Sundhedspolitik. forebyggelse og sundhedsfremme

Transkript

1 Sundhedspolitik forebyggelse og sundhedsfremme

2 Indhold Sundhedspolitik Forord Sundhedsfremme og forebyggelse Vision for Odense Kommunes Sundhedspolitik Sundhed på den politiske dagsorden Indsatsområder i Odense Kommunes sundhedspolitik Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Seksuel sundhed Misbrug Ansvar for egen sundhed Psykisk sundhed Sociale netværk Miljø Ulykker Arbejdsmiljø Særlige målgrupper og indsatser Borgere med langvarig eller kronisk sygdom Borgere med handicap Borgere med sindslidelser Etniske minoriteter Socialt udsatte Sundhedscenter Vollsmose Fundamentet for Odense Kommunes indsatser Samarbejde Dokumentation og kvalitet Kompetenceudvikling Litteratur

3 Forord 3 Sundhed er mere og andet end fravær af sygdom. Sundhed handler om livskvalitet og udfoldelsesmuligheder. Gennem forebyggelse skal sundhed bevares, og sygdom undgås; men hvis man er blevet syg kortvarigt eller langvarigt skal forebyggelse bidrage til at gøre rask hurtigst muligt, eller til at formindske følgerne af sygdommen. På mange måder går det godt med odenseanernes sundhed, men usund kost, rygning, for meget alkohol og for lidt motion er alt for ofte skyld i sygdomme og nedsat livskvalitet for mange borgere. Også vores arbejde, sociale netværk og miljø har stor betydning for vores sundhed og trivsel. Fra den 1. januar 2007 har Odense Kommune ansvaret for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Det er en af følgerne af kommunalreformen og en af grundene til, at Odense Kommune har ønsket at formulere en sundhedspolitik. Odense Kommunes sundhedspolitik indledes med en afgrænsning af de nye lovpligtige forebyggelsesopgaver, Odense Kommunes vision og forslag til, hvordan det sikres, at sundhed kommer på den politiske dagsorden. Herefter følger en gennemgang af en række indsatsområder, som vurderes at have særlig betydning for vores sundhed. For hvert af indsatsområderne er der opstillet nogle overordnede mål, som skal konkretiseres i det kommende arbejde med at føre sundhedspolitikken ud i livet. Endvidere er der peget på en række målgrupper, hvor der skal gøres en særlig indsats. Odense Kommune ønsker en ambitiøs og levende sundhedspolitik, som giver forbedringer i borgernes sundhed. Derfor afsluttes sundhedspolitikken med en markering af, at indsatserne på sundhedsområdet skal bygge på samarbejde, dokumentation og kompetenceudvikling. Vi er utroligt glade for, at så mange har deltaget i høringen om sundheden i Odense Kommune. Velbesøgte dialogmøder, borgermødet og de mange skriftlige høringssvar har gjort sundhedspolitikken bedre og har givet mange gode ideer til konkrete sundhedsfremmende initiativer. Og ikke mindst har høringen banet vejen for nye spændende samarbejdsrelationer på sundhedsområdet. Så der skal lyde en stor tak til alle, der har deltaget i debatten. Sundhedspolitikken skal nu gøres til virkelighed. Vi vil vide at gøre brug af de mange gode ideer og tilbud om samarbejde til gavn for sundheden i Odense Kommune. Jan Boye Borgmester Stina Willumsen Formand, Det rådgivende sundhedsudvalg

4 4 Sundhedspolitik 1. Sundhedsfremme og forebyggelse Med den nye sundhedslov får kommunerne ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme defineres som sundhedsrelaterede aktiviteter, rammer og processer, der fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden. Forebyggelse defineres som sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at forhindre udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden. [1] Sundhedsloven skelner mellem borgerrettet forebyggelse, som er kommunernes ansvar og patientrettet forebyggelse, herunder rehabilitering, hvor ansvaret skal deles med regionerne. Borgerrettet forebyggelse Den borgerrettede forebyggelse har til formål at forebygge, at sygdom og ulykker opstår og holde raske borgere sunde. Patientrettet forebyggelse Den patientrettede forebyggelse har til formål at forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere og begrænse komplikationer og tilbagefald. Den patientrettede forebyggelse omfatter indsatser, som optimerer behandlingen og sætter den enkelte patient i stand til at tage bedst mulig vare på sig selv. En væsentlig del af den patientrettede forebyggelse handler om rehabilitering. Formålet med rehabilitering er, at borgeren opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt trods fysiske, psykiske eller sociale begrænsninger.

5 2. Vision for Odense Kommunes Sundhedspolitik 5 Det er Odense Kommunes vision At fremme borgernes livskvalitet ved at styrke deres psykiske og fysiske sundhed og ved at forebygge sygdom og funktionsbegrænsninger hos den enkelte. Sundhed er andet og mere end blot fravær af sygdom. At bekæmpe ulighed i borgernes sundhed, hvad enten det drejer sig om ulighed i køn, alder, handicap og manglende funktionsevne, seksualitet, uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet eller etnisk oprindelse. At skabe et bæredygtigt miljø som en naturlig ramme for borgernes dagligdag. At indsatserne på sundhedsområdet bygger på respekt for den voksne borgers integritet og selvbestemmelse og for barnets og den unges evne til gennem støtte og vejledning at skabe et sundt liv. Sundhed er derfor både den enkeltes ansvar og et fælles ansvar. Odense Kommune vil arbejde for at forebyggelse og sundhedsfremme tager afsæt i de mange samarbejdsmuligheder, som kommunens store kontaktflade til borgerne og lokalsamfundet giver herunder være opmærksom på familiens, arbejdspladsernes og uddannelsesinstitutionernes betydning for borgernes sundhed at borgerens eget ansvar for et sundt liv følges op af sammenhængende forebyggende og sundhedsfremmende tilbud både i form af helt nye tilbud og i form af udvikling af de nuværende tilbud at differentiere og målrette tilbudene, så der sikres lige adgang for alle til tilbudene på sundhedsområdet

6 6 Sundhedspolitik 3. Sundhed på den politiske dagsorden Der skal sættes fokus på Odense Kommunes nye rolle på sundhedsområdet. Rådgivende sundhedsudvalg Odense Kommune har for en toårig periode nedsat et sundhedsudvalg med deltagelse af repræsentanter fra alle byrådets partier samt fagpersoner fra Odense Kommune. Udvalget skal rådgive Økonomiudvalget i sundhedspolitiske spørgsmål. Sundhedsportal Odense Kommune vil etablere en internetbaseret sundhedsportal, som skal være med til at sikre information og vidensdeling på tværs af sektorer og fag dels internt i Odense Kommune og dels i forhold til Odense Kommunes borgere og samarbejdspartnere. Odense Kommunes Sundhedsportal skal linkes til andre sundhedsportaler, som fx Sundhed.dk, Sundhedsstyrelsens og Region Syddanmarks hjemmeside. En særlig vigtig opgave for udvalget bliver at sikre, at Odense Kommunes sundhedspolitik føres ud i livet. Sundhedspolitisk debat i hver valgperiode Odense Kommunes sundhedspolitik skal tilpasses borgernes behov. Derfor skal byrådet én gang i hver valgperiode have en sundhedspolitisk debat om behovet for nye prioriteringer og mål i sundhedspolitikken. Sundhed skal indgå i det politiske beslutningsgrundlag For løbende at fastholde politisk fokus på sundhedsområdet skal der foretages sundhedskonsekvensvurderinger. Sagsfremstillinger til fagudvalg og byråd skal ved udgangen af 2008 indeholde en vurdering af de sundhedsmæssige følger på linie med de sædvanlige vurderinger af økonomiske og administrative konsekvenser.

7 4. Indsatsområder i Odense Kommunes Sundhedspolitik 7 Odense Kommunes vision er at forbedre borgernes livskvalitet, bekæmpe social ulighed i sundhed og sikre et sundt miljø. For at gennemføre visionen er der udvalgt 12 indsatsområder. indsatsområder Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Seksuel sundhed Misbrug Ansvar for egen sundhed Psykisk sundhed Sociale netværk Miljø Ulykker Arbejdsmiljø Hvert af indsatsområderne er i det følgende beskrevet dels i forhold til, hvordan de påvirker vores sundhed og dels i forhold til, hvor stort problemet er i Odense Kommune. Beskrivelserne bygger på oplysninger fra en række undersøgelser samt resultaterne fra Odense Kommunes egne undersøgelser af sundhedstilstanden (se litteraturliste). I forbindelse med udarbejdelse af sundhedspolitikken er der således udarbejdet to sundhedsprofiler: en postomdelt spørgeskemaundersøgelse blandt 2000 tilfældigt udvalgte odenseanere over 16 år. Undersøgelsen blev gennemført i maj-juni 2006 og belyser livsstil, holdninger til sundhed og selvvurderet helbred en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt 5000 skoleelever i klasse. Undersøgelsen blev gennemført i august-september 2006 med det formål at undersøge folkeskoleelevernes sundhedsvaner. For hvert indsatsområde er der endvidere opstillet en række overordnede mål, og der er udvalgt en række bud på aktiviteter, der kan iværksættes for at nå målene. Efterfølgende skal der formuleres strategier og handleplaner, som konkretiserer målene og fastlægger indsatser og målgrupper. Arbejdet skal tydeliggøre, hvor der er sammenhæng mellem indsatsområderne. Endvidere skal arbejdet sikre, at indsatserne tilpasses de forskellige målgrupper. Ved udarbejdelsen af strategier, handleplaner og udmøntning vil der blive lagt vægt på etablering af private/offentlige netværk og samarbejdsrelationer på tværs af fagområder og sektorer.

8 8 Sundhedspolitik 4.1 Rygning Rygning er årsag til et tab i danskernes middellevetid på 3½ år for mænd og 3 år for kvinder. Rygning reducerer levetiden, men forværrer også helbredet generelt. [2] Storrygere, der ryger mere end 15 cigaretter dagligt, dør i gennemsnit 8-10 år tidligere end en person, der aldrig har røget. [2] En risikoadfærd har en tendens til at trække andre risikofaktorer med sig; unge, der tidligt begynder at ryge, har en tidligere alkoholdebut. [4] Skolebørnsundersøgelsen for klasse viser, at en tredjedel af de 14-årige og cirka halvdelen af de 15-årige har prøvet at ryge. [3] Sundhedsprofilen for Odense Kommune viser, at en fjerdedel af de adspurgte ryger dagligt. Næsten 60% af denne gruppe, dvs. 6 ud af 10, ryger mere end 15 cigaretter dagligt. [5] Cirka en tredjedel af dagligrygerne mener, at det er vigtigt at holde op med at ryge, heraf peger halvdelen på rygestopkurser som en mulig støtte til at holde op med at ryge. [5] Sammenlignes borgernes egen opfattelse af eget helbred, vurderer omkring en tredjedel flere ikke-rygere end rygere, at de har et virkelig godt eller godt helbred. [5] 55% af de adspurgte udsættes for passiv rygning i deres hjem, heraf angiver over halvdelen, at de er generet af passiv rygning i eget hjem og 40%, at de er generet af passiv rygning på arbejdspladsen. [5] I Odense Kommune skønnes rygning hvert år, at være relateret til cirka* [2]: ekstra fraværsdage fra arbejdet sygehusindlæggelser. * Tallene er opgjort på landsplan og omregnet svarende til befolkningsunderlaget i Odense Kommune.

9 9 Mål Antallet af rygere skal reduceres Antallet af unge, der starter med at ryge, skal reduceres Antallet af gravide rygere skal reduceres Antallet af borgere, der udsættes for passiv rygning, skal reduceres Det vil Odense kommune: Sikre en systematisk, sammenhængende og koordineret indsats med henblik på at fremme rygestop, forebygge rygestart og udbrede røgfri miljøer Gennemføre målrettede kampagner mod rygning, fx i forhold til virksomheder, ungdomsuddannelserne, ungdomsklubberne og sociale dag- og døgntilbud Tilbyde rygestop-kurser tilpasset særlige målgrupper, fx virksomheder, ungdomsuddannelserne, ungdomsklubberne og sociale dag- og døgntilbud Uddanne medarbejdere i kommunen til at arbejde med tobaksforebyggelse, herunder uddanne rygestopinstruktører Udbrede røgfrie miljøer. Der skal være særlig opmærksomhed på kommunens egne arbejdspladser og på miljøer, hvor børn og unge færdes Sikre information om passiv rygnings indflydelse på sundheden

10 Alkohol Personer, der drikker over Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænse (højst 14 genstande for kvinder og højst 21 genstande for mænd ugentligt), dør i gennemsnit 4-5 år tidligere i forhold til de personer, der holder sig indenfor de anbefalede grænser. [2] Alkohol er årsag til et tab i danskernes middellevetid på et år og fire måneder for mænd og 6-7 måneder for kvinder. [2] Skolebørnsundersøgelsen for klasse viser, at cirka 60% af de 14 årige og over 70% af de 15 årige har prøvet at drikke alkohol. En fjerdedel af de 14 årige og cirka halvdelen af de 15- årige har drukket mere end 5 genstande på én gang, én eller flere gange inden for de sidste 30 dage. [3] Sundhedsprofilen for Odense Kommune viser, at næsten 20 procent af de mandlige adspurgte og 10 procent af kvinderne har overskredet Sundhedsstyrelsens anbefalinger med hensyn til det ugentlige alkoholforbrug. [5] Andelen af mænd med et overforbrug er i alle aldersgrupper næsten dobbelt så stor som blandt kvinder. [5] Cirka 10% af borgere med et overforbrug mener, at det er vigtigt at nedsætte forbruget. [5] I Odense Kommune skønnes alkohol årligt at være relateret til cirka* [2]: fraværsdage fra arbejdet sygehusindlæggelser Endvidere viser landsdækkende undersøgelser, at (6): mindst 25% af voldskriminaliteten begås under påvirkning af alkohol, og mindst 16% af vold i hjemmene foregår under påvirkning af alkohol - alkohol skønnes at være udløsende faktor i 16% af sagerne om børnemishandling/misrøgt - der i 2004 var 106 alkoholrelaterede færdselsuheld med drab. * Tallene er opgjort på landsplan og omregnet svarende til befolkningsunderlaget i Odense Kommune.

11 11 Det vil Odense kommune: Følge udviklingen i alkoholforbruget blandt kommunens borgere og udarbejde målrettet informationsmateriale herunder i forhold til gravide Udarbejde informationsmateriale om alkoholbehandling til forskellige aldersog målgrupper Tilbyde alkoholbehandling tilpasset forskellige målgrupper og den enkeltes behov Inddrage familien i alkoholmisbrugsbehandlingen - herunder sikre tidlig indsats i forhold til børn, der bor i familier med alkoholmisbrug Udarbejde alkoholpolitik på alle kommunens arbejdspladser Sikre og vedligeholde alkoholpolitikken på steder, hvor børn og unge færdes (fritidsklubber, skoler, ungdomsskoler mv.) Yde en særlig forebyggende indsats i udskolingsårgangene og på ungdomsuddannelserne Sikre at Odense Kommunes medarbejdere i kontakten med borgeren er opmærksomme på eventuelle alkoholproblemer og har redskaber til håndtering heraf Mål Overforbrug af alkohol skal reduceres Følgevirkninger forårsaget af alkoholmisbrug - herunder følgevirkninger i forhold til familien - skal reduceres Unges alkoholdebut skal udskydes så længe som muligt

12 12 Sundhedspolitik 4.3 Fysisk aktivitet Fysisk inaktivitet øger risikoen for blandt andet overvægt, hjertesygdom, forhøjet blodtryk, diabetes, tyktarms- og brystkræft, knogleskørhed og faldulykker blandt ældre [2]. Fysisk inaktive dør i gennemsnit 5-6 år tidligere end fysisk aktive. [2] Grønne områder har positiv indflydelse på helbredet, f.eks. stress, bl.a. på grund af mulighed for udendørs motion. [7] Skolebørnsundersøgelsen for klasse viser, at omkring 10% af de årige foretrækker stillesiddende aktiviteter og ca. 15% af de 15 årige angiver, at de foretrækker stillesiddende aktiviteter. [3] Cirka 75% af de inaktive piger og omkring halvdelen af de inaktive drenge i års alderen ønsker at bevæge sig mere, end de gør i dag. [3] Sundhedsprofilen for Odense Kommuner viser, at mere end halvdelen af de adspurgte er lettere fysisk aktive, dvs. minimum 4 timer per uge. Mere end 10% beskriver sig selv som inaktive. Fysisk inaktivitet er stigende med alderen og er særligt udtalt blandt kvinder. Specielt de ældre kvinder over 65 år er fysisk inaktive. [5] Knap 30% af de fysisk inaktive borgere mener, at fysisk aktivitet er meget vigtig. Heraf mener en tredjedel, at Motion på recept kunne hjælpe dem i gang. [5] 40% af de adspurgte bruger byens grønne områder dagligt, eller et par gange om ugen. 44% ønsker at bruge de grønne områder mere. [5] I Odense skønnes fysisk inaktivitet årligt at være relateret til cirka* [2]: ekstra fraværsdage fra arbejdet sygehusindlæggelser. * Tallene er opgjort på landsplan og omregnet svarende til befolkningsunderlaget i Odense Kommune.

13 13 Det vil Odense kommune: Kortlægge og formidle motionstilbud og tilbud om udendørsaktiviteter Udvikle nye og igangværende motionstilbud herunder understøtte socialt udsatte gruppers motivation og muligheder for deltagelse i foreningslivet Udvikle nye og igangværende tilbud til borgere med træningsbehov Skabe bedre og trygge rammer for udendørsaktiviteter og socialt samvær, herunder øge mulighederne for fysisk aktivitet i byrummet, naturen, på legepladser mv. Sikre børn og unge gode og udfordrende lege- og bevægelsesfaciliteter Skabe endnu bedre muligheder for at vælge cyklen frem for bilen i byen Udvikle tilbud om fysisk aktivitet som en del af kommunens øvrige tilbud og som en naturlig del af hverdagen Mål Antallet af borgere, der er fysisk aktive, skal øges Mulighederne for fysisk aktivitet skal være let tilgængelige for alle, uanset alder og fysisk formåen

14 Kost Kostens betydning for borgernes sundhedstilstand drejer sig især om helbredsmæssige følger af uhensigtsmæssig sammensætning af kosten og af at spise for meget. [2] Overvægt er relateret til kost, men også til f.eks. fysisk inaktivitet og alkohol. Overvægt er årsag til et tab i danskernes middellevetid på tre måneder for mænd og otte måneder for kvinder. Svært overvægtige dør i gennemsnit 2-3 år for tidligt. [2] Skolebørnsundersøgelsen for klasse viser, at omkring 70% af de 13 årige spiser morgenmad, inden de skal i skole. Indtagelse af morgenmad er faldende med alderen for pigerne. Omkring halvdelen af pigerne i års alderen spiser frugt 6-7 dage om ugen mod kun cirka 30% af drengene. [3] Sundhedsprofilen for Odense Kommune viser, at 54% af de adspurgte er normalvægtige, 33% er moderat overvægtige og 11% er svært overvægtige. Cirka 2% er undervægtige. Tendensen er, at andelen af overvægtige stiger med alderen. [5] Næsten 60% af borgere med en kort, eller ingen erhvervsuddannelse er overvægtige mod 27% af borgere med lang uddannelse. [5] 38% af de adspurgte spiser frugt, og 14% spiser grønt en eller flere gange dagligt. Dette gælder især kvinder og borgere med en lang uddannelse [5] I Odense skønnes overvægt årligt at være relateret til cirka* [2]: ekstra fraværsdage fra arbejdet sygehusindlæggelser. * Tallene er opgjort på landsplan og omregnet svarende til befolkningsunderlaget i Odense Kommune.

15 15 Det vil Odense kommune: Medvirke til at skabe gode kostvaner i den tidlige barndom, herunder øge antallet af mødre, der ammer i mindst seks måneder Sikre god og let tilgængelig information om sund kost og sunde drikkevarer Udvikle tilbud, kurser og information om bedre kostvaner målrettet borgernes individuelle behov Sikre at madordninger i kommunen (til ældre, børn i pasningstilbud, skoler, væresteder mv.) sammensættes ernæringsrigtigt, bl.a. ved udarbejdelse af kostog ernæringspolitikker på relevante områder Fremme anvendelsen af økologiske produkter i Odense Kommunes madordninger Arbejde for at kantiner på de kommunale arbejdspladser tilbyder sund mad og sunde drikkevarer Arbejde for at børn i daginstitutioner, skoler, skolefritidsordninger, ungdomsklubber mv. spiser sundt Arbejde for salg af sunde mad- og drikkevarer som alternativer i idrætshaller mv. Sikre en tidlig opsporing af og indsats over for overvægtige børn Mål Antallet af overvægtige skal reduceres Antallet af borgere, der spiser sundt, skal øges Give let adgang til rent drikkevand i byrum, på skoler, institutioner og i idrætshaller Sikre at Odense Kommunes medarbejdere har viden om sund mad og drikke, og at denne viden inddrages i kommunens aktiviteter

16 16 Sundhedspolitik 4.5 Seksuel sundhed Usikker sex medfører risiko for uønskede graviditeter samt seksuelt overførbare sygdomme (hiv/aids, klamydia, m.fl.). [8] Cirka 20-25% af alle unge har haft en seksuelt overførbar sygdom, inden de fylder 25 år. [8] Cirka 5-10% af unge mellem år vurderes at være smittet med klamydia. [9] Skolebørnsundersøgelsen for klasse viser, at cirka en tredjedel af de 15-årige i Odense Kommune har haft samleje. Af disse brugte cirka 80% kondom ved første samleje. [3] I Odense skønnes usikker sex og seksuelt overførbare sygdomme årligt at medføre cirka*: 800 tilfælde af klamydia [10] 500 aborter [11] 10 ny-opdagede hiv-infektioner. * Tallene er opgjort på landsplan og omregnet svarende til befolkningsunderlaget i Odense Kommune

17 17 Det vil Odense kommune: Styrke seksualundervisningen i folkeskolen Styrke seksualoplysningen blandt unge herunder bl.a. motivere unge til klamydiatestning og smitteopsporing Sikre at der er tilbud om rådgivning om sexsygdomme og præventionsmidler Opkvalificere kommunens medarbejdere til at kunne rådgive og vejlede borgerne om forebyggelse af uønsket graviditet og seksuelt overførbare sygdomme Mål Antallet af uønskede graviditeter skal reduceres Forekomsten af seksuelt overførte sygdomme skal reduceres

18 18 Sundhedspolitik 4.6 Misbrug Indsatsområdet omfatter misbrug af: - stimulerende stoffer (fx kokain, amfetamin, ecstasy) - beroligende stoffer (heroin, hash) - hallucinogene stoffer (LSD, svampe) - medicin - doping/præstationsfremmende midler Skolebørnsundersøgelsen for klasse viser, at cirka 15% af de 15-årige har prøvet at ryge hash. Knap 4% af drengene og 2% af pigerne i 15-års alderen har prøvet andre euforiserende stoffer. [3] Sundhedsprofilen for Odense Kommune viser, at især borgere under 44 år har erfaring med hashrygning. Over halvdelen af mænd i aldersgruppen år har prøvet at ryge hash. [5] I Odense Kommune skønnes stofmisbrug årligt at være relateret til cirka*. [2] 140 sygehusindlæggelser 34 dødsfald, herunder forgiftningsdødsfald. Endvidere viser landsdækkende undersøgelser, at [22] - ca børn er anbragt uden for hjemmet på grund af forældres stofmisbrug - ca stofmisbrugere er på overførselsindkomster - ca. 1/3 af Kriminalforsorgenss ressourcer anvendes til fængselsoophold, tilsyn, personundersøgelser m.m. vedr. stofmisbrugere stofmisbrugernes tyverier og røverier er skyld i ca. 1/3 af forsikringsselskabernes udbetalinger vedr. tyverier og røverier. * Tallene er opgjort på landsplan og omregnet svarende til befolkningsunderlaget i Odense Kommune

19 19 Mål Antallet af borgere, der eksperimenterer med og/eller bliver afhængige af euforiserende stoffer, medicin og doping/ præstationsfremmende midler, skal reduceres Følgevirkninger forårsaget af misbrug herunder følgevirkninger i forhold til familien skal reduceres Det vil Odense kommune: Oplyse om skadesvirkninger ved anvendelse af euforiserende stoffer og bidrage til oplysning om skadesvirkninger ved medicinmisbrug og præstationsfremmende midler Bidrage til at styrke opmærksomheden omkring medicinmisbrug og mulighederne for behandling Styrke forebyggelsesindsatsen blandt børn og unge herunder være særlig opmærksom på ungdomsuddannelsesområdet Give stofmisbrugere tilbud om behandling tilpasset den enkelte herunder sikre en tidlig indsats over for stofmisbrugeres børn Vedligeholde og udvikle tilbud til reduktion af følgevirkninger, fx uddeling af kanyler og sprøjter til stofmisbrugere Understøtte at kommunens medarbejdere er opmærksomme på misbrugsproblemer og motiverer til behandling

20 20 Sundhedspolitik 4.7 Ansvar for egen sundhed Borgerens ansvar for og lyst til at gennemføre og fastholde beslutning om sunde valg er afgørende for at fremme sundheden og forebygge sygdomme. Sundhedsprofilen for Odense Kommune viser, at 11% af respondenterne ikke gør noget for at forbedre deres helbred. Dette gælder specielt mænd og de lavtuddannede. [5]

21 21 Det vil Odense kommune: Sikre let tilgængelig rådgivning og information om borgernes egne muligheder for at fremme sundheden Inddrage borgerne, når der skal tilrettelægges sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Give borgere med kronisk eller langvarig sygdom hjælp til at leve med og håndtere sygdommen Inddrage familien og det omgivende samfund (patientforeninger, oplysningsforbund, frivillige foreninger, frivillige sociale foreninger m.fl.) i arbejdet med og hjælpen til at fastholde livsstilsændring Mål Borgerens ansvar for og lyst til at træffe sunde valg skal øges Tilbyde livsstilsrådgivning tilpasset den enkelte og udvikle individuelle tilbud Styrke oplysningsindsatsen på skoler og i ungdomsuddannelserne om korrekt anvendelse af medicin herunder om anvendelse af alternativer til medicin i form af livstilsændringer Sikre at Odense Kommunes medarbejdere kan understøtte og motivere borgeren til at tage ansvar for egen sundhed

22 22 Sundhedspolitik 4.8 Psykisk sundhed Psykisk sundhed er afgørende for trivsel og velbefindende. Psykiske problemer eller lidelser er den tredje hyppigste henvendelsesårsag hos praktiserende læger blandt de otte folkesygdomme. Psykiske problemer eller lidelser kan fx dreje sig om depression, angst og belastningsreaktioner, som udløses af fx stress, traumatisering og mobning. [21] Sundhedsprofilen for Odense Kommune viser, at 62% af respondenterne ofte, eller af og til føler sig stressede i deres hverdag. [5] Andre undersøgelser viser, at 10-12% af danskere i arbejde føler sig stressede så hyppigt, at det kan være et alvorligt problem. [13] I de seneste 5 år har de arbejdsmedicinske klinikker haft en markant stigning i antallet af patienter med psykiske belastningsreaktioner. På Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Odense steg antallet af diagnoser på psykiske belastningsreaktioner fra 5,9% i 2001 til 12,7% i [14] En række undersøgelser viser, at mellem 20% og 30% af flygtningene lider af svære traumer efter krig, tortur og flugt. [15] Mobning giver dårlig trivsel og kan have en negativ indflydelse på helbredet gennem udvikling af kronisk stress og psykosomatiske symptomer hos den, der bliver mobbet. [12] Skolebørnsundersøgelsen for klasse viser, at mellem 1,4% og 15% af eleverne i Odense Kommune er blevet mobbet to, eller flere gange inden for de sidste 2 måneder. Blandt de 13-årige drenge er der knap 10%, der er blevet mobbet mere end 2 gange inden for de sidste to måneder, heraf bliver 75% mobbet hver uge. (3)

23 23 Mål Øge børn, unge og voksnes trivsel Antallet af børn og unge, der udsættes for mobning i skolerne, skal reduceres Antallet af voksne, der udsættes for mobning på arbejdspladserne, skal reduceres Forebygge og mindske følgerne af psykiske belastningsreaktioner Samarbejde med almen praksis, psykiatrisk speciallægepraksis og den regionale behandlingspsykiatri om at forebygge og mindske følgerne af lettere sindslidelser Det vil Odense kommune: Fremme den psykiske sundhed hos børn, unge og voksne ved at styrke deres selvværd og evne til at klare problemer og nye udfordringer Øge fokus på psykisk sundhed i skolen, på arbejdspladserne og på uddannelsesstederne, fx gennem kampagner Forebygge mobning blandt børn, unge og voksne, fx ved at udarbejde politikker om sociale spilleregler for de kommunale tilbud til børn og unge Indbyde til samarbejde med almen praksis, psykiatrisk speciallægepraksis og den regionale behandlingspsykiatri for at styrke, koordinere og udvikle indsatserne på området Motivere til og fremme brugen af naturen og grønne områder med henblik på at forebygge og reducere stress Kvalificere medarbejderne i Odense Kommune til at arbejde for, at forældre og andre voksne med kontakt til børn og unge er i stand til at opdage tegn på dårlig trivsel Kvalificere medarbejderne i Odense Kommune til at være opmærksomme på tegn på psykiske belastningsreaktioner Det vil Odense Kommune som arbejdsplads: Øge fokus på at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø Gennemføre trivselsundersøgelser på alle arbejdspladser Udarbejde retningslinier for håndtering af stress

24 24 Sundhedspolitik 4.9 Sociale netværk Sociale netværk har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har lavere dødelighed end personer med svage sociale relationer. [2] Sundhedsprofilen for Odense Kommune viser, at 10% af de adspurgte sjældent eller aldrig ser deres venner eller bekendte. 8% ser sjældent eller aldrig deres familie. Denne andel stiger med alderen. [5] En større andel af de adspurgte, der ofte ser venner eller bekendte, har et godt selvvurderet helbred i forhold til personer, der aldrig eller sjældent ser venner eller bekendte. [5]

25 25 Det vil Odense kommune: Styrke de fysiske rammer, der stimulerer gode sociale relationer, lokale netværk og fysisk aktivitet Støtte op om, eller iværksætte initiativer for borgere med et spinkelt, eller intet socialt netværk herunder styrke samvær mellem børn/unge og voksne Fastholde og øge tilbud inden for kultur- og naturområdet og udvikle samarbejdet med de frivillige foreninger, frivillige sociale foreninger, værestederne, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladserne Kvalificere kommunens medarbejdere til tidligt at opdage, opsøge og yde hjælp til borgere, der har sparsomt eller intet netværk Mål Styrke borgernes muligheder for at etablere og fastholde sociale netværk, fx i forhold til familie, omgangskreds, frivillige foreninger, frivillige sociale foreninger mv.

26 26 Sundhedspolitik 4.10 Miljø Borgernes sundhed kan påvirkes af miljøfaktorer, som kan medføre forskellige sygdomme og være en medvirkende årsag til for tidlig død. [16] Ved miljøfaktorer forstås kemiske, fysiske og/eller biologiske faktorer, som kan være i vores omgivende miljø, i forskellige produkter, i fødevarer, i arbejdsmiljøet eller i indeklimaet. [16] Miljøfaktorer og livsstilsfaktorer kan forstærke hinandens negative effekter på sundheden. [16] Sundhedsprofilen for Odense Kommune viser, at næsten halvdelen af respondenterne er generet af trafikstøj, og 40% er generet af luftforurening fra trafik. [5]

27 27 Mål Miljøfaktorernes negative påvirkning af sundheden skal forebygges, og der skal sikres et højt iveau for miljøbeskyttelse Det vil Odense kommune: Styrke og vedligeholde miljøkonsekvensvurderinger, når der vedtages kommune- og lokalplaner Sætte fokus på at begrænse trafikstøj via kommune- og lokalplaner Sikre at miljø- og sundhedsmæssige krav indarbejdes i forbindelse med renovering og nybyggeri Sikre et fortsat aktivt tilsyn med bygninger, fx sportshaller Sætte fokus på hygiejne og indeklima Fremme brugen af miljøvenlige varer (fx økologiske) i Odense Kommune

28 28 Sundhedspolitik 4.11 Ulykker Størstedelen af hjemme- og fritidsulykker sker i hjemmet, i daginstitutionen og skolen samt i forbindelse med idræts- og fritidsaktiviteter. [2] Mænd, der dør ved en hjemme- og fritidsulykke, dør 18 år for tidligt, mens kvinderne dør ti år for tidligt. [2] Trafikulykker er en meget hyppig dødsårsag for børn og unge, og er årsag til cirka 10% af skadestuebesøg som følge af ulykker. [2] Brug af sikkerhedsseler og cykelhjelm begrænser skadernes alvorlighed. [2] Skolebørnsundersøgelsen for klasse viser, at cirka 20% af de årige børn, der cykler til skole, bruger cykelhjelm. Brug af cykelhjem falder markant for de årige. [3] Sundhedsprofilen for Odense Kommune viser, at knap 12% af de adspurgte har været udsat for en ulykke inden for det sidste år. [5] I Odense Kommune skønnes hjemme-/fritidsulykker årligt at være relateret til cirka* [2] : ekstra fraværsdage fra arbejdet sygehusindlæggelser skadestuebesøg. * Tallene er opgjort på landsplan og omregnet svarende til befolkningsunderlaget i Odense Kommune

29 29 Det vil Odense kommune: Skabe øget sikkerhed i trafikken for alle borgere Opkvalificere kommunens medarbejdere til at forebygge ulykker i hjemmet, herunder faldforebyggelse blandt ældre Forebygge idrætsskader Kvalitetssikre vejledninger vedr. ulykkesforebyggelse til småbørnsfamilier, daginstitutioner og skoler Forebygge ulykker forårsaget af brand Mål Antallet af hjemme- og fritidsulykker samt trafikulykker skal reduceres

30 30 Sundhedspolitik 4.12 Arbejdsmiljø Et godt arbejdsmiljø handler om arbejdsglæde, motivation, engagement, indflydelse, meningsfuldhed, samt personlig og faglig udvikling. [17] Sundhedsprofilen for borgere i Odense Kommune [5] viser for eksempel, at erhvervsaktive generelt udsættes for passiv rygning jo længere uddannelse, des større indflydelse på eget arbejde medarbejdere, som har indflydelse på eget arbejde, har et godt selvvurderet helbred.

31 Mål som arbejdsplads 31 Det vil Odense kommune som arbejdsplads: Odense Kommune har udarbejdet en strategi for indsatser inden for arbejdsmiljø, sundhedsfremme og forebyggelse [17]. Strategien indebærer blandt andet: Systematisk gennemgang af arbejdsskader med henblik på forebyggelse Udvikling af målrettede aktiviteter til forebyggelse af sygdom og ulykker Røgfrit Miljø på kommunens arbejdspladser Sundhedsfremmende indsatser indenfor røg, kost, alkohol og motion Øget fokus på at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø - Trivselsundersøgelser på alle arbejdspladser Igangsættelse af en certificeringsproces på udvalgte arbejdspladser i Odense Kommune Udarbejde retningslinier for håndtering af stress Odense Kommune har som arbejdsgiver for ca medarbejdere et særligt ansvar for et sikkert og sundt arbejdsmiljø og ønsker at være i front med sunde medarbejdere på en sund arbejdsplads Sygefraværet i Odense Kommune skal nedbringes Antallet af arbejdsskader i Odense Kommune skal nedbringes Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø skal forbedres Det vil Odense kommune i forhold til andre virksomheder: Samarbejde med andre virksomheder og faglige organisationer om sundhedsfremmeindsatser Mål i forhold til andre virksomheder Odense Kommune vil medvirke til udvikling af sunde arbejdspladser

32 32 Sundhedspolitik 5. Særlige målgrupper og indsatser Mange borgere har behov for en særlig forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Det kan fx skyldes, at man er syg, eller at man har et handicap. Hertil kommer behovet for særlige indsatser, som retter sig specielt mod den sociale ulighed i borgernes sundhedstilstand. Undersøgelser viser nemlig, at borgere med lavt uddannelsesniveau, eller ringe tilknytning til arbejdsmarkedet ofte har en større risiko end andre for at blive syge [2]. Odense Kommune vil derfor udvikle en række målrettede indsatser i forhold til fem målgrupper. 5.1 Borgere med langvarig eller kronisk sygdom Omkring en tredjedel af de adspurgte i Odense Kommunes spørgeskemaundersøgelse oplever at have en langvarig sygdom. [5] Odense Kommune vil i samarbejde med Region Syddanmark og de praktiserende læger arbejde for bedre sammenhæng og kvalitet i tilbudene til borgere med langvarig eller kronisk sygdom. I den forbindelse vil Odense Kommune have særlig fokus på: Træning Livsstilsrådgivning og sundhedsfremmetilbud Forbedring af den enkeltes mulighed for at leve med og håndtere sin sygdom Inddragelse af familien og det omgivende samfund (patientforeninger, oplysningsforbund, idrætsorganisationer m.fl.). For udsatte og sårbare grupper skal der udvikles tilbud, som imødekommer deres særlige behov, fx hjælp til fastholdelse af livsstilsændring. I de nationale mål og strategier for folkesundheden [18] betegnes otte tilstande som folkesygdomme. Det drejer sig om diabetes, kræft, hjerte-karsygdomme, knogleskørhed, muskel-skeletlidelser, astma og allergiske lidelser, kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) og psykiske lidelser.

33 Borgere med handicap Borgere med handicap har behov for særligt tilrettelagte social- og sundhedsindsatser. Indsatserne skal styrke, udvikle og stabilisere borgerens mulighed for trivsel og sundhed og kompensere for den nedsatte funktionsevne. Mange borgere med handicap har hyppig kontakt med sundhedsvæsenet. Den forebyggende og sundhedsfremmende indsats handler om omsorg, udvikling af færdigheder, social og sundhedsfaglig støtte, rehabilitering, behandling, træning, pleje, målrettet information og hjælpemidler. Derudover er det af stor betydning at understøtte den handicappedes mulighed for fysisk tilgængelighed både i trafikken og i byrummet generelt. De specialiserede indsatser sker på baggrund af en individuel vurdering af behov og i tæt samarbejde med borgeren. 5.3 Borgere med sindslidelser Borgere med sindslidelser har ofte behov for særligt tilrettelagte social- og sundhedsindsatser. Indsatserne skal styrke, udvikle og stabilisere borgerens mulighed for trivsel og sundhed og kompensere for den midlertidige eller varigt nedsatte funktionsevne. Mange borgere med sindslidelser har hyppig kontakt med sundhedsvæsenet både i forhold til psykiatrisk og somatisk behandling, forebyggelse og sundhedsfremme. Den forebyggende og sundhedsfremmende indsats handler om omsorg, udvikling og mestring, undervisning, sundhedsfaglig støtte, rehabilitering, behandling, pleje og målrettet information. Respekt, faglighed og ansvar er de fælles værdier i indsatsen for mennesker med en sindslidelse. De specialiserede indsatser sker på baggrund af en individuel vurdering af behov og i tæt samarbejde med borgeren, pårørende og det øvrige netværk.

34 34 Sundhedspolitik 5.4 Etniske minoriteter Hos nogle grupper af etniske minoriteter findes høj forekomst af livsstilssygdomme, især i forhold til hjerte-karsygdomme og type 2-diabetes. [19] Den særlige indsats over for borgere med anden etnisk baggrund end dansk skal tage højde for dette anderledes sygdomsbillede. Hertil kommer hensynet til en lavere grad af tilknytning til arbejdsmarkedet, kulturelle og sproglige faktorer og endelig hensyn betinget af traumer i forbindelse med oplevelser i hjemlandet. 5.5 Socialt udsatte Misbrugere, socialt udstødte og andre socialt udsatte har generelt et dårligere helbred og et større behov for sundhedsydelser end gennemsnitsdanskeren. [20] 5.6 Sundhedscenter Vollsmose Sundhedscenter Vollsmose er etableret som et forsøg frem til maj Formålet er at udvikle og afprøve metoder, der kan være med til at mindske den sociale ulighed i sundhed og sygdom. Sundhedscenteret fungerer på lokalsamfundets præmisser ved at etablere særlige sundhedsfremmende og forebyggende tiltag, således at der tages højde for sproglige, kulturelle og sociale forskelle. Herudover formidler sundhedscenteret tilbud og informationer til grupper, der har begrænset kendskab til sundhedsvæsenet og det danske sprog, og grupper der ikke har ressourcer til at opsøge viden omkring sundhedsfremmende og forebyggende indsatser på traditionel vis. En del af de socialt udsatte kan være svære at nå i kommunens daglige arbejde, og Odense Kommune indgår derfor i et samarbejde med Sundhedsstyrelsen og en række andre kommuner om metodeudvikling. Ligeledes har børn og unge med svære opvækstbetingelser stor risiko for at fortsætte den negative påvirkning senere i livet. Der er derfor behov for tidligt at opdage og gøre en indsats for at forebygge fx tilknytningsforstyrrelser.

35 6. Fundamentet for Odense Kommunes indsatser 35 Odense Kommunes indsatser skal bygge på samarbejde, dokumentation og kvalitetsudvikling samt kompetenceudvikling af kommunens ansatte. På dette grundlag skal der opnås forbedringer i borgernes sundhed. 6.1 Samarbejde Samarbejde med borgeren, samarbejde mellem faggrupper og samarbejde på tværs af sektorer er meget vigtige forudsætninger for, at Odense Kommunes sundhedspolitik kan føres ud i livet. Sundhedsloven fokuserer på et samarbejde mellem kommunen, regionen, sygehuse og praktiserende læger, men samarbejdet skal også omfatte uddannelsesog forskningsmiljøer. Sygehusene og de praktiserende læger er Odense Kommunes vigtigste samarbejdspartnere i forbindelse med indgåelse og udmøntning af de kommende sundhedsaftaler. Ifølge sundhedsloven skal der indgås sundhedsaftaler mellem Region Syddanmark og Odense Kommune om udskrivninger, indlæggelser, genoptræning, hjælpemidler, forebyggelse og sundhedsfremme og indsatser for mennesker med sindslidelser. De praktiserende læger har regelmæssig kontakt til borgere, som kommunen ikke har særlig kontakt med, og de praktiserende læger henviser til sygehuse, speciallæger, kommunale sundhedstilbud mv. De praktiserende læger spiller derfor en helt central rolle i forhold til borgernes sundhed, sygdom og forbrug af sundhedsydelser. Hertil kommer koordinering og udvikling af samarbejdet med aktører i lokalområdet, fx de frivillige sociale foreninger, frivillige foreninger, oplysningsforbund, arbejdsmarkedets parter, virksomheder m.fl. Samarbejde med Region Syddanmark, de praktiserende læger m.fl Odense Kommune vil arbejde for at sikre sammenhæng i sundhedsindsatserne på tværs af sektorer og kommunegrænser og vil derfor udbygge og udvikle samarbejdet med sygehusene, de praktiserende læger og de øvrige kommuner i regionen.

36 36 Sundhedspolitik Samarbejde med uddannelses- og forskningsinstitutioner Odense Kommune vil arbejde for nytænkning og udvikling på sundhedsområdet gennem samarbejde med Syddansk Universitet, Center for videregående Sundhedsuddannelser og øvrige relevante uddannelses- og forskningsinstitutioner. Odense Kommune vil i samarbejde med erhvervslivet og forsknings- og uddannelsessektoren søge at udnytte sin størrelse og dermed koncentration af tilbud indenfor social- og sundhedssektoren til fremme af erhvervsudviklingen og væksten i byen. Samarbejde med lokalsamfundet Sundhedsarbejdet i Odense Kommune skal bygge på dialog og samarbejde med borgerne, frivillige foreninger, frivillige sociale foreninger, organisationer, oplysningsforbund og virksomheder. Odense Kommune vil arbejde for at skabe de bedst mulige rammer for samarbejdet gennem udvikling af nye samarbejdsformer og samarbejdsfora og ved at sikre en løbende dialog om nye initiativer mv. De frivillige sociale foreninger, de frivillige foreninger, organisationer og oplysningsforbund yder et selvstændigt og værdifuldt bidrag til borgernes sundhed, bl.a. i form af aktiviteter, netværksdannelse og samvær i lokalmiljøet. Arbejdspladsen er en vigtig del af mange borgeres hverdag og har derfor stor indflydelse på borgernes sundhed. Odense Kommune vil samarbejde med arbejdsmarkedets parter, det lokale beskæftigelsesråd og de lokale virksomheder om udvikling af nye sundhedsfremmetilbud og vil arbejde for etablering af netværk til erfaringsudveksling. 6.2 Dokumentation og kvalitet Odense Kommunes sundhedspolitik skal bygge på dokumentation og kvalitet, hvilket indebærer, at: Der ved planlægningen af nye indsatser på sundhedsområdet skal tages udgangspunkt i dokumenterede metoder, fx i form af anbefalinger og retningslinier fra de nationale sundhedsmyndigheder Sundhedstilstanden blandt borgerne i Odense skal følges systematisk, fx gennem sundhedsprofiler, der gentages med jævne mellemrum og ved monitorering af børns sygefravær ved oprettelse af database Nye sundhedsindsatser skal evalueres med henblik på effekt og omkostningseffektivitet Odense Kommune skal arbejde for en systematisk og kontinuerlig udvikling af kvaliteten i sundhedsindsatserne.

37 Kompetenceudvikling Odense Kommunes medarbejdere er den vigtigste ressource i arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme. De er hver dag i kontakt med mange af kommunens borgere og kan medvirke til tidlig identifikation af sundhedsproblemer, give information om forebyggelse og sundhedsfremme samt henvise og motivere til sundhedstilbud. Mange af kommunens medarbejdere arbejder desuden med de nye kommunale sundhedsopgaver. Det er derfor afgørende, at medarbejderne har de rette faglige kompetencer. Det indebærer øget viden, og i nogle tilfælde faglig specialisering, i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme. Endvidere skal medarbejderne være uddannede til at tale med borgerne om sundhedsproblemer på en måde, så borgeren oplever det som hjælp til selvhjælp og motivation til handling. Odense Kommune udarbejder på grundlag af sundhedspolitikken en målrettet kompetenceudviklingsplan for medarbejderne.

38 38 Sundhedspolitik Litteratur [1] Sundhedsstyrelsen; Publikation: [2] Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H; Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, København 2006 [3] Odense Kommune; Skolebørnsundersøgelsen, Odense Kommune 2006 [4] Muld 2004, Ringgård og Nielsen 2005, Børnerådets undersøgelse 2003, Unges erfaringer med rusmidler i 2003 og udvikling siden 1995 af Svend Sabro og Kirsten Fonager FADLs Forlag 2004 Festkultur ogf rusmidler i gymnasieskolen. Interventionsprojekt ved Sten beck og Stine Reesen. Dansk Institut for Gymnasiepædagogik [5] Odense Kommune; Sundhed, sygelighed og livsstil i Odense, 2006 [6] Peter Anderson & Ben Baumberg. Alcohol and Harm in Europe. A report for the European Commission 2006 og sst: Alkoholstastistik 2004 [7] Hansen KB, Nielsen TS: Natur og grønne områder forebygger stress. Skov og Landskab 2006 [8] Sex og Samfund; Seksuel Sundhed idekatalog for et nyt kommunalt sundhedsområde; København 2006 [9] Sundhedsstyrelsen: [10] [11] Sundhedsstyrelsen; Nye tal for Sundhedsstyrelsen 2006:5 [12] Sundhedsstyrelsen, skolesundhedsarbejde 2005 [13] Videnscenter for arbejdsmiljø. Fakta og myter om stress, [14] Videnscenter for arbejdsmiljø, art., bladnr. 3, 2006 [15]

39 39 [16] Miljøstyrelsen; Miljø og Sundhed hænger sammen. Baggrund og Status; Arbejdsrapport nr. 3, 2003 [17] Borgmesterforvaltningen; Strategi for indsatser indenfor arbejdsmiljø, sundhedsfremme og forebyggelse i år i Odense Kommune [18] Regeringen: Sund hele livet - de nationale mål og strategier for folkesundheden ; september 2002 [19] Sundhedsstyrelsen; Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet, Sundhedsstyrelsen 2006 [20] Sund By Netværket; Sociale forhold af betydning for sundheden: De hårde kendsgerninger, oktober 2004 [21] Statusrapport, kvalitativ og kvantitativ status og vurdering af psykiatrien i Region Syddanmark. Peter Jezek og Keld Møller Pedersen [22] Jørgen Green: Stofmisbrugets ABC (Forlaget Grifo)

40 Odense Kommune Maj 2007 Oplag : 2500 stk. Layout: KreativGrafisk ApS Tryk : HTOdense