Høringssvar til forslag til Byomdannelsesplan 2016.

Transkript

1 Kerteminde, den 1. november 2016 Høringssvar til forslag til Byomdannelsesplan Kerteminde Sejlklub og AMANDA Sejl- og Motorbådsklub afgiver hermed høringssvar til det fremlagte forslag til Byomdannelsesplan 2016 for så vidt angår de forhold, der vedrører Kerteminde Marina og Nordre Havnekaj. Oversigtskort: Se sidste side i dokumentet. Inddragelse af areal til boligbebyggelse. Det område, der i Byomdannelsesplanen udlægges til bebyggelse med boliger, udgør 25 % af marinaens bådopbevaringsplads. En sådan arealafgivelse vil få en stærk negativ effekt på marinaens drift og blokere for lystbådehavnens udviklingsmuligheder. Ingen mulighed for udvidelse af bådopbevaringspladsen. Det er ikke muligt at erstatte de 25 % af bådopbevaringspladsen, der fjernes, ved for eksempel at inddrage andre dele af marinaen til bådopbevaring, idet hele området nord for bådopbevaringspladsen er pålagt servitutter, der forhindrer arealets anvendelse til bådopbevaring. Såfremt kommunen anvender planlovens 15, stk. 2, pkt. 17, og ved en lokalplan fjerner servitutterne, der er tilstandsservitutter, vil kommunen stadig være bundet af servitutternes bestemmelser, idet kommunen er kontraktpart i skøderne mellem kommunen og Scangrund A/S, og servitutterne er ordret anført i skøderne. Ophævelse af servitutterne vil alene kunne ske med samtykke fra beboerne i boligområdet Ved Stranden. Det er ikke sandsynligt, kommunen vil kunne opnå et sådant samtykke. Bortkørsel af både til industriområdet. Frigørelse af plads på bådopbevaringspladsen ved bortkørsel af både til et område på industriarealet blev indgående undersøgt og drøftet for ca. 10 år siden i forbindelse med behandlingen af projektet Lyset over Kerteminde. Undersøgelserne blev foretaget af ingeniør Ole Elmer og arkitekt Hanne Ravnsmed. Resultatet blev, at man fandt løsningen for dyr, teknisk og trafikalt kompliceret, og det blev fremført, at flytning af en del af bådene til industriområdet kunne føre til, at bådejerne fra Odense-området ville flytte deres både til andre havne, f. eks. Nyborg, Bogense eller Assens, og at slutresultatet derfor kunne blive et minus for Kerteminde som sejlsportsby og svække kommunens økonomi. Klimaforandringer. De globale klimaændringer viser allerede, at der også her i landet hyppigere end tidligere er kraftige storme. Her i området havde vi primo december 2013 stormen Bodil. Lavtrykkene kan ikke påvirkes af politiske beslutninger, så man må acceptere den retning og styrke stormen får. I

2 2013 kom stormen fra vest. Det førte til, at Bregnør havn og de både, der ikke var taget på land, blev kraftigt beskadiget, medens marinaen lå i læ, så man undgik skader på bådene, der lå i havnebassinet, og på selve havnen. En anden gang kan vi få stormen ind fra øst, og så er det marinaen, der kommer i farezonen. Molernes højde. (Behov for ca. 80 pladser). I 1971 oversendte Ministeriet for offentlige arbejder (Trafikministeriet) marinaprojektet til Vandbygningsvæsenet til behandling og udtalelse. I en skrivelse til Trafikministeriet af 1. marts 1972 anfører Vandbygningsvæsenet blandt andet: På bystyrets foranledning har projektet været drøftet her på et møde den 19. januar d.å. Man henledte herfra på mødet opmærksomheden på, at den foreslåede direkte indsejling indebærer risiko for ubehagelig uro i dele af havnen omkring indsejlingen, at molerne med den foreslåede kronekote på kun 1,5 m kan give bølgeoverløb Kommunens repræsentanter udtalte, at man ville tage de anførte bemærkninger i betragtning ved projektets endelige udformning. Man ønskede foreløbig kun 1. etape udført, og de erfaringer, man herved indhentede, ville blive udnyttet ved udformningen af den resterende del af anlægget. Efter en kraftig storm fra øst med store skader tog kommunen initiativet til bygningen af dækmolen, Bananen. De inderste moler blev opført med en kronekote på 1,5 m, så man fulgte således ikke Vandbygningsvæsenets anbefaling om at gøre dem højere. Ved et nivellement for ca. 10 år siden konstateredes det, at den sydlige mole havde sat sig 13 cm, og tilsvarende gælder formentlig også for de øvrige moler. Vi skal således regne med, at de inderste moler i dag har en højde på 1,35 m over daglig vande. Dækmolen er vistnok lidt højere. Marinaen er i dag forsikringsmæssigt registreret som en A-havn, hvor bådene kan ligge i havnebassinet hele året, men det har tidligere været på tale, at havnen skulle registreres som en B-havn, hvor bådene kun kan ligge i havnebassinet i sejlsæsonen. Såfremt marinaen, f. eks. efter en kraftig storm fra øst måske kombineret med forhøjet vandstand, bliver registreret som en B-havn, skal man regne med, at de fleste af de ca. 80 både, der lå i havnebassinet vinteren , vil blive taget på land. Det vil kræve ca. 80 pladser på bådopbevaringspladsen. Ledige pladser mellem opstillede både. (Ca. 55 pladser frigøres). Ved en mere hensigtsmæssig opstilling af bådene vil der efter optælling på et kort kunne frigøres ca. 55 pladser på bådopbevaringspladsen. Både ude af drift. (Ca. 25 bådpladser frigøres). Både ude af drift i sejlsæsonen er ikke noget nyt. Af forskellige grunde forbliver nogle både på land i sejlsæsonen. Det er blevet oplyst, at man efter optælling har konstateret, at 47 både tilsyneladende ikke har været i vandet i flere år. Havnemyndigheden kan naturligvis prøve at få de passive både væk fra marinaen, men det er ikke sandsynligt, at man kan få alle fjernet. Det skønnes, at man kan opnå at få ca. halvdelen væk fra bådpladsen.

3 Sluseprojektet. (Behov for ca. 30 bådpladser). I forbindelse med sluseprojektet skal der etableres en mur/dæmning hen over marinaområdet. Murens udformning og placering er ikke fastlagt endnu, men det er sandsynligt, at muren vil beslaglægge et areal af bådpladsen, der svarer til ca. 30 både. Udviklingen de kommende år. (Behov for ca. 70 bådpladser). Når man planlægger for et afgrænset område, hvor der hele tiden sker forandringer, bør man reservere plads til de formål, man ikke har fantasi til at forestille sig vil komme. Fremtidens udvikling i såvel traditionelle som særlige sejlsportsaktiviteter vil utvivlsomt kræve mere plads på bådpladsen umiddelbart vest for den nuværende jolleplads. For 5-6 år siden ønskede Dansk Sejlunion, at marinaen skulle være hjemhavn for et søsportscenter, der skulle uddanne elitesejlere til OL og andre store sejlsportsarrangementer. Af forskellige grunde blev centret etableret i Århus, men Kerteminde skal være forberedt på, at der en anden gang kan blive behov for areal til et lignende formål. Den nuværende jolleplads er tilstrækkelig i dag, men man skal regne med, at der kan komme øget interesse for jollesejlads, så det bliver aktuelt at bruge en del af bådpladsen til joller, og der kan komme nye former for søsport, der kræver plads til klubhuse mv. Det aktuelle område er betegnet Klubformål på kortet. Oversigt over pladsbehov. Molernes højde + 80 pladser. Ledige pladser mellem opstillede både Både ude af drift Sluseprojekt Udviklingen de kommende år (klubformål) Der bliver behov for yderligere 100 pladser. Der bliver brug for al den bådplads, der kan skaffes, og der er derfor ikke plads til boliger på marinaen. Vinteropbevaringspladsens udseende. Kommunens ledelse har ikke interesseret sig synderligt for vinteropbevaringspladsens udseende, derfor bør der gøres en indsats for at påvirke kommunen til at gøre marinaens bagland til et attraktivt område.

4 Udviklingen de seneste 45 år. Gennem 45 år har udviklingen overskredet alle forventninger. Ved projekteringen i 1971 regnede man naturligvis med, at der skulle bygges toiletter, mandskabsfaciliteter og andre nødvendige bygninger, men herudover forventede man alene et klubhus med restaurant til Kerteminde Sejlklub. I dag kan vi konstatere, at der på marinaen findes to restauranter, klubhuse til AMANDA Sejl- og Motorbådsklub, Kerteminde Dykkerklub og Kerteminde Kajakklub, samt yderligere klubfaciliteter til Kerteminde Sejlklub. Hertil kommer bygning til bådudlejningsfirmaet Jim Søferie, og den store søsportsrelaterede bygning, Egmose Marine Center. De gamle toilet- og kontorbygninger er i dag erstattet med tidssvarende velfærdsbygninger, der blandt andet rummer lokaler til Dansk Søredningsselskab. Endvidere er der opført en ny bygning til maskiner mv., der bruges på marinaen. Bygningen har lagt beslag på adskillige bådpladser. Udviklingen de kommende 45 år. Med behovet for yderligere 100 bådpladser bør det stå klart for enhver, at der ikke er mulighed for at afgive areal fra marinaen til boligbebyggelse, og man bør derfor koncentrere sig om at udnytte bådpladsen i sejlsæsonen, når bådene er i vandet. Der kan blive tale om at indrette pladser til autocampere og forskellige events i sommerperioden. Kystdirektoratets skrivelse af 30. september Ved skrivelse af 30. september 2016 meddelte Kystdirektoratet, at det ophæver de fleste af de vilkår, der blev pålagt marinaområdet ved skrivelserne af 19. juni 1972 og 13. august Herefter kan byrådet i praksis frit disponere over de dele af marinaen, der ikke er omfattet af deklarationen, der blev tinglyst den 12. december Det kræver en indsats at bevare overblikket over marinaens forhold, og det er en svaghed, at der løbende sker udskiftning i kommunens administration, så man ikke kan være sikker på, at man hele tiden råder over medarbejdere, der kender marinaforholdene til bunds. De nye regler for forvaltningen af marinaen lægger et stort ansvar på de enkelte byrådsmedlemmer og gør det nødvendigt, at de fremover omhyggeligt sætter sig ind i kommende tiltag på marinaen, så Kerteminde kan bevare sin placering som en attraktiv sejlsportsby. Delområde 2. Nordre Havnekaj. I høringssvaret har vi fokuseret på at forhindre boligbebyggelse på bådopbevaringspladsen, så marinaen kan fortsætte som en velfungerende lystbådehavn. Vi ønsker dog også at fremhæve, at det er meget vigtigt, at der friholdes tilstrækkelige arealer til forskellige events langs kajen og den østlige del af Delområde 2. Nordre Havnekaj.

5 Konklusion. Det areal på marinaen, der i byomdannelsesplanen er udlagt til boligbebyggelse, bør friholdes for boligbebyggelse og uændret anvendes som bådopbevaringsplads. Arealet bør i planen overføres fra Delområde 4. Gavlhuskvarteret til Delområde 3. Det maritime område. Vi ønsker sammen med kommunen at arbejde for at forskønne bådopbevaringspladsen, så den i sejlsæsonen kan anvendes på en hensigtsmæssig måde, f.eks. til parkering for autocampere og events af forskellig art. Det er meget vigtigt, at der friholdes tilstrækkelige arealer til forskellige events langs kajen og den østlige del af Delområde 2. Nordre havnekaj. Jørgen Larsen (fmd. KS) Carsten Wagner (næstfmd. KS) Mogens Hansen (fmd. AMANDA) Dorthe Hindsgaul (KS) Simon Riber Kristensen (KS) Oversigtskort: Se næste side.

6