[Protokol udformet mhp. ansøgning i Hjerteforeningen]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "[Protokol udformet mhp. ansøgning i Hjerteforeningen]"

Transkript

1 Korttids- og langtidseffekt af intensiv, integreret hjerterehabilitering på morbiditet og mortalitet (DANREHAB) - et randomiseret, stratificeret, kontrolleret studie [Protokol udformet mhp. ansøgning i Hjerteforeningen]

2 Korttids- og langtidseffekt af intensiv, integreret hjerterehabilitering på morbiditet og mortalitet (DANREHAB) - et randomiseret, stratificeret, kontrolleret studie 1. Baggrund Internationale undersøgelser har overbevisende dokumenteret at rehabilitering af hjertepatiener forbedrer hjertepatienternes livskvalitet, forbedre sygdommens sværhedsgrad og forbedre overlevelsen, hvis de har gennemgået et hjerterehabiliteringsprogram (1,2,3). På trods af denne viden tilbydes langt fra alle hjertepatienter hjerterehabilitering skønsmæssigt kun hver tredje i forhold til de internationale rekommandationer. Blandt de patienter som får tilbud om hjertereha-bilitering opnås de fastsatte behandlingsmål langt fra hos alle. Dette gælder såvel i udlandet som i Danmark (4,5). 2. Formål Formålet med dette studie er at belyse det videnskabelige spørgsmål om, hvorvidt et intensivt integreret hjerterehabiliteringsprogram i ambu-lant regi har effekt på morbiditeten og mortaliteten på kort- og lang sigt sammenlignet med sædvanlig efterbehandling og hjerterehabilitering. 3. End-points Primært end-point (efter 12 måneder): Et kombineret endepunkt sammensat af: Samlet dødelighed, ikke-fatal infarkt, genindlæggelser under diagnosen iskæmisk hjertesygdom (IHD), hjerteinsufficiens (CHF) eller andre cardiovaskulære diagnoser. Sekundær end-points (efter 12 måneder): Samlet dødelighed, akut iskæmisk syndrom (AMI, ustabil angina pectoris), forværring i kronisk hjerteinsufficiens (genindlæggelser under diagnosen CHF eller øgning i diuretisk behandling), total gen-indlæggelser. Tertiære end-points (efter 12 måneder): Ændringer i helbredsrelateret livskvalitet, ændringer i livsstil (motion, rygning, kost), ændringer i samlede risiko vurderet ved PRE-CARD, brug af sociale ydelser. 4. Design Studiet gennemføres som et randomiseret, stratificeret, kontrolleret, åbent interventionsstudium blandt patienter udskrevet fra kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital. Studiet sammenligner behandling i en intensiv, integreret hjerterehabilitering i ambulant hospitalsregi sammenlignet med sædvanlig efterbehandling og hjerterehabilitering. Antal patienter Beregnet udfra antagelserne om at det totale antal af primære end-points i interventionsgruppen reduceres med 25% fra 20% til 15% sammenlignet med kontrolgruppen samt alfa = 5% og beta = 20% er der behov for i alt 1810 patienter i interventionsstudiet. På baggrund af præinterventionsstudiet blev det vurderet at skønsmæs-sigt 900 patienter årlig kunne indgå i studiet svarende til 1800 over 2 år. Dette har dog vist sig 1

3 ikke at være realistisk. Der er maksimalt inkluderet 350 patienter på et år. Præinterventionsstudiet blev gennemført som en prospektiv screening af 1177 konsekutive indlæggelser blandt 1006 patienter over ½ år i perioden fra til Inklusionen af patienter er afsluttet pr med et endeligt antal af 770 patienter. 5. Patientrekruttering Der indsamles systematisk oplysninger om diagnose og risikofaktorer for alle patienter som udskrives fra kardiologisk klinik Y. Oplysningerne indsamles fra patientjournalen og om nødvendigt ved interview. I nedenstående diagram skitseres patientrekrutteringen til DAN-REHAB-studiet. Alle patienter udkrevet fra kardiologisk klinik Y Eksklusionskriterier gennemgås (boks 1) oplysninger om diagnose og risikofaktorer (boks 2) - + Ingen yderligere information CHF IHD Høj-risiko Lav-risiko Kan indgå i DANREHAB-studiet Sub-studie Eksklusionskriterier Boks 1: Eksklusionskriterier 1. Bopæl uden for H:S optageom-råde 2. Plejehjemsbeboere 3. Udskrevet til geriatrisk afdeling 4. Alvorlig invaliderende eller livs-truende sygdom som: lungesygdom (FEV1<1 l/s), neurologisk lidelse (cerebrovascular insult), nyrelidelse (uræmi, se-kreatinin > 300), leverlidelse (cirroses), aktiv cancer som influerer på over- levelse, alvorlig funktionslimi-terende rheumatoid arthritis 5. NYHA VI 6. Psykologisk eller sociale forhold som forhindre deltagelse i et ambu-lant efterbehandlingsforløb (demens, narkomani, alkoholisme) 7. Patienter på venteliste til hjerte-operation eller PTCA 8. Tidligere inkluderet i studiet 9. Forstår og taler ikke det danske sprog 10. Ikke interesseret i at indgå i et registerstudie ved mundtlig tilsagn. Hvis en eller flere af disse kriterier er opfyldt indhentes ikke yderligere oplysninger. Fire stratificerede risikogrupper Blandt patienter uden eksklusionskriterier indsamles følgende oplys-ninger med patientens mundtlige tilsagn. 2

4 Boks 2: Oplysninger indsamlet blandt patienter som ikke er ekskluderet 1. Tidligere eller aktuel CHF: Baseret på oplysninger om pulmonal stase/-ødem ved stetoskopi eller røntgen af thorax, deklive ødemer, tidligere hvile eller natlig dyspnø, eller forværring af dyspnø under fysisk aktivitet og aktuel eller tidligere behandling med diuretika. 2. Tidligere eller aktuel IHD: AMI, ustabil angina, angina pectoris, PTCA, CABG, KAGm med signifikant stenose, myocardieskintigrafi eller arbejdstest med perfusionsdefekt. 3. Andre hjertesygdomme: Eksempelvis atrieflimmer, klapsygdomme 4. Medicin: Ved udskrivelsen 5. Klassiske IHD risiko faktorer: a) køn b) alder c) diabetes mellitus d) aktuel hypertension BP(d)>90 BP(s)>140 eller i behandling for hypertension 6. NYHA class:gruppe I-IV e) T-kolesterol > 5 mmol/l, HDL < 1 mmol/l eller i behandling for hyperkolesterolæmi f) aktuel ryger frem til indlæggelsen g) BMI > 35 (højde og vægt) h) inaktiv stillesiddende fysisk aktivitet i fritiden (baseret på spørgeskemabesvarelse) På baggrund af punkt 1, 2 og 5 ovenfor klassificeres patienterne i fire hierakisk ordnede grupper Boks 3: Fire risiko-grupper Grp. 1: CHF patienter boks 2, punkt 1 Grp. 2: IHD patienter boks 2, punkt 2 Grp.3: Høj-risiko patienter Patienter med 3 eller flere risikofaktorer boks 2, punkt 5 Grp.4: Resterende patienter, der betragtes som lav-risiko patienter Patienter i gruppe 1, 2 and 3 kan indgå i DAN-REHAB-studiet og skriftelig informeret samtykke indhentes fra disse patienter. Base-line screening Blandt patienter, som accepterer at indgå i DAN-REHAB-studiet, gen-nemføres en base-line screening før udskrivelse. En stor del af patient-erne tilknyttet Kardiologisk Klinik Y screenes dog ambulant. Base-line screeningen omfatter nedenstående elementer (boks 4). Screeningen gennemføres af klinisk assistent Anne Merete Boas Soja i samarbejde med 3 projektsygeplejersker. 3

5 Boks 4: Informationer som indsamles ved base-line screening før udskrivelse eller ambulant (journaloplysninger, interview og klinisk undersøgelse) Baggrundsoplysninger Alder, køn, uddannelse, erhverv, civilstand, social netværk, funktions-evne, kæledyr Anamnese Dispositioner, IHD, diabetes, andre kroniske sygdomme, kardiovaskulare symptomer, claudicatio, apoplexi Livsstil Motionsvaner, rygning, alkohol, spisevaner ved detaljeret kostinterview Psychosociale faktorer depressionsskala Helbredsrelateret livskvalitet (SF-36 (12)), angst og Klinisk undersøgelse Blodtryk, vægt, højde, talje-hofte ratio, CO-måling i udåndingsluft, døgn-blodtryksmåling, biotensiometri, ekkokardiografi, spoturinundersøgelse (mikroalbuminuri) og ABI-indeksmåling Kondition Arbejdstest, hvis muligt Paraklinisk parametre Ekg, hvile puls, ekko, blodsukker, plasmaglukose, hemoglobin A 1C, plasma lipider, thrombogene faktorer, hæmoglobin, plasma-insulin, OGTT (alle non-diabetikere), elektrolytter (Na, K, creatinin, carbamid, Mg) hs-creaktivt protein. Desuden fryses en blodprøve til senere B-NP, NT-pro-BNP, endothelin-1, TNF-α, Il-6, PAI-1 og clamydia titre bestemmelse. Randomisering Efter gennemførelsen af base-line screeningen og klinisk undersøgelse, arbejdstest og døgnblodtryksmåling samt ekkokardiografi, vil patient-erne blive randomiseret i følge en blindet randomiseringskode til enten sædvanlig efterbehandling og rehabilitering eller intensiv hjertere-habilitering i rehabiliteringsenheden. Indlagte patienter randomiseret til enheden vil, før udskrivelse, få tid til første lægesamtale en uge efter udskrivelse. 6. Sædvanlig efterbehandling og rehabilitering Den sædvanlige efterbehandling og rehabilitering omfatter de tilbud som findes i dag, og består af individuel patientvejledning, -rådgivning og klinisk kontrol foretaget i forbindelse med konsultation hos egen læge eller ambulatoriet i hjerteafdelingen. Patienter med iskæmisk hjerte-sygdom, som følges i ambulatoriet, har desuden mulighed for at mod-tage ikke systematiseret tilbud om kostvejledning ved diætist, støtte til rygeophør og deltagelse i hjertegymnastik. 7. Intensiv rehabilitering Den intensive rehabilitering i rehabiliteringsenheden omfatter nedenstående delelementer, som tilpasses individuelt efter den enkelte patients behov og muligheder. Programmet gennemføres over 6 uger, hvor patienten møder 2 gange om ugen. Efterfølgende ses patienten ved en 3, 6 og 12 måneders lægekontrol, hvorefter patienten afsluttes til opfølgning hos egen læge eller ved behov i afdelingens ambulatorium. Patientbehandlingen organiseres tværfagligt med inddragelse af special-læge, kardiologiske sygeplejersker, fysioterapeut, diætist, socialrådgiver og kliniksekretær. Delelementer i det intensive rehabiliteringsprogram: 4

6 1) Optimering af symptomatisk samt profylaktisk medikamentel behand-ling. 2) Fysisk træning 2 x ugentlig med forskellig protokol for CHF og IHD. 3) Patientundervisning 1 x ugentlig inklusiv psykosocial støtte. Patienterne motiveres til adfærdsændringer ved anvendelse af motiverende interview-teknik. 4) 24 timers åben telefonlinje. 5) Støtte til kostændringer i form af holdundervisning og træning i praktisk mad-lavning 3 gange i løbet af 6 uger. 6) Støtte til rygeophør i henhold til kliniske retningslinjer for rygeafvænning. 7) Løbende klinisk kontrol og evaluering af behandlingsindsats ved lægelig opfølgning. 8. Follow-up Alle randomiserede patienter Efter 12 måneder bliver base-line screeningen gentaget for alle randomiserede patienter i rehabiliteringsenheden. Screeningen gennemføres af klinisk assistent Anne Merete Boas Soja og projektleder, 1. reservelæge Marianne Frederiksen og 2 projektsygeplejersker. Information om død, reinfarkt og genindlæggelser vil blive indhentet fra hospitalets centrale patient register. Efter 5 år vil der blive gennemført et registerbaseret follow-up studie omfattende: 1) Total dødelighed (CPR-registret ). 2) Dødsårsager (Dødsårsags-registret). 3) Genindlæggelser og udskrivelsesdiagnoser (Landspatient-registret). Alle evaluerede patienter Svarende til de randomiserede patienter vil der for alle indlagte patienter (ca pr. år) blive gennemført et registerbaseret follow-up studie efter 12 måneder og 5 år, som for de randomiserede ovenfor. End-point komité Med henblik på evaluering af end-points er der nedsat en end-point komité bestående af 3 erfarne speciallæger i kardiologi, som ikke har berøring med studiet i øvrigt. 9. Data-registrering All data indsamlet under base-line screening bliver inddateres fortløbende i den elektroniske patient journal (EPJ), som udover at dække journal-funktion, vil fungere som projektdatabase. Hvor muligt registreres informationerne on-line eksempelvis ekg, BT, arbejdstest, blodprøvesvar og medicinændringer. Selvudfyldte spørgeskemaer og evalueringsskemaer vil blive registreret selvstændigt. EPJ vil være den eneste patientjournal i klinikken, og vil indeholde alle oplysninger vedrørende patientbehandling og det daglige kliniske arbejde i klinikken. 10. Statistik De to behandlingsgrupper vil blive sammenlignet med standard-statistiske tests med hensyn til baseline forskelle m.m. (eksempelvis chi 2 -test, Wilcox Mann-Whitney). Logrank test vil blive brugt i forbindelse med overlevelses analyser og event-kurver. Sammenligningerne vil blive foretaget på baggrund af intention-to treat vurdering. De statistiske test vil blive gennemført som 2-sidige med alfa=0,05. Overlevelseskurver vil blive produceret svarende til Kaplan-Meier-kurver. Hazard ratios vil blive beregnet ved hjælp af Cox-regression. 11. Publicering Resultaterne vil blive publiceret i internationale og nationale peer-review tidsskrifter. 5

7 12. Substudier Der er tilknyttet en række substudier til DAN-REHAB-hovedprojektet med henblik på en samlet og tværfaglig evaluering af en hjerterehablili-teringsindsats. 1. Sub-studie vedrørende prævalensen af hjertepatienter med diabetes mellitus og/eller metabolisk syndrom (DANSUK). Alle patienter inklu-deret i DAN-REHABstudiet screenes for diabetes mellitus og metabolisk syndrom og hvis der konstateres forstyrrelser i glukosetoleransen sam-ordnes interventionen af denne med den øvrige hjerterehabilitering. Der gennemføres til diagnosticering og til vurdering af risikofaktorkontrol bestemmelse af evt. mikroalbuminuri, ekkokardiografi, ABI-indeksmåling og døgnblodtryksmåling. Der udføres oral glukosetoleranstest på alle inkluderede, der ikke har kendt manifest diabetes mellitus. Der tillægges 3 timers holdundervisning i diabetes mellitus og individuel oplæring i blodsukkermåling samt individuel diabetes opfølgning. Klinisk assistent Anne Merete Boas Soja har fået tildelt et H:S ph.d.-stipendiat til at gennemføre sub-studiet. Studiet gennemføres under vejledning bl.a. af overlæge, dr. med. Jørgen Fischer Hansen og over-læge, dr. med. Eva Hommel. 2. Sub-studie vedrørende ændringer i den daglige fysiske aktivitet (DAN-MOVE). Er det muligt at måle adfærdsændringer i den daglige fysiske aktivitet? Projektet gennemføres af fysioterapeut Thomas Hvass Villadsen under vejledning af cand. scient. Lars Bo Andersen. Studiet vil omfatte alle inkluderede patienter i perioden (N=201). Der vil blive gennemført test og målinger til vurdering af den daglige fysiske aktivitet og kondition ved base-line, efter 6 ugers træning og efter henholdsvis 3 og 12 måneder. Der vil blive anvendt pedometer, accelerometer og arbejdstest. Oplysninger sammenholdes med patienternes selvoplyste motionsadfærd. 3. Sub-studie vedrørende rehabilitering af kvinder med AMI. Projektsygeplejerske, stud. scient. soc. Lone Schou gennemfører et sub-studie vedrørende efterbehandling af kvinder, der har haft en blodprop i hjertet. Studiet gennemføres ved anvendelse af såvel kvalitativ som kvantitativ dataindsamling. Studiet gennemføres under vejledning af Lis Wagner. 4. Sub-studie vedrørende arbejdsfastholdelse. Med henblik på vurdering af effekten af hjerterehablitering og arbejdsfastholdelse blandt gruppen af erhvervsaktive patienter gennemføres et substudie af scholar stu-derende Eva Margrethe Holst under vejleding af sociolog Lars Iversen og læge Ann-Dorthe Olsen Zwisler. Studiet er financieret af Københavns kommunes pulje til arbejdsfastholdelse og Apotekerforeningen. 5. Sub-studie vedrørende prospektiv risikoberegning, predikteringsværdi og validering. Studiet gennemføres af den tilknyttede læge og kliniske assistent Ann- Dorthe Zwisler og vil omfatte patienter i alt. Studiet gennemføres under vejledning af Jørgen Fischer Hansen. Desuden belyses organisatoriske og økonomiske aspekter ved indførelse af en hjerterehabiliteringsenhed i hospitalsregi. Dette gøres i samarbejde mellem læge og klinisk assistent Ann-Dorthe Olsen Zwisler, Pia Bruun-Madsen (MTV-instituttet) og Jürgen Erlers-Rohde (DSI). 6

8 13. Tidsplan for interventionsstudiet Rehabiliteringsenheden blev etableret i efteråret 1999 med opstart af interventionsstudiet pr Der er i alt inkluderet 770 patienter i år Den endelige afslutnig af patientopfølgning forventes ultimo januar Fem års register follow-up opstartes i år Interventionsundersøgelsen vil danne grundlag for udarbejdelsen af to ph.d.-afhandlinger for henholdsvis Ann-Dorthe Olsen Zwisler og Anne Merete Boas Soja under vejledning bl.a. af overlæge Bjarne Sigurd og overlæge Jørgen Fischer Hansen. 14. Etiske overvejelser vedrørende den samlede undersøgelse Interventionsundersøgelsen består alene af systematisering af allerede anerkendt behandlingsprincipper og omfatter ikke afprøvning af læge-midler. Undersøgelsen er godkendt ved videnskabsetisk komité (j.nr. (KF) /99 (DAN-REHAB) og j.nr. (KF) /01(DAN-SUK)) samt Datatilsynet ). 7

9 Litteratur 2) Hjerteforeningen og Dansk Cardiologisk Selskab. Rehabilitering af hjerte-patienter. Retningslinjer. København, Hjerteforeningen, ) Cardiac Rehabilitation Guideline Panel. Cardiac Rehabilitation as Secondary Prevention. Quick Reference Guide for Clinicians. Washington, DC, US Department of Health and Human Services, 1995;17: ) Wood D. European and American recommendations for coronary heart disease prevention. Eur Heart J 1998;280: ) Iversen L. Forebyggelse på hospitalet. Statusrapport København, Bispebjerg Hospital, ) Olsen AD, Degn L, Sigurd B. Hjerterehabilitering og -forebyggelse på Bispebjerg Hospital. København, Bispebjerg Hospital,

Systematisk hjerterehabilitering

Systematisk hjerterehabilitering PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...

Læs mere

Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. Redigeret af. Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen

Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. Redigeret af. Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital Redigeret af Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital Redigeret af

Læs mere

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF)

Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF) Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF) Hanne Rasmusen Overlæge, ph.d. Sportskardiologisk klinik Kardiologisk afd. Y Bispebjerg Hospital Dødelighed af iskæmisk

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

STUDIEPLAN Specifik del

STUDIEPLAN Specifik del SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Hjerteklinikken Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 1.0 Beskrivelse

Læs mere

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette.

Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette. Projektbeskrivelse: Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette. Et tværsektorielt forløbs- og forebyggelsesprojekt til optimering af overgang mellem hospital

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

HJERTEREHABILITERING

HJERTEREHABILITERING A. HAR ELLER REGSTRER TL EN KLNSK DATABASE? B. HVS JA, NDGÅR FOREBYGGELSESRELEVANTE PARAMETRE? C. MODTAGER OG BEHANDLER PATENTER MED HJERTESYGDOM? Hvis ja, beder vi venligst om, at skemaet udfyldes af

Læs mere

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt

Læs mere

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk

Læs mere

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende

Læs mere

DANREHAB-studiet Efterbehandlingstilbud til patienter udskrevet fra en hjerteafdeling STATUS 2001

DANREHAB-studiet Efterbehandlingstilbud til patienter udskrevet fra en hjerteafdeling STATUS 2001 DANREHAB-studiet Efterbehandlingstilbud til patienter udskrevet fra en hjerteafdeling STATUS 2001 Hjerterehabiliteringen, Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital April 2002 DANREHAB-studiet Efterbehandlingstilbud

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.

Læs mere

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den

Læs mere

Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser

Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser 2015 Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser Michael Thinggaard Juhl Region Hovedstaden 04-11-2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Opdragsholder til audit... 2 1.2 Baggrund for audit...

Læs mere

Screening for hjerte-kar-sygdomme

Screening for hjerte-kar-sygdomme Screening for hjerte-kar-sygdomme Praktisk anvendelse af Danbio CVR visit på Gigthospitalet i Gråsten Sygeplejerske Joan Clausen Amb./Dagenhed 31. august 2012 Disposition Indledning formål Opstart på screeningerne

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Anne Marie Lyngsø 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Anne Marie Lyngsø Adresse: Klinisk Enhed

Læs mere

Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde. Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012

Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde. Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012 Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012 Baggrund og struktur for Ringe hjem projektet Lungemedicinsk afdeling i har 2010 søgt

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn: Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD Styregruppen for DHRD REPÆRSENTANTER FRA FEM REGIONER Overlæge Ida Gustafsson, Region Hovedstaden

Læs mere

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase DHRD NATIONAL IMPLEMENTERINGSKONFERENCE. På vegne af styregruppen for DHRD

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase DHRD NATIONAL IMPLEMENTERINGSKONFERENCE. På vegne af styregruppen for DHRD I bydes velkommen Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase DHRD På vegne af styregruppen for DHRD DAGENS PROGRAM 13.00 13.10 Velkomst 13.10 13.30 Kliniske kvalitetsdatabaser, hvorfor er det vigtigt? v/ Forskningsoverlæge

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

Litteraturforslag. SIG-lipid, maj 2013

Litteraturforslag. SIG-lipid, maj 2013 Litteraturforslag SIG-lipid, maj 2013 Apps. NBV (DCS) Cardio Calc Qx Calculate Thrombosis Cardiovascular Medicine Simon Broome (et redskab til diag. af FH) Information til patienter (pjecer og foldere):

Læs mere

Hjerterehabilitering og forebyggelse på Bispebjerg Hospital

Hjerterehabilitering og forebyggelse på Bispebjerg Hospital Hjerterehabilitering og forebyggelse på Bispebjerg Hospital Oktober 1997 1 Hjerterehabilitering og -forebyggelse på Bispebjerg Hospital Ann-Dorthe Olsen, Leif Degn og Bjarne Sigurd (red.) Hjertemedicinsk

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner. Hjerterehabilitering som case

Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner. Hjerterehabilitering som case Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner Hjerterehabilitering som case Ann-Dorthe Zwisler Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA) og Holbæk

Læs mere

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Baggrund Intervention i HPF Randomisering (interventions- & kontrolgruppe) Telemedicinsk måleudstyr Telemedicinske

Læs mere

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Fordeling af risikofaktorer i data fra 15-års-opfølgningen

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2012.

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2012. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5411 Web www.regionh.dk Ref.: Line Sønderby Christensen Ansøgningsskema

Læs mere

Klinik beskrivelse Hjertemedicinsk sengeafsnit 43-3 HOS

Klinik beskrivelse Hjertemedicinsk sengeafsnit 43-3 HOS Klinik beskrivelse Hjertemedicinsk sengeafsnit 43-3 HOS 1.0 Organisatoriske forhold på det kliniske undervisningssted 1.1 Præsentation af det kliniske undervisningssted Hjertemedicinsk afsnit er specialiseret

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hvad er hjerterehabilitering Et fuldt rehabiliteringsforløb indeholder: Undervisning om sygdom og behandling

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden

Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital Pernille.palm.johansen@regionh.dk

Læs mere

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012.

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012. Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012 Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes 2 3 2.1

Læs mere

Type-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder

Læs mere

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2012.

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2012. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5411 Web www.regionh.dk Ref.: Line Sønderby Christensen Ansøgningsskema

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Hjerte-Kar Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Skal revideres Sygdomsspecifik sundhedsaftale for Hjerte og

Læs mere

Implementeringsunderstøttende materiale

Implementeringsunderstøttende materiale Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner Implementeringsunderstøttende materiale Overdragelse af den non-farmakologiske del af fase 2 hjerterehabilitering fra

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Risikoscoringssystemer også kaldet "Early Warning Score, hvor patientens vitale parametre måles systematisk (McGaughey, Aldernice et al. 2007) Agenda Baggrund

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Skive Kommune Viborg Kommune

Skive Kommune Viborg Kommune Skive Kommune Viborg Kommune Vi fletter sammen om hjerterehabilitering Et års erfaring fra et fælles forløb med hjerterehabilitering fase 2 Borgeren er udredt og lægefagligt vurderet stabil Afdelings sygeplejerske

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan

Læs mere

Skizofreni via LPR: beregningsregler Version 2015d

Skizofreni via LPR: beregningsregler Version 2015d Skizofreni via LPR: beregningsregler Version 2015d Patientgrundlag Kun patienter med en indlæggelse eller et ambulant forløb med skizofrenidiagnose og uden tillægskoden for mental observant indgår i grundlaget

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

Ikke- aku5e livstruende hjertesygdomme

Ikke- aku5e livstruende hjertesygdomme Hjerterpakkerne Regeringsgrundlaget Regeringen vil indføre optimale pakkeforløb for forundersøgelse og behandling for patienter med livstruende hjertesygdomme på samme måde som på kræftområdet. Regeringen

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til Lægedage Hypertension og hjertesvigt Kursusleder Konsultationssygeplejerske Gitte Mailandt Undervisere Alment praktiserende Læge Jesper Lundh Lægedage Gennemgang af anatomien og fysiologien

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende

Læs mere

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack.

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack. Protokolresumé: Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack. Forsøgsansvarlig: Forsøgskoordinerende: Klinisk ansvarlig: Biostatistiker: Ann

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom

Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom Et klinisk randomiseret, kontrolleret studie til vurdering af den kliniske effekt og de økonomiske konsekvenser af telemedicinsk service

Læs mere

Center of Excellence Silkeborg

Center of Excellence Silkeborg Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor

Læs mere

Kardiologisk uddannelse

Kardiologisk uddannelse Sygehus Sønderjylland, Aabenraa MODUL 1 Tirsdag den 20. oktober 2015 Kl 08.30 09.00 Kl 09.00 15.30. Mødelokale1. 08.30 09.00 Præsentation og introduktion v/ Klinikleder Anette N. Sørensen. Overlæge Peter

Læs mere

Beregningsprincipper i NIP-hjerteinsufficiens indikatorberegninger (revideret nov. 2011)

Beregningsprincipper i NIP-hjerteinsufficiens indikatorberegninger (revideret nov. 2011) Beregningsprincipper i NIP-hjerteinsufficiens indikatorberegninger (revideret nov. 2011) Nedenstående tabel viser, hvordan indikatoropfyldelsesgraden for de forskellige indikatorer er beregnet i NIP-hjerteinsufficiens.

Læs mere

Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team. Geriatrisk Afdeling

Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team. Geriatrisk Afdeling Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team Geriatrisk Afdeling Opfølgning efter udskrivelse af akut syge ældre Udviklingsprojekt i 2 faser 1. Historisk kontrol

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Hospitalsenheden Horsens lungeteam Tina s dreamteam! ;o) KOL- TEAMET Regionshospitalet Horsens

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere