Fremtidsbilleder. Vores Image. Nyhedsbrev fra årsmøde i Social- og sundhedssektoren 15. oktober Sektorens fagpolitiske fokus.

Transkript

1 Fremtidsbilleder Nyhedsbrev fra årsmøde i Social- og sundhedssektoren 15. oktober 2002 Vores Image Det er mennesker og arbejdet med dem, der har været den røde tråd i social- og sundhedssektorens dagsorden det seneste år. Og det var også arbejdet med og samarbejdet om mennesker, der var i centrum i Lene B. Hansens velkomst til de mange årsmødefremmødte. Særligt indbudte gæster fra DSR og bestyrelsen i DKK-S signalerede den tværfaglighed, der er en del af denne udvikling. "I stedet for traditionelle årsmøder, med mundtlige og skriftlige beretninger og tilbageblik, har vi valgt ligesom sidste år at bruge hinanden i dialog om udvikling, strategi og prioriteringer," sagde Lene B. Hansen. Hun fremhævede de syv temaer, der er fokuseret på siden kongressen i efteråret 2000: Kompetenceudvikling, ledelsesudvikling, brancher og faglige netværk, forebyggelse og sundhed, tillidsrepræsentantens rolle, velfærdens etik og image. Der er udgivet pjecer og andet informationsmateriale, der understøtter denne dagsorden. Og til årsmødet var "image" udvalgt som det særlige omdrejningspunkt. Et tema, der vil blive fulgt op på november måneds temadage og på faggruppelandsmødet til foråret. "Det betyder, at vi får 1000 ambassadører, som kan aflive myter og fortælle de rigtige historier," sagde Lene B. Hansen. Ti-års-planen "Image er en kompleks størrelse, som vi ikke bliver færdige med på en dag. Det er lange seje træk en ti-årsplan, vi skal i gang med, og set i perspektiv, er det ikke en umulig opgave," sagde Lene B. Hansen. "Mit mål er, at vi med fantasi og mange forskellige strategier får skabt respekt om arbejdsområdet og de faggrupper, der arbejder der hver dag. Vi vil vise de gode eksempler, være gode rollemodeller og derfor er I inviteret til at være med til i at forme en tiårs vision. Vi skal finde ud af, hvordan vi sikrer, at de store årgange, der starter skole i dag, vælger socialog sundhedsområdet, og vi skal finde ud af, hvordan man med stolthed i stemmen fortæller, at man er ansat inden for området. To vigtige spørgsmål, som vi skal finde svarene på." Politiske mål "Jeg synes vi er lykkedes med en række af de politiske mål, vi allerede har sat os," sagde Lene B. Hansen. "Det gælder på sygehusområdet, hvor vi nu ser resultaterne af brancheudviklingen. Vi har styrket samarbejdet med andre organisationer, og partssamarbejdet med Amtsrådsforeningen har udviklet sig positivt." Lene B. Hansen fremhævede de politiske sten, der ligger i vejen for udviklingen af hele uddannelsesområdet. "Uddannelsesområdet er generelt under pres, ikke mindst fra regeringen, der på flere måder har spændt ben blandt andet ved at betragte social- og sundhedsuddannelserne som et integreringsinstrument og ved at fjerne finansieringsgrundlaget på hele efteruddannelsesområdet," sagde hun. "Elevoptaget er øget, men der er fortsat behov for at udvikle engagerede læringsmiljøer med plads til ungdomskultur både på skole og i praktik, og der er brug for attraktive videre- og efteruddannelsesmuligheder." Overenskomsten vil blive uddybende taget op på temadagene, men sektorformanden fremhævede, at den seneste overenskomst har ført til overenskomster og arbejdstidsaftaler på tværs af aftaleområder. Der er nu større mulighed for, at de lokale parter kan aftale honorering, og der er grobund for langt flere lokale arbejdstidsaftaler. "Generelt synes jeg vi har skruen ganske godt i vandet," sagde Lene B. Hansen. "Velkommen, og lad os nu diskutere med og inspirere hinanden." Sektorens fagpolitiske fokus Kompetenceudvikling Ledelsesudvikling Brancher og faglige netværk Forebyggelse og sundhed Tillidsrepræsentantens rolle Velfærdens etik Image

2 facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts Er det nu også så galt? 2 Ældrebyrden. Vi kender allesammen begrebet. Det er banket ind i hovederne gennem forudsigelser i 25 år. Men ifølge direktør for AKF (Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut) Nils Groes er det med denne problematik en smule som med Storm P s filosofiske vittighed om lygtepælen og 25-øren. Man søger der, hvor der er lys og dermed ikke nødvendigvis der, hvor problemet eventuelt befinder sig. "Sådan er det. Vi ved det bare," sagde han om den generelle lygtepælsviden. "Vi ved f.eks., at der bliver flere ældre, og at der skal flere til at passe dem. Men der er langt større problemer, der ikke er forudsagt, og som presser sig mere på. Det gælder f.eks. et stigende antal unge, der fjernes fra hjemmet eller modtager særundervisning eller de store problemer med integration." Nils Groes satte i sit indlæg på årsmødet nyt lys på, hvor stort problemet, ifølge de statistiske tal, i så fald er. Og han kom med løsninger til at løfte opgaven, som efter hans mening ikke nødvendigvis er særligt dyrekøbte. En billig byrde "Der vil komme flere ældre, ikke mindst i gruppen over 80, og de vil også kræve mere hjælp," understregede Nils Groes. "Men til gengæld er der ikke det Hvad er fakta og hvad er myter ældrebyrde eller ressource? Nils Groes, der er direktør i Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut stillede på årsmødet spørgsmålstegn ved byrden som en sandhed. fald i arbejdsstyrken, som der hævdes. Arbejdsstyrken vil i år 2030 være stort set uændret, blandt andet fordi flere ældre også vil betyde flere ehvervsaktive. Hvis vi passer godt på dem, vil antallet af erhvervsaktive ældre fra 1995 til 2030 stige fra 34% til 50%." Når man ifølge Nils Groes sammenstiller de statistiske facts, vil det økonomiske perspektiv i 2030 være, at der er behov for en stigning i udgifterne på i alt 4%. "Og det er på baggrund af de værst tænkelige perspektiver og ved en uforandret service," sagde han. "Vi har haft et stort fald i ledigheden, og hvis vi kan holde den høje beskæftigelse, er problemløsning i forhold til ældrebyrden en smal sag. Aktive og glade ældre Bliver der flere ældre, bliver de til gengæld også raskere. Dermed kan de ud over at være aktive på arbejdsmarkedet i længere tid, kræve mindre hjælp fra det offentlige. Prognoserne viser, at ældres funktionsnedsættelser bliver færre. "Jeg er selv fyldt 60 år," illustrerede Nils Groes. "Jeg er meget erhvervsaktiv lige nu, og når jeg engang trækker mig fra arbejdsmarkedet, bliver det ikke til et tommelfingertrillende liv. Jeg regner med at skrive en masse kritiske bøger, og når jeg alt efter planen dør i 80 erne, sker det, mens jeg skriver en harmdirrende kritik af Marianne Jelved." Og sådan er perspektivet for de fleste kommende ældre, mener Groes. Flertallet af dem lever et glad, tilfreds liv til de dør mæt af dage. "Det understreges i de mange empiriske undersøgelser, der er foretaget, at langt de fleste ældre har det godt. Selvfølgelig er der nogle få, der har problemer, og det er dem, vi møder i pressen." De danske verdensmestre Vi er så vant til at opfatte Danmark som et land, der bruger uendeligt mange midler på blandt andet ældreomsorg. Men ifølge Groes er det kun en rimelig og ikke særlig stor brøkdel af vores samlede rådighedsbeløb, der går til det sociale velfærdsnet under de ældre. "Sammenligner vi udgifterne i Danmark med udgifterne i andre europæiske lande, er der ikke de store forskelle," sagde han.

3 facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts facts "Vi ligger på niveau med blandt andre Holland, og under Norge. Til gengæld har vi en god service. F.eks. får 20% ældre hjælp i hjemmet her i landet. Andelen er i Norge 17%, mens italienske ældre må nøjes med 3%." Antallet af ældre på institution er nogenlunde ens overalt i Europa, mens udgiften til alderspension i Danmark er væsentligt lavere end i mange andre lande. I Danmark udgør den ca. 6% af bruttonationalproduktet. I Italien er andelen 14% og i Polen 11%. "Der er altså et eller andet mystisk i vores selvforståelse, når vi altid tror at vi satser så meget og er sådan et hurra-land," sagde Nils Groes Kommunale "håndtag" Selvom vi ifølge Groes altså ikke bruger særligt mange penge på hjemmeplejen, fremstår denne service alligevel i folks bevidsthed som dyr og opfattes som et evigt problembarn. "Vi bruger kun 6 mia. kroner, og det er ingenting sammenlignet med udgifter til f.eks. hospitalerne, " sagde han. "Hjemmeplejen er kommunernes eneste håndtag, hvis de skal regulere udgifterne, mens de intet kan gøre i forhold til hospitalsudgifterne. Men det er en meget dum politik, fordi penge til hjemmepleje er givet godt ud." Hvad kan vi gøre? Er perspektivet for udgifterne i orden, ser det ifølge Nils Groes til gengæld sortere ud for indtægterne i forhold til de kommende ældre. Der er en stor andel af de danskere, der i dag er mellem 30 og 39 år, der ikke eller kun nødtørftigt har sparet op til pensionen. "Det vil helt sikkert give større forskelle med flere fattige og flere velbjergede ældre i fremtiden," sagde han. Reel fleksibilitet efterlyses Udviklingen i beskæftigelsen viser, at den forholdsvis lave ledighed inden for sundhedsområdet fortsætter. Det samme gør "hierarkiet" i beskæftigelse, hvor ledigheden fortsat vil være forholdsvis lavest blandt sygeplejerskerne og højest blandt social- og sundhedsassistenterne. "Man må jo undre sig over, at ingen har forstået at bruge social- og sundhedsassistenter i stedet for sygeplejersker," sagde Nils Groes. "Vi har virkelig forsøgt at snakke med arbejdsgiverne for at få skabt denne større flesibilitet, som der bliver brug for, men selv om der er megen tale om fleksibilitet, så oplever jeg kun ringe forståelse for, hvad det betyder i virkeligheden." Når jeg bliver gammel? Joan Rasmussen, fagligt udvalg for sygehjælpere i Århus: Værdighed, empati og renlighed er nogle af nøgleordene for mig. I dag kan det være svært f.eks. at få det daglige bad, som jeg ville DØ uden. Men jeg tror, fremtiden kræver nærværet i den individuelle omsorg og pleje, hvis arbejdsområdet skal være attraktivt. Og, jo, det tror jeg på. Når jeg bliver gammel? Nils Groes satte i sit indlæg fokus på forskellige områder, hvor en indsats kan imødekomme den forventede belastning på ældreområdet. Upopulære emner som vi helst ikke vil røre ved, men som det ifølge Groes er nødvendigt at sætte under lup, hvis der skal dæmmes op for udgifterne Aktiver de ældre længere Reducer særfordele, f.eks. ejendomsværdiskatten Reducer overførsel Reducer service Øget brugerbetaling Øget produktivitetet Spar op i tide Janne Ø. Andersen, sektorformand i Horsens: Jeg håber, at man hører på, hvad jeg siger. At hjælpen vil være der, uden at jeg skal søge om den i syv eksemplarer. At de, der skal tage sige af mig, er veluddannede og holder af deres job. Lige nu er omsorgen og plejen præget af købmandsskab, men jeg tror, det bliver anderledes, fordi vi bliver stærke ældre. 3

4 Drama om velfærd Powerblenderen "Vores verden forandres. Det er som om de grundholdninger, vi er opvokset med, er puttet i en powerblender, og der skabes nye billeder, som nærer nye forestillinger," sagde Henrik Byager og gjorde dermed op med reklamebranchens gamle pejlemærker, der hidtil har inddelt samfundets borgere i segmenter. "Engang kunne man placere folk i blåt, grønt, rosa eller lilla segment, ud fra deres baggrund, adfærd, etc. Sådan er det ikke mere," sagde Henrik Byager. "Vi går hver især rundt i vores små besværlige liv i den store uoverskuelige verden. Og i stedet for de gamle tilhørsforhold i segmenter vælger vi "huler" undervejs, som vi så melder os ind i." Hvordan verdensbilledet er "ved at brase sammen" kan ifølge Henrik Byager illustreres ud fra de enkelte værdier. Holdningen til familien, f.eks. hvor kernefamilien tidligere hørte til i det traditionelle gammeldags og lilla segment, er familie i dag noget, alle vil have. Ligesom det miljørigtige, der før havde sine fortalere blandt folk i det grønne segment, i dag er noget, alle vil have. "Men, at de vil det, siger ikke noget om, hvad de ellers har af holdninger," sagde han. "Af de, der er interesseret i økologi, kan 55% siges at være venstreorienterede, mens de øvrige 45% tilhører den politiske højrefløj." Kommunikationsrådgiver Henrik Byager tegnede på årsmødet et billede af arbejdslivets virkelighed nu og i fremtiden. Det blev billedet af en verden i opbrud, af holdninger i powerblenderen og af en fremtid, der ifølge eksperterne skal nås via maveregionen. Det danske velfærdsdrama kaldte kommunikationsrådgiver Henrik Byager de holdningsændringer og omrokeringer, der finder sted i samfundet anno Et drama, som får indflydelse blandt andet på, hvordan det omgivende samfund opfatter dem, der modtager og dem, der udfører omsorg og pleje. Dramaet er ifølge Byager et slagsmål om vores velfærd, der tager udgangspunktet ikke i vi og vores, men i mig og mine. "Det er nogle interessante paradokser, der kommer til udtryk både i en holdningsudvikling og en medieudvikling, og når disse to udviklinger løber sammen, sker der noget drastisk. Det er dette sammenstød jeres arbejdsområde er præget af," sagde han, inden han med ord og streger på overheaden ridsede det humanistiske univers op, som vi lever, tager stilling, vælger og arbejder i. Hovedbudskabet i Byagers indlæg var, at vil man forbedre sit image og have en del af folkets opmærksomhed, må man følge med i et samfund, præget af zappere. Man må byde på oplevelser og underholdning, og har man et budskab må man skabe følelsesmæssige kontrakter ude på markedspladsen. Hvad er problemet? Ældreområdet er ifølge Byager præget af mange misopfattelser og paradokser. Det er f.eks. fejlfinding, der dominerer mediebilledet, også selv om alle undersøgelser viser, at brugerne stort set er tilfredse, og produktet er i orden. Henrik Byager refererede til en ny undersøgelse, der viser, at mange unge mennesker har et negativt billede af det at blive gammle. De er bange for at blive gammle. Det er således ikke brugerne, men omgivelsernes opfattelse, der er problemet. "Man kan sige, at hvis ikke et budskab er kommunikeret ud, så eksisterer det ikke. Men vi har jo fortalt, at mange er tilfredse, og alligevel er det som om, tilfredsheden ikke findes." Svaret på, hvorfor medierne hele tiden opfører et velfærdsdrama på ældreområdet er ifølge Byager, at folk gerne vil høre den dramatiske historie. Den sælger, fordi det er en vigtig historie på et vigtigt tidspunkt. "Den er udtryk for et holdningsskift," hævdede han. Vi stykker liv sammen Grunden til holdningszapperiet er efter Henrik Byagers teori, at vi er gået fra ideologi til identitet. Der er større fokus på et bedre liv for den enkelte end på en bedre verden. "Vi spørger: Hvem er jeg? Og tanker undervejs i livet op til vores kapitler i den fortælling, vi ønsker at stykke sammen som et svar," sagde han og påpegede perspektivet i, at det er hvordan det går mig og mine, der frem for vi og vores, er omdrejningspunktet. "Derfor er velfærd hovedspørgsmålet," sagde han. "Men når vi taler generelt om børn, gamle etc., taler vi ikke ud fra en social indignation men ud fra vores eget liv: Hvordan vil jeg have det, når jeg bliver syg? Hvordan skal mine børn have det i skolen? " Nyt holdningsunivers Hele denne holdningsændring kommer også til udtryk i et nyt holdningsunivers: Vi er gået fra: Reformer til reparationer Helheder til huler Panorama til fiskeøje Overblik til overflade Fakta til følelser Fundament til fragmenter. 4

5 "Velfærdsdramaet er udtrykt i ordene i højre side af denne liste," sagde Henrik Byager. "Og det har alt. De rette følelser, kærlighed, had, svigt, skyld, frygt. Det er mavesug og ikke skatteprocenter, der ændrer holdninger. Vi har et fællessår, som vi piller i: Går det nu godt for mig og mine? Vi lever i en ormegård, hvor medier, politikere, interesseorganisationer vedligeholder dramaets værdier. Spørgsmålet er så, hvad I kan gøre ved det." Man kan vælge pessimismen, eller man kan spille med på de nye toner, understregede Henrik Byager. Ifølge Byager har ideologiløsheden dog den fordel, at alle kan vindes og vendes. "I skal arbejde mere med opfattelser og forventninger end med virkeligheden. Det betyder også, at flere penge ikke løser et problem," anbefalede han. "Fortæl en bedre historie, der har liv, værdier, nærvær og identitet, for det er i maven, vi forandrer opfattelse. Brug følelserne, de slår fakta hver gang. Man skal lave cirkus for at vinde dagsordner." FOA-fremtid For FOA's Social- og sundhedssektor betyder det ifølge Byager, at der skal formuleres strategier med klare mål. Værdierne skal kommunikeres, så man kan få mennesker ind i sin "hule". Der skal gøres en fælles indsats, med topstyring når man ikke langt. Indsatsen skal være vedholdende, og den samme historie skal fortælles igen og igen. Der skal skabes synlighed lokalt og nationalt. "Social- og sundhedssektoren er på vej," sagde Henrik Byager. "Der er gode tanker og begavede initiativer, nu mangler blot den følelsesmæssige turbo. Værdierne skal udmøntes i en emotionel kontrakt, for I vil blive vurderet på, hvorvidt I passer ind i den kapitelskrivning, der foregår i den enkeltes liv. Og I kan bidrage, hvis I bringer det, I har, ud til folk og aldrig glemmer troværdigheden." Når jeg bliver gammel? Tina Fuglsang Hansen, sektorformand i Frederikssund: Jeg håber, jeg stadig kan bruges og får lov at beholde min værdighed og livskvalitet. Og og så vil jeg gerne, at den hjælp, jeg måske får brug for, tager udgangspunkt i mig som enkeltindivid - at jeg ikke blot bliver én ud af mange. Og så vil jeg altså have et bad hver dag. Jeg bliver én, der stiller krav. Når jeg bliver gammel? Alis Nielsen, fællestillidsrepræsentant i Aalborg: Det allervigtigste for mig er at have et godt helbred, og jeg håber at få sund tid, som jeg kan bruge på familien og fordybelse i mine interesser. Det er vigtigt, at man kan få den hjælp, der er nødvendig. Vi er jo ikke lige, når det gælder helbredet, men jeg er optimist af natur og tror på, at jeg får en god alderdom. teori teori teori teori teori teori teori teori teori teori teori teori teori teori teori teori teori teori teori teori teori teori teori teori teori teori teori teori teori teori teori teori teori teori teori teori teori teori 5

6 bat debat debat debat debat debat debat debat debat debat debat debat debat debat debat debat debat debat 6 Fælles ansvar Panelets deltagere fra amt, kommune og sektor var enige om målet. Der er behov for et bedre image. Og det er et fælles ansvar at skabe reelt modspil til det dårlige omdømme, omsorg og pleje har fået i pressen. T il årsmødet var der indkaldt kommunalt og amtsligt ansvarlige politikere for at få gang i debatten om, hvordan man i fællesskab udnytter de eksisterende kompetencer bedre og gør arbejdsområdet mere attraktivt. Målet er fælles: At holde på den nuværende arbejdsstyrke og tiltrække nye, "varme hænder", som medlem af KL's bestyrelse, borgmester i Rødekro Kommune Tove Larsen udtrykte det. Panelets øvrige deltagere var medlem af Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg, formand for sygehusudvalget i Københavns Amt Leif Flemming Jensen og sektorformand Lene B. Hansen. Varme hænder I Rødekro kommune er man meget bevidst om, at det er de små årgange, der kommer ud på arbejdsmarkedet. "Vi mærker jo manglen på arbejdskraft," sagde borgmester Tove Larsen. "Kommunen har et stort ansvar for at løfte rekrutteringen, for at gøre dette område attraktivt, så også den generation, der netop er startet i første klasse, vælger området, når de skal vælge jobs." Tove Larsen mener ikke, at medarbejderne selv har været gode nok til at fortælle om det, de kan. "Det fremgår jo f.eks. af de stillingsopslag, der hænger her på væggene," sagde hun. "Der er rigtigt mange mennesker, der ikke kender til f.eks. arbejdsog lønforhold." Lige nu lefles der økonomisk ifølge Tove Larsen især for jurister og teknikere. Men skal der fremover rekrutteres tilstrækkeligt personale til omsorg- og pleje, skal der ske en omfordeling. "Vi er klar over, at der skal være en grund til at vælge dette arbejdsområde, og der skal foruden løn også være udviklingsmuligheder," sagde hun. Tove Larsen mente, at den bedste måde at forbedre image på er at åbne op til en verden, der for mange også politikere er ukendt land. "Den bedste måde at fortælle om og øve kontrol med omsorg og pleje er at åbne op ind til plejehjemmene, så det bliver naturligt, at der kommer folk ude fra hver dag. Inviter politikerne ud på arbejdspladserne, så de kan se, hvad I laver," opfordrede hun. "Det er selvfølgelig trættende hver dag at skulle forsvare sit job. Jeg tror på, at den større selvrespekt også kommer gennem et større ansvar. Hos os deler vi pengeposerne og dermed også ansvaret så langt ud, vi kan. Jo mere ansvar til den enkelte jo bedre." Vi har alle et ansvar Leif Flemming Jensen var heller ikke i tvivl. Skal omsorgs- og plejeområdet være attraktivt også om ti år, så skal der gøres en indsats nu. Og det er både på ledelses- og på medarbejderplanet, der skal fokuseres. "Hvis vi skal kunne fastholde både nye og erfarne medarbejdere, skal vi udvikle attraktive arbejdspladser med udviklingsmuligheder," sagde han og fremhævede ledelsens ansvar for at sætte fokus på kompetenceudvikling, medarbejdersamtaler, udviklingsplaner og optimal udnyttelse af medarbejdernes kompetencer. "Den modne medarbejder kræver ansvar, fleksibilitet - et meningsfuldt arbejde med faglig udvikling. De unge lægger desuden stigende vægt på "de indre værdier" de værdier og normer, som arbejdspladsen signalerer," sagde han. Nogle af vejene til attraktive arbejdspladser er efter hans mening indbyrdes respekt og opblødning af fagskel. "Og det er både et ledelses- og et medarbejderansvar at overvinde de uformelle barrierer og at udvise omstillingsparathed både hvad angår arbejdstilrettelæggelse, kompetenceudvikling og opgaveflytning," sagde han og understregede, at en arbejdsplads, der ikke kan fastholde sine medarbejdere, altid vil fremstå som uattraktiv. Bedre udnyttelse af ressourcerne indebærer dog også risikoen for nedslidning, et aspekt der efter Leif Flemming Jensens mening skal tænkes ind, når man taler fastholdelse. "Man kunne forledes til at stille spørgsmålet: Hvordan sikrer vi, at medarbejderne overhovedet kan arbejde inden for området om ti år?" Arbejdsgiverne på banen Selvom social- og sundhedssektoren har sat image centralt i sektorens opgaveløsning og både medarbejdere og organisation har et medansvar, er det efter Lene B. Hansens mening arbejdsgiveren der bærer hovedansvaret. Og den ansvarlighed savner hun: "Det er vigtigt, at politikerne får væsentlig større indsigt i realiteterne og bliver mere bevidste om konsekvenserne af deres beslutninger," sagde hun og efterlyste interesse, engagement og solidaritet, når tarvelige klicheer og indgroede fordomme tegner billedet i pressen. Plads til faglig fordybelse, vurdering, indflydelse på faglig virke, mulighed for kollegial støtte, dialog på arbejdspladsen er ifølge sektorformanden desuden nogle af de elementer, der skal til. "Det vil øge arbejdsglæden til gavn for borgere og arbejdskollegaer," sagde hun. "Og det giver et bedre image og ikke mindst bedre resultater." Social- og sundhedssektorens opgave er også at sikre medlemmerne bedst mulige løn- og arbejdsvilkår. Men de unge lokkes ifølge Lene B. Hansen ikke af lønnen alene, arbejdslivet skal kunne byde på andre kvaliteter: "Indhold og selvstændighed betyder meget," sagde hun. "De unge ønsker at arbejde i nære, stimulerende og trygge og overskuelige arbejdsmiljøer med mulighed for individuel kompetenceudvikling og personlige udfodringer. Og hvem gør ikke det?"

7 debat debat debat debat debat debat debat debat debat debat debat debat debat debat debat debat debat deb Handling på ordene Et godt image handler - også - om at have orden i de helt konkrete ting som uddannelse, løn og gode arbejdsforhold, mente eftermiddagens debattører. J eg savner at høre ordet respekt," lød salens første kommentar til paneldeltagernes oplæg om image og fremtid. Den kom fra Lene Kirkeby fra Helsingør. "Disrespekt er der til gengæld alt for ofte." Indledningen blev underbygget af flere andre kommentatorer. Næstformand i social- og sundhedssektorens bestyrelse Jens Folkersen foreslog, at politikere lærte behovet for respekt at kende og satte sig dybere ind i virkeligheden helt konkret ved at adoptere en ældre, en syg eller en handicappet borger. "Få en på opleveren," opfordrede han. Et forslag, der vandt gehør ikke kun i forsamlingen, men også i panelet, hvor Rødekro Kommunes borgmester meldte sig som adoptant. Leif Flemming Jensen kendte til gengæld midlet mod disrespekten. "De steder, hvor den florerer, hvor der er stort gennemtræk og sygefravær, er diagnosen som oftest en dårlig ledelse, og den skal skiftes ud," sagde han. Ellers kredsede emnerne meget om lønforhold, ufaglært arbejdskraft og ordentlige arbejdsforhold. Der blev også efterlyst mere konkret handling på de mange ord. "Hvad med en positiv uge, hvor der landet over sættes fokus på de gode historier" lød et forslag fra Ulla Vestergaard, Thisted. Løn - et imageparameter Image er ifølge fra Hans Jørgensen, Odense, rimeligt konkret. "For det handler også om løn. Jeg giver ikke så meget for, at amt og kommune vil gøre området attraktivt, når I samtidig ikke vil afsætte pengene til det," sagde han. Leif Flemming Jensen meldte hus forbi, men medgav, at ny løn ikke var den bedste lønløfter: "Det er faktisk kun kvalifikationstillæggene, man kan bruge til noget," sagde han. "Det øvrige er så småt, at det næsten er usynligt og egentlig latterligt." Alis Nielsen fra Aalborg undrede sig i forbindelse med lønnen over, at det netop er et kvindedomineret område, der også har problemer med at holde en ordentlig løn. Og hun høstede bifald med citatet af Carl Scharnberg: Hvorfor er livsvigtige områder altid lavtlønsområder? Ufaglært eller faglært Karen Stæhr fra København mente, man skulle diskutere, om plejen skulle være i orden 24 timer alle ugens dage, eller om man kunne acceptere ufaglært arbejdskraft til at dække "huller" i servicen. "Image interesserer os alle sammen, men det er f.eks. svært for unge at opfatte os som rollemodeller, hvis alle og enhver blot kan gå ind fra gaden og få fast ansættelse inden for området. At lave "storytelling" er at bevæge sig på et knivsæg, fordi vi jo heller ikke må glemme at fortælle og gøre noget ved de dårlige historier." Ikke alle og heriblandt Leif Flemming Jensen mente, at ufaglærte var et problem, men i Århus har man via privatisering måttet erkende, at et udækket behov for faglært arbejdskraft betyder, at der ansættes ufaglærte. "Hos os er det dog lykkedes at lave fornuftige uddannelsesplaner, så på sigt får vi uddannet personale, og det er positivt," sagde Kirsten Normann fra Århus. "De ufaglærte skal heller ikke besætte stillinger på bekostning af de faglærte," kommenterede sektorformand Lene B. Hansen. Så udnyt dog ressourcerne At social- og sundhedsgrupperne ikke altid får lov til at vise, hvad de kan, synes blandt andre Connie Geissler fra Esbjerg er et problem. "Det undrer mig, at man stadigvæk ikke kan skabe plads til at afddække den enkeltes ressourcer," sagde hun og fik opbakning fra Leif Flemming Jensen, der blandt andet genkendte problematikken fra de opskolede social- og sundhedsassistenter, hvor nogle ikke får udvidet kompetence via den nye uddannelse. "Igen. Jeg synes, det er et udtryk for dårlig ledelse, når man ikke udnytter den kompetence," sagde han. Dorthe Thomasen fra Århus mente, at løsningen på ledelsesproblemerne lå lige for: "Assistenter og sygehjælpere mangler som de eneste faggrupper ledere fra egne rækker. Har I overvejet det aspekt?" spurgte hun. Der er også de dårlige På trods af, at der er masser af gode historier at fortælle om omsorgs- og plejesektoren, er der også mange steder, hvor det handler om at forbedre arbejdsforholdene væsentligt. "I provinsen kan man opleve, at en nattevagt skal passe 30 demente mennesker," sagde Annelise Nicolaisen fra Holbæk. "Og det handler ikke om holdninger, men om ressourcer, og må siges at spænde ben for et godt image." Mange må gribe i egen barm, for flinkeskolen har udlært masser af søde piger, der ikke siger fra. "I Hillerød fandt vi via en undersøgelse ud af, at der faktisk manglede 22 fuldtidsstillinger," sagde Anne-Lise Bertelsen fra Hillerød. "Så jeg er færdig med flinkeskolen." Politikere i brechen At sende politikerne ud i virkeligheden virker engang imellem, mente Tove Larsen. "Vi har prøvet det, og det betød, at vi bibeholdt to medarbejdere på en rute i hjemmeplejen, hvor vi måske ville have skåret den ene væk," sagde hun. Men oftest er politikerne mere eller mindre fraværende i virkeligheden, mente flere blandt andre Jonna Abrahamsson fra København. "Ind imellem mangler jeg en borgmester eller en socialudvalgsformand, der står op for medarbejderne, der kritiseres," sagde hun. "Jeg synes tværtimod det oftest er sådan, at I bakker baglæns og holder paraderne oppe. Der er mange tusinde mennekser der ville elske, at I var der, når lokummet brænder," sagde hun. 7

8 1001 gode tanker Fremtidsbilleder Anden årgang For andet år udgiver Social- og sundhedssektoren avisen Fremtidsbilleder. Avisen fra årsmødet er tænkt som inspiration i det arbejde, vi i social- og sundhedssektoren står over for, når det gælder nye billeder i respekt for omsorgs- og plejeområdet, så det bliver muligt at tiltrække og fastholde den nødvendige arbejdskraft til området. Redaktion: Lene B. Hansen og Svend-Erik Simonsen Tekst og Layout: Marianne Schjøtt Rohweder Fotos fra årsmødet: Svend-Erik Simonsen Fotos iøvrigt: Mike Kollöffel Tegninger: Mette Marcussen Tryk: FOA s trykkeri Flere eksemplarer af Fremtidsbilleder 2001 og 2002 fås ved henvendelse til: FOA, Social- og Sundhedssektoren, Staunings Plads 1-3, 1790 København V potla001@foa.dk Dagens mange oplæg og diskussioner blev samlet og vendt mellem årsmødets deltagere i grupper sidst på dagen. Debatten gik livligt og resulterede i en række konkrete forslag til strategier og og gode ideer, som kan være med til at virkeliggøre ønsket om at skabe et bedre image. Sektorformand Lene B. Hansen opsamlede de mange tanker i sin afslutning og sagde blandt andet: "I min indledning i morges inviterede jeg til at deltage i realiseringen af vores ti-års-plan, og jeg er glad for, at I har taget udfordringen op. Der er kommet mange gode forslag til, hvordan vi i fællesskab kan angribe det komplekse begreb, som image jo er. Lige fra "plejeuge" til adoption og 1001 nats historiefortællinger for at overleve." Grupperne var kommet med en række strategier. Tiden var ikke til at gå i dybden med dem på årsmødet. Men Lene B. Hansen lovede, at der ville blive arbejdet videre med dem på temadagene i november. Hun takkede for de mange inspirerende ideer og manede: "Og husk: Vi vil fortælle de rigtige historier. Vi vil beskrive virkeligheden, som den ser ud på godt og ondt. Man kan stole på os. Vi er troværdige, når vi taler om vores fag." Nogle hovedpunkter: At det er vanskeligt at tale image uden at tale løn. At vi skal arbejde med fakta og måden at præsentere den gode historie på. At vi skal udvikle redskaber til lokalt at arbejde med de materialer, pjecer og lignende, der er udgivet. At vi skal have en ambassadør for den gode historie. Et forslag var Søren Ryge Petersen, der er kendt blandt andet for sine TVportrætter af gamle menneskers liv. At vi skal have en positiv-uge, hvor der fokuseres på den gode historie eventuelt som afslutning på "Plejens år". 8