PARTNERSKABS-FIRE-MODELLEN

Transkript

1 PARTNERSKABS-FIRE-MODELLEN Vejen til samarbejde med lokale aktører Karin Skjøth

2 Forord Entreprenørskab og innovation har fundet vej til undervisningen lige fra grundskole til universitet og der er i Danmark en forståelse af, at fremtidens råstof er de kreative hjerner. Derfor satses der stort på innovations- og entreprenørskabsundervisning på alle niveauer i uddannelsessystemet. Danske skoleelever skal udvikle deres innovative og kreative evner, de skal blive iværksættere og dermed bidrage til opstart og udvikling af såvel nye som eksisterende virksomheder. Der findes efterhånden rigtig mange bøger med forskellige værktøjer og innovationsmodeller til ideudvikling. Denne bog har imidlertid en ambition om at være mere end værktøjer og metoder det er en arbejdsbog om, hvordan entreprenørskabsundervisningen kan organiseres på baggrund af først at definere sit innovationsmindset. Derfor præsenterer bogen også en teori og metode til, hvordan innovation og entreprenørskab kan forenes med almen dannelse. Ambitionen er at fremme elevernes refleksion over det innoverede produkt samt udvikle elevernes evner til at reflektere og argumentere for hvilken samfundsmæssig og almen forbedring af deres ide bidrager til. Endelig er målet at eleverne oplever et reelt samarbejde med en modtager udenfor skolen. Derfor er bogen bygget op om undervisningsforløb, som er udviklet og afprøvet mellem skoler og lokale aktører. Undervisningsforløbene er ment som inspiration til forskellige forløb, der er konkrete lektionsplaner og forslag til indhold i de forskellige faser. Når elever og skoler indgår samarbejde med partnere udenfor skolen bidrager undervisningen til to formål. Det ene er elevernes læring, det andet er skolen samarbejde med lokalsamfundet. Begge formål er indbyrdes forbundet og har stor betydning for hinanden. En skole er afhængig af opbakningen lokalt og et godt samarbejde med virksomheder, organisationer og foreninger giver mulighed for gensidig udvikling af både institutionen og af lokalsamfundet generelt. Elever er muligvis kommende medarbejdere i lokale virksomheder, foreninger og organisationer og de kan som samarbejdspartnere til gengæld bidrage til at undervisningen i skolen bliver mere virkelighedsnær og relevant. Derfor præsenterer bogen også 3 forskellige samarbejdsmodeller til, hvordan elever kan udvikle ideer til en modtager eller en partner. Bogen er bygget op ud fra hvilken samarbejdsmodel, man ønsker at anvende som underviser. Disse samarbejdsmodeller henviser forfatterne til i Innovative Studerende (Lilian Rohde og Jens Boelsmand 2016) Sidst men ikke mindst indeholder hver samarbejdsmodel fire faser, som henviser til FIREmodellen i Innovative Elever ( Lilian Rohde og Anja Lea Olsen 2014) Rigtig god arbejdslyst. Karin Skjøth Dec

3 Indholdsfortegnelse Forord 2 Partnerskabs-FIRE modellen 4 En teori 5 To læringsniveauer 7 Tre partnerskabsperspektiver 9 Fire faser i en innovationsmodel 10 Elevperspektivet 12 Eksempel 1 14 Eksempel 2 20 Eksempel 3 23 Samfundsperspektivet 32 Eksempel 1 33 Eksempel 2 38 Makkerskabsperspektivet 41 Eksempel 1 42 Materialeboxen 48 Partnerskabsopbygning -ideer 49 Partnerskabsevaluering elev 50 Værktøjer Den markedsorienterede innovation 51 Netværksanalyse 52 Netværkskort elevudgave 53 Refleksiv innovation casestories 54 Tre vurderingskriterier 56 Projektplan 58 Idevalgsbeskrivelse 59 Besøgsformular 60 Now-How-Wow 61 Kildehenvisninger 62 3

4 Partnerskabs-FIRE- modellen EN En nyere forskning har udviklet begrebet refleksiv innovation, som både bidrager til at blive bevidst om hvilket innovationsmindset, der ligger til grund for ens innovationsundervisning og præsenterer, hvordan elever kan reflektere over innovationens potentiale. På den måde kan almen dannelse og innovation undgå at blive hinandens modsætninger. TO Der er to formål for partnerskaber mellem skoler og en lokal aktør: 1. Et er elevernes læring 2. Skolens samarbejde med lokalsamfundet. TRE Der er tre tilgange til undervisningen, afhængigt af hvilken pædagogisk tilgang man vælger i undervisningen i innovation. 1. Elevperspektivet partnerskab gennem elevinitiativ. 2. Samfundsperspektivet partnerskab gennem skole/partner initiativ. 3. Makkerskabsperspektivet partnerskab gennem samskabelse. FIRE Der er fire faser i den undervisningsmodel, som danner et didaktisk grundlag for innovationsundervisning og partnerskaber: 1. Forståelsesfasen, 2. Idefasen, 3. Realiseringsfasen 4. Evalueringsfasen. 4

5 En teori: Refleksiv innovation Forenklede Fælles Mål formulerer følgende omkring innovation og entreprenørskab, som et tværgående tema i skolens obligatoriske fag: I innovation og entreprenørskab skal eleverne tilegne sig viden om innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør dem i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre. Den danske grundskole er en dannelsesinstitution og har til formål at danne og uddanne samfundskritiske borgere. Derfor må innovations- og entreprenørskabsundervisningen indeholde refleksionsværktøjer, der fremmer elevernes evner til at vurdere den etiske og samfundsrelevante værdi af deres innovative ideer. Det præsenterer denne bog forskellige metoder til. Den klassiske metode i megen entreprenørskabsundervisning tager sit udgangspunkt i at læreren eller skolen tager kontakt til lokale virksomheder, der stiller eleverne opgaven, de gerne vil have nye og innovative løsninger på. Entreprenørskabsundervisningen i skolen bliver derefter et spørgsmål om, at eleverne føres igennem en idegenereringsproces med forskellige værktøjer og innovationsmodeller, som leder eleverne til at stå med en ny og innovativ løsning på den stillede opgave. Som afslutning på processen afleverer eleverne deres ide til virksomheden, som vurderer elevens produkt ud fra en salgsmæssig værdi. Nyere innovationsforskning placerer innovation og almendannelse som hinandens forbundne og ikke som hinandens modsætninger. Det er en mere kritisk og alment orienteret tilgang til innovationsundervisningen og som definerer innovation som En nytænkende forbedring af noget i verden. Pointen er, at der kan opstå et misforhold mellem en markedsøkonomisk værdiforøgelse og hvorvidt denne værdiforøgelse er en forbedring alment set. Derfor er der for det første brug for at underviserne afklarer hvilken innovationsforståelse, som deres undervisning tager afsæt i. Der er tre innovationsforståelser: Den Markedsorienterede, hvor målet er markedsværdi Den Vidensorienterede, hvor målet er ny viden Den Almen orienterede, hvor målet almen etisk forbedring (kilde: Paulsen & Ziethen) Denne opdeling i innovationsforståelser bidrager til en bevidsthed om hvilket innovationsmindset, der danner baggrund for de didaktiske valg i entreprenørskabsundervisningen som underviser. Eleverne bør ligeledes opnå en forståelse for hvilken innovationsforståelse de arbejder ud fra og samtidig er der brug for at sikre elevernes samfundskritiske refleksion over innovationens almene forbedring uanset hvilken innovationsforståelse man vælger. 5

6 Det kan ske gennem refleksive spørgsmål og her er der tre kriterier: Nytænkningskriteriet For hvem er det nyt? Hvorfor kræves nytænkning? Forbedringskriteriet Hvem har brug for forbedring individuelt eller alment? Relevanskriteriet Hvad er ønskværdigt og dermed relevant at nytænke og hvorfor? En refleksion over disse kriterier kan bidrage til en almendannende dimension i alle tre innovationsforståelser, idet elever må forholde sig til, hvad verden har brug for og hvad der gavner almenvellet. Det er her, at eleverne må trække på deres faglige viden og søge viden i fagene, for det kræver selvsagt viden at forholde sig til de tre kriterier og svare på ovenstående spørgsmål. Markedsorienteret Vidensorienteret Alment orienteret Nytænkningskriteriet Forbedringskriteriet Relevanskriteriet Refleksiv innovation 6

7 TO niveauer for samarbejde. Når undervisningen tilrettelægges så elever skal indgå samarbejde med en modtager udenfor skolen, er der to niveauer i dette samarbejde. Som tidligere nævnt er det ene niveau elevernes læring, og det andet niveau er det strategiske eller organisatoriske som foregår mellem samarbejdspartneren og skolen som institution. Elevernes læring Målet med at samarbejde med en modtager uden for skolen er, at eleverne oplever at undervisningen får et mere realistisk og relevant indhold. Når elever udvikler ideer og skaber værdi for en modtager i lokalsamfundet, oplever eleverne, at deres ideer kan bruges af en samarbejdspartner og så opstår der både en aktualitet og læring, som ikke kan opnås på anden vis. Erfaringer viser også, at eleverne bliver meget motiverede og engagerede i deres projekter. Det er den generelle oplevelse, at eleverne er meget stolte og tilfredse med det, de har sat i gang. Når elever formår at realisere deres ideer til konkrete handlinger giver det tro på egen formåen, handlekompetencer og ikke mindst samarbejdskompetencer. Der er nemlig brug for at eleven sætter sig i modtagerens sted, det vil sige både fagligt og personligt for at kunne udvikle ideer. Det udvikler elevernes empati og medmenneskelige følelser og udfordrer naturligvis også elevernes kulturelle forståelse og kreativitet. Det er kompetencer som efterspørges for fremtidens demokratiske medborgere i 21 st century skills, og vi ved også, at det er områder som Pisa vil fokusere på i fremtiden. Der er kort sagt god grund til at etablere et samarbejde mellem elever og lokale aktører. Skole - samfund De gode resultater gælder også når det drejer sig om at indgå samarbejde mellem skole og lokalsamfund på et mere strategisk niveau. Lokalsamfund kan profitere af elevernes projekter på flere måder. Elevernes ideer kan være med til at åbne op for nye tanker og muligheder, som virksomheder, foreninger og organisationer ikke selv har tænkt på. Samtidig kan lokalsamfundet vise, at området er attraktivt at bo og arbejde i, for her kan man realisere sine drømme og blive en del af et fællesskab. Det kan åbne for erhvervsvejledning i Limosineudgave og ikke mindst skabe netværk mellem skole og lokalsamfund. Det handler nemlig rigtig meget om, hvordan skolen griber de samarbejdsmuligheder, som elevernes projekter baner vejen for. Et mere strategisk samarbejde kan være en god ide at formulere på en gensidig aftale, eller blot informere om, hvad der forventes af partneren. Underviseren skal dog først vælge sit partnerskabsperspektiv se nedenfor og dernæst være klar over, hvad der kræves af lærerrollen. Hvad kræver det af underviserne: Lærerrollen bliver en facilitatorrolle, hvor elevernes projekter struktureres og styres gennem de innovative processer. Som lærer træder man frem på processen men tilbage på indholdet. Dermed er det ikke sagt, at indholdet er ligegyldigt, det er nemlig i Forståelsesfasen at underviseren skaber rammerne for hvad eleverne skal arbejde med. Der skal være rum til kreativitet, energi, fordybelse, et nørdeunivers hvor der er plads til afprøvninger, gentagelser og ikke mindst fejl. Det er en fase som skal tillægges meget stor 7

8 værdi og som kan være med til at afgøre kvaliteten, indhold og retning for elevernes projekter, især hvis man vælger Elevperspektivet. Husk som underviser at det ikke kun er de gode projekter som fremhæves, det skaber en præstationskultur og ikke det trygge rum til fejltagelser. At lave fejl og forsøge igen er en essentiel del af innovationsundervisningen, så prøv at fremhæve et projekt, som er slået fejl og fokuser på hvad eleverne kunne lære af det. Derfor bør man som underviser have det grundlæggende kendskab til principperne i Den kreative platform, samt hvilken innovationsforståelse, der tages afsæt i. Det kan du læse mere om i de følgende kapitler. 8

9 TRE partnerskabsperspektiver Nedenfor kan du finde eksempler på undervisningsforløb under hvert af de tre partnerskabsperspektiver som er bygget op efter FIRE modellen. Undervisningsforløb, hvor elever samarbejde med partnere udenfor skolen, ses oftere. Erfaringer viser, at når elever udvikler ideer og skaber værdi for en modtager i lokalsamfundet, opnås rigtig gode resultater. Når elever oplever, at deres ideer kan bruges af en samarbejdspartner, opstår der både en aktualitet og læring, som ikke kan opnås på anden vis. Samtidig viser erfaringerne, at eleverne bliver meget motiverede og engagerede i deres projekter. Det er den generelle oplevelse, at eleverne er meget stolte og tilfredse med det, de har sat i gang. De gode resultater gælder, både når det drejer sig om elevernes opnåede læring og når det drejer sig om at indgå samarbejde mellem skole og lokalsamfund. Lokalsamfund kan profitere af elevernes projekter på flere måder. Dels kan elevernes ideer være med til at åbne op for nye tanker og muligheder, dels kan lokalsamfundet vise, at området er attraktivt at bo i, for her kan man realisere sine drømme og blive en del af et fællesskab. Det handler nemlig rigtig meget om, hvordan skolen griber de samarbejdsmuligheder, som elevernes projekter baner vejen for. Det kan nemlig gøres på forskellig vis afhængigt af, hvilket resultat man ønsker i forhold til et videre samarbejde med en lokal partner. Der er TRE veje til partnerskaber. 1. Elevperspektivet partnerskab gennem elevinitiativ. 2. Samfundsperspektivet partnerskab gennem skole/partner initiativ. 3. Makkerskabsperspektivet partnerskab gennem samskabelse. Når man skal vælge et partnerskabsperspektiv, skal man også vælge en didaktik, som underbygger det partnerskabsperspektiv, som man har valgt. Det kommer der eksempler på her i bogen. 9

10 FIRE faser til innovation FIRE-modellen er en didaktisk model til undervisning i innovation. Den er udviklet af Anja Lea Olsen og Lilian Rohde i bogen Innovative Elever. Den tager sit udgangspunkt i design thinking, som kort kan beskrives som en metode til at nyskabe på gennem processer og efterligner den måde som designere arbejder på. De grundlæggende forståelser bag modellen og metoderne bygger på erfaringsbaseret læring og at viden og færdigheder skabes gennem handling kombineret med refleksion, at den enkelte konstruerer sin viden og færdigheder selv med hjælp fra omgivelserne. Omgivelserne er både andre elever, undervisere og partnerne. FIRE-modellen kan betragtes som en opskrift, hvor den gode lærer ligesom den gode kok benytter sig af grundopskrifter, der tilpasses til personlige versioner efterhånden. I bogen kan du finde konkrete øvelser og metoder til hver fase og kopiark til øvelserne. FIRE-modellen foreslår, at arbejdet tilrettelægges i 4 faser, som man kan huske på forbogstaverne i FIRE: F for forståelsesfasen, I for idefasen, R for realiseringsfasen og E for evalueringsfasen. Det er som udgangspunkt en progressiv model, men det kan være nødvendigt at gå tilbage til en fase, for eksempel hvis man i Idefasen får brug for at udvide elevernes viden og forståelse for eksempelvis et tema. Forståelsesfasen Idefasen Realiseringsfasen Evalueringsfasen Forståelsesfasen ligger til grund for de videre processer. Man kan ikke lave innovation uden indsigt og forståelse innovation kræver viden og forståelse om det felt, man skal ideudvikle til. Forståelsesfasen er opdelt i to delprocesser, som godt kan foregå sideløbende. Proces 1 er at forstå gennem tilegnelse af eksisterende viden. Der skal opbygges faglig viden omkring det problemfelt, der skal innoveres på. Faglig viden er nedlagt i faglige kategorier og begreber, og disse skal eleverne have mulighed for at tilegne sig Proces 2 er forståelse gennem undersøgelse i og af verden. Eleverne skal også forstå og opbygge viden gennem deres egne undersøgelser. Ligesom en forsker eller en detektiv, skal de afdække, hvad der gemmer sig i den ubearbejdede virkelighed ude i verden. Idefasen Fasen går ud på at udvikle og udvælge ideer til konkrete løsninger på problemet, der arbejdes med. Mange tror, at den form for kreativitet, hvor man skal sprudle over med ideer, 10

11 ikke kan kontrolleres, at det er noget der kommer til en udefra, at man skal være i en særlig stemning, som man ikke kan kontrollere selv, og måske endda at det kun kommer til særligt kreative personer. At det er en egenskab ved personen. Det er myter. Vi ved en del om, hvordan kreative processer fremmes, understøttes og struktureres. Og det at finde på ideer skal læres og trænes ligesom alt andet. Vi ved, at det ubevidste spiller en rolle, men kreativitet er også i høj grad en social proces, som kan underbygges gennem at skabe et socialt rum, hvor man tør udfolde sig. Også ideudviklingsfasen er opdelt i to delprocesser. Proces 1 handler om at få rigtig mange ideer, og meget gerne også de vilde og de skøre. Det kræver en særlig tænkning, som kaldes divergent tænkning. Den divergente tænkning er den, der søger nye og mange muligheder, bevæger sig ud af boksen og kombinerer ting på nye måder. Den anvender ofte viden i nye kombinationer eller stjæler principper fra et område til at løse et problem i et andet område. Som gruppeproces kan den beskrives som fokuseret kaos. Vi er ikke så vant til at anvende denne tænkning i undervisning, hvor det ofte drejer sig om at analysere, vurdere og finde det eller de rigtige svar. Det skal til for at lære faglige kategorier og begreber. Denne tænkning er derfor uvant for mange og især i skolesammenhæng. Den er så uvant, at nogle elever finder det decideret ubehageligt at skulle finde på skøre, skæve, mærkelige og utænkelige ideer. Proces 2 handler om ideudvælgelse. Her sætter den konvergente tænkning ind igen, fordi her skal ideerne sorteres, analyseres og vurderes. Det er nødvendigt at få skabt orden i kaos fra de mange ideer. Læreren skal passe på, at de sjove og skøre ideer, der faktisk kan føre til noget innovativt, ikke dør helt i denne fase. Det er også muligt, når man har udvalgt nogle ideer, så at åbne for den divergente tænkning igen og udvikle videre på de valgte ideer. Læreren skal overveje, hvornår divergent og hvornår konvergent tænkning er passende i processen. Realiseringsfasen Fasen går ud på at realisere ideerne til virkelige produkter eller procedurer. Et produkt kan være mange ting, men skal være noget håndfast og konkret, som kan gives til andre. En procedure kan være en begivenhed, eleverne sætter i værk, det kan være en ny rutine, som beskrives i en manual eller det kan være et koncept, som vises gennem en film. Altså også noget konkret. Der arbejdes ofte med ideer i undervisningssammenhæng, og der laves også projekter. Men det er sjældnere, at der er fokus på at skabe reel værdi for nogle andre uden for skolen, og at vi ikke bare lader som om, men faktisk gør noget i forhold til andre. Eleverne bliver handlende. Som med de andre faser er realiseringsfasen opdelt i to processer. Proces 1 er at producere prototyper, altså konkrete udformninger af de løsninger, eleverne har fundet på. Der skal laves prototyper, fordi de kan videregives til andre og bruges af andre, men der skal også laves prototyper, fordi det er en måde, at konkretisere tænkningen på. Når man har en prototype på en løsning, kan man undersøge den, videreudvikle og reorganisere ideen, den bygger på. Alle kan se prototypen, den kan 11

12 vendes og drejes, den kan diskuteres og forbedres, og alle kan bidrage. Det er sådan designfirmaer arbejder i virkeligheden. Eleverne bygger ikke kun for at bygge, men i langt højere grad for at tænke. De kan også få støtte til verbale forklaringer, brug af faglige termer og faglige forståelser ved at støtte sig til den konkrete prototype. Proces 2 er præsentation og aflevering af prototypen til modtageren. Læreren kan beslutte, at det kan ske i flere omgange, og at modtageren kan give feedback/feedforward inden eleverne laver den endelige prototype til aflevering. Den endelige aflevering af en prototype, der kan anvendes, er dog vigtig. Eleverne skal herigennem have succesoplevelser med at gøre en forskel i verden ved at tilføre værdi til andre. Eleverne skal også øve sig i at indhente feedback fra modtageren og i det hele taget i samspillet med en modtager uden for skolen. Evalueringsfasen Den kan nemt blive glemt, fordi alle tænker, at processen er færdig, når løsningerne er afleveret til modtageren. Man kan også sige, at produktet er evalueret, fordi eleverne har fået feedback fra modtageren, da de afleverede. Men eleverne er i gang med at lære, med at få ny viden og færdigheder, og den proces, læreprocessen, kræver refleksion og organisering af forståelse. Det er det, evalueringsfasen handler om. Den evaluering af produktet, der foregik gennem feedback ved afleveringen skal samles op i denne afsluttende fase i forløbet. Derudover skal hele processen og læringen evalueres. Læreren skal undersøge, hvilken effekt forløbet har haft på elevernes læring og sørge for at følge op på de punkter, hvor læringen ikke har været så god som forventet. Eleverne skal selv få indsigter i deres egen læring. Evalueringen foregår gennem to processer. Proces 1 handler om personlig refleksion. Det er en indadvendt fase med hjælp fra læreren, hvor eleverne får ordnet oplevelser og forståelser i faglige kategorier, som også er tilføjet den nye viden. Det drejer sig også om, hvad eleverne nu ved og kan om innovation og entreprenørskab, som de ikke kunne før på samme måde. Man kan sammenligne det med at få ryddet op i sin indre kommode. Proces 2 handler om at erfaringsudveksle med andre. Ved at gøre det, får eleverne konsolideret deres nye viden og forståelser. Det kræver dybdegående forståelser af et stof, hvis man skal kunne videreformidle det til andre, og derfor skubber en erfaringsudveksling til elevernes selvstændige mestring af stoffet. 12

13 Elevperspektivet - Partnerskab gennem elevinitiativ Generelt a. Definition af partnerskabsperspektivet Når man vælger elevperspektivet, betyder det at der ikke vælges en fast samarbejdspartner i lokalområdet fra start. Det er lærerne som planlægger undervisningen og processen, f.eks. ud fra et valgt tema, men uden specifikt mål for et partnerskab. b. Partnerskabsopbygning Hvad kan partneren gøre: Virksomheder, foreninger og organisationer mv i lokalområdet kan her stille sig til rådighed som en vidensbank, ressourceperson og inspirator, når eleverne henvender sig. I første omgang skal eleverne forstå det felt, som de skal ideudvikle til. Derfor har de brug for at vide noget om den aktør, som de vil ideudvikle til. Forståelsesfasen skal også gøre eleverne interesserede i det faglige område og de skal forstå, at deres ideer kan være nyttige og brugbare. Det kan et partnerskab bidrage med ved at stille sig til rådighed for eleverne. Herefter er eleverne klar til at udvikle ideer til partnerskabet. Lærerens rolle Definere rammerne for elevernes projekter Skabe muligheder for at eleverne bruger skolens netværk Sørge for at elever møder lokale ildsjæle Underbygge elevernes forståelse for lokalområdets muligheder og begrænsninger. Undervise ud fra FIRE modellen Elevperspektivet Forståelsesfasen Efterskolen bringer bl.a. eleverne i kontakt med lokale ildsjæle: - danner begyndende netværk - skaber forståelse ildsjæle og skaberværk. Idefasen Eleverne udvikler selv ideer til egne projekter med en lokal partner som social innovation. Eleverne tager selv kontakt til partner og fremlægger deres ideer for partneren. Realiseringsfasen Eleverne afholder projektet/eventet for/med partnerskabet som modtager. Evalueringsfasen På baggrund af elevernes projekter kan efterskolen tage mere formel kontakt til partnerskabet eller modsat. Fremtidigt partnerskab kan derefter konceptualiseres. 13

14 Elevperspektivet Eksempel 1 Forståelsesfasen Tema Hvordan kan man opstarte et initiativ i lokalområdet, som kan være med til at styrke fællesskabet blandt unge? Mål for Forståelsesfasen At eleverne opnår en forståelse for hvad der skaber fællesskaber, hvem er de lokale aktører, hvordan kan de inddrages, hvordan ser lokalsamfundet ud. Formål Overordnede målsætninger: Styrke en demokratisk dannelse hos elever (og lokale aktører) Tilføre eleverne demokratiske handlekompetencer Skabe et samarbejde mellem XX efterskole og lokalsamfundet Materialeboxen: Post-its Billeder om/af magt DR dokumentar Ensomhed : om-dr/nyheder/drvil-brydetavsheden-omensomhed Foreningskendskab se fx. DGI At opleve at et engagement i lokalsamfundet giver mulighed for deltagelse i et fællesskab. Øvrige målsætninger Udvikle/gennemføre og evaluere og dele undervisningsmateriale til gavn for efterfølgende forløb på skolen eller på andre efterskoler. Give elever/aktører lejlighed til at formulere/forstå/debattere BETYDING, IMPLIKATIONER, INDHOLD i relation til fænomenerne DEMOKRATI og FÆLLESSKAB. At udvikle elevernes innovative kompetencer omkring projekter forankret i lokalsamfundets demokratiske aktører og gennemføre disse projekter i et samarbejde med disse. At opleve en transferværdi mellem det pågældende projekt og lignende muligheder for demokratisk handling/netværk i egne lokalområder ud over resten af landet. At sætte fokus på mulige modsætninger/sammenhænge mellem begreberne ENSOMHED og FÆLLESSKAB hos den enkelte, i efterskolelivet og i (lokal)samfundet. Lektion 1: 1. Øvelse med billeder hvad er magt? 2. Magtfaktorer i verden brainstorm 3. 3 og 3 dykke ned i en tildelt magtfaktor. a. Kort fortælle om hvordan X er en magtfaktor. 4. Om hieraki - kommune/region/osv. 5. Dele elever ind i forhold til kommune el.regioner: 14

15 6. Find problemstillinger inden for emnet. 7. På infomedia finde en/flere artikler om jeres emne. Lektion 2 1. Foreninger hvad er det? 2. Hvilken betydning har foreninger for lokalsamfundet? 3. Brainstorm tavle snak 4. Regionale grupper finde foreninger. Ved storbyer finde relevante foreninger. 5. Hvilke nye ønsker har I til lokale foreninger? 6. Fremlægge i plenum Lektion 3 1. Fællesskab/ensomhed Hvad er fællesskaber individuel og fælles brainstorm 2. Hvor findes fællesskaber? 3. Summere op hvilke fællesskaber der er (geografi, søskende ) 4. Hvad betyder fællesskab for dig (skriv på post it) derefter (2 Rundkredse: læse op fra sedler) 5. Walk and talk: Hvad gør det godt for/går ud på? Hvad er en trussel for fællesskabet/emnet? (ud fra de sedler der hænger) 6. 2 og 2 komme med forslag til hvordan/hvilke foreninger kan forebygge ensomhed (blandt unge) Hvad kan jeres rolle være? 7. Fælles snak ud fra statistik. Lektion 4 1. Oplæg til opgave (fællesskab/ensomhed blandt unge i nærdemokratiet) 2. Lav opgaven: Opstarte et initiativ i lokalområdet, som kan styrke fællesskabet blandt unge. Inspiration 1. DR udsendelse om ensomhed. 2. Gåtur I lokalområdet Hvor kan man være ensom/fælles 15

16 Elevperspektivet Eksempel 1: Idefasen Tema: Hvordan kan man opstarte et initiativ i lokalområdet, som kan være med til at styrke fællesskabet blandt unge? Mål for Idefasen At eleverne er nysgerrige og oplever at være kreative At eleverne får udviklet ideer til projekter. At eleverne får en oplevelse af praktisk demokrati. Materialebox Ark med 10 spørgsmål til lokal demokrati. Post-its Flipover Lektion 5 (En hel dag gerne i anderledes lokaler) 1. Oplæg og opsamling fra forrige undervisningsmodul Hvad er lokal demokrati. a. Gruppedebat ud fra 10 spørgsmål på ark. Grupper (faste lavet af læreren) Organisering: 1 er stiller spørgsmålet. 2 er og 3 er svarer 4 er observerer og opsummerer. Der roteres efter hvert spørgsmål b. Plenum i fællesrummet og opsamling på spørgsmål. 2. Stående øvelse i grupperummet kropslig øvelse: Gå rundt og hils på hinanden med den stemning. Vær det i kroppen a. Hvordan ser man ud, når man er ensom. b. Hvordan ser man ud når man er en del af et fællesskab? 3. Post-it øvelse. a. Hvad kan mindske ensomhed = skabe fællesskab? En ide pr. Post-it. I ca 5 min b. Udfordre ideerne med ord eller billeder. 4. Sorter ideer på 3 tavler efter: a. Enkeltpersoner - 1 til 1 initiativ b. Gruppe c. Hele byen eller flere. 5. Kend alle ideer gå en runde og se alle ideer. 6. Stjæl 3 ideer 7. Ideudvikling : Konkretiser ideerne ud fra a. Hvem vil I involvere? b. Hvad skal der ske? c. Hvem er aktiviteten for? d. Hvordan skal aktiviteten foregå? 8. Fremlæggelse (pitch) af gruppernes 3 ideer. (ca. 20 ideer til projekter i alt) Plenum Lærerne skriver projekterne op på flipovers, så det giver overblik for alle. 16

17 9. Walk and think 10. Krav til projekterne: a. Skal lokal forankres b. Skal skabe fællesskab c. Skal kunne forberedes frem til xxx d. Skal løbe af stablen i uge xxx e. Skal præsenteres i uge xx 11. Skriv et A prioritet og et B-prioritet på post-it og sæt på to af de ca. 20 ideer til projekter som blev fremlagt. 12. Vis Pelle Projektlederfilmen Gruppedynamik. Eleverne kategoriserer sig selv ud fra FORM testen beskrevet i filmen. Eleverne placerer sig på projekterne ift. ønsker og samarbejdstyper. 13. Hvad kan tale de enkelte projekter op ift. de 5 krav til projekterne se ovenfor. Hvad kan tale i mod? Plenumbrainstorm ud fra flipovers. Gennemgang af hvem der har sat prioriteter på hvilke projekter 14. Praksis i demokrati: Eleverne får herefter ansvaret for at koge projekterne ned til 10 projekter og hvem er gruppemedlemmerne på de enkelte projekter. Krav: min 2 elever, helst 3 eller max 4 pr. Projekt. Lærerne forlader rummet. Eleverne finder selv ordstyrer og styrer processen. 15. Eleverne samles nu i grupperne og får en foreløbig projektbeskrivelsesskabelon. 16. Jeg tjekker ud med Evaluering af dagen. Stor rundkreds 17

18 Elevperspektivet Eksempel 1 Realiseringsfasen Tema Hvordan kan man opstarte et initiativ i lokalområdet, som kan være med til at styrke fællesskabet blandt unge? Mål for Realiserinsfasen At eleverne konkretiserer deres projekt gennem synliggørelse af modeller At eleverne får taget kontakt til partnere og aftalt vilkår for projektet. At eleverne tilpasser deres projekt efter vilkår og omstændigheder At eleverne får realiseret projektet og får gode handlingskompetenceerfaringer. Lektion 6 1. Projektkonkretisering og beskrivelse ideudvikling ift. de 5 krav. 2. Byg for at tænke eleverne laver konkret projektplan, bygger i lego, grafisk beskrivelse etc. for at forbedre ideen. 1. Eleverne opsøger lokale skoler, plejehjem etc for at finde partnerskab. 2. Eleverne går i dialog med partnere for at tilpasse ideen. 3. Eleverne konkretiserer og tilpasser den endelige ide til modtager. Lektion 7 1. Den endelige realisering planlægges a. Er det en fælles event? b. Er det en række individuelle arrangementer? Materialebox A3 ark Tuschpenne Evt. lego Samarbejdsaftale med partner Lektion 8 1. Eleverne fremlægger resultaterne af deres projekter til en realisering med partnerskaber. 2. Alle samarbejdspartnere inviteres ind til realiseringsevent. 18

19 Elevperspektivet Eksempel 1 Evalueringsfasen Tema Hvordan kan man opstarte et initiativ i lokalområdet, som kan være med til at styrke fællesskabet blandt unge? Mål for Evalueringsfasen At eleverne får synliggjort deres læring for sig selv og andre. At elevernes læring får transfer til fremtidige opgaver. Materialebox: Post-its (gerne i mega str.) En opgaveformulering ud fra mål. Lektion Eleverne får en skriftlig opgave udleveret, hvor de skal forholde sig både til gruppearbejdet, til de faglige mål om innovation, udvikling lokalt og demokrati. Se de faglige mål nedenfor. Lektion Eleverne evaluerer gennem fælles proces. a. Som en pitch overfor hinanden, lærer eller modtager. b. Via evalueringsvæg eleverne skriver udsagn på (mega) post-its. c. 2 rundkredse eleverne står overfor hinanden og fortæller, hvad de synes var mest lærerigt. Ryk til højre og få ny makker gentag et par gange. Eksempel En skole har valgt Elevperspektivet dvs. det er eleverne, der researcher på hvad der er brug for i lokalområdet. Derefter skal eleverne selv finde partnere i lokalområdet til deres initiativer. Skolen har lavet et forløb med temaet Mellem Ensomhed og Fællesskab. Det er lærerne, som har bestemt temaet, sat kravene til elevernes opgave og faciliteret ideprocessen, men det har været op til eleverne at fylde indhold i projektet. Forløbet har givet eleverne mulighed for at kunne relatere til deres egne oplevelser med at være en del af et fællesskab, hvilket har styrket deres interesse for at hjælpe andre i lokalsamfundet til også at blive en del af et fællesskab. Resultatet af elevernes projekt blev en fællesskabende dag. Her inviterede skolen lokalsamfundet ind til en lørdag, hvor eleverne havde arrangeret forskellige aktiviteter for børn og voksne, så som generationsstjerneløb, mørkefodbold, bagning, osv. Her var målgruppen børn og voksne i byen, og mange havde en oplevelse af at skolen blev et samlingspunkt, og borgere mødte hinanden på forskellige måder. Samtidig var plejehjemmet en partner, hvor elever og de ældre sang, spillede og fortalte historier. Hele arrangementet sluttede af med en fællesspisning på skolen, hvor også beboerne fra plejehjemmet deltog. 19

20 Elevperspektivet Eksempel 2 Forståelsesfasen Tema Hvordan bliver man lokal ildsjæl Mål At arrangere et talkshow. Målet med talkshowet er flere ting: At eleverne kan formidle deres fyrtårns projekt. At eleverne kan møde hinandens fyrtårne. At fyrtårnenes idéer og engagement tillægges endnu højere værdi, når det skal formidles til et større publikum. At det lokale kendskab styrkes ved at invitere indenfor, og ved at efterskolen værdisætter de lokales initiativer. At eleverne har en konkret opgave, som de skal tage ejerskab for. Træning i iværksætteri. Forberedelse: Skolen tager kontakt til lokale ildsjæle/fyrtårne og aftaler at eleverne kommer på besøg. Lektion 1 1. Præsentation af projektet. Oplæg om ildsjæle og deres projekter, Inddeling efter interesse 2. Ildsjæle præsentation 3. Fordelt opgaver Fordele elever i grupper 4. Planlægge talkshow 5. Introduktion til interviewteknik 6. Forberedelse til besøg hos ildsjæle. Lektion 2 1. Eleverne besøger lokale ildsjæle Lektion 3 1. Samle op på besøg efterfølgende. 2. Besøg af politisk ungdomsforening oplæg om deres arbejde i partiet og om, hvordan man laver aktioner. 3. Workshops og afsluttede debat. Målet med besøget af en politisk ungdomsforening er at vise en mere konkret måde at koble engagement og politik. Men stadig med det overordnede mål man kan skabe forandring ved at engagere sig. F.eks. kan man påvirke bestemte politiske beslutninger gennem læserbreve, aktioner, plakater og kampagnefilm. Altså hvordan ytringsfriheden kan bruges målrettet. 20

21 Lektion 4 Eleverne arbejder i deres grupper med at forberede interviewet af deres fyrtårn. De skal vælge to repræsentanter, som skal interviewe. De skal arbejde med, hvilke spørgsmål, der skal stilles, for at indholdet af deres første interview kommer frem til showet, og med den vinkel de gerne vil have frem. Inspiration: Inviter evt. lokalbefolkningen til fællesspisning før talkshowet. Målet er at åbne skolen til området og gøre det nemmere for eleverne, når de selv skal til at tage kontakt til lokale aktører i deres eget projekt. Besøg af frivillighedskoordinatorer fra evt. kommune, foreninger eller andet. 21

22 Elevperspektivet Eksempel 2 Idefasen Tema Hvordan bliver man lokal ildsjæl Mål for Idefasen At de får taget kontakt til en lokal samarbejdspartner. Eleverne skal nu i gang med at udvikle idéer til projekter med fokus på lokalt samarbejde. Materialebox Post its. Projektplan Pelle Projektlederfilmen Pitch (Youtube) Lektion 5: Ideudvikling- 3-4 timer (á 60 min) : 1. Få så mange ideer som muligt. a. Alle elever får en flok post-its og bliver bedt om at finde på så mange idéer, de overhovedet kan på 5 minutter. 2. Udvælgelse af ideer b. Alle post-its hænges op på væggene. c. Eleverne skal gå en runde og finde et projekt, de ikke selv havde fundet på, og som de kunne have lyst til at videreudvikle på. 3. Ideforbedring d. Det skærer automatisk nogle af ideerne væk. e. De enkelte ideer udvikles yderligere i de næste 30 min. f. Præsenter alle idéer via elevatortaler/pitch. 4. Endelig stillingtagen til, hvilket projekt, man har lyst til at give sig i kast med. 5. Gruppedannelser ud fra interesser. Projekterne skrives på store plancher eleverne skriver sig herefter på med prioritet 1, 2 og Idekonkretisering. Eleverne beskriver deres projekt ud fra a. Hvad går projektet ud på b. Hvem er jeres partner c. Hvordan skal projektet udføres d. Hvornår skal projektet udføres Eleverne afslutter deres projektplan med at lave en arbejdsplan og arbejdsfordeling til de kommende lektioner. 7. Pitch af ideer fra gruppene. 22

23 Elevperspektivet Eksempel 2 Realiseringsfasen Tema Hvordan bliver man lokal ildsjæl. Mål for Realiseringsfasen At eleverne får realiseret deres projekt overfor partner og får gode handlingskompetenceerfaringer. At eleverne lærer at bruge andres viden til at forbedre deres projekt. At eleverne reflekterer over deres projekt. At eleverne lærer om samarbejde både internt og eksternt. Materialebox Samarbejdsaftale med partner. Lektion 6 1. Konkretiser gruppens ide gennem Hvad nu hvis øvelse en anden gruppe er det reflekterende team for en gruppe. Taler om den første gruppes projekt med positive forventninger og starter hver sætning med Hvad nu hvis. Formålet er at udfordre gruppen og hvad de har tænkt på. a. Gruppen lytter kun og tager notater. b. Byt. 2. Grupperne går hver til sit og debattere hvilke ideer fra øvelsen, som de vil tage med i deres projekt. Lektion 7 3. Eleverne tager kontakt til deres lokale partnere og starter samarbejdet. 4. Eleverne planlægger realiseringen af deres projekt. Lektion Eleverne realiserer deres projekt for modtager. 23

24 Elevperspektivet Eksempel 2 Evalueringsfasen Tema Hvordan bliver man lokal ildsjæl. Mål for fasen At eleverne bliver i stand til at vurdere deres ide ud fra samfundsmæssige kriterier At eleverne opnår en refleksion over deres innovationsproces i forhold til et almengældende sigte. Materialebox De tre vurderingskrit erier & seks tænkehatte Lektion 7 Evaluering af processen og produktet. 1. Inddel eleverne i deres grupper. Lad dem diskutere deres projekt ud fra de 6 tænkehatte og vurderingskriterierne. 2. Ved at bruge værktøjet til slut skaber man mulighed for at lære af de fejl man begik undervejs og reflektere over de tre vurderingskriterier. Målet er at eleverne opnår en kritisk refleksion over deres innovation. 24

25 Elevperspektivet Eksempel 3 Forståelsesfasen Temaudvikling Metode: Eleverne ideudvikler først omkring at finde et tema. Det kan være et tema for en gruppe og som gruppen herefter tager udgangspunkt i når de undersøger en modtager. Herefter udvikler de ideer til modtager. Her er altså tale om to gange ideudvikling først på tema og dernæst på den konkrete ide efter besøg hos modtager. Forståelsesfasen skal spore elever ind på hvilke temaer som de synes er interessante. Forberedelse Som underviser skal man overveje, hvad målet er med forløbet. Er der temaer, som skal have relation til et fagligt forløb, skal man sætte rammerne for det. Forståelsesfasen er næsten den vigtigste fase, det er her at eleverne spores ind på de overordnede mål for forløbet. Materialebox Styrkekort om/butik/printbare -styrkekort/ Personkort iles/ /per sonkort.pdf Mål for forløbet. At eleverne får øje på hvilke værdier som er vigtige for dem. At eleverne får fokus på egne styrker. At eleverne leger sig frem til at tænke i temaer. Eleven skal aflevere Produkt det kan være af visuel eller skriftlig karakter Aflevering af ide/pitch. Evaluering af opgaven. Lektion 1 det vil være optimalt at have lektion 1 og 2 i umiddelbart forlængelse af hinanden. Fokus på elevernes egne styrker og værdier. 1. Træn fokus klappe øvelse Find egne styrker (spred styrkekortene ud på gulvet) Find 5 styrker, der hver især medvirker til, at du oplever forøget energi. Elever skal reflektere over: Brug lidt tid på at tænke over, hvorfor du valgte netop de fem styrker. Hvordan føles det i din krop, når du bruger de valgte styrker? Hvordan har du det som oftest, når du har brugt en eller flere af dine valgte styrker? De fem styrker som giver dig mest flow, energi og glæde, er dine topstyrker. 25

26 3. Se styrker i andre. To og to sammen. Fortæl hvilke styrkekort i hver især har taget i forrige øvelse og hvorfor. Find nu 2-3 styrkekort mere som du mener din makker udviser. Giv eksempler på, hvordan du ser din makkers styrker komme til udtryk. Derefter er det den andens tur til at fortælle om makkerens styrker. 4. Værdier i livet Hvilke værdier er vigtige for dig? To rundkredse med makker overfor. Inderkredsen starter med at fortælle makkeren Hvilke værdier er vigtige for dig. makker i yderkreds lytter indtil læreren siger byt. Den ene kreds tager et stort skridt til højre og får en ny makker gentag processen et par gange. 5. Klappeleg (egne lår, egne hænder, makker hænder) øv rytmen. Elever vælger et selv et tema. De skiftes til at sige en ting mens de holder klapperytmen. Laver de fejl siger de højt i kor Yes vi har lavet en fejl 6. Temaindgang Uddel Personkort Eleverne er sammen i makkerpar. De får et personkort hver og skal nu skiftevis bygge oven på hinandens ideer til temaer ud fra personerne på kortet. Hvis personen på kortet skulle udvikle en helt ny slags temaindgang til Bilka(eller fx egen skole), hvilke ideer ville han så få? 7. Opsamling og afrunding Elevernes skriver nu alle deres temaer op på en stor planche/flipover etc. (Videndeling). 26

27 Elevperspektivet Eksempel 3 Idefasen Temaudvikling Metode: Eleverne ideudvikler først omkring at finde et tema. Det kan være et tema for en gruppe og som gruppen herefter tager udgangspunkt i når de undersøger en modtager. Herefter udvikler de ideer til modtager. Her er altså tale om to gange ideudvikling først på tema og dernæst på den konkrete ide efter besøg hos modtager. Eleverne finder tema til undersøgelse af modtager. Herefter udvikler de ideer til modtager. Mål for fasen I dette forløb er alle temaer brugbare men eleverne skal vide at de skal ud og undersøge en modtager med det tema, som de finder. At eleverne finde et tema som de synes er interessant og vedkommende. At de finde frem til hvilken modtager de gerne vil undersøge ud fra tema. At eleverne er i stand til at sætte sig i modtageren sted og hverdag. At eleverne er i stand til at reflektere over de forskellige tilgange til innovation. Eleven skal aflevere Produkt det kan være af visuel eller skriftlig karakter Aflevering af ide/pitch. Evaluering af opgaven. Lektion 3 1. Opsamling fra forrige lektion hvilke temaer har der været i spil indtil videre. 2. Spørg ind til om eleverne er kommet på flere temaer. 3. Rammesæt hvad eleverne skal med deres tema. 4. Individuel øvelse temaideer. Skriv ideer på post its. En ide pr. Post-it. 5. Ideudvidelser vis billeder der kan give flere ideer til temaer på projekter et af gangen. 6. Eleverne skriver videre på post-its. 7. Sæt ideer op på fælles vidensvæg. 8. Gå rundt vælg en ide med hjertet. Materialebox Post-its Billeder til ideudvidelser på tema. Now-How- Wow skema. Projektplan Casestories 27

28 9. Alle elever har nu et tema synliggør temaerne for alle elever. Det kan ske gennem fx traditionel vis på tavle eller flipover, eller at bruge programmet Padlet en fælles opslagstavle for elever og lærere. 10. Find partner - Hvad nu hvis øvelse - Gruppens viden i spil. Sæt 3-4 elever sammen, der har et tema som ligner hinanden. Hvis de er en eller flere elever sammen om et tema, sættes de sammen med to til tre andre elever med lignende tema. Eleven/gruppen fortæller efter tur om deres tema. (hvad, hvorfor, hvordan) Resten af gruppen videreudvikler på tema og styrker. Idé-ejeren blander sig ikke i idéudviklingen, vedkommende er referent og lytter kun. Gruppearbejdet skal baseres på hvad nu hvis XX tænker i at bruge sit tema om bæredygtighed til at kigge på xx virksomheds kantine. osv. Til slut går eleven/gruppen tilbage til egen plads med forhåbentlig ideer til modtager og beslutter hvilke elementer fra øvelsen, som de vil inddrage i temaet. 11. Hver elev/gruppe har nu en ide til tema for en modtager. De skal nu vælge deres modtager udenfor skolen. Det kan være en forening, virksomhed, ungdomsuddannelse eller organisation som de gerne vil besøge for efterfølgende at udvikle en ide ud fra tema. 12. Eleverne skal herefter kontakte den valgte modtager og træffe aftale om besøg. Hjælp evt. eleverne med en liste over to-do ift. aftalen. Send evt også et brev fra skolen ud til modtager og beskriv hvad der forventes af deres involvering i projektet og hvad formålet med projektet. Lektion 4 Opbyggelse af faglig viden om om temaet, som eleverne vil undersøge virksomheden med. (bøger, film, internet etc.) Lektion 5 Besøg hos modtager gerne en hel dag, praktikforløb eller Brobygning (10.kl) Lektion Innovationsforståelser. Dette forløb er oplagt ift. at samarbejde med virksomheder og derfor er det nødvendigt at bevidstgøre eleverne om de forskellige innovationsforståelser. Brug forløbet : Refleksiv innovation Casestories side 14. Ideudviklingsproces efter besøg. Eleverne er i deres grupper 15. De skriver nu alle deres ideer på fælles planche i forhold til, hvilke ideer de fik fra besøg hos modtager. 28

29 16. Ideudvælgelse: Gruppen gennemgår nu alle ideerne med Now-How-Wow modellen. Gruppen vælger nu den bedste ide. Læreren rammesætter tidsramme for eleverne projekter. Eleverne udarbejder en projektplan hvem gør hvad hvornår. Arbejdsspørgsmål: Hvorfor :(hvorfor er vi her, hvorfor laver vi dette projekt, Hvorfor skal jeg lære det her, Hvorfor er målet vigtigt (mig, skolen, verden) Hvad: (Hvad handler det om, Hvad sker der, Hvad vil vi skabe sammen, Hvad er vores fælles vision, Hvad har vi brug for, Hvad vil du tage med til dit næste projekt.) Hvordan: (Hvordan vil vi nå vores mål, Hvordan ser processen ud, Hvordan kan vi komme videre) Hvem: (Hvem er målgruppen, hvem er i gruppen, hvilke kompetencer har vi, Hvem er vores partnere?) Hvor: (Hvor skal det finde sted, Hvor lang tid skal det tage, Hvor står vi lige nu i processen) 29

30 Elevperspektivet Eksempel 3 Realiseringsfasen Temaudvikling Metode: Eleverne ideudvikler først omkring at finde et tema. Det kan være et tema for en gruppe og som gruppen herefter tager udgangspunkt i når de undersøger en modtager. Herefter udvikler de ideer til modtager. Her er altså tale om to gange ideudvikling først på tema og dernæst på den konkrete ide efter besøg hos modtager. Eleverne finder tema til undersøgelse af modtager. Herefter udvikler de ideer til modtager. Materialebox Se Pelle Projektleder film om Pitch Mål for fasen At eleverne oplever at omsætte deres ideer til en pitch At eleverne formår at sætte den valgte innovationsforståelse i relation til en kritisk tilgang til den udviklede ide. At eleverne er i stand til at samarbejde med hinanden og modtager. Eleven skal aflevere Produkt det kan være af visuel eller skriftlig karakter Aflevering af ide/pitch. Evaluering af opgaven. Lektion 7 Eleverne skal øve deres pitch til modtager Elevens aflevering/pitch skal indeholde: Begrundelse for valg af ide Evt. sammenhæng med uddannelsesønske, hvis opgaven handler om Brobygning og uddannelsesvejledning. Brug af netværk Eksterne tilkendegivelser af ideens forbedring, nytænkning og relevans. Ideens indhold, form og potentiale. Gruppens samarbejde internt Gruppens samarbejde med modtager. Modtager inviteres til f.eks. en messe, hvor eleverne dels viser deres konkrete produkt og fremviser deres pitch. 30

31 Elevperspektivet Eksempel 3 Evalueringsfasen Temaudvikling Metode: Eleverne ideudvikler først omkring at finde et tema. Det kan være et tema for en gruppe og som gruppen herefter tager udgangspunkt i når de undersøger en modtager. Herefter udvikler de ideer til modtager. Her er altså tale om to gange ideudvikling først på tema og dernæst på den konkrete ide efter besøg hos modtager. Eleverne finder tema til undersøgelse af modtager. Herefter udvikler de ideer til modtager. Materialebox Tusch A3 papir Partnerevalueri ngskema. Mål for fasen At eleverne gennemgår hele processen i gruppen og reflekterer over egen og gruppens samarbejde. At eleverne reflekterer over samarbejdet med partneren At eleverne formulerer gode råd til fremtidige projekter med eksterne partnere. Lektion 8 Eleverne er i deres grupper. 1. Eleverne laver en grafisk gennemgang af hele projektet. Se eksempel her Det er vigtigt at alle elever i gruppen er med til dette og afslutningen kan evt. være at gruppen fremlægger for resten af klassen. Organisering: 4 personer sammen. De må bruge A3 (eller større ark ) og tusch eller lego til at visualisere hvad de har oplevet i dag. Kan efterfølgende hænges op i rummet afhængig af tid. Er det projektarbejde over en uge, kan man lave et ark pr. Dag som hænger i klassen. Formål: Generel opsamling på indhold, værktøjer, beslutninger, erkendelser 2. Eleverne evaluerer nu samarbejdet brug Partnerevaluering i Materialeboxen. 31

32 Samfundsperspektivet - Partnerskab gennem skole/partnerinitiativ Generelt a. Opbygning af partnerskabet Når man vælger Samfundsperspektivet, er det partneren, som stiller eleverne en opgave, som man ønsker nye ideer og løsninger på. Kontakten mellem skolen og lokalsamfundet kan gå begge veje. Det kan både være at en virksomhed, forening eller borgere henvender sig til efterskolen eller at det er efterskolen, der søger partnerskaber i lokalsamfundet, som vil stille opgaver til eleverne. b. Partnerskabet set fra parternes side. Hvad kan partneren gøre Når man som partner vil indgå i et samarbejde med elever, hvor eleverne skal løse en konkret opgave for partner, skal man gøre sig følgende overvejelser: Hvordan kan eleverne opnå den tilstrækkelige viden om og forståelse for den opgave de skal udvikle ideer til? Hvordan kan man som opgavestiller gøre opgaven så konkret som muligt uden at styre resultatet? Hvordan kan man som opgavestiller støtte eleverne i, at de opnår en succes med opgaven? Lærerens opgave: Finde partner og aftale rammevilkår og opgaven til eleverne. Udarbejde skema en samarbejdsaftale mellem elever og partner De skal hjælpe eleverne med at forstå opgaven og gøre den interessant og vedkommende. Undervise ud fra FIRE modellen Samfundsperspektivet Forståelsesfasen Lærerne skaber forståelse for partnerskabet gennem undersøgelser i og af partnerskabets virkelighed og vilkår. - styrker elevernes forståelse for partnerskabet - udfordrer elevernes viden om partnerskabets virkelighed. Idefasen Eleverne udvikler ideer til den opgave partneren har stillet. Partnerskabet kan deltage i dele af ideudviklingsprocessen. Evt. yderligere research foretages. Realiseringsfasen Eleverne afleverer løsninger til partneren via pitch, events mv. Evalueringsfasen Partnerskabet formaliseres med fremtidige aftaler og gensidige forventninger. 32