Arbejdspapir. Kapitel 17. Stigende politisk mistillid. Jørgen Goul Andersen: version 73final. Indhold

Transkript

1 Arbejdspapir Jørgen Goul Andersen: Kapitel 17. Stigende politisk mistillid version 73final Indhold 1. Indledning: Hvorfor mistillid? Dimensioner af mistillid Mistilliden fra 1990 til perioden før og efter valget Tilliden til regering og opposition Sociale variationer Privatøkonomiske effekter på politik: Utryghed og politisk tillid Regering, opposition og fløjpartier Utilfredshed med krisepolitikken Konklusion Litteratur

2 1. Indledning: Hvorfor mistillid? En af de vigtige ændringer ved valget var, som det vil fremgå af dette kapitel, at den politiske mistillid vendte tilbage. Ikke så udtalt ved selve valget, men både før og efter valget blev der målt en mistillid, der godt kunne måle sig med jordskredsvalget i Dette kapitel søger at beskrive udviklingen, så godt det kan lade sig gøre ud fra tilgængelige data, samt at indkredse nogle forklaringer. Ikke primært forklaringer på, hvorfor den enkelte vælger har tillid eller mistillid, men nok så meget forklaringer på makro- niveau, altså faktorer, der kan forklare faldet i den politiske tillid for vælgerne under ét (jf. Chanley, Rudolph & Rahn, 2000:241). Danmark havde ellers skilt sig ud med en stigende tillid til politikerne i 1990 erne og 00 erne. Det typiske billede har været et langsigtet og betydeligt fald i tilliden (Dalton, 2004: ; Heatherington, 2005). Det gjaldt også i Sverige, hvor der var næsten konstant stigende politiske mistillid gennem 30 år til og med valget (Holmberg, 1999; Oscarsson & Holmberg, 2013: 349). I Norge blev bunden nået i 2001, men udsvingene var mindre (Listhaug & Aardal, 2011: 295). Der har været fremsat talrige forklaringer på den faldende tillid ud fra langsigtede samfundsændringer så som svækkelse af partier og andre forbindelseslinjer mellem befolkning og beslutningstagere (fx Thomsen, 1992), mediernes ændrede rolle (fx Westerståhl, 1992), mere kritiske vælgere (fx Goul Andersen, 1984; Norris, 1999a,b), vækst i befolkningsgrupper med høje forventninger (Dalton, 2005), og meget andet. Sågar risikosamfundet eller mindre handlefrihed pga. globaliseringen har været nævnt (Hendriks, 2009; Norris, 2009a; Vowles, 2008). Alle disse forklaringer halter dog på det punkt, at tilliden i mange lande har vist sig at kunne gå både op og ned. Ved de norske valg og ved de svenske valg fra gik tilliden frem. Også i Holland vendte kurven i 00 erne efter et fald, der i øvrigt var mere kortvarigt end i andre lande (Bovens & Wille, 2008). Finland oplevede et tilsvarende dramatisk dyk i årene op til og under den økonomiske krise i 1990 erne (Newton, 2006). Også i Danmark knækkede kurven på et tidspunkt efter valget, men det var altså et knæk i negativ retning. Det peger alt sammen på, at tilliden først og fremmest er situationsbestemt. Men hvad er så forklaringen? Der kan være mange årsager til faldende (eller stigende) politisk tillid. I medierne vil man ofte hæfte sig ved skandalesager eller politikeres løftebrud. Vi skal dog i dette kapitel navnlig lægge vægt på to andre klassiske forklaringer, nemlig de økonomiske konjunkturer og tilfredsheden med den førte politik. Det sidste kan både henvise til regeringens (og oppositionens) politik, set i forhold til vælgernes ønsker (Gamson, 1968; Miller & Listhaug, 1998), og til oplevelse af regeringens/folketingets evne til at løse de påtrængende problemer (Lipset & Schneider, 1983) herunder ikke mindst de økonomiske (McAllister, 1999). Herudover har faglitteraturen også beskæftiget sig med mediernes betydning eller mangel på 2

3 samme (fx Newton, 1999; Aarts & Semetko, 2003; devreese, 2005), politisk kultur og de politiske institutioners rolle (fx Anderson & Guillory, 2007; Anderson & Singer, 2008; Criado & Herreros, 2007). Det sidste er dog først og fremmest interessant ved tværnationale undersøgelser. Skandalesager i medierne eller møgsager, som de nogle gange kaldes vil ofte være blandt yndlingsforklaringerne blandt politiske kommentatorer. I hvor høj grad sådanne sager påvirker den politiske tillid, er dog usikkert. En del studier ofte på mikroniveau tyder på, at der er en effekt (fx Maier, 2011; Birch & Allen, 2010; Bowler & Karp, 2004). Andre finder, at stigning i mistilliden udebliver, selv i forbindelse med større skandaler (Heatherington, 2005: 24). Men der er mange af dem, og studiet af blame avoidance er blevet en videnskab i sig selv (Hood, 2011). Kumlin & Esaiasson (2012) konkluderer, at der øjensynligt har indfundet sig en træthedseffekt der er så mange skandalesager, at de efterhånden har mistet deres effekt (jf. også Bovens & Wille, 2008: 294). 1 Listhaug & Aardal (2011: 204) konkluderer tilsvarende, at der normalt ikke er grund til at forvente større effekter såfremt vi taler om politiske systemer, der er i stand til at rydde op i skandalerne. Danske erfaringer bekræfter, at skandale- effekter oftest er kortvarige og begrænsede eller helt fraværende. Det gjaldt selv i tilfældet med tamilsagen, der endte med Schlüter- regeringens afgang uden valg i januar 1993 og en efterfølgende rigsretssag. Sagen kunne tydeligt aflæses i tilliden til enkeltpersoner, men satte sig ikke spor i tallene for den generelle politiske mistillid (Goul Andersen, 1992c: ; 1993: 3-4). Løftebrud blev et meget udbredt begreb i den danske politiske retorik efter valget. At politikerne nogle gange svigter deres løfter og sminker omtalen af virkeligheden, vil dog som udgangspunkt næppe forbløffe vælgerne. Det ligger lidt i jobbet. Politikere deler ifølge talrige målinger i ind- og udland altid skæbne med bilforhandlere, ejendomsmæglere og journalister. (Radius Kommunikation,2013; Berlingske Tidende, ), kun overgået af spindoktorer og bookmakere. Det er grupper, der næsten i sagens natur er omfattet af en vis skepsis. Godt nok er manglende overholdelse af løfter et standardsvar, når man spørger folk om, hvorfor de ikke har tillid (Goul Andersen, 1992a; Nielsen, 1992). Men det hører nok mere til mistillidens fænomenologi end til forklaringerne (Goul Andersen, 1992c: 125): Politikere opleves altid at have et lidt anstrengt forhold til løfterne. Når løftebrud blev et effektivt våben mod S- R- SF- regeringen efter valget, var forklaringen mere, at regeringspartiernes vælgere fik en anden politik, end de havde ventet og en politik, der bekom mange af dem ilde. Dermed er vi ovre i mere substantiel uenighed. Det skal dog nævnes, at Anders Fogh Rasmussen (V) gjorde kontraktpolitik til et mantra i 1 Det skal understreges, at vi her er fokuseret på at forklare omslag i den politiske tillid inden for en kortere periode. Her er skandalesager sjældent en plausibel forklaring. Om sofistikeret brug af spin mere langsigtet kan svække den politiske tillid, er et andet spørgsmål. Det kan måske netop bidrage til en politisk kynisme, der næsten immuniserer vælgerne over for enkeltsager. Omvendt kan dygtigt spin - som nok kræver mere i dag end for blot 10 år siden: vælgerne bliver bedre til at gennemskue formentlig også mobilisere tillid. Anders Fogh Rasmussen var en mester i (1. generations) spin og mobiliserede den højeste tillid siden 1971 men han havde også økonomien i ryggen og gav vælgerne, hvad de ville have. 3

4 00 erne, hvilket faldt sammen med den høje tillid. Ideen om en kontrakt mellem regeringen og vælgerne synes at være opstået efter de markante vælgerreaktioner på SR- regeringens efterlønsindgreb i 1998, der blev opfattet som et løftebrud. Det vigtigste for vælgerne er dog næppe, hvad regeringen lover at gøre. Det er snarere, hvad den lover ikke at gøre. Det var også dette, der udløste virakken i Poul Nyrup Rasmussen havde under valgkampen i 1998 (sådan opfattede vælgerne det) lovet ikke at røre efterlønnen. Faktisk var der allerede i 1998 en ret stor vælgeraccept af, at en ændring var nødvendig (Goul Andersen, 2011), og det langt mere vidtgående Velfærdsforlig om efterlønnen i 2006 blev gennemført uden protester. Men i 1998 blev det opfattet som et klart løftebrud der kom uden forudgående varsel. Til gengæld er der erfaring for, at mistilliden afhænger af de økonomiske konjunkturer (Goul Andersen, 1992b; McAllister, 1999; Chanley, Rudolph & Rahn, 2000; Stimson, 2004) et emne, der i øvrigt er underbelyst i litteraturen, hvor fokus har været på økonomiens betydning for stemmeafgivningen, mere end tilliden. Sammenhængen udelukker ikke, at tilliden kan vokse under en lavkonjunktur eller at mistilliden kan eksplodere under en højkonjunktur, som det skete op til valget. Men alt andet lige er det sværere at mobilisere dyb mistillid til politikerne, når alting egentlig går meget godt med økonomien, beskæftigelsen og som typisk følge deraf velfærden. 2 Newton s (2006) case studier af faldende politisk tillid i Finland i 1990 erne, New Zealand i 1980 erne og Japan i 1990 erne viser også, hvordan det falder sammen med alvorlige økonomiske kriseproblemer. Det er i alle tre tilfælde også oplagt at pege på alvorlige politiske fejl op til krisen, problemer med at løse den og i New Zealand og til dels Finland på uventede og markante brud i velfærdspolitikken (Starke, 2008; Kantola & Kananen, 2014). I Japan gik økonomien ind i to årtiers stagnation, og her blev tilliden ikke genoprettet. Mistillid kan dog også skyldes, at store vælgergrupper er utilfredse med indholdet af regeringens politik eller endnu bredere: med de politiske alternativer, de præsenteres for (Miller, 1974). Det er den holdningsmæssig afstand, der er afgørende (Borre & Goul Andersen, 1997). Når vælgerne revolterede i 1973, skyldtes det navnlig en udbredt utilfredshed med den voldsomme vækst i skatter og offentlige udgifter, ikke blot under socialdemokratiske regeringer, men også under VKR- regeringen (Glans, 1984). Og i undersøgelsen var der i øvrigt et forvarsel om vælgerbevægelserne i 00 erne: Den politiske mistillid var nemlig højest blandt de vælgere, der var mindst grønne og mest tilhængere af at begrænse indvandring (Borre & Goul Andersen, 1997: 305). Perioden under Fogh Rasmussen ( ) var præget af usædvanlig høj tillid. Det er ikke så svært at pege på forklaringerne: Vælgerne følte sig holdningsmæssigt tættere på deres repræsentanter end tidligere (Goul Andersen, 2001, 2004: ) velfærdsstaten voksede i 2 Der kan dog opstå mistillid under økonomisk fremgang, såfremt forventningerne vokser endnu hurtigere end belønningerne det har været en klassisk revolutionsforklaring siden 1960 erne (Davies, 1962; Gurr, 1970). Hertil kommer naturligvis substantiel uenighed. 4

5 overensstemmelse med vælgernes holdninger, flertallet var tilfredse med stramningen af udlændinge- og retspolitikken og økonomien og beskæftigelsen gik frem. Der var mao. ikke så meget, en mistillid kunne opstå ud af. Inden vi går over til at se på udviklingen i mistilliden i de senere år, er der dog grund til lige at afklare, hvad man skal forstå ved politisk mistillid. 2. Dimensioner af mistillid Politisk mistillid er et vanskeligt begreb, og det bruges i forskellige betydninger. Hvor langt rækker det: Henviser det til utilfredshed med regeringen, er det utilfredshed med alle politikere, eller med hele det demokratiske system? David Easton (1965) skelnede mellem diffus og specifik tilslutning, og mellem tilslutning til det politiske fællesskab, til regime (styreform) og til styret. Norris (1999a: 10) har inspireret af forhåndenværende indikatorer brygget videre på dette og skelner mellem: - tilslutning til det politiske fællesskab - tilslutning til regime- principper (demokratiske principper) - tilslutning til regime performance - tilslutning til regime- institutioner - tilslutning til de politiske aktører Bortset fra måleproblemer går der et forholdsvis klart skel mellem de to første og de tre sidste. I lande som Danmark har det politiske fællesskab og styreform ikke været antastet (Svensson, 1996). Og der er i mange lande en tendens til, at de andre følges ad: Tilliden til politikerne, partierne, regeringen, parlamentet, osv. Det løser dog ikke helt problemet om, hvordan mistillid til politikerne skal forstås: Hvor generel er den? Omfatter den alle politikere/alle de politiske alternativer (Miller, 1974), eller drejer det sig først og fremmest om regeringen (Citrin, 1974). Hvis det er det første, giver mistilliden anledning til bekymring. Er der kun tale om mistillid til regeringen og den førte politik, kan et valg løse problemerne. Som henvisningerne viser, blev spørgsmålet rejst for 40 år siden, men det har aldrig helt fundet sin løsning. Ikke overraskende er der som regel en tendens til, at regeringspartiernes tilhængere alt andet lige ser lidt mere positivt på politikerne, end oppositionens tilhængere gør (Anderson & Tempio, 2007; Blais & Gelineau, 2007; Curini, Jou & Memoli, 2012; Esaiasson, 2011) navnlig i systemer, hvor to partier (eller faste blokke) konkurrerer om flertallet frem for at samarbejde over midten. Selvom graden af blokpolitik i Danmark varierer noget over tid, er det dog næppe forklaringen på ændringerne i tilliden hos det samlede vælgerkorps de sidste 5

6 15-20 år. I givet fald skulle man have forventet størst mistillid i den periode, hvor VK- regeringen og Dansk Folkeparti havde størst tilløb til at regere som en samlet blok. Når det gælder tilliden til de politiske aktører, er en anden sondring imidlertid vigtig. Man kan således skelne mellem: - generel tillid til politikerne under ét - pragmatisk tillid til de politiske beslutninger - tillid til politikernes lydhørhed - tillid til politikernes ærlighed - tillid til enkeltpolitikere Vi skal stort set forbigå spørgsmålet om tillid til lydhørhed (responsivitet), først og fremmest fordi vi ikke har særlig gode målinger, og slet ikke for de seneste år. 3 Det samme kan siges om tillid til politikernes ærlighed (for detaljer, se Goul Andersen, 1992c, 2014). Derfor skal vi koncentrere os om generel tillid (til aktørerne), pragmatisk tillid (til de politiske beslutninger) og tillid til enkeltpolitikere. Det sidste giver en kobling til forklaringsfaktorer: Skandaler rammer typisk de enkelte politikeres troværdighed. Undertiden kan der være en afsmitning på den generelle tillid til politikerne, men det er ikke så nærliggende. Og endnu mindre grund er der til at forvente, det påvirker den pragmatiske tillid. Her må navnlig regeringens performance og dernæst den holdningsmæssige repræsentativitet forventes at være afgørende: Bliver de påtrængende samfundsproblemer løst, og imødekommes befolkningens præferencer? Generel tillid og pragmatisk tillid er hver belyst ved kun ét spørgsmål fra valgundersøgelserne: - generel politisk tillid: Hvor stor tillid har du til danske politikere i almindelighed? Har du meget stor tillid, ret stor tillid, ret lille tillid, eller meget lille tillid? (fra 1991 og frem) - pragmatisk tillid: Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for landet. Ligesom fx med måling af lykke og social tillid synes der overraskende nok ikke at være meget vundet ved at benytte bredere batterier frem for enkeltspørgsmål til måling af generel og pragmatisk tillid (Goul Andersen, 1992c). 3 Valgundersøgelsernes spørgsmål går tilbage til 1971, men er så mundret, at det er for let at svare bekræftende på, specielt for lavtuddannede hvilket giver en måleskævhed, der ændrer sig over tid i kraft af befolkningens uddannelsessammensætning. 6

7 3. Mistilliden fra 1990 til perioden før og efter valget Det er lidt af et puslespil at beskrive udviklingen i den politiske mistillid fra 2007 til udgangen af 2013, men ved at bringe flere forskellige undersøgelser sammen kan det dokumenteres, at der er sket et betydeligt fald i tilliden i Det ser ud til, at valgkampen 2011 rettede lidt op på situationen, men derefter faldt tilliden igen kraftigt. Ved udgangen af 2013 står man således med den største mistillid til politikerne, der er målt i mindst 30 år. Først har vi målingerne af den generelle tillid, hvor vi i lighed med de svenske valgundersøgelser har spurgt, om danskerne i almindelighed havde meget stor, ret stor, ret lille eller meget tillid til politikerne. Svarene fremgår af figur 17.1, der viser den såkaldte opinionsbalance, hvor procentandelen med ret/meget lille tillid er trukket fra procentandelen med ret/meget stor tillid. Ved den første måling i 1991 var der akkurat en overvægt af negative svar (-3 procentpoint). Herefter steg tilliden imidlertid valg efter valg for at kulminere i 2005, hvor der var 39 procentpoint flere positive end negative svar. Endnu i 2007 var tilliden kun en anelse lavere, men ved valgundersøgelsen i 2011 var overvægten af positive svar reduceret til 16 procentpoint. Såvidt valgundersøgelserne. Figur Generel tillid til politikere. Opinionsbalancer. Pct. tillid minus pct. mistillid Tillid til danske politikere. Opinionsbalancer. Pct. tillid minus pct. mistillid valg 1994 valg 1998 valg 2001 valg 2005 valg 2007 Juni 2011 valg 2011 okt/dec Spm.Hvor stor tillid har De til danske politikere i almindelighed? Har De meget stor tillid, ret stor tillid, ret lille tillid, eller meget lille tillid? Kilde: : Valgundersøgelserne. 1991: Rockwool Fondens Forskningsprojekt Vi og vore politikere (Gallup; samme metode som valgundersøgelserne 1994, 2001, 2005). N ca eller højere (1991 og 2007). Juni 2011: Synovate- måling for Ugebrevet Mandag Morgen i samarb. m. forf., juni 2011 (N=1005; data indsamlet juni 2011). Nov/Dec og Maj/juni 2013: TrygFondens Tryghedsmåling, baseret på YouGov panel, N=knap Undersøgelsen nov/dec er tilrettelagt som eftervalgsundersøgelse, hvor ca er geninterviews på panelet til TrygFondens Tryghedsmåling Af hensyn til sammenlignelighed mellem de to YouGov målinger er aldersgruppen i begge afgrænset til årige (det har dog ikke nævneværdig betydning for resultaterne). Nov/dec. 2013: A & B Analyse for Altinget (panel; citeret fra Altinget, ) maj/juni nov/dec

8 Undersøgelserne til og med 2005 er uvejede, efter 2007 vejet efter køn, alder, bopæl, uddannelse. Vejningen har ikke nævneværdig betydning for resultaterne. I 2011 og 2013 blev der imidlertid foretaget yderligere fire målinger med samme spørgsmål. En er målt i en telefoninterviewundersøgelse af Synovate. Hertil kommer to målinger på YouGov s vælgerpanel (internetpanel), og det sidste af A & B Analyse, der ligeledes bygger på et vælgerpanel. Det rejser naturligvis spørgsmålet, om paneldata er lige så pålidelige som data, der er indsamlet på en tilfældigt udtrukket stikprøve. Med et fast vælgerpanel risikerer man, at der kan være et element af selvselektion til panelet af bestemte typer af svarpersoner. Det være sig folk, der er mere politisk interesserede end gennemsnittet, eller af folk, der har bestemte politiske holdninger. Det er der generelt ikke mange spor af, men det er der formentlig netop på politisk mistillid. Valgundersøgelsen 2011 og valg-målingen på YouGov s vælgerpanel er nemlig foretaget stort set samtidigt, i perioden efter 2011-valget og frem til begyndelsen af december Men på valgundersøgelsen finder vi en opinionsbalance på +16, hvorimod vi finder en opinionsbalance på -9 på YouGov s vælgerpanel. Vi kan ikke helt udelukke, at der også kan være problemer med valgundersøgelsen, hvor en ualmindelig høj andel af politisk interesserede antyder, at nogle af de mindre interesserede har meldt fra. Desuden udelukker en såkaldt forskerbeskyttelse en del svarpersoner fra at overhovedet at blive udtrukket til undersøgelsen fra CPR-registret. Men alt andet lige må der være størst tillid til valgundersøgelsens tal, hvilket leder til en mistanke om, at YouGov-panelet i en vis udstrækning har tiltrukket svarpersoner, der er kritiske over for politikerne. Til gengæld må denne effekt forventes at være nogenlunde konstant over tid. At opinionsbalancen er ændret i markant negativ retning (fra -9 til -41 procentpoint) fra de første måneder efter 2011-valget til maj/juni 2013, kan der således ikke være tvivl om. Det bekræftes også af A & B- målingen fra nov/dec Om der er sket et fald fra forsommeren til slutningen af 2013, som tallene tyder på, kan vi strengt taget ikke være helt sikre på. Det kunne i princippet tænkes, at A & B s panel var en mindre stærk magnet for brokkehoveder. Men det forekommer sandsynligt, at maj/juni 2013 umiddelbart efter en stribe store reformer og indgreb i lærerkonflikten kan have været et kulminationspunkt. Mindst lige så interessant er imidlertid Synovate-målingen fra juni Den er foretaget på en tilfældigt udvalgt stikprøve, der er interviewet pr. telefon. Der er altså ikke nogen paneleffekt her, og det er derfor påfaldende, at der er en betydelig overvægt af vælgere med generel mistillid på interviewtidspunktet godt tre måneder før 2011-valget. Det tyder kort fortalt på, at der har været en mistillid, som valgkampen har rettet op på. Vi kan imidlertid understøtte tolkningen med et andet spørgsmål, hvor svarpersonerne skulle erklære sig enige eller uenige i udsagnet Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for landet. Det er den vigtigste indikator for det, der ovenfor blev kaldt pragmatisk tillid tilliden vedrører beslutningerne og er altså orienteret mod output (eller outcome), ikke mod proces eller personer. Det er samtidig det mistillidsspørgsmål af alle, der korrelerer højest med den generelle tillid. Her har vi ydermere 8

9 en lidt længere tidsserie, der også omfatter to målinger i perioden umiddelbart før valget og en gentagelse af den ene umiddelbart efter valget. Fordelingen for perioden er vist i Figur Udviklingen fra 1990 til 2007 er stort set den samme som i Figur 17.1, dog med kulmination allerede i og et fald både i 2007 og Der blev imidlertid også gennemført to målinger af hhv. Synovate og YouGov i maj/juni 2011, 3-4 måneder forud for valget. De peger begge på et lavpunkt i forsommeren og dermed på en kortvarig stigning i tilliden i forbindelse med valgkampen. Figur Tillid til, at politikerne træffer de rigtige beslutninger for samfundet. Opinionsbalancer. Pct. tillid minus pct. mistillid. Tillid til, at politikerne træffer de rigtige beslutninger. Opinionsbalancer. Procentpoint valg1990 valg 1994 valg 1998 valg 2001 valg 2005 valg 2007 maj/juni 2011 valg 2011 maj/juni valg mv YouGov Vilstrup Sp. Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for landet. YouGov: TrygFondens tryghedsmåling 2011 (data indsamlet ) og 2013, samt Eftervalgsundersøgelse på TrygFondens panel. Synovate: Måling for Ugebrevet Mandag Morgen (dataindsamling ). Ved selve valget finder vi igen forskel mellem YouGov- målingen og valgundersøgelsen: Opinionsbalancen var 21 procentpoint lavere i YouGov- målingen. Det svarer til forskellen mellem YouGov- målingen og Synovate- målingen i maj/juni 2011, så det tyder som ventet på, at Synovate- resultaterne er direkte sammenlignelige med valgundersøgelsens. Det peger igen på, at der har været en markant forringelse af tilliden til politikerne forud for valget. 9

10 Det er imidlertid også konsistent med billedet, hvis vi ser på resultaterne fra YouGov- målingen isoleret: Der skete en mærkbar forbedring af tilliden fra maj/juni til valget i september 2011 (fra - 27 til - 10), og derefter atter en forværring. Tilsammen tegner målingerne altså et stort set kongruent billede: Politikertilliden stiger markant fra 1990/1991 og frem til 2001/2005. Derefter falder tilliden noget i 2005/2007 tilliden til beslutningerne mere end den generelle tillid. Og på et tidspunkt inden valget bliver tilliden usædvanligt lav. Vi kan ikke ud fra disse tal identificere tidspunktet for omslaget. Blot fremgår det, at det skete inden valget. I maj/juni 2011 var tilliden tæt på det laveste, der er målt siden 1971, jf. Goul Andersen, 2014). Valgkampen ser ud til at have forbedret tilliden, men kun kortvarigt. I maj/juni 2013 ser det ud til, at tilliden i bedste fald er tilbage på 1990/1991- niveau, eller mere sandsynligt på niveau. Vi har endnu en kurve, som i grove træk synes at bekræfte udviklingen, og som kan bringe os på sporet af, hvornår tilliden går i negativ. Det er Eurobarometer- målingerne, hvor tillid til regeringen er en ganske god proxy for politisk tillid. 4 Som det fremgår af Figur 17.3, er der ikke de store udsving i 2007, 2008 og Det ser altså ikke ud til, at krisens gennemslag i efteråret 2008 umiddelbart har svækket tilliden til politikerne. I maj 2010 er der til gengæld sket et betydeligt fald, og det er yderligere voldsomt forstærket i efteråret Altså ser det ud til, at omslaget til mistillid er sket i Forklaringerne kan i princippet være mange: Statsministerskiftet fra Anders Fogh Rasmussen til Lars Løkke Rasmussen; omslaget til nedskæringsorienteret krisepolitik (genopretningspakken, maj 2010); eller mediernes forsinkede opdagelse af den økonomiske krise i kølvandet på Det Økonomiske Råds (2009) kritiske rapport i slutningen af 2009 (Goul Andersen, 2010). Men det synes altså at være i 2010, tilliden for alvor begynder at krakelere oven på flere års langsomme fald. For 2011 er Eurobarometer- tallene ikke helt kongruente med målingerne ovenfor. Eurobarometer viser en stigning i maj 2011 og et fald i november samme år. Herefter ligger niveauet stabilt lavt i 2002 og falder så yderligere til et lavpunkt i maj Om det skyldes, at vælgerne i 2013 havde et mere anstrengt forhold til regeringen end til politikerne generelt, kan vi kun gisne om. Men Eurobarometer bekræfter, at tilliden efter valget har ligget på et meget lavt niveau og at omslaget til udbredt mistillid er sat ind længe før valget. Figur Tillid til regeringen. Opinionsbalancer. Pct. tillid minus pct. mistillid. 4 Tillid til regeringen korrelerer væsentligt højere med generel tillid end fx tillid til parlamentet, partierne osv. 10

11 Politisk tillid. Regeringen. Danmark Eurobarometer Kilde: Eurobarometer. At mistilliden for alvor er brudt igennem allerede i 2010, tyder på, at det ikke er diskussionen om løftebrud efter valget, der har været afgørende. Det er også tvivlsomt, om der har været stigning i antallet af skandalesager fra den borgerlige til den socialdemokratiske regering, eller fra Fogh Rasmussens til Løkke Rasmussens statsministertid inden for den sidste valgperiode med VK- regeringen. Det peger hen mod den (erkendte) økonomiske krise og/eller den førte krisepolitik som plausible forklaringsmuligheder. 5 Vi kan også i nogen grad udelukke langtidsfaktorer. Tidsserien med tilliden til, at politikerne træffer de rigtige beslutninger for landet, går helt tilbage til Her er tilliden i 2001 faktisk den højeste, der er målt i 40 års valgundersøgelser kun i 1971 var tilliden næsten lige så høj (+33). I øvrigt er der betydelige fluktuationer, også i 1980 erne, fra en midlertidig top på +22 under opsvinget i 1985 til - 32 i 1989, det laveste niveau, der er målt (Goul Andersen, 2014). 6 Også den politiske debat får knubbede ord med på vejen i 1991 (Goul Andersen, 2013a: 155). Alt i alt tegner tallene billedet af et epokeskifte fra ualmindelig høj tillid fra 1998 til 2009, til en periode med tillid omkring det laveste, der er målt siden 1971, foreløbig fra , dog øjensynligt afbrudt af en midlertidig mobilisering af tillid i selve valgkampen Den negative danske tendens under krisen skiller sig i øvrigt markant ud fra den svenske, hvor der er en overvægt af mistillid i oktober 2007 og april 2008, men hvor tallet fra november 2010 til maj 2013 svinger mellem +17 og +32. Både den økonomiske udvikling og den økonomiske politik under krisen adskiller Danmark og Sverige (Dølvik, Goul Andersen & Vartiainen, 2014). 6 Tilliden forblev lav hele året 1989, men lavpunktet kom efter fremlæggelsen af regeringens store Planen (annonceret som Århundredets plan ) i maj 1989 og den socialdemokratiske mod- plan Gang i 90 erne. Vælgerne brød sig slet ikke om nogen af planerne (Goul Andersen, 1988), og forhandlingerne mellem regeringen og Socialdemokratiet led desuden skibbrud, så der ikke blev gennemført noget trods megen retorik om nødvendigheden af at handle. 11

12 4. Tilliden til regering og opposition Som nævnt ovenfor er vurdering af regeringen afgørende for tilliden. Men vi havde i juni 2011 den usædvanlige situation at kunne bede vælgerne om at vurdere de to regeringsalternativers mellemsigtede økonomiske planer regeringens 2020-plan og S+SF s Fair Løsning 2020 plan, der netop var fremlagt i maj Vurderingen er vist i tabel Det er slående, at ingen af de to alternativer nyder ret stor opbakning blandt vælgerne. Kun 25 pct. vurderer regeringens 2020-plan som troværdig, men for S-SF-planen er tallet kun 19 pct. En noget højere andel vurderer planerne som utroværdige i tilfældet med S-SF-planen endda dobbelt så høj en andel. Kun et par procent vurderer begge planer som troværdige; andelen, der positivt bedømmer mindst én af planerne som troværdig, var 41 pct. ganske vist væsentligt højere end de 9 pct., der bedømte begge planer som utroværdige, men bestemt ikke højt. Hvordan påvirker det så den politiske tillid? I tabel 17.5 er vist sammenhængen med tilliden til, at politikere træffer de rigtige beslutninger. Det er tydeligvis tilliden til regeringens plan, der er udslaggivende: Jo mere troværdig regeringens plan vurderes, desto højere er tilliden til politikerne. Når det gælder vurderingen af oppositionens plan, Tabel Vurderingen af regeringens og S+SF s økonomiske planer, juni Pct. Regeringens 2020 Plan S+SF s Fair Løsning 2020 Plan 1. Meget troværdig Ret troværdig Hverken troværdig eller utroværdig Ret utroværdig Meget utroværdig Ved ikke/vil ikke svare Total Opinionsbalance (troværdig minus utroværdig) (N) Spm. 1. Så vil vi gerne vide, hvordan du vurderer troværdigheden af regeringens økonomiske plan den såkaldte 2020 plan. 2. Og vi vil gerne vide, hvordan du vurderer troværdigheden af Socialdemokratiets og SF s økonomiske plan den såkaldte Fair Løsning 2020 Plan. Kilde: Synovate juni 2011 for Ugebrevet Mandag Morgen. Data indsamlet i samarbejde med forfatteren. er der ligefrem en svag sammenhæng i modsat retning: Jo mere troværdig oppositionens plan vurderes, desto mindre tillid har svarpersonen til politikerne. 7 Det skyldes, at det navnlig er oppositionens tilhængere, der ser positivt på oppositionens forslag og tilsvarende negativt på regeringens. Da det især er regeringen, folk bedømmer, når de spørges om politisk tillid, giver det sig udslag i mindre politisk tillid blandt dem, der ser oppositionens forslag som troværdigt. Tabel Tillid til politikernes beslutninger, opdelt efter vurdering af regeringsalternativernes økonomiske planer. Juni Opinionsbalancer. Procentpoint. Regeringens 2020 Plan S+SF s Fair Løsning 2020 Plan N 1 N 2 7 Man finder samme resultat, når det gælder tilliden til politikere i almindelighed blot er udslagene lidt større. 12

13 Meget/ret troværdig Hverken/eller, ved ikke Meget/ret utroværdig Forskel troværdig/utroværdig Kilde: Synovate/Ugebrevet Mandag Morgen juni Se noter til tabel Tabel Tillid til politikernes beslutninger, opdelt efter kombination af vurdering af regeringsalternativernes økonomiske planer. Juni Opinionsbalancer. Procentpoint. S+SF plan utroværdig S+SF plan neutral S+SF plan troværdig Reg. plan utroværdig Reg. plan neutral Reg. plan troværdig (N) Vi kan så prøve at se, hvordan tilliden afhænger af kombinationen af vurderinger, jf. Tabel Her slår vurderingen af regeringens plan nogenlunde lige stærkt igennem, uanset hvordan S-SFplanen blev vurderet. Men uanset vurderingen af regeringens plan blev synet på politikerne dog lidt mildere, hvis S-SF planen blev vurderet som troværdig. Blandt de vælgere, der vurderede mindst én af planerne som troværdig (N=417), var opinionsbalancen for politisk tillid (til de politiske beslutninger) på +22, altså nogenlunde på højde med toppen fra Set i forhold til den klassiske Miller-Citrin debat om, hvorvidt mistilliden udtrykker utilfredshed med regeringen eller med alle alternativer, er det i forsommeren 2011 lidt både-og. På den ene side er det tilliden til regeringens plan, der giver de store udslag. Men det er samtidig iøjnefaldende, at vælgerne er tilbageholdende med at give plus-karakterer til begge planer. 8 Med forbehold for, at vi ikke kan sige noget endegyldigt om årsagsretningen, peger resultaterne i det mindste på, at økonomisk krise og utilfredshed med/begrænset tiltro til regeringsalternativernes økonomiske planer kan være en vigtig del af forklaringen på den faldende tillid før valget. Selvom S-SF planen blev skiftet ud med et regeringsprogram med en ganske anden melodi 9, er historien, som det vil fremgå nedenfor, lidt den samme efter 2011-valget. 5. Sociale variationer 8 Det ligner lidt en light- udgave af situationen i 1989, hvor regering og opposition fremlagde store økonomiske planer, der begge mødte en overraskende negativ reaktion blandt vælgerne fulgt af den laveste tillid, der er målt i Danmark (Goul Andersen, 1988). 9 Titlen Fair Forandring og den politiske hovedlinje var oprindeligt fra august 2009, hvor der blæste keynesianske vinde over hele den vestlige verden. I EU blev det efterhånden afløst af andre toner, bl.a. for at berolige finansmarkederne og afværge pres mod Euro- samarbejdet, hvor Sydeuropa kom under voldsomt pres. 13

14 Den økonomiske krise og den førte krisepolitik har ikke ramt ikke alle samfundsgrupper lige. Derfor er det interessant, om det navnlig er de mindre privilegerede grupper, der har reageret med politisk mistillid i Problemet er, at nogle forskelle i mistillid kan være strukturelle, dvs. de går igen, uanset hvordan økonomiske og politiske forhold ændrer sig. Derfor sammenligner vi i Tabel 17.7 målingerne fra med 2007, det sidste valg før krisen, hvor tilliden endnu var høj, og med 1998, det sidste valg under SR-regeringen i 1990 erne, hvor konjunkturen var i top. Fordi niveauet af mistillid svinger over tid og fordi det er højere i YouGov-undersøgelserne end i valgundersøgelserne, benytter vi afvigelser fra stikprøvens gennemsnit som det afgørende mål. Når det gælder køn og alder (ikke vist), er forskellene i hvert fald i de sidste 15 år - meget små. Der spores en svag tendens til, at kvinder har mindre tillid end mænd, og en svag tendens til, at ældre over 60 har større tillid, men det svinger og ligger tæt på den statistiske usikkerhedsmargin. Når det gælder stillingsgrupper, finder vi i 2013 størst mistillid blandt de ufaglærte arbejdere (afvigelse -9) og mindst blandt de højere funktionærer (afvigelse +17). Det er forholdsvis markant, og det er et andet resultat end ved 2011-valget, hvor de højere funktionærer i stikprøven havde lidt mindre tillid end ufaglærte og faglærte arbejdere samt lavere funktionærer. Mønstret i 2013 svarer dog næsten til, hvad vi fandt under den forrige regering 2007-valget og Tryghedsmålingen i maj/juni Også her havde højere funktionærer størst og ufaglærte arbejdere mindst tillid, blot var udsvingene knapt så store. Det samme gælder tallene for 1998 fra Nyrup-regeringens tid. Mao. finder vi klart den stærkeste klasseeffekt i 2013, men det er reglen mere end undtagelsen, at udsvingene går i den retning (Goul Andersen, 1992b: ). Tabel Opinionsbalancer politikerne træffer rigtige beslutninger. Afvigelse fra stikprøvegennemsnittet valg valg Panel maj/juni valg Panel 2011 valg Panel maj/juni 2013 Ufagl.arbejder Fagl.arbejder Lavere Funkt Højere Funkt Selvstændig Ufaglært minus højere funkt Besk. i privat sektor Besk. i off. sektor Off. privat sektor Beskæftiget Arbejdsløs Førtidspens Efterløn Folkepension/alderspens Arbejdsløs beskæftiget Førtidspens. beskæftiget Panel: YouGov panel. 14

15 Når det gælder sektor, har reglen været, at mistilliden er lidt større i den offentlige sektor end i den private (Goul Andersen, 1992b: 166), og der kunne være mange grunde til at forvente, at dette var tiltaget efter forårspakken 2010, der afbrød næsten 20 års kraftig vækst i de offentlige serviceudgifter og i 2011 førte til det næststørste fald i 50 år (Goul Andersen, 2013a). I 2013 kom der tilmed en politisk dikteret lærerkonflikt oveni. Men det kan ikke aflæses i tallene. I 2013 er tilliden den samme i den private og den offentlige sektor hvorimod der var en målbar forskel under VK-regeringen ved 2007-valget, selvom kvalitetsreformen kort før valget var udset til at please offentligt ansatte. Men ét er klasse- og sektorforskelle mellem de beskæftigede. Noget er andet er spørgsmålet, om man er beskæftiget. Her har perioden siden 1990 erne budt på talrige stramninger af regler og økonomiske incitamenter. Frem til 2008 skete det i en periode, hvor ledigheden faldt, og beskæftigelsesmulighederne var gode. Men efter 2010 er reformtempoet intensiveret under en økonomisk krise (Goul Andersen, 2013b), hvilket har øget risikoen for social marginalisering. Samtidig er retorikken blevet mere ekskluderende (Engelbreth Larsen, 2013). Kan det så aflæses i stigende mistillid blandt arbejdsmarkedets marginalgrupper? Svaret er både-og. De arbejdsløse og førtidspensionisterne har klart mindre politisk tillid end de beskæftigede. Men tallene for 2013 afviger ikke meget fra 2011, og toppunktet er faktisk valget, dvs. før den økonomiske krise og de mange tiltag siden Ganske vist er der stor mistillid blandt marginalgrupperne i 2013, men det er der også blandt de beskæftigede. Til gengæld skiller 1998-tallene sig markant ud. Her var der ingen forskel på den politiske tillid mellem beskæftigede, arbejdsløse og førtidspensionister. Den politiske tillid er altså blevet polariseret mellem beskæftigede og marginaliserede, men det er ikke sket mellem 2007 og Privatøkonomiske effekter på politik: Utryghed og politisk tillid Det er en klassiker i vælgeradfærdslitteraturen, at det er vælgernes vurderinger af samfundsøkonomien og ikke privatøkonomiske erfaringer, der påvirker partivalget; myten om, at vælgerne stemmer ud fra tegnebogen (pocketbook voting) synes endegyldigt skudt ned (Kinder & Kiewiet, 1979; Lewis-Beck & Stegmaier, 2000). Det er også bekræftet på danske data igen og igen (Møller Hansen & Stubager, 2013). Men det blev også tidligt påpeget og derefter glemt at operationaliseringen af privatøkonomiske erfaringer/vurderinger næppe var optimal (Lau & Sears, 1981; Goul Andersen, 2010). Emnet har ikke været meget diskuteret i forbindelse med politisk tillid, men problemet er den samme; manglende tillid kan endda være forbindelseslinjen mellem økonomiske vurderinger og partivalg. I hvert fald når det gælder politisk tillid, kan privatøkonomi og sociale problemer ( grievances ) ikke helt ignoreres. Pladsen tillader ikke en fyldig analyse, men det kan sandsynliggøres, at økonomisk krise og krisepolitik har haft en effekt på den politiske tillid, også via konsekvenserne for den enkelte borger. Måleinstrumenterne har blot været for ringe. Den mest plausible faktor på 15

16 individniveau er næppe, om privatøkonomien er gået frem eller tilbage inden for det seneste år. Skal der ledes efter en effekt, er det mere plausibelt, at det er følelsen af utryghed, der er afgørende. TrygFonden (Andersen et al., 2013) har vist, at den sociale tryghed (og trygheden i det hele taget) har været i skred fra midten af 00 erne og frem til Har det så givet sig udslag i stigende mistillid til de politiske beslutningstagere? Vi har i Tabel 17.8 undersøgt sammenhængen mellem utryghed på en række områder og politisk mistillid i 2011 og 2013: Slår den sociale utryghed ud og er sammenhængene blevet stærkere? Svaret er delvist ja på begge spørgsmål men også kun delvist. De aspekter af utryghed, der korrelerer højest med politisk mistillid, vedrører social utryghed. Først og fremmest tryghed i forbindelse med tilbagetrækning, pleje og hospitalsbehandling, efterfulgt af utrygheden for at mangle penge til en uventet udgift. Det efterfølges af utryghed for tab på pensionsopsparing og bolig og det er vel at mærke effekter på politisk mistillid, vi her taler om. Mest overraskende er det måske, at jobusikkerhed på egne eller børnenes vegne ikke korrelerer ret højt med mistillid. I samme klasse finder vi utryghed over for vold og så er der endelig en række former for utryghed, der er rent private i den forstand, at der stort set ikke er nogen korrelation med politisk mistillid. Tabel Sammenhæng mellem utryghed og politisk mistillid, 2011 og 2013 (18-65 årige). Pearson korrelationer. Spm. Nedenfor er anført en række problemer. Angiv hvor utryg du for tiden er over Person r for disse problemer. For ikke at kunne gå på efterløn, hvis jeg får brug for det.261. For ikke at få den tilstrækkelige behandling, hvis jeg bliver syg (40 år+) For ikke at kunne forlade arbejdsmarkedet på en værdig måde, når den tid kommer (40 år+)..223 For ikke at have helbred til at kunne klare at arbejde For ikke at få tilstrækkelig pleje, når jeg bliver gammel (40 år+) For ikke at have penge nok, når jeg holder op med at arbejde (40 år+) For at mangle penge, hvis der kommer en uventet udgift For at min pensionsopsparing taber værdi (40 år+) For at renten stiger, så min boligudgift bliver for stor (ejere) For at miste penge på min bolig (ejere) For ikke at kunne finde arbejde, når jeg bliver færdig med min uddannelse (stud.) For at familiens unge ikke kan få en erhvervsuddannelse (unge i fam.).127 For at familiens unge ikke kan finde arbejde eller praktikplads (unge i fam.).122 For at miste mit arbejde (besk.) For sygdom i familien For at blive udsat for et seksuelt overgreb (kun kvinder).141 For at jeg bliver overfaldet eller slået For at blive udsat for et indbrud For at klimaproblemerne kommer ud af kontrol For at blive offer for et terrorangreb For at blive mobbet på min arbejdsplads/uddannelsessted (besk.+stud.).091 For at få en uoverskuelig opgave på mit arbejde (besk.) For at jeg bliver udsat for sladder For at nogen i familien har eller er på vej ud i et misbrugsproblem

17 Nu er korrelation naturligvis ikke det samme som effekt. Årsagsretningen kan i princippet gå begge veje, eller sammenhængen kan være frembragt af bagvedliggende variabler. Det er næppe sandsynligt, dette kan forklare ret meget af sammenhængene, selvom det er sikkert må afskrives lidt på kausalitetskontoen her. Sådanne argumenter har imidlertid mindre vægt, når det gælder ændringer. Dem er der ikke så mange af, men de er værd at bemærke. Således er det iøjnefaldende, at utryghed mht. om helbredet rækker til at fortsætte med at arbejde korrelerer væsentligt højere med mistillid i 2013 end i 2011 (r er steget fra.15 til.22). Vi finder en tilsvarende stigning, når det gælder utryghed over for sygdom i familien. Det er ganske plausibelt: De politiske reformer i perioden har næppe gjort helbredsproblemer mere betryggende. Det er også velkendt, at fattigdommen er i fremmarch. I relation til dette er det værd at bemærke, at utryghed mht. at mangle penge, hvis der kommer en uventet udgift, viser en korrelation på r =.20 med politisk mistillid i 2013, mod r =.13 to år tidligere. Desuden korrelerer frygten for at tabe penge på bolig væsentligt højere med politisk mistillid i 2013 end i 2011 data fra 2013 er i øvrigt indsamlet nogle måneder inden den offentlige debat om upålidelige ejendomsvurderinger. Endelig er der også en stigende korrelation mellem frygt for overfald og politisk mistillid men på et lavere niveau. Og så bemærkes det, at sammenhængen mellem klimabekymringer og mistillid helt er forsvundet. Vi kan ikke afgøre, om det afspejler faldende vægt på vælgernes politiske dagsorden, regeringsskifte til en ideologisk mere grøn regering, eller noget helt tredje men væk og borte er korrelationen. Et endnu mere markant, resultat får vi, når vi spørger om økonomisk tryghed. Svarpersoner, der føler sig trygge eller meget trygge, har næsten balance mellem positive og negative vurderinger, men for de utrygge tiltager mistilliden kraftigt, jf. Tabel Det samme gælder helbredstilstand samt negative friværdier for boligejere (ikke vist). Tabel Økonomisk tryghed, helbred og politisk tillid Opinionsbalancer. Sp.41 Hvor tryg eller utryg vil du overordnet set betragte den Tillid til beslutn. N nuværende økonomiske situation i din husstand? (opinionsbalance) Meget tryg Tryg Hverken tryg eller utryg Utryg Meget utryg Sp.13 Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt Kilde: Tryghedsmåling 2013 (YouGov for TrygFonden). 17

18 Finder vi ikke rekordstore forskelle mellem beskæftigede og de marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet, så finder vi en stigende social utryghed, en stærk sammenhæng mellem social og økonomisk utryghed og politisk mistillid og på flere af disse områder en forstærket sammenhæng mellem utryghed og mistillid. Det er herunder også værd at bemærke, hvor kraftigt helbredsfaktoren slår ud navnlig i Set i relation til teorier om økonomisk vælgeradfærd indebærer dette, at man nok bør se sig om efter bedre operationaliseringer af privatøkonomiske effekter; i hvert fald når det gælder politisk mistillid, spiller økonomisk og social utryghed og dårligt helbred en vigtig rolle. Det peger også i retning af, at man ikke udelukkende skal se mistillid som mekanisk effekt af samfundsøkonomien, men også som udslag af den økonomiske og sociale politik, regeringer fører. De store effekter af helbred og helbredsbekymringer er måske det bedste indicium herfor, sammen med effekterne af økonomisk pres. Til gengæld skal det bemærkes, at sammenhængen mellem arbejdsløshed, arbejdsløshedsutryghed og politisk mistillid er relativt behersket. Man kan kun gisne om årsagerne, men måske drejer det sig om, at regeringer gennem de seneste årtier i stigende grad er blevet fritaget for ansvaret for beskæftigelsen, der engang blev set som den vigtigste opgave. Ansvaret gælder nok i højere grad, når vi kommer til krisens sociale konsekvenser. I hvert fald er utryghed, økonomisk pres og helbredsproblemer i dag stærkt forbundet med politisk mistillid. 7. Regering, opposition og fløjpartier Det er som nævnt en klassisk observation, at den politiske tillid er påvirket af, hvem der sidder med magten borgerlige vælgere har typisk mindre tillid til politikerne, når Socialdemokratiet er ved magten, og omvendt. En anden klassisk iagttagelse er, at der findes fløj- eller protestpartier, der typisk har ringe tillid, uanset hvem der er ved magten (Goul Andersen, 1992b: ). Spørgsmålet er, hvordan det så ud ved 2011-valget, og ikke mindst under den høje mistillid, der har udfoldet sig siden. Opdelingen efter partivalg er vist i Tabel Regeringseffekten er meget tydelig: I 1998 er tilliden højest hos Radikale Venstre og Socialdemokratiet, og tilliden hos SF-vælgerne er på næsten samme niveau som hos V- og K- vælgerne. Ved 2007-valget er det V- og K-vælgerne, der topper listen, mens Socialdemokratiet ligger væsentligt under befolkningsgennemsnittet. Det interessante er, at regeringseffekten også spreder sig til fløjene: Ved valget i 1998 er der stor overvægt af mistillid både hos Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Men i 2007 ser det ganske anderledes ud: Mistilliden er fortsat stor hos Enhedslistens vælgere, men Dansk Folkeparti var kommet ind i varmen hos VK-regeringen, og DF-vælgerne ligger nu markant over de socialdemokratiske vælgere mht. politisk tillid. Tallene kunne være et indicium for, at det er forældet at tale om Dansk Folkeparti som protestparti. 18

19 I 2011 er rollerne imidlertid byttet om igen: Socialdemokratiet, SF og De Radikale ligger nu over befolkningsgennemsnittet. Det gælder dog i endnu højere grad V og K. Det afspejler nok, at der netop er sket et brud på en meget lang borgerlig regeringsperiode. På venstrefløjen er EL s mistillid modereret, mens Dansk Folkeparti er på vej tilbage til det negative hjørne. Tabel Politikerne træffer rigtige beslutninger. Afvigelse i opinionsbalancer fra befolkningsgennemsnittet. Valg 1998 Valg 2007 Valg 2011 Tryg 2011 Tryg 2013 valg 2011 Tryg 2013 PP 2013 EL. Enhedslisten SF. Socialistisk Folkeparti SD. Socialdemokraterne RV. Radikale Venstre 31 * V. Venstre K. Konservative Folkeparti * DF. Dansk Folkeparti LA. Liberal Alliance (5) Ref. 14 * *) under 100 svarpersoner (minimum: 58) I 2013 er mistilliden vokset, både absolut og relativt, blandt de vælgere, der stemte på Enhedslisten eller Dansk Folkeparti i Ellers har tallene ikke ændret sig så meget: De Radikale skiller sig ud med den højeste tillid, men socialdemokraterne adskiller sig ikke meget fra VK- vælgerne, og SF- vælgerne ligger ligesom LA- vælgerne lidt under gennemsnittet. Billedet i 2013 er anderledes, hvis vælgerne opdeles efter, hvilket parti de ville stemme på lige nu. Så finder man det velkendte mønster med høj tillid hos regeringspartiernes vælgere. Herefter følger V og K, medens EL- og DF- vælgernes ligger langt under gennemsnittet. At så mange partier i 2013 ligger over gennemsnittet, skyldes, at mange vælgere ikke ved, om de overhovedet vil stemme, eller hvem de i givet fald ville stemme på. Denne gruppe trækker tilliden voldsomt ned. Desuden gik fløjpartierne markant frem efter valget, så EL og DF i maj 2013 tegnede sig for 30 pct. af vælgerne et andet klassisk mål for politisk mistillid. 8. Utilfredshed med krisepolitikken Vælgernes stigende mistillid fra 2010 og fremover hænger sammen med den økonomiske krise. Men den hænger også sammen med den politik, der har været ført. Gennem de sidste 40 år har den traditionelle venstre-højre dimension altid haft en vis betydning, fordi personer længst til venstre og længst til højre havde mindre tillid end vælgere på midten. Denne sammenhæng har dog været forholdsvis svag, sammenlignet med holdninger, der gik på tværs (Goul Andersen, 2014, 1992b: 175), specielt holdninger til indvandrere og EU. Det har været de politiske tabere dem, der ikke følte sig repræsenteret der har udmærket sig med politisk mistillid. 19