Musikfaget i undervisning og uddannelse: Status og perspektiver 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Musikfaget i undervisning og uddannelse: Status og perspektiver 2008"

Transkript

1 Musikfaget i undervisning og uddannelse: Status og perspektiver 2008 Konference 28. november kl på DPU, Tuborgvej 164, 2400 København NV (lokale D 169) Konferencen er arrangeret af Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning i samarbejde med DPUs Forskningsenhed Musikpædagogik. Foreløbige rapporter vedr. musikundervisning i folkeskole, gymnasium/hf og musikskole og vedr. musikpædagogisk uddannelse på pædagogseminarier, lærerseminarier, universiteter og musikkonservatorier Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet

2 Indhold Forord Frede V. Nielsen s. 3 Musik i folkeskolen status og perspektiver Finn Holst s. 4 Musik i gymnasiet/hf. Status og perspektiver Claus Levinsen s. 16 Delrapport vedrørende musikskoler Sven-Erik Holgersen s. 28 Musik på pædagoguddannelsen udviklingstendenser Mikkel Snorre Boysen s. 32 Musikfaget i læreruddannelsen Steen Lembcke s. 45 Efteruddannelse af folkeskolelærere i musik Signe Adrian s. 55 Den musikvidenskabelige uddannelse med henblik på gymnasie-musikfaget Frederik Pio og Peder Kaj Pedersen s. 61 Efter- og videreuddannelse i musik på DLH og kandidatuddannelse i musikpædagogik på DPU Frede V. Nielsen s. 75 Delrapport om musikkonservatoriernes pædagogiske uddannelser Sven-Erik Holgersen og Finn Holst s.82 2

3 Forord De følgende tekster udgør foreløbige rapporter og arbejdspapirer vedr. musikundervisning og uddannelse i Danmark til brug ved en konference om Musikfaget i undervisning og uddannelse: Status og perspektiver Konferencen er arrangeret af Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning i samarbejde med DPUs Forskningsenhed Musikpædagogik og finder sted på DPU d. 28. november Konferencens formål er at belyse, dokumentere og drøfte musikfagets seneste historiske udvikling, dets nuværende situation samt dets fremtidsmuligheder i folkeskole, gymnasium/hf og musikskole. Og tilsvarende at undersøge musik i pædagog- og læreruddannelse rettet mod denne undervisning, d.v.s. musikpædagogisk uddannelse på pædagogseminarier, lærerseminarier, universiteter og musikkonservatorier. Det overordnede formål er således at anskue musikfaget og den igangværende udvikling ud fra et helhedsperspektiv på tværs af undervisningsområder og uddannelsesinstitutioner. Set i lyset af de senere års udvikling forekommer det at være både vigtigt og nødvendigt. Med henblik på at kvalificere dette arbejde har en række arbejdsgrupper undersøgt tendenser, perspektiver og problemer inden for de enkelte undervisnings- og uddannelsesområder. Arbejdsgrupperne samledes til et heldags seminar på DPU d. 22. maj 2008, hvor indledende rapporteringer og drøftelser på tværs fandt sted. Derefter er der arbejdet videre med henblik på at frembringe foreløbige rapporter til brug for drøftelse i en bredere kreds på en åben konference. Det er disse foreløbige rapporter, som nu foreligger. De udsendes elektronisk til alle, der har meldt sig til konferencen på DPU d. 28. november. Planen er nu at arbejde hen mod en mere endelig rapportering i form af en statusbeskrivelse og fremtidsperspektivering under indtryk af de drøftelser, der finder sted på konferencen. Jeg ønsker god fornøjelse med læsningen som, når alt kommer til alt, måske ikke er lige fornøjelig hele vejen set fra et musikpædagogisk og musikfagligt synspunkt. Ikke mindst derfor er de fælles drøftelser og bestræbelser på konferencen vigtige. Jeg vil hermed takke alle, der har bidraget til det omfattende arbejde. På vegne af Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning og DPUs Forskningsenhed Musikpædagogik Frede V. Nielsen

4 Musik i folkeskolen status og perspektiver Foreløbig rapport Finn Holst Den generelle udvikling af læreplan og timerammer Siden 1814 har faget været en del af den obligatoriske fagrække, først under betegnelsen sang og senere som musik. I perioden op til 1970 var sang/musik overvejende et et-times fag, men dækkede til gengæld alle klassetrin (1.-9.). Erkendelsen af, at det er problematisk, når faget i udbredt grad undervises som 1- times fag førte til, at man ændrede faget til et gennemgående 2-timers fag fra 1. til 6. Klasse. 1.kl 2.k l 3.kl 4.kl 5.kl 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Timer i alt Arbejdet med en ny læseplan, som blev påbegyndt i 1974 indeholdt en opgradering af fagets indholdsside med udgangspunkt i timetalsfordelingen fra Den nye læseplan med skiftet fra sang til musik - blev udgivet i Der foregår i denne periode en markant ændring af fagets formålsparagraf fra et sangfag med vægt på folke- og kirkesang og bevarelsen af vore mange gode folkelige sange til at et musikfag, hvor eleverne både som lyttende og som udøvende indgår i et aktivt forhold til musik i forskellige udtryksformer. På trods af de større indholdsmæssige krav, blev der i 1975 gennemført en ny timetalsfordeling 2, som reducerede timetallet, afhængigt af klassekvotient, samt beskar det obligatoriske forløb til 5. kl. 1.kl 2.kl 3.kl 4.kl 5.kl 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. i alt (1-2) (1-2) (1-2) (1-2) (1-2) p-fag Valg-fag 8 1 Faghæfte '76. Undervisningsvejledning for Folkeskolen, 10. Musik. Undervisningsministeriet, København 2 Vejledning om udarbejdelse af timetalsfordelingsplaner i folkeskolen Undervisningsministeriet, København 4

5 En ny undervisningsplan for musik blev udarbejdet i med obligatorisk undervisning fra 1-5.kl, P-fagsordning i 6-7 kl. og musik som valgfag i kl. Her præciseres, at det vejledende timetal (1,2,2,2,1)må betragtes som minimum for gennemførelse af læseplanens intentioner uanset elevtal. KUP udvalget 4, som arbejdede med problematikken fra 1989 til 1991, anbefalede gradvist at udfylde hullet for den obligatoriske musikundervisning (det sorte hul) mellem 5. kl. og 1.g. I vejledningen fra 1988 formuleres at: Formålet med undervisningen er gennem udvikling af evnen til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik at bibringe eleverne forudsætninger for en livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for selvstændigt at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud. Denne formulering indgår stadig. Med folkeskoleloven af blev den obligatoriske undervisning udvidet til igen at omfatte sjette klasse. Faget har siden da været obligatorisk fra klasse med ikrafttræden fra den 1. august Det vejledende timetal har været 1,2,2,2,1,1 dvs. et samlet timetal igennem forløbet på 9 timer, som dog stadig ligger langt under udgangspunktet med et samlet timetal gennem forløbet på 13. Der er en valgfagsordning på Klassetrin, men P-fagsordningen forsvinder og efterlader 7. klassetrin uden formel tilvalgsmulighed. I indføres de såkaldte CKF er - Centrale kundskabs- og færdighedsområder - som udgør en centralt bestemt (Undervisningsministeriet), overordnet indholdsbeskrivelse for undervisningen i faget, og danner grundlag for det nye faghæfte i I forbindelse med projektet Klare Mål i gennemføres en revision af fagets hovedgrupper. De centralt fastsatte indholdsbestemmelser er CKF erne fra 1994 i uændret form, mens indholdsog målbeskrivelserne for læseplanen (forslag til læseplan) er reformuleret i de tre nye hovedområder musikudøvelse, musikforståelse og musikalsk skaben. Der indføres i Klare Mål kategorien delmål, som kan opfattes som en støtte og præcisering til CKF-beskrivelserne, som for nogle fags vedkommende har været kritiseret for at være vanskelige at forholde sig til (især debatten om Natur&teknik). Faghæftet udkommer i et begrænset oplag i det udgivelsen reelt indstilles i forbindelse med planer om at erstatte Klare Mål (2002) med Fælles Mål (2004) 9. I Fælles Mål udgår CKF erne som selvstændig kategori og erstattes med målbeskrivelser (slutmål) som herefter gælder som CKF er. Dette er en klar ændring fra indholdsbeskrivelse til målbeskrivelse ( outputstyring ). Kategorien delmål, som i Klare Mål (2002) er lokalt bestemt, bliver med Fælles Mål (2004) ændret til bindende trin- og slutmål, som er centralt bestemte (centralt bestemte detaljerede målbeskrivelser). 3 Faghæfte '88. Musik. Undervisningsvejledning for Folkeskolen. Undervisningsministeriet, København 4 Musik kvalitet i uddannelse og undervisning Undervisningsministeriet, København 5 Lov nr. 509 af 30/06/1993: Lov om Folkeskolen. 6 BEK nr. 482 af 06/06/1994: Bekendtgørelse om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs og færdighedsområder. 7 Faghæfte nr. 7. Musik Undervisningsministeriet, København 8 Faghæfte nr. 7. Klare Mål Musik. 2002Undervisningsministeriet, København 9 Faghæfte Fælles Mål Musik Undervisningsministeriet, København 5

6 En sammenligning af læreplansstruktur gældende for alle fag (faghæftestruktur) viser tydeligt ændringerne i de centrale bestemmelser, som trinvist er indført (se figur): De nuværende timetalsregler indføres i 2003 med bekendtgørelse nr. 537, fulgt op af Bek.nr Musik er i dag et obligatorisk fag i 1. kl. til 6. kl. og der kan tilbydes valgfag i 8., 9. og 10. klasse. Sammenfatning af vejledende timetal: 1.kl 2.kl 3.kl 4.kl 5.kl 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. i alt (1-2) (1-2) (1-2) (1-2) (1-2) p-fag ? valgfag ? 9 6

7 Det vejledende timetal i timer er aktuelt (gældende bekendtgørelse 10 ) per år for musik på (30, 60, 60,60, 30, 30), svarer i praksis til et skematimetal (lektioner per uge) på (1,2,2,2,1,1). Ved at angive timetal i lektioner per år opnås bl.a. en planlægnings fleksibilitet (fx i forhold til fag- og temauger). Bindende minimumstimetal er efter de gældende timetalsregler (Bek. nr. 537 og nr. 1131) ikke angivet for fag, men for faggrupper, hvor musik skal sammenregnes i en gruppe med de praktiskmusiske fag og dette over en periode på tre år. Reglerne for minimumstimetal skal imidlertid ses i forhold til Fælles Mål for Musik. Der skal, ifølge Undervisningsministeriets timetalsvejledning, naturligvis planlægges med et timetal, som vurderes at kunne sikre, at undervisningen lever op til de målbeskrivelser, der fremgår af bekendtgørelsen om Fælles Mål 11. Formålsparagraf for faget musik i folkeskolen Formålsparagraffen har fra 1960 til i dag ændret sig fra et fag orienteret mod sang og sangfaglighed (1960) til det moderne musikfag (1994 gældende). Dette er sket med gradvise revisioner i 1976 og : Formålet med folkeskolens undervisning i sang er: 1. at udvikle og styrke evnen til og den umiddelbare glæde ved at synge, spille og lytte til musik 2. gennem indøvelse af et fyldigt melodistof at give børnene kendskab til folke- og kirkesang. 3. at pleje stemmen og udvikle øret og den rytmiske fornemmelse. 4. i det hele at udvikle børnenes musikalske anlæg og derigennem bidrage til at berige deres tilværelse i og uden for skolen. Det fremhæves at arbejdet med fællessang må have en fremtrædende plads i undervisningen, idet dette er af afgørende betydning for, at vore mange gode folkelige sange synges og dermed bevares (gældende): Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Undervisningen skal bidrage dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for selvstændigt at kunne forhold sig til samfundets mangeartede musiktilbud. Stk. 2. Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udviklingen af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab. Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv. Formålsparagraffen fra 1994 er den aktuelt gældende formålsparagraf. 10 BEK nr af 15/11/2006: Bekendtgørelse om undervisningstimetal i folkeskolen for skoleårene 2006/ /11 samt efterfølgende skoleår. 11 VEJ nr af 20/09/2007: Vejledning om undervisningstimetal i folkeskolen, punkt 18. 7

8 Hovedområder i oversigt Faghæfte '76 Bevægelse, hørelære, spil, musikalsk skaben, sang, stemmepleje, musikorientering Faghæfte '88 Sang, instrumentalspil, musiklære Faghæfte '95 Sang, instrumentalspil, bevægelse, musiklære Faghæfte 02 og 04 Musikudøvelse (sang, spil, bevægelse) Musikalsk skaben (skabende musikalsk arbejde) Musikforståelse (musiklytning, musiklære, musikforståelse) Sammenstilling: Faghæfte 1976 spil, sang, stemmepleje, bevægelse Fagområder musikalsk skaben musikorientering, hørelære 1988 sang, instrumentalspil musiklære 1995 sang, instrumentalspil, bevægelse Musikudøvelse - herunder sang, spil, bevægelse musikalsk skaben - forskellige former for skabende musikalsk arbejde musiklære musikforståelse - herunder musiklytning, musiklære, musikforståelse 8

9 Indholdsformer og omfang Indholds- og målformuleringer i læseplanen varierer gennem tiden i såvel omfang som karakter. Om indholdsformer De forskellige indholds- og målformuleringer kan på den ene side ses som mere eller mindre komplicerede eller komplekse, og på den anden side som vedrørende forskellige videns- eller kompetenceformer. Der anvendes en systematik for videns- og kundskabsformer (i en Bateson sk logik), som i sin enkle form udgør tre former for viden: Viden 1: Situationsbundet viden - færdigheder, elementære kundskaber, paratviden. Viden 2: Refleksiv, divergent viden - problemløsning, anvendt viden, kompetence. Viden 3: Kritisk refleksiv og selvrefleksiv viden - selvstændig tænkning, fortolkning, kreativitet V1 V2 V3 Figur 1: Fordeling mellem indholdsformer i læreplaner Det er påfaldende, at der i den første periode (især i læseplanen fra 88) har været en overvægt af Viden 1 i forhold til Viden 3. Det fremstår tydeligt (figur 1), at den indbyrdes balance mellem forskellige former for indhold (V1,V2 og V3) har ændret sig betydeligt i positiv retning (ikke mindst udviklingen af Viden 3) gennem læreplanerne fra 76 til 04. Der er et væsentligt skift i strukturen for læseplanen fra Faghæfte 7 (1995) til Klare Mål og Fælles Mål, i det læseplanen nu opdeles i første forløb (1.-2.kl.), andet forløb (3.-4.kl.) og tredje forløb (5.- 6.kl.). Samtidig indføres målbeskrivelser (delmål, trinmål, slutmål) læseplan mål per trin læseplan trinmål Figur 2a og b: Omfang af indholds- og målbeskrivelser 9

10 I figur 2a er antallet af læseplanspunkter og trinmål regnet per trin, dvs. grafen kan forstås som udviklingen sådan som det kan ses ud fra et bestemt klassetrin (i første-, andet-, eller tredje forløb). Ser man på antallet af læseplans-punkter ud fra et bestemt klassetrin, vil de relevante læseplanspunkter være reduceret i antal til kun 18 (figur 2a: læseplan ) og antallet af målformuleringer på et bestemt trin klassetrin, ligger (i gennemsnit) på 28 (figur 2a:'02-04'-mål per trin). Der kan her observeres en generel tendens til at reducere omfanget. I figur 2b indregnes det samlede antal læseplanspunkter og det samlede antal trinmål. Dermed stiger det samlede antal læseplanspunkter samlet set til næsten 60 (figur 2b: læseplan) og der er indført over 80 detaljerede målbeskrivelser (figur 2b:'02-04'-trinmål). Det meget høje antal målbeskrivelser ( fig. 2b: 02-04) hører i Klare Mål (2002) til de lokale bestemmelser, men i Fælles Mål(2004) bliver disse flyttet over til de centrale bestemmelser - samt indgå i udviklingen af det centrale styrings- og kontrolsystem (output-management). Der kan således iagttages to udviklingstendenser: 1. en løbende optimering i læreplanen i retning af bedre balance i indholdsformer og mod et mere overskueligt (dvs. praktisk anvendelig) omfang af indholds- og målbeskrivelser (Fig. 2a). 2. en tiltagende central styring og kontrol på et detaljeret, centralt bestemt mål-beskrivelsesniveau (fig. 2b), som indføres med Fælles Mål i Dette kunne modvirke praksisanvendeligheden som omtalt i punkt 1, samt stå i modsætning til folkeskolens lovkrav om undervisningsdifferentiering med udgangspunkt i den enkelte elev. Hvor førstenævnte tendens kan tilskrives en positiv fagdidaktisk udvikling, kan den anden betegnes som en modsatrettet managementdidaktisk tendens. Musikundervisningens rammer Der er gennemført en undersøgelse, Timetalsundersøgelsen 12, som blev rapporteret i april Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem Forskningsenhed Musikpædagogik, DPU, og Folkeskolens Musiklærerforening. Med denne undersøgelse var det ønsket at belyse fagets faktiske timetal i den obligatoriske musikundervisning, lærernes undervisningstimer og kvalifikationer, hvorvidt undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer - samt timerammernes betydning i forhold til trin- og slutmål. Her følger undersøgelsens resultater: 1. Fagets timetal i den obligatoriske musikundervisning. Der er en meget stor spredning i Datamaterialet viser, at der er en meget stor spredning mellem skolernes samlede timetal i musik, som spænder fra 5 til 12 ugentlige lektioner (samlet i hele forløbet af den obligatoriske musikundervisning fra 1. til 6. klasse). 12 Holst, F. (2008):Timetalsundersøgelse Musik i Folkeskolen. DPU og folkeskolens Musiklærerforening. 10

11 En vurdering af fordelingen af samlede timetal i det obligatoriske forløb er at: 15 % af skolerne har et samlet timetal på ugentlige lektioner 42 % af skolerne har et samlet timetal på 9-10 ugentlige lektioner 33 % af skolerne har et samlet timetal på 7-8 ugentlige lektioner 10 % af skolerne har et samlet timetal på 5-6 ugentlige lektioner I denne fordeling ligger mere end 40 % af skolerne under det samlede anbefalede timetal 13. Selv i det segment fra undersøgelsen af skoler, som har en rimelig prioritering af faget, ligger gennemsnittet for det samlede timetal under det anbefalede timetal. Der observeres en tiltagende negativ tendens til at reducere faget til et overvejende en-timesfag med en typisk reduktion på 20 % under det anbefalede timetal. En analyse viser imidlertid, at det med en sådan ramme, ifølge lærernes vurdering, vil være problematisk - for ikke at sige umuligt - at gennemføre en undervisning, der i rimelig grad kan lede frem til, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der opfylder de enkelte trinmål. Ud fra timetalsmønstre i materialet kan det ses, at nedskæringer i timetal i første række rammer undervisningen i de små klasser samt undervisningen på 6. klassetrin. 2. Lærernes undervisningstimer I undersøgelsens besvarelser peges på, at det kan være problematisk, at nogle lærere bliver presset til at tage (for) mange timer pga. mangel på musiklærere på skolen. Dette kan føre til udbrændthed, som igen betyder, at der er endnu færre lærere til at dække faget på en skole. Udbrændthed kobles desuden ofte til manglende muligheder for kurser og efteruddannelse. Der bliver gentagne gange fra lærere og ledelse i besvarelserne givet udtryk for, at det ikke har været muligt at skaffe kvalificerede lærere, da der er et underskud af uddannede musiklærere. 3. Varetages undervisningen af lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer Dækningen med kvalificerede lærere (linjefag eller tilsvarende kvalifikation) er meget forskellig på de enkelte klassetrin. Der er påfaldende manglende dækning på første og delvist andet klassetrin. En fjerdedel af skolerne benytter sig af ikke kvalificerede musiklærere i første klasse og ca. en femtedel af skolerne i anden klasse. Der peges på, at få-lærerprincippet og den afdelingsopdelte skole er en medvirkende faktor hertil. Fordelingen af skolernes brug af kvalificerede hhv. ikke kvalificerede musiklærere vurderes på grundlag af datamaterialet samlet set således: 48 % af skolerne har fra 100 % til og med 90 %s dækning 28 % af skolerne fra 90 % til og med 40%s dækning 24 % af skolerne fra 40 % til og med 0 %s dækning Billedet der herigennem tegner sig er, at ca. halvdelen (48 %) af skolerne helt, eller i væsentlig grad, benytter kvalificerede musiklærere eller hvad de opfatter som kvalificerede musiklærere. 13 En undersøgelse af samme karakter dog af mindre omfang - som blev gennemført i 1998 (Peter Schiødt 1998) viser en helt anden fordeling af ugentlige timetal: Ca. 20% har 9 ugentlige lektioner, 45% har 10 ugentlige lektioner, 20 % har 11 ugentlige lektioner og 10% har 12 ugentlige lektioner. Der er her slet ikke tale om reduktioner til 5,6,7 og 8 ugentlige lektioner, men derimod en timetalsfordeling, som ikke går under det samlede vejledende timetal i det obligatoriske forløb, som svarer til 9 ugentlige lektioner gennem det obligatoriske forløb (1,2,2,2,1,1). 11

12 Sammenholdes dette med musiklærernes kvalifikationer, sådan som den tegnes af den undersøgte musiklærergruppe, så har musikundervisningen på den ene side et fundament i den danske folkeskole eller rettere sagt i halvdelen af den danske folkeskole - som både har et omfang og en kvalitet, som nok ofte ikke anerkendes. På den anden side er restgruppen imidlertid så stor (52 %), at det ikke reelt giver mening at tale om en restgruppe, men langt mere om en opdeling i et A-hold og et B-hold. Billedet af en markant opdeling i et A-hold og et B-hold tegner sig således både for spørgsmålet om fagets timetal og for, hvorvidt undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer. 4. Lærernes kvalifikationer Det er et væsentligt resultat af undersøgelsen, at faget i betydelig udstrækning, så vidt det drejer sig om skoler fra A-holdet, tegnes af velkvalificerede og professionelle musiklærere. Dette bryder med et negativt billede, som ofte er blevet præget af folkeskolens musiklærere. Der påpeges, at det er et problem, at der er utilstrækkelige muligheder for efter- og videruddannelse. Ligeledes rejses spørgsmålet om, hvorvidt linjefagsuddannelsen i musik i sin nuværende form reelt er en tilstrækkelig kvalifikation. 5. Timerammernes betydning i forhold til trin- og slutmål. Analysen af lærerens vurdering i forhold til fagets tre hovedområder (musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse) viser generelt, at det med 1 ugentlig lektion i faget - vil være problematisk - for ikke at sige umuligt - at gennemføre en undervisning, der i rimelig grad kan lede frem til, at eleverne tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der forventes i de enkelte hovedområder. Det er centralt, at faget som en-times fag og som to-timers fag adskiller sig markant i forhold til hvilke kompetencer og hvilket dannelsesperspektiv faget bidrager med. Det store billede viser et en-timesfaget, som kan karakteriseres som et aktivitetsfag med sang- og musikaktiviteter. Det bliver yderligere tydeligt gennem analysen, at der er tale om en klar overvægt til situationsbunden viden, og kun en meget moderat kompetenceudvikling begrænset til tredje forløb (5.-6.klasse) i form af sammenspils-kompetence. Når det gælder den fuldstændige mangel på viden, som kan karakteriseres som selvstændig tænkning, fortolkning og kreativitet (viden 3), hvilket er afgørende for hovedområderne musikforståelse og musikalsk skaben, peger det på en-timesfaget musik som et kreativt fag uden kreativitet og et dannelsesfag uden dannelsesindhold. Det er tydeligt, at faget i denne ramme ikke kan forventes at fungere. Man kunne udtrykke det sådan, at faget med dette omfang ikke besidder den nødvendige kritiske masse. Modbilledet hertil er musik som to-timersfag i de tre forløb med kvalificerede musiklærere. Her er det generelle billede, som bygger på et bredt besvarelsesgrundlag, at man i vid udstrækning vil kunne opfylde trin- og slutmål i rimeligt omfang. En detaljeret analyse af de enkelte delmål i de tre hovedområder viser, at en forøgelse af timetal (input) i de tre forløb ( klasse; klasse; klasse) medfører en væsentlig større forøgelse af antallet af trinmål, der i rimelig grad kan forventes at blive opfyldt (out-put). Ved en lineær vækst i timetal (fra en-timesfag til to- timersfag) er der tale om en eksponentiel vækst i antallet af trinmål, der kan realiseres. 12

13 Det har været overraskende, at resultatet er så markant, og det lægger op til at overveje, hvad det er netop ved faget musik, der bevirker, at der her optræder noget, der eventuelt kunne beskrives som en slags kritisk tærskel. Undersøgelsen peger ikke på, at der kan sikres gode eller bedre resultater ved at periodelæse faget med to ugentlige timer i fx halvdelen af skoleåret. Spørgsmålet om kontinuitet vs. et fragmenteret forløb er ikke undersøgt. Der må advares mod at mistolke (overfortolke) undersøgelsens resultater i denne retning. Til afklaring af dette spørgsmål må det således anbefales at undersøge dette spørgsmål yderligere. 6. Indskolingen Det er igennem undersøgelsen blevet tydeligt, at musik i indskolingen indtager en særlig udsat position i kombinationen af lave timetal hhv. reduktion af timetal og en tendens til at timerne i højere grad bliver dækket af lærere uden linjefag i musik eller tilsvarende kvalifikationer. Set i forhold til trin- og slutmål og fagets progression i det obligatoriske forløb er dette at betragte som en kritisk situation. Derudover må det undre, at man så tydeligvis ikke udnytter det potentiale, faget har netop i indskolingen. 7. Musik som valgfag Dette spørgsmål undersøges separat i en ny del af timetalsundersøgelsen gennemføres i oktober/ november

14 Oversigt over læreplaner fra 76 til '02 04 Centrale tekster Formål Formål Formål CKF'er Formål CKF'er Formål slutmål -> CKF er Del- og slutmål Lokale tekster (Læseplan) (Læseplan) Læseplan Del- og slutmål Læseplan (beskrivelser) Læseplan Vejledende tekster UV-vejledning (27s.) UV-vejledning (96s.) UV-vejledning (18s.) UV-vejledning '95 ("12s" med småt) UV-vejledning (revision af '95) Bilag Vejledende forslag til læseplan Vejledende forslag til læseplan Forslag til Lokaleindretning Hovedområder Bevægelse Hørelære Musikalsk skaben Stemmepleje Musikorientering Sang Instrumentalspil Musiklære Sang Instrumentalspil Bevægelse Musiklære Musikudøvelse Musikalsk Skaben Musikforståelse Musikudøvelse Musikalsk Skaben Musikforståelse Indholdsformulering er Antal: 36 Færdigheds- og handlefokus (V1,V2) Antal: 32 Færdighedsfokus (V1) Antal: 32 Færdigheds- og handlefokus (V1,V2) Antal: 83 (kan) Balanceret V1,V2,V3 Antal: 83 (skal) Detaljeret central målstyring. Balanceret V1,V2,V3 Bemærknin g: Første faghæfte for 'Musik'. Vejledningen er metodisk foreskrivende ("manual") 1. CKF'er indføres 2. Revision af hovedområder 'Fagdiscipliner' forlades som 'basis'. Målstyring skærpes. CKF'er "afskaffet" som selvstændig kategori. 14

15 Referencer Schiødt, P. (1998): Med 9 englebørn en undersøgelse af vilkårene for folkeskolens musikundervisning. KDAS. Holst, F. (2008): Timetalsundersøgelse - Musik i Folkeskolen. DPU og folkeskolens Musiklærerforening. Faghæfter mm.: Faghæfte '76. Undervisningsvejledning for Folkeskolen, 10. Musik. Undervisningsministeriet, København Faghæfte '88. Musik. Undervisningsvejledning for Folkeskolen. Undervisningsministeriet, København Faghæfte nr. 7. Musik Undervisningsministeriet, København Faghæfte nr. 7. Klare Mål Musik. 2002Undervisningsministeriet, København Faghæfte Fælles Mål Musik Undervisningsministeriet, København Betænkning nr. 253 af "Den blå betænkning". Undervisningsministeriet, København Musik - kvalitet i uddannelse og undervisning 1991(KUP-udvalget) Undervisningsministeriet, København Formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder. Folkeskolens fag Undervisningsministeriet, København Love, bekendtgørelser mm. (Undervisningsministeriet): Lov om ændring af lov om folkeskolen (faget ændres fra sang til musik) Lov nr. 235, Lov om ændring af lov om folkeskolen (musik obligatorisk 1.- til 6. kl.) Lov nr. 313 af 26/6/1975. Lov om folkeskolen Lovbekendtgørelse LBK nr. 541 af 21/8/1986 ( 7. Formål med musik). Lov nr. 509 af 30/06/1993: Lov om Folkeskolen. LBK nr af 28/08/2007: Bekendtgørelse af lov om folkeskolen. LBK Bekendtgørelse af lov om folkeskolen per 21/8/1986. (musik obligatorisk i klasse) Bekendtgørelse nr. 518 af 24/9/1975. Bekendtgørelse om formålet med undervisningen i folkeskolens fag. Bekendtgørelse nr. 24 af 19/1/1987. Bekendtgørelse om formålet med undervisning i folkeskolens fag. Bekendtgørelse nr. 81 af 16/2/1988. Ændring af bekendtgørelse om formålet med undervisning i folkeskolens fag. BEK nr. 482 af 06/06/1994: Bekendtgørelse om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder. BEK nr. 537 af 18/06/2003: Bekendtgørelse om undervisningstimetal i folkeskolen. BEK nr. 571 af 23/06/2003: Bekendtgørelse om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) og trinmål. BEK nr af 15/11/2006: Bekendtgørelse om undervisningstimetal i folkeskolen for skoleårene 2006/ /11 samt efterfølgende skoleår. VEJ nr af 20/09/2007: Vejledning om undervisningstimetal i folkeskolen. 15

16 Musik i gymnasiet/hf. Status og perspektiver Claus Levinsen, fagkonsulent UVM Nedenstående rapportering medtager kun i nogen grad udviklingen inden for musikundervisningen på hf. De bilag, der henvises til i rapporten, kan tilsendes ved henvendelse til Claus Levinsen. Officielle bestemmelser og retningslinjer Grengymnasiet Inden 1.g vælger eleverne om de ville være sproglige eller matematiske, og i 2.g vælger de, hvilke grene de ville studere. Musik er obligatorisk i 1.g. og med mulighed for at vælge det i 2.g (2 lektioner ugt.) og 3.g (1 lektion ugt.). ELLER som musik studiegren med 6 lektioner ugt. i 2.g og 7 lektioner ugt. i 3.g. I skriftlig musik skal eleverne til eksamen i to discipliner, koralharmonisering+ anden valgt opgavetype. A. Gymnasiereformen 1988 (valgfagsgymnasiet) Bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagsstudentereksamen (Gymnasiebekendtgørelsen) maj 1999 (Se bilag 1) A.1 Fagbilag for musik Gymnasiebekendtgørelsen maj 1999 bilag 24-musik (se bilag 2) A.2 Bilag til beretning 1999 om gymnasiet og hf. Fagene i gymnasiet og hf - en aktuel status. Uddannelsesstyrelsens Internetpublikationer nr Uddannelsesstyrelsen Området for de gymnasiale uddannelser. Oktober 1999 (se bilag 3) B. Gymnasiereformen 2005 (studieretningsgymnasiet) Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) 1.august 2008 er en revidering af gymnasieloven af (lov nr.590) (se bilag 4) B.1 Læreplaner for musik A, B, C/stx og C/hf, juni 2008 (se bilag 5) B.2 Vejledninger til læreplaner for musik august

17 Ad: A. Gymnasiereformen 1988 (valgfagsgymnasiet) Bilag 1 er en senere revideret bekendtgørelse i forhold til den oprindelige gymnasielov fra Undervisningen finder sted på en sproglig og en matematisk linje. Fagene beskrives på obligatorisk niveau, valgfagene på højt niveau og på mellemniveau. Musik er obligatorisk i 1.g. med 3 ugentlige lektioner á 45 min (79 timer). Musik på højt niveau udgør 5 ugentlige lektioner á 45 min i 2.g (135 timer) og 3.g.(127 timer). Musik på mellemniveau udgør 4 ugentlige lektioner á 45 min. enten i 2.g. eller i 3.g. Eleverne kan skrive større skriftlig opgave i musik på højt niveau. I bekendtgørelsen angives de tre undervisningsniveauer nu med C, B og A. Fagene beskrives i fagbilag (se bilag 2) med følgende indhold: Identitet og formål, Undervisningsmål, Undervisningen (musikforståelse, musikudøvelse, pensum, hørelære, it), Årskarakteren/Eksamen, Bedømmelseskriterier og Forårskoncert. Skolen skal tilbyde frivillig undervisning i bl.a musik. Ad: B. Gymnasiereformen 2005 (studieretningsgymnasiet) Et overordnet sigte med gymnasiereformen er øget fokus på de naturvidenskabelige fag, fagligt samspil, og studiekompetence. Bilag 4 er en revideret udgave (2008) af den oprindelige lov fra juni Opdelingen af gymnasiet i en matematisk og en sproglig linje erstattes nu af et grundforløb på ½ år og et studieretningsforløb på 2½ år. Udover de fag eleverne opnår i deres valg af studieretning er der evt. mulighed for at supplere med valgfag. Fagene omtales på C, B, og A-niveau og en studentereksamen består nu af mindst 4 A- niveaufag, 3 B- niveaufag og 7 C- niveaufag. Timetallet opgøres i klokketimer og timetallet veksler til en vis grad fra fag til fag. Obligatorisk musik i 1.g. og obligatorisk billedkunst i 3.g.bortfalder og erstattes af et obligatorisk kunstnerisk fag i 1.g., valgt blandt de fag skolen udbyder (billedkunst, dramatik, musik og mediefag). Musik C= 75 timer, Musik B=125 timer, Musik A=125 timer. Herfra skal trækkes 10 % til almen studieforberedelse og op til 7% til fx interne prøver og interne fællestimer. Alle elever går til afsluttende eksamen i 3.g.i almen studieforberedelse. Musik kan indgå i en studieretning på alle niveauer, men typisk med et A-niveau fra anden halvdel af 1.g. Alternativt kan faget løftes som valgfag fra C over B til A. Fagene beskrives i læreplaner (se bilag 5) med følgende indhold: Identitet og formål, faglige mål og fagligt indhold, kernestof/supplerende stof, tilrettelæggelse (didaktiske principper, arbejdsformer, it, samspil med andre fag), evaluering (løbende evaluering, prøveformer, bedømmelseskriterier). Det bemærkes at didaktik nævnes eksplicit. Et centralt udmeldt pensum er ophævet og erstattet af faglige mål. Undervisningens indhold og tilrettelæggelse beskrives i studieplan og undervisningsbeskrivelse, som administreres af den enkelte skole. Studieretningsprojektet (den tidligere større skriftlige opgave) er nu flerfaglig og kan bl.a. skrives i musik på A-,B-, og C-niveau. Skolen kan tilbyde et særligt 4-årigt forløb til MGK-elever (Musikalsk Grund Kursus). Skolen skal tilbyde frivillig undervisning. 17

18 Rammefaktorer. Udviklingstendenser Timetal 1.g 2.g 3.g Grengymnasium(1958) 2 lekt.ugt. Musikgren:6 lekt.ugt Valgfagsgymnasium(1988) 79 timer (3 lekt.ugt.) Valg: 2 lekt.ugt. A: 135(5 lekt.ugt.) B: (4 lekt.ugt.) Musikgren: 7 lekt.ugt. 1 lekt.ugt. A:127 (5 lekt.ugt.) Studieretningsgymnasium(2005) C: 75 timer A:125 timer B:125 timer A:125 timer En lektion er på 45 minutter Fysiske betingelser, lokaler, indretning, udstyr I KUP-rapporten fra 1991 omtales at De fleste gymnasier har mindst ét musiklokale udstyret med Hifi-anlæg, flygel/klaver samt et instrumentarium bestående af trommesæt, elbas, elguitar, div. rytmeinstrumenter, synthesizer(s) og PA-anlæg. Med et stigende antal elever, der op igennem 90erne vælger musik og som skal til eksamen i gruppefremførelse med max. 8 elever i hver gruppe, stiger behovet for øvelokaler. Mellemniveau åbner desuden mulighed for afløsning af noget af pensum ved en lydproduktion. Flere skoler vælger at bygge nye fløje til musikundervisning, sågar musikhuse, adskilt fra resten af skolen. Det sker bl.a. på Sorø Akademi, Åbenrå Gymnasium, Mulernes Legatskole, og Svendborg Gymnasium. Generelt set er det min opfattelse at instrumentarium og lokalefaciliteter støt og roligt udbygges i perioden, og at nødvendigheden både er til stede for at opfylde fagbilagene, men også i forhold til skolens koncertbegivenheder og musicals. Tilsvarende købes der nyt lærebogsmateriale på lige fod med andre fag og ikke mindst investeres der betydeligt i computerprogrammer til anvendelse ved skriftlig musikteori. Ved sommereksamen 2008 anvender ca. 50% af eleverne computer. It indgår de fleste steder som en naturlig del af musikundervisningen. Undervisningsministeriet udfærdiger i 1998 en række anbefalinger for bl.a. musiklokalers indretning i Skolebyggeri nu og i fremtiden. Gymnasier, hf-kurser og VUC er. Uddannelsesstyrelsen 1998 Didaktiske udviklingstendenser De fleste musiklærere er fagligt organiseret i Gymnasieskolernes Musiklærerforening og afholder med midler fra Undervisningsministeriet et stort antal efteruddannelseskurser op igennem 80erne og 90erne. Mange nytilkomne musikalske genrer og ny musikteknologi presser sig på med henblik på en praktisk og en teoretisk opdatering af musiklærerstanden. Det fører bl.a. til kurser om Det 20.århundredes kunstmusik, Den 3.verdens musik, Rockanalyse, Auditiv analyse med 18

19 nedskrift ( plankning ), Arrangement og sammenspil, SDS (Sang Dans Spil), Musicatorkurser, Filmmusik, Stemmetræning. Der opstår en tradition for flerdageskurser på Skælskør og Holstebro Højskoler, hvor fagets to sider musikkundskab og musikudøvelse - kombineres. Desuden henlægges en række kurser til udlandet Tyrkiet, Berlin, Wien og Cuba. Kurserne afholdes ofte med lærerkræfter hentet fra andre af landets musikuddannelser eller fra de professionelle, udøvendes rækker i de pågældende lande. Sideløbende med denne kursusaktivitet udgives der et stort antal lærebøger, som dels genskriver den klassiske musikhistorie helt op til i dag, dels nyskriver emner som Jazz, Salsa, Rockmusik i tid og rum, Soul, Calypso og steelband, Ny afrikansk musik, Groovy! The Beatles The Who, Musicals - Storbyscene og drømmerum. Den rytmiske musik får en historisk og teoretisk/metodisk faglig tyngde, der gør den velegnet til særligt studerede musikemner på mellemniveau og højt niveau. I forbindelse med nye musikkandidater til gymnasieundervisningen afholder undervisningsministeriet de såkaldte midtvejskurser, senere benævnt som fagdidaktiske kurser. Musik har i en årrække haft særstatus med en ekstra dag i afviklingen af kurset for kommende gymnasielærere under henvisning til fagets praktiske. Dette ændres i 2003 med overdragelse af pædagogikum til Dansk Institut for Gymnasiepædagogik (DIG), hvor alle fag stilles lige. Oprettelsen af DIG fører til et generelt vidensløft inden for bl.a. didaktik og med det fortsatte krav om besvarelse af en større, centralt udmeldt teoretisk pædagogikumsopgave får også musikfaget et fagdidaktisk løft. Personalia Nedenstående tabel viser antallet af elever med musik i gymnasiet og hf i perioden Tallene er baseret på fire forskellige kilder, så helt nøjagtige er de ikke, men kan tages som et fingerpeg. Årgang Musikgren/højt niveau/a-niveau Mellemniveau/Bniveau C-niveau 1984* 804 Obligatorisk 1985* 785 Obligatorisk 1986* 1080 Obligatorisk 1987* 1138 Obligatorisk 1988* 1258 Obligatorisk 1989* 1629 Obligatorisk 1990* 274 Obligatorisk 1991* (3.g) 477(2.g) Obligatorisk 1992* 2098 Obligatorisk HF-tilvalg 19

20 1993*** (3.g) 647(2.g) 1994*** (3.g.) 527(2.g) 1995*** (3.g.) 489(2.g.) ** 684(3.g.)*** 480(2.g.)*** ** 783(3.g.)*** 392(2.g)*** ** 814(3.g)*** 1998**** 376(2.g.)*** Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk ** 1963**** ** 1773**** ** 1786**** ** 1705**** ** 1748**** ** 1828**** ** 1813**** ** 1927**** ** 2055**** ** (3.g)*** Obligatorisk 325(2.g.)*** 950**** Obligatorisk 1001**** Obligatorisk 902**** Obligatorisk 844**** Obligatorisk 889**** Obligatorisk 902**** 33% 544**** 877**** 28% 515**** 858**** 369**** 20

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Timetalsundersøgelse Musik i Folkeskolen

Timetalsundersøgelse Musik i Folkeskolen Timetalsundersøgelse Musik i Folkeskolen v/ cand.pæd. Finn Holst April 2008 for Forskningsenhed Musikpædagogik, Institut for Didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet i samarbejde

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

Jamen, hvorfor nu det?

Jamen, hvorfor nu det? Jamen, hvorfor nu det? Hvem har dog fundet på sådan noget? Er det den tilbagevendende snak om den musikalske fødekæde? Er det, fordi der et eller andet sted står, at det er noget, vi skal? Og har vi for

Læs mere

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 24. marts 2009 Rapport nr. 9 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser I rapport nr. 8 kommenterede Følgegruppen

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Trinmål i musik klasse

Trinmål i musik klasse Trinmål i musik 7. 10. klasse I hele forløbet af undervisning af 7. til 10. klasse. Er det målet, at undervisningen er en blanding af musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. De ovennævnte tre

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Rytmisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Læseplan for valgfaget musik

Læseplan for valgfaget musik Læseplan for valgfaget musik Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikforståelse 6 Indledning Faget musik som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Århus Akademi optagelse på hf 2009 Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema

Århus Akademi optagelse på hf 2009 Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema Århus Akademi optagelse på hf 2009 Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema Indhold: 2: Forord 3: Samfundsfag B Psykologi C 4: Matematik B Fysik C 5: Musik B Mediefag C 6: Billedkunst B Design C 7: Spansk

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag 1 STUDENTEREKSAMEN STX Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag Hvad giver en studentereksamen (STX) dig? 2 Den bredest mulige adgang til videregående uddannelser Studiekompetence - så

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Formålet med uddannelsen Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle

Læs mere

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår? GYMNASIET SORØ AKADEMI 2015 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Hf er en almen, gymnasial uddannelse, som er studieforberedende og giver adgang til videregående uddannelser. Hf giver dig en bred og alsidig viden, og du lærer

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 10 Htx

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer: Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er

Læs mere

RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE

RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011

Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011 www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011 De to musiktimer om ugen, har jeg valgt at dele op i moduler,

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Tværinstitutionelt samarbejde og didaktisk baserede samarbejdsformer med musik som eksempel

Tværinstitutionelt samarbejde og didaktisk baserede samarbejdsformer med musik som eksempel Tværinstitutionelt samarbejde og didaktisk baserede samarbejdsformer med musik som eksempel Finn Holst, Ph.D. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Forskningsprogrammet Fagdidaktik Aarhus Universitet

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 11 Htx

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Indberetning af GUX studieretninger - retningslinjer

Indberetning af GUX studieretninger - retningslinjer Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Indberetning af GUX studieretninger - retningslinjer

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Musik Klasse:1 A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Musik Klasse:1 A Lærer: CA Fagområde/ emne Sang Året Stemmepleje året fastholde lysten til at bruge stemmen og synge sammen enstemmigt Opvarmning Registre Klang stemmen Opmærksomhed omkring stemmepleje Hørelære året Indlære en sang gennem vokal

Læs mere

Fælles Mål på tværs. Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen

Fælles Mål på tværs. Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Fælles Mål på tværs Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Fælles Mål på tværs Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Trykt i Fælles mål i folkeskolen, 1. udgave 2005 1.e-bogsudgave 2010 Samfundslitteratur, 2005

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Idékatalog Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Hillerøds folkeskoler og musikskolen har igennem mange år haft et særdeles godt og tæt samarbejde, som nu udvides gennem læringsreformen. Dette katalog

Læs mere

UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM. Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008

UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM. Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008 UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008 1 INDLEDNING...4 1.1 Undersøgelsens organisering og forløb...5 1.2 Rapportens

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere den 27. februar 2012 på Vinde Helsinge Fri- og efterskole i samarbejde med Vestmus University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Stenstuegade

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte Kørekort til ungdomsuddannelserne UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte 1 Forord Kære klasselærer. UURS ( UU Region Sjælland) har udarbejdet et materiale til dig og din klasse.

Læs mere

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx)

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Analyse af studenterne fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Af Kristine Flagstad De naturvidenskabelige fag blev styrket via gymnasiereformen. Det viste analysen af studenterne i 2008.

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz

Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz FIP i AP på hhx, marts 2017 Side 1 Dagens program Den politiske proces og det videre forløb Grundforløbet

Læs mere

Program for Silkeborg Musiklærerforening for skoleåret 2014/15

Program for Silkeborg Musiklærerforening for skoleåret 2014/15 Program for Silkeborg Musiklærerforening for skoleåret 2014/15 Kære kollega Silkeborg juni 2014 Hermed kommende skoleårs program fra Silkeborg musiklærerforening. Det er ligesom vi plejer. Vi har valgt

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og i Esbjerg

Læs mere

Når man Googler Musik i skolerne kan man bl.a. i ovenstående link læse:

Når man Googler Musik i skolerne kan man bl.a. i ovenstående link læse: Dansk musik har mistet status - dr.dk/nyheder/kultur Når man Googler Musik i skolerne kan man bl.a. i ovenstående link læse: Når musikundervisningen skæres ned og musik nedprioriteres, får folk ikke et

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse. Kapitel 1 Definitioner

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse. Kapitel 1 Definitioner Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse I medfør af 21 og 27 i Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse, fastsættes: Kapitel

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Musik i læreruddannelsen kan noget særligt, men får ikke lov til det!

Musik i læreruddannelsen kan noget særligt, men får ikke lov til det! Musik i læreruddannelsen kan noget særligt, men får ikke lov til det! Af Jesper Juellund Jensen og Signe Adrian Nedenfor er der en introduktion til musik i læreruddannelsen: Hvordan ser læreruddannelsen

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 09 Htx

Læs mere

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM STUDIESTART 2017 BORUPGAARD GYMNASIUM HVORFOR BOAG? HVORFOR STX? Det, der for dig er opgaven lige nu, er at vælge gymnasium. Når du vælger Borupgaard, kommer du til et stort gymnasium med mange muligheder.

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Baggrund en befolkningsudvikling uden musikalsk afsmitning

Baggrund en befolkningsudvikling uden musikalsk afsmitning 1. juli 2010 Projektbeskrivelse: Brobygningskursus inklusionsprojekt for indvandrede musikere Baggrund en befolkningsudvikling uden musikalsk afsmitning Befolkningsstatistikker fra de seneste årtier viser

Læs mere

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17 Vision og strategi 2014-17 A.P. Møllersvej 35 DK-5700 Svendborg Tel. +45 6321 3141 post@svendborg-gym.dk svendborg-gym.dk På Svendborg Gymnasium & HF tager vi udgangspunkt i, at de enkelte elever opnår

Læs mere

Til kommende elever 2013

Til kommende elever 2013 Til kommende elever 2013 Velkommen til Roskilde Gymnasium Faglighed Forskellighed Fællesskab STX Gymnasiet er en 3-årig gymnasial uddannelse, der er studieforberedende og giver adgang til alle videregående

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Tak til udvalget for spørgsmålene AE og AF, som jeg tillader mig at svare på samlet.

Tak til udvalget for spørgsmålene AE og AF, som jeg tillader mig at svare på samlet. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 221 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samrådsspørgsmål AE og AF Åbent 26. juni 2013 Dato og klokkeslæt: Den 26. juni 2013 kl. 09.00-10.00 Tak

Læs mere

Job og kravprofil - afdelingsleder Aalborg Kulturskole

Job og kravprofil - afdelingsleder Aalborg Kulturskole Job og kravprofil - afdelingsleder Aalborg Kulturskole www.aalborgkulturskole.dk 1) Indledning 2) Ansættelsesudvalg 3) Tidsplan 4) Aalborg Kommunale Skolevæsen 5) Præsentation af Aalborg Kulturskole 6)

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Aftale mellem Byrådet og Randers Musikskole & MGK 2008

Aftale mellem Byrådet og Randers Musikskole & MGK 2008 Aftale mellem Byrådet og Randers Musikskole & MGK 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Musikskole Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Økonomi 6. Gensidige aftaleforhold

Læs mere

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt BUU d. 8. maj 2012 Opdrag: Teknisk gennemgang af gymnasiereformen BUU har særlig interesse for - hvad reformen indebar, herunder

Læs mere

GYMNASIET SORØ AKADEMI

GYMNASIET SORØ AKADEMI GYMNASIET SORØ AKADEMI 2014 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2011 Htx

Læs mere

Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor

Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor Syddansk Musikkonservatorium (SDMK) søger en vicerektor med stort kendskab til videregående uddannelser samt ledelse og organisation inden for det kunstneriske

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 Med baggrund i Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Læs mere

Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017

Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017 Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017 Kunstnerisk MUSIK A ENGELSK A DRAMA C ELLER BILLEDKUNST C ELLER MEDIEFAG C Hvis du brænder for musik, både det praktiske, men også det teoretiske, så

Læs mere