Ny nordisk skole udelukker dannelse og nordisk tradition

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny nordisk skole udelukker dannelse og nordisk tradition"

Transkript

1 Ny nordisk skole udelukker dannelse og nordisk tradition Af Thomas Aastrup Rømer, lektor Ny nordisk skole I 2011 lancerede undervisningsminister Christine Antorini sin Ny Nordiske Skole. Udgangspunktet var et efterskrift til Lars Olsens bog Uddannelse for de mange, hvor Antorini sammen med SF eren Nanna Westerby gør op med 90ernes reformpædagogik til fordel for en uddannelsespolitisk tilgang, der skal fremme konkurrenceevne og social lighed. Steen Nepper Larsen skrev en anmeldelse i Dansk Pædagogisk Tidsskrift og i en kronik i Information, hvor han kritiserede efterskriftet for at mangle globalt udsyn og dannelsesmæssig og kundskabsmæssig tyngde. Projektets politiske gren kan man læse om på en stort anlagt hjemmeside under undervisningsministeriets ressort. Det er en spændende ide at diskutere skole i omegnen af de nordiske skoletraditioner sammen med en række intellektuelt og praktisk og administrativt orienterede uddannelsesfolk. I herværende indlæg vil jeg dog argumentere for, at Ny Nordisk Skole repræsenterer en eksklusion af enhver form for dannelse og nordisk skoletradition. Dialoggruppens sammensætning Vi kan starte med at se på selve dialoggruppen. Der sidder 23 kompetente mennesker inden for hver deres provins. Men der er noget galt. Problemet er, at ingen af disse mennesker nogensinde har interesseret sig for blot en eller anden version af en nordisk skoletradition. Tværtimod tager de fleste, hvis de overhovedet nævner forhold vedrørende skolens formål, udgangspunkt i den internationale konkurrence, det globale arbejdsmarked eller økonomisk vækst. Nogle af udvalgets medlemmer er mellemledere fra kommuner og ministerier, hvor de har lært at acceptere politiske præmisser, der ikke har lydt 66

2 Ingen i dialoggruppen har interesseret sig for, hvad man kan kalde for en nordisk skoletradition. Thomas Aastrup Rømer er lektor i pædagogisk filosofi på DPU, Århus Universitet nordisk i mange år i den omegn. Andre er dygtige praktikere, som forsøger at få materien til at fungere, og dansk pædagogisk tradition er heldigvis rundt omkring i praktikernes indlæg indbygget som et uudtalt og tavst gen. Udskifter dannelse med evidens Ingen af de intellektuelle i udvalget går ind i en gentænkning af danske og nordisk skoletraditioner. Den eneste professor i udvalget mener endda, at vi bør forlade dannelsesbegrebet, fordi det hører til i Dansk Folkeparti og i stedet sætte det globaliserede arbejdsmarked som pædagogisk ideal. Og de tre professionshøjskolerepræsentanter glimrer heller ikke med deres interesse for nordeuropæisk pædagogik for nu at sige det mildt. Tværtimod har de sagt i diverse kronikker, at vi skal af med det normative og i stedet gå fra holdninger til evidens, og med det syn har man lagt sig direkte under Pisa-paradigmet. Lars Goldschmidt, direktør i Dansk Industri, sidder i dialoggruppens formandsstol. På Goldschmidts blogindlæg optræder ordet fremragende 16 gange, og læreridealet angives som en motiveret duracell-kanin. Og formålet med det hele er: Vores virksomheder skal være bedst i global konkurrence. Vores institutioner, skoler og uddannelser skal sikre, at børn og unge er ikke bare veluddannede, men bedst uddannede, og klar til at indgå i udfordrende fællesskaber i fremragende virksomheder i global konkurrence Derudover sidder der i udvalget en række ledere og mellemledere fra kommuner, erhvervsliv, professionshøjskoler etc. Ingen af dem har talt for eller om nordiske traditioner. Ingen. Og sådan kunne jeg fortsætte. Så af de 23 dialoggruppemedlemmer er der ingen med kærlighed til eller kendskab til nordisk skoletradition, og indimellem er det ligefrem fjendskab. 67

3 På Goldschmidts blogindlæg på hjemmesiden angives læreridealet som en motiveret duracell-kanin. 68 Udvalget mangler humanister og reformpædagoger Men er der ingen historikere, filosoffer, teologer, litterater, forfattere etc. med i udvalget? Folk fra en humanistisk tradition? Folk, der arbejder på den dannelsesorienterede scene i vores offentlighed? Folk der har skrevet om alle de spændende mennesker og ideer, som har skabt vores pædagogiske institutioner? For få år siden udkom f.eks. en bog, der hed At komme til sig selv 15 danske dannelsestænkere. Her skriver en lang række forfattere om dannelsesbegreber hos Løgstrup, Grundtvig, Jakob Knudsen, og Georg Brandes. Er der ikke en af disse forfattere med i udvalget; eller folk der står bag andre og lignende udgivelser? Nej, tænk igen og det er virkelig forskrækkeligt, som nationaldigteren ville have sagt det er der overhovedet ej. Men er der så dygtige didaktikere og samfundsbevidste reformpædagoger i udvalget? Folk der ved noget om europæisk pædagogik i bredere forstand? Kirsten Krogh Jespersen fx, som er en vores iltre og dygtige reformpædagoger, som ikke blot blæser med de nye administrative vinde og taler om, at alt skal være fremragende og som skriver glimrende lære- og debatbøger til lærerstuderende? Eller Gerd Lütken, der har skrevet Litteraturens veje, litteraturhistorien for en hel generation af gymnasieelever? Nej, udvalget har så vidt jeg kan se ingen seminarielærere af den gode skole, kun professionshøjskolerektorer, der på trods af deres fremskudte position ingen beskyttelsessans har. Og hvorfor er der ingen repræsentanter for den frie skoles tradition. Ingen af vores dygtige højskolefolk? Der hvor hele Norden emmer som bare pokker. Det er da fuldstændigt utilgiveligt. Jørgen Carlsen fra Testrup højskole, Thorstein Balle fra Grundtvigs Forum eller Jens Horn fra den Rytmiske Efterskole i Baaring fx, og mange andre? PISA-faglighed bliver det vigtigste Dialoggruppens arbejde resulterede i et manifest, der blev præsenteret på årets sorømøde, og med ovenstående in mente er det ikke så sært, at manifestet var renset for overvejelser over formål og dannelse. På mødet sørgede diverse politikere for, at den nordiske dannelsestradition alligevel blev nævnt, hvilket fik formanden for Dansklærerforeningen Jens Raahauge til at ånde lettet op, men siden er dannelsen i bedste faldt glemt og i værste fald talt ud af banen i det ene avisindlæg efter det andet fra forskellige dialoggruppemedlemmer. Så Raahauges lettelse var uden grund. Undervisningsministeren gør et stort nummer ud af, at hun ikke snakker så meget om ranglister, men det skal man ikke lægge noget i. For det første nævnes det globaliserede arbejdsmarked som det pædagogiske ideal i mange sammenhænge, for det andet er de kundskaber, der altid nævnes, netop pisakundskaberne, og for det tredje er pisalisten dominerende i alle mulige sammenhænge til Antorinis begejstring. Pædagogik afvikles Man bør f.eks. ikke glemme, at Antorini og dialoggruppen blindt har accepteret forslaget om nedlæggelse af det eneste deciderede nordiske element i læreruddannelsen, nemlig faget Kristendom, Livsoplysning og Medborgerskab. Faget udgør simpelthen resterne af en dansk og nordisk dannelsestradition, som forbinder politisk teori, social indignation og en mild kristen ånd. Også her måtte politikere fra højre og venstre gribe til handling for at redde læreruddannelsens dannelseselementer, men der var ingen fra Ny Nordisk Skole, der markerede sig. Tværtimod modtog Antorini den rapport, der lå til grund, med internet-transmitteret begejstring. Den pågældende rapport var også skrevet med Pisalisteplacering, der er ingen henvisning til nordeuropæiske traditioner, og måske vigtigst af alt

4 Dialoggruppens arbejde var renset for overvejelser over formål og dannelse. står rapporten for en omdirigering af faget pædagogik til en slags professionsrettede kompetencer. Denne afvikling af pædagogik er imod hele den nordeuropæiske dannelsestradition, og den foretages med reference til Niklas Luhmanns systemteori, som denne har været fremført her i landet af professor Jens Rasmussen. Fra velfærdsstat til konkurrencestat Næsten samtidig udkom en såkaldt taskforcerapport om børnehaver, hvis formål var at undersøge, med Niels Egelund i spidsen, hvordan børnehaverne kunne bidrage til en højere PISAplacering i skolerne. Rapporten indledes med en graf over, hvordan børnehaver kan bidrage til økonomisk vækst, og på næste sider er der en neurologisk beskrivelse af børns hjernesynapser. Altså en pædagogik, der er helt økonomisk og neurologisk begrundet. Også dette synspunkt er milevidt fra nordeuropæisk pædagogisk tradition (Egelund 2012). Som et sidste eksempel kan man nævne, at Kommunernes Landsforening i deres skolepolitiske oplæg, Nysyn på Skolen, opererer med en højere pisaplacering som det vigtigste kvalitetskriterium (blandt tre), og mon ikke de mange kommunalfolk i dialoggruppen tager udgangspunkt heri? (KL 2010) Endelig har BUPL udgivet hæftet Ny nordisk pædagogik. Her er de vigtigste bidragsydere Ove Kaj Pedersen, konkurrencestatsteoretikeren par excellence, Jens Rasmussen, der stod bag overgrebet på dannelse i læreruddannelsen og redaktør for pædagogernes fagtidsskrift VERA, Claus Holm, der i sin artikel hvad er livsduelighed taler for, at vi bør forlade velfærdsstatens fokus på dannelse og demokrati til fordel for konkurrencestatens nye ideal: Det opportunistiske individ (Holm 2012). For det andet er der kommet et temanummer af tidsskriftet Kognition og Pædagogik om Ny Nordisk Skole. Også her tales der allerede i indledningen om konkurrencekraft, innovation og pisa-undersøgelser, og der er ikke en eneste artikel der diskutere nordisk pædagogisk tradition. Så Ny Nordisk Skole er kun på overfladen et pædagogisk projekt. Det har ikke noget som helst at gøre med politiske, kulturelle eller etiske idealer. Det har blot noget at gøre med, hvordan vi kan udvikle soldater i nationernes konkurrence, som Ove Kaj Pedersen kalder det i sin bog Konkurrencestaten, altså effektivisere vores skoler på udvalgte kvantitative mål som faglige ranglister og gennemførselsprocenter, så man kan sikre konkurrenceevnen og ligheden i samfundet. Et eksempel på en nynordisk pædagogik Hvad er det nordiske så? Der er mange muligheder, men her er en påmindelse til inspiration: Allerede før krigen talte man faktisk om en nynordisk skole. Denne ide fostredes af en kreds omkring CPO Christiansen, som var forstander på Grundtvigs Højskole fra 1934 til 1951, og man ønskede at etablere et alternativ til nazismens racemæssigt definerede nordiskhed. Grundtvigianismen i dens mest almindelige versioner er nemlig en sammentænkning af kristendom, græsk filosofi, mytologi og oplysningstid, som fik et stærkt antiracistisk præg i de nynordiske kredse. Man mente, man kunne identificere et særligt nordisk demokrati omkring oldtidens tingsteder. Et udtryk, der stadig lever i vores folketing, et sted hvor nye ting kommer til syne og bliver fælles. Disse folkelige og offentlige drøftelser, som viste sig ved tingstedet, blev efterfølgende undertrykt af enevælden og kristendommen, men selv i denne epoke levede det danske landsbyfællesskab forholdsvist frit under godsejerens og kirkens overopsyn. Det var Grundtvig og traditionen efter ham, der fik øjnene op for, at et nordisk folkedemokrati var åndeligt forbundet med de oprindelige vikingeting, nu besjælet af kristendommen og omkran- 69

5 Kommunernes Landsforening opererer med en højere PISA-placering som det vigtigste kvalitetskriterium. 70 set af oplysningstidens indsatser. Kernen i denne tingen, der kom til syne som offentlig folkelighed, var skoletanken. Derfor opstod ideen om folkehøjskolerne og om et nordisk universitet, som skulle ligge i Göteborg, og som skulle anskue det almenmenneskelige fra et nordisk synspunkt. Ja, man var faktisk kommet langt med at udarbejde det organisatoriske grundlag for både en grundskole og et universitet. Det var ideer som disse, som CPO Christiansen tog fat i og omfortolkede i samklang med den tids humanistisk videnskab. To af hans udgivelser hed ligefrem nordisk i 1000 år og den nynordiske undervisningsreform (Christiansen 1941 og Arnfred 1942). Kunst, videnskab og moral Det hele handlede om folkelighed, fortællinger, historie, videnskab, kunst og fællesnordisk universitet, og på Christiansens skole myldrede det med lærere og elever fra de nordiske lande, der dyrkede både det fælles og det ejendommelige i en gensidig forstærkende proces. Ja, man havde endda udviklet en filosofi om, at jo mere man undersøgte udviklede landenes og menneskenes kulturelle særegenhed, desto stærkere fællesskab ville man få. Man talte for en fordybelse i de kulturelle, nationale og menneskelige ejendommeligheder og for altings myldrende tilblivelse over det hele. Pædagogikkens spørgsmål i den nynordiske tradition er altså ikke: Hvordan kan vi gøre dig til en innovativ soldat i konkurrencestaten? Men derimod: Hvem er du, og hvordan kan du blive til noget unikt i vores tradition og fællesskab? Det fælles er forskellige sammenhænge mellem det nationale, det nordiske, det europæiske og det mondiale (vs. det globale), og det handler slet ikke om økonomi, men om menneskets og menneskehedens kunstneriske, videnskabelige og moralske vekselvirkninger. Denne tilblivelsesfilosofi finder man også hos den fremtrædende belgiske uddannelsesfilosof Gerd Biestas ideer, så der er ikke noget der er gammeldags her. Ud med Grundtvig, Clausen og Hausgaard Studerer man denne rige nordiske tradition, får man helt ondt i maven, når man læser om alle de fremragende duracellkaniner. En af årsagerne til at det nordiske er degenereret så meget, kan man finde i ministerens forhold til Grundtvigianismen. Hendes afsked med SF var nemlig begrundet i en protest mod de grundtvigianere, som prægede SF i 1980 erne. Hun kæder simpelthen deres EU-modstanden og Grundtvig sammen i det hun kalder for et moralsk svigt, og sidestiller endda denne grundtvigianske fløj med hele den nationale tradition, som man finder den hos Karen Blixen, Jakob Paludan og Kaj Munk, der igen på sit sæt bliver slået i hartkorn med højrepopulisme. På den måde forsvinder både den nationalt sindede litterære tradition og den humanistiske gren af ungdomsoprøret, hvor hun selv nævner Erik Clausen og Niels Hausgaard. I stedet sættes et nyt globaliseret og abstrakt menneske, og det

6 Ny Nordisk Skole har ikke noget som helst at gøre med politiske, kulturelle eller etiske idealer. er det menneske, der er kernen i Ny Nordisk Skole. Ja, Antorini kritiserer endda CV Jørgensens sang om Computer Charlie for at være alt for akademikerkritisk. Hun vil gerne uddanne nogle flere Computer Charlier (Antorini & Goldschmidt & Dahl 2001 og Antorini 2006 og Antorini 2003). Fremragende konkurrencedygtige borgere Antorini selv har da heller ikke den mindste reservation over for den nye teknologi, og denne teknologibegejstring er også en del af Ny Nordisk Skole. Det skal også nævnes, at Lars Goldschmidt, altså ham med duracellkaninerne, var en del af samme opgør, og at han skrev flere indlæg sammen med Antorini. F.eks. hedder det i deres fælles udgivelse Borgerlige ord efter revolutionen i 1999: Det gælder om at udvikle snedigheden ( ) og på enhver måde at støtte udviklingen af den konkurrencedygtige borger, så man kan blive fremragende og kan slå verdensrekorden. Det kan også bemærkes at Antorini i sit forfatterskab har tunge referencer til systemteorien, der, som allerede nævnt, også står bag de nye læreruddannelsesreformer (Antorini & Goldschmidt m.fl. 1999). Så Ny Nordisk Skole er ikke en nordisk skole. Det er en globaliseret konsulentskole, der vil af med de nordiske skoletraditioner, og årsagen er, at de centrale aktører endnu ikke er færdige med et opgør med den humanistiske og reformpædagogiske fløj, der dominerede SF i 1980 erne og den nationaltsindede fløj, der dominerede vores fælles liv før Ny Nordisk Skole er et opgør med CV Jørgensen og Kim Larsen og Karen Blixen for nu at sige det på den måde. Litteratur Antorini, Christine & Goldschmidt, Lars & Dahl, Henrik m.fl. (1999). Borgerlige ord efter revolutionen, København: Gyldendal. Antorini, Christine & Goldschmidt, Lars & Dahl, Henrik (2001). Det nye systemskifte, København: Gyldendal. Antorini, Christine (2003). Opgør med helligfranserne, i Holm, Adam og Smith, Peter Scharff: Idealisme eller fanatisme opgøret om venstrefløjen under den kolde krig, København: Forum. Antorini, Christine (2006). Grundtvig mod min vilje, i Cappelørn m.fl. (red.): Alle mine kilder en samling af foredrag om arven efter Grundtvig og Kierkegaard som kilder til inspiration, København: Vartov. Arnfred, Th. (1942). Den nordiske højskole, Folkung. Serie: Nordiske kronikker 4. Biesta, Gert (2009). Læring retur demokratisk dannelse for en menneskelig fremtid, København: Unge Pædagoger. Christiansen, C.P.O. (1941). Nordisk i tusind år tre grundkræfter i Nordens historie, København: P. Haase & Søns Forlag. Egelund, Niels m.fl. (2012). Fremtidens dagtilbud, København: Undervisningsministeriet. Holm, Claus (2012). Hvad er livsduelighed, i Ny Nordisk Pædagogik, Børne- og ungdomspædagogernes Landsforbund, s Kommunernes Landsforening (2010). Nysyn på skolen, København: KL. Larsen, Steen Nepper (2012) Halve sandheder, i Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr. 1. Olsen, Lars (2011). Uddannelse for de mange opskrift på en kulturrevolution, København: Gyldendal. Rasmussen, Jens m.fl. (2012): Deregulering og internationalisering, følgegruppen for ny læreruddannelse, januar

Dannelse og dansk skolepolitik. Lektor Thomas Rømer, Aarhus Universitet

Dannelse og dansk skolepolitik. Lektor Thomas Rømer, Aarhus Universitet Dannelse og dansk skolepolitik Lektor Thomas Rømer, Aarhus Universitet Dannelse og dansk skolepolitik ved Thomas Aastrup Rømer Axeborg, d. 27. februar 2015 www.thomasaastruproemer.dk Hvad skal der ske?

Læs mere

Ny Nordisk Skole Til inspiration

Ny Nordisk Skole Til inspiration Ny Nordisk Skole Til inspiration Lise Tingleff Nielsen Forskningschef, Professionshøjskolen UCC Hvad er Ny Nordisk Skole? Initiativ fra Børne og undervisningsminister Christine Antorini Nedsættelse af

Læs mere

VELKOMMEN TIL NY NORDISK SKOLE

VELKOMMEN TIL NY NORDISK SKOLE VELKOMMEN TIL NY NORDISK SKOLE Denne folder er en kort introduktion til Ny Nordisk Skole, der blev igangsat af børne- og undervisningsminister Christine Antorini i foråret 2012. Det er en inspirationsfolder

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Nørre Nissum 2014 Skolebyen Nørre Nissum uddannelse til kanten

Nørre Nissum 2014 Skolebyen Nørre Nissum uddannelse til kanten Nørre Nissum 2014 Skolebyen Nørre Nissum uddannelse til kanten Hvad er uddannelsesmødet 2014 er en national begivenhed der foregår lokalt i Nørre Nissum. tager pulsen på dansk uddannelsespolitik. giver

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

På bagkant af reformerne - På forkant med konsekvenserne

På bagkant af reformerne - På forkant med konsekvenserne Invitation til konferencen: På bagkant af reformerne - På forkant med konsekvenserne Folkeskolereformen er blevet vedtaget med nye rammer, struktur og arbejdstid, men der mangler en beskrivelse og stillingtagen

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi de unges lyst til uddannelse og læring? 2012 Foto Penny Mathews, layout Line Krogh KONFERENCE DEN 22. MAJ DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi unges

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Danmarks nye samlingspunkt for uddannelsesverdenen

Danmarks nye samlingspunkt for uddannelsesverdenen Danmarks Læringsfestival 25.-26. marts 2014, Bella Center, København Danmarks nye samlingspunkt for uddannelsesverdenen En ny tradition er skabt Mød mulighederne Når Danmarks Læringsfestival den 25. og

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål Om dannelse og læringens langsigtede mål Den politiske kultur i DK Ove Kaj Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person (borger) (uerstattelig)

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

Fra lykkelige til konkurrencedygtige samfundsborgere - folkeskolens mål og midler gennem de sidste 50 år og hvor står Steinerskolen?

Fra lykkelige til konkurrencedygtige samfundsborgere - folkeskolens mål og midler gennem de sidste 50 år og hvor står Steinerskolen? Fra lykkelige til konkurrencedygtige samfundsborgere - folkeskolens mål og midler gennem de sidste 50 år og hvor står Steinerskolen? Hvad er skolens vigtigste opgave? At uddanne harmoniske mennesker med

Læs mere

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Viborg UddannelsesBootCamp 2015 Jeg vil gerne præsentere jer for Anne Perspektiv: Aarhus Universitets bidrag til viden i Annes liv Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

Vi kæmper for skolen, demokratiet og fremtiden

Vi kæmper for skolen, demokratiet og fremtiden Vi kæmper for skolen, demokratiet og fremtiden Velkommen til den første generalforsamling efter normaliseringen! Som forudsagt på sidste generalforsamling blev hele planlægningsfasen, af det skoleår vi

Læs mere

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk SCENARIE 1 Det Politiske Operation Dagsværk Projektet - Befri Grønland! Operation Dagsværk vil ikke bare hjælpe undertrykte mennesker - vi vil også ændre på de årsager, der er selve grunden til, at mennesker

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL)

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL) Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder Uddannelsesforum Ligeværd (UL) 1 Indholdsfortegnelse: Forord.side 3 Indledning..side 4 Kursustilbud..side 7 1) Introduktion til alle undervisere

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole

Ny Nordisk Skole. Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole Ny Nordisk Skole Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole 26-10-2012 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad: et forandringsprojekt At skabe fremragende

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015

Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015 Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015 Studieordning 1. august 2014 Oprettede hold Uddannelsesretning Modul C Syd VIA N OBLIGATORISKE MODULER Obligatorisk modul Pædagogisk

Læs mere

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen Litteratur i bevægelse Nye tilgange til verdenslitteratur AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Verdenslitteratur 2 Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen litteratur i bevægelse nye tilgange til verdenslitteratur

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Heldannelsens folkeskole

Heldannelsens folkeskole Invitation til konferencen: Heldannelsens folkeskole - om en bæredygtig balance mellem kundskaber og dannelse Hvordan kan vi formulere et dannelsesbegreb, der kan stå som en frugtbar syntese mellem fortid

Læs mere

Hvad er meningen med din virksomhed?

Hvad er meningen med din virksomhed? Hvad er meningen med din virksomhed? De lærlinge, vi får nu om dage, er totalt umulige Anonym elinstallatør i Holstebro, marts 2006 Virksomheder skal have en mening! Det var det grundlæggende tema på en

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Livet på kanten. viden og debat om socialt arbejde 17. 23. juni 2012

Livet på kanten. viden og debat om socialt arbejde 17. 23. juni 2012 Livet på kanten viden og debat om socialt arbejde 17. 23. juni 2012 Livet på kanten viden og debat om socialt arbejde 17. 23. juni 2012 I samarbejde med Kirkens Korshær, der kan fejre 100 års jubilæum

Læs mere

Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE

Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE TURE Heldagsturen går til det nye Moesgaard Museum tegnet af Henning Larsen Architects. Det er en kulturhistorisk oplevelse i international klasse

Læs mere

Talentet i Folkeskolen

Talentet i Folkeskolen Talentet i Folkeskolen Udfordringer og potentialer for arbejdet med unge talenter i folkeskolen En konference arrangeret af Videncenter for Unge Stemmer Det Jyske Musikkonservatorium, Århus Mandag den

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ KONFERENCE SCANDIC ODENSE 17.03.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK LÆRE OG FORSTÅ - PERFORME OG BESTÅ De unge får tudet ørerne fulde af, at de skal komme

Læs mere

De utæmmede skaber liv, de tæmmede venter. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

De utæmmede skaber liv, de tæmmede venter. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 De utæmmede skaber liv, de tæmmede venter Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 AFUK eller Akademiet for Utæmmet Kreativitet har i små 25 år udviklet læringstilbud til unge, der ikke uden videre

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx NR 2 MARTS 2013 Kære Steinerskoler lærere, elever, bestyrelser, forældre og venner af skolerne Vi arbejder i øjeblikket på at få Sammenslutningens nye hjemmeside færdig, hvorfra det også vil blive muligt

Læs mere

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Kommunalpolitisk Topmøde 2013

Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Den 21. - 22. marts Program Fremtidens kommunestyre til debat Velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde 2013 På vegne af KL s bestyrelse er det en glæde at byde velkommen til

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

Skab samarbejde = skab inklusion?

Skab samarbejde = skab inklusion? Skab samarbejde = skab inklusion? Samarbejde Af Andy Højholdt, lektor Forleden kom min kone, som er underviser på en pædagoguddannelse begejstret ind ad døren. Hun havde netop været på praktikbesøg i en

Læs mere

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse Redaktører: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bidragydere: Niels Egelund, Ole Hansen, Marianne Jelved, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Lars Qvortrup, Ine Eriksen

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Lærerprofessionens betydning

Lærerprofessionens betydning Lærerprofessionens betydning Disposition: 1. Aktuelle udfordringer 2. Hvad siger forskningen om lærerprofessionalisme hvad kan en lærer? 3. Hvordan kan vi sætte temaet på dagsordenen centralt og lokalt?

Læs mere

Nyhedsbrev Børn og Unge

Nyhedsbrev Børn og Unge Nyhedsbrev Børn og Unge Januar 2014. Indhold Fælles nyt.......s. 1 Skoler nyheder og meddelelser....s. 2 Rådgivning nyheder og meddelelser...s. 3 Stafetten..s. 4 Fælles Nyt Man må ikke save det træ over,

Læs mere

Nyt Dansk Udsyn Nr. 2, feb. 2013 Onlinetidsskrift for Nyt Askov

Nyt Dansk Udsyn Nr. 2, feb. 2013 Onlinetidsskrift for Nyt Askov Nyt Dansk Udsyn Nr. 2, feb. 2013 Onlinetidsskrift for Nyt Askov Tidsskrift for folkelige etiske, politiske og pædagogiske emner. 1 Forord Hensigten med dette tidsskrift er at give hinanden mulighed for

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Folketingets sammensætning

Folketingets sammensætning Til lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 8. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Sundhed i folkeskolen i perspektiv af den ny skolereform

Sundhed i folkeskolen i perspektiv af den ny skolereform Sundhed i folkeskolen i perspektiv af den ny skolereform Program Kl. 14.30: Velkomst ved Liselotte Lyngsø Kl. 14.45: Hvilke sundhedsudfordringer og chancer giver den nye reform skolerne? Af skoleleder

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Kreativitet på kanten Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Aktuelle krav Uddannelse og skolen skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

Opgaver, udfordringer og muligheder. - ved at sidde i en højskolebestyrelse eller tilsvarende anarkistiske organisationer

Opgaver, udfordringer og muligheder. - ved at sidde i en højskolebestyrelse eller tilsvarende anarkistiske organisationer Opgaver, udfordringer og muligheder - ved at sidde i en højskolebestyrelse eller tilsvarende anarkistiske organisationer Erfaringsbaggrund, daglig ledelse Direktør i Muskelsvindfonden, Administrerende

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Rønshoved Højskole. Højskolen ved Flensborg Fjord. Dannelsens forbindelser. Filosofi, litteratur, kunst & musik

Rønshoved Højskole. Højskolen ved Flensborg Fjord. Dannelsens forbindelser. Filosofi, litteratur, kunst & musik Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord Dannelsens forbindelser Filosofi, litteratur, kunst & musik 10. -16. november 2013 Dannelsens forbindelser Filosofi, litteratur, kunst & musik Beskrivelse

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

****** (fire ud af seks stjerner) Glem janteloven og nej- sigerne

****** (fire ud af seks stjerner) Glem janteloven og nej- sigerne Glem janteloven og nej- sigerne Frugtbare partnerskaber mellem offentlige institutioner og private virksomheder kan skabe innovative forandringer og nye produkter, som kan eksporteres, påstår ny spændende

Læs mere

Enhedsskolen som politisk dannende institution

Enhedsskolen som politisk dannende institution Enhedsskolen som politisk dannende institution Af Louise Nabe-Nielsen, projektleder i uddannelsestænketanken SOPHIA Folkeskolen er den væsentligste kulturinstitution i samfundet, og er af samme grund også

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Campus Bindslevs Plads 2015 Uge 38, Læringslaboratorium 2: Demokrati

Campus Bindslevs Plads 2015 Uge 38, Læringslaboratorium 2: Demokrati Campus Bindslevs Plads 2015 Uge 38, Læringslaboratorium 2: Demokrati Uge 38 2015 Kl. 08.00-14.00 Mandag 14.09.15, Kl. 08.00-10.00 Tirsdag 15.09.15,, Onsdag 16.09.15, Læringsforløb 9 Kl. 08.15-13.30 Demokrati

Læs mere