Redderen Nr. 4 maj årgang

Transkript

1 Redderen Nr. 4 maj årgang

2 2 Redderen 35. årgang Kolofon REDDERNES LANDSKLUB Redderen udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade Næstved Mobil Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Journalist: Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej Fredericia Mobil Produktion: PE offset A/S, Varde Annoncesalg: Winnie Vagtborg, tlf: Indhold Side 4 Side 6 Side 8 Jane sidder klar Det er sekretær Jane Vadstrup Nielsen, man får i røret, hvis man ringer til reddernes Uddannelsesog kompetencefond. Ung og faglig 3F ønsker de unge redderes input til det faglige arbejde, og blandt andre Morten Bernes har taget udfordringen op. Langt hjemmefra Trio fra Redder Af Verden fandt både behov og basis for samarbejde og hjælp til Casamanche-regionen i vestafrikanske Senegal. Oplag: stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. ISSN nr Jane passer fondene... 4 Ung redder på faglig mission... 6 Sonderinger i Senegal... 8 Ny post med nye udfordringer Australien er tredje land med cancerlov for brandfolk 14 OK 2012: Beskedent men med perspektiv Mini-XL ambulancer på vej i Region Midt Rapport understreger paramedicinernes værdi Forskere fik input med hjem Styr på væskebalancen... 24

3 Nr. 4 maj Leder Frem med de unge Vi har sejret ad helvede til. Sådan lød det fra den navnkundige fagforeningsmand Thomas Nielsen, da han fratrådte som LO-formand i Og rigtigt var det, at fagbevægelsen siden efterkrigsårene havde skaffet brede lønmodtagergrupper enorme fremskridt i løn- og arbejdsforhold. Mange har siden mistolket Thomas Nielsens slagfærdige udtalelse derhen, at nu var der ikke mere at kæmpe for. Intet kunne naturligvis være mere forkert. Der var masser at kæmpe for i 1982, og der er masser at gå i brechen for i MEN: Hvis vi ikke får de nye generationer med om bord, hvis vi ikke får engageret de unge i projektet, så kører toget af sporet. Så siver medlemmerne ad åre, legitimiteten svinder, og den faglige talentmasse, de unge udgør, forbliver uudnyttet. Derfor er det relativt nystartede 3F-initiativ, Reddernes Ungdomsorganisation, som vi fortæller om inde i bladet, et rigtig godt tiltag, som bør ofres megen opmærksomhed. Blandt de mange kvaliteter i projektet er, at det ikke er midaldrende Kloge Åger, som kommer og pådutter de unge, hvorfor fagligt arbejde lige er så vigtigt. Det er unge reddere, der engagerer unge kolleger i en åben og fordomsfri diskussion af, hvordan de nye generationer kommer til orde. Vi ønsker god vind til projektet og glæder os til at se, hvad der kommer af input fra de friske unge kræfter. Noter Har du en god historie? Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som vi kan tage op. Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi har et stærkt ønske om at afspejle hele reddergruppen i bladet, så ikke mindst kolleger fra assistance- og brandområdet opfordres til at komme med input. Henvendelse kan ske til redaktør Morten Andersen (se kontaktdata i kolofonen side 2). Husk at melde adresseændring Husk at melde adresseændring til Redderen, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse. Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under Medlemsservice, Adresseændring. Øvrige læsere kan også få rettet adressen gennem redder.dk. Vælg Kontakt os og Bladet Redderen. Bliv medlem af RAV Redder Af Verden er en organisation af professionelle brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem projekter og akutte indsatser. Se mere på REDDER AF VERDEN DANMARK

4 4 Redderen 35. årgang Sekretariatet for Udannelses- og komptencefonden er blevet opnormeret, så det nu bestyres på fuld tid af Jane Vadstrup Nielsen. Jane passer fondene På Langvang i Randers styrer sekretær Jane Vadstrup Nielsen alt det praktiske omkring Uddannelsesog Kompetencefondene Af Flemming F. Kyster 24-årige Jane Vadstrup Nielsen var ikke i tvivl, da hun sidste år blev tilbudt en nyoprettet fuldtidsstilling som sekretær for reddernes Uddannelses- og Kompetencefonde. Jobbet betød, at hun kunne blive på Falcks uddannelsescenter Langvang i Randers, hvor hun også er udlært, og hun så det som en interessant udfordring at blive tovholder på området, som indtil årsskiftet blev varetaget på deltidsbasis i Falckhuset i København. - Det har været spændende at sætte sig ind i hele det her område, og jeg er glad for den daglige kontakt med redderne. Jeg er stadig ret ny på posten, så jeg kan ikke besvare alt på stående fod, men jeg er ved at komme efter det, smiler sekretæren. Behovet for en fuldtidssekretær er opstået på en positiv baggrund, nemlig den at antallet af ansøgninger til de to fonde er jævnt stigende. I 2011 var der 450 ansøgninger, og

5 Nr. 4 maj medio april 2012 var der allerede indløbet knap 230 ansøgninger, hvilket kunne tyde på et markant højere tal for Hurtigere behandling - Jeg tror, mange flere er blevet opmærksomme på muligheden, lige som man måske bliver inspireret af, at kolleger er afsted, vurderer Jane Vadstrup Nielsen. Måske har det også været med til at stimulere interessen, at et antal kurser og forløb blandt andet på Dansk Præhospital Uddannelsescenter (DAPUC) i Silkeborg er blevet forhåndsgodkendt. Så hvis man søger disse, er man alt andet lige sikker på et ja. Forhåndsgodkendelserne som der arbejdes på at lave flere af betyder, at Jane Vadstrup Nielsen selv kan behandle omkring halvdelen af ansøgningerne. Resten sender hun til et lille bedømmelsesudvalg, som udgøres af uddannelseschef John Braskhøj, som også sidder i Langvang, samt RL-formand Vagn Flink, Hobro. På nær nogle få særligt komplicerede eller principielle afgørelser, som skal drøftes af hele bestyrelsen, kan den jyske duo give tilsagn eller det modsatte i de fleste sager, og det har medvirket til at nedbringe sagsbehandlingstiden markant. Lidt tøvende - Mine øvrige opgaver er blandt andet at være referent på bestyrelsesmøderne, at lave økonomistyring, refundere reddernes udlæg, meddele tilsagn/afslag samt besvare henvendelser på mail, telefon og post, beretter Jane Vadstrup Nielsen. Hun understreger, at man altid er meget velkommen til at ringe eller sende en mail, hvis man har spørgsmål, kommentarer eller behov for information. - Jeg oplever eksempelvis, at en del har ret svært ved og er tøvende over for det praktiske i forhold til at søge et kursus eller en uddannelse, og mange er ikke helt dus med computere. Man er vant til, at tingene er klaret, når Falck sender medarbejdere på kurser. Jeg kan ikke søge på vegne af redderne, men jeg vil gerne hjælpe i det omfang, jeg kan, lover sekretæren. Favner bredt Ansøgningerne favner meget bredt i både indhold og pris. Lige fra 590 kroner for et ugekursus til de kroner, som en gruppe på otte reddere søgte om til en studietur på brandområdet til USA. Emnemæssigt spænder det også vidt. Der er kommet ansøgninger til kurser som spinninginstruktør, vinduespolering og andre lidt usædvanlige områder, men tyngden ligger naturligvis på de mere oplagte forløb på DAPUC og lignende. - Men der er egentlig ikke så mange, der får afslag. Bestyrelsen ønsker ikke at lægge for snævre rammer, for der kan ske meget i personens tilværelse, som kan gøre kurset eller uddannelsen aktuelt og relevant, siger Jane Vadstrup Nielsen. Privat er hun bosat i Dronningborg nær Randers, hvor hun bor med sin kæreste, og i fritiden er det blandt andet fitness samt renoveringen af deres hus, der er på programmet. Man kan finde ansøgningsskemaer og anden information på redder.dk under "Medlemsservice". Seminar om lægehelikoptere Afstanden til de højt specialiserede hospitaler bliver længere og længere i disse år. Det har givet glødende debatter i nogle dele af landet, og en del borgere har givet udtryk for stor utryghed ved de større afstande. Kan præhospitale akutberedskaber med akutlægehelikoptere give borgere i yderområder af Danmark trygheden tilbage? Er det sundhedsøkonomisk forsvarligt med akutlægehelikoptere i Danmark og er der overhovedet en tidsgevinst, som er værd at tale om i så lille et land? Det er nogle af de spørgsmål, der tages op på et seminar i Aarhus den 20. juni. Seminaret sætter fokus på anvendelsen af akutlægehelikoptere i fremtidens akutberedskaber. Debatseminaret tager udgangspunkt i to evalueringsrapporter af akutlægehelikopterne fra Dansk Sundhedsinstitut. Desuden vil der være indlæg fra den daglige leder af den jyske akutlægehelikopterordning og fra to regionale repræsentanter. Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet. Tilmelding kan ske via Er akutlægehelikopterne pengene værd? Det drøftes på seminaret, som afholdes den 20. juni i Århussalen, Skt. Knuds Torv 3 i Aarhus.

6 6 Redderen 35. årgang Ung redder på faglig mission Morten Bernes vil hjælpe de unge til at blive hørt i det faglige system Af Flemming F. Kyster Hvordan får vi de unge reddere under 35 år til at engagere sig i faglige spørgsmål, og hvad kan vi gøre, så vi appellerer mere til de unge? Omtrent sådan har de spurgt sig selv i 3F i flere år, og sidste år blev der sat handling bag ordene. Første step var tillidsmandskonferencen i Silkeborg i december 2011, hvortil en halv snes unge reddere var særligt indbudt til at deltage og brainstorme på, hvordan et større ungdoms-engagement kunne sikres. Det førte så til udarbejdelsen af projektet Reddernes Ungdomsorganisation, som afholdt første møde i Odense den 22. marts. Omkring 15 unge mødte op og diskuterede de ting, der optager dem i deres arbejdshverdag, og de drøftede, hvordan

7 Nr. 4 maj man måske kan ændre forhold eller påvirke beslutninger til gavn for dem og deres kolleger. Det følges op med endnu et møde i Odense den 19. juni, og tanken er, at der jævnligt måske hver tredje måned er et diskussionsforum for de unge reddere, der har tid og lyst. Ikke traditionelt Selv om 3F afholder transport- og forplejningsudgifterne til møderne, som da også har et fagligt tilsnit, så er arrangementerne alligevel ikke skåret over den traditionelle fagforeningslæst: Der er ikke forudbestemt deltagerliste alle reddere under 35 år er velkomne. Der er ganske vist tilmelding til mødet, men dukker der flere op, går det nok. Mødet har ikke nogen fast dagsorden, og der er hverken formand eller dirigent kun et par unge frivillige tovholdere, nemlig behandler Hans Aakerman og behandler Morten Bernes, Lyngby. - Det lidt afslappede setup uden hierarki og forudbestemte temaer er et helt bevidst valg, fortæller 28-årige Morten Bernes. - Vi vil gerne skabe et åbent og uformelt forum, hvor alle kan komme til orde med det, der optager dem. Og jeg tror, vi alle er enige om, at det var en succes ved første møde, konstaterer Lyngbyredderen. Egne rækker Ifølge Morten Bernes er det vigtigt at holde møderne i egne rækker. - Jeg tror, det havde skabt afstand, hvis det havde været en eller anden fagforeningsleder eller ansat projektleder, der kom og dirigerede løjerne. Eller hvis unge fra andre faggrupper også var ind over. - Her var vi bare en gruppe reddere helt i øjenhøjde med hinanden og med nogenlunde samme bagage, og det fungerede rigtig godt, bemærker Morten Bernes. Han og Hans Aakerman har påtaget sig den ulønnede rolle som tovholdere for projektet med den betingelse, at de kan hoppe fra, hvis det bliver for tidskrævende eller bare ikke er sjovt mere. - Det tager da en del tid, men indtil nu synes jeg, det er interessant og sjovt, siger Bernes, som er TR-suppleant på station Lyngby, men ellers ikke videre involveret i det faglige system. - Men jeg har den holdning, at hvis man brokker sig eller er utilfreds med noget, så må man enten forsøge at gøre noget ved det, eller tie stille. Mange emner Hvad er det så for emner, der tages op på møderne? - Vi drøftede blandt andet, at nogle elever har savnet information om 3F/RL, Falck og uddannelsesstederne. Så der er nu afsat midler til at lave en velkomstinfopakke, og det arbejder en gruppe på tre-fire mand videre med. Blandt deltagerne var der også nogle, der ytrede ønske om at komme på fagbevægelsens grunduddannelse/tillidsmandskursus (G1 og G2), og det fik de bevilget, selv om det normalt er for tillidsrepræsentanter. - Vi havde også emner oppe at vende, som typisk har indflydelse på unge redderes vilkår. Det gælder blandt andet SIFU, barselsregler, ferieafholdelse, forhold for områdereddere med videre. Det førte til, at en gruppe vil kigge på, hvordan man kan formulere unge ønsker til kommende overenskomstforhandlinger. Skal være konkret - Det har været vigtigt for os, at møderne skulle føre til KONKRETE resultater som eksempelvis startpakken, G1/G2 og udarbejdelse af OK-ønsker. Nogen vil også arbejde på at etablere relevante konferencer, kigge på uddannelsesområdet, og Elev Games konceptet spreder sig også. Det skal ikke bare være en masse snak, som munder ud i ingenting, Initiativer som Elev Games, hvorfra dette foto stammer, er populært hos reddereleverne. understreger Morten Bernes, som roser 3F for flot opbakning til projektet og de ønsker, det kaster af sig. Kommunikation Hvilke barrierer er der mellem den traditionelle fagforening og de unge? - Nogle føler, at det er et lidt lukket system, som kan være svært at gennemskue, og hvor der er en grøft mellem menige unge medlemmer og de faglige topfolk. - Gennemsnitsalderen for tillidsfolk med videre er jo ikke helt lav, så de er typisk et helt andet sted i tilværelsen og har et andet fokus end deres unge kolleger har, som måske er ved at bosætte sig, stifte familie eller har børn i skolealderen etc., siger Morten Bernes, som også peger på mulige kommunikationsproblemer : - Det er vigtigt, vi har fagforeningen også i dagens Danmark. Vi ER stærkere sammen, og der skabes rigtig mange gode resultater gennem overenskomsten, lokalaftaler med videre. Men måske er man ikke gode nok til at fortælle om resultater og sejre og såmænd også om slag, man har udkæmpet, men forgæves. Der ligger måske en udfordring kommunikationsmæssigt. - Men jeg tror og håber, at vores lille projekt kan være med til at give de yngre medlemmer indsigt, udjævne grøfter mellem generationerne og fremtidssikre det faglige arbejde på vores område, slutter Morten Bernes. Alle reddere og redderelever under 35 år kan tilmelde sig mødet i Odense den 19. juni på mail: redung3f@gmail.com

8 8 Redderen 35. årgang Sonderinger i Senegal Redder Af Verden vil skaffe ambulance og anden hjælp til fattig provins i Senegal Af paramediciner Frank Thisgaard, Engesvang REDDER AF VERDEN DANMARK I påsken var 3 ambulancefolk fra foreningen Redder af Verden (RAV) i Senegal for at undersøge forholdene og behovet for en ambulance. Redder af Verden er en selvstændig organisation, bestående af professionelle ambulance-, brand- og redningspersonale, der hjælper udviklingslande ved at iværksætte projekter, der ligger indenfor vort fagområde. Det kan også være i forbindelse med naturkatastrofer, hvor befolkningen er i fare eller anden form for nødsituation. Alle de ca. 160 frivillige medlemmer er båret af og motiveret for medmenneskelighed, empati og næstekærlighed og samtidig respekt, fordomsfrihed og ydmyghed, hvilket er foreningens kerneværdier. Hjælpen, der ydes, skal opfattes som hjælp til selvhjælp og være baseret på gensidig forståelse. Baggrund og samarbejde Oktober 2010 fik RAV en anmodning fra Karambenor Danmark om hjælp til at fremskaffe en ambulance til byen Bignona i Casamance. Karambenor Danmark er en dansksenegalesisk forening, der medvirker til udvikling i Senegal. I Senegal er ASSEAD (en senegalesisk forening til udvikling af sundhed, skole og landbrug) en anerkendt NGO, som modtager ansøgninger fra trængende skoler, sundhedsinstitutioner og landbrug. På grund af deres lokale forankring er

9 Nr. 4 maj det muligt for dem at kanalisere donationer til de mest trængende steder. Det er hensigten at dette trekløver i fællesskab skal forsøge at løfte områdets sundhedsniveau bl.a. ved hjælp af ambulancen, som er blevet doneret af 10 øresfonden. (bestyres af Falck, 3F og de faglige klubber RL og RFK). Samfundet Efter det nyligt overståede præsidentvalg i Senegal er der igen ro om demokratiet, som har været et varemærke for Senegal i mange år. Optimismen er igen til at få øje på blandt folket i Casamance regionen, som har følt sig tilsidesat i den gamle regerings forsøg på at udvikle landet og i særdeleshed har prioriteret hovedstaden Dakar. Ziguinchor er med sine ca indbyggere hovedstad i Casamance, hvor store mængder frugt og grønt hvert år rådner på træerne. Det er simpelthen ikke muligt at få transporteret den friske frugt til andre steder dels på grund af en dårlig infrastruktur og dels en dårlig organiseret struktur på arbejdet. Der formodes at være rigeligt med aftagere i den nordlige del af landet, hvor der er mere tørt. På det lokale regionssygehus er der en frustration, der dels går på materielle mangler, men også på lægernes flugt til mere velbetalte stillinger i hovedstaden Dakar. Dette efterlader hospitalet uden mulighed for at fortsætte/udføre visse operationer. Ambulancemæssigt er der 3 ambulancer til at hente patienter i et område svarende til Fyn. Disse er doneret af flere forskellige lande men uden instruktion i betjening og håndtering af patienter. der gør det muligt at følge processen hjemmefra. Der er på denne måde en god chance for at hjælpen overgår til selvhjælp, som er mottoet for begge danske foreninger. Det er hensigten at RAV skal uddanne i ambulance og udstyr, som skal medvirke til en bæredygtig drift i området. Endvidere skal RAV efter ambulanceprojektet iværksætte et andet projekt i området, hvor førstehjælpsinstruktører uddannes til at undervise sine egne landsmænd hjælp til selvhjælp! Konklusion Behovet er der! Og mødet med folket i området giver det indtryk at de er mere end parate til at blive guidet på vej til bedre forhold. Jovist er der store mangler, men opbakning fra udlandet til et håb om at det KAN blive bedre, kan endda føre til et ganske kvalitativt løft for hele regionen på mange forskellige områder. Troen på en bedre fremtid fører til optimisme, som igen fører til flere iværksættere, flere turister. Alt dette kan starte med at tænde et håb. Vores samlede indtryk efter sonderingen er, at vi oplever en fantastisk opbakning til ASSEAD, Karambenor Danmark og Redder af Verden. Ved et møde mellem samarbejdspartnerne i Dakar den 1. april deltog også 2 parlamentsmedlemmer, der roste samarbejdet og udtalte hvis dette samarbejde bliver en succes, er der store chancer for at det bliver en rollemodel i hele Vestafrika Citat; Omar Sane. Opgaven Samarbejdet mellem ASSEAD, Karambenor Danmark og RAV er unikt, idet der i lokalområdet således er en forankring,

10 10 Redderen 35. årgang Ny post med nye udfordringer Bo Andersen tiltrådte 1. februar 2012 som ny fællesarbejdsmiljørepræsentant Af Flemming F. Kyster Det var ikke uden mange overvejelser, at 52-årige Bo Andersen først på året sagde ja til at afløse Thomas Larsen som fællesarbejdsmiljørepræsentant (FAMR). Som suppleant var ambulanceassistenten fra Hinnerup det naturlige valg, da Thomas Larsen skiftede til en stilling i Falck Teknik, men han var klar over, at tiltrædelse som FAMR ville vende godt og grundigt om på hans arbejdshverdag. - Mine overvejelser gik på, om jeg kunne forlige mig med at være på en anden planet, for så anderledes er det nye job i forhold til det velkendte redderjob. Jeg spurgte også mig selv, om jeg kunne løfte opgaven, husker Bo Andersen, som har været lokal AMR i Hinnerup siden I dag er han glad for, at han sagde ja, selv om der som ventet ER udfordringer ved jobbet som fællessikkerhedsmand. - Blandt andet er det uvant at sidde så meget foran skærmen og tastaturet. Desuden er jeg vant til at sige tingene lige ud til folk, men i min nye funktion skal jeg kommunikere mere skriftligt, og

11 Nr. 4 maj der skal man være påpasselig med at formulere sig, så alle forstår, hvad man mener, og man samtidig ikke støder folk fra sig. - Jeg er blevet bedre til den del, men der er stadig plads til forbedringer, griner Bo Andersen. God opbakning Han bemærker, at han er blevet godt modtaget og får god starthjælp af de tre andre fællesarbejdsmiljørepræsentanter. - De er alle tre særdeles erfarne og dygtige, så jeg suger alt det til mig, som jeg kan i selskab med dem, påpeger Bo Andersen, som også har lyttet opmærksomt på de såkaldte forårsmøder, som afholdes landet over med sikkerhed og arbejdsmiljø som tema. Han betegner sig selv som stædig og vedholdende. Opnår han ikke det ønskede resultat ad én vej, prøver han at angribe fra en anden vej og måske med andre kampfæller. Stort område Apropos vej, så ligger der mange mange tusinde kilometer og venter på Bo Andersen, for i hans område i den sydlige halvdel af Jylland er der stationer. Hvis FAMR-strukturen som planlagt senere bliver mere rørinddelt, således at han får ambulance og brand i det jyske, bliver geografien ikke just en mindre faktor. - Der bliver bestemt noget kørsel, men sådan er det. Og det skal ikke afholde folk fra at ringe jeg kommer gerne og eksempelvis besøger sikkerhedsgruppen på en station, hvis der er ønske om det, lover Bo Andersen, som vil bevare nogle ambulancevagter i ny og næ for at bevare følingen med det daglige arbejde og hvad udfordringerne er dér. Fokus på skader og udbud Blandt de sager, Bo Andersen har fokus på, er skaderne i ambulancetjenesten. Han sidder i styregruppen for projekt Redder Uden Skader og har reelle forhåbninger om, at det kan rykke noget. Mere fleksible tekniske hjælpemidler, så de ikke er så mange i antal, er også noget, der står på ønskesedlen, lige som Bo Andersen vil følge nøje med i, hvordan de forskellige regionale udbud ser ud med arbejdsmiljø-briller på. Hammel GF Privat bor Bo Andersen i Hammel med sin samlever. De har sammen to voksne døtre, hvoraf den ene er fløjet fra reden. Efter mange år med døgnvagter har både familien og Bo Andersen lige skullet vænne sig til, at han er på dagvagt og render rundt derhjemme hver dag, som han formulerer det. Sommerhuset i Bønnerup er stedet, når der virkelig skal kobles fra, men ellers er det Hammel GF, der for alvor optager fritiden for Hinnerup-redderen. Her sidder han i bestyrelsen, fungerer som træner for et pigehold, passer kantinen ind i mellem og arrangerer DGI fodboldskole om sommeren. - Det er mange timer og mange år, jeg har lagt i klubben. Men man får så meget igen, blandt andet når spillere, man har trænet for år tilbage, glade kommer og hilser på. Så det vil jeg ikke undvære, fastslår den nye fællesarbejdsmiljørepræsentant. Måske ambulancefly til Bornholm Fremover skal der muligvis anvendes et egentligt ambulancefly til at transportere liggende patienter til og fra Bornholm. Det er i hvert fald en af de muligheder, som Region Hovedstaden overvejer, efter at Arbejdstilsynet har sat en stopper for patienttransporter med de almindelige rutefly, skriver TV 2 Bornholm. AT stoppede denne praksis, fordi det er for belastende for redderne at bære patienter op og ned fra rutefly. Indtil videre transporteres patienterne i ambulance med færge til Sverige, hvorefter de i en anden ambulance køres til Sjælland, men regionen overvejer også, om sjællandske køretøjer til liggende sygetransport skal varetage hele transporten for at undgå, at det bornholmske akutberedskab svækkes. Hver gang en patient skal transporteres med færgen, lægges der nemlig beslag på en ambulance fra det akutte beredskab i omkring tre en halv time. Og da Bornholm kun har fire ambulancer, svarer det til, at beredskabet er reduceret med 25 procent. Udbud udskydes Der kommer formentlig til at gå et ekstra år, inden ambulancekørslen i Region Midtjylland atter skal i udbud. Regionens kontrakter med Falck og Responce udløber den 30. november 2013, men regionen vil udnytte en option til at forlænge kontrakterne med i hvert fald et år, skriver beredskabsinfo. Det sker først og fremmest for at give bedre mulighed for, at nye firmaer kan få ambulancekontrakter i næste udbudsrunde. En forlængelse vil nemlig sikre, at der kan gå mindst et år fra udbuddets afgørelse til kontraktstarten, og det vil gøre udbuddet væsentligt mere attraktivt for nye firmaer. Regionen har i dag tre ambulanceoperatører, nemlig Falck, Responce og Samsø Redningskorps, men man ønsker endnu flere at vælge imellem. Derfor bliver udbuddet tilrettelagt, så det giver nye operatører optimale muligheder. Det skal ske ved at sikre, at der går mindst et år fra det tidspunkt, hvor udbuddet afgøres, og til de nye kontrakter træder i kraft. Dermed vil nye operatører få god tid til at rekruttere personale, indkøbe materiel og udstyr samt etablere stationer, lyder argumentet.

12 Redderen 35. årgang Kommentarer til overen Jeg er glad for her at få mulighed for at kommentere overenskomstfornyelsen pr. 1. marts Mine bemærkninger er opdelt i 5 afsnit: 1. Forberedelsen 2. Gennemførelsen 3. Resultatet 4. Afstemningen 5. Det videre arbejde Ad 1) Forberedelsen: Denne overenskomstfornyelse er efter min mening særligt kendetegnet ved, at begge parter i erkendelse af, at der nok ville være meget kort tid til de reelle forhandlinger har lagt megen energi i en seriøs forberedelsesfase. I november 2011 samledes en stor gruppe af repræsentanter fra 3F, CF, dvs. repræsentanter fra forbund, forhandlingsudvalg og alle fællestillidsrepræsentanter med repræsentanter fra Falck, de relevante direktører og chefer. Ved denne lejlighed havde vi også repræsentation fra Dansk Industri, og jeg tror, at alle havde gavn af at knytte arbejdsgiverorganisationen mere tæt til forberedelsesfasen. Videre har der i forberedelsesfasen været nedsat følgende forberedende udvalg: Udvalg vedr. modernisering af SIFU-princippet Udvalg vedr. spisepauser, 3.-parts udkald, udkaldsrækkefølge og udkald ved arbejdstids ophør Udvalg om faste instruktører Udvalg om servicereddere/syge 2 Udvalg om driftssupervisorer/ sjakbajs Ved tidligere års overenskomstforhandlinger har der været nedsat endnu flere underudvalg, og været afholdt endnu flere opstartsmøder, men denne gang koncentrerede man sig om de rigtig væsentlige spørgsmål, og aktørerne i de forskellige forberedelsesfaser gjorde sig umage med at opnå et resultat. Ad 2) Gennemførelsen: Forhandlingerne på redderområdet blev gennemført i februar 2012, og der blev indgået forlig den 1. marts Det samlede forlig omfattede 36 protokollater, som dels var en oversættelse af relevante protokollater på 3F/DI Fællesoverenskomsten dels en række protokollater, som alene var relevante for Falck-området. Jeg tror, det er lang tid siden, at man på redderområdet har opnået at drøfte og tekstbelægge så mange forskellige emner (36 protokollater er en del), og alligevel blev antallet af reelle forhandlingstimer mindre end sædvanligt. Det vil her føre for vidt, hvis samtlige 36 protokollater skal omtales, men nogle af de væsentlige emner er Økonomisk oversættelse fra 3F/DI Fællesoverenskomsten/ samme økonomiske niveau Konkurrencesikring for fremtidig udbud i form af tillægsaftale om servicereddere som en forsøgsordning Modernisering af SIFU-princippet Adgang til timelønsansættelser Aftalt overtidshonorering ved kørselsform A, B, C og D i forlængelse af normal arbejdstid DDN-vagt baseres fremover på 37 t. i tillægsaftale vedr. redderarbejde Lønanciennitet bevares ved genansættelse uanset hvor længe, man har været ude af Falck Ad 3) Resultatet I overenskomstperioden 1. marts marts 2012 har der været afholdt et meget stort antal organisationslignende møder, hvorimod møderne i overenskomstgruppedrift (OK-drift) har været minimeret. Spørgsmålet er, om der her er opstået en ubalance, som skal ændres, og jeg kan i hvert fald på vegne af Falck tilkendegive, at Falck ikke ønsker at aflive overenskomstgruppedrift, og at møderækken i dette udvalg snarest vil blive genoptaget i sædvanlig kadence. En anden refleksion er, at man på andre overenskomstområder har vedtaget aftaler om, at man nu vil begynde at se på en modernisering af lønsystemerne, og her synes jeg, det er meget glædeligt, at vi i Falck kan konstatere, at vi allerede i 2004 indførte en aftale om kvalifikationsløn. Dette er et eksempel på, at redderoverenskomsterne er en hel del forud i forhold til andre overenskomstområder. Provins- og Københavneroverenskomsterne er stadigvæk to selvstændige overenskomster, men det er glædeligt, at de to aftaleparter og de to landsklubber, RL og RFK fortsat nærmer sig hinanden, og Falck håber, at denne udvikling kan fortsætte. I forhold til det almindelige arbejde som tillidsrepræsentant, er der ingen ændringer, men overenskomstens parter har aftalt, at fællestillidsrepræsentanterne skal deltage aktivt i teknisk tjeneste i muligt omfang, og parterne har endvidere aftalt at nedsætte et udvalg, som i overenskomstperioden skal drøfte tillids- og fællestillidsrepræsentantstrukturen. Seniorordning: På andre overenskomstområder var muligheden for selvfinansierede seniorordninger et stort tema, og på dette sted er det væsentligt at fremhæve, at Falck har tilkendegivet, at man vil overveje, at aftale seniorordninger allerede med virkning fra det 60. år. Vi står lige nu i den balance, at vi skal passe på de ældre kolleger, som vi om kort tid absolut får brug for, men samtidig skal vi skaffe mulighed at give de unge elever en fast ansættelse og et fremtidigt arbejde som reddere. Det er en svær balance, som jeg meget håber, at parterne kan finde en god løsning på i den kommende overenskomstperiode.

13 Nr. 4 maj skomstfornyelsen 2012 Kompetenceudvikling: Redderoverenskomsterne er et af de områder, som har haft allermest aktivitet i kompetenceudviklingsfonden, og her et område, hvor vi igen er foran andre områder, idet en række kolleger har haft og fortsat har mulighed for at dygtiggøre sig ved brug af dette instrument. Døgnvagten: Inden overenskomstforhandlingerne er Fællesskrivelsen fra 1975 blevet modificeret i form af en opdateret organisationsaftale, som den 30. januar 2012 blev godkendt af direktøren fra Arbejdstilsynet. Den opdaterede organisationsaftale medfører ikke ændringer i døgnvagtens driftsvilkår og aflønning, men der er indført tre begrænsninger til beskyttelse af døgnvagternes hviletid: Max. 18 timers aktiv beskæftigelse i det enkelte døgn Max. 8 gange ind i første fridøgn pr. år pr. døgnvagtsredder 22 timers hvile efter afslutning af en døgnvagt Autosupervisor/driftssupervisor: De nye stillinger som regionale autosupervisorer skrives nu ind i overenskomsterne, og der vil i den kommende overenskomstperiode kunne fortsættes drøftelser om etablering af en driftssupervisor/ sjakbajs -funktion, som kan anvendes som et bindeled mellem ambulancereddere og ambulancestationsledere. SIFU: Et meget kendt og meget omdiskuteret princip er SIFUprincippet. Efter et grundigt udvalgsarbejde blev SIFU-princippet moderniseret, således at der generelt løbende i vagtplanudvalgene skal ske en vurdering af kompetencebehovet og den nødvendige opkvalificering. I tilfælde af reduktioner indenfor et givet arbejdsområde i en region, skal der være en drøftelse i vagtplanudvalget af de relevante kriterier, og behovet for de nødvendige kompetencer fremadrettet. Indholdet af disse drøftelser skal kunne dokumenteres i form af f.eks. et mødereferat. Opsigelser sker indenfor et arbejdsområde i regionen, hvor der skal reduceres f.eks. ved tab af en kontrakt. Nødvendige opsigelser kan ske i rør, men det behøver ikke være tilfældet det afhænger af arbejdsområdet. Der tages udgangspunkt i, at den fremtidige bemanding har de nødvendige kvalifikationer til at løse de fremadrettede opgaver, og kvalifikationer er derfor det primære kriterium, hvis opsigelser er nødvendige. I tilfælde af lige kvalifikationer sker reduktioner efter et anciennitetsprincip. Timelønsansættelser: Et andet omdiskuteret emne var adgangen til timelønsansættelser.der har visse steder været en frygt for, at Falck ønskede at erstatte den sædvanlige fuldtidsansættelse med timelønsansættelser, og jeg kan på dette sted klart afkræfte denne opfattelse. Falck ønsker alene at anvende timelønsansættelse som et supplement til det almindelige drifts setup, og der er i protokollat 23 nu aftalt en pligt til at lade timelønsansættelser overgå til fuldtidsansættelser, når forskellige timegrænser er opfyldt. Endelig har organisationerne påtaleret, såfremt man mener, at det har et uhensigtsmæssigt omfang. Forsøgsordninger: Falck-overenskomsterne har som også før nævnt en række goder, som vi alle værdsætter, men som også medfører økonomiske forpligtelser. Falck har derfor konstateret, at vi i en række tilfælde udelades for fremtidigt arbejde, fordi vores pris simpelthen ikke er konkurrencedygtig. Det er derfor glædeligt, at der også i forbindelse med denne overenskomstfornyelse er indført en ny tillægsaftale, der er indgået som en 2-årig forsøgsordning. Der er indført en aftale om servicereddere, som kan udføre alle former for redderarbejde, dog eksklusiv akut ambulancekørsel, øjeblikkelig brandudrykning, redningsarbejde, liggende sygetransport, autohjælp og dyreredning. Det er her Falcks ønske, at vi kan bevare flest mulige Falck arbejdspladser, og vi vil gøre os rigtig umage med dette. Som forsøgsordning kan der endvidere i den kommende overenskomstperiode eventuelt aftales ændrede ansættelsesformer, f.eks. på flere stationer Andre emner: Der er sket en nødvendig modernisering af udkaldsrækkefølgen i Provinsoverenskomstens døgnvagtsordning. Der er aftalt en overarbejdsbetaling for overarbejde i forlængelse af vagt, når der er tale om A, B, C eller D kørsel.fra Landsklubbernes område vil jeg gerne fremhæve aftalen om faste instruktørstillinger indenfor førstehjælpsområdet og aftalen om udsendelse for Beredskabsstyrelsen. Ad 4) Afstemning: På det generelle LO/DA område blev stort set alle overenskomster vedtaget bortset fra 3F s Byggeområde. Falck-området stemte imidlertid også samlet nej til overenskomstresultatet, hvilket både undrer og giver mig anledning til ærgrelse. Overenskomstparterne, Falck og Dansk Industri har reelt forsøgt at skabe grundlaget for flest mulige Falck arbejdspladser, så afstemningsresultatet giver et skår i glæden. Ad 5) Det videre arbejde: Jeg mener, vi med dette overenskomstresultat har opnået gode mulighed for i den kommende overenskomstperiode og også ved kommende udbud at bevare flest mulige Falck arbejdspladser. Vi er ikke i mål endnu, og det vil være nødvendigt løbende at se på driftsvilkår og eventuelt tilpasse disse til fremtiden, men vi har nu et seriøst fundament for at arbejde godt videre om den fælles virksomhed, som vi alle er ansat i. Jeg takker for overenskomstforhandlingerne og ser frem til det fortsatte samarbejde. Steen Hjorth-Larsen, Personaledirektør

14 14 Redderen 35. årgang Alex Forrest (th) sammen med præsident for EFFUA Kim Nikula under besøget i Helsinki i foråret Det var her, startskuddet gik ind for kampen mod arbejdsrelateret kræft hos brandfolk i Europa. Australien er tredje land med cancerlov for brandfolk Efter års kamp kan australske brandfolk nu få støtte og kompensation i tilfælde af arbejdsrelateret kræft Af Næstformand i Brandfolkenes Organisation, Tommy Kjær

15 Nr. 4 maj I mere end 10 år har Australiens flere end brandfolk presset australske senatorer, for at få anerkendt visse kræfttyper som arbejdsrelateret sygdom. Nu er det endelig lykkedes at få indført en føderal lov, der støtter og kompenserer brandfolk, som pådrager sig kræft på grund af deres arbejde. - Ingen større gave, kunne gives til brandfolkene og deres familier end den lov, udtaler landssekretær i United Firefighters Union of Australia, Peter Marshall. - Det var først efter at Alex Forrest og Ken Block frivilligt brugte deres tid til at komme og tale på vores vegne, ar vi var i stand til at få et gennembrud, siger Marshall. - Uden deres input, viden, ægte livserfaring og deres generelle dedikation til brandfolk, ville denne lovgivning ikke være en realitet. Jeg overdriver ikke denne fremstilling, men konstaterer det som faktum. Der var en vigtig mangel i vores bevisførelse over for politikerne, som har været imod denne sag fra starten, og netop denne mangel i beviser blev udfyldt af Forrest og Block. Tredje land Australien er det tredje land efter Canada og USA til at vedtage en sådan lovgivning. Block og Forrest, som er brandmand og advokat, trådte i september frem for senatet i Perths undersøgelse, sammen med brandmænd som har overlevet kræft, og enker til brandfolk, som er døde af en af de typer kræft, der er anført i lovgivningen. Det der virkelig overbeviste senatorerne var de to canadieres beviser, baseret på lovgivning som Alberta og Manitoba har haft i 10 år. I Alberta er 14 kræfttyper registreret i lovgivningen som skal udløse hjælp og erstatning til brandfolk. Den australske senator Penny Wright er citeret for at sige, at Blocks og Forrests beviser hjalp med et stærkt videnskabeligt grundlag for denne lovgivning samt reformer. Det rigtige at gøre Block sagde, at han ville være i stand til at lette senat komiteens sind. - Himlen falder ikke ned hvis de vedtager noget som dette. Faktisk vil det være at gøre det rigtige, mener han. Komiteens medlemmer var dog meget interesseret i de økonomiske omkostninger ved vedtagelsen af en lov på området, og Block tilføjer: - Alt af værdi koster, og arbejdsskadeerstatning koster også, men stigningen i erstatninger er forsvindende lav set i forhold til den samlede skadeserstatning, der udbetales. Brandfolk er kendte for at sætte deres eget liv ind for samfundets og medborgernes sikkerhed, og som jeg ser det er vi alle nød til at værdsætte og passe på mennesker, der er villige til det. Andre på vej Rusland, Indien og New Zealand er tæt på at være de næste til at vedtage lignende lovgivning. Block konstaterer, at dette emne om brandfolk og kræft er blevet internationalt. Kræft kender ingen grænser. Præsidenten for Edmonton Firefighters Union med mere end medlemmer, Greg Holubowich var i foråret 2011 sammen med Alex Forrest i Helsinki, Finland for at udbrede budskabet i Europa. Her var de sammen med medlemmer fra European Firefighters Union Alliance, EFFUA. Og i EFFUA var medlemmerne ikke i tvivl om, at vi står overfor en meget alvorlig udfordring. - Det ultimative mål er, at få lovgivning på dette område i hele verden, så brandfolk straks modtager erstatning hvis de pådrages en af disse kræfttyper, mener Holubowich. Det er i forvejen slemt nok for brandmanden og hans familie at være ramt af kræft. Manitoba blev den første provins i Canada og et af de første steder i verden til at påberåbe sig økonomisk erstatning til brandfolk som pådrog sig bestemte kræfttyper. Dette skete i 2002 efter at en lang række videnskabelige undersøgelser viste at brandfolk er i større risiko for at få visse kræftformer end den brede befolkning. De kræftformer er blandt andet hjerne, blære, testikel, prostata og nyrekræft, non-hodgkins lymfom (lymfekræft) og leukæmi. De kræftformer er relateret til eksponering af benzen og polyaromatiske kulbrinter, som udvikles i forbindelse med brand i f.eks. kemikalier og igennem huden på brandmanden via røgen. En del af disse kræftformer viser sig først hos brandmanden efter 5 til 20 års tjeneste. Det viser sig også at jo længere tids eksponering sammen med en højere alder øger risikoen for at pådrage sig kræft. Derfor burde brandfolk kunne trække sig tilbage efter et vist antal år i tjenesten med en pension han kan leve af. Screening Alberta fulgte efter med lovgivning på området i april 2003 efter mere end et halvt års lobbyarbejde og pres på provinsens styre. Siden da er loven justeret tre gange og der er tilføjet flere kræftformer. I Edmonton førte lovgivningen til, at bystyret sammen med fagforeningen ville se på, hvad der kunne gøres for at komme problemet med kræft i forkøbet. Det resulterede i et sundheds- og velfærdsprogram i 2005, der omfatter screening af kræft. - Screeningen har givet gode resultater og mange kræfttilfælde er blevet opdaget i tide, siger Block, som fortsat vil støtte programmet. Brandfolk er i dag beskyttet mod høje temperaturer med branddragter, der er udviklet til at modstå ekstrem varme, og der udvikles stadig på dette område for at fremme brandmandens sikkerhed, hvilket er godt. - Men hvad der også er behov for nu, er for industrien, at udvikle branddragter, der tillader huden at ånde, forebygger hedeslag, men som ikke tillader giftige røggasser at trænge igennem til brandmandens hud, siger Holubowich. Siden 2002 har 14 brandfolk fra Edmonton pådraget en af de 14 erhvervssygdomme som lovgivningen dækker. Ni er døde Kilder: IAFF EFFUA Edmont journal LeMasters Study Artiklen har tidligere været bragt i Fagbladet Brandmanden.

16 16 Redderen 35. årgang OK 2012: Beskedent Kim Poder, forhandlingssekretær i 3F, kommenterer her på OK-forliget Den 1. marts indgik DI/Falck og 3F/CF overenskomst for de godt Falckreddere. Forliget ligger under forligsmanden, og skal afstemmes sammen med de øvrige områder. Det var som forventet en svær forhandling, især da den økonomiske ramme var så lille som den var. Ingen havde vel forventet, at der kom store tal på bordet og kombineret med de mange problemstillinger der var, er knap 60 timers forhandling, kun afbrudt af en enkelt sovepause forventeligt. På økonomisiden fik redderne 1,60 kr./ timen første år, og 1,85 kr./timen i andet år. Hertil kommer reguleringer med 1,4 % på genetillæggene. Det var det som alle andre også har fået i Hertil kommer så en regulering på 1,4 % på kvalifikationstillæggene, hvilket er ud over den kendte ramme. Endvidere er elevlønningerne forhøjet med 2,25 % hvert år, og dermed henter eleverne lidt ind på den almindelige redderløn. Modellen med 55, 65 og 75 % af redderlønnen, benyttes således kun til genetillæg og andre løndele. Mere moderne SIFU Overenskomstparterne har endvidere tilkendegivet, at skulle se på lønsystemer, tillidsrepræsentant struktur og andre ansættelsesformer i perioden, med henblik på I forhold til timelønnede, har såvel 3F som CF nu indgået aftale med Falck, om hvordan de skal behandles fremover. Lønnen stiger for timelønnede, så de matcher de fastansatte. Det skal ikke være billigere at benytte timelønnede, men en mulighed for at tage peaks fra dagligdagen. Timelønnede bliver fremover tilbudt fast beskæfat modernisere hvis en modernisering kan føre til forbedringer for parterne. Falck overenskomsten er kompliceret, og den bliver ikke tyndere efter en ny forhandling. SIFU principperne er i den sidste periode blevet udsat for udfordringer, og en arbejdsgruppe har de sidste 8 måneder arbejdet med løsningsforslag. Resultatet er nu indbygget i overenskomsten stort set uden ændringer, og SIFU skulle nu være væsentligt mere fremadrettet og håndterbar. Til gengæld stiller det også øgede krav til den enkelte redder, om at følge med i tiden. Falck har brug for øgede kvalifikationer til fremtidens opgaver, og det har parterne nu taget højde for, uden at Falck af den grund bare kan opsige de medarbejdere de nu måtte have lyst til. Nye seniorordninger Udvidet mulighed for forældreorlov samt forhøjet bidrag til pensionsordningerne i forbindelse med barsel er også nye punkter. Hertil kommer, at man for at få pensionsindbetalinger fremover, kun skal være fyldt 18 år (lærlinge undtaget). Noget der ikke lige rammer så mange i Falck, men hvis lovgivningen omkring krav til erhvervskortet ændres nedadgående, bliver det pludseligt aktuelt. Hovedbudskabet er, at Falck overenskomsten følger med de andre. I den anden ende af aldersskalaen har vi fået indført nye seniorordninger. Ordningen går i sin enkelthed ud på, at man 5 år før pensionsalderen med arbejdsgiverdelen af pensionsbidraget (8 %), kan betale sig fri med op til 22 fridage pr kalenderår. Noget vi har aftalt, for at imødekomme forringelserne i efterlønnen. Endvidere har Falck & 3F/CF ønsket at se på det mellemområde der bliver, når pensionsalderen stiger. Derfor har vi aftalt, at vi måske indfører lignende ordninger fremadrettet fra det fyldte 60 år og indtil de 5 år før pensionsalderen. Her bliver der tale om frivillige ordninger. Fokus på uddannelse Der er også sat fokus på uddannelse, og således fylder Falck 50 % mere i kompetencefonden end tidligere. Dette samtidigt med, at Falck stadig betaler for nødvendige lovpligtige kørekort og kvalifikationsbeviser modsat de store fonde på transportområdet. Pengene bliver således på reddernes konto. Der bliver også brug for pengene, for samtidigt med at beløbet hæves, får opsagte medarbejdere ret til ugers efteruddannelse i opsigelsesperioden, hvis man skulle være så uheldig at blive opsagt. Forudsætningen er, at der skal udarbejdes en uddannelsesplan, og de nærmere omstændigheder aftales mellem Falck, 3F, CF og RL snarest. To-årig forsøgsordning Endvidere er der reguleret lidt på forskellige arbejdstidsbestemmelser flere steder, blandt andet som følge af den nyligt fornyede godkendelse af døgnvagten. Vagtordning 10 er også tekstmæssigt blevet strammet op. Nye områder som AMK, HEMS og Autosupervisor er også kommet ind i teksten. Der er også aftalt, at Driftssupervisor skal ind i overenskomsten, men den ansættelsesform er ikke helt på plads endnu. På siddende sygetransport har parterne indgået en 2 årig forsøgsordning. På Falck vilkår, men med en noget lavere løn. Dette for at Falck kunne byde på dette område, der er i stærk konkurrence. Stillingerne er kun for nyansatte eller til brug for ældre reddere der har brug for en kickdown funktion efter mange års tjeneste og, for at tilbyde nye tiloversblevne reddere et job efter endt uddannelse, indtil der er plads på en ambulance igen. Det er som sagt en forsøgsordning, og vi må se hvad den kan føre til de næste to år. Timelønnede

17 Nr. 4 maj men med perspektiv tigelse som deltids eller heltids reddere, hvis deres timeforbrug over 6 måneder overstiger henholdsvis 15 og 30 timer pr uge i perioden. 3F og CF har indsigelsesret overfor misbrug, og vil løbende få tal for forbruget af timelønnede i regionerne. Således får også timelønnede anstændige vilkår, og samtidigt noget at arbejde hen i mod. Nok så vigtigt er, at reddere der bliver opsagt eller forlader Falck efter 1. marts 2012, kan vende tilbage til Falck og bevare den anciennitet de havde på det tidspunkt de forlod Falck. Branche anciennitet lykkedes ikke helt, men Falck har tilkendegivet, at hvis det indføres i beslægtede overenskomster, vil det også blive en del af Falck overenskomsten. Det vil føre for vidt at komme ind på samtlige detaljer i den nye overenskomst, men samlet set er der vel tale om en fornuftig og fremtidssikret løsning. Betragtninger efter OK 2012 Formand i Reddernes Landsklub Vagn Flink, gør status og kigger frem mod OK 2014 for jeres repræsentanter, at flest mulige bakker op og tager stilling, og pludselig en skønne dag, kan én stemme være den, der afgør hvilket resultat det bliver, og ingen ved på forhånd, hvornår den situation opstår. Så næste gang kære kollega, hvor du har muligheden for at stemme, så brug din ret (pligt). set i det perspektiv, forhandle rammerne centralt ens for alle, men samtidigt aftale en omkonverterings nøgle som i stedet for lønstigning kunne omfatte: Ret til flere feriefridage, ret til mere betalt uddannelse, højere pensionsindbetaling, og hvad I kollegaer ellers kan bruge i jeres tilværelse. På nuværende tidspunkt burde indholdet i overenskomstforhandlinger være kendt af alle - og andre steder her i bladet har såvel 3F som Falck kommenteret på indholdet, derfor springer jeg over det emne, for jeg vil faktisk hellere nu, fokusere på afstemningsresultatet og det videre arbejde frem mod Ok Lad mig sige det med det samme, stemmeprocenten var alt for lav, jeg har hørt nogle udtrykke det kunne være lige meget denne gang, hvor vi stemte sammen med mange andre, men i det videre arbejde er det vigtigt Noget at arbejde med Fra informationsmøderne rundt i landet kom der forskellige holdninger frem til selve resultatet, det er meget interessant at høre om netop de problemer, der fylder lokalt, og hvor forskelligt holdningerne er til de enkelte protokollater i OK- 2012, - der er noget at arbejde med i perioden. Jeg ser gerne til næste Ok-forhandling, at de skeptiske kollegaer, der denne gang stemte nej, kan sige: Det gik ikke så galt som vi regnede med det ville, det må være det mål vi alle sammen arbejder frem i mod de næste 2 år. Vi skal måske bruge perioden til at diskutere med hinanden, om det er den rigtige metode vi bruger med en fælles overenskomst, der dækker alle fra 20 år til?? år, fra laveste uddannelsesniveau til højeste niveau, forskellige arbejdsforhold grundet forskellige udbud, o.s.v. Vi har alle individuelle behov som skifter gennem hele arbejdslivet, vi skal måske Tak for dialogen Vi fik taget en lille smule hul på fritvalgsordninger med seniorfridagene, jeg synes det er rigtig godt vore ældre kollegaer sådan har mulighed for lidt flere fridage ganske vist selvbetalte fridage, men måske nødvendige dage for at kunne holde på arbejdspladsen indtil pensionsalderen, hvis mange kollegaer benytter sig af denne mulighed, kan det give plads til nogle af vore nyudlærte elever, som desværre for nogles vedkommende går ledige. Tak til alle der stemte, tak for dialogen med jer på infomøderne, og allerede inden der er gået et år, skal vi have OKkrav ind til næste forhandling, måske det ville være en god ide, nu hvor vi alle har forhandlingen i frisk erindring og nedfælde de krav/ønsker der måtte være nu.

18 18 Redderen 35. årgang Mini-XL ambulancer på vej i Region Midt Otte ambulancer får udstyr til at kunne håndtere alle undtagen de mest ekstremt tunge patienter Af Flemming F. Kyster Otte primærambulancer med særligt udstyr til meget tunge patienter vil i den kommende tid blive sat i drift i Region Midtjylland. Regionen har i forvejen to XL-ambulancer baseret i Herning og Århus som kan håndtere ekstremt overvægtige patienter. Men der har vist sig et behov for flere køretøjer til patienter i vægtklasserne lige under de allertungeste patienter, og det behov skal mini-xl vognene dække. Køretøjerne kommer blandt andet til at rumme glidebræt og Ferno trappestol (EZ Glide) med elmotor, så den selv kan køre op og ned af trapper. Præsentation i Århus Også båren og bårelejet er anderledes, og det fik en gruppe nøglepersoner og superbrugere en demonstration i for nylig på Falckgården i Aarhus, hvor Keld Arentoft fra Ferno Norden præsenterede

19 Nr. 4 maj og underviste i systemet. Ferno Mondial båren kan belastes op til 230 kilo og kan takket være nedfældelige sidestøtter også bedre rumme de ekstremt brede patienter end de almindelige bårer. Hverken båre eller ambulancerne kommer til at rumme elektromekaniske hjælpemidler til at betjene båren eller til ind- og udladning. Det har den fordel, at båren er lettere (28 kilo plus 22 kilo for overdelen), og dermed også hurtigere og nemmere at dreje og manøvrere med. Det giver også færre risici for mekanik, der driller, som det blev anført. Ser fornuftigt ud Problemet er så ind- og udladningen, som i forvejen giver belastninger for redderne med det almindelige system. Men her er svaret (eller i al fald den løsning, der er valgt) et fladt båreleje, således at båren kan skubbes helt vandret ind. Dermed undgås de skub opad, som har været problemet ved indladning i standardambulancer. - Det ser umiddelbart fornuftigt ud. Det virker som om, at én mand kan skubbe båren ind, og at det udgør en mindre belastning. Og også den øvrige håndtering af båren ser umiddelbart fin ud, men nu må vi se, hvordan kollegerne bedømmer Mondial båren i den kommende tid, bemærker fællesarbejdsmiljørepræsentant Bo Andersen, som overværede præsentationen i Aarhus.

20 20 Redderen 35. årgang Rapport understreger paramedicinernes værdi Forsøgsordning med anæstesisygeplejersker på paramedicinerbil i Thisted ventes stoppet Af Flemming F. Kyster Forretningsudvalget i Region Nordjylland indstiller nu til Regionsrådet, at forsøgsordningen med anæstesisygeplejersker i paramedicinerbilen i Thisted stoppes permanent fra den 1. juli Indstillingen sker på baggrund af en rapport fra Dansk Sundhedsinstitut (DSI), som har evalueret en forsøgsordning hvor anæstesisygeplejersker igennem halvandet år har deltaget i udrykninger med paramedicinerbilen i Thisted. DSI har fokuseret på, om det har givet merværdi for patienterne, at sygeplejerskerne var med ombord. Og i rapporten konkluderer DSI, at forskellen er for beskeden til at fortsætte eller udbrede ordningen med anæstesisygeplejersker i paramedicinerbiler. Kun få tilfælde - DSI konkluderer, at anæstesisygeplejerskernes ekstra kompetencer er kommet i spil i nogle få tilfælde i forsøgs-