Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (scient.adm) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Folkeskolereform Mod en forståelse af lærerne i den nye folkeskole Projektseminar/værkstedsseminar: Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Joel Lohse Andersen (51969) Fagmoduls projekt SVB 1 Julie Malene Eichstedt Sørensen (52298) Fagmoduls projekt SVB 1 Emil Mennan Lund Serefoglu (51957) Fagmoduls projekt SVB 1 Oscar Hannibal Højsteen (52418) Fagmoduls projekt SVB 1 Mads Lind (51943) Fagmoduls projekt SVB 1 Vejleders navn: Kristoffer Kropp Afleveringsdato: 27/ Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) fisk Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) OBS! Hvis du overskrider de tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder

2 FOLKESKOLEREFORM o Mod en forstaelse af laererne i den nye folkeskole Projektrapport i SVB1 Vejleder: Kristoffer Kropp Roskilde Universitet 2015 Gruppe 16: Joel Lohse Andersen (51969) Julie Malene Eichstedt Sørensen (52298) Emil Mennan Lund Şerefoğlu (51957) Oscar Hannibal Højsteen (52418) Mads Lind (51943) 2

3 Forkortelses- og Henvisningsliste Litteraturhenvisninger i rapporten er angelsaksiske. For eksempel: xxx xxx:xxx (Björnberg 1999:515). Internetsider kildehenvises efter kildenummerering. For eksempel: xxxx x (Folkeskolen 2012) Kilderne kan findes bagerst i rapporten under litteraturlisten. Henvisninger til bilag bliver henvist efter bilagsnavn. For eksempel: xxxxx (bilag - Interview). Henvisninger til interviews bliver henvist med efternavn og minuttal. For eksempel: xxxx: xxxx (Interview Gorm:01:41:30). Citater stående inde i teksten bliver opstillet i kursiv med citationstegn. Længere citater er rykket ud af teksten og står for sig selv, uden citationstegn, mindre skriftstørrelse og kursiv Lydfiler fra interviews er vedlagt som bilag til rapporten, og kan downloades online, på Jævnfør er i rapporten forkortet som: jf. Danmarks Lærerforening er hovedsageligt forkortet som: DLF Etcetera er i rapporten forkortet som: etc. 3

4 Indholdsfortegnelse Forkortelses- og Henvisningsliste... 3 Kapitel 1: Introduktion... 7 Begrebsafklaring... 8 Problemfelt... 9 Problemformulering Arbejdsspørgsmål Afgrænsning Kapitel 2: Metode Projektets analysestrategi Projektets bestanddele Erkendelsesskema Projektdesign Tværfagligheden i Projektet Dokumentanalyse Kvalitativ Metode Præsentation af Kvalitative Data Etiske Overvejelser Kritik af Valg af Respondenter Interviewmetode Kvantitativ Metode Præsentation af Kvantitative Data Kapitel 3: Teori Hargreaves Teori Tid

5 Intensivering af Lærerarbejdet Skyld Anvendelse og Kritik af Teori - Hargreaves Axel Honneths Anerkendelsesteori Kærlighedsanerkendelsessfæren Den Retslige Anerkendelsessfære Den Solidariske Anerkendelsessfære Anvendelse og Kritik af Teori Axel Honneths Anerkendelsesteori Lipsky og Street-level Bureaucracy Problemstillinger For Street-level Bureaukraten Krydspres Anvendelse og Kritik af Teori Lipsky og Street-level Bureaucracy Kapitel 4: Folkeskolens Genealogi Folkeskolens og Lærernes Historie Samfundstypologier Skolens og Lærernes Rolle i Det Præ-neoliberale Regime Skolens og Lærernes Rolle i Det Neoliberale Regime Hvad er en Lærer? Det Menneskelige Arbejde Dømmekraft og Skøn Folkeskolereformen af 2013 og Folkeskolen I Dag Folkeskolereformen Arbejdstidslov Delkonklusion Kapitel 5: Analyse Analysedel 1: Forandringsprocesser i Lærerarbej

6 de og identitet Tid Intensivering Skyld Delkonklusion Analysedel 2: Anerkendelse i lærerarbejdet Anerkendelsen af Lærerne i Den Retslige Sfære Anerkendelsen af Lærerne i Den Solidariske Sfære Delkonklusion Analysedel 3: Læreren Som Street-level Bureaukrat Implementeringens Sidste Led Afvigelser Fra Reformen Delkonklusion Kapitel 6: Diskussion - Hvordan kan udfordringerne forstås? To Typer Kritik Det Subjektive Implementeringsproces Kapitel 7: Konklusion, perspektiverende note og undersøgelsens validitet og reliabilitet Konklusion Perspektiverende Note - Lærerne og Konkurrencestaten Undersøgelsens Validitet og Reliabilitet Litteraturliste

7 Kapitel 1 Introduktion Kapitlets indhold Indledningsvis præsenteres rapportens problemfelt hvor centrale problemstillinger udpeges. Dette leder til problemformuleringen samt de arbejdsspørgsmål, rapporten vil besvare. Dernæst redegøres der for de afgrænsninger, der er foretaget i arbejdet med problemstillingerne. Kapitel 1: Introduktion Introduktion til rapporten: Problemfelt, problemformulering og afgrænsning 7

8 Begrebsafklaring Arbejdstidsloven: Lov 409 (Lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område) af Bestemmende for lærernes arbejdstidsregler fra 2014, sat i værk pr. 1. august Fagprofessionelle: Refererer til lærerens rolle som kommunalt ansat til at varetage lærergerningen. Folkeskolereformen/Reformen: Med mindre andet er anført, refereres der enten til Folkeskolereformen eller Arbejdstidsloven - eller begge (dette specificeres videre i Diskussion). Folkeskolereformen: Aftale om et fagligt løft af folkeskolen fra 2013 Genealogi: Omhandler historisk kortlægning af et fuldkomment udviklingsforløb (Honneth 2009) Læreridentitet/(lærernes) professionelle/faglige identitet: Lærernes selvforståelse og den definition, der gælder for deres forståelse af eget arbejde og profession. Kan ikke uden videre adskilles fra lærerens personlige identitet (jf. Hvad er en Lærer?) Lærerne: Når der i rapporten refereres til lærerne menes folkeskolelærerne, og dækker derved ikke over lærere i gymnasier, etc. Da en stor del af rapporten beskæftiger sig med selvindsamlet empiri i form af livsverden-interview, vil lærerne såvel som folkeskolelærerne (i henhold til selve analysen) således referere til interviewrespondenterne. 8

9 Problemfelt Folkeskolen er en af grundpillerne i det danske samfund. Den kommunalt-drevne grundskole benyttes af knap 80 procent af alle undervisningspligtige børn i Danmark (Den Store Danske 2015), og er på denne måde fællesnævner for størstedelen af alle danske borgere. Der findes cirka 1300 folkeskoler i Danmark, og på trods af stigende tilstrømning af elever til fri- og privatskoler (Information 2014), er det fortsat det mest benyttede skolevalg. Som institution er folkeskolen derfor relatérbar for hovedparten af den danske befolkning, meningsdannere samt parlamentarikere, hvorfor den siden sin tilblivelse er blevet omformet, udvidet og forsøgt forbedret. I forbindelse med 200-året for oprettelsen af den danske folkeskole, vedtog regeringen, sammen med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, en omfattende reformering af folkeskolen, der blev præsenteret som (...) den største skolepolitiske forandring i mange, mange år (Folkeskolen 2013a). Reformens hovedpunkter omfatter flere undervisningstimer på alle klassetrin, skemalagt lektiehjælp, tidligere fremmedsprog, daglig motion og mere målstyret undervisning (UVM 2013a). Men ikke bare eleverne har oplevet forandringer i den daglige skolegang. Også lærerne har måtte indstille sig på flere arbejdstimer på skolen, fastlagt forberedelsestid samt mere undervisningstid (DR 2013a). Vedtagelsen af reformen forløb imidlertid ikke problemfrit, og diskussionen af de mange tiltag blev yderligere kompliceret af sammenbrudte overenskomstforhandlinger, der kulminerede i en lockout af cirka folkeskolelærere (Berlingske 2013). Uden lærernes accept af de fremsatte overenskomstforslag, ville reformen ikke blive en realitet, hvorfor lærernes krav om at bevare de gældende ordninger blev afvist ved et lovindgreb efter 25 dages lockout (Jyllandsposten 2013). Oven på konflikten har lærerne udtrykt, at de har følt sig som gidsler i gennemtvingelsen af et politisk projekt, hvorfor der allerede inden implementeringen af reformen var modvilje fra lærernes side (Politiken 2014). Op til implementeringen af reformen har debatten om folkeskolen, og lærernes rolle heri, taget form af en skyttegravskrig, hvilket til dels kan tilskrives den uortodokse forløsning på overenskomstforhandlingerne. Det har i nogen grad været uklart, om lærerne på forhånd har trukket i bremsen og stillet sig på tværs. Desuagtet har der været udfordringer i kølvandet på implementeringen; efter det første år med den nye folkeskole havde hver 10. lærer forladt folkeskolen (Politiken 2015), og 41 procent af landets kommuner oplevede rek- 9

10 rutteringsproblemer i nogen eller stor grad (Politiken 2014). For de lærere, der fortsat er i job på skolerne, er der ligeledes udfordringer; hver tredje lærer føler sig meget stresset (Folkeskolen 2014), hvilket er en stigning på 19 procentpoint siden 2012 (Folkeskolen 2012a). Alt er altså ikke fryd og gammen for lærerne. Men hvis reformen skal blive en succes, er det væsentligt, at folkeskolen råder over kompetente lærere, der er motiverede til at udføre den vigtige opgave, det er at forberede samfundets yngste medlemmer på livet, sikre at de råder over faglige kompetencer, og har de ressourcer, der skal til for at lykkes som borgere og mennesker. Lærerne er en af de faggrupper, der ved allermest om, hvordan folkeskolen fungerer på gulvplan, og derfor kan tænkes at have bedst indsigt i, hvordan en stærk og sammenhængende folkeskole kan skabes. De oplever udfordringer hver dag, og er ivrige efter at blande sig i diskussionen om folkeskolen. De udpeger de problemer de oplever, og de har en bred vifte af indvendinger samt forslag til forbedringer. Deres stemme er vigtig, for det er lærerne, der skal føre reformen ud i livet - det er lærerne, der skal sørge for, at reformen får en positiv effekt på eleverne. Derfor stiller rapporten skarpt på lærernes arbejde og rolle i den nye folkeskole: Hvilken rolle har lærerne historisk set spillet i folkeskolen? Hvilken omstilling har lærerne stået overfor med den nye folkeskolereform? Hvordan opleves implementeringen og de nye tiltag på skolerne? Hvilken arbejdsdag skal lærerne navigere i? Hvilken rolle spiller anerkendelse af lærernes arbejde på arbejdets udførelse? Hvad er konsekvenserne ved lærernes rolle i implementeringen? Gennem uddybende livsverden-interview med fire folkeskolelærere, er det forhåbningen, at denne rapport kan bidrage til diskussionen om folkeskolen, hvor det er vigtigt, at også lærernes stemme bliver hørt. Som et bidrag til evalueringen af den nye folkeskole, kan lærernes perspektiv både medvirke til at opklare, hvad der i praksis er muligt på skolerne, hvilke mål og midler der fungerer mest hensigtsmæssigt og betydningen af lærerne i en succesfuld implementering. Det er udgangspunktet for rapporten, at lærerne føler sig overhørte, og meget af det interviewmateriale, som en stor del af rapporten bygger på, antyder, at de (og det arbejde de udfører) gang på gang bliver misforstået. Derfor er sigtet med rapporten at danne et grundlag for at forstå lærernes oplevelser, deres verden og det arbejde de udfører. Ved at belyse lærernes oplevelser af det ofte travle arbejde, deres samvittighed og følelse af anerkendelse, vil rapporten danne et begrebsapparat, hvorfra den 10

11 pågående omformning af lærernes identitet og selvforståelse, samt utilsigtede konsekvenser herved, kan forstås og diskuteres. Denne målsætning indeholder desuden et kritisk potentiale. Rapporten vil gennem lærernes egne oplevelser med reformen udpege steder, hvor den er problematisk; hvor der spændes ben for det gode lærerarbejde, hvor lærernes egen faglige integritet udfordres, og hvad forhindringerne er for, at det ambitiøse nye skoleprojekt kan blive en succes. Hvis dele af reformen forekommer meningsløs for lærerne eller uden greb om den virkelighed, som de navigerer i til dagligt, er det vigtig at udpege dem - ikke alene for at sikre, at folkeskolen fortsat er en velfungerende samfundsinstitution, men samtidig for at beskytte lærerne mod strukturer, der forhindrer dem i at udføre lærergerningen på bedste vis. Problemformulering Hvordan er forandringerne af folkeskolen med til at udfordre lærernes professionelle identitet og implementeringen af Folkeskolereformen? Arbejdsspørgsmål 1. Hvordan har skiftende samfundstendenser været betingende for folkeskolens formålsparagraffer og lærernes rolle i folkeskolen? 2. Hvad er de centrale elementer i Folkeskolereformen og arbejdstidsloven? 3. Hvordan er Folkeskolereformen med til at forandre lærernes professionelle identitet og virke? 4. Hvilke konsekvenser har Folkeskolereformen for anerkendelse af lærerne og deres arbejde? 5. Hvilke utilsigtede implementeringsmæssige konsekvenser kan opstå ved lærernes ageren i den nye folkeskole? 6. Hvordan kan de forskellige udfordringer for implementeringen konstruktivt forstås? 11

12 Afgrænsning I udformningen af rapporten er der - direkte såvel som indirekte - blevet foretaget afgrænsninger af forskellig karakter. Dette afsnit tjener at anskueliggøre disse afgrænsninger, samt begrundelserne herfor. En sådan liste vil naturligvis aldrig være fuldkommen, hvorfor følgende nedslag udgør de væsentligste prioriteringer og fravalg. Rapportens fjerde kapitel belyser den danske folkeskole, herunder lærernes rolle, i et genealogisk perspektiv. I kapitlet tages der udgangspunkt i udformningen af folkeskolens formålsparagraf i henholdsvis den national-, velfærds- og konkurrencestatslige periode. Det er således udelukkende med fokus på den danske folkeskole (og dennes udvikling over tid), at genealogien kortlægges - dette på trods af, at globale udviklingstendenser (primært i den vestlige verden) med fordel kunne inddrages til en dybere forståelse for forandringerne. Eksempelvis kunne der lægges mere vægt på reformeringen af skolesystemet i Canada. Dette er imidlertid undladt, da en sådan komparativ analyse ville være alt for omfattende, og tage for meget plads, i henhold til rapportens sigte; lærerne og deres oplevelser med reformen. Desuden kunne et fokus på kommunernes rolle i forbindelse med implementeringen af reformen være inddraget. En differentiering af de socioøkonomiske forhold, der gør sig gældende i de respektive kommuner, som rapportens interview-personer er tilknyttet, kunne således bidrage til en bredere forståelse for de analyserede implementeringskomplikationer, der fremhæves i rapporten. Igen er et bredere fokus fravalgt, da gruppen ønsker at belyse lærernes subjektive oplevelser med implementeringen - følelsen af manglen på ressourcer er ikke nødvendigvis det samme som reel mangel på økonomiske ressourcer. I bestræbelsen på at forstå lærernes dagligdag, og derved empiriske konsekvenser ved reformen, er der indirekte foretaget en afgrænsning fra elevernes såvel som ledelsens oplevelser med reformen. En inddragelse af disse perspektiver ville ikke blot være meget omfattende, men desuden kræve anvendelse af andre teoretiske perspektiver. Herunder ville et fokus på eleverne i særlig grad kræve teoretiske (måske endda pædagogiske) kompetencer, der til dels overskrider den klassiske sociologis grænser. 12

13 Kapitel 2 Metode Kapitel 2: Metode Kapitlets indhold Følgende indeholder gruppens arbejdsmetoder og tilgang til projektarbejdet. Der vil blive gjort rede for tilgang til stoffet, projektarbejdets struktur samt de udførte interviews. Ydermere vil den benyttede empiri diskuteres. Projektgruppens arbejdsmetoder: Tilgang til rapporten, analysestrategi, interviews og empiri 13

14 Projektets analysestrategi Den overordnede metodologiske ramme for projektet tager sig ud i den hypotetiskdeduktive analysestrategi. Heri består valget i: ( ) rationelt [at, red.] udlede empiriske lovmæssigheder ud fra en teori og så teste dem (Pedersen 2013:151). I projektets indledende fase, var det således intentionen at indhente et i forvejen eksisterende teoriapparat, der skulle fungere som målestok for tilstedeværelsen og betydningen af de forandringsprocesser, der forekommer i lærerarbejdet - der efterfølgende skulle vise sin praktiske relevans gennem interview med folkeskolelærere. Teoriapparatet består, i rapporten, af henholdsvis Andy Hargreaves karakteristik af lærerarbejdet i en postmoderne tid (Hargreaves 2011), Axel Honneths anerkendelsesteori (Honneth 2006) samt Michael Lipskys teoretisering af street-level bureaukrater (Lipsky 1969). I udformningen af interviewspørgsmålene har gruppen ladet Hargreaves og Honneths teoriapparater være styrende for operationaliseringen af de forskellige dimensioner, som lærerarbejdet indeholder. Som følge af arbejdet med interviewmaterialet, har det vist sig relevant at inddrage yderligere teori. Lipsky inddrages derfor først i den tredje analysedel, hvor der med udgangspunkt i lærernes oplevelser med reformen, søges at udpege en række af de komplikationer, der tager sig ud i implementeringsprocessen. Brugen af ovenstående teoretikere er således resultatet af en intuitiv litteratursøgningsproces med ønsket om at finde frem til en række teoretiske begrebsapparater, der kunne belyse gruppens på forhånd givne viden om problematikkens omfang. Projektets bestanddele Rapportens to første arbejdsspørgsmål er udformet med ønsket om at kunne kortlægge folkeskolens og lærerfagets genealogi (Honneth 2009). Som følge af folkeskolens kompleksitet, udtrykker kapitlet imidlertid en række forskellige analytiske tilgange, der kan inddeles i tre underafsnit: Folkeskolens udvikling gennem tiden set gennem formålsparagraffer og statstypologier (første arbejdsspørgsmål) 14

15 Læreridentiteten præ Folkeskolereformen og arbejdstidsloven (første arbejdsspørgsmål) Den seneste reformering af folkeskolen (andet arbejdsspørgsmål) Karakteriseringen af folkeskolens udvikling gennem tiden udtrykker et beskrivende forskningsmål (Olsen 2011:188), hvilket kommer til udtryk gennem en historisk redegørelse for folkeskolen under nationalstaten over velfærdsstaten til konkurrencestaten. I fremlægningen af de væsentligste kendetegn ved læreridentiteten op til den nyeste reformering af folkeskolen, benyttes den eksplorative fremgangsmåde (Olsen 2011:186f). Læreridentiteten består af en kompleks sammensætning af faglige- og strukturelle- såvel som værdimæssige faktorer, der i sin helhed medvirker til at karakterisere projektets uhåndgribelige genstandsfelt; nemlig lærerne. Rapportens andet arbejdsspørgsmål er ligeledes besvaret gennem den beskrivende fremgangsmåde. Her præsenteres de mest relevante elementer fra Folkeskolereformen og arbejdstidsloven, hvilket danner fundamentet for forståelsen af folkeskolens institutionelle foranstaltninger i sin nuværende form. Arbejdsspørgsmål 3-5 (projektets tre analysedele) udtrykker hver især et forklarende behov for undersøgelsen (Olsen 2011:188f): I Analysedel 1 og 2 (tredje og fjerde arbejdsspørgsmål) skildres en række af de konkrete forandringsprocesser, der gør sig gældende i lærerarbejdet (post den nye reformering af folkeskolen), samt i hvilken grad, lærerne oplever anerkendelse i arbejdet. Det er i denne forbindelse intentionen at udpege en række forklaringsmodeller, og derigennem belyse implementeringens komplikationer teoretisk såvel som empirisk. Tilsammen giver de differentierede teoretiske perspektiver et mere omfattende og anvendeligt bidrag til at styrke forklaringskraften i forhold til lærerarbejdets forandringsprocesser. Analysedel 1 og 2 tjener mere end et forklarende formål. Teoriernes bidrag giver ikke blot anledning til at kunne udpege tilstedeværelsen af konkrete forandringer i læreridentiteten, men giver ligeledes mulighed for at undersøge, hvilke empiriske konsekvenser der kan ud- 15

16 ledes heraf. De to første analysedele indeholder derved også elementer af forudsigende karakter (Olsen 2011:189), hvormed det bliver muligt at forudsige personlige komplikationer ikke blot for læreridentiteten, men tilmed konsekvenser for lærernes personlige identitet. I analysedel 3 (femte arbejdsspørgsmål) anskues lærernes komplikationer i forbindelse med at adoptere Folkeskolereformens forandringstiltag fra et implementerings-teoretisk perspektiv. Med udgangspunkt i lærernes implementeringsrolle, sammenfattet med det empiriske interviewmateriale, sættes der i dette kapitel fokus på de utilsigtede konsekvenser for implementeringen. I diskussionen udfordres rapportens præmis om, at Folkeskolereformen og arbejdstidsloven kan analyseres under samlebetegnelsen Folkeskolereformen. I den forbindelse stilles der skarpt på lærernes artikulation af udfordringerne. Her stilles spørgsmålstegn ved undersøgelsen af forandringerne under ét, og der skabes distinktion mellem reformen, arbejdstidsloven og selve implementeringsforløbet. Her begrebsliggøres lærernes kritik, således at rapportens konklusioner kan drages på et så nøjagtigt belyst grundlag som muligt. Afsnittet bærer et operationaliserende præg, hvor de forskellige dimensioner af lærernes oplevelser forsøges adskilt, således at konsekvenserne herved ligeledes kan adskilles. Her stilles spørgsmålet Hvordan kan de forskellige udfordringer for implementeringen konstruktivt forstås? i forsøget på at komme en løsning på udfordringerne nærmere. Rapportens fremgangsmåde er skildret i erkendelsesskemaet, som præsenteres i nedenstående afsnit. Skemaet indeholder rapportens arbejdsspørgsmål, der er formuleret som følge af identificeringen af en række erkendelsesmål (Olsen 2013:185), der måtte besvares, inden en komplet besvarelse af problemformuleringen var mulig. Erkendelsesskemaet tjener således formålet at overskueliggøre kronologien i rapporten. 16

17 Erkendelsesskema Erkendelsesmål Spørgsmål Datateknikker At kortlægge folkeskolens genealogi indtil den nye reformering af folkeskolen. Beskrivende & eksplorativt Hvordan har skiftende samfundstendenser været betingende for folkeskolens formålsparagraffer og lærernes rolle i folkeskolen? Dokumentanalyse: Folkeskolens formålsparagraffer Litteratur: O.K. Pedersen Bent Flyvbjerg Yderligere empiri: Videnskabelige artikler At redegøre for de centrale elementer i den nyeste reformering af folkeskolen Hvad er de centrale elementer i Folkeskolereformen og arbejdstidsloven? Dokumentanalyse: Folkeskolereformen og arbejdstidsloven Beskrivende Yderligere empiri: Artikler folkeskolen At forstå de forandringsprocesser der kan resultere i en ændring af lærernes rolle i folkeskolen Forklarende & forudsigende Hvordan er Folkeskolereformen med til at forandre lærernes professionelle identitet? Livsverden-interview Hanne, Gorm, Pia & Dorte Kvantitative data: Danmarks Lærerforening & LEAP Teori: Andy Hargreaves Yderligere empiri: Videnskabelige bøger & artikler 17

18 At undersøge tilstedeværelse af anerkendelse i lærernes arbejde Hvilke konsekvenser har Folkeskolereformen for anerkendelse af lærerne og deres arbejde? Livsverden-interview: Hanne, Gorm, Pia & Dorte Teori: Axel Honneth Forklarende & forudsigende Yderligere empiri: Videnskabelige bøger & artikler At undersøge hvilke udfordringer der opstår i forbindelse med lærernes daglige omsætning af Folkeskolereformen til praksis Forklarende & forudsigende Hvilke utilsigtede implementeringsmæssige konsekvenser kan opstå ved lærernes ageren i den nye folkeskole? Livsverden-interview: Hanne, Gorm, Pia & Dorte Teori: Michael Lipsky Søren Winter & Vibeke Lehmann Nielsen Yderligere empiri: Videnskabelige bøger og artikler At opstille et begrebsapparat der kan bruges konstruktivt til at adskille kritikken rettet mod Folkeskolereformen, arbejdstidsloven og implementeringsproces Hvordan kan de forskellige udfordringer for implementeringen konstruktivt forstås? Livsverden-interview: Hanne, Gorm, Pia & Dorte Litteratur: Opinionsartikel Forklarende & forudsigende -med en snert af planlægning 18

19 Projektdesign 19

20 Tværfagligheden i Projektet Med et sociologisk udgangspunkt, retter rapporten sit primære fokus på lærernes oplevelsesverden, dette i et mikrosociologisk perspektiv. Genstandsfeltet er lærernes arbejdsliv i den nye folkeskole, hvor teoretikerne Andy Hargreaves (2011) og Axel Honneth (2006) danner udgangspunktet for det analytiske arbejde i rapportens to første analysedele. Rapporten beskæftiger sig her med de forandringsprocesser, og personlige konsekvenser herved, der er gældende for lærerne og deres identitet som fagpersoner efter den nye reformering af folkeskolen. I denne del af analysen er det formålet at undersøge lærernes livsverden, hvilket sociologien tilbyder en gunstig indfaldsvinkel på. For så vidt rapporten endvidere anlægger et struktur-perspektiv af politologisk karakter, inddrages teoretikerne Michael Lipsky (1969) samt Søren Winter og Vibeke Nielsen (2008). Det er her hensigten at belyse lærernes oplevelser med reformen og deres faglige identitets indflydelse på implementeringen af reformen samt hvilken rolle de spiller i arbejdet som street-level bureaukrater. For at opnå en fyldestgørende forståelse for denne rolle kobles de to tilgange, der supplerer hinanden i besvarelsen af rapportens problemformulering. De tre forskellige - dog komplementære - teoretiske perspektiver fungerer således supplerende til den samlede karakteristik af lærerarbejdet, læreridentitetens forandringsprocesser, samt konsekvenserne herved. Fundamentet for at undersøge lærerne og folkeskolen lægges i det indledende kapitel i rapporten, hvor Ove Kaj Pedersens (2011) statstypologier benyttes for at danne indblik i folkeskolens (og dermed lærernes) rolle i samfundet. Her undersøges udviklingen fra en politologisk såvel som sociologisk analytisk vinkel. 20

21 Dokumentanalyse Inden for samfundsvidenskaberne fremstår dokumentanalyse som en af de mest anvendte analyseformer (Lynggaard 2010:137). Der vil i rapporten blive præsenteret dokumenter indhentet fra adskillelige bøger og hjemmesider, der alle har til formål at belyse lærernes arbejdsforhold og udfordringer i forbindelse med implementeringen af den nye folkeskolereform. Et eksempel på indhentning og brug af denne slags dokumenter vil blive vist senere i afsnittet. Folkeskolereformen, der kan betragtes som dokumentet hvorfra vores videre praksis udspringer, er indhentet fra undervisningsministeriets hjemmeside (uvm.dk) og vil suppleres af arbejdstidsloven, indhentet på Danmarks Lærerforenings hjemmeside (dlf.org). Valget af teori er (delvist) baseret på disse to dokumenter. Eksempelvis kan Hargreaves begreb tid identificeres som det teoretiske udgangspunkt for en operationalisering af den begrænsede forberedelsestid, der udspringer af arbejdstidsloven. Denne slags operationaliseringer er foretaget gennem hele analysen. Operationaliseringerne bunder i et sammenspil af dokumenter og det teoretiske perspektiv på empirien. Folkeskolereformen skal sammen med arbejdstidsloven anskues som rapportens moderdokumenter (Lynggaard 2010:141). Ud fra disse er der blevet indsamlet en række andre dokumenter, der alle har det tilfælles, at et eller flere af moderdokumenterne er fællesnævner. Et eksempel på dette kunne være artiklen Canada har knækket koden til faglighed og trivsel (Folkeskolen 2011). Artiklen er udformet af folkeskolelærernes fagblad Folkeskolen.dk og har haft som formål at komme med et bud på en mulig inspirationskilde til udformningen af selve reformen, der blev vedtaget to år efter. Ifølge Lynggaard (2010:141) kan indhentningen af dette dokument ses som en del af sneboldmetoden. Metoden går ud på, at der, i indhentningen af dokumenter til analysen, tages udgangspunkt i moderdokumentet, og ud fra dette, indhentes nye dokumenter, der kommenterer eller på anden måde har tilknytning til moderdokumentet. Alle dokumenter, der indgår i rapportens analyse, er blevet indhentet ud fra denne metode. 21

22 Kvalitativ Metode Dette afsnit indeholder en præsentation af den indsamlede kvalitative empiri, der er brugt i rapporten herunder dokumentanalyse, en præsentation af interviewpersoner, etiske overvejelser i forbindelse med indhentning og behandling af interview, kritik af valg af respondenter samt valg af interviewform og interviewguide. Da interviewene er foretaget af forskellige gruppemedlemmer, og i kraft af den semistrukturerede interviewform der er anvendt, vil der kunne opstå forskelle i, hvordan interviewene er foretaget. Præsentation af Kvalitative Data De kvalitative interview, foretaget til anvendelse i rapporten, er i form af livsverdeninterview med lærere på forskellige skoler, som endvidere er tilknyttet forskellige kommuner. I dette afsnit følger en præsentation af interviewpersonerne. Gorm Gorms rigtige navn er blevet erstattet, da han ønskede anonymitet. Projektgruppen er bekendt med Gorms fulde navn, samt hvilken skole han underviser på. Gorm er 36 år gammel og er uddannet folkeskolelærer med uddannelsesstart i Gorm underviser i dansk, engelsk, tysk, historie og musik på en skole i Helsingør Kommune i Nordsjælland. Interviewet med Gorm blev foretaget på hans arbejdsplads ved personligt fremmøde af to personer fra gruppen. Hanne Hannes rigtige navn er blevet erstattet, da hun ønskede anonymitet. Projektgruppen er bekendt med Hannes fulde navn, samt hvilken skole hun underviser på. Hanne er 37 år gammel, er uddannet folkeskolelærer, og har undervist i fem år på en skole i Ishøj Kommune. Hanne har været sygemeldt fra 19. november 2014 til start marts 2015, og arbejder på tidspunktet for interviewet på halv tid. Hanne underviser specialklasser i matematik, historie, natur/teknik og billedkunst. Hanne understreger, at kravene til eleverne i specialklasserne er de samme som hos eleverne i de almindelige klasser. Der kan dog forekomme afvigelser i forhold til, hvilke undervisningsmetoder der viser sig mere brugbare end 22

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG Kapitel 1: Generelle bestemmelser... 3 1.

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Undersøgelsens datagrundlag er indsamlet gennem et internetbaseret spørgeskema (Enalyzer Survey Solution online spørgeskema og analyseværktøj).

Undersøgelsens datagrundlag er indsamlet gennem et internetbaseret spørgeskema (Enalyzer Survey Solution online spørgeskema og analyseværktøj). Uddrag, herunder figurer, tabeller og kortere citater, er tilladt med kildeangivelse: Opfølgning på 45 minutters bevægelse i skoledagen en statuskortlægning november 2015, Dansk Skoleidræt 2015. Dansk

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Undersøgelsens forskningsinteresse I ministerielle styredokumenter

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER AT i 3.g. Med afslutningen af forelæsningerne mangler I nu: To flerfaglige forløb - uge 44 - uge 3 Den afsluttende synopsiseksamen - AT-ressourcerummet

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Efter- og videreuddannelsesenheden Juli 2006 Kriterier

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen

Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Denne rapport handler om lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen i folkeskolen. Hensigten med rapporten er at give et overblik over samt at undersøge

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Teori og tillid i en krisetid

Teori og tillid i en krisetid Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Bilag 3 - Erkendelsesopgaver

Bilag 3 - Erkendelsesopgaver Bilag 3 - Erkendelsesopgaver Vi har valgt at opstille en række erkendelsesopgaver som vi vil belyse for at kunne besvare vores underspørgsmål, som skal bruges til at besvare vores valgte problemformulering.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? jeg synes, at det var et rigtigt godt semester med engagerede undervisere og relevant materiale og diskussioner, og

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015

Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015 Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør specialisering, tomplads el.lign.) Kandidatuddannelsen

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Odder Fælles Skolevæsen April 2014

Odder Fælles Skolevæsen April 2014 Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere