PARTNERSKABS-FIRE-MODELLEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PARTNERSKABS-FIRE-MODELLEN"

Transkript

1 PARTNERSKABS-FIRE-MODELLEN Vejen til samarbejde med lokale aktører Karin Skjøth

2 Forord Entreprenørskab og innovation har fundet vej til undervisningen lige fra grundskole til universitet og der er i Danmark en forståelse af, at fremtidens råstof er de kreative hjerner. Derfor satses der stort på innovations- og entreprenørskabsundervisning på alle niveauer i uddannelsessystemet. Danske skoleelever skal udvikle deres innovative og kreative evner, de skal blive iværksættere og dermed bidrage til opstart og udvikling af såvel nye som eksisterende virksomheder. Der findes efterhånden rigtig mange bøger med forskellige værktøjer og innovationsmodeller til ideudvikling. Denne bog har imidlertid en ambition om at være mere end værktøjer og metoder det er en arbejdsbog om, hvordan entreprenørskabsundervisningen kan organiseres på baggrund af først at definere sit innovationsmindset. Derfor præsenterer bogen også en teori og metode til, hvordan innovation og entreprenørskab kan forenes med almen dannelse. Ambitionen er at fremme elevernes refleksion over det innoverede produkt samt udvikle elevernes evner til at reflektere og argumentere for hvilken samfundsmæssig og almen forbedring af deres ide bidrager til. Endelig er målet at eleverne oplever et reelt samarbejde med en modtager udenfor skolen. Derfor er bogen bygget op om undervisningsforløb, som er udviklet og afprøvet mellem skoler og lokale aktører. Undervisningsforløbene er ment som inspiration til forskellige forløb, der er konkrete lektionsplaner og forslag til indhold i de forskellige faser. Når elever og skoler indgår samarbejde med partnere udenfor skolen bidrager undervisningen til to formål. Det ene er elevernes læring, det andet er skolen samarbejde med lokalsamfundet. Begge formål er indbyrdes forbundet og har stor betydning for hinanden. En skole er afhængig af opbakningen lokalt og et godt samarbejde med virksomheder, organisationer og foreninger giver mulighed for gensidig udvikling af både institutionen og af lokalsamfundet generelt. Elever er muligvis kommende medarbejdere i lokale virksomheder, foreninger og organisationer og de kan som samarbejdspartnere til gengæld bidrage til at undervisningen i skolen bliver mere virkelighedsnær og relevant. Derfor præsenterer bogen også 3 forskellige samarbejdsmodeller til, hvordan elever kan udvikle ideer til en modtager eller en partner. Bogen er bygget op ud fra hvilken samarbejdsmodel, man ønsker at anvende som underviser. Disse samarbejdsmodeller henviser forfatterne til i Innovative Studerende (Lilian Rohde og Jens Boelsmand 2016) Sidst men ikke mindst indeholder hver samarbejdsmodel fire faser, som henviser til FIREmodellen i Innovative Elever ( Lilian Rohde og Anja Lea Olsen 2014) Rigtig god arbejdslyst. Karin Skjøth Dec

3 Indholdsfortegnelse Forord 2 Partnerskabs-FIRE modellen 4 En teori 5 To læringsniveauer 7 Tre partnerskabsperspektiver 9 Fire faser i en innovationsmodel 10 Elevperspektivet 12 Eksempel 1 14 Eksempel 2 20 Eksempel 3 23 Samfundsperspektivet 32 Eksempel 1 33 Eksempel 2 38 Makkerskabsperspektivet 41 Eksempel 1 42 Materialeboxen 48 Partnerskabsopbygning -ideer 49 Partnerskabsevaluering elev 50 Værktøjer Den markedsorienterede innovation 51 Netværksanalyse 52 Netværkskort elevudgave 53 Refleksiv innovation casestories 54 Tre vurderingskriterier 56 Projektplan 58 Idevalgsbeskrivelse 59 Besøgsformular 60 Now-How-Wow 61 Kildehenvisninger 62 3

4 Partnerskabs-FIRE- modellen EN En nyere forskning har udviklet begrebet refleksiv innovation, som både bidrager til at blive bevidst om hvilket innovationsmindset, der ligger til grund for ens innovationsundervisning og præsenterer, hvordan elever kan reflektere over innovationens potentiale. På den måde kan almen dannelse og innovation undgå at blive hinandens modsætninger. TO Der er to formål for partnerskaber mellem skoler og en lokal aktør: 1. Et er elevernes læring 2. Skolens samarbejde med lokalsamfundet. TRE Der er tre tilgange til undervisningen, afhængigt af hvilken pædagogisk tilgang man vælger i undervisningen i innovation. 1. Elevperspektivet partnerskab gennem elevinitiativ. 2. Samfundsperspektivet partnerskab gennem skole/partner initiativ. 3. Makkerskabsperspektivet partnerskab gennem samskabelse. FIRE Der er fire faser i den undervisningsmodel, som danner et didaktisk grundlag for innovationsundervisning og partnerskaber: 1. Forståelsesfasen, 2. Idefasen, 3. Realiseringsfasen 4. Evalueringsfasen. 4

5 En teori: Refleksiv innovation Forenklede Fælles Mål formulerer følgende omkring innovation og entreprenørskab, som et tværgående tema i skolens obligatoriske fag: I innovation og entreprenørskab skal eleverne tilegne sig viden om innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør dem i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre. Den danske grundskole er en dannelsesinstitution og har til formål at danne og uddanne samfundskritiske borgere. Derfor må innovations- og entreprenørskabsundervisningen indeholde refleksionsværktøjer, der fremmer elevernes evner til at vurdere den etiske og samfundsrelevante værdi af deres innovative ideer. Det præsenterer denne bog forskellige metoder til. Den klassiske metode i megen entreprenørskabsundervisning tager sit udgangspunkt i at læreren eller skolen tager kontakt til lokale virksomheder, der stiller eleverne opgaven, de gerne vil have nye og innovative løsninger på. Entreprenørskabsundervisningen i skolen bliver derefter et spørgsmål om, at eleverne føres igennem en idegenereringsproces med forskellige værktøjer og innovationsmodeller, som leder eleverne til at stå med en ny og innovativ løsning på den stillede opgave. Som afslutning på processen afleverer eleverne deres ide til virksomheden, som vurderer elevens produkt ud fra en salgsmæssig værdi. Nyere innovationsforskning placerer innovation og almendannelse som hinandens forbundne og ikke som hinandens modsætninger. Det er en mere kritisk og alment orienteret tilgang til innovationsundervisningen og som definerer innovation som En nytænkende forbedring af noget i verden. Pointen er, at der kan opstå et misforhold mellem en markedsøkonomisk værdiforøgelse og hvorvidt denne værdiforøgelse er en forbedring alment set. Derfor er der for det første brug for at underviserne afklarer hvilken innovationsforståelse, som deres undervisning tager afsæt i. Der er tre innovationsforståelser: Den Markedsorienterede, hvor målet er markedsværdi Den Vidensorienterede, hvor målet er ny viden Den Almen orienterede, hvor målet almen etisk forbedring (kilde: Paulsen & Ziethen) Denne opdeling i innovationsforståelser bidrager til en bevidsthed om hvilket innovationsmindset, der danner baggrund for de didaktiske valg i entreprenørskabsundervisningen som underviser. Eleverne bør ligeledes opnå en forståelse for hvilken innovationsforståelse de arbejder ud fra og samtidig er der brug for at sikre elevernes samfundskritiske refleksion over innovationens almene forbedring uanset hvilken innovationsforståelse man vælger. 5

6 Det kan ske gennem refleksive spørgsmål og her er der tre kriterier: Nytænkningskriteriet For hvem er det nyt? Hvorfor kræves nytænkning? Forbedringskriteriet Hvem har brug for forbedring individuelt eller alment? Relevanskriteriet Hvad er ønskværdigt og dermed relevant at nytænke og hvorfor? En refleksion over disse kriterier kan bidrage til en almendannende dimension i alle tre innovationsforståelser, idet elever må forholde sig til, hvad verden har brug for og hvad der gavner almenvellet. Det er her, at eleverne må trække på deres faglige viden og søge viden i fagene, for det kræver selvsagt viden at forholde sig til de tre kriterier og svare på ovenstående spørgsmål. Markedsorienteret Vidensorienteret Alment orienteret Nytænkningskriteriet Forbedringskriteriet Relevanskriteriet Refleksiv innovation 6

7 TO niveauer for samarbejde. Når undervisningen tilrettelægges så elever skal indgå samarbejde med en modtager udenfor skolen, er der to niveauer i dette samarbejde. Som tidligere nævnt er det ene niveau elevernes læring, og det andet niveau er det strategiske eller organisatoriske som foregår mellem samarbejdspartneren og skolen som institution. Elevernes læring Målet med at samarbejde med en modtager uden for skolen er, at eleverne oplever at undervisningen får et mere realistisk og relevant indhold. Når elever udvikler ideer og skaber værdi for en modtager i lokalsamfundet, oplever eleverne, at deres ideer kan bruges af en samarbejdspartner og så opstår der både en aktualitet og læring, som ikke kan opnås på anden vis. Erfaringer viser også, at eleverne bliver meget motiverede og engagerede i deres projekter. Det er den generelle oplevelse, at eleverne er meget stolte og tilfredse med det, de har sat i gang. Når elever formår at realisere deres ideer til konkrete handlinger giver det tro på egen formåen, handlekompetencer og ikke mindst samarbejdskompetencer. Der er nemlig brug for at eleven sætter sig i modtagerens sted, det vil sige både fagligt og personligt for at kunne udvikle ideer. Det udvikler elevernes empati og medmenneskelige følelser og udfordrer naturligvis også elevernes kulturelle forståelse og kreativitet. Det er kompetencer som efterspørges for fremtidens demokratiske medborgere i 21 st century skills, og vi ved også, at det er områder som Pisa vil fokusere på i fremtiden. Der er kort sagt god grund til at etablere et samarbejde mellem elever og lokale aktører. Skole - samfund De gode resultater gælder også når det drejer sig om at indgå samarbejde mellem skole og lokalsamfund på et mere strategisk niveau. Lokalsamfund kan profitere af elevernes projekter på flere måder. Elevernes ideer kan være med til at åbne op for nye tanker og muligheder, som virksomheder, foreninger og organisationer ikke selv har tænkt på. Samtidig kan lokalsamfundet vise, at området er attraktivt at bo og arbejde i, for her kan man realisere sine drømme og blive en del af et fællesskab. Det kan åbne for erhvervsvejledning i Limosineudgave og ikke mindst skabe netværk mellem skole og lokalsamfund. Det handler nemlig rigtig meget om, hvordan skolen griber de samarbejdsmuligheder, som elevernes projekter baner vejen for. Et mere strategisk samarbejde kan være en god ide at formulere på en gensidig aftale, eller blot informere om, hvad der forventes af partneren. Underviseren skal dog først vælge sit partnerskabsperspektiv se nedenfor og dernæst være klar over, hvad der kræves af lærerrollen. Hvad kræver det af underviserne: Lærerrollen bliver en facilitatorrolle, hvor elevernes projekter struktureres og styres gennem de innovative processer. Som lærer træder man frem på processen men tilbage på indholdet. Dermed er det ikke sagt, at indholdet er ligegyldigt, det er nemlig i Forståelsesfasen at underviseren skaber rammerne for hvad eleverne skal arbejde med. Der skal være rum til kreativitet, energi, fordybelse, et nørdeunivers hvor der er plads til afprøvninger, gentagelser og ikke mindst fejl. Det er en fase som skal tillægges meget stor 7

8 værdi og som kan være med til at afgøre kvaliteten, indhold og retning for elevernes projekter, især hvis man vælger Elevperspektivet. Husk som underviser at det ikke kun er de gode projekter som fremhæves, det skaber en præstationskultur og ikke det trygge rum til fejltagelser. At lave fejl og forsøge igen er en essentiel del af innovationsundervisningen, så prøv at fremhæve et projekt, som er slået fejl og fokuser på hvad eleverne kunne lære af det. Derfor bør man som underviser have det grundlæggende kendskab til principperne i Den kreative platform, samt hvilken innovationsforståelse, der tages afsæt i. Det kan du læse mere om i de følgende kapitler. 8

9 TRE partnerskabsperspektiver Nedenfor kan du finde eksempler på undervisningsforløb under hvert af de tre partnerskabsperspektiver som er bygget op efter FIRE modellen. Undervisningsforløb, hvor elever samarbejde med partnere udenfor skolen, ses oftere. Erfaringer viser, at når elever udvikler ideer og skaber værdi for en modtager i lokalsamfundet, opnås rigtig gode resultater. Når elever oplever, at deres ideer kan bruges af en samarbejdspartner, opstår der både en aktualitet og læring, som ikke kan opnås på anden vis. Samtidig viser erfaringerne, at eleverne bliver meget motiverede og engagerede i deres projekter. Det er den generelle oplevelse, at eleverne er meget stolte og tilfredse med det, de har sat i gang. De gode resultater gælder, både når det drejer sig om elevernes opnåede læring og når det drejer sig om at indgå samarbejde mellem skole og lokalsamfund. Lokalsamfund kan profitere af elevernes projekter på flere måder. Dels kan elevernes ideer være med til at åbne op for nye tanker og muligheder, dels kan lokalsamfundet vise, at området er attraktivt at bo i, for her kan man realisere sine drømme og blive en del af et fællesskab. Det handler nemlig rigtig meget om, hvordan skolen griber de samarbejdsmuligheder, som elevernes projekter baner vejen for. Det kan nemlig gøres på forskellig vis afhængigt af, hvilket resultat man ønsker i forhold til et videre samarbejde med en lokal partner. Der er TRE veje til partnerskaber. 1. Elevperspektivet partnerskab gennem elevinitiativ. 2. Samfundsperspektivet partnerskab gennem skole/partner initiativ. 3. Makkerskabsperspektivet partnerskab gennem samskabelse. Når man skal vælge et partnerskabsperspektiv, skal man også vælge en didaktik, som underbygger det partnerskabsperspektiv, som man har valgt. Det kommer der eksempler på her i bogen. 9

10 FIRE faser til innovation FIRE-modellen er en didaktisk model til undervisning i innovation. Den er udviklet af Anja Lea Olsen og Lilian Rohde i bogen Innovative Elever. Den tager sit udgangspunkt i design thinking, som kort kan beskrives som en metode til at nyskabe på gennem processer og efterligner den måde som designere arbejder på. De grundlæggende forståelser bag modellen og metoderne bygger på erfaringsbaseret læring og at viden og færdigheder skabes gennem handling kombineret med refleksion, at den enkelte konstruerer sin viden og færdigheder selv med hjælp fra omgivelserne. Omgivelserne er både andre elever, undervisere og partnerne. FIRE-modellen kan betragtes som en opskrift, hvor den gode lærer ligesom den gode kok benytter sig af grundopskrifter, der tilpasses til personlige versioner efterhånden. I bogen kan du finde konkrete øvelser og metoder til hver fase og kopiark til øvelserne. FIRE-modellen foreslår, at arbejdet tilrettelægges i 4 faser, som man kan huske på forbogstaverne i FIRE: F for forståelsesfasen, I for idefasen, R for realiseringsfasen og E for evalueringsfasen. Det er som udgangspunkt en progressiv model, men det kan være nødvendigt at gå tilbage til en fase, for eksempel hvis man i Idefasen får brug for at udvide elevernes viden og forståelse for eksempelvis et tema. Forståelsesfasen Idefasen Realiseringsfasen Evalueringsfasen Forståelsesfasen ligger til grund for de videre processer. Man kan ikke lave innovation uden indsigt og forståelse innovation kræver viden og forståelse om det felt, man skal ideudvikle til. Forståelsesfasen er opdelt i to delprocesser, som godt kan foregå sideløbende. Proces 1 er at forstå gennem tilegnelse af eksisterende viden. Der skal opbygges faglig viden omkring det problemfelt, der skal innoveres på. Faglig viden er nedlagt i faglige kategorier og begreber, og disse skal eleverne have mulighed for at tilegne sig Proces 2 er forståelse gennem undersøgelse i og af verden. Eleverne skal også forstå og opbygge viden gennem deres egne undersøgelser. Ligesom en forsker eller en detektiv, skal de afdække, hvad der gemmer sig i den ubearbejdede virkelighed ude i verden. Idefasen Fasen går ud på at udvikle og udvælge ideer til konkrete løsninger på problemet, der arbejdes med. Mange tror, at den form for kreativitet, hvor man skal sprudle over med ideer, 10

11 ikke kan kontrolleres, at det er noget der kommer til en udefra, at man skal være i en særlig stemning, som man ikke kan kontrollere selv, og måske endda at det kun kommer til særligt kreative personer. At det er en egenskab ved personen. Det er myter. Vi ved en del om, hvordan kreative processer fremmes, understøttes og struktureres. Og det at finde på ideer skal læres og trænes ligesom alt andet. Vi ved, at det ubevidste spiller en rolle, men kreativitet er også i høj grad en social proces, som kan underbygges gennem at skabe et socialt rum, hvor man tør udfolde sig. Også ideudviklingsfasen er opdelt i to delprocesser. Proces 1 handler om at få rigtig mange ideer, og meget gerne også de vilde og de skøre. Det kræver en særlig tænkning, som kaldes divergent tænkning. Den divergente tænkning er den, der søger nye og mange muligheder, bevæger sig ud af boksen og kombinerer ting på nye måder. Den anvender ofte viden i nye kombinationer eller stjæler principper fra et område til at løse et problem i et andet område. Som gruppeproces kan den beskrives som fokuseret kaos. Vi er ikke så vant til at anvende denne tænkning i undervisning, hvor det ofte drejer sig om at analysere, vurdere og finde det eller de rigtige svar. Det skal til for at lære faglige kategorier og begreber. Denne tænkning er derfor uvant for mange og især i skolesammenhæng. Den er så uvant, at nogle elever finder det decideret ubehageligt at skulle finde på skøre, skæve, mærkelige og utænkelige ideer. Proces 2 handler om ideudvælgelse. Her sætter den konvergente tænkning ind igen, fordi her skal ideerne sorteres, analyseres og vurderes. Det er nødvendigt at få skabt orden i kaos fra de mange ideer. Læreren skal passe på, at de sjove og skøre ideer, der faktisk kan føre til noget innovativt, ikke dør helt i denne fase. Det er også muligt, når man har udvalgt nogle ideer, så at åbne for den divergente tænkning igen og udvikle videre på de valgte ideer. Læreren skal overveje, hvornår divergent og hvornår konvergent tænkning er passende i processen. Realiseringsfasen Fasen går ud på at realisere ideerne til virkelige produkter eller procedurer. Et produkt kan være mange ting, men skal være noget håndfast og konkret, som kan gives til andre. En procedure kan være en begivenhed, eleverne sætter i værk, det kan være en ny rutine, som beskrives i en manual eller det kan være et koncept, som vises gennem en film. Altså også noget konkret. Der arbejdes ofte med ideer i undervisningssammenhæng, og der laves også projekter. Men det er sjældnere, at der er fokus på at skabe reel værdi for nogle andre uden for skolen, og at vi ikke bare lader som om, men faktisk gør noget i forhold til andre. Eleverne bliver handlende. Som med de andre faser er realiseringsfasen opdelt i to processer. Proces 1 er at producere prototyper, altså konkrete udformninger af de løsninger, eleverne har fundet på. Der skal laves prototyper, fordi de kan videregives til andre og bruges af andre, men der skal også laves prototyper, fordi det er en måde, at konkretisere tænkningen på. Når man har en prototype på en løsning, kan man undersøge den, videreudvikle og reorganisere ideen, den bygger på. Alle kan se prototypen, den kan 11

12 vendes og drejes, den kan diskuteres og forbedres, og alle kan bidrage. Det er sådan designfirmaer arbejder i virkeligheden. Eleverne bygger ikke kun for at bygge, men i langt højere grad for at tænke. De kan også få støtte til verbale forklaringer, brug af faglige termer og faglige forståelser ved at støtte sig til den konkrete prototype. Proces 2 er præsentation og aflevering af prototypen til modtageren. Læreren kan beslutte, at det kan ske i flere omgange, og at modtageren kan give feedback/feedforward inden eleverne laver den endelige prototype til aflevering. Den endelige aflevering af en prototype, der kan anvendes, er dog vigtig. Eleverne skal herigennem have succesoplevelser med at gøre en forskel i verden ved at tilføre værdi til andre. Eleverne skal også øve sig i at indhente feedback fra modtageren og i det hele taget i samspillet med en modtager uden for skolen. Evalueringsfasen Den kan nemt blive glemt, fordi alle tænker, at processen er færdig, når løsningerne er afleveret til modtageren. Man kan også sige, at produktet er evalueret, fordi eleverne har fået feedback fra modtageren, da de afleverede. Men eleverne er i gang med at lære, med at få ny viden og færdigheder, og den proces, læreprocessen, kræver refleksion og organisering af forståelse. Det er det, evalueringsfasen handler om. Den evaluering af produktet, der foregik gennem feedback ved afleveringen skal samles op i denne afsluttende fase i forløbet. Derudover skal hele processen og læringen evalueres. Læreren skal undersøge, hvilken effekt forløbet har haft på elevernes læring og sørge for at følge op på de punkter, hvor læringen ikke har været så god som forventet. Eleverne skal selv få indsigter i deres egen læring. Evalueringen foregår gennem to processer. Proces 1 handler om personlig refleksion. Det er en indadvendt fase med hjælp fra læreren, hvor eleverne får ordnet oplevelser og forståelser i faglige kategorier, som også er tilføjet den nye viden. Det drejer sig også om, hvad eleverne nu ved og kan om innovation og entreprenørskab, som de ikke kunne før på samme måde. Man kan sammenligne det med at få ryddet op i sin indre kommode. Proces 2 handler om at erfaringsudveksle med andre. Ved at gøre det, får eleverne konsolideret deres nye viden og forståelser. Det kræver dybdegående forståelser af et stof, hvis man skal kunne videreformidle det til andre, og derfor skubber en erfaringsudveksling til elevernes selvstændige mestring af stoffet. 12

13 Elevperspektivet - Partnerskab gennem elevinitiativ Generelt a. Definition af partnerskabsperspektivet Når man vælger elevperspektivet, betyder det at der ikke vælges en fast samarbejdspartner i lokalområdet fra start. Det er lærerne som planlægger undervisningen og processen, f.eks. ud fra et valgt tema, men uden specifikt mål for et partnerskab. b. Partnerskabsopbygning Hvad kan partneren gøre: Virksomheder, foreninger og organisationer mv i lokalområdet kan her stille sig til rådighed som en vidensbank, ressourceperson og inspirator, når eleverne henvender sig. I første omgang skal eleverne forstå det felt, som de skal ideudvikle til. Derfor har de brug for at vide noget om den aktør, som de vil ideudvikle til. Forståelsesfasen skal også gøre eleverne interesserede i det faglige område og de skal forstå, at deres ideer kan være nyttige og brugbare. Det kan et partnerskab bidrage med ved at stille sig til rådighed for eleverne. Herefter er eleverne klar til at udvikle ideer til partnerskabet. Lærerens rolle Definere rammerne for elevernes projekter Skabe muligheder for at eleverne bruger skolens netværk Sørge for at elever møder lokale ildsjæle Underbygge elevernes forståelse for lokalområdets muligheder og begrænsninger. Undervise ud fra FIRE modellen Elevperspektivet Forståelsesfasen Efterskolen bringer bl.a. eleverne i kontakt med lokale ildsjæle: - danner begyndende netværk - skaber forståelse ildsjæle og skaberværk. Idefasen Eleverne udvikler selv ideer til egne projekter med en lokal partner som social innovation. Eleverne tager selv kontakt til partner og fremlægger deres ideer for partneren. Realiseringsfasen Eleverne afholder projektet/eventet for/med partnerskabet som modtager. Evalueringsfasen På baggrund af elevernes projekter kan efterskolen tage mere formel kontakt til partnerskabet eller modsat. Fremtidigt partnerskab kan derefter konceptualiseres. 13

14 Elevperspektivet Eksempel 1 Forståelsesfasen Tema Hvordan kan man opstarte et initiativ i lokalområdet, som kan være med til at styrke fællesskabet blandt unge? Mål for Forståelsesfasen At eleverne opnår en forståelse for hvad der skaber fællesskaber, hvem er de lokale aktører, hvordan kan de inddrages, hvordan ser lokalsamfundet ud. Formål Overordnede målsætninger: Styrke en demokratisk dannelse hos elever (og lokale aktører) Tilføre eleverne demokratiske handlekompetencer Skabe et samarbejde mellem XX efterskole og lokalsamfundet Materialeboxen: Post-its Billeder om/af magt DR dokumentar Ensomhed : https://www.dr.dk/ om-dr/nyheder/drvil-brydetavsheden-omensomhed Foreningskendskab se fx. DGI At opleve at et engagement i lokalsamfundet giver mulighed for deltagelse i et fællesskab. Øvrige målsætninger Udvikle/gennemføre og evaluere og dele undervisningsmateriale til gavn for efterfølgende forløb på skolen eller på andre efterskoler. Give elever/aktører lejlighed til at formulere/forstå/debattere BETYDING, IMPLIKATIONER, INDHOLD i relation til fænomenerne DEMOKRATI og FÆLLESSKAB. At udvikle elevernes innovative kompetencer omkring projekter forankret i lokalsamfundets demokratiske aktører og gennemføre disse projekter i et samarbejde med disse. At opleve en transferværdi mellem det pågældende projekt og lignende muligheder for demokratisk handling/netværk i egne lokalområder ud over resten af landet. At sætte fokus på mulige modsætninger/sammenhænge mellem begreberne ENSOMHED og FÆLLESSKAB hos den enkelte, i efterskolelivet og i (lokal)samfundet. Lektion 1: 1. Øvelse med billeder hvad er magt? 2. Magtfaktorer i verden brainstorm 3. 3 og 3 dykke ned i en tildelt magtfaktor. a. Kort fortælle om hvordan X er en magtfaktor. 4. Om hieraki - kommune/region/osv. 5. Dele elever ind i forhold til kommune el.regioner: 14

15 6. Find problemstillinger inden for emnet. 7. På infomedia finde en/flere artikler om jeres emne. Lektion 2 1. Foreninger hvad er det? 2. Hvilken betydning har foreninger for lokalsamfundet? 3. Brainstorm tavle snak 4. Regionale grupper finde foreninger. Ved storbyer finde relevante foreninger. 5. Hvilke nye ønsker har I til lokale foreninger? 6. Fremlægge i plenum Lektion 3 1. Fællesskab/ensomhed Hvad er fællesskaber individuel og fælles brainstorm 2. Hvor findes fællesskaber? 3. Summere op hvilke fællesskaber der er (geografi, søskende ) 4. Hvad betyder fællesskab for dig (skriv på post it) derefter (2 Rundkredse: læse op fra sedler) 5. Walk and talk: Hvad gør det godt for/går ud på? Hvad er en trussel for fællesskabet/emnet? (ud fra de sedler der hænger) 6. 2 og 2 komme med forslag til hvordan/hvilke foreninger kan forebygge ensomhed (blandt unge) Hvad kan jeres rolle være? 7. Fælles snak ud fra statistik. Lektion 4 1. Oplæg til opgave (fællesskab/ensomhed blandt unge i nærdemokratiet) 2. Lav opgaven: Opstarte et initiativ i lokalområdet, som kan styrke fællesskabet blandt unge. Inspiration 1. DR udsendelse om ensomhed. 2. Gåtur I lokalområdet Hvor kan man være ensom/fælles 15

16 Elevperspektivet Eksempel 1: Idefasen Tema: Hvordan kan man opstarte et initiativ i lokalområdet, som kan være med til at styrke fællesskabet blandt unge? Mål for Idefasen At eleverne er nysgerrige og oplever at være kreative At eleverne får udviklet ideer til projekter. At eleverne får en oplevelse af praktisk demokrati. Materialebox Ark med 10 spørgsmål til lokal demokrati. Post-its Flipover Lektion 5 (En hel dag gerne i anderledes lokaler) 1. Oplæg og opsamling fra forrige undervisningsmodul Hvad er lokal demokrati. a. Gruppedebat ud fra 10 spørgsmål på ark. Grupper (faste lavet af læreren) Organisering: 1 er stiller spørgsmålet. 2 er og 3 er svarer 4 er observerer og opsummerer. Der roteres efter hvert spørgsmål b. Plenum i fællesrummet og opsamling på spørgsmål. 2. Stående øvelse i grupperummet kropslig øvelse: Gå rundt og hils på hinanden med den stemning. Vær det i kroppen a. Hvordan ser man ud, når man er ensom. b. Hvordan ser man ud når man er en del af et fællesskab? 3. Post-it øvelse. a. Hvad kan mindske ensomhed = skabe fællesskab? En ide pr. Post-it. I ca 5 min b. Udfordre ideerne med ord eller billeder. 4. Sorter ideer på 3 tavler efter: a. Enkeltpersoner - 1 til 1 initiativ b. Gruppe c. Hele byen eller flere. 5. Kend alle ideer gå en runde og se alle ideer. 6. Stjæl 3 ideer 7. Ideudvikling : Konkretiser ideerne ud fra a. Hvem vil I involvere? b. Hvad skal der ske? c. Hvem er aktiviteten for? d. Hvordan skal aktiviteten foregå? 8. Fremlæggelse (pitch) af gruppernes 3 ideer. (ca. 20 ideer til projekter i alt) Plenum Lærerne skriver projekterne op på flipovers, så det giver overblik for alle. 16

17 9. Walk and think 10. Krav til projekterne: a. Skal lokal forankres b. Skal skabe fællesskab c. Skal kunne forberedes frem til xxx d. Skal løbe af stablen i uge xxx e. Skal præsenteres i uge xx 11. Skriv et A prioritet og et B-prioritet på post-it og sæt på to af de ca. 20 ideer til projekter som blev fremlagt. 12. Vis Pelle Projektlederfilmen Gruppedynamik. https://www.youtube.com/watch?v=chpn-ngz0iy. Eleverne kategoriserer sig selv ud fra FORM testen beskrevet i filmen. Eleverne placerer sig på projekterne ift. ønsker og samarbejdstyper. 13. Hvad kan tale de enkelte projekter op ift. de 5 krav til projekterne se ovenfor. Hvad kan tale i mod? Plenumbrainstorm ud fra flipovers. Gennemgang af hvem der har sat prioriteter på hvilke projekter 14. Praksis i demokrati: Eleverne får herefter ansvaret for at koge projekterne ned til 10 projekter og hvem er gruppemedlemmerne på de enkelte projekter. Krav: min 2 elever, helst 3 eller max 4 pr. Projekt. Lærerne forlader rummet. Eleverne finder selv ordstyrer og styrer processen. 15. Eleverne samles nu i grupperne og får en foreløbig projektbeskrivelsesskabelon. 16. Jeg tjekker ud med Evaluering af dagen. Stor rundkreds 17

18 Elevperspektivet Eksempel 1 Realiseringsfasen Tema Hvordan kan man opstarte et initiativ i lokalområdet, som kan være med til at styrke fællesskabet blandt unge? Mål for Realiserinsfasen At eleverne konkretiserer deres projekt gennem synliggørelse af modeller At eleverne får taget kontakt til partnere og aftalt vilkår for projektet. At eleverne tilpasser deres projekt efter vilkår og omstændigheder At eleverne får realiseret projektet og får gode handlingskompetenceerfaringer. Lektion 6 1. Projektkonkretisering og beskrivelse ideudvikling ift. de 5 krav. 2. Byg for at tænke eleverne laver konkret projektplan, bygger i lego, grafisk beskrivelse etc. for at forbedre ideen. 1. Eleverne opsøger lokale skoler, plejehjem etc for at finde partnerskab. 2. Eleverne går i dialog med partnere for at tilpasse ideen. 3. Eleverne konkretiserer og tilpasser den endelige ide til modtager. Lektion 7 1. Den endelige realisering planlægges a. Er det en fælles event? b. Er det en række individuelle arrangementer? Materialebox A3 ark Tuschpenne Evt. lego Samarbejdsaftale med partner Lektion 8 1. Eleverne fremlægger resultaterne af deres projekter til en realisering med partnerskaber. 2. Alle samarbejdspartnere inviteres ind til realiseringsevent. 18

19 Elevperspektivet Eksempel 1 Evalueringsfasen Tema Hvordan kan man opstarte et initiativ i lokalområdet, som kan være med til at styrke fællesskabet blandt unge? Mål for Evalueringsfasen At eleverne får synliggjort deres læring for sig selv og andre. At elevernes læring får transfer til fremtidige opgaver. Materialebox: Post-its (gerne i mega str.) En opgaveformulering ud fra mål. Lektion Eleverne får en skriftlig opgave udleveret, hvor de skal forholde sig både til gruppearbejdet, til de faglige mål om innovation, udvikling lokalt og demokrati. Se de faglige mål nedenfor. Lektion Eleverne evaluerer gennem fælles proces. a. Som en pitch overfor hinanden, lærer eller modtager. b. Via evalueringsvæg eleverne skriver udsagn på (mega) post-its. c. 2 rundkredse eleverne står overfor hinanden og fortæller, hvad de synes var mest lærerigt. Ryk til højre og få ny makker gentag et par gange. Eksempel En skole har valgt Elevperspektivet dvs. det er eleverne, der researcher på hvad der er brug for i lokalområdet. Derefter skal eleverne selv finde partnere i lokalområdet til deres initiativer. Skolen har lavet et forløb med temaet Mellem Ensomhed og Fællesskab. Det er lærerne, som har bestemt temaet, sat kravene til elevernes opgave og faciliteret ideprocessen, men det har været op til eleverne at fylde indhold i projektet. Forløbet har givet eleverne mulighed for at kunne relatere til deres egne oplevelser med at være en del af et fællesskab, hvilket har styrket deres interesse for at hjælpe andre i lokalsamfundet til også at blive en del af et fællesskab. Resultatet af elevernes projekt blev en fællesskabende dag. Her inviterede skolen lokalsamfundet ind til en lørdag, hvor eleverne havde arrangeret forskellige aktiviteter for børn og voksne, så som generationsstjerneløb, mørkefodbold, bagning, osv. Her var målgruppen børn og voksne i byen, og mange havde en oplevelse af at skolen blev et samlingspunkt, og borgere mødte hinanden på forskellige måder. Samtidig var plejehjemmet en partner, hvor elever og de ældre sang, spillede og fortalte historier. Hele arrangementet sluttede af med en fællesspisning på skolen, hvor også beboerne fra plejehjemmet deltog. 19

20 Elevperspektivet Eksempel 2 Forståelsesfasen Tema Hvordan bliver man lokal ildsjæl Mål At arrangere et talkshow. Målet med talkshowet er flere ting: At eleverne kan formidle deres fyrtårns projekt. At eleverne kan møde hinandens fyrtårne. At fyrtårnenes idéer og engagement tillægges endnu højere værdi, når det skal formidles til et større publikum. At det lokale kendskab styrkes ved at invitere indenfor, og ved at efterskolen værdisætter de lokales initiativer. At eleverne har en konkret opgave, som de skal tage ejerskab for. Træning i iværksætteri. Forberedelse: Skolen tager kontakt til lokale ildsjæle/fyrtårne og aftaler at eleverne kommer på besøg. Lektion 1 1. Præsentation af projektet. Oplæg om ildsjæle og deres projekter, Inddeling efter interesse 2. Ildsjæle præsentation 3. Fordelt opgaver Fordele elever i grupper 4. Planlægge talkshow 5. Introduktion til interviewteknik 6. Forberedelse til besøg hos ildsjæle. Lektion 2 1. Eleverne besøger lokale ildsjæle Lektion 3 1. Samle op på besøg efterfølgende. 2. Besøg af politisk ungdomsforening oplæg om deres arbejde i partiet og om, hvordan man laver aktioner. 3. Workshops og afsluttede debat. Målet med besøget af en politisk ungdomsforening er at vise en mere konkret måde at koble engagement og politik. Men stadig med det overordnede mål man kan skabe forandring ved at engagere sig. F.eks. kan man påvirke bestemte politiske beslutninger gennem læserbreve, aktioner, plakater og kampagnefilm. Altså hvordan ytringsfriheden kan bruges målrettet. 20

21 Lektion 4 Eleverne arbejder i deres grupper med at forberede interviewet af deres fyrtårn. De skal vælge to repræsentanter, som skal interviewe. De skal arbejde med, hvilke spørgsmål, der skal stilles, for at indholdet af deres første interview kommer frem til showet, og med den vinkel de gerne vil have frem. Inspiration: Inviter evt. lokalbefolkningen til fællesspisning før talkshowet. Målet er at åbne skolen til området og gøre det nemmere for eleverne, når de selv skal til at tage kontakt til lokale aktører i deres eget projekt. Besøg af frivillighedskoordinatorer fra evt. kommune, foreninger eller andet. 21

22 Elevperspektivet Eksempel 2 Idefasen Tema Hvordan bliver man lokal ildsjæl Mål for Idefasen At de får taget kontakt til en lokal samarbejdspartner. Eleverne skal nu i gang med at udvikle idéer til projekter med fokus på lokalt samarbejde. Materialebox Post its. Projektplan Pelle Projektlederfilmen Pitch (Youtube) Lektion 5: Ideudvikling- 3-4 timer (á 60 min) : 1. Få så mange ideer som muligt. a. Alle elever får en flok post-its og bliver bedt om at finde på så mange idéer, de overhovedet kan på 5 minutter. 2. Udvælgelse af ideer b. Alle post-its hænges op på væggene. c. Eleverne skal gå en runde og finde et projekt, de ikke selv havde fundet på, og som de kunne have lyst til at videreudvikle på. 3. Ideforbedring d. Det skærer automatisk nogle af ideerne væk. e. De enkelte ideer udvikles yderligere i de næste 30 min. f. Præsenter alle idéer via elevatortaler/pitch. 4. Endelig stillingtagen til, hvilket projekt, man har lyst til at give sig i kast med. 5. Gruppedannelser ud fra interesser. Projekterne skrives på store plancher eleverne skriver sig herefter på med prioritet 1, 2 og Idekonkretisering. Eleverne beskriver deres projekt ud fra a. Hvad går projektet ud på b. Hvem er jeres partner c. Hvordan skal projektet udføres d. Hvornår skal projektet udføres Eleverne afslutter deres projektplan med at lave en arbejdsplan og arbejdsfordeling til de kommende lektioner. 7. Pitch af ideer fra gruppene. 22

23 Elevperspektivet Eksempel 2 Realiseringsfasen Tema Hvordan bliver man lokal ildsjæl. Mål for Realiseringsfasen At eleverne får realiseret deres projekt overfor partner og får gode handlingskompetenceerfaringer. At eleverne lærer at bruge andres viden til at forbedre deres projekt. At eleverne reflekterer over deres projekt. At eleverne lærer om samarbejde både internt og eksternt. Materialebox Samarbejdsaftale med partner. Lektion 6 1. Konkretiser gruppens ide gennem Hvad nu hvis øvelse en anden gruppe er det reflekterende team for en gruppe. Taler om den første gruppes projekt med positive forventninger og starter hver sætning med Hvad nu hvis. Formålet er at udfordre gruppen og hvad de har tænkt på. a. Gruppen lytter kun og tager notater. b. Byt. 2. Grupperne går hver til sit og debattere hvilke ideer fra øvelsen, som de vil tage med i deres projekt. Lektion 7 3. Eleverne tager kontakt til deres lokale partnere og starter samarbejdet. 4. Eleverne planlægger realiseringen af deres projekt. Lektion Eleverne realiserer deres projekt for modtager. 23

24 Elevperspektivet Eksempel 2 Evalueringsfasen Tema Hvordan bliver man lokal ildsjæl. Mål for fasen At eleverne bliver i stand til at vurdere deres ide ud fra samfundsmæssige kriterier At eleverne opnår en refleksion over deres innovationsproces i forhold til et almengældende sigte. Materialebox De tre vurderingskrit erier & seks tænkehatte Lektion 7 Evaluering af processen og produktet. 1. Inddel eleverne i deres grupper. Lad dem diskutere deres projekt ud fra de 6 tænkehatte og vurderingskriterierne. 2. Ved at bruge værktøjet til slut skaber man mulighed for at lære af de fejl man begik undervejs og reflektere over de tre vurderingskriterier. Målet er at eleverne opnår en kritisk refleksion over deres innovation. 24

25 Elevperspektivet Eksempel 3 Forståelsesfasen Temaudvikling Metode: Eleverne ideudvikler først omkring at finde et tema. Det kan være et tema for en gruppe og som gruppen herefter tager udgangspunkt i når de undersøger en modtager. Herefter udvikler de ideer til modtager. Her er altså tale om to gange ideudvikling først på tema og dernæst på den konkrete ide efter besøg hos modtager. Forståelsesfasen skal spore elever ind på hvilke temaer som de synes er interessante. Forberedelse Som underviser skal man overveje, hvad målet er med forløbet. Er der temaer, som skal have relation til et fagligt forløb, skal man sætte rammerne for det. Forståelsesfasen er næsten den vigtigste fase, det er her at eleverne spores ind på de overordnede mål for forløbet. Materialebox Styrkekort om/butik/printbare -styrkekort/ Personkort iles/ /per sonkort.pdf Mål for forløbet. At eleverne får øje på hvilke værdier som er vigtige for dem. At eleverne får fokus på egne styrker. At eleverne leger sig frem til at tænke i temaer. Eleven skal aflevere Produkt det kan være af visuel eller skriftlig karakter Aflevering af ide/pitch. Evaluering af opgaven. Lektion 1 det vil være optimalt at have lektion 1 og 2 i umiddelbart forlængelse af hinanden. Fokus på elevernes egne styrker og værdier. 1. Træn fokus klappe øvelse Find egne styrker (spred styrkekortene ud på gulvet) Find 5 styrker, der hver især medvirker til, at du oplever forøget energi. Elever skal reflektere over: Brug lidt tid på at tænke over, hvorfor du valgte netop de fem styrker. Hvordan føles det i din krop, når du bruger de valgte styrker? Hvordan har du det som oftest, når du har brugt en eller flere af dine valgte styrker? De fem styrker som giver dig mest flow, energi og glæde, er dine topstyrker. 25

26 3. Se styrker i andre. To og to sammen. Fortæl hvilke styrkekort i hver især har taget i forrige øvelse og hvorfor. Find nu 2-3 styrkekort mere som du mener din makker udviser. Giv eksempler på, hvordan du ser din makkers styrker komme til udtryk. Derefter er det den andens tur til at fortælle om makkerens styrker. 4. Værdier i livet Hvilke værdier er vigtige for dig? To rundkredse med makker overfor. Inderkredsen starter med at fortælle makkeren Hvilke værdier er vigtige for dig. makker i yderkreds lytter indtil læreren siger byt. Den ene kreds tager et stort skridt til højre og får en ny makker gentag processen et par gange. 5. Klappeleg (egne lår, egne hænder, makker hænder) øv rytmen. Elever vælger et selv et tema. De skiftes til at sige en ting mens de holder klapperytmen. Laver de fejl siger de højt i kor Yes vi har lavet en fejl 6. Temaindgang Uddel Personkort Eleverne er sammen i makkerpar. De får et personkort hver og skal nu skiftevis bygge oven på hinandens ideer til temaer ud fra personerne på kortet. Hvis personen på kortet skulle udvikle en helt ny slags temaindgang til Bilka(eller fx egen skole), hvilke ideer ville han så få? 7. Opsamling og afrunding Elevernes skriver nu alle deres temaer op på en stor planche/flipover etc. (Videndeling). 26

27 Elevperspektivet Eksempel 3 Idefasen Temaudvikling Metode: Eleverne ideudvikler først omkring at finde et tema. Det kan være et tema for en gruppe og som gruppen herefter tager udgangspunkt i når de undersøger en modtager. Herefter udvikler de ideer til modtager. Her er altså tale om to gange ideudvikling først på tema og dernæst på den konkrete ide efter besøg hos modtager. Eleverne finder tema til undersøgelse af modtager. Herefter udvikler de ideer til modtager. Mål for fasen I dette forløb er alle temaer brugbare men eleverne skal vide at de skal ud og undersøge en modtager med det tema, som de finder. At eleverne finde et tema som de synes er interessant og vedkommende. At de finde frem til hvilken modtager de gerne vil undersøge ud fra tema. At eleverne er i stand til at sætte sig i modtageren sted og hverdag. At eleverne er i stand til at reflektere over de forskellige tilgange til innovation. Eleven skal aflevere Produkt det kan være af visuel eller skriftlig karakter Aflevering af ide/pitch. Evaluering af opgaven. Lektion 3 1. Opsamling fra forrige lektion hvilke temaer har der været i spil indtil videre. 2. Spørg ind til om eleverne er kommet på flere temaer. 3. Rammesæt hvad eleverne skal med deres tema. 4. Individuel øvelse temaideer. Skriv ideer på post its. En ide pr. Post-it. 5. Ideudvidelser vis billeder der kan give flere ideer til temaer på projekter et af gangen. 6. Eleverne skriver videre på post-its. 7. Sæt ideer op på fælles vidensvæg. 8. Gå rundt vælg en ide med hjertet. Materialebox Post-its Billeder til ideudvidelser på tema. Now-How- Wow skema. Projektplan Casestories 27

28 9. Alle elever har nu et tema synliggør temaerne for alle elever. Det kan ske gennem fx traditionel vis på tavle eller flipover, eller at bruge programmet Padlet en fælles opslagstavle for elever og lærere. 10. Find partner - Hvad nu hvis øvelse - Gruppens viden i spil. Sæt 3-4 elever sammen, der har et tema som ligner hinanden. Hvis de er en eller flere elever sammen om et tema, sættes de sammen med to til tre andre elever med lignende tema. Eleven/gruppen fortæller efter tur om deres tema. (hvad, hvorfor, hvordan) Resten af gruppen videreudvikler på tema og styrker. Idé-ejeren blander sig ikke i idéudviklingen, vedkommende er referent og lytter kun. Gruppearbejdet skal baseres på hvad nu hvis XX tænker i at bruge sit tema om bæredygtighed til at kigge på xx virksomheds kantine. osv. Til slut går eleven/gruppen tilbage til egen plads med forhåbentlig ideer til modtager og beslutter hvilke elementer fra øvelsen, som de vil inddrage i temaet. 11. Hver elev/gruppe har nu en ide til tema for en modtager. De skal nu vælge deres modtager udenfor skolen. Det kan være en forening, virksomhed, ungdomsuddannelse eller organisation som de gerne vil besøge for efterfølgende at udvikle en ide ud fra tema. 12. Eleverne skal herefter kontakte den valgte modtager og træffe aftale om besøg. Hjælp evt. eleverne med en liste over to-do ift. aftalen. Send evt også et brev fra skolen ud til modtager og beskriv hvad der forventes af deres involvering i projektet og hvad formålet med projektet. Lektion 4 Opbyggelse af faglig viden om om temaet, som eleverne vil undersøge virksomheden med. (bøger, film, internet etc.) Lektion 5 Besøg hos modtager gerne en hel dag, praktikforløb eller Brobygning (10.kl) Lektion Innovationsforståelser. Dette forløb er oplagt ift. at samarbejde med virksomheder og derfor er det nødvendigt at bevidstgøre eleverne om de forskellige innovationsforståelser. Brug forløbet : Refleksiv innovation Casestories side 14. Ideudviklingsproces efter besøg. Eleverne er i deres grupper 15. De skriver nu alle deres ideer på fælles planche i forhold til, hvilke ideer de fik fra besøg hos modtager. 28

29 16. Ideudvælgelse: Gruppen gennemgår nu alle ideerne med Now-How-Wow modellen. Gruppen vælger nu den bedste ide. Læreren rammesætter tidsramme for eleverne projekter. Eleverne udarbejder en projektplan hvem gør hvad hvornår. Arbejdsspørgsmål: Hvorfor :(hvorfor er vi her, hvorfor laver vi dette projekt, Hvorfor skal jeg lære det her, Hvorfor er målet vigtigt (mig, skolen, verden) Hvad: (Hvad handler det om, Hvad sker der, Hvad vil vi skabe sammen, Hvad er vores fælles vision, Hvad har vi brug for, Hvad vil du tage med til dit næste projekt.) Hvordan: (Hvordan vil vi nå vores mål, Hvordan ser processen ud, Hvordan kan vi komme videre) Hvem: (Hvem er målgruppen, hvem er i gruppen, hvilke kompetencer har vi, Hvem er vores partnere?) Hvor: (Hvor skal det finde sted, Hvor lang tid skal det tage, Hvor står vi lige nu i processen) 29

30 Elevperspektivet Eksempel 3 Realiseringsfasen Temaudvikling Metode: Eleverne ideudvikler først omkring at finde et tema. Det kan være et tema for en gruppe og som gruppen herefter tager udgangspunkt i når de undersøger en modtager. Herefter udvikler de ideer til modtager. Her er altså tale om to gange ideudvikling først på tema og dernæst på den konkrete ide efter besøg hos modtager. Eleverne finder tema til undersøgelse af modtager. Herefter udvikler de ideer til modtager. Materialebox Se Pelle Projektleder film om Pitch Mål for fasen At eleverne oplever at omsætte deres ideer til en pitch At eleverne formår at sætte den valgte innovationsforståelse i relation til en kritisk tilgang til den udviklede ide. At eleverne er i stand til at samarbejde med hinanden og modtager. Eleven skal aflevere Produkt det kan være af visuel eller skriftlig karakter Aflevering af ide/pitch. Evaluering af opgaven. Lektion 7 Eleverne skal øve deres pitch til modtager Elevens aflevering/pitch skal indeholde: Begrundelse for valg af ide Evt. sammenhæng med uddannelsesønske, hvis opgaven handler om Brobygning og uddannelsesvejledning. Brug af netværk Eksterne tilkendegivelser af ideens forbedring, nytænkning og relevans. Ideens indhold, form og potentiale. Gruppens samarbejde internt Gruppens samarbejde med modtager. Modtager inviteres til f.eks. en messe, hvor eleverne dels viser deres konkrete produkt og fremviser deres pitch. 30

31 Elevperspektivet Eksempel 3 Evalueringsfasen Temaudvikling Metode: Eleverne ideudvikler først omkring at finde et tema. Det kan være et tema for en gruppe og som gruppen herefter tager udgangspunkt i når de undersøger en modtager. Herefter udvikler de ideer til modtager. Her er altså tale om to gange ideudvikling først på tema og dernæst på den konkrete ide efter besøg hos modtager. Eleverne finder tema til undersøgelse af modtager. Herefter udvikler de ideer til modtager. Materialebox Tusch A3 papir Partnerevalueri ngskema. Mål for fasen At eleverne gennemgår hele processen i gruppen og reflekterer over egen og gruppens samarbejde. At eleverne reflekterer over samarbejdet med partneren At eleverne formulerer gode råd til fremtidige projekter med eksterne partnere. Lektion 8 Eleverne er i deres grupper. 1. Eleverne laver en grafisk gennemgang af hele projektet. Se eksempel her Det er vigtigt at alle elever i gruppen er med til dette og afslutningen kan evt. være at gruppen fremlægger for resten af klassen. Organisering: 4 personer sammen. De må bruge A3 (eller større ark ) og tusch eller lego til at visualisere hvad de har oplevet i dag. Kan efterfølgende hænges op i rummet afhængig af tid. Er det projektarbejde over en uge, kan man lave et ark pr. Dag som hænger i klassen. Formål: Generel opsamling på indhold, værktøjer, beslutninger, erkendelser 2. Eleverne evaluerer nu samarbejdet brug Partnerevaluering i Materialeboxen. 31

32 Samfundsperspektivet - Partnerskab gennem skole/partnerinitiativ Generelt a. Opbygning af partnerskabet Når man vælger Samfundsperspektivet, er det partneren, som stiller eleverne en opgave, som man ønsker nye ideer og løsninger på. Kontakten mellem skolen og lokalsamfundet kan gå begge veje. Det kan både være at en virksomhed, forening eller borgere henvender sig til efterskolen eller at det er efterskolen, der søger partnerskaber i lokalsamfundet, som vil stille opgaver til eleverne. b. Partnerskabet set fra parternes side. Hvad kan partneren gøre Når man som partner vil indgå i et samarbejde med elever, hvor eleverne skal løse en konkret opgave for partner, skal man gøre sig følgende overvejelser: Hvordan kan eleverne opnå den tilstrækkelige viden om og forståelse for den opgave de skal udvikle ideer til? Hvordan kan man som opgavestiller gøre opgaven så konkret som muligt uden at styre resultatet? Hvordan kan man som opgavestiller støtte eleverne i, at de opnår en succes med opgaven? Lærerens opgave: Finde partner og aftale rammevilkår og opgaven til eleverne. Udarbejde skema en samarbejdsaftale mellem elever og partner De skal hjælpe eleverne med at forstå opgaven og gøre den interessant og vedkommende. Undervise ud fra FIRE modellen Samfundsperspektivet Forståelsesfasen Lærerne skaber forståelse for partnerskabet gennem undersøgelser i og af partnerskabets virkelighed og vilkår. - styrker elevernes forståelse for partnerskabet - udfordrer elevernes viden om partnerskabets virkelighed. Idefasen Eleverne udvikler ideer til den opgave partneren har stillet. Partnerskabet kan deltage i dele af ideudviklingsprocessen. Evt. yderligere research foretages. Realiseringsfasen Eleverne afleverer løsninger til partneren via pitch, events mv. Evalueringsfasen Partnerskabet formaliseres med fremtidige aftaler og gensidige forventninger. 32

Højer Efterskole Projektplan

Højer Efterskole Projektplan Højer Efterskole Projektplan Tema: Mellem ensom og fælles. Vi har valgt denne overskrift som ramme for vores projekt, fordi vi så ofte i både efterskoleverdenen og som samfund bruger begrebet fællesskab

Læs mere

Vejledning. Partnerskaber mellem efterskoler og lokale aktører

Vejledning. Partnerskaber mellem efterskoler og lokale aktører Vejledning Partnerskaber mellem efterskoler og lokale aktører Indhold Vejledning 4 1. Elevperspektivet - Partnerskab gennem elevinitiativ 6 Definition af partnerskabsperspektivet 6 Partnerskabsopbygning

Læs mere

Ordblinde og entreprenørskab

Ordblinde og entreprenørskab Ordblinde og entreprenørskab Gylling Efterskoler d. 20.4.2107 Karin Skjøth Proceskonsulent Innovation & Partnerskaber mellem skoler og lokale aktører Kontakt: 61750740 / kskjoeth@gmail.com / www.karinskjøth.dk

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

IVÆRKSÆTTERMESSEN KØGE KOMMUNE

IVÆRKSÆTTERMESSEN KØGE KOMMUNE IVÆRKSÆTTERMESSEN KØGE KOMMUNE FORMÅL MED DAGEN Få forståelse for innovationsbegrebet i undervisningen Kompetencer og fagfaglige mål Fire-modellen Case vi skal prøve det selv! Vigtigst: At I som team omkring

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Årsplan til samfundsfag sporfag 15/16 Demokratisk iværksætteri.

Årsplan til samfundsfag sporfag 15/16 Demokratisk iværksætteri. Årsplan til samfundsfag sporfag 15/16 Demokratisk iværksætteri. Deltagelse i et: 9.kl Samfundsfag er en af tre linjer, som elever i 9.kl. kan vælge på Glamsdalens Idrætsefterskole. Tema: Frivillighed Tid

Læs mere

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2 Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse

Læs mere

Demokratiske Iværksættere Indhold

Demokratiske Iværksættere Indhold Demokratiske Iværksættere Indhold 1. Demokratisk handling, der giver forvandling 2. Begrundelser for projekter 2.1. Efterskoleforeningens formål 2.2. Projektets formål 3. Om projektet 3.1. Projektet tilbyder

Læs mere

LISE - Camp Fase 1 LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus.

LISE - Camp Fase 1 LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus. LISE - Camp Fase 1 LISE Læring Innovation Science Esbjerg Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus. 1 Dag 1 fem lektioner Materialer: PostIt, stimulikort,

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG)

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG) KONCEPTUDVIKLING 1. Kategorisering af ideer (clustering)... 2 2. Idéudvælgelse vha dotvoting... 2 3. Vægtet konceptudvælgelse... 4 4. Brugerrejse... 5 5. Innovation Matrix... 6 Find flere metoder til innovation:

Læs mere

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3 Forstå dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 3 Læringsmål At deltagerne reflekterer over og videndeler omkring afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Demokratisk Iværksætter Tid/dato Indhold Organisering Sælg Hjørring til medarbejderne i de udflyttede statslige arbejdspladser

Demokratisk Iværksætter Tid/dato Indhold Organisering Sælg Hjørring til medarbejderne i de udflyttede statslige arbejdspladser Halvorsminde Efterskole Undervisningsforløb Halvorsminde Efterskole er en 113 årig gammel almen efterskole, der i dag har samlet gamle traditioner op og sammen med nye visioner tilbyder skolen 4 profilfag

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer Lukke-øvelser til dine processer En e-bog om at afslutte og samle op på processer I denne e-bog får du tre øvelser, du kan bruge, når du skal afslutte en proces. Øvelserne har til formål at opsamle idéer

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer) Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Formgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4

Formgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4 Formgiv dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 4 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i formgiv fasen At deltagerne fortsætter deres planlægning af

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser 1 Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser Hvert modul begynder med et check in og afsluttes med et check ud Nedenfor findes forslag til introduktion og velkomst af deltagere ved EVARS. Når modulerne

Læs mere

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator. Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Til de regionale mesterskaber gives der point for: 1. 3 siders konceptbeskrivelse min. dommerinterview min. pitch

Til de regionale mesterskaber gives der point for: 1. 3 siders konceptbeskrivelse min. dommerinterview min. pitch Bedømmelseskriterier til de regionale mesterskaber De regionale mesterskaber for studerende på korte og mellemlange videregående uddannelser sætter fokus på de studerendes evne til at handle på en forretningsidé

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

LISE - Camp Fase2 LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus.

LISE - Camp Fase2 LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus. LISE - Camp Fase2 LISE Læring Innovation Science Esbjerg Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus. 1 Dag 2 fem lektioner Materialer: Post - It, LISE Øvelser

Læs mere

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2014 SÅDAN DELTAGER DU I IDÉKONKURRENCEN OG DA VINCI UNGDOMSUDDANNELSERNE DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende, danske og udenlandske,

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Forståelsesfase. Ideudviklingsfasen. Fortæl en god historie. Forståelsesfasen kan lede frem til større empati, indsigt og nysgerrighed. Uge 2.

Forståelsesfase. Ideudviklingsfasen. Fortæl en god historie. Forståelsesfasen kan lede frem til større empati, indsigt og nysgerrighed. Uge 2. Forløb til indskoling: Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Læringsmål: Fortæl en god historie 2-4 lektioner Forståelsesfase Læse børnelitteratur, billedbøger for klassen. Forstå modtagers behov/problem: Litteratursamtaler

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills Trivsel og Bevægelse i Skolen Idrætsundervisning Skills Læringsmål Skills Begrebsboks Eleverne kan selv udforme og beskrive eget træningsforløb. Eleverne kan være medbestemmende på opøvelse af en specifik

Læs mere

Det gode og effektive møde Malene Rix Forhandling og Facilitering www.malenerix.dk Program Viden om møder - forskningsresultater og erfaringer Mødeforberedelse - drejebogen som redskab Formål med møder

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Workshop om Innovation og Entrepenørskab

Workshop om Innovation og Entrepenørskab Rom og cola er en innovation; To kendte ting kombineres og skaber noget nyt Workshop om Innovation og Entrepenørskab v/ Per Bak Christensen og Torben 1 Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder

Læs mere

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops. FASE 4: IDÉ I skal nu bruge jeres viden fra opdagelsesrejsen og tematiseringen som brændstof til at få nye ideer, der giver jer svaret på jeres innovationsspørgsmål. I de foregående faser fik I med stor

Læs mere

De fem understøttende Innovationskompetencer

De fem understøttende Innovationskompetencer Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Bootcamp: Udvikle og udvælge de bedste idéer.

Bootcamp: Udvikle og udvælge de bedste idéer. Bootcamp: Udvikle og udvælge de bedste idéer. v/ Paul Natorp og David Storkholm, KaosPiloterne 2011 Hvad er innovation? Innovation er processen, der frembringer nye idéer og gør dem værdiskabende for samfundet.

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Projektlederuddannelse

Projektlederuddannelse Projektlederuddannelse Ryslinge Efterskole Fra Viden til Handling Telefon: 6267 1020 www.ryslinge-efterskole.dk Det er sjovt at være projektmager - og få HELT frie tøjler Til handling På Ryslinge Efterskole

Læs mere

Introduktionskursus i innovation Iværksættermessen 2016

Introduktionskursus i innovation Iværksættermessen 2016 Introduktionskursus i innovation Iværksættermessen 2016 Bo Ditlev Pedersen, PD, Cand.pæd.pæd. Pædagogisk konsulent på CFU Sjælland samt underviser på læreruddannelsen/ucsj Dagens program Klokken Undervisningsaktivitet

Læs mere

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår. FASE 1: FOKUS Når innovationsforløbet er forankret, er I klar til at gå i gang. Det første vigtige skridt er at beslutte, hvad I konkret vil arbejde med i innovationsforløbet. I fokuseringen undersøger

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

KREATIV IDÉ- & KONCEPTUDVIKLING

KREATIV IDÉ- & KONCEPTUDVIKLING KREATIV IDÉ- & KONCEPTUDVIKLING AGENDA Divergent vs. Konvergent tænkning Idéudvikling Kickstart kreativiteten Kreative metoder til idé- & konceptudvikling Konceptudvikling DIVERGENT VS. KONVERGENT Divergent

Læs mere