Ny nordisk skole udelukker dannelse og nordisk tradition

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny nordisk skole udelukker dannelse og nordisk tradition"

Transkript

1 Ny nordisk skole udelukker dannelse og nordisk tradition Af Thomas Aastrup Rømer, lektor Ny nordisk skole I 2011 lancerede undervisningsminister Christine Antorini sin Ny Nordiske Skole. Udgangspunktet var et efterskrift til Lars Olsens bog Uddannelse for de mange, hvor Antorini sammen med SF eren Nanna Westerby gør op med 90ernes reformpædagogik til fordel for en uddannelsespolitisk tilgang, der skal fremme konkurrenceevne og social lighed. Steen Nepper Larsen skrev en anmeldelse i Dansk Pædagogisk Tidsskrift og i en kronik i Information, hvor han kritiserede efterskriftet for at mangle globalt udsyn og dannelsesmæssig og kundskabsmæssig tyngde. Projektets politiske gren kan man læse om på en stort anlagt hjemmeside under undervisningsministeriets ressort. Det er en spændende ide at diskutere skole i omegnen af de nordiske skoletraditioner sammen med en række intellektuelt og praktisk og administrativt orienterede uddannelsesfolk. I herværende indlæg vil jeg dog argumentere for, at Ny Nordisk Skole repræsenterer en eksklusion af enhver form for dannelse og nordisk skoletradition. Dialoggruppens sammensætning Vi kan starte med at se på selve dialoggruppen. Der sidder 23 kompetente mennesker inden for hver deres provins. Men der er noget galt. Problemet er, at ingen af disse mennesker nogensinde har interesseret sig for blot en eller anden version af en nordisk skoletradition. Tværtimod tager de fleste, hvis de overhovedet nævner forhold vedrørende skolens formål, udgangspunkt i den internationale konkurrence, det globale arbejdsmarked eller økonomisk vækst. Nogle af udvalgets medlemmer er mellemledere fra kommuner og ministerier, hvor de har lært at acceptere politiske præmisser, der ikke har lydt 66

2 Ingen i dialoggruppen har interesseret sig for, hvad man kan kalde for en nordisk skoletradition. Thomas Aastrup Rømer er lektor i pædagogisk filosofi på DPU, Århus Universitet nordisk i mange år i den omegn. Andre er dygtige praktikere, som forsøger at få materien til at fungere, og dansk pædagogisk tradition er heldigvis rundt omkring i praktikernes indlæg indbygget som et uudtalt og tavst gen. Udskifter dannelse med evidens Ingen af de intellektuelle i udvalget går ind i en gentænkning af danske og nordisk skoletraditioner. Den eneste professor i udvalget mener endda, at vi bør forlade dannelsesbegrebet, fordi det hører til i Dansk Folkeparti og i stedet sætte det globaliserede arbejdsmarked som pædagogisk ideal. Og de tre professionshøjskolerepræsentanter glimrer heller ikke med deres interesse for nordeuropæisk pædagogik for nu at sige det mildt. Tværtimod har de sagt i diverse kronikker, at vi skal af med det normative og i stedet gå fra holdninger til evidens, og med det syn har man lagt sig direkte under Pisa-paradigmet. Lars Goldschmidt, direktør i Dansk Industri, sidder i dialoggruppens formandsstol. På Goldschmidts blogindlæg optræder ordet fremragende 16 gange, og læreridealet angives som en motiveret duracell-kanin. Og formålet med det hele er: Vores virksomheder skal være bedst i global konkurrence. Vores institutioner, skoler og uddannelser skal sikre, at børn og unge er ikke bare veluddannede, men bedst uddannede, og klar til at indgå i udfordrende fællesskaber i fremragende virksomheder i global konkurrence Derudover sidder der i udvalget en række ledere og mellemledere fra kommuner, erhvervsliv, professionshøjskoler etc. Ingen af dem har talt for eller om nordiske traditioner. Ingen. Og sådan kunne jeg fortsætte. Så af de 23 dialoggruppemedlemmer er der ingen med kærlighed til eller kendskab til nordisk skoletradition, og indimellem er det ligefrem fjendskab. 67

3 På Goldschmidts blogindlæg på hjemmesiden angives læreridealet som en motiveret duracell-kanin. 68 Udvalget mangler humanister og reformpædagoger Men er der ingen historikere, filosoffer, teologer, litterater, forfattere etc. med i udvalget? Folk fra en humanistisk tradition? Folk, der arbejder på den dannelsesorienterede scene i vores offentlighed? Folk der har skrevet om alle de spændende mennesker og ideer, som har skabt vores pædagogiske institutioner? For få år siden udkom f.eks. en bog, der hed At komme til sig selv 15 danske dannelsestænkere. Her skriver en lang række forfattere om dannelsesbegreber hos Løgstrup, Grundtvig, Jakob Knudsen, og Georg Brandes. Er der ikke en af disse forfattere med i udvalget; eller folk der står bag andre og lignende udgivelser? Nej, tænk igen og det er virkelig forskrækkeligt, som nationaldigteren ville have sagt det er der overhovedet ej. Men er der så dygtige didaktikere og samfundsbevidste reformpædagoger i udvalget? Folk der ved noget om europæisk pædagogik i bredere forstand? Kirsten Krogh Jespersen fx, som er en vores iltre og dygtige reformpædagoger, som ikke blot blæser med de nye administrative vinde og taler om, at alt skal være fremragende og som skriver glimrende lære- og debatbøger til lærerstuderende? Eller Gerd Lütken, der har skrevet Litteraturens veje, litteraturhistorien for en hel generation af gymnasieelever? Nej, udvalget har så vidt jeg kan se ingen seminarielærere af den gode skole, kun professionshøjskolerektorer, der på trods af deres fremskudte position ingen beskyttelsessans har. Og hvorfor er der ingen repræsentanter for den frie skoles tradition. Ingen af vores dygtige højskolefolk? Der hvor hele Norden emmer som bare pokker. Det er da fuldstændigt utilgiveligt. Jørgen Carlsen fra Testrup højskole, Thorstein Balle fra Grundtvigs Forum eller Jens Horn fra den Rytmiske Efterskole i Baaring fx, og mange andre? PISA-faglighed bliver det vigtigste Dialoggruppens arbejde resulterede i et manifest, der blev præsenteret på årets sorømøde, og med ovenstående in mente er det ikke så sært, at manifestet var renset for overvejelser over formål og dannelse. På mødet sørgede diverse politikere for, at den nordiske dannelsestradition alligevel blev nævnt, hvilket fik formanden for Dansklærerforeningen Jens Raahauge til at ånde lettet op, men siden er dannelsen i bedste faldt glemt og i værste fald talt ud af banen i det ene avisindlæg efter det andet fra forskellige dialoggruppemedlemmer. Så Raahauges lettelse var uden grund. Undervisningsministeren gør et stort nummer ud af, at hun ikke snakker så meget om ranglister, men det skal man ikke lægge noget i. For det første nævnes det globaliserede arbejdsmarked som det pædagogiske ideal i mange sammenhænge, for det andet er de kundskaber, der altid nævnes, netop pisakundskaberne, og for det tredje er pisalisten dominerende i alle mulige sammenhænge til Antorinis begejstring. Pædagogik afvikles Man bør f.eks. ikke glemme, at Antorini og dialoggruppen blindt har accepteret forslaget om nedlæggelse af det eneste deciderede nordiske element i læreruddannelsen, nemlig faget Kristendom, Livsoplysning og Medborgerskab. Faget udgør simpelthen resterne af en dansk og nordisk dannelsestradition, som forbinder politisk teori, social indignation og en mild kristen ånd. Også her måtte politikere fra højre og venstre gribe til handling for at redde læreruddannelsens dannelseselementer, men der var ingen fra Ny Nordisk Skole, der markerede sig. Tværtimod modtog Antorini den rapport, der lå til grund, med internet-transmitteret begejstring. Den pågældende rapport var også skrevet med Pisalisteplacering, der er ingen henvisning til nordeuropæiske traditioner, og måske vigtigst af alt

4 Dialoggruppens arbejde var renset for overvejelser over formål og dannelse. står rapporten for en omdirigering af faget pædagogik til en slags professionsrettede kompetencer. Denne afvikling af pædagogik er imod hele den nordeuropæiske dannelsestradition, og den foretages med reference til Niklas Luhmanns systemteori, som denne har været fremført her i landet af professor Jens Rasmussen. Fra velfærdsstat til konkurrencestat Næsten samtidig udkom en såkaldt taskforcerapport om børnehaver, hvis formål var at undersøge, med Niels Egelund i spidsen, hvordan børnehaverne kunne bidrage til en højere PISAplacering i skolerne. Rapporten indledes med en graf over, hvordan børnehaver kan bidrage til økonomisk vækst, og på næste sider er der en neurologisk beskrivelse af børns hjernesynapser. Altså en pædagogik, der er helt økonomisk og neurologisk begrundet. Også dette synspunkt er milevidt fra nordeuropæisk pædagogisk tradition (Egelund 2012). Som et sidste eksempel kan man nævne, at Kommunernes Landsforening i deres skolepolitiske oplæg, Nysyn på Skolen, opererer med en højere pisaplacering som det vigtigste kvalitetskriterium (blandt tre), og mon ikke de mange kommunalfolk i dialoggruppen tager udgangspunkt heri? (KL 2010) Endelig har BUPL udgivet hæftet Ny nordisk pædagogik. Her er de vigtigste bidragsydere Ove Kaj Pedersen, konkurrencestatsteoretikeren par excellence, Jens Rasmussen, der stod bag overgrebet på dannelse i læreruddannelsen og redaktør for pædagogernes fagtidsskrift VERA, Claus Holm, der i sin artikel hvad er livsduelighed taler for, at vi bør forlade velfærdsstatens fokus på dannelse og demokrati til fordel for konkurrencestatens nye ideal: Det opportunistiske individ (Holm 2012). For det andet er der kommet et temanummer af tidsskriftet Kognition og Pædagogik om Ny Nordisk Skole. Også her tales der allerede i indledningen om konkurrencekraft, innovation og pisa-undersøgelser, og der er ikke en eneste artikel der diskutere nordisk pædagogisk tradition. Så Ny Nordisk Skole er kun på overfladen et pædagogisk projekt. Det har ikke noget som helst at gøre med politiske, kulturelle eller etiske idealer. Det har blot noget at gøre med, hvordan vi kan udvikle soldater i nationernes konkurrence, som Ove Kaj Pedersen kalder det i sin bog Konkurrencestaten, altså effektivisere vores skoler på udvalgte kvantitative mål som faglige ranglister og gennemførselsprocenter, så man kan sikre konkurrenceevnen og ligheden i samfundet. Et eksempel på en nynordisk pædagogik Hvad er det nordiske så? Der er mange muligheder, men her er en påmindelse til inspiration: Allerede før krigen talte man faktisk om en nynordisk skole. Denne ide fostredes af en kreds omkring CPO Christiansen, som var forstander på Grundtvigs Højskole fra 1934 til 1951, og man ønskede at etablere et alternativ til nazismens racemæssigt definerede nordiskhed. Grundtvigianismen i dens mest almindelige versioner er nemlig en sammentænkning af kristendom, græsk filosofi, mytologi og oplysningstid, som fik et stærkt antiracistisk præg i de nynordiske kredse. Man mente, man kunne identificere et særligt nordisk demokrati omkring oldtidens tingsteder. Et udtryk, der stadig lever i vores folketing, et sted hvor nye ting kommer til syne og bliver fælles. Disse folkelige og offentlige drøftelser, som viste sig ved tingstedet, blev efterfølgende undertrykt af enevælden og kristendommen, men selv i denne epoke levede det danske landsbyfællesskab forholdsvist frit under godsejerens og kirkens overopsyn. Det var Grundtvig og traditionen efter ham, der fik øjnene op for, at et nordisk folkedemokrati var åndeligt forbundet med de oprindelige vikingeting, nu besjælet af kristendommen og omkran- 69

5 Kommunernes Landsforening opererer med en højere PISA-placering som det vigtigste kvalitetskriterium. 70 set af oplysningstidens indsatser. Kernen i denne tingen, der kom til syne som offentlig folkelighed, var skoletanken. Derfor opstod ideen om folkehøjskolerne og om et nordisk universitet, som skulle ligge i Göteborg, og som skulle anskue det almenmenneskelige fra et nordisk synspunkt. Ja, man var faktisk kommet langt med at udarbejde det organisatoriske grundlag for både en grundskole og et universitet. Det var ideer som disse, som CPO Christiansen tog fat i og omfortolkede i samklang med den tids humanistisk videnskab. To af hans udgivelser hed ligefrem nordisk i 1000 år og den nynordiske undervisningsreform (Christiansen 1941 og Arnfred 1942). Kunst, videnskab og moral Det hele handlede om folkelighed, fortællinger, historie, videnskab, kunst og fællesnordisk universitet, og på Christiansens skole myldrede det med lærere og elever fra de nordiske lande, der dyrkede både det fælles og det ejendommelige i en gensidig forstærkende proces. Ja, man havde endda udviklet en filosofi om, at jo mere man undersøgte udviklede landenes og menneskenes kulturelle særegenhed, desto stærkere fællesskab ville man få. Man talte for en fordybelse i de kulturelle, nationale og menneskelige ejendommeligheder og for altings myldrende tilblivelse over det hele. Pædagogikkens spørgsmål i den nynordiske tradition er altså ikke: Hvordan kan vi gøre dig til en innovativ soldat i konkurrencestaten? Men derimod: Hvem er du, og hvordan kan du blive til noget unikt i vores tradition og fællesskab? Det fælles er forskellige sammenhænge mellem det nationale, det nordiske, det europæiske og det mondiale (vs. det globale), og det handler slet ikke om økonomi, men om menneskets og menneskehedens kunstneriske, videnskabelige og moralske vekselvirkninger. Denne tilblivelsesfilosofi finder man også hos den fremtrædende belgiske uddannelsesfilosof Gerd Biestas ideer, så der er ikke noget der er gammeldags her. Ud med Grundtvig, Clausen og Hausgaard Studerer man denne rige nordiske tradition, får man helt ondt i maven, når man læser om alle de fremragende duracellkaniner. En af årsagerne til at det nordiske er degenereret så meget, kan man finde i ministerens forhold til Grundtvigianismen. Hendes afsked med SF var nemlig begrundet i en protest mod de grundtvigianere, som prægede SF i 1980 erne. Hun kæder simpelthen deres EU-modstanden og Grundtvig sammen i det hun kalder for et moralsk svigt, og sidestiller endda denne grundtvigianske fløj med hele den nationale tradition, som man finder den hos Karen Blixen, Jakob Paludan og Kaj Munk, der igen på sit sæt bliver slået i hartkorn med højrepopulisme. På den måde forsvinder både den nationalt sindede litterære tradition og den humanistiske gren af ungdomsoprøret, hvor hun selv nævner Erik Clausen og Niels Hausgaard. I stedet sættes et nyt globaliseret og abstrakt menneske, og det

6 Ny Nordisk Skole har ikke noget som helst at gøre med politiske, kulturelle eller etiske idealer. er det menneske, der er kernen i Ny Nordisk Skole. Ja, Antorini kritiserer endda CV Jørgensens sang om Computer Charlie for at være alt for akademikerkritisk. Hun vil gerne uddanne nogle flere Computer Charlier (Antorini & Goldschmidt & Dahl 2001 og Antorini 2006 og Antorini 2003). Fremragende konkurrencedygtige borgere Antorini selv har da heller ikke den mindste reservation over for den nye teknologi, og denne teknologibegejstring er også en del af Ny Nordisk Skole. Det skal også nævnes, at Lars Goldschmidt, altså ham med duracellkaninerne, var en del af samme opgør, og at han skrev flere indlæg sammen med Antorini. F.eks. hedder det i deres fælles udgivelse Borgerlige ord efter revolutionen i 1999: Det gælder om at udvikle snedigheden ( ) og på enhver måde at støtte udviklingen af den konkurrencedygtige borger, så man kan blive fremragende og kan slå verdensrekorden. Det kan også bemærkes at Antorini i sit forfatterskab har tunge referencer til systemteorien, der, som allerede nævnt, også står bag de nye læreruddannelsesreformer (Antorini & Goldschmidt m.fl. 1999). Så Ny Nordisk Skole er ikke en nordisk skole. Det er en globaliseret konsulentskole, der vil af med de nordiske skoletraditioner, og årsagen er, at de centrale aktører endnu ikke er færdige med et opgør med den humanistiske og reformpædagogiske fløj, der dominerede SF i 1980 erne og den nationaltsindede fløj, der dominerede vores fælles liv før Ny Nordisk Skole er et opgør med CV Jørgensen og Kim Larsen og Karen Blixen for nu at sige det på den måde. Litteratur Antorini, Christine & Goldschmidt, Lars & Dahl, Henrik m.fl. (1999). Borgerlige ord efter revolutionen, København: Gyldendal. Antorini, Christine & Goldschmidt, Lars & Dahl, Henrik (2001). Det nye systemskifte, København: Gyldendal. Antorini, Christine (2003). Opgør med helligfranserne, i Holm, Adam og Smith, Peter Scharff: Idealisme eller fanatisme opgøret om venstrefløjen under den kolde krig, København: Forum. Antorini, Christine (2006). Grundtvig mod min vilje, i Cappelørn m.fl. (red.): Alle mine kilder en samling af foredrag om arven efter Grundtvig og Kierkegaard som kilder til inspiration, København: Vartov. Arnfred, Th. (1942). Den nordiske højskole, Folkung. Serie: Nordiske kronikker 4. Biesta, Gert (2009). Læring retur demokratisk dannelse for en menneskelig fremtid, København: Unge Pædagoger. Christiansen, C.P.O. (1941). Nordisk i tusind år tre grundkræfter i Nordens historie, København: P. Haase & Søns Forlag. Egelund, Niels m.fl. (2012). Fremtidens dagtilbud, København: Undervisningsministeriet. Holm, Claus (2012). Hvad er livsduelighed, i Ny Nordisk Pædagogik, Børne- og ungdomspædagogernes Landsforbund, s Kommunernes Landsforening (2010). Nysyn på skolen, København: KL. Larsen, Steen Nepper (2012) Halve sandheder, i Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr. 1. Olsen, Lars (2011). Uddannelse for de mange opskrift på en kulturrevolution, København: Gyldendal. Rasmussen, Jens m.fl. (2012): Deregulering og internationalisering, følgegruppen for ny læreruddannelse, januar

Dannelse og dansk skolepolitik. Lektor Thomas Rømer, Aarhus Universitet

Dannelse og dansk skolepolitik. Lektor Thomas Rømer, Aarhus Universitet Dannelse og dansk skolepolitik Lektor Thomas Rømer, Aarhus Universitet Dannelse og dansk skolepolitik ved Thomas Aastrup Rømer Axeborg, d. 27. februar 2015 www.thomasaastruproemer.dk Hvad skal der ske?

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

At blive til nogen eller noget - det er spørgsmålet!

At blive til nogen eller noget - det er spørgsmålet! At blive til nogen eller noget - det er spørgsmålet! Skole eller ej? LL 2016 Prolog: Et nyt pædagogisk ideal! Claus Holm, Aarhus Universitet, om opgøret med velfærdsstatens pædagogik (i en kronik i BUPL`s

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Ny Nordisk Skole Til inspiration

Ny Nordisk Skole Til inspiration Ny Nordisk Skole Til inspiration Lise Tingleff Nielsen Forskningschef, Professionshøjskolen UCC Hvad er Ny Nordisk Skole? Initiativ fra Børne og undervisningsminister Christine Antorini Nedsættelse af

Læs mere

NETVÆRK og Den internationale dimension. Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan?

NETVÆRK og Den internationale dimension. Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan? NETVÆRK og Den internationale dimension Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan? PROGRAM Præsentation Baggrund - den internationale dimension Internationalisering, IT og Fælles

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Efterskolen som fællesskab

Efterskolen som fællesskab Efterskolen som fællesskab - pædagogik, undervisning og dannelse Efterskoleforeningen 2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent og leder Uddannet

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Nørre Nissum 2014 Skolebyen Nørre Nissum uddannelse til kanten

Nørre Nissum 2014 Skolebyen Nørre Nissum uddannelse til kanten Nørre Nissum 2014 Skolebyen Nørre Nissum uddannelse til kanten Hvad er uddannelsesmødet 2014 er en national begivenhed der foregår lokalt i Nørre Nissum. tager pulsen på dansk uddannelsespolitik. giver

Læs mere

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne 100-året for kvinders valgret og 1915-grundloven: http://www.100aaret.dk/front-page samt en facebookside. Andersen, Lene (f. 1968-05-15) Demokratihåndbog / forfatter: Lene Andersen. - 1. udgave. - Kbh.

Læs mere

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID 24.11.2015 SOPHIA Spørgetid er blevet til Søgetid Konference på Vartov, Farvergade, København, Tirsdag, den 24. november 2015, kl. 09.30 16.00 SOPHIA følger nu

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Forord... 9 Indledning...11

Forord... 9 Indledning...11 Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14

Læs mere

Begrundelsespapir til uformelt møde om anklage om mobning, d. 21. marts 2014

Begrundelsespapir til uformelt møde om anklage om mobning, d. 21. marts 2014 Begrundelsespapir til uformelt møde om anklage om mobning, d. 21. marts 2014 Jeg er via min TR, fredag d. 7. marts, gjort bekendt med, at IUP s ledelse har noget at udsætte på mit virke, og at det er så

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Eriksminde Efterskole

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Eriksminde Efterskole Uddannelsesplan for lærerstuderende på Eriksminde Efterskole Grundoplysninger: Eriksminde Efterskole Eriksmindevej 40 8300 Odder tlf 86556142 Webadresse: eriksminde.net Skolens forstander: Søren Kristensen

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Viborg UddannelsesBootCamp 2015 Jeg vil gerne præsentere jer for Anne Perspektiv: Aarhus Universitets bidrag til viden i Annes liv Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del endeligt svar på spørgsmål 110 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del endeligt svar på spørgsmål 110 Offentligt Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del endeligt svar på spørgsmål 110 Offentligt Notat Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 14. december 2014 Bilag til svar på FIV alm del spørgsmål

Læs mere

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at

Læs mere

Oplæg til uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag d. 28. november

Oplæg til uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag d. 28. november Oplæg til uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag d. 28. november Tak for invitationen til at holde dette korte indlæg. Jeg vil gerne tale om skolens formål og om, hvordan det er blevet

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

VELKOMMEN TIL NY NORDISK SKOLE

VELKOMMEN TIL NY NORDISK SKOLE VELKOMMEN TIL NY NORDISK SKOLE Denne folder er en kort introduktion til Ny Nordisk Skole, der blev igangsat af børne- og undervisningsminister Christine Antorini i foråret 2012. Det er en inspirationsfolder

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede! VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Ateisterne Kristendommen møder modstand Gud er død! Gud er menneskets spejlbillede! Gud er menneskets sutteklud! Religion er opium for folket! Religion er undertrykkelse!

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Danmarks nye samlingspunkt for uddannelsesverdenen

Danmarks nye samlingspunkt for uddannelsesverdenen Danmarks Læringsfestival 25.-26. marts 2014, Bella Center, København Danmarks nye samlingspunkt for uddannelsesverdenen En ny tradition er skabt Mød mulighederne Når Danmarks Læringsfestival den 25. og

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Partnerskab 2. Politisk seminar okt COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf

Partnerskab 2. Politisk seminar okt COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab 2 Politisk seminar 30.-31. okt. 2007 COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf. 8959 5959 Formål med seminaret Partnerskab om Folkeskolen er nu ved at

Læs mere

GENERATION MÅLRETTET?

GENERATION MÅLRETTET? GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse og arbejde KONFERENCE DEN 8. NOVEMBER 2011 GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse

Læs mere

Et refleksivt og pædagogik analyseredskab til vurdering af faglige ressourcer i professionsuddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske

Et refleksivt og pædagogik analyseredskab til vurdering af faglige ressourcer i professionsuddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske Et refleksivt og pædagogik analyseredskab til vurdering af faglige i professionsuddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske Projektleder Britta Hørdam bho@ucsj.dk Projektmedarbejder Anja Richter

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål Om dannelse og læringens langsigtede mål Den politiske kultur i DK Ove Kaj Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person (borger) (uerstattelig)

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Relationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer

Relationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Relationel velfærd Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Relationel velfærd - at tage ansvar for hinanden.. Det nye er, at man gør det til en metode

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Pædagoguddannelsen i fokus Dorthe Bleses Nina Christensen Thomas O. Madsen Hans Månsson Anna Poulsen Hans Vejleskov Dansk, kultur og kommunikation Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Kroghs

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Kampen om legen i konkurrencestaten

Kampen om legen i konkurrencestaten En artikel fra KRITISK DEBAT Kampen om legen i konkurrencestaten Skrevet af: Kirsten Gunvor Løth Offentliggjort: 15. april 2013 Kampen om folkeskolen er ved at være ved vejs ende. Dermed indleder Børne-

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14

Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14 Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14 Kære kommende studerende på UPP F14 I er blevet optaget på Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik på Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn. Vi glæder os

Læs mere

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik

Læs mere

Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs. sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver

Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs. sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver.

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Deltagelse for alle også i skolen

Deltagelse for alle også i skolen Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 225 Offentligt Deltagelse for alle også i skolen Et pædagogisk bidrag til inklusion af børn og unge med særlige behov Skolesammenslutningen Ligeværd

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2010 Herning

Læs mere

Historie efter reformen. Lene Jeppesen fagkonsulent

Historie efter reformen. Lene Jeppesen fagkonsulent Historie efter reformen Lene Jeppesen fagkonsulent Omkring 1930 skrev P. Sørensen Fugholm en sang, som han kaldt De moderne skoletanker. Uvidenheden sprænger alle Grænser; Man aner knapt hvem Øgenslæger

Læs mere

Alternativt folkeskoleudspil

Alternativt folkeskoleudspil Alternativt folkeskoleudspil Reportage fra den pædagogiske dannelsestænketank SOPHIAs konference om den kommende folkeskolelov. Tekst: Lærke Grandjean Fotos fra konferencen: Erik Schmidt Elin Luschert

Læs mere

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Naturfagenes egenart

Naturfagenes egenart Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

1 9. s e p t. 2 01 3 FILOSOFI MED BØRN. - muligheder, udfordringer og begrænsninger. Diakonhøjskole n. Temadag v. Louise NabeNielsen

1 9. s e p t. 2 01 3 FILOSOFI MED BØRN. - muligheder, udfordringer og begrænsninger. Diakonhøjskole n. Temadag v. Louise NabeNielsen 1 9. s e p t. 2 01 3 FILOSOFI MED BØRN - muligheder, udfordringer og begrænsninger Diakonhøjskole n Temadag v. Louise NabeNielsen Filosofi med børn i pædagogikken Oplæg: Hvad er filosofi med børn? - Introduktion

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi de unges lyst til uddannelse og læring? 2012 Foto Penny Mathews, layout Line Krogh KONFERENCE DEN 22. MAJ DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi unges

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.

Læs mere

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Flemming Andersen

Læs mere

SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN

SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216

Læs mere

Pædagogisk DET GODE FORÆLDRESAMARBEJDE Fokus I DET GODE DAGTILBUD (hvad tænker de der forældre?)

Pædagogisk DET GODE FORÆLDRESAMARBEJDE Fokus I DET GODE DAGTILBUD (hvad tænker de der forældre?) VIL DU LÆRE OS DEN SVÆRE FORÆLDRESAMTALE? HVOR KOM DEN LIGE FRA? Forældresamarbejde! Indtil 1960 1960-1970 1970-1980 1980-1990 1990- Manglende samarbejde Samarbejde som orientering til forældre Samarbejde

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Redaktion: Lektor, cand.pæd. Hans Jørgen Kristensen Professor, ph.d. Per Fibæk Laursen

Redaktion: Lektor, cand.pæd. Hans Jørgen Kristensen Professor, ph.d. Per Fibæk Laursen Gyldendals Lærerbibliotek henvender sig til lærerstuderende og folkeskolelærere, og til andre kommende og nuværende undervisere. Serien omfatter fag- og lærebogslitteratur inden for pædagogik, psykologi

Læs mere

Lektor emeritus Michael Svendsen Pedersen Institut for mennesker og Teknologi Roskilde Universitet

Lektor emeritus Michael Svendsen Pedersen Institut for mennesker og Teknologi Roskilde Universitet Lektor emeritus Michael Svendsen Pedersen Institut for mennesker og Teknologi Roskilde Universitet misvpe@ruc.dk NETVÆRKSPROJEKT Netværksprojekt om internationalisering i gymnasiet 2. fase af Ministeriet

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Ny Nordisk Skole Et erhvervsperspektiv

Ny Nordisk Skole Et erhvervsperspektiv NNS 01. mar. 13 Ny Nordisk Skole Et erhvervsperspektiv Lars DI Disposition Min baggrund Vi skal leve af at skabe værdi for andre Tillid Ny Nordisk Skole 2 Oplevet værdi i en foranderlig verden Vi lever

Læs mere

Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V

Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V Grundtvigsk Foredragsforening - Sædding Den 26. april 1983 blev den grundtvigske foredragsforening i Sædding

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Nr. 1 februar årgang Te m a : G o d u n d e r v i s n i n g i s ko l e n. i Sko en. God undervisning. i skolen

Nr. 1 februar årgang Te m a : G o d u n d e r v i s n i n g i s ko l e n. i Sko en. God undervisning. i skolen Nr. 1 februar 2013 15. årgang Te m a : G o d u n d e r v i s n i n g i s ko l e n i Sko en God undervisning i skolen i Sko en Temaer i 2013 Liv i Skolen 2013 I dag ved vi meget om hvad der virker i undervisningen

Læs mere

Landskonference Kvalitet i dagplejen

Landskonference Kvalitet i dagplejen F O A f a g o g a r b e j d e Landskonference 2009 Kvalitet i dagplejen 1 Landskonference 2009 Kvalitet i dagplejen Dagplejepædagogik, etik i dagplejen, arbejdet med udsatte børn og forældresamarbejde

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION 2015-16 Lærer: KC Forord til faget i klassen Formålet med undervisningen i faget religion er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

14.s.e.trin.A. 2015 Luk 17,11-19 Salmer: 2-42-5 508-371-697 Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed.

14.s.e.trin.A. 2015 Luk 17,11-19 Salmer: 2-42-5 508-371-697 Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed. 14.s.e.trin.A. 2015 Luk 17,11-19 Salmer: 2-42-5 508-371-697 Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed. Og vi forarges. Hvad med de 9 andre? De har da vidst, at det

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

SPROGKONFERENCE 2015

SPROGKONFERENCE 2015 SPROGKONFERENCE 2015 MULIGHEDER GENNEM SPROG TIVOLI HOTEL 16. JUNI 2015 PROGRAM 8:30 9:00 Morgenmad 9:00 9:15 Velkommen v/ konferencier Aydin Soei 9:15 9:25 Åbningstale v/ Børne- og Ungdomsborgmester Pia

Læs mere

PÆDAGOGIKKEN OG KREATIVITETEN

PÆDAGOGIKKEN OG KREATIVITETEN PÆDAGOGIKKEN OG KREATIVITETEN Inspirationsoplæg til Børnenes Grundlovsdag d. 21. november 2011 v. chefanalytiker Morten Fisker, Mandag Morgen, mfisker@mm.dk Hvad skal I høre om den næste time? Hvorfor

Læs mere

4. ÅRSMØDE FOR MYNDIGHEDSCHEFER OG LEDERE. Hotel Fredericia Den 1. - 2. juni

4. ÅRSMØDE FOR MYNDIGHEDSCHEFER OG LEDERE. Hotel Fredericia Den 1. - 2. juni 4. ÅRSMØDE FOR MYNDIGHEDSCHEFER OG LEDERE Hotel Fredericia Den 1. - 2. juni 2015 Liv og ledelse i myndigheden Årsmøde for chefer og ledere sætter i år fokus på livet i myndigheden i lyset af de konstante

Læs mere

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere