Områdespecifikke indsatser:sammenhængende mål for familie-, dagtilbud- og skoleområdet. Forventet resultat i 2013

Transkript

1 Indsatsområder og politiske mål med tilknyttede resultatkrav: Områdespecifikke indsatser:sammenhængende mål for familie-, dagtilbud- og skoleområdet Indsatsområde: Udsatte børn og familier forebyggelse og inklusion Vision/politik/strategi: Den sammenhængende børnepolitik + Børne- og ungepolitikken Motivation: En tidlig og forebyggende indsats er mere virkningsfuld, billigere og på langt sigt giver bedre resultater for de pågældende børn og unge. Måleindikator HANDLEPLAN handlinger, som skal iværksættes for at opfylde målet. Implementering af Halsnæsmodellen. resultat i 2013 resultat i Forebyggelse og sammenhæng: I 2015 vil børn, unge og familier møde en indsats, som i højere grad er tidlig, forebyggende, tværfaglig og helhedsorienteret: a. Antal forpligtende aftaler om det videre forløb i bekymringssager, der er indgået på udvidede kontaktmøder og specialcentermøder a. Antal forpligtende aftaler opgøres ultimo juni Antallet øges i 2. halvår af 2013 med 2 pct. i forhold til 1. halvår. a. Antallet af forpligtende aftaler øges med 3 pct. i forhold til antallet i Udvikling af ordningen med socialrådgiveres tilknytning til skolen og dagtilbud. a. I 2015 løses problemer hyppigere, mens de stadig er en bekymring, og før de bliver en sag. a. Antal aktive sager i PPR a. Antallet af aktive sager i PPR falder med 1 pct. i 2013 i forhold til antallet a. Antallet af aktive sager i PPR falder med 1 pct. i 2014 i forhold til antallet Kompetenceudvikling Den faglige kommunikation vedr. udsatte børn og unge fx i underretninger kvalificeres b.ppr s timeforbrug, der anvendes til konsultative ydelser er steget i perioden b.andelen af PPR s timeforbrug, der anvendes til konsultative ydelser b.timeforbruget til konsultative ydelser er steget med 3 pct. i 2013 i forhold til b.timeforbruget til konsultative ydelser er steget med 2 pct. i 2014 i forhold til

2 2. Inklusion: I 2015 understøtter Inklusionsindsatsen i daginstitutioner, skoler og fritidstilbud i højere grad, at flere børn med udbytte forbliver i normalmiljøet og i de almindelige tilbud: a. I 2015 skal der konstateres en udvikling, hvor andelen af børn i specialskole, specialpædagogis ke tilbud og andre udskilte foranstaltninger i stigende grad får deres behov dækket af et inkluderende tilbud. Reduktion i søgningen til specialtilbud og dermed i etableringen af specialtilbud i Halsnæs kommune: Det enkelte skoledistrikts segregeringsgrad Daginstitutionernes segregeringsgrad Ved : - i andelen af elever fra hvert skoledistrikt, der går i specialskole - i andelen af elever i forskellige typer af udskilte specialpædagogiske tilbud - i andelen af børn under 6 år i udskilte foranstaltninger Ved 2014 konstateres et 2013: - i andelen af elever fra hvert skoledistrikt, der går i specialskole - i andelen af elever i forskellige typer af udskilte specialpædagogiske tilbud Ved 2014 konstateres et 2013 på 2 børn under 6 år i udskilte foranstaltninger Skabelse af lokalt økonomisk incitament til at inkludere barnet. Særlige inklusionspædagoger Kompetenceudvikling med henblik på at udvikle den pædagogiske praksis og samarbejdsform, som inklusion lægger op til. Inklusionskonference, som bl.a. skal skabe forståelse for målet i organisationen og skabe et fagligt incitament. Projekt i samarbejde med Videncenter for Inklusion om evidens for at børnene oplever, at de er inkluderede. 3. Effekt og udbytte af indsatsen: I 2015 skal der være øget fokus på den sammenhængend e indsats effekt, så der er optimal sammenhæng mellem virkning og omkostninger, a.opholdstid i specialpædagogiske tilbud a. Ved udgangen af i den gennemsnitlige opholdstid i de specialpædagogiske tilbud. a. Ved udgangen af i den gennemsnitlige opholdstid i de specialpædagogiske tilbud. Lære af andre kommuner. Anvende forskningsresultater. 2

3 og der frigives ressourcer til omprioritering. a. I perioden vil opholdstiden i specialtilbud blive nedbragt (reintegration) b. I perioden vil udgifterne til specialundervisnin g udgøre en faldende andel af de samlede skoleudgifter c. I perioden vil der ske en reduktion i antallet af anbringelser uden for hjemmet b.udgifter pr. elev til specialundervisning i forhold til de samlede udgifter til folkeskolen c.antal anbringelser uden for hjemmet b.ved udgangen af i udgifter pr. elev til specialundervisning i forhold til de samlede udgifter til folkeskolen. c.ved udgangen af i antallet af anbringelser uden for hjemmet. b.ved udgangen af i udgifter pr. elev til specialundervisning i forhold til de samlede udgifter til folkeskolen. c.ved udgangen af i antallet af anbringelser uden for hjemmet. Indsatsområde: Frivillige som en del af indsatsen for udsatte børn og familier Vision/politik/strategi: Motivation: Kommunens indsats skal medvirke til, at de udsatte familier og børn i højere grad evner at mestre eget liv. Dette øger deres livskvalitet. resultat i 2013 HANDLEPLAN handlinger, som skal iværksættes for at opfylde målet. Mentorordninger Mønsterbrydere Kontakt til fritidsområdet Home-Start Måleindikator resultat i 2014 I 2015 vil støttebehov hos udsatte familier og børn i højere grad a. Antal børn, der modtager kommunale foranstaltninger målt via antallet a. Ved udgangen af 2013 fald i forhold til 2012 a. Ved udgangen af 2014 fald i forhold til

4 imødekommes via hjælp til selvhjælp og i fællesskabet i lokalsamfundet: a. Færre børn, der modtager en eller flere kommunale foranstaltninger b. Der iværksættes en række kommunale aktiviteter, der rammesætter og understøtter den frivillige indsats. af aktive sager i Familieafdelingen. b.antal aktiviteter, der er organiseret af frivillige i antal børn, der modtager kommunale foranstaltninger. b.antallet i de sidste 6 måneder af 2013 opgøres. i antal børn, der modtager kommunale foranstaltninger. b.ved udgangen af 2014 konstateres det, at antallet af aktiviteter i hele 2014 er øget med 5 pct. i forhold til antallet i sidste halvår af 2013, Familiekontakt Andre forældre giver en hånd med i hverdagen Boligsociale projekter Netværk 4

5 Indsatsområder og politiske mål med tilknyttede resultatkrav: Områdespecifikke indsatser: Dagtilbud og skole Indsatsområde: Børns og unges udvikling og læring Vision/politik/strategi: Den sammenhængende børnepolitik + Børne- og ungepolitikken Motivation: Det lange perspektiv de unge skal rustes til at gennemføre en uddannelse Måleindikator resultat i 2013 resultat i 2014 HANDLEPLAN handlinger, som skal iværksættes for at opfylde målet. 1. Systematisk sprogvurdering og sprogstimulering i dagtilbud I 2015 er de 5- åriges ordforråd blevet større i forhold til niveauet i Ordforråd ved de sprogforståelsesundersøgelser, der allerede årligt gennemføres ved 3 år og ved 5 år Etablering af et udgangspunkt i forbindelse med sprogvurderingen af de 5-årige i 2013 Der er ved undersøgelsen i 2014 sket en stigning på 10 pct. i ordforrådet blandt de 5 årige i forhold til niveauet i 2013 Fælles handleplan for sprogarbejdet i kommunens institutioner, herunder at der etableres sammenhæng mellem sprogarbejde og læsning 2. Løft i læsning i skolen Arbejdet med at løfte læseniveauet har ført til, at den enkelte skoles læseresultater i 2015 ligger på højde med eller højere end landsgennemsnitt et. Der måles på følgende to parametre: - Andelen af usikre læsere. - Andelen af sikre, men langsomme læsere. Der er sket en stigning på 10 pct. på indskolings-, mellemtrins- og udskolingsniveau i forhold det det målte niveau fra maj 2010 Der er sket en stigning på indskolings-, mellemtrins- og udskolingsniveau i forhold det det målte niveau fra maj IT i børnehøjde IT-understøttede aktiviteter i daginstitutioner medvirker til at forbedre børns udvikling af Itunderstøttede aktiviteter i daginstitutioner ne Politisk stillingtagen til en IT-udbygningsplan for daginstitutionsområdet. Udbygningsplanen beskriver også forventninger til Der er et antal institutioner som har fokus på ITunderstøttede aktiviteter Udarbejdelse af ITudbygnignsplan for daginstitutionsområ det 5

6 forskellige færdigheder og sociale kompetencer. I 2015 kan det konstateres, at omfanget af itunderstøttede aktiviteter i daginstitutionerne er øget. evaluerbare resultater. 4. Mediekompeten te elever i folkeskolen Se skema nedenfor 6

7 Indsatsområder og politiske mål med tilknyttede resultatkrav: Områdespecifikke indsatser: Skoleområdet Indsatsområde: Mediekompetente elever i folkeskolen Vision/politik/strategi: Kommunens IKT-handleplan (2009), Fælles Mål for de enkelte fag (2009) samt faghæfte 47 og 48, skolernes pædagogiske læreplaner, KMDs rapport om Analyse af ikke administrativt IT i Halsnæs Kommune (2010) Motivation: Det kræver en god portion medie- og it kompetence at være handlekompetent i dagens Danmark, hvilke forudsætter, at den enkelte har både mediefærdigheder og mediedannelse. IT er en integreret del af samfundsudviklingen og bør også være det i skolen. Skolen skal inddrage teknologier, samarbejdsmåder og kommunikationsformer, der afspejler samfundet med blik for såvel det globale som fremtidens samfund. Skolen skal skabe didaktiske design, der muliggør autentiske læringssituationer og skaber forbindelse til viden og områder, der rækker ud af skolen. resultat i 2013 HANDLEPLAN handlinger, som skal iværksættes for at opfylde målet. Vurdering af finansiering inden for den eksisterende økonomiske ramme og/eller tilførelse af nye midler på alle følgende aktiviteter: Netværk og infrastruktuktur færdigetableres. Hardware udskiftes til tablets eller pc ere Måleindikator resultat i 2014 I 2015 skal elevernes medieog itkompetencer på indskolings-, mellemtrins- og udskolingsniveau været øget. Medie- og itkompetencer forstået som medie- og itfærdigheder samt medie- og itdannelse. Tre parametre for medie- og itkompetencer, som der arbejdes med og evalueres/måles på: 1. Semiotisk læsekompetence i form af udvidede afkodningsstrategie r og evne til at koble flere tegnsystemer i sammensatte tekster som fx hjemmesider, sociale medier, reklamer mm. 2. Analytisk og kommunikationskrit Ved 2013 skal der været taget politisk stilling til en itudbygningsplan for skoleområdet, herunder finansiering. I it-udbygningsplanen skal også beskrives et eller flere læringsprojekter, som knytter særligt an til mindst én af de tre måleindikatorer for elevernes it- og mediekompetencer. Et læringsprojekt Ved udgangen af 2014 skal skolerne dokumentere målinger/evalue ringer på de konkrete indsatser der vidner om løft i elevernes medie- og itkompetencer, jf. itudbygningsplan en. Udvælgelse og etablering af relevant læringsplatform, 7

8 isk kompetence og evne til at vurdere og handle hensigtsmæssigt i forskellige kommunikationssit uationer 3. Formelle færdigheder i og på sigt evne til at vælge relevante udtryksformer, teknologier og værktøjsprogrammer ift. til forskellige fags eller projekters opgave- og problemløsning kan evt. være fokuseret på et eller flere udvalgte fag. Endvidere beskrives forventninger til evaluerbare resultater. som kan tilgås via internettet Skolerne styrker og videreudvikler skolebibliotekerne som pædagogiske læringscentre Kompetenceudvikl ing af skolernes resursepersoner ift. deres funktioner som inspiratorer, videndelere, vejledere og undervisere af kollegaer og elever ift. generelle itkompetencer Udvikling af nye måder at samarbejde og videndele på: både elev-lærer, elev-elev, lærerelev, lærer-lærer. Skolens fagspecifikke områder herunder SFO og klub skal målbeskrive arbejdet med elevernes mediekompetencer 8

9 Indsatsområder og politiske mål med tilknyttede resultatkrav: Områdespecifikke indsatser: Dagtilbud Indsatsområde: Kost Vision/politik/strategi: Sundhedspolitik Motivation: Gode kostvaner kan såvel forebygge fedme senere som motivere kræsne børn til at afprøve ny kost. Fællesskabet omkring måltider stimulerer børnenes sociale kompetencer. Måleindikator resultat i 2013 resultat i 2014 HANDLEPLAN handlinger, som skal iværksættes for at opfylde målet. Etablering af fælles madordninger i daginstitutioner medvirker til at give børnene gode kostvaner og stimulere børnenes sociale kompetencer. Antal institutioner, der har tilvalgt en fælles madordning Antallet af institutioner, der har tilvalgt en fælles madordning er fordoblet (fra 2 til 4 institutioner) Antallet af institutioner, der har tilvalgt en fælles madordning er fordoblet (fra 4 til 8 institutioner) Informationsmøder. Åbent-Husarrangementer. Kostprojekt med bl.a vejning af børnene i samarbejde med sundhedsplejen. Forældresurvey. I 2015 har 80 pct. af institutionerne (10 institutioner) tilvalgt en madordning. 9

10 Indsatsområder og politiske mål med tilknyttede resultatkrav: Områdespecifikke indsatser: Familieområdet Indsatsområde: Stærkere, mere systematisk og hyppigere inddragelse af familiens ressourcer og netværk Vision/politik/strategi: Motivation: Der er ikke bedre effekter af anbringelser i institutionstilbud end i netværks- og familie-plejelignende tilbud. HANDLEPLA N Måleindkator resultat i 2013 resultat i 2014 handlinger, som skal iværksættes for at opfylde målet. Halsnæs Kommune har i 2015 øget sin anvendelse af netværks- og familieplejeanbringelser. Antal netværksog familieplejeanbringelser Ved 2013 konstateres en stigning på 3 pct. i forhold til udgangen af 2011 i antallet af netværks- og familieplejeanbringelser Ved 2014 konstateres en stigning på 5 pct. i forhold til udgangen af 2011 i antallet af netværks- og familieplejeanbringelser 10