Musikfaget i undervisning og uddannelse: Status og perspektiver 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Musikfaget i undervisning og uddannelse: Status og perspektiver 2008"

Transkript

1 Musikfaget i undervisning og uddannelse: Status og perspektiver 2008 Konference 28. november kl på DPU, Tuborgvej 164, 2400 København NV (lokale D 169) Konferencen er arrangeret af Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning i samarbejde med DPUs Forskningsenhed Musikpædagogik. Foreløbige rapporter vedr. musikundervisning i folkeskole, gymnasium/hf og musikskole og vedr. musikpædagogisk uddannelse på pædagogseminarier, lærerseminarier, universiteter og musikkonservatorier Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet

2 Indhold Forord Frede V. Nielsen s. 3 Musik i folkeskolen status og perspektiver Finn Holst s. 4 Musik i gymnasiet/hf. Status og perspektiver Claus Levinsen s. 16 Delrapport vedrørende musikskoler Sven-Erik Holgersen s. 28 Musik på pædagoguddannelsen udviklingstendenser Mikkel Snorre Boysen s. 32 Musikfaget i læreruddannelsen Steen Lembcke s. 45 Efteruddannelse af folkeskolelærere i musik Signe Adrian s. 55 Den musikvidenskabelige uddannelse med henblik på gymnasie-musikfaget Frederik Pio og Peder Kaj Pedersen s. 61 Efter- og videreuddannelse i musik på DLH og kandidatuddannelse i musikpædagogik på DPU Frede V. Nielsen s. 75 Delrapport om musikkonservatoriernes pædagogiske uddannelser Sven-Erik Holgersen og Finn Holst s.82 2

3 Forord De følgende tekster udgør foreløbige rapporter og arbejdspapirer vedr. musikundervisning og uddannelse i Danmark til brug ved en konference om Musikfaget i undervisning og uddannelse: Status og perspektiver Konferencen er arrangeret af Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning i samarbejde med DPUs Forskningsenhed Musikpædagogik og finder sted på DPU d. 28. november Konferencens formål er at belyse, dokumentere og drøfte musikfagets seneste historiske udvikling, dets nuværende situation samt dets fremtidsmuligheder i folkeskole, gymnasium/hf og musikskole. Og tilsvarende at undersøge musik i pædagog- og læreruddannelse rettet mod denne undervisning, d.v.s. musikpædagogisk uddannelse på pædagogseminarier, lærerseminarier, universiteter og musikkonservatorier. Det overordnede formål er således at anskue musikfaget og den igangværende udvikling ud fra et helhedsperspektiv på tværs af undervisningsområder og uddannelsesinstitutioner. Set i lyset af de senere års udvikling forekommer det at være både vigtigt og nødvendigt. Med henblik på at kvalificere dette arbejde har en række arbejdsgrupper undersøgt tendenser, perspektiver og problemer inden for de enkelte undervisnings- og uddannelsesområder. Arbejdsgrupperne samledes til et heldags seminar på DPU d. 22. maj 2008, hvor indledende rapporteringer og drøftelser på tværs fandt sted. Derefter er der arbejdet videre med henblik på at frembringe foreløbige rapporter til brug for drøftelse i en bredere kreds på en åben konference. Det er disse foreløbige rapporter, som nu foreligger. De udsendes elektronisk til alle, der har meldt sig til konferencen på DPU d. 28. november. Planen er nu at arbejde hen mod en mere endelig rapportering i form af en statusbeskrivelse og fremtidsperspektivering under indtryk af de drøftelser, der finder sted på konferencen. Jeg ønsker god fornøjelse med læsningen som, når alt kommer til alt, måske ikke er lige fornøjelig hele vejen set fra et musikpædagogisk og musikfagligt synspunkt. Ikke mindst derfor er de fælles drøftelser og bestræbelser på konferencen vigtige. Jeg vil hermed takke alle, der har bidraget til det omfattende arbejde. På vegne af Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning og DPUs Forskningsenhed Musikpædagogik Frede V. Nielsen

4 Musik i folkeskolen status og perspektiver Foreløbig rapport Finn Holst Den generelle udvikling af læreplan og timerammer Siden 1814 har faget været en del af den obligatoriske fagrække, først under betegnelsen sang og senere som musik. I perioden op til 1970 var sang/musik overvejende et et-times fag, men dækkede til gengæld alle klassetrin (1.-9.). Erkendelsen af, at det er problematisk, når faget i udbredt grad undervises som 1- times fag førte til, at man ændrede faget til et gennemgående 2-timers fag fra 1. til 6. Klasse. 1.kl 2.k l 3.kl 4.kl 5.kl 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Timer i alt Arbejdet med en ny læseplan, som blev påbegyndt i 1974 indeholdt en opgradering af fagets indholdsside med udgangspunkt i timetalsfordelingen fra Den nye læseplan med skiftet fra sang til musik - blev udgivet i Der foregår i denne periode en markant ændring af fagets formålsparagraf fra et sangfag med vægt på folke- og kirkesang og bevarelsen af vore mange gode folkelige sange til at et musikfag, hvor eleverne både som lyttende og som udøvende indgår i et aktivt forhold til musik i forskellige udtryksformer. På trods af de større indholdsmæssige krav, blev der i 1975 gennemført en ny timetalsfordeling 2, som reducerede timetallet, afhængigt af klassekvotient, samt beskar det obligatoriske forløb til 5. kl. 1.kl 2.kl 3.kl 4.kl 5.kl 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. i alt (1-2) (1-2) (1-2) (1-2) (1-2) p-fag Valg-fag 8 1 Faghæfte '76. Undervisningsvejledning for Folkeskolen, 10. Musik. Undervisningsministeriet, København 2 Vejledning om udarbejdelse af timetalsfordelingsplaner i folkeskolen Undervisningsministeriet, København 4

5 En ny undervisningsplan for musik blev udarbejdet i med obligatorisk undervisning fra 1-5.kl, P-fagsordning i 6-7 kl. og musik som valgfag i kl. Her præciseres, at det vejledende timetal (1,2,2,2,1)må betragtes som minimum for gennemførelse af læseplanens intentioner uanset elevtal. KUP udvalget 4, som arbejdede med problematikken fra 1989 til 1991, anbefalede gradvist at udfylde hullet for den obligatoriske musikundervisning (det sorte hul) mellem 5. kl. og 1.g. I vejledningen fra 1988 formuleres at: Formålet med undervisningen er gennem udvikling af evnen til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik at bibringe eleverne forudsætninger for en livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for selvstændigt at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud. Denne formulering indgår stadig. Med folkeskoleloven af blev den obligatoriske undervisning udvidet til igen at omfatte sjette klasse. Faget har siden da været obligatorisk fra klasse med ikrafttræden fra den 1. august Det vejledende timetal har været 1,2,2,2,1,1 dvs. et samlet timetal igennem forløbet på 9 timer, som dog stadig ligger langt under udgangspunktet med et samlet timetal gennem forløbet på 13. Der er en valgfagsordning på Klassetrin, men P-fagsordningen forsvinder og efterlader 7. klassetrin uden formel tilvalgsmulighed. I indføres de såkaldte CKF er - Centrale kundskabs- og færdighedsområder - som udgør en centralt bestemt (Undervisningsministeriet), overordnet indholdsbeskrivelse for undervisningen i faget, og danner grundlag for det nye faghæfte i I forbindelse med projektet Klare Mål i gennemføres en revision af fagets hovedgrupper. De centralt fastsatte indholdsbestemmelser er CKF erne fra 1994 i uændret form, mens indholdsog målbeskrivelserne for læseplanen (forslag til læseplan) er reformuleret i de tre nye hovedområder musikudøvelse, musikforståelse og musikalsk skaben. Der indføres i Klare Mål kategorien delmål, som kan opfattes som en støtte og præcisering til CKF-beskrivelserne, som for nogle fags vedkommende har været kritiseret for at være vanskelige at forholde sig til (især debatten om Natur&teknik). Faghæftet udkommer i et begrænset oplag i det udgivelsen reelt indstilles i forbindelse med planer om at erstatte Klare Mål (2002) med Fælles Mål (2004) 9. I Fælles Mål udgår CKF erne som selvstændig kategori og erstattes med målbeskrivelser (slutmål) som herefter gælder som CKF er. Dette er en klar ændring fra indholdsbeskrivelse til målbeskrivelse ( outputstyring ). Kategorien delmål, som i Klare Mål (2002) er lokalt bestemt, bliver med Fælles Mål (2004) ændret til bindende trin- og slutmål, som er centralt bestemte (centralt bestemte detaljerede målbeskrivelser). 3 Faghæfte '88. Musik. Undervisningsvejledning for Folkeskolen. Undervisningsministeriet, København 4 Musik kvalitet i uddannelse og undervisning Undervisningsministeriet, København 5 Lov nr. 509 af 30/06/1993: Lov om Folkeskolen. 6 BEK nr. 482 af 06/06/1994: Bekendtgørelse om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs og færdighedsområder. 7 Faghæfte nr. 7. Musik Undervisningsministeriet, København 8 Faghæfte nr. 7. Klare Mål Musik. 2002Undervisningsministeriet, København 9 Faghæfte Fælles Mål Musik Undervisningsministeriet, København 5

6 En sammenligning af læreplansstruktur gældende for alle fag (faghæftestruktur) viser tydeligt ændringerne i de centrale bestemmelser, som trinvist er indført (se figur): De nuværende timetalsregler indføres i 2003 med bekendtgørelse nr. 537, fulgt op af Bek.nr Musik er i dag et obligatorisk fag i 1. kl. til 6. kl. og der kan tilbydes valgfag i 8., 9. og 10. klasse. Sammenfatning af vejledende timetal: 1.kl 2.kl 3.kl 4.kl 5.kl 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. i alt (1-2) (1-2) (1-2) (1-2) (1-2) p-fag ? valgfag ? 9 6

7 Det vejledende timetal i timer er aktuelt (gældende bekendtgørelse 10 ) per år for musik på (30, 60, 60,60, 30, 30), svarer i praksis til et skematimetal (lektioner per uge) på (1,2,2,2,1,1). Ved at angive timetal i lektioner per år opnås bl.a. en planlægnings fleksibilitet (fx i forhold til fag- og temauger). Bindende minimumstimetal er efter de gældende timetalsregler (Bek. nr. 537 og nr. 1131) ikke angivet for fag, men for faggrupper, hvor musik skal sammenregnes i en gruppe med de praktiskmusiske fag og dette over en periode på tre år. Reglerne for minimumstimetal skal imidlertid ses i forhold til Fælles Mål for Musik. Der skal, ifølge Undervisningsministeriets timetalsvejledning, naturligvis planlægges med et timetal, som vurderes at kunne sikre, at undervisningen lever op til de målbeskrivelser, der fremgår af bekendtgørelsen om Fælles Mål 11. Formålsparagraf for faget musik i folkeskolen Formålsparagraffen har fra 1960 til i dag ændret sig fra et fag orienteret mod sang og sangfaglighed (1960) til det moderne musikfag (1994 gældende). Dette er sket med gradvise revisioner i 1976 og : Formålet med folkeskolens undervisning i sang er: 1. at udvikle og styrke evnen til og den umiddelbare glæde ved at synge, spille og lytte til musik 2. gennem indøvelse af et fyldigt melodistof at give børnene kendskab til folke- og kirkesang. 3. at pleje stemmen og udvikle øret og den rytmiske fornemmelse. 4. i det hele at udvikle børnenes musikalske anlæg og derigennem bidrage til at berige deres tilværelse i og uden for skolen. Det fremhæves at arbejdet med fællessang må have en fremtrædende plads i undervisningen, idet dette er af afgørende betydning for, at vore mange gode folkelige sange synges og dermed bevares (gældende): Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Undervisningen skal bidrage dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for selvstændigt at kunne forhold sig til samfundets mangeartede musiktilbud. Stk. 2. Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udviklingen af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab. Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv. Formålsparagraffen fra 1994 er den aktuelt gældende formålsparagraf. 10 BEK nr af 15/11/2006: Bekendtgørelse om undervisningstimetal i folkeskolen for skoleårene 2006/ /11 samt efterfølgende skoleår. 11 VEJ nr af 20/09/2007: Vejledning om undervisningstimetal i folkeskolen, punkt 18. 7

8 Hovedområder i oversigt Faghæfte '76 Bevægelse, hørelære, spil, musikalsk skaben, sang, stemmepleje, musikorientering Faghæfte '88 Sang, instrumentalspil, musiklære Faghæfte '95 Sang, instrumentalspil, bevægelse, musiklære Faghæfte 02 og 04 Musikudøvelse (sang, spil, bevægelse) Musikalsk skaben (skabende musikalsk arbejde) Musikforståelse (musiklytning, musiklære, musikforståelse) Sammenstilling: Faghæfte 1976 spil, sang, stemmepleje, bevægelse Fagområder musikalsk skaben musikorientering, hørelære 1988 sang, instrumentalspil musiklære 1995 sang, instrumentalspil, bevægelse Musikudøvelse - herunder sang, spil, bevægelse musikalsk skaben - forskellige former for skabende musikalsk arbejde musiklære musikforståelse - herunder musiklytning, musiklære, musikforståelse 8

9 Indholdsformer og omfang Indholds- og målformuleringer i læseplanen varierer gennem tiden i såvel omfang som karakter. Om indholdsformer De forskellige indholds- og målformuleringer kan på den ene side ses som mere eller mindre komplicerede eller komplekse, og på den anden side som vedrørende forskellige videns- eller kompetenceformer. Der anvendes en systematik for videns- og kundskabsformer (i en Bateson sk logik), som i sin enkle form udgør tre former for viden: Viden 1: Situationsbundet viden - færdigheder, elementære kundskaber, paratviden. Viden 2: Refleksiv, divergent viden - problemløsning, anvendt viden, kompetence. Viden 3: Kritisk refleksiv og selvrefleksiv viden - selvstændig tænkning, fortolkning, kreativitet V1 V2 V3 Figur 1: Fordeling mellem indholdsformer i læreplaner Det er påfaldende, at der i den første periode (især i læseplanen fra 88) har været en overvægt af Viden 1 i forhold til Viden 3. Det fremstår tydeligt (figur 1), at den indbyrdes balance mellem forskellige former for indhold (V1,V2 og V3) har ændret sig betydeligt i positiv retning (ikke mindst udviklingen af Viden 3) gennem læreplanerne fra 76 til 04. Der er et væsentligt skift i strukturen for læseplanen fra Faghæfte 7 (1995) til Klare Mål og Fælles Mål, i det læseplanen nu opdeles i første forløb (1.-2.kl.), andet forløb (3.-4.kl.) og tredje forløb (5.- 6.kl.). Samtidig indføres målbeskrivelser (delmål, trinmål, slutmål) læseplan mål per trin læseplan trinmål Figur 2a og b: Omfang af indholds- og målbeskrivelser 9

10 I figur 2a er antallet af læseplanspunkter og trinmål regnet per trin, dvs. grafen kan forstås som udviklingen sådan som det kan ses ud fra et bestemt klassetrin (i første-, andet-, eller tredje forløb). Ser man på antallet af læseplans-punkter ud fra et bestemt klassetrin, vil de relevante læseplanspunkter være reduceret i antal til kun 18 (figur 2a: læseplan ) og antallet af målformuleringer på et bestemt trin klassetrin, ligger (i gennemsnit) på 28 (figur 2a:'02-04'-mål per trin). Der kan her observeres en generel tendens til at reducere omfanget. I figur 2b indregnes det samlede antal læseplanspunkter og det samlede antal trinmål. Dermed stiger det samlede antal læseplanspunkter samlet set til næsten 60 (figur 2b: læseplan) og der er indført over 80 detaljerede målbeskrivelser (figur 2b:'02-04'-trinmål). Det meget høje antal målbeskrivelser ( fig. 2b: 02-04) hører i Klare Mål (2002) til de lokale bestemmelser, men i Fælles Mål(2004) bliver disse flyttet over til de centrale bestemmelser - samt indgå i udviklingen af det centrale styrings- og kontrolsystem (output-management). Der kan således iagttages to udviklingstendenser: 1. en løbende optimering i læreplanen i retning af bedre balance i indholdsformer og mod et mere overskueligt (dvs. praktisk anvendelig) omfang af indholds- og målbeskrivelser (Fig. 2a). 2. en tiltagende central styring og kontrol på et detaljeret, centralt bestemt mål-beskrivelsesniveau (fig. 2b), som indføres med Fælles Mål i Dette kunne modvirke praksisanvendeligheden som omtalt i punkt 1, samt stå i modsætning til folkeskolens lovkrav om undervisningsdifferentiering med udgangspunkt i den enkelte elev. Hvor førstenævnte tendens kan tilskrives en positiv fagdidaktisk udvikling, kan den anden betegnes som en modsatrettet managementdidaktisk tendens. Musikundervisningens rammer Der er gennemført en undersøgelse, Timetalsundersøgelsen 12, som blev rapporteret i april Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem Forskningsenhed Musikpædagogik, DPU, og Folkeskolens Musiklærerforening. Med denne undersøgelse var det ønsket at belyse fagets faktiske timetal i den obligatoriske musikundervisning, lærernes undervisningstimer og kvalifikationer, hvorvidt undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer - samt timerammernes betydning i forhold til trin- og slutmål. Her følger undersøgelsens resultater: 1. Fagets timetal i den obligatoriske musikundervisning. Der er en meget stor spredning i Datamaterialet viser, at der er en meget stor spredning mellem skolernes samlede timetal i musik, som spænder fra 5 til 12 ugentlige lektioner (samlet i hele forløbet af den obligatoriske musikundervisning fra 1. til 6. klasse). 12 Holst, F. (2008):Timetalsundersøgelse Musik i Folkeskolen. DPU og folkeskolens Musiklærerforening. 10

11 En vurdering af fordelingen af samlede timetal i det obligatoriske forløb er at: 15 % af skolerne har et samlet timetal på ugentlige lektioner 42 % af skolerne har et samlet timetal på 9-10 ugentlige lektioner 33 % af skolerne har et samlet timetal på 7-8 ugentlige lektioner 10 % af skolerne har et samlet timetal på 5-6 ugentlige lektioner I denne fordeling ligger mere end 40 % af skolerne under det samlede anbefalede timetal 13. Selv i det segment fra undersøgelsen af skoler, som har en rimelig prioritering af faget, ligger gennemsnittet for det samlede timetal under det anbefalede timetal. Der observeres en tiltagende negativ tendens til at reducere faget til et overvejende en-timesfag med en typisk reduktion på 20 % under det anbefalede timetal. En analyse viser imidlertid, at det med en sådan ramme, ifølge lærernes vurdering, vil være problematisk - for ikke at sige umuligt - at gennemføre en undervisning, der i rimelig grad kan lede frem til, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der opfylder de enkelte trinmål. Ud fra timetalsmønstre i materialet kan det ses, at nedskæringer i timetal i første række rammer undervisningen i de små klasser samt undervisningen på 6. klassetrin. 2. Lærernes undervisningstimer I undersøgelsens besvarelser peges på, at det kan være problematisk, at nogle lærere bliver presset til at tage (for) mange timer pga. mangel på musiklærere på skolen. Dette kan føre til udbrændthed, som igen betyder, at der er endnu færre lærere til at dække faget på en skole. Udbrændthed kobles desuden ofte til manglende muligheder for kurser og efteruddannelse. Der bliver gentagne gange fra lærere og ledelse i besvarelserne givet udtryk for, at det ikke har været muligt at skaffe kvalificerede lærere, da der er et underskud af uddannede musiklærere. 3. Varetages undervisningen af lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer Dækningen med kvalificerede lærere (linjefag eller tilsvarende kvalifikation) er meget forskellig på de enkelte klassetrin. Der er påfaldende manglende dækning på første og delvist andet klassetrin. En fjerdedel af skolerne benytter sig af ikke kvalificerede musiklærere i første klasse og ca. en femtedel af skolerne i anden klasse. Der peges på, at få-lærerprincippet og den afdelingsopdelte skole er en medvirkende faktor hertil. Fordelingen af skolernes brug af kvalificerede hhv. ikke kvalificerede musiklærere vurderes på grundlag af datamaterialet samlet set således: 48 % af skolerne har fra 100 % til og med 90 %s dækning 28 % af skolerne fra 90 % til og med 40%s dækning 24 % af skolerne fra 40 % til og med 0 %s dækning Billedet der herigennem tegner sig er, at ca. halvdelen (48 %) af skolerne helt, eller i væsentlig grad, benytter kvalificerede musiklærere eller hvad de opfatter som kvalificerede musiklærere. 13 En undersøgelse af samme karakter dog af mindre omfang - som blev gennemført i 1998 (Peter Schiødt 1998) viser en helt anden fordeling af ugentlige timetal: Ca. 20% har 9 ugentlige lektioner, 45% har 10 ugentlige lektioner, 20 % har 11 ugentlige lektioner og 10% har 12 ugentlige lektioner. Der er her slet ikke tale om reduktioner til 5,6,7 og 8 ugentlige lektioner, men derimod en timetalsfordeling, som ikke går under det samlede vejledende timetal i det obligatoriske forløb, som svarer til 9 ugentlige lektioner gennem det obligatoriske forløb (1,2,2,2,1,1). 11

12 Sammenholdes dette med musiklærernes kvalifikationer, sådan som den tegnes af den undersøgte musiklærergruppe, så har musikundervisningen på den ene side et fundament i den danske folkeskole eller rettere sagt i halvdelen af den danske folkeskole - som både har et omfang og en kvalitet, som nok ofte ikke anerkendes. På den anden side er restgruppen imidlertid så stor (52 %), at det ikke reelt giver mening at tale om en restgruppe, men langt mere om en opdeling i et A-hold og et B-hold. Billedet af en markant opdeling i et A-hold og et B-hold tegner sig således både for spørgsmålet om fagets timetal og for, hvorvidt undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer. 4. Lærernes kvalifikationer Det er et væsentligt resultat af undersøgelsen, at faget i betydelig udstrækning, så vidt det drejer sig om skoler fra A-holdet, tegnes af velkvalificerede og professionelle musiklærere. Dette bryder med et negativt billede, som ofte er blevet præget af folkeskolens musiklærere. Der påpeges, at det er et problem, at der er utilstrækkelige muligheder for efter- og videruddannelse. Ligeledes rejses spørgsmålet om, hvorvidt linjefagsuddannelsen i musik i sin nuværende form reelt er en tilstrækkelig kvalifikation. 5. Timerammernes betydning i forhold til trin- og slutmål. Analysen af lærerens vurdering i forhold til fagets tre hovedområder (musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse) viser generelt, at det med 1 ugentlig lektion i faget - vil være problematisk - for ikke at sige umuligt - at gennemføre en undervisning, der i rimelig grad kan lede frem til, at eleverne tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der forventes i de enkelte hovedområder. Det er centralt, at faget som en-times fag og som to-timers fag adskiller sig markant i forhold til hvilke kompetencer og hvilket dannelsesperspektiv faget bidrager med. Det store billede viser et en-timesfaget, som kan karakteriseres som et aktivitetsfag med sang- og musikaktiviteter. Det bliver yderligere tydeligt gennem analysen, at der er tale om en klar overvægt til situationsbunden viden, og kun en meget moderat kompetenceudvikling begrænset til tredje forløb (5.-6.klasse) i form af sammenspils-kompetence. Når det gælder den fuldstændige mangel på viden, som kan karakteriseres som selvstændig tænkning, fortolkning og kreativitet (viden 3), hvilket er afgørende for hovedområderne musikforståelse og musikalsk skaben, peger det på en-timesfaget musik som et kreativt fag uden kreativitet og et dannelsesfag uden dannelsesindhold. Det er tydeligt, at faget i denne ramme ikke kan forventes at fungere. Man kunne udtrykke det sådan, at faget med dette omfang ikke besidder den nødvendige kritiske masse. Modbilledet hertil er musik som to-timersfag i de tre forløb med kvalificerede musiklærere. Her er det generelle billede, som bygger på et bredt besvarelsesgrundlag, at man i vid udstrækning vil kunne opfylde trin- og slutmål i rimeligt omfang. En detaljeret analyse af de enkelte delmål i de tre hovedområder viser, at en forøgelse af timetal (input) i de tre forløb ( klasse; klasse; klasse) medfører en væsentlig større forøgelse af antallet af trinmål, der i rimelig grad kan forventes at blive opfyldt (out-put). Ved en lineær vækst i timetal (fra en-timesfag til to- timersfag) er der tale om en eksponentiel vækst i antallet af trinmål, der kan realiseres. 12

13 Det har været overraskende, at resultatet er så markant, og det lægger op til at overveje, hvad det er netop ved faget musik, der bevirker, at der her optræder noget, der eventuelt kunne beskrives som en slags kritisk tærskel. Undersøgelsen peger ikke på, at der kan sikres gode eller bedre resultater ved at periodelæse faget med to ugentlige timer i fx halvdelen af skoleåret. Spørgsmålet om kontinuitet vs. et fragmenteret forløb er ikke undersøgt. Der må advares mod at mistolke (overfortolke) undersøgelsens resultater i denne retning. Til afklaring af dette spørgsmål må det således anbefales at undersøge dette spørgsmål yderligere. 6. Indskolingen Det er igennem undersøgelsen blevet tydeligt, at musik i indskolingen indtager en særlig udsat position i kombinationen af lave timetal hhv. reduktion af timetal og en tendens til at timerne i højere grad bliver dækket af lærere uden linjefag i musik eller tilsvarende kvalifikationer. Set i forhold til trin- og slutmål og fagets progression i det obligatoriske forløb er dette at betragte som en kritisk situation. Derudover må det undre, at man så tydeligvis ikke udnytter det potentiale, faget har netop i indskolingen. 7. Musik som valgfag Dette spørgsmål undersøges separat i en ny del af timetalsundersøgelsen gennemføres i oktober/ november

14 Oversigt over læreplaner fra 76 til '02 04 Centrale tekster Formål Formål Formål CKF'er Formål CKF'er Formål slutmål -> CKF er Del- og slutmål Lokale tekster (Læseplan) (Læseplan) Læseplan Del- og slutmål Læseplan (beskrivelser) Læseplan Vejledende tekster UV-vejledning (27s.) UV-vejledning (96s.) UV-vejledning (18s.) UV-vejledning '95 ("12s" med småt) UV-vejledning (revision af '95) Bilag Vejledende forslag til læseplan Vejledende forslag til læseplan Forslag til Lokaleindretning Hovedområder Bevægelse Hørelære Musikalsk skaben Stemmepleje Musikorientering Sang Instrumentalspil Musiklære Sang Instrumentalspil Bevægelse Musiklære Musikudøvelse Musikalsk Skaben Musikforståelse Musikudøvelse Musikalsk Skaben Musikforståelse Indholdsformulering er Antal: 36 Færdigheds- og handlefokus (V1,V2) Antal: 32 Færdighedsfokus (V1) Antal: 32 Færdigheds- og handlefokus (V1,V2) Antal: 83 (kan) Balanceret V1,V2,V3 Antal: 83 (skal) Detaljeret central målstyring. Balanceret V1,V2,V3 Bemærknin g: Første faghæfte for 'Musik'. Vejledningen er metodisk foreskrivende ("manual") 1. CKF'er indføres 2. Revision af hovedområder 'Fagdiscipliner' forlades som 'basis'. Målstyring skærpes. CKF'er "afskaffet" som selvstændig kategori. 14

15 Referencer Schiødt, P. (1998): Med 9 englebørn en undersøgelse af vilkårene for folkeskolens musikundervisning. KDAS. Holst, F. (2008): Timetalsundersøgelse - Musik i Folkeskolen. DPU og folkeskolens Musiklærerforening. Faghæfter mm.: Faghæfte '76. Undervisningsvejledning for Folkeskolen, 10. Musik. Undervisningsministeriet, København Faghæfte '88. Musik. Undervisningsvejledning for Folkeskolen. Undervisningsministeriet, København Faghæfte nr. 7. Musik Undervisningsministeriet, København Faghæfte nr. 7. Klare Mål Musik. 2002Undervisningsministeriet, København Faghæfte Fælles Mål Musik Undervisningsministeriet, København Betænkning nr. 253 af "Den blå betænkning". Undervisningsministeriet, København Musik - kvalitet i uddannelse og undervisning 1991(KUP-udvalget) Undervisningsministeriet, København Formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder. Folkeskolens fag Undervisningsministeriet, København Love, bekendtgørelser mm. (Undervisningsministeriet): Lov om ændring af lov om folkeskolen (faget ændres fra sang til musik) Lov nr. 235, Lov om ændring af lov om folkeskolen (musik obligatorisk 1.- til 6. kl.) Lov nr. 313 af 26/6/1975. Lov om folkeskolen Lovbekendtgørelse LBK nr. 541 af 21/8/1986 ( 7. Formål med musik). Lov nr. 509 af 30/06/1993: Lov om Folkeskolen. LBK nr af 28/08/2007: Bekendtgørelse af lov om folkeskolen. LBK Bekendtgørelse af lov om folkeskolen per 21/8/1986. (musik obligatorisk i klasse) Bekendtgørelse nr. 518 af 24/9/1975. Bekendtgørelse om formålet med undervisningen i folkeskolens fag. Bekendtgørelse nr. 24 af 19/1/1987. Bekendtgørelse om formålet med undervisning i folkeskolens fag. Bekendtgørelse nr. 81 af 16/2/1988. Ændring af bekendtgørelse om formålet med undervisning i folkeskolens fag. BEK nr. 482 af 06/06/1994: Bekendtgørelse om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder. BEK nr. 537 af 18/06/2003: Bekendtgørelse om undervisningstimetal i folkeskolen. BEK nr. 571 af 23/06/2003: Bekendtgørelse om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) og trinmål. BEK nr af 15/11/2006: Bekendtgørelse om undervisningstimetal i folkeskolen for skoleårene 2006/ /11 samt efterfølgende skoleår. VEJ nr af 20/09/2007: Vejledning om undervisningstimetal i folkeskolen. 15

16 Musik i gymnasiet/hf. Status og perspektiver Claus Levinsen, fagkonsulent UVM Nedenstående rapportering medtager kun i nogen grad udviklingen inden for musikundervisningen på hf. De bilag, der henvises til i rapporten, kan tilsendes ved henvendelse til Claus Levinsen. Officielle bestemmelser og retningslinjer Grengymnasiet Inden 1.g vælger eleverne om de ville være sproglige eller matematiske, og i 2.g vælger de, hvilke grene de ville studere. Musik er obligatorisk i 1.g. og med mulighed for at vælge det i 2.g (2 lektioner ugt.) og 3.g (1 lektion ugt.). ELLER som musik studiegren med 6 lektioner ugt. i 2.g og 7 lektioner ugt. i 3.g. I skriftlig musik skal eleverne til eksamen i to discipliner, koralharmonisering+ anden valgt opgavetype. A. Gymnasiereformen 1988 (valgfagsgymnasiet) Bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagsstudentereksamen (Gymnasiebekendtgørelsen) maj 1999 (Se bilag 1) A.1 Fagbilag for musik Gymnasiebekendtgørelsen maj 1999 bilag 24-musik (se bilag 2) A.2 Bilag til beretning 1999 om gymnasiet og hf. Fagene i gymnasiet og hf - en aktuel status. Uddannelsesstyrelsens Internetpublikationer nr Uddannelsesstyrelsen Området for de gymnasiale uddannelser. Oktober 1999 (se bilag 3) B. Gymnasiereformen 2005 (studieretningsgymnasiet) Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) 1.august 2008 er en revidering af gymnasieloven af (lov nr.590) (se bilag 4) B.1 Læreplaner for musik A, B, C/stx og C/hf, juni 2008 (se bilag 5) B.2 Vejledninger til læreplaner for musik august

17 Ad: A. Gymnasiereformen 1988 (valgfagsgymnasiet) Bilag 1 er en senere revideret bekendtgørelse i forhold til den oprindelige gymnasielov fra Undervisningen finder sted på en sproglig og en matematisk linje. Fagene beskrives på obligatorisk niveau, valgfagene på højt niveau og på mellemniveau. Musik er obligatorisk i 1.g. med 3 ugentlige lektioner á 45 min (79 timer). Musik på højt niveau udgør 5 ugentlige lektioner á 45 min i 2.g (135 timer) og 3.g.(127 timer). Musik på mellemniveau udgør 4 ugentlige lektioner á 45 min. enten i 2.g. eller i 3.g. Eleverne kan skrive større skriftlig opgave i musik på højt niveau. I bekendtgørelsen angives de tre undervisningsniveauer nu med C, B og A. Fagene beskrives i fagbilag (se bilag 2) med følgende indhold: Identitet og formål, Undervisningsmål, Undervisningen (musikforståelse, musikudøvelse, pensum, hørelære, it), Årskarakteren/Eksamen, Bedømmelseskriterier og Forårskoncert. Skolen skal tilbyde frivillig undervisning i bl.a musik. Ad: B. Gymnasiereformen 2005 (studieretningsgymnasiet) Et overordnet sigte med gymnasiereformen er øget fokus på de naturvidenskabelige fag, fagligt samspil, og studiekompetence. Bilag 4 er en revideret udgave (2008) af den oprindelige lov fra juni Opdelingen af gymnasiet i en matematisk og en sproglig linje erstattes nu af et grundforløb på ½ år og et studieretningsforløb på 2½ år. Udover de fag eleverne opnår i deres valg af studieretning er der evt. mulighed for at supplere med valgfag. Fagene omtales på C, B, og A-niveau og en studentereksamen består nu af mindst 4 A- niveaufag, 3 B- niveaufag og 7 C- niveaufag. Timetallet opgøres i klokketimer og timetallet veksler til en vis grad fra fag til fag. Obligatorisk musik i 1.g. og obligatorisk billedkunst i 3.g.bortfalder og erstattes af et obligatorisk kunstnerisk fag i 1.g., valgt blandt de fag skolen udbyder (billedkunst, dramatik, musik og mediefag). Musik C= 75 timer, Musik B=125 timer, Musik A=125 timer. Herfra skal trækkes 10 % til almen studieforberedelse og op til 7% til fx interne prøver og interne fællestimer. Alle elever går til afsluttende eksamen i 3.g.i almen studieforberedelse. Musik kan indgå i en studieretning på alle niveauer, men typisk med et A-niveau fra anden halvdel af 1.g. Alternativt kan faget løftes som valgfag fra C over B til A. Fagene beskrives i læreplaner (se bilag 5) med følgende indhold: Identitet og formål, faglige mål og fagligt indhold, kernestof/supplerende stof, tilrettelæggelse (didaktiske principper, arbejdsformer, it, samspil med andre fag), evaluering (løbende evaluering, prøveformer, bedømmelseskriterier). Det bemærkes at didaktik nævnes eksplicit. Et centralt udmeldt pensum er ophævet og erstattet af faglige mål. Undervisningens indhold og tilrettelæggelse beskrives i studieplan og undervisningsbeskrivelse, som administreres af den enkelte skole. Studieretningsprojektet (den tidligere større skriftlige opgave) er nu flerfaglig og kan bl.a. skrives i musik på A-,B-, og C-niveau. Skolen kan tilbyde et særligt 4-årigt forløb til MGK-elever (Musikalsk Grund Kursus). Skolen skal tilbyde frivillig undervisning. 17

18 Rammefaktorer. Udviklingstendenser Timetal 1.g 2.g 3.g Grengymnasium(1958) 2 lekt.ugt. Musikgren:6 lekt.ugt Valgfagsgymnasium(1988) 79 timer (3 lekt.ugt.) Valg: 2 lekt.ugt. A: 135(5 lekt.ugt.) B: (4 lekt.ugt.) Musikgren: 7 lekt.ugt. 1 lekt.ugt. A:127 (5 lekt.ugt.) Studieretningsgymnasium(2005) C: 75 timer A:125 timer B:125 timer A:125 timer En lektion er på 45 minutter Fysiske betingelser, lokaler, indretning, udstyr I KUP-rapporten fra 1991 omtales at De fleste gymnasier har mindst ét musiklokale udstyret med Hifi-anlæg, flygel/klaver samt et instrumentarium bestående af trommesæt, elbas, elguitar, div. rytmeinstrumenter, synthesizer(s) og PA-anlæg. Med et stigende antal elever, der op igennem 90erne vælger musik og som skal til eksamen i gruppefremførelse med max. 8 elever i hver gruppe, stiger behovet for øvelokaler. Mellemniveau åbner desuden mulighed for afløsning af noget af pensum ved en lydproduktion. Flere skoler vælger at bygge nye fløje til musikundervisning, sågar musikhuse, adskilt fra resten af skolen. Det sker bl.a. på Sorø Akademi, Åbenrå Gymnasium, Mulernes Legatskole, og Svendborg Gymnasium. Generelt set er det min opfattelse at instrumentarium og lokalefaciliteter støt og roligt udbygges i perioden, og at nødvendigheden både er til stede for at opfylde fagbilagene, men også i forhold til skolens koncertbegivenheder og musicals. Tilsvarende købes der nyt lærebogsmateriale på lige fod med andre fag og ikke mindst investeres der betydeligt i computerprogrammer til anvendelse ved skriftlig musikteori. Ved sommereksamen 2008 anvender ca. 50% af eleverne computer. It indgår de fleste steder som en naturlig del af musikundervisningen. Undervisningsministeriet udfærdiger i 1998 en række anbefalinger for bl.a. musiklokalers indretning i Skolebyggeri nu og i fremtiden. Gymnasier, hf-kurser og VUC er. Uddannelsesstyrelsen 1998 Didaktiske udviklingstendenser De fleste musiklærere er fagligt organiseret i Gymnasieskolernes Musiklærerforening og afholder med midler fra Undervisningsministeriet et stort antal efteruddannelseskurser op igennem 80erne og 90erne. Mange nytilkomne musikalske genrer og ny musikteknologi presser sig på med henblik på en praktisk og en teoretisk opdatering af musiklærerstanden. Det fører bl.a. til kurser om Det 20.århundredes kunstmusik, Den 3.verdens musik, Rockanalyse, Auditiv analyse med 18

19 nedskrift ( plankning ), Arrangement og sammenspil, SDS (Sang Dans Spil), Musicatorkurser, Filmmusik, Stemmetræning. Der opstår en tradition for flerdageskurser på Skælskør og Holstebro Højskoler, hvor fagets to sider musikkundskab og musikudøvelse - kombineres. Desuden henlægges en række kurser til udlandet Tyrkiet, Berlin, Wien og Cuba. Kurserne afholdes ofte med lærerkræfter hentet fra andre af landets musikuddannelser eller fra de professionelle, udøvendes rækker i de pågældende lande. Sideløbende med denne kursusaktivitet udgives der et stort antal lærebøger, som dels genskriver den klassiske musikhistorie helt op til i dag, dels nyskriver emner som Jazz, Salsa, Rockmusik i tid og rum, Soul, Calypso og steelband, Ny afrikansk musik, Groovy! The Beatles The Who, Musicals - Storbyscene og drømmerum. Den rytmiske musik får en historisk og teoretisk/metodisk faglig tyngde, der gør den velegnet til særligt studerede musikemner på mellemniveau og højt niveau. I forbindelse med nye musikkandidater til gymnasieundervisningen afholder undervisningsministeriet de såkaldte midtvejskurser, senere benævnt som fagdidaktiske kurser. Musik har i en årrække haft særstatus med en ekstra dag i afviklingen af kurset for kommende gymnasielærere under henvisning til fagets praktiske. Dette ændres i 2003 med overdragelse af pædagogikum til Dansk Institut for Gymnasiepædagogik (DIG), hvor alle fag stilles lige. Oprettelsen af DIG fører til et generelt vidensløft inden for bl.a. didaktik og med det fortsatte krav om besvarelse af en større, centralt udmeldt teoretisk pædagogikumsopgave får også musikfaget et fagdidaktisk løft. Personalia Nedenstående tabel viser antallet af elever med musik i gymnasiet og hf i perioden Tallene er baseret på fire forskellige kilder, så helt nøjagtige er de ikke, men kan tages som et fingerpeg. Årgang Musikgren/højt niveau/a-niveau Mellemniveau/Bniveau C-niveau 1984* 804 Obligatorisk 1985* 785 Obligatorisk 1986* 1080 Obligatorisk 1987* 1138 Obligatorisk 1988* 1258 Obligatorisk 1989* 1629 Obligatorisk 1990* 274 Obligatorisk 1991* (3.g) 477(2.g) Obligatorisk 1992* 2098 Obligatorisk HF-tilvalg 19

20 1993*** (3.g) 647(2.g) 1994*** (3.g.) 527(2.g) 1995*** (3.g.) 489(2.g.) ** 684(3.g.)*** 480(2.g.)*** ** 783(3.g.)*** 392(2.g)*** ** 814(3.g)*** 1998**** 376(2.g.)*** Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk ** 1963**** ** 1773**** ** 1786**** ** 1705**** ** 1748**** ** 1828**** ** 1813**** ** 1927**** ** 2055**** ** (3.g)*** Obligatorisk 325(2.g.)*** 950**** Obligatorisk 1001**** Obligatorisk 902**** Obligatorisk 844**** Obligatorisk 889**** Obligatorisk 902**** 33% 544**** 877**** 28% 515**** 858**** 369**** 20

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Formålet med uddannelsen Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Jamen, hvorfor nu det?

Jamen, hvorfor nu det? Jamen, hvorfor nu det? Hvem har dog fundet på sådan noget? Er det den tilbagevendende snak om den musikalske fødekæde? Er det, fordi der et eller andet sted står, at det er noget, vi skal? Og har vi for

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Musik i læreruddannelsen kan noget særligt, men får ikke lov til det!

Musik i læreruddannelsen kan noget særligt, men får ikke lov til det! Musik i læreruddannelsen kan noget særligt, men får ikke lov til det! Af Jesper Juellund Jensen og Signe Adrian Nedenfor er der en introduktion til musik i læreruddannelsen: Hvordan ser læreruddannelsen

Læs mere

Workshop 1: Kompetencer

Workshop 1: Kompetencer Workshop 1: Kompetencer Om læreruddannelsen, konservatoriernes rolle, samspil med professionshøjskolerne mv. Paneldeltagere: Professor Frede V. Nielsen (DPU) Direktør Søren Bojer Nielsen (Tænketank for

Læs mere

Når man Googler Musik i skolerne kan man bl.a. i ovenstående link læse:

Når man Googler Musik i skolerne kan man bl.a. i ovenstående link læse: Dansk musik har mistet status - dr.dk/nyheder/kultur Når man Googler Musik i skolerne kan man bl.a. i ovenstående link læse: Når musikundervisningen skæres ned og musik nedprioriteres, får folk ikke et

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte Kørekort til ungdomsuddannelserne UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte 1 Forord Kære klasselærer. UURS ( UU Region Sjælland) har udarbejdet et materiale til dig og din klasse.

Læs mere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere den 27. februar 2012 på Vinde Helsinge Fri- og efterskole i samarbejde med Vestmus University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Stenstuegade

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen 2012 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager", sagde

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil. Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende.

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil. Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende. 2009 Velkommen til Paderup Gymnasium Værdigrundlag og profil Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende. Udover det faglige, der selvsagt skal være i top,

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Kortype og regi. Diagram 4.14. for knap 98 % af de fastansatte er aflønning for forberedelse inkluderet i lønnen

Kortype og regi. Diagram 4.14. for knap 98 % af de fastansatte er aflønning for forberedelse inkluderet i lønnen Diagram 4.14 Aflønnes ikke for forberedelse 1,7% Aflønnes separat for forberedelse 0,3% Anden aflønningsform 0,3% for knap 98 % af de fastansatte er aflønning for forberedelse inkluderet i lønnen Forberedelse

Læs mere

GYMNASIET SORØ AKADEMI

GYMNASIET SORØ AKADEMI GYMNASIET SORØ AKADEMI 2014 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM Til Dokumenttype Rapport Dato April 2013 RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.2 Metode og datagrundlag 1 2. Resultater

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold maj-juni, 05/06 Marie Kruses Skole stx musik, niveau C

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Musikfaget i undervisning og uddannelse Status og perspektiv 2010

Musikfaget i undervisning og uddannelse Status og perspektiv 2010 Musikpædagogiske Studier - DPU Bind 2 Musikfaget i undervisning og uddannelse Status og perspektiv 2010 Frede V. Nielsen (red.) Faglig Enhed Musikpædagogik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus

Læs mere

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

RAPPORT OM DE MUSIKALSKE GRUNDKURSER (MGK)

RAPPORT OM DE MUSIKALSKE GRUNDKURSER (MGK) RAPPORT OM DE MUSIKALSKE GRUNDKURSER (MGK) Kunstrådets Musikudvalg December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 Kommissorium... 3 Udvalgets sammensætning... 3 DEL A HISTORIK... 4 Beliggenhed... 4

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Ansøgning om fortsat at varetage opgaven som MGK-center i Region Hovedstaden, jf.

Ansøgning om fortsat at varetage opgaven som MGK-center i Region Hovedstaden, jf. 01-11-2012 København oktober 2012 MGK Hovedstaden Ansøgning om fortsat at varetage opgaven som MGK-center i Region Hovedstaden, jf. Statens Kunstråds Musikudvalgs rammer for indgåelse af flerårige aftaler

Læs mere

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Samarbejdsdag i Kulturskolen

Samarbejdsdag i Kulturskolen Samarbejdsdag i Kulturskolen Program Morgensang Læringsreformen i Gribskov Kommune Orientering og idéudvikling i plenum og grupper Opsamling på gruppedrøftelserne i plenum Frokost Medarbejderform i spil

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 MÅLGRUPPE Pædagoger, lærere og andre med mellemlang, videregående uddannelse eller

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Workshop 3 Musik i andre fag

Workshop 3 Musik i andre fag Workshop 3 Musik i andre fag Panel: Lektor Inger Ubbesen, Viauc Aarhus, læge/hjerneforsker Kjeld Fredens, kulturskoleleder Jan Rohde Petersen; lektor v. DPU Sven-Erik Holgersen Workshopleder: Jan Liin

Læs mere

KOR VID anbefalinger - argumentation

KOR VID anbefalinger - argumentation KOR VID anbefalinger - argumentation 6 På baggrund af KOR VID undersøgelsen har vi nogle konkrete anbefalinger i forhold til korlivets fremtidige vilkår. En samfundsmæssig værdisættelse og anerkendelse

Læs mere

FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen. Skoleåret 2013-2014. GRATIS tilbud til musiklærere i kommunerne

FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen. Skoleåret 2013-2014. GRATIS tilbud til musiklærere i kommunerne FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen Skoleåret 2013-2014 GRATIS tilbud til musiklærere i kommunerne Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer DEL AF KULTURAFTALEN 2011-2014

Læs mere

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

3 årig STX uddannelse

3 årig STX uddannelse 3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf 1. Højreklik et sted i det grå 2. Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf Hanne Kær Pedersen / Bente Hansen Vælg "Gitter og 3. Vælg "Vis hjælpelinjer på Side 1 1. Højreklik et sted i det grå 2.

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Risingskolen og Odense Musikskole

Risingskolen og Odense Musikskole Risingskolen og Odense Musikskole TALENTKLASSE I MUSIK HVAD ER TALENTKLASSER? Musik hele ugen Talentklassen i musik er et tilbud til elever, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk.

Læs mere

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE GUX Nuuk 53 lærere 10 spor i 2014 21 klasser 487 elever pr. 1. august 2014 GUX Aasiaat 35 lærere 9 spor i 2014 20 klasser 425 elever pr. 1. august

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil 2010 Velkommen til Paderup Gymnasium Værdigrundlag og profil Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende. Udover det faglige, der selvsagt skal være i top,

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE DEN MUSISKE DIMENSION I SKOLEDAGEN

GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE DEN MUSISKE DIMENSION I SKOLEDAGEN i skoledagen Med reformen sker der ændringer i den praktisk-musiske fagrække. Bl.a. vil elever i 1. og 5. klasse få flere undervisningstimer i musik. I dette kapitel kan du læse om 17 skolers erfaringer

Læs mere

Århus Akademi optagelse på HF 2015 Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema

Århus Akademi optagelse på HF 2015 Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema Århus Akademi optagelse på HF 2015 Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema Indhold: 3: Forord 4: Billedkunst B Design C 5: Mediefag B Retorik C 6: Musik B Drama C 7: Psykologi B Mediefag C 8: Idræt

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere