Evaluering og social sortering. om vurderingskriteriernes hierarki i skolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering og social sortering. om vurderingskriteriernes hierarki i skolen"

Transkript

1 Evaluering og social sortering om vurderingskriteriernes hierarki i skolen I denne artikel sættes fokus på en af skyggesiderne ved evaluering: Den tætte sammenhæng med social sortering i skolen. Afsættet er en analyse af et projektarbejdsforløb i tre 8. klasser, der sætter kritisk fokus på den progressive arbejdsform. I artiklen fokuseres på evalueringsaspektet, og det vises, hvordan mere eller mindre uudtalte krav om selvstændighed, initiativ, studiekompetence, sproglig kompetence, performance osv. umærkeligt bliver en del af lærernes evalueringsgrundlag, og hvordan evalueringspraksis dermed faktisk kan bidrage til både at forstærke og legitimere skolens sociale sortering.

2 NR. 3 OKTOBER 08 Stinus Storm Mikkelsen Adjunkt Pædagogik og efter- og videreuddannelse Læreruddannelsen i Aalborg, UCN Camilla Gregersen Ledelseskonsulent Uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik Fagforeningen PROSA Baggrund Baggrunden for artiklen er en nyligt udkommet bog om social sortering i skolen, der bygger på et feltstudie i tre 8. klasser på Bakkelyskolen, en forstadsskole i udkanten af København (Gregersen og Mikkelsen 2007). Over et par uger fulgte vi klasserne i et projektarbejdsforløb i det, lærerne beskrev som generalprøven på den obligatoriske projektopgave i 9. klasse. Indledningsvis skal gives et kort resume af bogens konklusioner, inden vi skal se nærmere på nogle praksiseksempler, der illustrerer sammenhænge mellem evaluering og social sortering. Kort fortalt påvises det i bogen, at projektopgaven i sin nuværende form og under de nuværende skolepolitiske betingelser virker socialt sorterende. Det dominerende skolepolitiske fokus på målbar kundskabsfaglighed, konkurrence og individualisering lader til at slå igennem i den pædagogiske praksis på ikke altid gennemskuelige måder og på trods af lærernes intentioner. Og i en sådan kontekst repræsenterer en progressiv arbejdsform som projektarbejde ikke nødvendigvis et mere lighedsorienteret alternativ måske snarere tværtimod. Konkret gennemløb eleverne i projektforløbet på Bakkelyskolen meget forskelligartede forløb med et meget forskelligartet udbytte. Den fri gruppedannelsesproces i begyndelsen af forløbet kombineret med lærernes ret kontante fokus på præstation og karakterer førte til, at eleverne foretog en selvsortering, således at der dannedes fagligt særdeles homogene grupper og meget store forskelle grupperne imellem. Projektarbejdsformen er kendetegnet ved at kombinere frie pædagogiske rammer med høje implicitte og semi-akademiske krav (problemorientering, selvstændig tilrettelæggelse, selvdisciplin, informationsindhentning og -bearbejdning, udfærdigelse af synopsis osv.). I Bakkelyskolens socialt sammensatte kontekst betød denne kombination, at de veltilpassede middelklassebørn oplevede et udmærket og ofte udbytterigt forløb, mens flere af de knap så boglige og ofte socialt udsatte børn fra mere skolefremmede familier oplevede et kaotisk, konfliktfyldt og meget lidt udbytterigt forløb. Til illustration kan nævnes gruppen med Tine, Pernille, Susanne og Mark, der grundet problemer på hjemmefronten bl.a. skilsmisse og druk plagedes af højt fravær og derfor havde store problemer med overhovedet at komme i gang med projektet. Arbejdsugen blev præget af deres interne skænderier og pjat og af deres frustrationer over ikke at kunne forstå, hvad opgaven gik ud på, og det nærmeste, gruppen kom en problemstilling, var, at de ville skrive om dværge. Hele konceptet om en problemorienteret undersøgelse virkede fremmed og uvedkommende for dem. Fremlæggelsen blev en pinagtig og mumlende affære, hvor flere af gruppemedlemmerne forsøgte at forsvinde i deres dynejakker. Det obligatoriske projektarbejde blev en form, alle eleverne bare skulle igennem, og forløbet blev faktisk en hindring for en mere fleksibel pædagogisk indsats. Oven i købet opstod der en negativ spiral, hvor de ellers erfarne og engagerede lærere i stigende grad frustreredes over de skolefremmede elevers manglende evne til at honorere kravene i det obligatoriske projektarbejde og efterhånden opgav disse elever og mere eller mindre bebrejdede dem deres fiasko symboliseret ved en af lærernes ironiske motto: Ingen arme, ingen kager! Det er i denne kontekst, at lærernes interne evaluering af projektforløbet skal ses. Evalueringer foregår altid i et socialt rum med de magt- og ulighedsrelationer, skrevne og uskrevne regler, som dette indebærer. Den værdisættelse, som evaluering indebærer, sker således ikke på neutral grund, men står i relation til både faglige, sociale og samfundsmæssige strukturer. Med dette in mente skal vi nu fokusere på lærernes evaluering af elevernes præstationer ved afslutningen af projektforløbet. Fremlæggelser og evaluering Efter arbejdsugen fremlagde eleverne deres projekter for deres respektive klasser og tilknyttede lærere. Fremlæggelserne bestod typisk af foredrag suppleret med plancher, overheads, afspilning af båndede interview eller selvproducerede videoklip m.v. Efter hver fremlæggelse fulgte en kort runde, hvor lærere og de andre elever gav respons på fremlæggelsen. Derefter trak lærerne sig tilbage til lærerværelset, hvor de foretog en evaluering af den pågældende gruppes fremlæggelse. Denne evaluering dannede grundlag for

3 Evaluering og social sortering fastsættelsen af en karakter og for en skriftlig udtalelse, som blev udfærdiget til hver enkelt elev, og som i overensstemmelse med bekendtgørelse om projektopgaven i folkeskolens 9. klasse gav en vurdering af indsatsen på tre områder: Arbejdsindsats, produkt og fremlæggelse. I det følgende skal vi se nærmere på lærernes egne interne evalueringer af grupperne og de skriftlige udtalelser, som eleverne fik udleveret. Disse evalueringer giver en god mulighed for meget konkret at anskueliggøre nogle af evalueringens funktioner. Generelt kan man sige, at evalueringer i skolen værdisætter bestemte karakteristika ved eleverne, som fx faglige kundskaber eller sociale kompetencer. Udtrykt i Bourdieu-termer er evalueringer en væsentlig del af det sociale tovtrækkeri om, hvilke specifikke kulturelle kapitalformer skolen skal producere og tillægge betydning. Evalueringer bruges til at skelne, men derved kommer de også nemt til at gøre forskel på eleverne. Dette foregår dog ikke på en entydig måde; således repræsenterer lærernes evalueringer også forskellige bud på, hvad skolen skal belønne og repræsenterer dermed forskellige og nogle gange modstridende positioner i feltet for lærerarbejde. Helhedsindtryk og naturalisering Når lærerne evaluerer elevernes præstation i projektarbejdet er det karakteristisk, at de både benytter kriterier af rent faglig art og kriterier, der beror på et helhedsindtryk af eleven. Derved blandes faglige kriterier med kriterier, der i højere grad har med elevens sociale væsen at gøre. Det følgende uddrag fra en samtale mellem to lærere, der tilbage på lærerværelset begejstret evaluerer en fremlæggelse, giver en god indledende illustration af det sammensatte sæt af kriterier, der ligger til grund for lærernes evalueringer: De kom ud over rampen, men ikke for hurtigt. Jeg sagde til dem i sidste uge, nyd det nu! Det har de lært i forhold til sidste år. Ja, de er fornuftige og modne. De spillede på mange ting, men de kom også i dybden. Katrine talte højere end forventet, og det var tydeligt. Hun har fået mere selvtillid. Det var timet, ikke tilfældigt. Det foregik roligt, og de brugte deres egne ord, det blev udmærket forklaret. Ja, de fik gjort noget ud af det, de har hørt efter, hvad vi har sagt. Jeg kan ikke se, hvordan de kan gøre det bedre. De forstår også at samfundsrelatere det, de gjorde det til en projektopgave, ikke en emneopgave. Det var bedre og mere omfangsrigt, end jeg havde håbet på, og de har ikke søgt om hjælp undervejs. Videoen var kort, der var ikke noget fyld, de brugte det til noget. De brugte alle mulige medier. Sandra kunne fremlægge uden at læse op, det virkede naturligt. Jeg vidste godt, at de ville levere noget godt, men jeg blev positivt overrasket. (Alle fremhævelser i citaterne er tilføjet af os.)

4 NR. 3 OKTOBER 08 Ud over det umiddelbart (projekt)faglige såsom at komme i dybden, at samfundsrelatere emnet, at bruge mange medier er det i høj grad den personlige fremtræden, selve måden, hvorpå fremlæggelsen udføres, der bedømmes. Lærernes sætter i evalueringen ord på deres praktiske fornemmelse af elevernes præstation og af deres faglige niveau. Og her bruger de i høj grad elevernes fremtræden som markører på noget, der er svært at indfange. Når de fx fremhæver det naturlige og elevernes brug af egne ord, kan det således forstås som måder at skyde sig ind på, hvor godt eleverne har forstået stoffet om de med andre ord har tilegnet sig det faglige stof på en anvendelig, funktionel måde, eller om de blot reproducerer overfladisk kundskab. Men samtidig med den faglige vurdering er der også noget andet på spil. Faktisk er det et ret kompliceret (men uudtalt) sæt af kriterier for den rette opførsel, der ser ud til at ligge til grund for evalueringen, som fx evnen til at balancere mellem udfoldelse og selvbeherskelse (ud over rampen, men ikke for hurtigt), mellem selvdyrkelse (nyd det nu) og en rolig fremtræden. Lærerne fremhæver elevernes timing, der ret præcist udtrykker det forhold, at kravene til eleven på én gang er så uudtalte og fintmaskede, at det kræver en kropsliggjort, umiddelbar praktisk sans for skolens krav at kunne leve op til dem. Det er en praktisk sans for, hvordan man afpasser sine virkemidler, disponerer sit oplæg, fremstår fornuftig og veltalende osv. Det er netop ved at besidde denne praktiske sans og gøre brug af den, dvs. ved at demonstrere sin praktiske fornemmelse for skolens eksplicitte og implicitte krav, at eleven fremstår naturlig for læreren, der selv i større eller mindre grad har inkorporeret skolens krav som selvfølgelige, og som således så at sige i virkeligheden belønner overensstemmelsen mellem elevens mentale strukturer og skolens objektive strukturer. Samtidig er det et faktum, at elevers evne til at honorere skolens krav hænger snævert sammen med deres sociale baggrund; skolens anerkendelseskriterier er socialt selektive. Der er således en dobbeltbundethed i skolens evalueringspraksis. Den er på den ene side rent faglig, men er på den anden side samtidig med til at legitimere og sløre skolens sociale sortering, ikke mindst ved at naturalisere og individualisere vilkårlige og historisk konstituerede forskelle (Bourdieu 1996) som når læreren netop beskriver (middelklasse)pigernes præstation som naturlig. Performance og karisma Det er altså forskellige former for kulturel kapital, der (gennem de forskellige læreres evalueringshandlinger) kæmper om at gøre sig gældende i projektarbejdets miniaturefelt. Dette uddrag fra en anden lærerintern evaluering uddyber, hvilke former for kulturel kapital der er dominerende: Der var en mening med kulisserne. Der var tænkt over det, og de havde gjort noget ud af det. Det var godt, for det skabte en stemning. De havde et godt overblik, og der var en sikkerhed over det. Ja, de var meget selvsikre. De kunne træde uden for manuskriptet, og de havde god kontakt til publikum. De to andre var for indesluttede, men Toke var bedre til at snakke. Ja, han fremstår professionel og med overskud.

5 Evaluering og social sortering Og tilsvarende om en anden gruppe: Deres stærke side er deres engagement og udstråling. For hvis man er lidt afslappet, så giver det et bedre indtryk. Nej, det ville have lydt mere interessant uden oplæsning. De var gode til at fordele rollerne, men al den oplæsning virker ikke naturlig og overbevisende. Ud over indkredsningerne af det faglige niveau (overblik, sikkerhed, mening med kulisserne) er der igen også noget andet på spil. Bekendtgørelsen for projektopgaven fastslår, at sammen med indholdet og arbejdsprocessen skal også fremlæggelsen, herunder produkt og formidlingsform vurderes ( 7). Lærernes tolkning af dette består i praksis i at lægge meget vægt på præsentationen af det faglige, på, hvordan eleverne og fremlæggelsen tager sig ud. Den sociale dimension af det sæt af kulturelle udtryk, som her konstitueres som relevante, opsummeres i bemærkningen om at fremstå professionel. Man kunne betegne dette sæt af habituelle karakteristika som en performancekompetence, hvor det udadvendte, evnen til at improvisere (træde uden for manuskriptet) og relationen til publikum (public relation) er centrale parametre. Ud over det faglige indhold er det centralt for bedømmelsen, om eleven er god til at sælge produktet. Det er ikke nok, at stoffet er interessant i sig selv; det skal også præsenteres på en måde, så det lyder interessant. Faktisk så vi eksempler på, at meget lidt arbejdende elever alligevel klarede sig fint på charmen og fik ros for at optræde selvsikkert og være veltalende mens en anden elev omvendt fik at vide, at i spørgerunden virkede du noget hæmmet, du skal øve dig i at optræde mere frigjort i forhold til at tale for dig og svare på spørgsmål. Vurderingen af det faglige niveau optræder altså uadskilleligt fra nogle andre og mindre klare kriterier. Således trækker det tilsyneladende ned i den faglige bedømmelse at være en person, der er usikker, hæmmet, kigger væk, taler lavt osv. Der er med andre ord bestemte sæt af kropslige udtryk, bevægemønstre og signaler, der vægtes højere end andre, dvs. fungerer som symbolsk kapital og indgår som en del af skolens vurderingskriterier. Sikkerheden i forhold til det faglige stof skal helst reflekteres i et kropsligt udtryk i fremlæggelsessituationen, hvilket vil sige, at elever, der i forvejen er disponeret for at deltage succesfuldt i projektarbejdet, belønnes for at besidde et kropsligt og verbalt udtryksmønster, der udtrykker denne disponering. De belønnes så at sige for at være dem, de er veltilpassede, veltalende middelklassebørn med en smagfuld og elegant fremtoning (jf. Musgrave 1979:75f). Men for det blotte øje og i lærernes evalueringer fremstår dette som individuelle kvaliteter ved eleverne.

6 NR. 3 OKTOBER 08 Sproglig kompetence om magten over ordene Ud over de implicitte krav til den kropslige fremtoning kommer som allerede antydet også et yderligere krav om en bestemt tilgang til sproget som i disse uddrag fra tre forskellige skriftlige udtalelser: Du forsøgte at definere begreberne. Du talte ret frit, men havde efterfølgende ret svært ved at gå ind i en dialog og drage slutninger. Du var meget velovervejet i dine svar i spørgerunden. Vigtigst af alt: du var i stand til at sætte jeres opgave i forhold til samfundet (etik og moral), altså at perspektivere. I udviser stor sikkerhed ved fremlæggelsen og afstemmer jeres forskellige dele til en flot helhed. I har styr på fagudtryk og giver jer tid til at forklare disse. Og tilsvarende i disse lærerinterne evalueringer: Men det er for galt, at de ikke ved, hvad verbal og implementeret er, og at de læser det forkert op. De havde gjort sig tanker. Det var fint, at de skelnede og havde indkredset emnet til kørestolshandicappede og ikke bare handicappede generelt. Men tosprogede har sproget imod sig. Lærerne gør meget ud af korrekt udtale og ordforråd. Men ud over at have styr på fagudtryk og kunne definere begreber skal eleverne også kunne gå ind i en dialog, hvor ordkendskab og logisk argumentation er værdifulde kapitalformer. Eleverne skal kunne drage slutninger, dvs. deducere logisk og rationelt, og de skal kunne perspektivere, dvs. besidde viden og sprogligt overskud ud over det faktuelle og konkrete. Den logiskrationelle vidensform vægtes højt. Og sproget eller mere præcist en bestemt verbaliseret og refleksiv anvendelse af sproget fungerer som symbolsk kapital i skolen. Relationen til sproget er en magtrelation. Elever med et andet modersmål end dansk har fx den dominerende opfattelse af, hvad korrekt sprogbrug og udtale er, imod sig, netop som læreren fremhæver i eksemplet ovenfor. Gennem deres sproglige praksis placerer de sig i en underordnet position i det symbolske rum af mulige udtaler og accenter, som er med til at konstituere det sproglige felt, hvorved de også signalerer, hvor de placerer sig i det sociale hierarki og i hierarkiet af karakterer. Samtidig er de elever, som lærerne sætter særlig pris på i form af gode karakterer, uden undtagelse i besiddelse af den specifikke kulturelle kapitalform, som sproglig kompetence er. Sproget, dvs. den sociale anvendelse af sproget, arbejder imod nogen, mens det arbejder for andre. Samtidig er sproget en kulturel udtryksform, som måske er særlig disponeret for at virke naturlig for den kompetente sprogbruger selv. Afvigelser fra den dominerende sprogbrug opfattes let som mærkelige og underordnede. Sproget tages for givet vi så flere tilfælde af, at lærerne bebrejdede eleverne deres sprogbrug, som læreren i eksemplet ovenfor, der mener, at elevernes ordkendskab og udtale er for dårlig. Men det glemmes let, at sproglig mestring (eller mangel på samme) er produktet af en socialhistorie og ikke af et bevidst til- eller fravalg. Det er netop noget, man har eller ikke har med sig som følge af sin opvækst i et bestemt kulturelt og socialt miljø. Således har sproget, når det anvendes som evalueringskriterium i skolen, en særligt socialt diskriminerende og reproducerende funktion (jf. Lindblad og Sahlström 1998:236 f,; Musgrave 1979:74,83; Bourdieu 1996:106, note 11).

7 Evaluering og social sortering De engagerede og de desillusionerede Som sagt er elevernes arbejdsindsats i løbet af ugen også et af de områder, der skal evalueres. Men det er interessant at se på, hvilke kriterier der ligger til grund for evalueringerne af de forskellige gruppers indsats i arbejdsugen. Her er det illustreret med uddrag fra de skriftlige udtalelser og karakterer efter den nye karakterskala: En gruppe fik at vide, at I arbejdede målrettet, energisk og engageret under hele forløbet. I udviste selvstændighed, samtidig med at jeres samarbejde fungerede fint. I havde mange idéer, som I forstod at bruge på en fornuftig og seriøs måde. De får karakteren 10. En anden gruppe, som fik karakteren 2, fik følgende besked: Jeres samarbejde fungerede desværre ikke tilfredsstillende. I manglede overblik, initiativ og idéer, hvilket gjorde, at I var længe om at få hul på jeres emne. I formåede desværre ikke i væsentlig grad at gøre brug af den rådgivning og vejledning, I fik i løbet af ugen. Det virkede hele tiden som om, I var et skridt bagud i forhold til, hvor I burde have været. En tredje gruppe fik karakteren 00: I manglede idéer, initiativ og engagement, hvilket gjorde, at I ikke fik så meget fra hånden. I formåede desværre ikke at gøre brug af den rådgivning og vejledning, I fik i løbet af ugen. Disse evalueringer kommer igen til at fungere som en individualisering af nogle privilegier og problemer, der bunder i strukturelle forhold. De i bred forstand socialt betingede problemer i forhold til projektarbejdet, som nogle af eleverne har, gøres eksplicit til mangler ved disse elever. På den måde fungerer et ord som engagement som et socialt eksklusivt evalueringskriterium. Her kan det være nyttigt at opfatte engagement ikke som en individuel kvalitet, men som det, Bourdieu kalder illusio: en interesse eller disposition, som anerkendes i og samtidig produceres af feltet. Engagement i projektarbejdet betegner en mental og kropslig relation til projektarbejdet, som er resultatet af relationen mellem elevens socialhistorie og projektarbejdets sociale og symbolske magtforhold. Projektarbejdets udformning og symbolske relationer producerer således engagement hos nogle elever og dovenskab (desillusion) hos andre. Men det er ikke tilfældigt, hvilke elever der engageres, og hvilke der desillusioneres; der er en social systematik i det. På denne måde risikerer de allermest skoledominerede elever løbende at blive bestyrket i, at de ikke duer til noget i skolen (manglende overblik, initiativ og engagement) og at få nedvurderet deres kulturelle og sociale forudsætninger (i spørgerunden virkede du noget hæmmet, det virker ikke naturligt og overbevisende). Samtidig med at lærerne udfører denne sortering, er de meget bevidste om elevernes meget forskellige forudsætninger for at deltage i projektarbejdet. Som en af lærerne selv udtrykker det: Vi kan jo sagtens, os der altid godt har kunnet lide at gå i skole. Jeg tror slet ikke, vi kan forestille os, hvordan det er inde i deres hoved, dem der ikke forstår, hvad der foregår. Således er der naturligvis ikke tale om ond vilje fra lærernes side, men snarere om, at skoleinstitutionens vurderingskriterier og den skærpede sociale sortering til en vis grad virker naturlige for lærerne. Det er et billede på, at konkurrence og individualisering er blevet den dominerende skolepolitiske dagsorden det er blevet doxa. Åbninger i feltet social handlekompetence Men projektforløbet på Bakkelyskolen kan også producere engagement og initiativ blandt de elever, der normalt har svært ved skolearbejdet. Et eksempel på en sådan åbning af feltet er enmandsgruppen Jais, der undersøgte emnet mobning. Det emne havde tydeligvis ganske stor betydning for ham personligt, hvorfor han også arbejdede relativt koncentreret med emnet på trods af sine faglige (og sociale) vanskeligheder. Han tilegnede sig en ret omfattende indsigt i emnet, og hans fremlæggelse mundede ud i en engageret diskussion i klasserummet. Den skriftlige udtalelse, som Jais fik, var tilsvarende præget af mange positive vendinger, skulderklap og råd til at komme videre:

8 NR. 3 OKTOBER 08 Du har arbejdet stabilt og målrettet. Du skal have ros, fordi du fik et interview i stand med skolepsykolog Grethe Jensen. Det er ikke nemt at være alene om et projektarbejde, fordi man ikke har nogen at diskutere med. Du har denne gang heldigvis været meget bedre til at bruge dine lærere. Alligevel vil vi råde dig til næste gang at finde en makker. Du fremlagde med for meget oplæsning. Det er ikke nødvendigt, for du kan jo dit stof. Prøv med stikordsnoter næste gang. Kig på dine tilhørere af og til. Du havde noget vanskeligt ved at svare på spørgsmål fra tilhørerne. Men det var dejligt at opleve, at der kom en diskussion i gang. Dit emne berører jo også alle.

9 Evaluering og social sortering Frem for kun at tage udgangspunkt i forhåndsdefinerede standarder og formaliserede krav, tager denne udtalelse i højere grad udgangspunkt i Jais situation som enmandsgruppe, og i det, han nu engang har opnået trods det svære udgangspunkt. Små fremskridt anerkendes, og evt. problemer bruges som afsæt til konstruktive råd om, hvad der kan gøres ved dem: prøv med stikordsnoter næste gang. Ikke mindst tager lærernes evaluering afsæt i Jais evne til at formulere en relevant problemstilling med kollektiv relevans og lader det indgå som en del af vurderingen, at Jais har behandlet og skabt debat om mobning som et fælles problem blandt unge. Jais har tilegnet sig indsigt i sin situation han har kvalificeret sin evne til at håndtere de problemer, han slås med og har anfægtet den individualiserede opfattelse af problemet om mobning. I sådanne tilfælde kan et fagligt engagement altså bidrage til, at eleverne tilegner sig handlekompetence, der rækker ud over projektforløbet. Samtidig giver tilstedeværelsen af et kollektivt og problemorienteret rationale som evalueringskriterium et fingerpeg om en anden mulig tilstand af feltet (i fortid og fremtid), hvor problemorienteret projektarbejde kan fungere mere lighedsorienteret. Trods den positive skriftlige vurdering får Jais dog kun karakteren 4 for projektforløbet, hvilket udmærket illustrerer forskellen på en relativ, formativ evaluering (den opbyggelige udtalelse) og en absolut, summativ evaluering (den individuelle karakter, der synliggør forskellene mellem eleverne ud fra et formaliseret sæt af kriterier). Bløde kompetencer og social sortering De kriterier, som lærerne bragte i anvendelse i deres evalueringer af projektarbejdet, var ordnet hierarkisk på en måde, der var meget lig fordelingen af kulturel kapital i elevgruppen (udtrykt bl.a. ved standpunktskaraktererne), som igen svarede til uligheder i det sociale rum (forskelle i elevernes sociale baggrund). På den måde kom de hierarkisk ordnede evalueringskriterier fri over for hæmmet, elegant over for klodset, engageret over for doven osv. til på en gang at afspejle og sløre de sociale strukturer, der i høj grad dannede baggrund for elevernes forskellige præstationer. De forskellige vurderingskriterier var altså ikke blot neutrale skoledomme. De var socialt selektive, i og med at de forskellige kropslige dispositioner, som blev belønnet, var socialt ulige fordelt. Og de blev anvendt i et socialt rum, som var hierarkiseret, fordi eleverne havde forskellige sociale og faglige baggrunde og forskellige positioner i skolens hierarkier. Lærerne var som nævnt naturligvis klar over, at elevernes forskellige forudsætninger, men skolens evalueringskriterier kunne i større eller mindre grad forekomme lærerne naturlige fordi disse var habituelt inkorporeret i lærerne selv. Lærerne havde selv inkorporeret de rette måder at begå sig på i skolen, uden at de nødvendigvis reflekterede over det. Der er tale om dispositioner, som udtrykte noget, der også for lærerne var kropsliggjorte og altomfattende sociale og kulturelle fænomener. Under alle omstændigheder illustrerer casen om Bakkelyskolen, at rationaler som konkurrence, individualisering og social sortering kundskabsfaglighed kombineret med ansvar for egen læring lader til at trænge ind i skolens hverdag, så at sige bag om ryggen på lærerne. Den boglige og selvstændighedskrævende skole er ved at blive common sense for skolens agerende. Og de interne evalueringer kan altså bidrage til at forstærke, skjule og legitimere individualiseringen og sorteringen. Omvendt kan evalueringer naturligvis også støtte og udvikle som i eksemplet med Jais men det kræver måske ekstra omtanke under de gældende betingelser. Det er i stigende grad den kognitive, rationelle vidensform, der dominerer det danske uddannelsessystem og denne akademisering af samtlige uddannelser er sammen med markedsorienteringen en af de væsentligste dynamikker bag den sociale sortering i uddannelserne og bag de veluddannede eliters greb om magten (Mathiesen 2000; 2006; Bourdieu 1996:30 f). Samtidig italesættes refleksiv individualisering i stigende grad som dannelsesidealet i uddannelserne: Hårde færdigheder kombineret med fleksibilitet, omstillingsparathed, det at kunne sætte sig selv i tale og kunne navigere i kaos præsenteres i debatten og i de strategiske ministerielle

10 NR. 3 OKTOBER 08 rapporter som nødvendige kvalifikationer i globaliseringen og videnssamfundet (fx Regeringen 2006) svarende til den performancekompetence, som vi så lærerne belønne i eksemplerne ovenfor. På evalueringsområdet ses en massiv individualiseringstendens med udbredelsen af test, elevplaner, skolesammenligninger osv., der samtidig indgår som forvaltningsteknologiske redskaber i den stigende kontrol og markedsorientering af skolen som institution. Evalueringsbølgen er ikke lig med, men dog sammenvævet med, denne modernisering af den offentlige sektor, og det er et aktuelt pædagogisk spørgsmål, om og under hvilke betingelser de mange nye evalueringsredskaber, logbog, portfolio, elevplan, målcirkler m.m., egentlig udfordrer eller tværtimod kommer til at støtte skolens eliteorientering og disciplinering ligesom projektarbejdet på Bakkelyskolen synes at gøre. Evnerne til at navigere hensigtsmæssigt i et bogligt, differentieret og individualiseret uddannelsessystem er socialt ulige fordelt. En af den danske folkeskoles kendetegn er utvivlsomt en relativt stor vægt på at udvikle elevernes selvstændighed og demokratiske handlekompetence. Men den demokratisk og socialt bevidste dannelsesorientering udgrænses i stigende grad af idealet om refleksiv individualisering. Skolens evalueringspraksis afspejler denne udvikling. Vi håber, at artiklen her kan føre til refleksion og diskussion på lærerværelserne, og at diskussionerne vil tage udgangspunkt i, hvordan man som lærer kan søge at lave en mere socialt bevidst evalueringspraksis i klasselokalet, men også i, hvordan man gennem kollektive redskaber (eksempelvis koordineret social ulydighed, sjove aktioner rettet mod politikere, samarbejde med forældre og andre uddannelsesorganisationer) kan bidrage til at sætte en anden skolepolitisk dagsorden. Litteratur: Bourdieu, Pierre (1996): The State Nobility. Elite Schools in the Field of Power. Polity Press. Bourdieu, Pierre og Loïc J.D. Wacquant (1996): Refleksiv sociologi mål og midler. Hans Reitzels Forlag. Gregersen, Camilla og Stinus Storm Mikkelsen (2007): Ingen arme, ingen kager! En Bordieu-inspireret praksisanalyse af skolens sociale sortering. Unge Pædagoger. Lindblad, Sverker og Fritjof Sahlström (1998): Klasserumsforskning. En oversigt med fokus på interaktion og elever. I Jens Bjerg (red.): Pædagogik en grundbog til et fag. Hans Reitzels Forlag. Mathiesen, Anders (2000): Uddannelsernes sociologi. Pædagogisk Forum/Christian Ejlers Forlag. Mathiesen, Anders (2006): Lige børn leger bedst om opdelt eller udelt skole. Research Paper nr. 2/06, Socialvidenskab, Institut for samfund og globalisering, Roskilde Universitetscenter. (http://diggy.ruc.dk:8080/bitstream/1800/1673/1/nr.+2.pdf) Musgrave, Peter William (1979): The Sociology of Education. Methuen & Co. Regeringen (2006): Fremgang, fornyelse og tryghed. Strategi for Danmark i den globale økonomi. Statsministeriet m.fl.

11

12

13

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Samarbejde og kommunikation

Samarbejde og kommunikation Avu karakterfordeling (Omsætning fra 13-skalaen til 7-trinskalaen) Fra prøveterminen maj-juni 2006 Samarbejde og kommunikation Ny skala 12 (10 %) 10 (25 %) 7 (30 %) 4 (25 %) 02 (10 %) 00 Trin 2 mundtlig

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 1, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg er

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

a r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ

a r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI a r t s INDHOLD Hvad

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Dagplejepædagogens rolle. V/ Rie Haslund Adjunkt ved Professionshøjskolen UCC

Dagplejepædagogens rolle. V/ Rie Haslund Adjunkt ved Professionshøjskolen UCC Dagplejepædagogens rolle V/ Rie Haslund Adjunkt ved Professionshøjskolen UCC Lad os starte med at kigge indenfor i legestuen: En dagplejer har lagt 5 store sækkestole ud på gulvet, og børnene vælter sig

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2008/2009 Jan Clausen Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........4 Struktur på faget innovation C.6 Evaluering 8 Kilder...8 2 Indledning Hvorfor priorieteres

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD

Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD Lærer: Michael Krakus Generelt: Det har været et spændende år, at være dansk-, historie- og klasselærer i DD for første gang. Det har været en stor

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

At positionere sig som vejleder

At positionere sig som vejleder At positionere sig som vejleder At udvide feltet af mulige historier Dagens Program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.30: Oplæg At udvide feltet af mulige historier med øvelser undervejs.

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Projektarbejde Hvor står vi nu?

Projektarbejde Hvor står vi nu? Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Gult kort til elevplanen

Gult kort til elevplanen Gult kort til elevplanen Af Anja Madsen Kvols, projektkoordinator, og Conny Hvidberg, pædagogisk konsulent I min elevplan har jeg evalueret alle mål fra Fælles Mål i dansk, som jeg underviser i, fordi

Læs mere