn. afdelinger. Hvis I vil bruge 5 min på at svare på nedenstående, ville vi være meget taknemmelig: 1: Hvad er den gængse procedure på netop jeres special afdeling? (Hvad er det I siger til jeres nye læger når de starter hos jer?) 2: Har I på afdelingen en entydig holdning til afvaskning med klorhexidin? 3: Har I en klinisk instruks? (udover den genelle for regionen) Og evt evt videresende link til en retningslinje hvis en sådan eksisterer. Hvis I har en fornemmelse for hvornår I evt fravalgte afvaskning med klorhexidin, kunne dette også være spændende at få at vide. Håber I kan finde tid i et travlt program til at hjælpe os med ovenstående. På forhånd mange tak Mvh lægerne Anne Kathrine Andersen, Karin Christensen og Marie Aaen 18

19 Bilag 3 Statistiske beregninger Sammenhængen mellem procedurevalget og hvornår lægen sidst havde en gynækologisk af ansættelse. Afvaskning med Ingen afvaskning Total klorhexidin Over 5 år siden Under 5 år siden I alt RR (relative risiko)= 1,27 95% CI (95% sikkerhedsinterval): 0,86-1,88 p= 0,19 Sammenhængen mellem procedurevalget og anciennitet. Afvaskning med Ingen afvaskning Total klorhexidin Speciallæge 17 år eller derover Uddannelseslæger * I alt * uddannelseslægen, der ikke har arbejdet på en gynækologisk afdeling er ikke talt med. RR= 1,69 95% CI: 0,87-3,28 p= 0,09 Sammenhængen mellem procedurevalg og lægens køn. Afvaskning med Ingen afvaskning Total klorhexidin Mandlige læger Kvindelige læger I alt RR= 1,17 95%CI: 0,84-1,63 p= 0,36 19

20 Referenceliste 1) Charlotte Wilken-Jensen, Månedsskrift for praktisk lægegerning, 2011, Prævention og adfærd. 2) Danmarks statistik ved Forskningsenheden for almen praksis. 3) Dansk selskab for obstetrik og gynækolog, Hindsgavl ) Gynækologi 3. udgave, Bent Ottesen, Ole Mogensen, Axel Forman 5) Steen R et al. Reprod health Matters 2004, maj ; 12(23): Review. Intrauterine contraceptive devices and risk of pelvic inflammatory disease: standard of care in high STI settings 6) Lapido et al. Adv contracept.1991, Marts;7(1): Prevention of IUD-related pelvic infection: the efficay of prophylactic doxocycline at IUD insertion 7) Farley et al. Lancet Mar 28;339(8796): Intrauterine devices and pelvic inflammatory disease: an international perspective. 8) Skangalis et al. Fertil Steril Feb;37(2): Microbial presence in the uterine cavity as affected by varieties of intrauterine contraceptive devices. 9) Mishell et al. Am J Obstet Gynecol Sep 1;96(1): The intrauterine device: a bacteriologic study of the endometrial cavity. 10) Sparks et al. Br J Obstet Gynaecol Sep;84(9): The bacteriology of the cervix and uterus. 11) Caddy et al. SOGC committee opinion. J Obstet Gynaecol Can Mar;36(3): Best practices to minimize risk of infection with intrauterine device insertion. 12) Lancet Mar 28;339(8796):783-4.Does infection occur with modern intrauterine devices? 13) Zorlu et al. Adv Contracept Dec;9(4): Pelvic inflammatory disease and intrauterine devices: prophylactic antibiotics to reduce febrile complications. 14) Wright et al. Int J Gynaecol Obstet Feb;28(2): Pelvic inflammatory disease and the intrauterine contraceptive device. 15) Sparks et al. Br Med J (Clin Res Ed) Apr 11;282(6271): Bacteriological colonisation of uterine cavity: role of tailed intrauterine contraceptive device. 16) Nagel et al. Postgrad Med Mar;73(3): Intrauterine contraceptive devices. Complications associated with their use. 17) Barone et al. AVSC News Spring;35(1):1, 10. Low-tech innovation helps provide safer services. 18) IPPF Med Bull. 1968;2(3):1-4 August.Sixth fertility and sterility congress--a review. 19) Shelton et al. Lancet Feb 10;357(9254):443. Risk of clinical pelvic inflammatory disease attributable to an intrauterine device. 20) Grimes et al. Lancet Sep 16;356(9234): Intrauterine device and upper-genital-tract infection. 21) Obaidullah M.Intrauterine device and upper-genital-tract infection.a study to determine the effect of Betadine Vaginal Cleansing Kit on cervical flora after insertion of an intra-uterine contraceptive device. 22) Tolcher R. J Fam Plann Reprod Health Care Jan;29(1):21-4. Intrauterine techniques: contentious or consensus opinion? 23) Mohllajee et at, Contraception Feb;73(2): Epub 2005 Oct 19. Does insertion and use of an intrauterine device increase the risk of pelvic inflammatory disease among women with sexually transmitted infection? A systematic review. 24) Osborne et al. Obstet Gynecol Aug;50(2): Effect of preoperative scrub on the bacterial flora of the endocervix and vagina. 25) Beasley A et al.obstet Gynecol Clin North Am Dec;40(4): Contraceptive procedures. 26) Svend Juhl, Epidemiologi og evidens, 2. udgave. Munksgaard

Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse?

Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse? Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse? Af: Kasper Kjæhr og Rasmus Buchholt Hald 1 Introduktion: I 2011 er der i Danmark testet 341.178 personer for Chlamydia trachomatis. (CT) Hovedparten af

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Spiral i Praksis: Anne Louise Lindeberg Madsen, læge. Peter Johansen, læge.

Spiral i Praksis: Anne Louise Lindeberg Madsen, læge. Peter Johansen, læge. Spiral i Praksis: En undersøgelse af lægers anvendte metode ved oplægning af spiral Af Anne Louise Lindeberg Madsen, læge Peter Johansen, læge. Indhold Introduktion... 2 Metode... 4 Resultater.... 5 Klamydia

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Oplægning og fjernelse af kobberspiral

Oplægning og fjernelse af kobberspiral Ugeskrift for Læger 10. januar 2005, nr. 2 Oplægning og fjernelse af kobberspiral KLINISKE PROCEDURER Overlæge Lars Franch Andersen Hillerød Sygehus, Gynækologisk-obstetrisk Enhed pdf-udgave En kobberspiral

Læs mere

Evalueringsrapport Q-cirkler: Pilotprojektet

Evalueringsrapport Q-cirkler: Pilotprojektet Evalueringsrapport Q-cirkler: Pilotprojektet Formål Evalueringens formål er at undersøge deltagernes oplevelser af Q-cirkler et pilotprojekt i Region Sjælland med henblik på udbytte og potentiale med særligt

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling 6. oktober 2016 Lokalløn 7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOA-afdeling til at aftale løn ved deres nuværende ansættelse, og 36 procent af medlemmerne

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

S T A T U S R A P P O R T

S T A T U S R A P P O R T Jour.nr. 1121-989 S T A T U S R A P P O R T om bivirkninger og forbrug af Ritalin og Eltroxin Lægemiddelstyrelsen Afdeling for Forbrugersikkerhed August 20 Indhold INTRODUKTION... 2 OVERVÅGNING AF LÆGEMIDDELSIKKERHED...

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003 Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970

Læs mere

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...

Læs mere

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1

Læs mere

At forberede sig på at se en fertilitetsspecialist. Spørgsmål til den kvindelige partner. Tag endnu et skridt fremad

At forberede sig på at se en fertilitetsspecialist. Spørgsmål til den kvindelige partner. Tag endnu et skridt fremad At forberede sig på at se en fertilitetsspecialist Tag endnu et skridt fremad Det kræver stor dygtighed at identificere kilden til fertilitetsproblemer og anbefale den rette behandling. En fertilitetsklinik

Læs mere

Reager på alvorlige og uventede bivirkninger

Reager på alvorlige og uventede bivirkninger Reager på alvorlige og uventede bivirkninger Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 1. Indledning Du sidder nu med vejledningen til den Power-Point-præsentation, som Lægemiddelstyrelsen

Læs mere

Kære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE

Kære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Christine Felding, speciallæge i gynækologi og obstetrik Rungsted Bytorv 1, 2960 Rungsted Kyst Tlf. 4817 6250 hverdage 9-12 www.felding.dk gynaekolog@felding.dk Kære kvinde Inden

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Oplysning 23 En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Om at skrive BSc-opgave i anvendt statistik. Der findes matematikere (i hvert fald matematikstuderende), der mener, at den rene matematik

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats

Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats Udarbejdet for Skanderborg Kommune December David Mortensen Karsten Drejer Indhold Resume... 3 Sammenfatning/anbefaling...

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 27 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af postcoitale

Læs mere

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?

Læs mere

NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene

NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene Louise Kryspin Sørensen November 2016 NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene - 98% af plejecentrene har plejecentersygeplejersker i dagvagt på hverdage, men kun en tredjedel

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Skriftlig eksamen i samfundsfag

Skriftlig eksamen i samfundsfag OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger

Læs mere

FYAM s medlemsundersøgelse 2016

FYAM s medlemsundersøgelse 2016 FYAM s medlemsundersøgelse 2016 Forum for Yngre almenmedicinere (FYAM) er en del af Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og således en videnskabelig almenmedicinsk forening for de yngre læger, som er

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

Allerød Kommune Dagtilbud

Allerød Kommune Dagtilbud Udvidede åbningstider Allerød Kommune Dagtilbud 1 Indledning Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af kommissorium om Behov for dagtilbud med udvidede åbningstider. For at inddrage så mange forældre

Læs mere

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5 - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forums e-survey 5 Forum for Offentlig Topledelse 1. udgave, april 2009 Forums bestyrelse: Departementschef

Læs mere

Vejledende eksamensopgaver vedr. hypotesetest (stx B og stx A)

Vejledende eksamensopgaver vedr. hypotesetest (stx B og stx A) Vejledende eksamensopgaver vedr. hypotesetest (stx B og stx A) Opgave 1 I nedenstående tabel ses resultaterne af samtlige hjerteklapoperationer i 007-08 ved Odense Universitetshospital (OUH) sammenlignet

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

PROJEKT FAMILIEPLANLÆGNING I ALKOHOL- OG STOFBEHANDLINGEN. Familieambulatoriet

PROJEKT FAMILIEPLANLÆGNING I ALKOHOL- OG STOFBEHANDLINGEN. Familieambulatoriet PROJEKT FAMILIEPLANLÆGNING I ALKOHOL- OG STOFBEHANDLINGEN Familieambulatoriet KONTAKTOPLYSNINGER Spørgsmål vedrørende projektet kontakt: E-mail: auh.projekt.familieplanlaegningsindsats@rm.dk Telefon: 2478

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Media College Aalborg

Media College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 202 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 55,9 Administration og information 64,5 47,7 Rekruttering af elever 63,2 63,8 Skoleperiodernes indhold Motivation 69, 77,7

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Epidemiologi. Sjurdur F. Olsen. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Eksempel. 1. Introduktion om epidemiologi

Epidemiologi. Sjurdur F. Olsen. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Eksempel. 1. Introduktion om epidemiologi Epidemiologi Sjurdur F Olsen 1 Introduktion om epidemiologi 2 Om kursets indhold 3 Epidemiologiske mål 4 Epidemiologiske studiedesign Hvad er epidemiologi? Hvad er epidemiologi? Eksempler Epidemiologi:

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Effektvurdering af MIA og minimaks

Effektvurdering af MIA og minimaks Effektvurdering af MIA og minimaks KORT & MATRIKELSTYRELSEN DECEMBER 2011 KORT & MATRIKELSTYRELSEN INTRODUKTION Rambøll har på vegne af Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) i løbet af oktober-november 2011 gennemført

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Introduktion. Konklusion & diskussion

Introduktion. Konklusion & diskussion Indhold Introduktion... 3 Konklusion & diskussion... 3 Antal og type underretninger... 4 Hvem underretter?... 6 Årsag til underretning... 8 Respons... 9 Responstid... 1 2 Introduktion Hvis en borger eller

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

December i ungdomsboliger

December i ungdomsboliger December 2013 i ungdomsboliger Himmerland Boligforening har undersøgt benyttelsen af fællesarealerne i udvalgte ungdomsboliger. Undersøgelsen er lavet, da der de senere har været ekstra fokus på at udvikle

Læs mere

Dimittendundersøgelsen (2015)

Dimittendundersøgelsen (2015) Dimittendundersøgelsen (2015) Innovation and Business 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Kvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB

Kvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB Kvinder på topposter i it-branchen 2009 Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB marts 2009 1 Analysens hovedkonklusioner IT-Branchen (ITB) har i samarbejde med Styregruppen

Læs mere

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Sundhedssekretariatet december, 2013 Indholdsfortegnelse 1. Formål og metode... 3 2. Hovedresultater... 4 3. Analyse... 5 3.1 Baggrund

Læs mere

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Style & Wellness College Aalborg. Style & Wellness College Aalborg.

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Style & Wellness College Aalborg. Style & Wellness College Aalborg. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 202 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 64,5 Administration og information 68,4 58,4 Rekruttering af elever 60,5 70,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 69,8 76,9

Læs mere

Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie.

Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie. Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie. Formål Formålet med studiet er at undersøge fertiliteten, samt risikoen for fødselskomplikationer, blandt

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias

Læs mere

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Hvert kvartal bliver indberetninger om formodede bivirkninger ved vacciner i det danske børnevaccinationsprogram gennemgået og

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere