Aktiv deltager i fællesskabet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktiv deltager i fællesskabet"

Transkript

1 Støtte til netværksarbejdet Aktiv deltager i fællesskabet om initiativ, sociale kompetencer og handicap Af Lise Bjerre 1

2

3 Aktiv deltager i fællesskabet om initiativ, sociale kompetencer og handicap Af Lise Bjerre

4 Aktiv deltager i fællesskabet - om initiativ, sociale kompetencer og handicap Forfatter: Lise Bjerre Udgiver: Servicestyrelsen Udgave: 2.udgave - kun udgivet i elektronisk version Foto: Projekt Sociale netværk og Handicap, 2004 Korrektur: Lone Holm Pedersen Tryk og Layout: Glumsø Bogtrykkeri A/S ISBN elektronisk version: Udgivelsesår:

5 INDHOLD Forord 6 Initiativ og sociale netværk 9 Aktiv deltager i fællesskabet 15 Brugerstyrede aktiviteter 16 Brugerkurser 21 At bidrage på egne præmisser 24 Rum for initiativ 29 De tre livsaspekter 31 De professionelle roller 34 Fortællingen om den anden 38 5

6 Forord Fysiske, kommunikative og sociale barrierer er medvirkende årsager til, at mange mennesker med handicap har mindre kontakt med familie og venner, står uden for arbejdsmarkedet og ikke kan deltage i det almindelige fritidsliv. Barrierer som gør det sværere at fastholde og udvide et socialt netværk. Dette hæfte er en af flere i en serie om Sociale netværk og handicap. Serien henvender sig til fagpersoner, der giver støtte til hverdagslivet for mennesker med handicap, og består af et teorihæfte samt 4 metodehæfter. Hæfterne udspringer af et udviklingsarbejde i perioden på botilbud for yngre fysisk handicappede. Arbejdet havde til formål at sætte fokus på metoder, der i højere grad gør det muligt for mennesker med handicap at fastholde og udvikle sociale netværk. Udviklingsarbejdet Sociale netværk og handicap blev i perioden gennemført med støtte fra Socialministeriet. Servicestyrelsen har valgt at relancere hæfterne, da der fortsat er behov for fokus på sociale netværk i støtten til mennesker med handicap og på metoder til det konkrete netværksarbejde. Samtidig oplever vi en efterspørgsel på materiale om tematikken. Hæfterne relanceres i en ny udgave, hvor teorihæftet er blevet genoptrykt, mens metodehæfterne kan downloades på Hæftet fokuserer på initiativ som et vigtigt element i det at udvikle og fastholde et socialt netværk. At tage initiativ kræver tro på, at man kan. En tiltro det kan være svært at 6

7 udvikle og få for mennesker med handicap, der i hverdagen møder flere barrierer både hos sig selv og i omgivelserne for at blive aktive deltagere i fællesskabet. Bl.a. i kraft af afhængigheden af andres støtte til at tage initiativ. Hæftets første del præsenterer konkrete metoder til at give mulighed for at blive aktiv deltager i fællesskabet. Anden del indeholder refleksionsopgaver for støttepersoner til at sætte fokus på hvorvidt og på hvilken måde omgivelsernes giver rum for initiativer herunder støttepersonernes rolle. God læselyst! De andre hæfter introducerer til temaerne: Sociale netværk og handicap - netværksteori og netværksarbejde Mit sociale netværk - om mål for netværksarbejde og handicap Når jeg kommunikerer... - om kommunikation, sociale netværk og handicap Gamle og nye netværk - om pårørende, venner og handicap Thomas Gruber, Chef for Handicapenheden Servicestyrelsen,

8 Støtte til netværksarbejdet Nyt foto 8

9 Initiativ og sociale netværk At huske fødselsdage, invitere på middag eller foreslå en biograftur er vigtige dele af det at have et socialt netværk. At man tager initiativer i forhold til de mennesker man kender, men også i forhold til dem man ønsker at lære at kende. Eksempelvis ved at opsøge nye steder eller tager kontakt til en fremmed person. Ved at gøre noget bidrager man til fællesskabet og relationen, hvilket er centralt for at fastholde og udvikle sit sociale netværk. For mennesker med handicap kan det at tage initiativ være forbundet med nogle særlige barrierer og udfordringer. noget, men samtidig er svært fysisk handicappet, bliver det at gøre noget måske et nik, et blink med øjet, at vende sig væk, eller et andet tegn til omgivelserne om, hvad jeg vil lige nu. Et initiativ der viser man vil noget, hvor det at gøre det til virkelighed kræver, at andre ser initiativet og forstår, hvad perso- Hvad er et initiativ? At tage beslutning om noget og sætte det i gang. Sådan definerer Nudansk ordbog det at tage initiativ. Mennesker med handicap vil også noget -spørgsmålet er, om omgivelserne giver plads og mulighed for at virkeliggøre beslutningerne. For et menneske der vil 9

10 Initiativ og sociale netværk nen ønsker at sige, og støtter personen praktisk i at sætte det i gang. For mennesker med kognitive funktionsnedsættelser, fx som følge af en hjerneskade, kan der også være behov for støtte til at formulere et ønske om at ville noget, fordi personen pga. funktionsnedsættelsen har svært ved at udtrykke sin vilje. Med andre ord skal der også i forhold til det at tage initiativ kompenseres for de begrænsninger funktionsnedsættelsen giver. Barrierer for initiativ For et menneske med handicap kræver det ofte stor tålmodighed og viljestyrke at tage et initiativ. Afhængigheden af andre og praktiske barrierer, som dårlig tilgængelighed og behovet for planlægning af ledsagelse og transport, kan være væsentlige barrierer for overhovedet at prøve. Som en bruger formulerede det: Bliv ved. Ting tager tid. På spørgsmålet om, hvad der gør det svært at tage initiativ, svarede brugere med fysiske handicap bl.a.: Tager kun initiativ, når jeg kan høre, hvem der kommer. Bryder mig ikke om at skulle spørge, hvem det er (blind kvinde) Får det ikke sagt, som jeg gerne vil have det, når jeg ikke kender folk At få ledsagere til det jeg gerne vil Når personalet har travlt, fx. pga. sygdom Personalet der siger ikke lige nu Svært hvis det kræver planlægning Generthed Afstand til dem man gerne vil i kontakt med Begrænsninger i kommunikation/sproget Bange for at såre nogen ved at sige fra Hvad tænker de andre DE ANDRE MIG SELV RUMMET DE FYSISKE RAMMER 10

11 Initiativ og sociale netværk Svarene viser, at barrierer både findes hos personen selv, ved de mennesker initiativet er rettet imod og i de fysiske rammer/omgivelserne, hvori man handler. Derfor må der arbejdes med barrierer på alle niveauer. Støtte til initiativ For at understøtte initiativ er det vigtigt at arbejde med de særlige barrierer, mennesker med handicap oplever for at tage initiativ. Det vil sige at kompensere for funktionsnedsættelsen. I den forbindelse er et væsentligt spørgsmål at stille sig selv som støtteperson: Hvad skal der til for, at jeg tager initiativ? Nogle kodeord er bl.a. ejerskab, ansvar og tro på. For at man tager initiativ skal man føle ejerskab for situationen. Det skal være noget, jeg vil, og det er mit ønske der er styrende for det, der bliver gjort. Hvis man er afhængig af andres støtte i forhold til at gøre noget og oplever, at det, der bliver gjort, ikke stemmer overens med det, man gerne vil, forsvinder ejerskabet til initiativet. Og det kan være demotiverende for at tage initiativer en anden gang. At sikre udgangspunktet i brugerens ønsker er derfor en vigtig del af støtten til initiativ. En anden motivation for at tage et initiativ er, at man føler ansvar for noget. Fx når man føler ansvar for at familierelationerne fastholdes, og derfor inviterer hele familien til en årlig julefrokost. For at påtage sig et ansvar er det vigtigt at kunne se, hvad det er, jeg kan byde ind med. Hvis man ikke kan se, hvad det er, man kan gøre, er det svært at gøre det. Når der fx er tale om et menneske uden verbalt sprog, kan det være svært at få øje på, hvad det lige er, vedkommende 11

12 Initiativ og sociale netværk kan bidrage med både for personen selv og omgivelserne. Ofte kommer mennesker med handicap i modtager-rollen frem for giver-rollen, fordi et handicap forbindes med noget skrøbeligt noget der kræver andres omsorg. At tydeliggøre den enkeltes ressourcer, og hvordan personen kan bidrage til relationen til andre, er derfor en vigtig støtteopgave. Det sidste kodeord tro på hænger tæt sammen med det at kunne tage et initiativ. For det at tage initiativ kræver tro på sig selv tro på at man kan. Men også andres tro på én og opbakning er altafgørende. At der er nogen, der anerkender det, man byder ind med, tror på at man kan, og støtter én i det. En svensk professor har formuleret det sådan: At kunne kræver, at jeg ved, at jeg kan, og at jeg ved, at du ved, at jeg kan. 1 Noget af det der giver tro på sig selv, er personlige erfaringer på godt og ondt. Erfaringer som mod til at prøve igen. Mange brugere oplever, at det kan være svært at få lov til at prøve sig selv af, fordi støttepersoner måske tvivler på, at de kan klare det, de gerne vil, og derfor stopper initiativet for at beskytte mod nederlag. En tvivl som ofte hænger tæt sammen med støttepersoners egne behov for at have kontrol med situationen eller angsten for omsorgssvigt. Men at støtte initiativ handler også om at turde give plads til den læring, som kommer ud af konfliktfyldte erfaringer eller mislykkede forsøg. Med andre ord at give muligheden for erfaringer på godt og ondt. 12

13 Initiativ og sociale netværk Sammenfattende kan støtte til initiativ både handle om: Støtte til at fastholde eller formulere ønsker Se initiativet og give støtte til at realisere det i praksis Arbejde med barrierer for initiativ hos personen selv og i omgivelserne Tydeliggøre ressourcerne i den enkelte både for personen selv og omgivelserne Have forventninger til personen Anerkendelse og bakke personen op Give mulighed for erfaringer på godt og ondt I det følgende præsenteres du for erfaringer og redskaber til at sætte fokus på: Aktiv deltagelse i fællesskabet Rum for initiativer 1 Frit efter A. Gustafsson, Integrationsgenerationens børn, i Børn og forældre under pres, Konferencerapport, UFC Handicap,

14 14 Støtte til netværksarbejdet

15 Aktiv deltager i fællesskabet At være aktiv deltager i fællesskabet handler bl.a. om at byde ind med noget til fællesskabet og tage ansvar for fællesskabet. For mennesker med handicap kan det være en særlig udfordring dels på grund af barrierer hos personen selv eller barrierer i omgivelserne. Det følgende er tre konkrete eksempler på netværksarbejde med mennesker med handicap, med fokus på den enkeltes mulighed for at blive aktiv deltager i fællesskabet. Brugerkurser et eksempel på at udvikle personlige kompetencer via målrettede kurser At bidrage på egne præmisser et eksempel på at tydeliggøre hvor den enkelte kan byde ind og at skabe rum for at bidrage på egne præmisser Læs om: Brugerstyrede aktiviteter - et eksempel på at skabe rum for livserfaringer på godt og ondt med de dilemmaer det indebærer, når man samtidig er afhængig af andre menneskers hjælp og støtte pga. et handicap 15

16 Aktiv deltager i fællesskabet Brugerstyrede aktiviteter På et botilbud ønskede en gruppe brugere at etablere et netværk blandt brugere af botilbuddets fire enheder. Samtidig ønskede de, at netværksaktiviteterne skulle være fri af pædagogisk styring, fordi der var en oplevelse af, at pædagogerne nemt kom til at tage over, og brugerne dermed ikke fik lov. Det skulle være brugerne, der bestemte, hvad der skulle ske og hvordan, og dermed både stå for ideer, planlægning, uddelegering mv. Målsætningen var at skabe størst muligt ejerskab og ansvar for både indhold og proces i forbindelse med etableringen og fastholdelsen af det sociale netværk blandt brugerne. Der blev nedsat et aktivitetsudvalg udelukkende bestående af brugere. For at sikre pædagogfri adgang til praktisk støtte til fx at komme på toilettet, indkøb o.l., ansatte de en hjælper udefra til det formål. Hjælperen var studerende og ung ligesom gruppen af brugere. Personlig læring og udvikling At ejerskabet lykkedes og motiverede brugerne til at tage ansvar og nye initiativer illustrerer disse to citater: Jeg synes, det lød rigtig spændende at være med til at arrangere og tage initiativ. Man har indflydelse på mange ting. Der er også det med, at man er et slags forbillede og gør noget for de andre beboere. (Bruger) Jeg oplever, at det er vigtigt for beboerne at være med til møderne, og de har et reelt ansvar. Man kan se, at de vokser af det, når de selv skal stå for det og ikke bare kan sætte personalet til det. De er rigtig glade for det, møder op til møderne og kommer hjem og fortæller om planerne for fremtidige aktiviteter. (Pædagog) 16

17 Aktiv deltager i fællesskabet At brugerne tog ansvaret på sig betød noget for deres selvværd. De følte de gjorde en forskel. Samtidig havde aktivitetsudvalgets initiativer positiv afsmitning på de brugere, som måske ikke selv havde ressourcer til at sætte en brugerstyret dagsorden. De fik flere aktivitetstilbud og oplevede sig som en del af fællesskabet, fordi de også var brugere. Også selvom de måske ikke selv bød ind med så meget. Og som det første citat illustrerer, følte medlemmerne i aktivitetsudvalget et ansvar overfor de andre brugere. De var omfattet af initiativet. Samtidig indebar processen erfaringer på godt og ondt. Som i enhver anden gruppe var der kriser i samarbejdet, roller der skulle fordeles og læres. En bruger fortæller. Jeg synes, der bliver glemt for meget. Folk kommer tit og siger: Hov, det har jeg godt nok glemt. Det, synes jeg, er uheldigt, for det er jo ikke kun os selv, det går ud over, men også de andre beboere. (...) Der mangler lidt ansvarsfølelse. Vi skal være bedre til at stramme op og turde stille krav til hinanden og der bør være en klar deadline på, hvornår opgaverne skal være løst. Ovenstående citat illustrerer godt, hvordan processen samtidig er en læringsproces for den enkelte. Erfaringerne på godt og ondt udviklede sig til nye kompetencer, der gjorde, at aktivitetsudvalget på sigt blev bedre til at bruge uenighederne konstruktivt og respektere hinandens forskelligheder. Eksempelvis ved at alle blev hørt, og diskussionerne i stedet førte til gode resultater. Medlemmerne i aktivitetsudvalget fik nye kompetencer at byde ind med. Den udefrakommende hjælper/konsulents rolle var samtidig med til at underbygge, at brugerne skulle selv. Han indtog en meget afventende rolle, hvilket synliggjorde, at brugerne ikke var vant til at sætte ord på deres hjælpebehov det var der nogen, der plejede lige at klare. Men det gjorde han ikke, hvilket i første omgang blev en tavs konflikt med usagte forventninger, men samtidig bi- 17

18 Aktiv deltager i fællesskabet drog til aktivitetsudvalgets selvstændighedsproces pludselig blev det nødvendigt at italesætte forventningerne til ham som hjælper. Noget man måske ikke var vant til. Dilemmaer i forhold til afhængigheden En af de største udfordringer for aktivitetsudvalget var imidlertid at planlægge og afvikle aktiviteter inden for en institutionel ramme, hvor brugerne dels var afhængige af omfang og indhold i den hjælp, støttepersonerne kunne tilbyde, og dels var påvirket af støttepersonernes forventninger til, hvordan opgaven skulle løses. Dette kom bl.a. til udtryk i konflikten mellem brugernes selvbestemmelse og støttepersonernes omsorgspligt. Et eksempel: Der var arrangeret fest. Det blev stormvejr og politiet frarådede al udgang. En gruppe fyre bestemte sig alligevel for at køre i taxi til festen. Flere støttepersoner mente, at det var på grænsen til omsorgssvigt, at de unge fik lov til at køre, og fest pædagogerne var bange for det ansvar, de fik den aften. En beboer siger om dilemmaet mellem selvbestemmelse og omsorgssvigt. Jeg tror, vi må erkende, at så længe vi skal have hjælp af pædagogerne, så kan vi ikke styre netværksaktiviteterne. Det kan ikke fungere her i institutionsregi. Pædagogerne har i gåseøjne både ansvaret og magten, og det gør, at vi er nødt til at indordne os. Citatet illustrerer samtidig, at processen med at etablere netværksdannende aktiviteter har givet brugerne en erken- 18

19 Aktiv deltager i fællesskabet delse af, at afhængigheden af støttepersoner med de dilemmaer, det indebærer, er en del af et grundvilkår, de må forholde sig til. Et andet grundvilkår, der blev tydeligt, var dilemmaet mellem brugernes ønske om et fleksibelt hverdagsliv som ung, og støttepersonernes hensynstagen til vagtplaner, arbejdstidsregler, budgetter m.v. En støtteperson siger: Vi vil gerne være fleksible, men bliver også nødt til nogle gange at sige, at det kan vi ikke finde ressourcer til, hvis det fx handler om, at vi skal have ekstra medarbejdere ind, som det var tilfældet med turen til Tyskland. Vi kan være nødt til at prioritere. Samtidig betyder en kollektiv boform, som et botilbud er, at beboerne vil være mere eller mindre ressourcestærke. For nogle vil støttepersonernes tilstedeværelse og hjælp være unødig indblanden, mens det for andre kan være den tryghed, der skal til, for at man overhovedet kan tage del i fællesskabet. Så på hvis præmisser skal støttepersonerne være til stede? Et dilemma som både brugerne og støttepersonerne satte ord på. Støttepersonerne gav udtryk for usikkerhed om, hvordan deres rolle og ansvar skulle være, særligt i forhold til de mest ressourcesvage brugere. I erkendelse af dilemmaet mellem omsorgspligt og selvbestemmelse formulerede aktivitetsudvalget et ønske om at få pædagogisk støtte til de brugere, der havde behov for det de havde nemlig svært ved at se sig selv som politibetjente til festerne over for dem, der fx ikke kunne tåle at drikke. Igen viser det den læringsproces, som både brugere og medarbejdere gennemgik. En af de vigtigste erfaringer var netop, at udviklingen af aktivitetsudvalgets opgaver og rolle på botilbudet var en proces, hvor målet et velfungerende aktivitetsudvalg - ikke 19

20 Aktiv deltager i fællesskabet var givet bare ved at nedsætte det. Det var nødvendigt at gøre sig nogle erfaringer for at finde ud af, hvordan det overhovedet kunne fungere. Som en støtteperson formulerede det: Vi er nødt til at komme ud i de situationer, hvor det giver lidt kaos også for pædagogerne, og hvor man kan lære af sine erfaringer til næste gang (...) Det må gerne give en oplevelse af, at vi kan gøre det bedre næste gang. De ovenstående dilemmaer vil sandsynligvis være til stede i større eller mindre omfang i botilbud for mennesker med handicap. Og dilemmaer er netop karakteriseret ved, at der ikke findes én optimal og rigtig løsning. De kræver refleksion og dialog mellem de involverede parter. Derfor er de samtidig et godt udgangspunkt for og anledning til udvikling af samarbejdet mellem brugere og støttepersoner. Spørgsmål til refleksion? Hvordan kan brugerindflydelsen understøttes samtidig med, at brugerne tilbydes den nødvendige omsorg og støtte?? Hvordan kan man inden for de givne rammer tilrettelægge budget og arbejde, så der skabes de bedst mulige betingelser for, at brugerne kan leve et mere fleksibelt liv som mennesker med handicap?? Hvilke forestillinger og holdninger har støttepersoner hver for sig og sammen om fagligheden på konkrete områder, fx indholdet af støtte til mere eller mindre ressourcestærke brugere? Og hvordan modsvares det af konkrete ønsker fra brugerne? 20

21 Aktiv deltager i fællesskabet Brugerkurser En baggrund for at afholde brugerkurser er, at udvikling af kompetencer i forhold til at vedligeholde og udvikle sociale netværk ikke kommer ud af ingenting. Et er støttepersoner, som er vigtige som sparringspartnere og praktisk hjælp, noget andet er brugerens egen udvikling af kompetencer. En almindelig indgang til ny læring og udvikling er uddannelse. Kurser kun for brugere er samtidig en mulighed for at få input uafhængig af de støttepersoner, den enkelte møder i hverdagen. At gøre sig egne erfaringer og refleksioner og dermed få viden og redskaber til selv at definere en retning. I modsat fald er der risiko for at udvikling for den enkelte bliver på støttepersonens præmisser og udelukkende ud fra dennes ideer om, hvad personen har brug for. Når støttepersoner efterlyser initiativ fra brugerne selv, kan det netop hænge sammen med, at brugerne har få muligheder for at give et reelt modspil, fordi de mangler viden og erfaring i forhold til støttepersoner, der ved bedst. Målet med brugerkurser er derfor at give deltagerne nye redskaber og input til selv at tage ansvar og nye initiativer i forhold til deres sociale netværk og i relationen til støttepersoner. Eksempel for brugerkurser I forbindelse med det landsdækkende udviklingsprojekt Handicap og sociale netværk, er der afholdt flere kurser for brugere med handicap. Bl.a. et landsmøde for brugerrådsrepræsentanter på botilbud for yngre fysisk handicappede, et kursus om kommunikation og et kursus om initiativ. På alle kurser blev der lagt vægt på, at det var brugerne, og ikke brugere og støttepersoner, der var på kursus. Det var brugerne, der skulle bidrage til indholdet og have noget med hjem. Støttepersonernes rolle blev tydeligt defineret som udelukkende praktisk 21

22 Aktiv deltager i fællesskabet hjælpere. Det betød bl.a., at de ikke skulle blande sig i diskussionen eller komme med deres personlige refleksioner, med mindre de blev spurgt direkte eller fik en konkret rolle i de øvelser, der blev arbejdet med. Derudover var erfaringsudveksling et væsentligt element på kurserne. Ved at sætte fokus på personlige erfaringer, giver man alle mulighed for at bidrage, fordi alle har oplevet noget. Og et vigtigt element i at samle ligestillede er netop, er at man ofte har sammenlignelige erfaringer på grund af livsvilkår, der minder om hinanden. Samtidig var det højt prioriteret, at alle fik mulighed for at byde ind og blive hørt. Og da målgruppen var mennesker med fysiske funktionsnedsættelser, var der derfor afsat tid og plads til at kommunikationen kunne tage lang tid. Erfaringer med kurserne Det har vist sig, at brugerne i høj grad får noget ud af at spejle sig i og lære af hinandens erfaringer. Det bliver tydeligere for dem, hvor de selv står. Et eksempel fra landsmødet for brugerrådsrepræsentanter er, at flere deltagere pludselig blev opmærksomme på, at på andre botilbud sidder brugerne med til ansættelsessamtaler af medarbejdere. Den erkendelse gav stof til eftertanke om, hvorfor det ikke var sådan på deres botilbud, og en ide til at tage temaet op, når de kom hjem. Et andet eksempel på et mere personligt plan er fra initiativkurset, hvor deltagerne hver især fortalte, hvad der gør det svært at tage initiativ.disse barrierer kunne mange af deltagerne nikke genkendende til, fordi de selv havde lignende erfaringer. Samtidig gav de hinanden gode råd til, hvad der skal til for at tage initiativ på trods og fik dermed nye input fra ligestillede. Og netop det, at rådet kommer fra en ligestillet i modsætning til en bedrevidende, kan motivere til at prøve selv, fordi hun kunne jo, så kan jeg måske også! 22

23 Aktiv deltager i fællesskabet Den tydelige definering af, at det er brugernes kursus, engagerer deltagerne og medfører, at de i høj grad tager ansvar for at bidrage med egne erfaringer og refleksioner. Støttepersoner lærer også noget ved at blive sat i en lyttende rolle og opleve en kendt bruger i nye sammenhænge og situationer. Ofte ser de nye sider af brugeren, som de ikke kendte til. Støttepersonernes tilstedeværelse er samtidig ofte en fordel i forhold til at kunne støtte den enkelte efterfølgende i at bruge redskaberne eller huske, hvad der skete. Støttepersonerne kan med fordel også bruges aktivt på kurset. Eksempelvis til at sætte fokus på relationen mellem bruger og støtteperson noget der i hverdagen kan være svært at få snakket om på en ligeværdig måde, fordi den ene er afhængig af den anden. Kombinationen af at definere målet som læring og udvikling, en tydelig rollefordeling og en udefrakommende underviser til at fastholde rammen og styre dialogen gør, at situationen bliver nemmere at overskue og kontrollere for alle parter. Det skaber rum for en konstruktiv dialog om, hvordan man hver især oplever forskellige situationer - også de svære. Brugerkurser Der findes en del kursustilbud for mennesker med handicap. Bl.a. brugerorganisationer, foreninger og højskoler arrangerer kurser om særlige emner relateret til det at leve med et handicap samt handicappolitiske temaer. En anden mulighed som bo-, dag- eller støttetilbud er at af holde interne brugerkurser/procesforløb med udefrakommende undervisere. Det er både relevant som input til den enkelte og som en del af en organisationsudvikling. Undervisere kan eksempelvis være konsulenter, ressource- og videnspersoner indenfor handicapområdet, teatergrupper o.l. 23

24 Aktiv deltager i fællesskabet At bidrage på egne præmisser Et initiativ er at ville noget og gøre noget. For støttepersoner for mennesker med handicap ligger der både en udfordring i at få viden om, hvad den enkelte vil, men også i at sikre at den enkelte får mulighed for at bidrage til at gøre noget med sit udgangspunkt. Der er en nærliggende risiko for, at støtten til at gøre noget er ensbetydende med, at støttepersonen klarer det hele selv. Eksempelvis når brugerne på et botilbud ønsker at lære hinanden bedre at kende, og personalet lige arrangerer en fest, uden forventning om at brugerne bidrager. Men spørgsmålet er, hvem der da netværker? Når støttepersoner så at sige overtager initiativet, er det ofte, fordi det at støtte brugerens bidrag på egne præmisser tager længere tid. I en travl hverdag er det nemmere at gøre det selv. Men det motiverer hverken til ansvarlighed, initiativ eller udvikling for den initiativet i første omgang er taget for. At sikre muligheden for den enkeltes deltagelse med sit udgangspunkt er derfor en proces i sig selv, som der skal afsættes tid og tanker til. Det følgende er små konkrete eksempler på, hvordan svært fysisk handicappede bidrog til planlægningen og afviklingen af en høstfest. 24

25 Aktiv deltager i fællesskabet Én fest alles fortjeneste Beboerne på et nybygget botilbud for yngre fysisk handicappede ønskede at lære lokalbefolkningen bedre at kende. Derfor blev det besluttet at af holde en lokal høstfest. Alle bidrog på deres egen måde med at få stablet arrangementet på benene. Det indebar bl.a., at brugerne selv lavede invitationer og afleverede dem personligt til lokalbefolkningen, at de hjalp med at købe ind og smøre sandwich, bestilte lyskæder, og efterfølgende sad i kørestolen og holdt kassen med pærer for den, der satte lyskæder op. En tidligere håndværker, som pga. sit handicap kun kan kommunikere med øjnene, hjalp med at sætte stilladset op ved at signalere, hvornår det stilladsbyggerne gjorde, var rigtigt eller forkert. Med andre ord var der i høj grad fokus på, hvordan den enkelte kunne bidrage til arbejdet. Erfaringen var, at det at bidrage og få en funktion både gav ejerskab og stolthed og ikke mindst ansvarlighed over for arrangementet. Beboere og personale beskriver det således: Selvom man godt kan lide at sove længe, så er det sjovt at møde op tidligt og sidde i sin kørestol og smøre høje stabler af sandwich eller køre rundt i bussen og hænge invitationer op hos de handlende. Så får man en snak, og bliver endnu mere glad, når de personer, man har talt med og inviteret også kommer til festen. At sidde og pege på teltdugen, der hænger skævt, så regnen kan løbe ind, er også en opgave, man selv får øje på og ønsker løst. 25

26 Aktiv deltager i fællesskabet For at sikre at alle får mulighed for at bidrage handler det i høj grad om at kunne se ressourcerne i den enkelte, og give personen tid og mulighed for at bruge dem. Herunder også at have øje for, de initiativer personen selv tager, og anerkende dem som et vigtigt bidrag til fællesskabet. Spørgsmål til refleksion Tænk på en støttesituation fra din hverdag.? Hvordan bidrager brugeren til de initiativer, der tages?? Hvordan kan brugeren bidrage til initiativet på egne præmisser?? Hvad skal der til for at brugeren får mulighed for at bidrage på egne præmisser? 26

27 Aktiv deltager i fællesskabet 27

28 28 Støtte til netværksarbejdet

29 Rum for initiativ Når man er dybt afhængig af andre i forhold til at tage initiativ, bliver omgivelserne væsentlige både som en mulighed, men også som en barriere for initiativ. For hvornår er der tid og rum til initiativ? For mennesker med handicap er barrierer for initiativ også, når støttepersoner har travlt, eksempelvis pga. sygdom i personalegruppen, eller når personalet siger ikke lige nu. På bo- og støttetilbud for mennesker med handicap kommer personalerutiner og arbejdsplaner, som er udtryk for arbejdspladsens tid og rationalitet, ofte til at være styrende for livet, der leves af den enkelte for den personlige tid. Mange initiativer bliver stoppet, fordi de ikke passer ind i personalets tidsplan for, hvad der skal ske. Eksempelvis er der sjældent tid til at anerkende brugerens initiativ til at vise sine familiebilleder, når personalet har travlt med at hjælpe brugeren op om morgenen. Det er der derimod, når personen kommer i dagcentret. Men det var måske ikke lige menneskene der, det var sjovt at vise sine billeder til. En støtteperson formulerede det sådan: Der er tid til morgenhygiejne, tid til fysioterapi og så er der tid til tage initiativer! Mange initiativer overses, fordi personalet har travlt, eller det ikke er den form for arbejde, der prioriteres på stedet. Hvis brugeren er et menneske uden verbalt sprog og samtidig har begrænsede fysiske udtryksmuligheder, er personen dybt afhængig af, at andre ser signalerne om initiativ og forstår måden, brugeren kommunikerer det på. Som en støtteperson formulerede det: Personalet er kanaler for initiativ. At være kanal for initiativ kræver nærvær og tid fra støtteper- 29

30 Rum for initiativ sonerne. Et nærvær som det kan være svært at opnå i en travl hverdag. Og et nærvær som for at det prioriteres af støttepersonalet, anerkendes af ledelse og kollegaer som en vigtig del af den støtte, der gives til en enkelte. Det er ikke altid tilfældet. For i modsætning til eksempelvis pleje af kroppen, som er en legitim kerneopgave med mål og planer, er arbejdet med at tolke en persons signaler ofte ikke et defineret mål og dermed ikke prioriteret. Arbejdspladsens tid og rationalitet, støttepersoner der har travlt, er alle elementer, der kan være hæmmende for brugerens eget initiativ. Som en støtteperson formulerede det: Beboerne har enormt meget ventetid det må ikke være særligt motiverende. Det er derfor relevant i netværksarbejdet at have fokus på de forudsætninger omgivelserne skaber for at kunne tage initiativ, Bl.a: Hvilke muligheder er der for at blive set, hørt og forstået? Hvilke livsaspekter er i fokus for støtten der gives? Hvilken måde gives støtten på? Hvilke forventninger har omgivelserne til den enkeltes initiativ? For redskaber til at sætte fokus på kommunikationsmuligheder at blive set, hørt og forstået - se hæftet Når jeg kommunikerer I de følgende præsenteres du for tre refleksionsopgaver med fokus på de rammer din arbejdsplads og du som støtteperson giver for brugerens initiativer. Overskrifterne er: De tre livsaspekter De professionelle roller Fortællingen om den anden Øvelserne kan laves enkeltvis eller sammen i en personalegruppe. 30

31 Rum for initiativ De tre livsaspekter Der er mange måder at forstå menneskelivet på. Et klassisk eksempel er Maslows behovspyramide, der forstår menneskelivet som udtryk for opfyldelsen af basale behov efter et hierarkisk system. En anden måde at se livet på er at forstå det som en helhed, der udgøres af tre ligestillede aspekter. Nemlig: Kroppens eksistens (at få mad, røre sig, hygiejne osv.) Følelsesmæssige relationer (forholdet til andre, følelser for andre osv.) Erkendende, skabende aktiviteter (udvikling af kompetencer, erfaringer, oplevelser osv.) 2 Alle aspekter har lige stor vægt, som siderne i en ligebenet trekant. Det er vigtigt at få mad og drikke, men det er ligeså vigtigt at være i kontakt med andre mennesker og lave aktiviteter, der udvikler. Kontakten til andre mennesker giver identitet og oplevelsen af at man lever. Erkendende og skabende aktiviteter giver erfaringer til at bevæge sig fra barn til voksen til alderdommen erfaringer til at leve livet med de vilkår man nu engang har. Uden social kontakt eller muligheden for udvikling sygner man hen både fysisk og mentalt. Følelser Krop Erkende og skabe For mennesker med handicap, der er afhængig af andres støtte til at leve livet, er det derfor vigtigt at få støtte til alle livets aspekter. Formålet med den følgende opgave er at få opmærksomhed på de dele af menneskelivet, der er i fokus for den støtte, du giver i hverdagen. 31

32 Rum for initiativ Metode Tag udgangspunkt i en dags arbejde. Skriv dine opgaver/aktiviteter med brugerne i løbet af dagen ned systematiseret efter hvilket livsaspekt opgaven/aktiviteten retter sig imod. Se nedenstående eksempel. Reflekter efterfølgende: Hvordan placerer opgaverne sig? Er der lige meget tid til hver? Hvad/hvem bestemmer, at det er sådan? Er det det liv, personen ønsker? Hvad skal der til, hvis det skal se anderledes ud? Hvilke typer af initiativer er der plads til i de forskellige støttesituationer? Erfaringer For personer, der støtter mennesker med fysiske handicap, er erfaringen ofte, at den kropslige støtte fylder meget i hverdagen. Det er legalt og målbart at give mad, hjælpe på toilettet og i seng, give fysioterapi osv. Som en støtteperson formulerede det. Følelsesmæssige og skabende aktiviteter er noget, vi skal afsætte tid til, det gør vi ikke med kroppen. Det er bare en del af vores tid. Udsagnet understreger, at de skemalagte opgaver ofte relaterer sig til kroppen. På den anden side fremhæver flere støttepersoner, at det er muligt også at have følelses- KROPPENS EKSISTENS FØLELSESMÆSSIGE RELATIONER ERKENDENDE SKABENDE AKTIVITETER Op og i seng Ringe til forældre Computerspil i dagcentret Bad og tandbørstning Drikke kaffe sammen med I Brugsen og købe ind Per Måltider Fysioterapi Spille kort med gutterne 32

33 Rum for initiativ mæssige og erkendende aktiviteter, samtidig med at man har handlinger rettet mod kroppen. Spørgsmålet er dog, om brugeren nogensinde får mulighed for at gøre noget, uden at der samtidig er andre, der forholder sig til personens krop? Forestil dig eksempelvis, hvordan det vil være, hvis snakken om ham, du er blevet glad for, altid foregår samtidig med at en anden vasker dig, fordi det er det eneste tidspunkt, hvor du har støttepersonen for dig selv? Vægtningen af opgaver vil også være afhængig af den funktion, man har som støtteperson. Eksempelvis vil tiden for en støtteperson på et dagtilbud i mindre grad være rettet mod kroppen end for støttepersonen, der hjælper i personens bolig. Og forskellige rammer lægger ikke bare op til noget forskelligt, men præger også det tilknyttede personales forståelse af, hvad opgaven er. En støtteperson, der primært er tilknyttet en boenhed, men også har timer i et dagcenter, siger sådan: Når jeg er i dagcentret, og pædagogerne bare sidder og snakker med brugerne, kan jeg godt tænke på at tage over på boenheden og få lavet noget. I hendes forståelse er det at lave noget tæt forbundet med praktisk og måske fysisk arbejde, mens det sikkert er anderledes for pædagogen, som ser det som en vigtig opgave at få talt med den enkelte. Det siger noget om, at kulturen på arbejdspladsen har stor betydning for værdisætningen af forskellige typer af støttearbejde. En kultur der skal arbejdes med, hvis der skal ske ændringer i prioriteringen af arbejdsopgaver. 2: Livsaspekterne er bl.a. beskrevet i Skov & Kermenoglou, Omsorg og magt, speciale ved den sociale kandidatuddannelse, den sociale højskole Købehavn,

34 Rum for initiativ De professionelle roller Afhængigheden af andres hjælp betyder, at måden, hvorpå hjælpen bliver givet, er central som forudsætning for at tage initiativ. Hvordan understøtter mine handlinger som støtteperson eksempelvis den enkeltes initiativ? Bliver brugeren genstand for mine handlinger eller selv handlende i støttesituationen? Der er mange forskellige måder at give støtte på. Ét udgangspunkt er at se dem som forskellige professionelle roller, man som støtteperson agerer indenfor. Roller der giver forskellige forudsætninger for brugerens initiativ. De fire roller er: 3 ROLLE HANDLING Stedfortrædende Tage beslutninger for Kompensatorisk Være til rådighed Ledsagende Gå ved siden af og støtte Foregribende Tænke udvikling Den stedfortrædende rolle at tage beslutninger for Når støttepersonen træffer beslutninger for brugeren, som han/hun ikke selv er i stand til at gennemskue. Det er støttepersonen, der tager initiativet og ikke brugeren. Eksempel: at børste tænder på personen uden denne har bedt om det. Den kompensatoriske rolle at være til rådighed Når støttepersonen stiller sig til rådighed for at realisere brugerens ønsker, som vedkommende ikke selv har mulighed for at gennemføre på grund af sin funktionsnedsættelse. Støttepersonen udfører brugerens ønsker ved at fungere som brugerens forlængede arm. Støttepersonen muliggør brugerens initiativ i praksis. Eksempel: at ringe for brugeren uden verbalt sprog og sige det han ønsker at sige. 34

35 Rum for initiativ Den ledsagende rolle at gå ved siden af og støtte Når støttepersonen er til stede, støtter og stimulerer brugeren i det, vedkommende allerede kan. Støttepersonen understøtter brugerens eget initiativ. Eksempel: at være til stede, men stå bagved, ved brugeren samtale med ekspedient. du som støtteperson tager i anvendelse i din daglige støtte til mennesker med handicap. Den foregribende rolle at tænke udvikling Når støttepersonen foregriber brugerens næste mulighed udviklingszone også selvom brugeren ikke selv er parat. Tænker hvad skal der til for at XX tager initiativ? Støttepersonen skaber rum for at brugeren tager nye initiativer og dermed får nye kompetencer. Eksempel: at præsentere brugeren for nye sociale fællesskaber. Formålet med følgende opgave er få opmærksomhed på, hvilke professionelle roller 35

36 Rum for initiativ Metoden Tag udgangspunkt i dit daglige arbejde med mennesker med handicap. Udfyld skemaet med aktuelle opgaver og støttesituationer fra din arbejdsdag ud fra de roller, du har indtaget. Se nedenstående eksempel. Reflekter efterfølgende: Hvilke(n) rolle(r) har du oftest? I hvilke type situationer oplever du oftest at have henholdsvis den stedfortrædende, den kompensatoriske, den ledsagende og den foregribende rolle? Hvad vil der ske, hvis du tog en anden rolle i situationen? Hvad skal der til for at ændre rollen i situationen? STEDFORTRÆDENDE KOMPENSATORISK LEDSAGENDE FOREGRIBENDE Sørge for at personen får noget at drikke, bliver vasket, får børstet tænder Ordne personens vasketøj Beskytte personen så hun ikke går alene ud i trafikken Tolke og oversætte for personen Køre personen derhen hun vil Skrive for personen Hjælpe personen med at spise Stå bag personen ved indkøb Bakke op om at personen ringer til sin familie Være til stede og parat til at støtte og sparre, når personen efterspørger det Stille nye kommunikationsmuligheder til rådighed Stille udfordrende spørgsmål til den enkelte Give personen ansvar for Sankt Hans-festen Efterspørge personens viden om it 36

37 Rum for initiativ Erfaringer Erfaringen er at opgaven er god til at få fokus på hvordan man agerer som støtteperson. Herunder hvilke handlinger man udfører, og hvordan handlingerne understøtter eller fratager brugeren initiativet. Refleksionen giver samtidig stof til nye handlemuligheder som støtteperson, fordi der skabes opmærksomhed på fastlåste handlemønstre. Uanset hvilken af de fire roller du befinder dig i, er det væsentligt at overveje, om det er den rigtige rolle, du indtager i den konkrete situation. Eksempelvis er der i den kompenserende rolle en risiko for at overkompensere, så brugeren ikke får mulighed for at prøve selv og gøre sig sine egne erfaringer. Og i den stedfortrædende rolle er der risiko for, at det er støttepersonens egen moral og normer mere end brugerens funktionsnedsættelse, der går ind og bedømmer, at en person ikke kan. Samtidig er det ofte en balancegang om man vælger at gå ved siden af, kompensere eller foregribe. Hvis personen ikke kan selv pga. sin funktionsnedsættelse, kan det at gå ved siden af og vente på personens eget initiativ virke som modvillig støtte og dermed gøre det sværere for personen at bede om hjælp. På den anden side er det måske en mulig udviklingszone, hvor tilbageholdenheden kan virke som katalysator for, at personen prøver selv på en ny måde. 3 Rollerne er bl.a. beskrevet i Bent Madsen, Om at forvalte den faglige autoritet, arbejdsnotat Socialpædagogernes Landsforbund,

38 Rum for initiativ Fortællingen om den anden Ham i kørestolen, hende den besværlige eller hende der er så nem er alle eksempler på fortællinger om andre mennesker. Fortællinger som danner rammen for, hvordan vi opfører os overfor personen - hvad vi forventer i mødet med personen. Hvis man som støtteperson eksempelvis har hørt fortællingen om hende den besværlige, vil man sikkert være på vagt første gang, man møder hende, fordi man forventer modstand. Konsekvensen er ofte, at den besværlige vil genkende vagtsomheden og reagere med modstand, som hun plejer. Fasttømrede fortællinger er på den måde med til at fastholde bestemte handlinger over for personen og personen selv i en bestemt rolle. Eksempel- vis Hanne, som alle ved ikke kan byde ind med noget fornuftigt i en samtale, fordi hun ikke forstår sammenhænge. Det betyder, at hun aldrig bliver spurgt eller inviteret ind i samtaler, fordi ingen forventer, at hun kan. Hun får aldrig muligheden for at bevise det modsatte. Nye fortællinger om personen gør, at man ser nye sider af personen. Et eksempel er Søren, som var aktiv fodboldspiller, før han fik sit handicap. Fortællingen om Søren i dag er umiddelbart, at han er kørestolsbruger og svær at kommunikere med, fordi han ikke har et verbalt sprog. Støttepersonen fik med hjælp fra pårørende og med Sørens samtykke fortalt historien om Søren som tidligere fodboldspiller og stor fodboldkender. Den nye fortælling gav omgivelserne nye indfaldsvinkler til at tage kontakt til Søren og til at se nye sider af ham. 38

39 Rum for initiativ Formålet med følgende opgave er at du bliver opmærksom på eksisterende fortællinger om en person, og fortællingernes betydning for forventningerne til personen. Metoden Tænk på et menneske du kender. Reflekter over følgende spørgsmål. Hvad er det første der fortælles om personen? Hvad fortæller historien om personen? Er der i historien lagt vægt på noget personen kan/ikke kan? Hvad betyder det for forventningerne til personens initiativ? Hvilke andre historier kan der fortælles om personen? Hvad skal der til for at andre historier om personen bliver kendte historier? Erfaringer For mennesker med handicap har den dominerende fortælling ofte fokus på det personen ikke kan på handicappet. Især synlige funktionsnedsættelser og funktionsnedsættelser der kræver støtte fra andre kommer til at fylde så meget, at mennesket bag handicappet forsvinder i opfattelsen af den anden. Konsekvensen er ofte, at forventningerne til den enkeltes bidrag og ressourcer er minimale, og mennesker med handicap sjældent oplever andres tiltro til at de kan det stof der ellers giver mod til at kunne. Og hvis personen ikke har et verbalt sprog bliver det ekstra svært for personen selv at formidle de mange andre fortællinger fortællingerne om interesser, holdninger og følelser. Det kræver støtte fra andre. En væsentlig støtteopgave i forhold til mennesker med handicap er derfor også, at sætte ord på personens ressourcer både overfor personen selv og omgivelserne. En støtteperson, som har indsamlet viden om en brugers livshistorie og dermed fået nye fortællinger om personen, siger om sin nye viden: I arbejdet med at indsamle data til Livshistorien, har det for mig været meget tyde- 39

40 Rum for initiativ ligt, hvor meget mere af personen, der er trådt i karakter - jeg oplever, at Livshistorien giver mig mulighed for i langt højere grad at kunne inddrage ham, som en del af det fællesskab han deltager i, fx. i læsegruppen - når det oplæste stof kan relateres til hans livshistorie. En anden erfaring er, at når støttepersoner omtaler gruppen af brugere som eksempelvis meget støttekrævende eller meget ressourcesvage kan det påvirke måden, støttepersonerne møder brugerne på. En støtteperson, der har sat fokus på at få mere viden om viden om en brugers tanker og hverdagsliv, fortæller: Jeg har fået ny viden, som jeg nu bruger i mit samvær med XX. Vores kommunikation er blevet meget bedre, hvilket både er godt og skidt. Skidt fordi det er tankevækkende, hvordan det har været i så mange år. 40

41 Støtte til netværksarbejdet 41

42 42 Støtte til netværksarbejdet

43 Støtte til netværksarbejdet 43

44 Sociale netværk og handicap Fysiske, kommunikative og sociale barrierer er medvirkende årsager til, at mange mennesker med handicap har mindre kontakt med familie og venner, står uden for arbejdsmarkedet og ikke kan deltage i det almindelige fritidsliv. Barrierer som gør det sværere at fastholde og udvide et socialt netværk. Hæftet fokuserer på initiativ som et vigtigt element i det at udvikle og fastholde et socialt netværk. At tage initiativ kræver tro på, at man kan. En tiltro det kan være svært at udvikle og få for mennesker med handicap, der i hverdagen møder flere barrierer både hos sig selv og i omgivelserne for at blive aktive deltagere i fællesskabet. Hæftets første del præsenterer konkrete metoder til at give mulighed for at blive aktiv deltager i fællesskabet. Anden del indeholder refleksionsopgaver for støttepersoner til at sætte fokus på hvorvidt og på hvilken måde omgivelsernes giver rum for initiativer herunder støttepersonernes rolle. Der er 5 hæfter i serien Sociale netværk og handicap. Hæfterne er en del af erfaringsopsamlingen fra et længerevarende udviklingsarbejde, der bl.a. har haft til formål at sætte fokus på metoder, der i højere grad gør det muligt at fastholde og udvikle sociale netværk for mennesker med handicap. Hæfterne introducerer til temaerne: Sociale netværk og handicap - netværksteori og netværksarbejde Mit sociale netværk - om mål for netværksarbejde og handicap Når jeg kommunikerer - om kommunikation, sociale netværk og handicap Gamle og nye netværk - om pårørende, venner og handicap Aktiv deltager i fællesskabet - om initiativ, sociale kompetencer og handicap

Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse

Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse Dorte From, Socialstyrelsen 4. Oktober 2016 Om magtanvendelse Magtanvendelse kan kun anvendes overfor personer med betydelig

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Oldekolle boligfællesskab til ældre med kognitive begrænsninger

Oldekolle boligfællesskab til ældre med kognitive begrænsninger Oldekolle boligfællesskab til ældre med kognitive begrænsninger Lovgrundlag/ Formål I boligfællesskabet Oldekolle tilbydes beboerne støtte efter 83 i Lov om social service: 83 - Personlig hjælp, omsorg

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Kompetenceudvikling i botilbud

Kompetenceudvikling i botilbud Kompetenceudvikling i botilbud Temadag Region Sjælland / Region Hovedstaden. Socialt Lederforum Janina Gaarde Rasmussen - Socialstyrelsen Baggrund Strandvænget og andre mediesager Rapport: Veje til et

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL Værdigrundlaget er udarbejdet af både personale og brugere af Kulturhuset. Værdierne er diskuteret og bearbejdet ved lave nogle udsagn, der dækker indholdet og ved

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Klinkby pleje- og dagcenter udført den 12. januar 2015 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Klinkby pleje- og dagcenter udført den 12. januar 2015 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Klinkby pleje- og dagcenter udført den 12. januar 2015 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

STU Greve Målgrupper og takster 2015

STU Greve Målgrupper og takster 2015 STU Greve Målgrupper og takster 2015 Målgrupper, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Overordnet politik for samarbejde med pårørende

Overordnet politik for samarbejde med pårørende Overordnet politik for samarbejde med pårørende Psykiatri og Handicap 2015 Udkast 5.02.2015 Indledning Overordnet politik for samarbejde med pårørende Denne politik er en overordnet politik for samarbejde

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

MENTALISÉR DIN KOLLEGA

MENTALISÉR DIN KOLLEGA MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels

Læs mere

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010.

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010. Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010. Formål med tilsynet. Tilsynet har til formål i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

Forandringskompas Voksne borgere med handicap Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Vejledning til pædagogisk handleplan

Vejledning til pædagogisk handleplan Vejledning til pædagogisk handleplan 1. Det er et problem at : Beskriv problemet som det opfattes i personalegruppen.. 2. Hvordan viser beboeren, at der er et problem? Beskriv beboerens reaktioner, gerne

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

UDKAST HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

UDKAST HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK S Indhold Ældre mødes med respekt 3 Værdighedspolitikken hænger sammen med Ældrepolitikken 4 Implementering af Værdighedspolitikken 5 Livskvalitet 6 Selvbestemmelse 8 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Spørgeguide I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Forudsætninger Fortæl kort om, hvad du har lavet før du startede her - fritidsaktiviteter, job, højskoleophold - opgaver

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Lokal politik for samarbejde med pårørende. Værkstederne ved Rude Skov 2015

Lokal politik for samarbejde med pårørende. Værkstederne ved Rude Skov 2015 Lokal politik for samarbejde med pårørende Værkstederne ved Rude Skov 2015 Indledning Lokal politik for samarbejde med pårørende Denne politik er en lokal politik for samarbejde med pårørende i Værkstederne

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen,

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Center for Udvikling og Støtte Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Udarbejdet 1. marts 2015 1 Ydelseskatalog for Café Oasen Indhold Indledning... 3 Formål...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret, humørfyldt og faglig velfunderet personalegruppe på 5 pædagoger, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er at skabe trygge

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere